Skip to main content

Full text of "Dansk biografisk lexikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


im 


"i     - 


uiea 


!4w^ 


■  ,^  • 


^r^*: 


otthe 

Tanivcrøtti?  o(  Miøconøin 


iiL 


-dbyGodgle 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Digitized  by  VjOOQ IC 


,;^^^^^^^^;^^i^Xå 


^^£^^ 


Digitized  by  VjOOQIC 


Digitized  by  VjOOQ IC 


DANSK 

BIOGRAFISK  LEXIKON 


TILLIGE  OMFA'rrENDE 


NORGE  FOR  TIDSRUMMET  1537—1814, 


UDGIVET 


G.  F.   BRIGKA. 


YII.  BIND. 
I.  HANSEN— HOLMSTED. 


KJØBENHAVN. 

GTLDEVDALBKE  BOGHAVDELS  FORLAa  (F.  HEGEL  k   BØH). 

GR>4^BfS   BOGTRYKKERI. 

1893. 

Digitized  by  VjOOQ IC 


Digitized  by  VjOOQ iC 


204230 

JUN  15  1916 
t 


Hansen,  Iver,  1609 — 84,  Præst,  Ordsprogssamler,  fødtes  9.  Dec. 
1609  i  Bésl'unde  Præstegaard  (ved  Skjelskør),  gik  i  Sorø  Skole  og 
efterfulgte  o.  1641  Faderen,  Hans  Iversen,  en  Søn  af  M.  Iver  Bertel- 
sen (II,  173),  som  Sognepræst  i  B6slunde.  Fra  Svenskekrigens  Tid 
(1658 — 60)  fortælles  den  noksom  bekjendte  Anekdote  om,  hvorledes 
han  snildt  vidste  at  skaffe  sig  det  Sølvtøj  tilbage,  som  hans  svenske 
Gjæster  efterhaanden  havde  berøvet  ham,  og  han  skal  have  gjort 
sig  fortjent  af  mange  Landsmænd  ved  at  gjemme  de  Tyvekoster, 
som  Fjenden  forærede  eller  for  en  billig  Penge  solgte  ham,  og 
efter  Freden  indkalde  de  rette  Ejermænd  til  at  tage  dem  i  Besid- 
delse igjen.  Han  synes  baade  at  have  yndet  et  velbesat  Bord  og 
at  have  været  en  ivrig  Kortspiller,  og  denne  sidste  Lidenskab  kom 
hans  Eftermænd  i  Kaldet  dyrt  at  staa,  da  de  maatte  vedblive  at 
udbetale  til  Sognets  fattige  Renterne  af  en  Sum,  som  han  havde 
spillet  bort  til  Herren  paa  "Borreby,  men  som  han  slap  for  at  ud- 
rede, fordi  hans  Præstegaard  samme  Nat  (1652)  var  gaaet  op  i 
Luer.  —  I.  H.  bør  mindes  som  den,  der  af  Folkemunde  samlede 
og  nedskrev  Ordsprog.  Hans  Samling,  der  indeholder  over  2000 
saadanne,  benyttedes  af  Peder  Syv  og  findes  endnu  i  Haandskrift 
(Universitetsbibliotheket).  Den  roses  af  Kj endere  som  et  dygtigt 
Arbejde,  men  røber  tillige,  at  naar  Hr.  I.  «var  vide  kjendt  for  sin 
Lystighed*,  som  Peder  Syv  siger,  saa  var  denne  Lystighed  just  ikke 
altid  den  mest  høviske.  Med  sin  Hustru,  Else  Frederiksdatter, 
havde  han  17  Børn.  Han  døde  24.  Jan.  1684.  Sikkert  med  urette 
tillægge  nyere  Forfattere  ham  Navnet  Munk. 

Kirkehist  Saml.  I,  535  ff.  C.  F.  Bricka. 

Hansen,  Jens,  t8i6 — 90,  Landmand,  fødtes  8.  Juni  1816  paa 
HoUufgaards  Mølle  (Fyn),  hvor  hans  Fader,  Hans  Jensen,  var  Mølle- 
Dansk  biogT.  Lex.    VII.  Jan.  1893. 


Digitized  by  VjOOQIC 


2  Hansen,  Jens. 

forpagter.  Han  fik,  8  Aar  gammel,  Stiffader,  der  holdt  ham  ved 
Møllervirksomheden    til    hans    21.  Aar,    da  sendtes  han   til   Holev, 

I  Mil  fra  Odense,  for  at  bestyre  Stiffaderens  Gaard  der.  I  7  Aar 
var  han  Gaardbestyrer,  saa  forpagtede  han  (1845)  Gaarden,  og  senere 
(1852)  kjøbte  han  den.  I  de  o.  40  Aar,  H.  sad  som  Selvejerbonde, 
udførte  han  et  Arbejde,  der  i  en  enkelt  Retning  søger  sin  Lige 
her  hjemme.  Han  var  Banebryder  i  sin  By,  han  paabegyndte 
tidlig  Mergling  og  Dræning,  foretog  et  ret  storartet  Opdyrknings- 
arbejde  i  en  til  Gaarden  hørende  Mose  osv.;  dog,  det,  der  gjorde 
ham  til  en  berømt  Mand  blandt  danske  Landmænd,  var  hans  Ar- 
bejde som  Kvægopdrætter.  Han  ejede  en  ganske  særegen  Evne 
til  at  lede  sin  Kvægavl,  som  faa  havde  han  Øje  for  det  enkelte 
Dyrs  Individualitet  og  for,  hvilke  Dyr  der  havde  Betingelserne  for 
at  bringe  Stammen  frem  mod  Maalet:  brede,  dybe  Køer  iped  frem- 
trædende Malkepræg  og  Egalitet;  som  faa  ejede  han  den  rette 
Forstaaelse  af  Avlen  og  Opdrætningen.  Sin  Besætning  arbejdede 
han  op  blandt  de  allerførste  i  Landet,  Holev  blev  et  « Avlscenters, 
hvorfra  Tillægsdyr  spredtes  rundt  om  paa  Fyn  og  til  de  andre 
Provinser,    og  hvortil   et  Utal   af  Præmier  hjembragtes  (deriblandt 

II  I.  Præmier  for  Samlinger  af  Kvæg).  H.  blev  de  fynske  Bønders 
Stolthed,  da  han  ved  Landmandsforsamlingen  i  Svendborg  1878 
slog  Danmarks  berømteste  Opdrætter,  Etatsraad  Tesdorpf,  og  bragte 
Kongepræmien  til  Holev.  Aaret  efter  modtog  han  af  Fyns  Stifts 
patriotiske  Selskab  en  Ærespræmie  for  fremadskridende  Landbrug 
og  1881  Landhusholdningsselskabets  i.  Sølvbæger.  —  Han  var  2 
Gange  gift  og  med  2  Søstre,  Bønderpiger  fra  Hundslev:  i.  (17.  Okt. 
1845)  med  Maren  f.  Jørgensen,  2.  (20.  Okt.  1860)  med  Ane  Marie. 
Han  døde  8.  Nov.  1890. 

Ugeskrift  f.  Landmænd  1890,  II.  Vort  Landbrug  1890.  Landmandsblade 
1890.     Fyns  Tidende  ii.  Nov.  1890.  Jf^  HertcL 

Hansen,  Jens  Andersen,  1806 — 77,  Politiker,  født  7.  Jan. 
1806  i  Odense,  Søn  af  Skomager  Andreas  H.  (f.  1781  f  1836)  og 
Mariane  f.  Petersen  (f.  1778  f  1838),  kom  1807  til  Rudkjøbing,  hvor 
hans  Fader  blev  Skomagermester  og  Garver.  Han  fik  kun  tarvelig 
Undervisning  og  oplærtes  tidlig  til  Faderens  Haandværk,  blev 
Svend  1824  og  arbejdede  1827 — 28  i  Kjøbenhavn,  hvorefter  han  til 
Dels  overtog  Værkstedet  i  Rudkjøbing.  Allerede  tidlig  viste  han 
stor  Læselyst  og  brugte  sine  faa  Sparepenge  til  Bogkjøb.  Han  blev 
1825    stærkt    greben    af  Grundtvigs    « Kirkens    Gjenmæle»    og   det 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoftsen,  yens  Andersen.  % 

derved  vakte  kirkelige  Røre,  læste  med  stor  Interesse  alle  Strids- 
skrifterne og  udledede  senere  sin  skarpe  og  logiske  Udtryksmaade 
af  den  Indflydelse,  Lindbergs  Smaaskrifter  havde  øvet  paa  hans 
aandelige  Udvikling.  Næst  efter  nogle  følsomme  Digte  til  «Fyns 
Stifts  Adresseavis »  var  ogsaa  hans  første  litterære  Arbejde  et  Ind- 
læg i  Striden,  «0m  Kancelliraad  Hempels  Fremstilling  af  den 
danske  Kirkekamp »,  som  Lindberg  fik  udgivet  1833  og  siden  om- 
talte med  stor  Ros  i  «Nord.  Kirketidende*  for  den  Modenhed  og 
Belæsthed,  Forfatteren  viste,  samt  den  paafaldende  Magt  over 
Sproget.  Aaret  forinden  havde  H.  ved  en  udførlig  Klage  nødt 
Sognepræsten  i  Rudkjøbing  til  nøje  at  overholde  Daabsritualet. 

Ved  Siden  heraf  tog  H.  gjentagne  Gange  i  Hempels  « Bidrag 
til  Tidshistorien*  til  Orde  som  Forsvarer  for  Kjøbstadhaandværkeme 
mod  den  voxende  Haandværksdrift  paa  Landet,  i  det  han  gik  ud 
fra,  at  «lige  Rettigheder  maatte  medføre  lige  Byrder,  men  større 
Byrder  større  Rettigheders;  betegnende  for  hans  senere  Virksomhed 
er  en  Opfordring  til  hans  Standsfæller  om  at  « benytte  Pressens. 
I  Dec.  1835  ^l^v  ^^^  ^  Hast  gjort  til  Mester  og  sendtes  kort  efter 
til  et  Møde  i  Odense  åf  delegerede  for  en  Del  fynske  Haandværks- 
lav  samt  var  derefter  Ordfører  for  den  Deputation,  der  sendtes  til 
Kongen.  Da  dette  ikke  frugtede,  fik  han  1838  Spørgsmaalet  frem- 
draget i  Stænderforsamlingen  og  udgav  desuden  dels  «Landhaand- 
værkeren*  (15  Numre,  1836 — 37),  dels  flere  Smaaskrifter  om  samme 
Æmne;  han  viste  sig  baade  at  være  en  dygtig  Polemiker  og  kyn- 
dig i  Næringslovgivningen.  Imidlertid  gik  det  kun  smaat  med 
Haandværket:  Faderen  forsømte  det  og  forfaldt  til  Drik,  og  H.  tog 
Bierhverv  som  Organist  og  Stadsmusikant  1834 — 38,  ja,  ansøgte 
endog  efter  sit  Giftermaal  1836  om  at  blive  Skomager  paa  Landet. 
1838  flyttede  han  til  Slagelse  og  hørte  her  til  de  faa  « hellige* 
(d.  V.  s.  grundtvigianske)  Familier,  som  gik  til  Kirke  hos  P.  Fenger 
i  Slotsbjærgby  og  F.  Bojsen  i  Skjørpinge,  og  som  1839  forgjæves 
indgave  Ansøgning  om  at  maatte  løse  Sognebaand.  Han  skrev  flere 
Artikler  i  «Nord.  Kirketidende*  og  et  Par  Smaaskrifter  om  kirkelig 
Frihed:  «Bør  Sognetvangen  fremdeles  bibeholdes  uforandret  med 
Hensyn  til  Daaben?»  (1841)  og  «Sendebrev  til  Pastor  N.  F.  S. 
Grundtvig  om  gudelige  Forsamlinger*  (1840),  fordi  Grundtvig  havde 
fraraadet  disse.  H.  kom  her  i  nøje  Forbindelse  med  R.  Ottesen 
og  Raanus  Sørensen,  der  raadede  ham  til  at  blive  Skolelærer;  han 
søgte  1841  om  Tilladelse  til  at  tage  Examen  efter  privat  Forbere- 
delse, men  fik  Afslag  af  Kancelliet  og  skrev  nu  ligefrem  til  A.  S. 


Digitized  by  VjOOQIC 


A  /fimsen,  yens  Andersen. 

Ørsted,  at  «den  Tid  turde  maaske  en  Gang  komme,  da  Hs.  Exe. 
vilde  fortryde,  hvad  der  var  sket». 

Med  R.  Ottesens  Hjælp  flyttede  H.  derefter  til  Fredericia, 
men  i  April  1842  opgav  han  sit  Haandværk  og  drog  til  Kjøben- 
havn  for  sammen  med  R.  Sørensen  at  udgive  t  Almuevennen ». 
Dette  blev  muligt,  fordi  O.  Lehmann  skaffede  ham  en  Plads  paa 
« Fædrelandets*  Kontor  som  Bud,  medens  hans  Hustru  skulde  passe 
Huset  for  dets  ugifte  Redaktører  (Giødwad,  Lehmann  og  Ploug). 
Kort  efter  blev  H.  af  Navn  ansvarlig  Redaktør  for  «Fædrelandet» 
Quli  1842 — Sept.  1843)  og  blev  i  denne  Egenskab  i  April  1843  sat 
paa  Vand  og  Brød  som  Tvangsmiddel,  fordi  han  ikke  strax  vilde 
forklare,  hvorledes  han  forstod  en  anklaget  Artikel.  Meningen  var 
nemlig,  at  han  skulde  nødes  til  at  tilstaa,  at  han  ikke  var  virkelig 
Redaktør;  men  efter  at  have  faaet  Betænkningstid  klarede  han  sig 
meget  vel  fra  Opgaven,  og  senere  blev  Artiklen  frifunden.  Der- 
imod blev  H.  for  nogle  andre  Artikler  dømt  til  flere  Aars  Censur 
og  maatte  derfor  vistnok  have  opgivet  « Almue  vennen*,  hvis  ikke 
Fr.  Barfod  havde  tilbudt  sig  sorii  ansvarlig  Redaktør. 

Ved  < Almuevennens*  Oprettelse  havde  det  været  Tanken,  at 
H.  nærmest  skulde  skrive  for  Kjøbstadboeme  og  R.  Sørensen  for 
Landboerne.  H.s  første  Artikler  handlede  ogsaa  om  Ophævelse  af 
Lavene  og  Ændring  i  Næringslovgivningen,  dog  med  Bevarelse  af 
Duelighedsprøver;  men  snart  trak  Sørensen  sig  tilbage  fra  Redak- 
tionen, og  fra  Febr.  1843  var  H.  alene  derom.  Han  satte  sig  der- 
for med  stor  Flid  ind  i  Fæstelovgivningen,  og  Bladet  blev  under 
hans  Ledelse  Hovedorganet  for  Bondebevægelsen,  i  det  han  skarpt 
og  hensynsløst  forsvarede  de  lavere  Samfundsklassers  Interesser 
imod  Godsejeres  og  Embedsmænds  virkelige  eller  formentlige  Under- 
tr}'kkelser.  Sin  første  offentlige  Tale  holdt  han  i  Holbæk  i  Okt. 
1845  med  den  Advarsel  til  Bondestanden:  «Tag  dig  i  Agt  for  dine 
Venner*  og  «tro  kun  dig  selv*.  Aaret  efter  opgav  han  sin  Plads 
ved  « Fædrelandet*  og  gjennemrejste  en  Del  af  Nordsjælland  for 
at  virke  for  det  nystiftede  « Bondevennernes  Selskab*,  ligesom  han 
1847  hjalp  til  at  organisere  Valgene  til  Stænderforsamlingen. 

1848  blev  han  Medlem  af  Bestyrelsen  for  Valgreformforeningen, 
der  holdt  sine  Møder  i  Hippodromen  og  opstillede  Krav  paa 
almindelig  Valgret,  Etkammer  og  suspensivt  Veto;  men  han  vakte 
stor  Forargelse  i  de  tonegivende  Kredse,  da  han  i  « Almuevennen* 
tilraadede  Vælgerne  at  udelukke  fra  Folkevalg  til  den  grundlov- 
givende Rigsforsamling   enhver,    der  i   Stænderne   havde   stemt  for 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansent  yens  Andersen,  c 

kongevalgte  Medlemmers  Optagelse,  og  da  som  Følge  heraf  H.  N. 
Clausen  og  J.  C.  Drewsen  vragedes  for  langt  ringere  Mænd.  Selv 
valgtes  han  paa  Langeland,  ligesom  han  senere  lige  indtil  1866  blev 
valgt  i  denne  Kreds  (Svendborg  Amts  6.  Kreds)  til  Folketinget,  i 
Regelen  uden  Medbejler,  1864 — 66  ogsaa  til  Rigsraadets  Folketing. 
Han  tog  vel  ingen  fremragende  Del  i  Rigsforsamlingens  Forhand- 
linger, men.  udtalte  sig  dog  —  i  Modsætning  til  B.  Christensen  og 
Tscheming  —  imod  Stillingsvæsen,  i  det  han  hævdede  Ligheden 
fremfor  Friheden,  og  holdt  fremfor  alt  fast  ved  den  almindelige 
Valgret  som  Folkets  bestemte  Fordring,  der  ikke  kunde  opgives, 
selv  om  man  kunde  vinde  Etkammeret  derved.  I  Folketinget  følte 
han  sig  mere  hjemme,  og  allerede  i  de  første  Samlinger  tog  han 
jævnlig  Ordet,  især  om  de  Spørgsmaal,  der  vedrørte  Landbo- 
reformer, dog  ogsaa  om  Presse-  og  Trosfrihed.  Gjentagne  Gange 
stod  han  som  Forslagsstiller  af  de  yderligste  Forslag,  i  det  han  gik 
videre  end  Bondevennernes  egentlige  Førere,  B.  Christensen  og 
Tscheming,  ligesom  han  ogsaa  stemte  imod  flere  af  de  store 
Landbolove,  fordi  de  formentlig  ikke  vare  gunstige  nok  for  Bøn- 
derne. 

Man  kan  allerede  da  iagttage  hos  ham  den  Mistænksomhed 
og  det  Snæversyn,  der  præger  hans  senere  Optræden  og  gjør  ham 
til  et  ægte  Udtryk  for  Almuesmanden.  Han  er  saaledes  ængstelig 
for  at  gjøre  Godsejerne  den  mindste  Indrømmelse,  fordi  der  muligvis 
kunde  gaa  noget  fra  Bønderne,  og  han  kommer  paa  den  Maade 
snarere  til  at  forhale  end  fremme  Løsningen  af  de  Spørgsmaal,  der 
ligge  ham  paa  Hjærte.  Dog  maa  han  frikjendes  for  en  Bebrejdelse, 
der  jævnlig  er  fremsat  imod  ham,  nemlig,  at  han  i  Tillid  til  en 
snarlig  Lov  om  tvungen  Fæsteafløsning  skulde  have  fraraadet 
Bønderne  frivilligt  Kjøb  af  deres  Fæstegaarde:  han  har  netop 
bestemt  raadet  til  at  kjøbe,  naar  der  bødes  rimelige  Vilkaar.  Der- 
imod kan  det  ikke  nægtes,  at  han  ved  sine  skarpe,  ja,  stundum 
hadske  Udfald  mod  det  national-liberale  Parti  og  dets  ledende 
Mænd  væsentlig  medvirkede  —  ligesom  « Dagbladets  ved  lignende 
Optræden  paa  den  anden  Side  —  til  at  forbitre  Stemningen  imellem 
det  og  Bondevennerne  saa  meget,  at  en  varig  Forstaaelse  derved 
blev  umuliggjort.  Det  synes,  som  om  Savnet  af  den  højere  Dan- 
nelse vakte  hos  ham  Misundelse  og  Nag  mod  dem,  der  havde 
opnaaet  dette  Fortrin  og  saaledes  kom  til  at  staa  over  ham,  skjønt 
han  i  Virkeligheden  var  dem  overlegen  i  Evner. 

Det  var  især  under  Valgkampene  1853,  at  H.s  Bitterhed  mod 


Digitized  by  VjOOQIC 


6  Hameftt  Jens  AncUrsen. 

politiske  Modstandere  kom  til  Orde.  Aaret  i  Forvejen  havde  han, 
skjønt  oprindelig  ejderdansk,  under  Paavirkning  af  Tscherning 
sluttet  sig  til  Helstatstanken,  og  han  forfulgte  nu  dette  Maal  med 
Lidenskab,  vistnok  nærmest  i  det  Haab,  at  Ministeriet  til  Gjengjæld 
for  den  Støtte,  Bondevennerne  ydede  det,  vilde  vise  sig  imøde- 
kommende i  Landbospørgsmaalene.  Da  dette  Haab  skuffedes,  og 
Ministeriet  Ørsted  endog  viste  Lyst  til  at  ville  indskrænke  Grund- 
lovens Friheder  og  særlig  truede  Valgretten,  slog  H.  rask  om,  brød 
med  Tscherning  og  nærmede  sig  de  national-liberale,  særlig  Monrad. 
Han  deltog  1854  med  Iver  i  alle  Stormløb  paa  Ministeriet,  ja,  var 
villig  til  de  yderste  Skridt;  men  allerede  næste  Aar  var  han  igjen 
i  Strid  med  sine  nye  Forbundsfæller,  fordi  Fællesforfatningen  langt- 
fra svarede  til  hans  Forventning;  ja,  han  vilde  endog  have  fore- 
trukket en  raadgi vende  Forsamling,  udgaaet  af  den  almindelige 
Valgret,  fremfor  en  lovgivende,  i  hvilken  hans  Modstandere,  «de 
rige,  de  fornemme,  de  dannedes,  fik  Overvægten. 

I  de  forløbne  Aar  var  H.s  politiske  Indflydelse  væsentlig 
voxet.  1851  var  han  bleven  Medlem  af  Bondevennernes  Selskabs 
Bestyrelse  og  var  fra  1855  ^^^  egentlige  Leder.  1855  fortrængte 
og  afløste  han  Gleerup  som  Formand  for  « Hol  bæk  Amts  Brand- 
forsikringsselskab* (senere  fik  han  ogsaa  en  Kreaturforsikring  op- 
rettet her  under  sin  Ledelse);  og  efter  at  have  gjort  « Almuevennen* 
til  et  Dagblad  1853  forenede  han  dette  1856  med«  Morgenposten*, 
som  han  udgav  indtil  Udgangen  af  1872.  Allerede  1854  var  han 
bleven  Formand  for  « Holbæk  Amts  Kommunalforening*  og  ud- 
virkede næste  Aar  en  Sammenslutning  mellem  den  og  lignende 
Foreninger  i  de  andre  sjællandske  Amter,  indtil  de  1862  omdannedes 
til  «Østiftemes  Folkeforening*  (1865  «Femte  Juni  Folkeforening*), 
der  dog  ikke  fik  synderlig  Udbredelse  ud  over  Sjælland,  Falster  og 
Langeland.  Han  vedblev  at  være  Formand  indtil  sin  Død  og  blev 
saaledes  Arvtager  af  Bonde venneselskabets  hele  Magt;  da  han  over- 
gik baade  B.  Christensen  og  Tscherning  i  agitatorisk  Evne,  har 
han  væsentlig  Del  i  Udbredelsen  af  demokratiske  Grundsætninger 
i  Landbostanden  paa  Øerne,  medens  han  i  5oeme  forgjæves  søgte 
at  vinde  Indgang  i  Kjøbenhavn  blandt  Arbejderne  og  Haand- 
værkeme. 

Ogsaa  i  Folketinget  spillede  H.  en  langt  større  Rolle  end  før, 
til  Dels  fordi  B.  Christensen  1853  var  gaaet  over  i  Landstinget,  og 
fordi  Bøndernes  Tillid  til  Tscherning  var  bleven  svækket  ved  hans 
Holdning  over  for  Ministeriet  Ørsted.     I  Aarene  1855 — 63  var  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansent  Jens  Andersen,  y 

uomtvistelig  en  af  Tingets  Ledere,  jævnsides  med  Monrad  og 
Tscherning.  Uden  at  være  egentlig  veltalende  —  thi  dertil  skor- 
tede det  ham  alt  for  meget  paa  Varme  —  var  han  dog  en  dygtig 
parlamentarisk  Taler.  Hans  Mistænksomhed  skærpede  hans  kritiske 
Sans  over  for  de  stillede  Forslag;  han  opdagede  let  Modpartens 
mulige  Blottelser  og  sønderlemmede  ubarmhjærtig  hans  Bevisførelse. 
Vistnok  vare  hans  egne  Slutninger  tit  spidsfindige,  som  hans  Svar 
vare  spidse,  og  ikke  med  urette  talte  man  om  hans  « Pindehuggeri*. 
Gjennemgaar  man  hans  Rigsdagsgjerning  i  disse  Aar,  finder  man 
ham  som  en  flittig  Stiller  af  Lovforslag  og  Forespørgsler,  som 
Medlem  af  de  vigtigste  Udvalg  og  jævnlig  som  deres  Ordfører. 
Han  har  saaledes  medvirket  ved  mange  Love  af  den  største  Be- 
tydning og  vist  baade  megen  praktisk  Dygtighed  og  stor  taktisk 
Kløgt.  Særlig  arbejdede  han  for  Udvikling  af  den  kommunale 
Selvstændighed  og  Udvidelse  af  den  kommunale  Valgret,  baade 
paa  Land  og  i  By,  for  Fæstevæsenets  Indskrænkning  og  Omdan- 
nelse samt  for  Ordning  af  Embedsmændenes  Lønningsforhold,  men 
ogsaa  for  større  kirkelig  Frihed,  for  Nærings-  og  Rentefrihed,  skjønt 
han  netop  paa  disse  Omraader  ikke  kunde  frigjøre  sig  for  gamle 
Fordomme  og  snævre  Hensyn. 

Medens  han  i  Arbejdet  for  Reformer  stadig  blev  sine  demo- 
kratiske Partibestræbelser  tro,  viste  han  kun  liden  Fasthed  i  Hen- 
seende til  de  store  politiske  og  nationale  Spørgsmaal;  her  gjorde 
han  flere  stærke  og  bratte  Svingninger,  ja,  syntes  endog  tilbøjelig 
til  at  ofre  slige  Hensyn  for  at  fremme  hine  Formaal.  Allerede 
1855  var  hans  Interesse  for  Helstaten  kølnet,  og  1857  optraadte 
han  igjen  soto  ivrig  ejderdansk  og  Skandinav  (udtalte  endog  Ønsket 
om  de  nordiske  Rigers  Forening  under  én  Konge).  I  de  følgende 
Aar  drev  han  en  stærk  Agitation  for  at  faa  Fællesforfatningen  op- 
hævet, sluttede  sig  1861  til  «Danevirkeforeningen»  og  hørte  i  Rigs- 
raadet,  hvortil  han  var  valgt  af  Folketinget  1856,  til  Oppositionen; 
han  stemte  ogsaa  imod  Novemberforfatningen,  fordi  den  ikke  var 
frisindet  nok.  Efter  Krigen  1864  stillede  han  strax  Krav  paa  at 
faa  Juni-Grundloven  gjenoprettet  og  Forfatningssagen  overført  fra 
Rigsraadet  til  Rigsdagen.  Da  dette  ikke  lykkedes,  og  det  syntes 
umuligt  at  undgaa  Ændringer  i  Grundloven,  søgte  han  i  Marts 
1865  at  komme  til  en  Forstaaelse  med  Godsejernes  Leder,  Grev 
Frijs,  om  en  Ordning  af  Landstinget,  hvorved  de .  national-liberales 
Magt  kunde  blive  brudt.  Dette  Forsøg,  som  H.  gjorde  med  sine 
Partifællers  Billigelse,    førte  ikke  til   noget.     Men  nogle  Maaneder 


Digitized  by  VjOOQIC 


3  Hansen,  Jens  Andersen. 

senere  lod  H.  af  Uvilje  mod  sine  mangeaarige  Modstandere  og  af 
Mistvivl  om  et  bedre  Udfald  sig  forlede  til  at  træffe  en  ny  Over- 
enskomst med  Grev  Frijs  om  Landstingets  Sammensætning  (den 
nugjældende)  uden  sit  Partis  Vidende  og  Samtykke  samt  med  Op- 
givelse af  den  oprindelige  Forudsætning  for  et  saadant  Forlig, 
nemlig  samtidig  Sikring  af  Folketingets  Overvægt  paa  Finansloven 
og  derved  paa  den  politiske  Udvikling. 

Ja,  H.  gik  endnu  videre,  i  det  han  brød  med  største  Delen 
af  sit  Parti  for  at  opnaa  det  Forbund  mellem  «de  store  og  de 
smaa  Bønder »,  der  fik  sit  Udtryk  i  « Oktoberforeningen »;  han  var 
selv  Medstifter  af  denne  og  blev  dens  Næstformand.  Omslaget 
kom  saa  pludselig,  at  man  ikke  kunde  tænke  sig  det  fremkaldt 
paa  natiurlig  Maade,  og  Rygtet  gik,  at  H.  havde  ladet  sig  kjøbe 
dertil  for  en  større  Pengesum  fra  Godsejernes  Side;  det  synes 
ogsaa,  som  om  han  havde  regnet  paa  selv  at  faa  Plads  i  det  nye 
Ministerium.  Saaledes  fik  H.  væsentlig  Del  i  den  gjennemsete  Grund- 
lovs Tilblivelse;  men  det  kostede  ham  i  Sommeren  1866  hans  gamle 
Kreds,  og  for  Eftertiden  maatte  han  i  Svendborg  søge  Valg  til 
Folketinget.  Her  var  han  i  de  nærmeste  Aar  Leder  for  en  lille 
Gruppe,  mest  gamle  sjællandske  Bondevenner,  som  1868  forenedes 
med  de  jyske  under  G.  Winther  til  «det  folkelige  Venstre »;  men 
han  havde  langtfra  sin  gamle  Indflydelse,  og  begge  de  nye  Grupper, 
« Mellempartiet*  og  «det  nationale  Venstre »,  vandt  stadig  mere 
Fremgang  blandt  Bønderne.  Til  Bruddet  med  de  gamle  Venner 
føjede  H.  ogsaa  Fornægtelse  af  sine  tidligere  skandinaviske  Stem- 
ninger og  brugte  Skjældsordet  «Hjemmesvenskere»  mod  dem,  der 
vedblivende  nærede  hans  egne  fordums  Ønsker;  ligeledes  forlod 
han  den  grundtvigske  Lære,  som  han  i  40  Aar  havde  hyldet.  Dog 
bragte  hans  nye  Politik  ham  kun  Skuffelser.  Ligesom  han  1852 
havde  haabet,  at  Helstatsministeriet  vilde  gaa  med  til  en  tvungen 
Fæsteafløsning,  haabede  han  nu  paa  en  lignende  Imødekommen  fra 
Godsejerministeriet.  Men  da  han  for  at  gjenvinde  sin  tidligere 
Indflydelse  i  Bondestanden  søgte  at  løse  Stridsspørgsmaalet  ved  en 
ny  Fæstelov,  strandede  Forsøget  paa  Landstingets  Modstand,  og 
der\'ed  brast  « Oktoberforeningen »   1870. 

H.  gik  nu  med  til  Dannelsen  af  «det  forenede  Venstre*,  blev 
ogsaa  Medlem  af  dets  Bestyrelse  og  stod  forrest  i  Kampen,  baade 
paa  Tinge  og  paa  Folkemøder,  altid  villig  til  at  vove  de  yderste 
Skridt  og  derfor  ogsaa  gaaende  Haand  i  Haand  med  C.  Berg  imod 
de  Venstremænd,    der  viste  Maadehold  og  raadede  til  Varsomhed. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansent  Jens  Andersen,  g 

Lidenskaben  greb  ham  endda  saa  stærkt,  at  han  1873  for  Parti- 
hensynet ofrede  baade  sin  gamle  Ven  Frølund  og  sin  Broder 
N.  Hansen  (han  modarbejdede  endog  personlig  dennes  Gjenvalg), 
og  det  endskjønt  han  snart  erkjendte,  at  man  ikke  burde  «gjentage 
Experimentet*  med  Finanslovens  Nægtelse,  som  havde  været  det 
egentlige  Tvistemaal  imellem  ham  og  dem.  Vel  var  han  siden 
1869  en  af  Tingets  Viceformænd,  og  han  indsattes  af  Regeringen 
baade  i  Kirkekommissionen  (1868),  i  Kjøbstads-  (1870)  og  i  Arbejder- 
kommissionen (1875);  i^^^  i  Virkeligheden  var  hans  Indflydelse 
svunden  og  han  selv  trængt  i  Skyggen  for  yngre  Mænd. 

Afslutningen  paa  hans  Løbebane  blev  dog  langt  værre,  end 
selv  hans  bitreste  Modstandere  kunde  have  ønsket  for  en  Mand, 
der  havde  indtaget  en  saa  fremragende  Plads  i  det  offentlige  Liv. 
I  flere  Aar  havde  der  lydt  Tale  om,  at  hans  Pengesager  stode  slet, 
og  at  der  var  Uorden  i  Regnskaberne  for  de  tvende  Forsikrings- 
selskaber, som  han  styrede,  og  hvis  Deltagere  viste  ham  en  ube- 
grænset Tillid,  Ved  Sammenskud  af  politiske  Venner  og  især  af 
den  sjællandske  Bondestands  Sparekasse  skjænkedes  der  ham  1874 
som  c  Folkegave »  en  Ejendom  paa  Frederiksberg  (af  35000  Kr.s 
Værdi).  Men  i  Maj  1877  kunde  Mislighederne  ikke  længer  skjules, 
og  ved  en  retslig  Undersøgelse  oplystes  det,  at  han  i  en  lang 
Aarrække  —  maaske  fra  første  Færd  —  havde  forgrebet  sig  paa 
de  nævnte  Selskabers  Midler  og  besveget  dem  for  en  Sum  af  o. 
200000  Kr.     Inden  Undersøgelsen  var  sluttet,  døde  han  i.  Juni. 

H.  havde  7.  Okt.  1836  ægtet  Laura  Cecilie  Buch  (f.  1816), 
Datter  af  Skipper  R.  B.  i  Rudkjøbing. 

Ersiew,  Forf.  Lex.  Barfod,  Dansk  Rigsdagskal.  S.  112.  Rugaard,  Bonde- 
vennen J.  A.  H.s  Liv  og  Levned,  1863.  J.  A.  Hansen,  Mit  Livs  Historie  og 
Gjerning,  i  Almuevennen  1875 — 7^5  Mit  Tilsvar,  1865;  Vor  Forfatnings  Historie 
I— IV,   1868—76  (indtil   1865);   Efterladte  Papirer  (ufuldendt),  1878—79. 

jEmil  Elberling, 

Hansen,  Jens  Julius,  f.  1828,  Journalist,  Politiker.  Julius  H. 
er  en  Søn  af  ovfr.  (VI,  603)  nævnte  Christian  Henrik  H.  (f  1868). 
Han  fødtes  17.  Juli  1828  paa  Christiansdal  ved  Odense  og  blev 
Student  1845  fr^  Odense  Skole.  En  Nervesygdom  tvang  ham  i  1849 
til  at  tage  en  Huslærerplads,  men  i  1852  fik  han  juridisk  Embeds- 
examen  og  blev  s.  A.  Volontær  i  Kultusministeriet,  1856  Kopist  i 
Avktionskontoret  Han  ægtede  2.  Maj  1857  Regina  Thora  Sommer 
(f.  19.  Avg.  1837),  Fra  1860,  da  han  udnævntes  til  Fuldmægtig  i 
Landsover-  samt  Hof-  og  Stadsrettens  Justitskontor,  beg)mdte  han  at 


Digitized  by  VjOOQIC 


lo  Hamettt  Jens  Jul. 

interessere  sig  for  Politik,  stiftede  et  Ugeblad,  « Danmark*,  og  redi- 
gerede dette  senere  som  Dagblad,  men  havde  ikke  Held  med  disse 
Blad  foretagender.  Han  skrev  da  politiske  Artikler  i  « Berlingske 
Tidende »  og  var  dette  Blads  Korrespondent  ved  Fyrstemødet  i 
Frankfurt  1863,  hvor  han  første  Gang  bragtes  i  Forbindelse  med 
Udlandets  Politik.  Henad  Foraaret  1864  blev  han  af  en  Kreds 
Patrioter  sendt  til  Paris  for  der  at  søge  at  paavirke  den  franske 
Presse  i  Danmarks  Interesse  og  kom  der  til  4.  April.  Skjønt 
ukjendt  med  Forholdene  og  lidet  fortrolig  med  Sproget  lykkedes 
det  ham  ved  en  Forening  af  Snildhed  og  ihærdig  Energi  at  komme 
i  Forbindelse  med  indflydelsesrige  Blade,  derefter  med  Grev  Chau- 
dordy,  som  beklædte  en  høj  Stilling  i  Udenrigsministeriet,  og  med 
selve  Ministeren,  Drouyn  de  Lhuys.  En  Deputation  af  Nordsles- 
vigere, som  i  Okt.  1864  kom  til  Paris  for  at  paakalde  Frankrigs 
Bistand  til  en  national  Løsning,  fik  ved  hans  Mellemkomst  Avdiens 
hos  Ministeren,  og  han  var  dens  Tolk.  Faa  Dage  efter  opsøgte 
han  i  Biarritz  Grev  Bismarck  og  havde  med  ham  en  Samtale  om 
det  slesvigske  Spørgsmaal  (udførlig  refereret  i  H.s  1875  udgivne 
Skrift  «A  travers  la  diplomatie,  1864 — 67*),  som  førte  til  mange 
senere  Møder  i  Aarene  indtil  1870.  Hans  Opgave  var,  og'  har  i 
alle  de  efterfølgende  Aar  været,  at  hidføre  en  national  Løsning 
ved  det  danske  Nordslesvigs  Tilbagegivelse;  han  havde  vundet  den 
franske  Regering  herfor,  og  Bismarck  stillede  sig  paa  det  Tidspunkt 
ingenlunde  afvisende  dertil.  Under  et  Ophold  i  Kjøbenhavn  ud- 
viklede der  sig  med  den  daværende  Justits-  og  Kultusminister 
Heltzen  en  Episode,  som  gjorde  megen  Opsigt,  gav  Anledning  til 
en  stor  Debat  i  Folketinget  og  endte  med  Heltzens  Afskedigelse 
(30.  Marts  1865).  Gasteiner-Overenskomsten  i  Sommeren  1865  vakte 
megen  Indignation  i  Evropa;  Bismarck,  som  til  Krigen  imod 
Østerrig  behøvede  Italiens  Alliance  og  Frankrigs  Tilladelse  til 
denne,  stillede  sig  derfor  imødekommende  til  en  Deling  af  Slesvig, 
og  H.  arbejdede  ivrig  i  denne  Retning,  navnlig  ogsaa  ved  at 
foranledige  Morins  Interpellation  i  Deputeretkammeret  (Marts  1866), 
ligesom  han  paa  dette  Tidspunkt  traadte  i  Forbindelse  med  Thiers. 
I  de  følgende  Maaneder  færdedes  H.  i  Tyskland,  havde  atter  flere 
Sammenkomster  med  Bismarck,  som  nu  erklærede  sig  villig  til 
officiel  Underhandling,  og  samtidig  arbejdede  han  hos  den  franske 
Regering  for  at  vinde  dens  kraftige  Understøttelse.  Det  er  ube- 
strideligt, at  han  har  væsentlig  medvirket  til  den  Bestemmelse  om 
Nordslesvigs  Tilbagegivelse,    som  fra  Fredspræliminæreme  gik  over 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen  f  Jens  Jul.  II 

i  Prager-Fredens  Artikel  5.  I  Avg.  1866  benyttedes  han  af  den 
franske  Regering  i  en  fortrolig  Sendelse  til  Bismarck  for  at  ind- 
lede det  uheldige  Forsøg  paa  at  opnaa  en  Territorialafstaaelse  ved 
Rhinen.  Uagtet  de  Forhandlinger,  som  Preussen  aabnede  med 
Danmark  om  Artikel  5,  forud  vare  anlagte  saaledes,  at  de  maatte 
strande,  vedblev  H.  dog  at  virke  utrættelig  for  Sagen,  og  det  var 
ham,  som,  om  ikke  just  foranledigede,  saa  dog  organiserede  de 
franske  Deputeredes  og  Journalisters  Besøg  i  Kjøbenhavn  i  Avg. 
1867.  Efter  nogle  Aars  fortsatte  politiske  og  journalistiske  Virk- 
somhed udtraadte  H.  i  Jan.  1869  af  den  danske  Statstj eneste  og 
blev  s.  A.  fast  Medarbejder  af  det  officielle  Blad  «Moniteur  uni- 
versel*. Efter  Dannelsen  af  Olliviers  liberale  Ministerium  (Jan. 
1870)  traadte  han  i  officiel  Forbindelse  med  det  franske  Udenrigs- 
ministerium. Efter  Udbruddet  af  Krigen  i  1870  sendtes  han  af 
Udenrigsministeriet  til  London  for  at  virke  i  den  engelske  Presse, 
og  hertil  knyttede  sig  efter  Sedan,  under  den  saakaldte  nationale 
Regering,  en  hemmelig  Sendelse  for  at  erfare  Tysklands  Freds- 
betingelser. Efter  Majdagene  187 1  vendte  H.  tilbage  til  Paris  og 
kom  snart  i  Forbindelse  med  Gambetta,  hvem  han  « forsøgte  at 
lære  Tysk».  De  følgende  bevægede  Aar  knyttede  ham  stedse 
nøjere  til  Udenrigsministeriet,  og  under  de  hyppig  vexlende  Re- 
geringer lykkedes  det  ham  ikke  blot  at  bevare  sin  Stilling,  men  at 
vinde  forøget  Tillid.  Om  de  forskjellige  Konstellationer,  under 
hvilke  han  arbejdede,  og  om  de  ham  betroede  fortrolige  Sendelser 
har  han  givet  en  Beretning  i  sit  Skrift  «Les  coulisses  de  la  diplo- 
matie,  1864 — 79*.  Fra  1876  udgav  han  i  Paris  Ugebladet  «rEurope 
diplomatique».  I  1879  vendte  han  med  Familie  tilbage  til  Danmark, 
maaske  med  den  Tanke  at  blive  her,  men  Sorgen  over  den  ældste, 
begavede  Datters  pludselige  Død  bidrog  til  at  føre  ham  tilbage  til 
Paris,  hvor  han  gjenoptog  sit  Arbejde,  nu  væsentlig  rettet  paa  at 
hidføre  en  Tilnærmelse  mellem  Frankrig  og  Rusland.  I  1882  be- 
troedes ham  en  Sendelse  til  Rom,  efter  hvilken  han  fik  Æreslegionens 
Officerkors.  I  April  1887  blev  han  udnævnt  til  Conseiller  d'am- 
bassade,  hører  saaledes  til  det  franske  diplomatiske  Korps  og  blev 
s.  D.  naturaliseret  som  fransk  Borger;  den  nævnte  Stilling  beklæder 
han  endnu.  C  St  A.  Bille, 

Hansen,  Jens  Olaus,  1795 — 1^54>  Departementschef  og  Rets- 
lærd, blev  født  paa  Giesegaard  22.  Febr.  1795  ^8  ^^  ^^  ^^^  ^ 
Forpagter   paa   Fuirendal   Hans  H.   og  Anne  Elisabeth   f.   Schow. 


Digitized  by  VjOOQIC 


12  Hansen,  yens  Olaus. 

Hans  Farfader  var  Møller,  dennes  Forfædre  Bønder.  Opdraget  paa 
Landet  og  bestemt  til  Landvæsenet  blev  H.  i6  Aar  gammel,  inden 
han  fik  taget  fat  paa  Studeringerne.  Dog  opnaaede  han,  privat 
dimitteret  til  Universitetet,  at  blive  Student  allerede  i  1813.  Efter 
at  have  taget  2.  Examen  i  1814  kastede  han  sig  med  stor  Iver 
over  det  juridiske  Studium  og  tog  efter  blot  2  Aars  Forløb  juridisk 
Embedsexamen,  uagtet  han  som  Student  havde  maattet  ernære  sig 
selv  og  delvis  tillige  sin  Familie,  for  hvilken  det  var  gaaet  tilbage, 
ved  at  manuducere  til  juridisk  Examen.  I  1819  vandt  han  Uni- 
versitetets Guldmedaille  for  en  Afhandling:  « Udvikling  af  den 
preussiske  og  den  danske  Proceslovgivnings  forskjellige  Grundsæt- 
ninger med  Hensyn  til  Dommerens  Deltagelse  i  Processen*  (trykt 
i  «Nyt  jurid.  Arkiv »  XXVII).  H.  indtraadte  i  1820  paa  Embeds- 
banen  som  Underkancellist  i  det  danske  Kancelli.  Kort  efter  drog 
han  bort  paa  en  3aarig  Udenlandsrejse  med  offentlig  Understøttelse 
og  Forpligtelse  til  især  at  studere  Jus  publicum  og  Proceslovgiv- 
ningen. Den  sidste  helligede  han  sin  største  Opmærksomhed. 
Rejsen  foretoges  i  Forening  med  hans  samtidige.  Juristen  P.  G. 
Bang.  Denne  var  da  forlovet  med  sin  senere  Hustru,  en  Datter 
af  Kapitajn  og  Proprietær  Lorentz  Fribert  paa  Annebjærggaard 
og  Ulrikke  Eleonore  Svane  f.  Trojel,  og  efter  Hjemkomsten  fra 
Udlandet  i  1823  blev  H.  forlovet  samt  i  1826  gift  med  den 
yngre  Søster  Christine  Vilhelmine.  De  saaledes  besvogrede  Mænd 
forbleve  Livet  igjennem  nøje  knyttede  til  hinanden.  H.  blev  i 
1827  sumumerær  og  s.  A.  virkelig  Assessor  i  Landsover-  samt  Hof- 
og  Stadsretten.  Der  fra  gik  han  i  1831  over  i  Administrationen  som 
Kommitteret  i  Rentekammeret,  hvor  han  fik  Forstvæsenet  under 
sig,  og  forblev  i  denne  Stilling  indtil  1840.  Men  samtidig  var  han 
fra  1832  Medlem  af  Direktionen  for  Universitetet  og  de  lærde 
Skoler.  Her  fandt  han  sin  Hovedvirksomhed  som  administrativ 
Embedsmand.  Indtil  1834  var  han  3.,  derefter  og  til  1848  2. 
Medlem  af  Direktionen  og  i  lange  Tider  det  mest  indflydelses- 
rige Medlem.  I  1848  blev  han  Chef  for  2.  Departement  i  Mini- 
steriet for  Kirke-  og  Undervisningsvæsenet;  men  da  dette  var  De- 
partementet for  alle  med  Undervisning  og  Skolevæsenet  forbtmdne 
Anliggender,  var  Virksomheden  væsentlig  den  samme.  Han  gik  af 
fra  sit  Embede  i  1853,  vistnok  fordi  han,  som  i  185 1  var  bleven 
konstit.  Domænedirektør,  da  P.  G.  Bang  blev  Minister,  nu  atter 
maatte  afstaa  denne  Stilling  til  Bang  og  ikke  ønskede  at  træde 
tilbage    i    Departementet.      Som    Embedsmand    nød  H.   almindelig 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jms  Olaus,  i^ 

Anerkjendelse.    Han  blev  i  1844  extraordinær  Assessor  i  Højesteret, 
blev  Konferensraad  i  1847  og  Kommandør  af  Danebrog  i  185 1. 

Inden  H.s  Kræfter  og  Interesser  fuldstændig  bleve  optagne  af 
hans  administrative  Virksomhed,  dyrkede  han  ved  Siden  heraf  den 
juridiske  Videnskab.  Han  var  1826 — 28  Forstander  for  og  Lærer  ved 
det  juridiske  praktiske  Selskab  i  Kjøbenhavn  og  blev  i  1828  ved 
Siden  af  sin  Stilling  som  Dommer  i  Landsoverretten  udnævnt  til 
at  holde  Forelæsninger  over  dansk  Ret  ved  Universitetet  og  til  at 
deltage  i  Examinationen.  Inden  han  tiltraadte  nogen  af  disse 
Stillinger,  havde  han  skrevet  og  udgivet  sit  Hovedværk:  « Syste- 
matisk Fremstilling  af  det  danske  Skiftevæsen »  (1825,  2.  Udg.  1827, 
3.  Udg.  1837).  H.  havde  allerede  ved  sin  ovennævnte  Prisafhand- 
ling hendraget  Opmærksomheden  paa  sig.  Ørsted  siger  i  sin  « For- 
erindring»  til  H.s  Skifteret:  H.  har  «set  sig  i  Stand  til  af  en  hidtil 
saa  godt  som  ubearbejdet,  men  vanskelig  og  meget  indgribende 
Del  af  vor  Lovkyndighed  at  levere  en  systematisk  Fremstilling, 
hvorved  den  paa  én  Gang  er  bragt  saa  vidt  som  kun  faa  andre  Af- 
snit af  vor  Lovkyndighed*;  «baade  Theoretikeren  og  Praktikeren 
maa  yde  Forfatteren  sin  varmeste  Tak  for  den  skjønne  Gave». 
<Man  skal  ikke  let  kunne  nævne  nogen  til  Skiftevæsenet  henhørende 
Gjenstand,  som  Hr.  Forfatteren  har  forbigaaet  .  .  .,  og  ligesom  man 
linder  Beviser  paa  hans  udstrakte  og  nøjagtige  Detailkundskab  til 
vore  Love,  saaledes  sporer  man  i  det  hele  Værk  hans  systematiske 
Aand,  hans  grundige  Tænksomhed,  hans  skarpe,  sunde  Dømme- 
kraft. »  Ørsteds  gunstige  Opfattelse  af  Bogen  er  lige  saa  rigtig,  som 
hans  Glæde  over  den  er  let  at  forstaa.  Den  danske  jiuidiske 
Videnskab  var  som  bekjendt  i  Begyndelsen  af  det  19.  Aarhundrede 
i  en  ret  daarlig  Forfatning.  Lærebøgerne  vare  bundne  i  over- 
leverede romanistiske  og  naturretlige  Systemer,  magre  i  Indhold  og 
fremmede,  ja  fjendtlige  over  for  mangt  og  meget  fornuftigt  i  Rets- 
anvendelsen. Ørsted  bragte  ved  sit  Kæmpearbejde  alt  paa  Fode. 
Men  Ørsted  var  ikke  Universitetslærer,  skrev  ikke  Lærebøger,  gav 
overhovedet  ingen  systematisk  Behandling  af  Retsstoflfet.  Derimod 
paavirkede  han  samtidige  og  navnlig  yngre  retslærde.  Blandt  disse 
indtager  H.  den  særlige  Plads  at  være  den  første,  som  anvendte 
Ørsteds  indtrængende  realistiske  Methode  over  for  Retsstoffet  og 
dertil  fyldestgjorde  de  systematiske  Krav  ftildt  ud  i  sin  « Fremstilling*, 
der  var  lige  saa  vel  egnet  til  Lærebog  som  til  Haandbog  for  prak- 
tiske Jurister.  Saaledes  kom  H.s  Bog  til  at  tjene  som  et  fortrinligt 
Mønster  paa  en  Lærebog  i  dansk  Ret,   hvilket  er  saa  meget  mere 


Digitized  by  VjOOQIC 


14  Hansen,  yens  Olaus, 

paaskjønnelsesværdigt,  som  han  skrev  om  et  hidtil  næsten  fuld- 
stændig ubearbejdet  Æmne  og  tilmed  et  saadant,  hvor  Udviklingen 
fra  Lovgrundlaget  (Chr.  V's  Lov)  var  meget  stor  og  væsentlig  bygget 
paa  Praxis.  Bogens  3  Udgaver  vidne  om,  at  ogsaa  Praktikere  i 
fuldt  Maal  satte  Pris  paa  den. 

Des  værre  blev  H.s  videre  litterære  Virksomhed  hemmet  af 
hans  administrative  Embedsgjeming;  der  foreligger  fra  1837 — 39 
I.  Dels  I.  og  2.  Hæfte  af  « Bidrag  til  den  danske  Civilproces »,  men 
Fortsættelsen  kom  aldrig.  H.  var  en  kort  Tid  Medudgiver  af 
«Jurid.  Tidsskrift*  (17. — 19.  Bd.)  og  skrev  heri  Domsudtog. 

Han  var  en  ejendommelig  original  og  bestemt  Natur.  Paa 
den  ene  Side  imødekommende  og  derfor  afholdt,  paa  den  anden 
Side  vel  i  Stand  til  at  sætte  sin  Mening  igjennem  paa  saglige 
Omraader.  Politiker  var  han  ikke.  H.  var  en  smuk  Mand  og  i 
sin  Ungdom  en  glad  Natur.  Men  efter  at  have  mistet  sin  skjønne 
Hustru  (35  Aar  gammel,  i  1839)  blev  han  alvorlig  og  ordknap. 
I  sine  sidste  Leveaar  var  han  —  ved  Siden  af  sin  Embedsgjeming  — 
optagen  af  Bestyrelsen  af  sin  Landejendom,  Emdrup  Ladegaard. 
Der  døde  han  14.  Avg.  1854. 

Erslev,  Forf.  Lex.  V,  Bentzon, 

Hansen,  Jep,  1785 — 1860,  konstit.  Superintendent,  tilhørte  en 
gammel  sønderjysk  Bondeslægt  og  fødtes  10.  Marts  1785  i  Sønder 
Ønlev  i  Hjortkjær  (Jordkjær)  Sogn,  vest  for  Aabenraa.  Faderen 
var  Gaardmand  Peter  Hansen,  Moderen  Bodil  f.  Jørgensen.  Efter 
at  være  oplært  i  Landsbyskolen  og  ved  Bondearbejde  kom  han, 
22  Aar  gammel,  paa  Seminariet  i  Tønder,  hvorfra  han  efter  2  Aars 
Forløb  kom  i  Flensborg  Skole.  181 2  afgik  han  til  Universitetet  i 
Kiel.  For  at  faa  Udkommet  maatte  han  tage  Huslærerpladser, 
men  blev  dog  theologisk  Kandidat  1818  og  valgtes  182 1  til  Præst 
i  sit  Fødesogn.  28.  Jan.  1823  ægtede  han  i  Kiel  Henriette  Caro- 
line Elisabeth  Eckermann,  Datter  af  den  theologiske  Professor  E. 
Hun  døde  27.  Maj  1835.  Siden  forblev  H.  ugift.  1  mange  Aar 
virkede  han  som  Præst,  lidet  kjendt  uden  for  sin  nærmeste  Kreds 
og  lidet  politisk  udpræget.  Men  da  Oprøret  udbrød  1848,  kunde 
han  efter  sin  loyale  Natur  ikke  gaa  med  dertil,  og  da  han  nægtede 
Lydighed  mod  «den  provisoriske  Regering*,  maatte  han  forlade  sit 
Hjem  og  gaa  til  Fyn.  Da  Krigen  afløstes  af  en  Stilstand,  kom 
han  tilbage  til  Hjortkjær,  hvor  han  blev  modtagen  med  Glæde  af 
sine  Sognefolk.     Men  da  han  imidlertid  var  afsat  (28.  Juli  1848)  af 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen f  Jep,  \c 

Oprørsregeringen,  der  havde  et  villigt  Redskab  i  hans  Provst, 
RehhofF  i  Aabenraa,  saa  maatte  han  atter  rejse  bort.  Endelig, 
i  Jan.  1850,  var  Regeringskommissionen  i  Stand  til  at  gjenindsætte 
ham.  S.  A.  blev  han  tillige  konstitueret  som  Superintendent  for 
de  slesvigske  Menigheder  med  dansk  Kirkesprog  og  som  Provst  i 
Aabenraa  Provsti.  Da  næsten  alle  Præsterne  havde  sluttet  sig  til 
Insurrektionen,  mødte  H.  megen  Modstand,  ikke  at  tale  om  den 
Haan  og  Spot,  han  blev  udsat  for  ved  sit  uslebne,  noget  bonde- 
agtige Væsen.  I  at  klare  de  Vanskeligheder,  som  Fjærnelsen  af 
de  gamle  og  Indsættelsen  af  nye  Præster  frembød,  havde  han  en 
væsentlig  Støtte  i  Amtmand  Heltzen  i  Aabenraa.  1854  hævedes 
hans  Konstitution  som  Superintendent,  efter  at  U.  S.  Boesen  var 
bleven  Biskop  i  hele  Slesvig.  H.  udnævntes  da  til  Overkonsistorial- 
raad;  Provstiet  beholdt  han  til  1857.  I  sine  sidste  Aar  var  han 
svagelig,  men  blev  dog  i  Præsteembedet,  støttet  af  en  Kapellan, 
indtil  sin  Død,  5.  Okt.   1860. 

H.  var  ikke  nogen  overlegen  eller  fintdannet  Personlighed; 
hans  Naivitet  var  lige  saa  stor  som  hans  Selvbevidsthed;  men  af 
Ydre  var  han  en  anselig  Mand,  og  han  besad  Mod  og  Djærvhed, 
ja,  noget  imponerende  i  sin  Fremtræden.  I  sin  Menighed  var  han 
afholdt  som  en  Mand  af  Folket,  der  vilde  alle  vel,  ofte  opbrusende 
i  Heftighed,  men  ærlig  og  retsindig  i  sin  hele  Færd.  Hans  For- 
fattervirksomhed indskrænkede  sig  til  Meddelelser  om  Sagn  og  Old- 
sager fra  hans  Fødeegn.  Han  efterlod  2  Døtre,  af  hvilke  den  ene 
er  gift  med  Biskop  C.  F.  Balslev  i  Ribe  (s.  I,  468),  og  den  anden. 
Faderens  trofaste  Medhjælper  i  hans  senere  Aar,  er  optraadt  som 
Forfatterinde. 

Illustr.  Tid.  II,  Nr.  56.  Fædrelandet  1860,  Nr.  238.  Alberti,  Schlesw.- 
Holst.  -  Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Zeitschr.  f.  Schlesw.- Holst.  Lauenb.  Gesch. 
XIX,  79.  H.  F.  Rørdam. 

Hansen,  Jep  Peter,  1767 — 1855,  Forfatter,  var  en  Søn  af 
Lærer  Peter  Hansen  i  Vesterland  paa  Sild,  hvor  han  fødtes  8.  Juli 
1767.  Sin  Ungdom  tilbragte  han  som  Sømand  og  Navigations- 
lærer, indtil  han  Aar  1800  ansattes  som  Lærer  i  sin  Fødeby  og 
senere  i  samme  Stilling  i  Keitum.  Fra  1809  udgav  han  forskjellige 
Smaabøger  i  sildringsk  Mundart,  deriblandt  et  Skuespil,  end  videre 
nogle  astronomiske  og  mathematiske  Lærebøger  og  Tabeller,  lige- 
som han  forfærdigede  Planiglober,    opfandt  en  forbedret  Komvægt 


Digitized  by  VjOOQIC 


1 5  Hansen,  Jep  Pet, 

O.  a.  m.    1829  fratraadte  han  sit  Embede,  blev  1834  criminaliter  til- 
talt og  straffet,  men  døde  først  9.  Avg.  1855. 

Ltlbker  u.  Schroder,  Schlesw.- Holst. -Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Alberti, 
Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.^  />  Lauridsen, 

Hansen,  Johan  Emil  Victor,  f.  1837,  Søofficer.  V.  H.  er 
født  i  Kjøbenhavn  9.  Okt.  1837  og  Søn  af  ovennævnte  Kammer- 
musikus  Chr.  Julius  H.  (VI,  604).  Han  blev  Søkadet  1850,  Lieute- 
nant  1857,  Premierlieutenant  1868,  Kapitajn  1874  og  Kommandør 
1885.  Efter  de  sædvanlige  Udkommandoer  som  subaltern  Officer, 
blandt  hvilke  Togter  kan  nævnes  1862 — 63  et  med  Korvetten 
« Dagmar*  til  Middelhavet  og  Vestindien,  var  han  nogle  Aar  ansat 
ved  Søartilleriet  og  var  1862  en  kort  Tid  Havnemester  paa  St.  Tho- 
mas. Under  Krigen  1864  gjorde  H.  Tjeneste  i  Korvetten  « Heim- 
dal* og  deltog  saa  vel  i  Affæren  ved  Rygen  som  i  Kampen  ved 
Helgoland.  Senere  sejlede  han  flere  Aar  som  privat  Dampskibs- 
fører, bl.  a.  med  den  efter  Kong  Frederik  Vll's  Død  solgte  Lyst- 
damper « Falken*  til  Middelhavet.  Fra  1870 — 81  var  han  næst- 
kommanderende paa  Søofficersskolen,  hvor  han  tillige  har  været 
Lærer  i  Frihaandstegning,  Navigation  og  Søkrigshistorie  samt  Chef 
for  de  Kanonbaade,  hvormed  Kadetterne  i  Eftersomrene  udkom- 
manderedes. Senere  var  han  Fører  for  Skoleskibet  « Georg  Stage », 
tillige  en  kort  Tid  Chef  for  Søværnets  Underofficersskole  og  har 
saaledes  til  forskjellige  Tider  virket  ved  alle  Opdragelsesanstalter 
for  vordende  Søfolk.  1883 — 84  var  han  Chef  for  Briggen  « Ørnen », 
1889  for  Panserbatteriet  « Lindormen*  og  1891  Stabschef  for  dette 
Aars  Øvelseseskadre.  For  nærværende  Tid  er  han  ansat  som  Stabs- 
chef hos  Viceadmiralen. 

Ved  Siden  af  denne  søfarende  og  tjenstlige  Virksomhed  har 
H.  ogsaa  arbejdet  i  litterær  Retning.  Fra  1881  har  han  saaledes 
været  Redaktor  af  « Tidsskrift  for  Søvæsen*  og  saa  vel  herigjennem 
som  gjennem  Bladartikler  o.  a.  søgt  at  hævde  Marinens  Betydning 
for  Landets  Forsvar.  End  videre  har  han  forfattet  en  Lærebog  i 
Sømandsskab  (1875)  og  omarbejdet  Justitsraad  Hjorths  Beskrivelse 
af  Østersøen  og  Finske  Bugt  (1875).  1885  udgav  han  en  Samling 
No  velletter,  betitlet  « Under  forskjellige  Himmelstrøg*,  hvoraf  nogle 
ere  blevne  oversatte,  en  enkelt  endog  paa  Kinesisk.  Stor  For- 
tjeneste har  H.  indlagt  sig  af  Sportssagen,  i  det  han  i  1884  stiftede 
« Tidsskrift  for  Sport*  (nu  « Dansk  Sportstidende*)  og  virkede  ved 
dette  som  Hovedredaktør  indtil  Juli  1892  med  det  Maal  for  Øje  at 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jok.  Emil  Viet.  ly 

udvikle  Sporten,  men  samtidig  at  dæmme  op  for  de  Overdrivelser, 
denne  af  og  til  har  været  tilbøjelig  til  at  gjøre  sig  skyldig  i.  Fra 
1888 — 92  udgav  han  en  « Illustreret  Idrætsbog»,  til  Dels  efter 
svenske  Kilder.  I  det  politiske  Liv  har  H.  ikke  taget  synderlig 
aktiv  Del,  uagtet  han  med  sin  alsidige  Begavelse  og  livlige  Karakter 
skulde  synes  at  være  særlig  skikket  derfor.  —  H.  blev  9.  Okt.  1862 
gift  med  Hansine  Marie  Bøttzouw  (f.  15.  Sept.  1833),  Datter  af 
Skibskapitajn  Peter  Iversen  B.  og  Kirstine  Marie  f.  Giese.  Begge 
hans  2  Sønner  ere  Søofficerer.  C  With, 

Hansen,  Johan  Frederik,  1799 — 1873,  Bøssemager  og  Me- 
kanikus,  er  født  25.  Marts  1799  i  Kjøbenhavn;  Faderen  var  Bøsse- 
mager Jacob  H.  og  Moderen  Ane  Marie  f.  Hausmann.  Efter  en 
mangelfuld  Skolegang  og  uden  anden  Værkstedsundervisning  end 
den,  han  fik  paa  Faderens  Værksted,  blev  han  1824  ved  dennes 
Død  i  hans  Sted  Bøssemager  ved  Kongens  Regiment,  til  hvilket 
han  derefter  var  knyttet  under  dets  vexlende  Navne  (Kronens  Re- 
giment, 5.  Linjeinfanteribataillon)  til  1845.  Hans  væsentlige  Be- 
tydning ligger  imidlertid  i  *hans  private  Virksomhed.  Det  store 
mekaniske  Talent,  som  han  sad  inde  med,  og  som  han  bl.  a.  ^dste 
ved  i  en  meget  ung  Alder  at  gjøre  2  større  Ure  med  Slagværk, 
udviklede  han  ved  Selvstudium  i  Mathematik,  Mekanik  og  Sprog 
og  blev  efterhaanden  en  søgt  Mekanikus  og  Maskinbygger.  Han 
byggede  bl.  a.  en  Savmaskine  til  en  Broder,  der  var  Snedkermester, 
og  da  den  183 1  kom  i  Gang,  dreves  den  af  en  Dampmaskine,  som 
han  ogsaa  havde  bygget.  Da  der  imidlertid  føjedes  en  Høvle- 
maskine  til  Savmaskinen,  byggede  han  1833  en  ny  Dampmaskine 
til  den.  Ogsaa  til  et  Par  Brændevinsbrænderier  byggede  han  smaa 
Dampmaskiner,  og  han  indtager  i  det  hele  en  væsentlig  Plads  i 
Danmarks  Maskinudvikling.  1840  gik  han  i  Kompagni  med  C.  A. 
Rames,  der  Aaret  før  fra  Amerika  havde  hjembragt  nogle  Søm- 
maskiner. De  etablerede  ved  deres  Hjælp  en  Sømfabrik  her  (fra 
1853  i  Rabeshave  paa  Christianshavn),  søgte  at  skaffe  den  Filialer 
i  Tyskland  og  havde  et  Valseværk  til  dens  Brug  i  Sverige.  Efter 
Rames'  Død  1869  blev  H.  Eneindehaver  af  Fabrikken.  1838  var 
han  Medstifter  af  Industriforeningen.  Han  døde  22.  Dec.  1873.  — 
25.  Juli  1830  ægtede  han  Nicoline  Christine  Svendsen  (f.  24.  Nov. 
1804  f  16.  Avg.  1875),  Datter  af  Skibsfører  Rasmus  S.  og  Margrethe 
f.  Brandt. 

Handels-  og  Industri-Tid.   1833,  S.  314.  C.  Nyrop, 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Jan.  1893.  2 

Digitized  by  VjOOQIC 


i8  Hansen,  Joh,  Fred, 

Hansen,  Johan  Frederik,  1810 — 73,  Forstdocent,  blev  født 
3.  Juni  1810  i  Kjøbenhavn  og  var  Søn  af  Vildthandler  Peder  H. 
og  Ane  Marie  f.  Dibel.  H.  blev  1832  dimitteret  som  Forstkandidat 
fra  Kiel  og  tiltraadte  det  følgende  Foraar  en  forstlig  Studierejse, 
der  varede  2  7«  Aar,  til  Tyskland,  Østerrig,  Schweits,  Frankrig  og 
Italien.  Paa  Rejsen  tog  han  Forstexamen  ved  det  sachsiske  Aka- 
demi i  Tharand;  efter  sin  Hjemkomst  berejste  han  en  Del  af  Sjæl- 
lands Skove,  og  i  de  følgende  Aar,  1836 — 42,  var  han  optaget  af 
Assistent-  og  Planlægningsarbejder  samt  af  Statstilsyn  med  private 
Skove.  1842  tiltraadte  H.  Pladsen  som  Forstdocent,  der  var  bleven 
ledig  ved  Pallesens  Død  1840;  1844  blev  han  Medlem  af  Forst- 
Examinationskommissionen  og  1848  titulær  Professor.  —  1844  ægtede 
H.  sin  Formands  Enke,  Nicoline  Christiane  Pallesen,  f.  Smith  (V,  57). 
Efter  at  have  virket  som  Forstdocent  i  over  30  Aar  fratraadte 
han  ved  Nytaar  1873  denne  Virksomhed  og  døde  kort  efter, 
19.  Febr.  s.  A. 

Allerede  tidlig  havde  H.  omfattet  Planlægningen,  <cdet  forstlige 
Indretningsvæsen*,  med  særlig  Interesse,  og  Læren  om  Skovbrugets 
Økonomi,  Industrilæren,  blev  senere  hans  Yndlingsfag;  han  har  paa 
dette  Omraade  ydet  noget  særdeles  betydeligt  baade  som  Lærer  og 
som  Forfatter.  I  «Et  Afsnit  af  Læren  om  Skovbrugets  Økonomi* 
(udg.  efter  Forfatterens  Død  1877)  viser  han  sig  at  indtage  en 
mæglende  Stilling  mellem  de  to  Partier,  der  baade  her  i  Landet 
og  i  Tyskland  stredes  om  Skovbrugets  økonomiske  Formaal.  Des 
værre  var  H.  som  Forstdocent  lønnet  saa  knapt,  at  han  maatte 
søge  forskjellig  anden  Sysselsættelse;  han  var  bl.  a.  Formand  i 
« Kreditforeningen  af  Grundejere  i  de  danske  Østifter*  fra  For- 
eningens Stiftelse  til  sin  Død.  Hans  mangesidige  Virksomhed  maa, 
vistnok  i  Forbindelse  med  en  mærkelig  Mangel  paa  Trang  til  at 
producere,  bære  Skylden  for,  at  han  ikke  naaede  at  faa  udgivet 
noget  større  Arbejde.  —  H.  var  gjennemgaaende  afholdt  af  sine 
Elever;  hans  Optræden  over  for  Kolleger  var  ofte  præget  af  en  vis 
Stivhed,  der  bragte  ham  til  at  indtage  en  temmelig  isoleret  Stilling, 
især  efter  1863,  da  man,  meget  mod  hans  Ønske,  havde  flyttet  Skov- 
brugsundervisningen fra  den  polytekniske  Læreanstalt  til  Landbo- 
højskolen. 

Erslew,  Forf.  Lex.  J.  F.  Hansen,  Et  Afsnit  af  Læren  om  Skovbrugets 
Økonomi.     A.  Oppermann,  Bidrag  t.  d.  danske  Skovbrugs  Hist.   1786 — 1886. 

A.  Oppermann, 

Hansen,  Johan  Gottfred  Matthison,  s.  Hansen,  Matthison-. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jok,  Henr.  lO 

Hansen,  Johan  Henrik,  1807 — 52,  Forfatter,  er  født  15.  Maj 
1807  i  Kjøbenhavn  og  kom,  mod  sin  Tilbøjelighed,  til  Handelen. 
Hans  Hovedinteresser  vare  og  bleve  dog  Læsning  og  Syslen  med 
litterære  Arbejder,  og  ved  ihærdig  Stræben  lykkedes  det  ham  ogsaa 
at  erhverve  sig  en  ikke  ringe  avtodidaktisk  Viden.  1842  oprettede 
han  en  Boghandel  og  et  Lejebibliothek  i  Kjøbenhavn,  og  hans 
fleste  Skrifter  ere  derfor  udgivne  paa  eget  Forlag.  7.  Marts  1840 
ægtede  han  Charlotte  Amalie  Foss,  Datter  af  Krigsraad,  Toldassi- 
stent Michael  Fosie  F.,  og  døde  i  Kjøbenhavn  16.  Juli  1852.  — 
H.  var  en  meget  frugtbar  Forfatter:  han  redigerede  belletristiske 
Tidsskrifter  («Lys  og  Skygge »  (1837 — 38),  « Magasin  for  under- 
holdende Læsnings  (1838)  o.  fl.),  samlede  «Nytaarsgaver»  o.  1., 
hvortil  det  lykkedes  ham  at  faa  Bidrag  fra  adskillige  bekj endte 
Forfattere,  og  udgav  en  stor  Mængde  originale  Noveller  og  Digt- 
samlinger, af  hvilke  flere  (deriblandt  «Det  gyldne  Alfabet«  (1840) 
med  Indledningsdigt  af  H.  C.  Andersen)  have  en  overvejende  reli- 
giøs Tone. 

Erslew^  Forf.  Lex.     Øst,  Materialier  t.  et  dansk  biogr.-lit.  Lex. 

Sophus  Bauditz. 

Hansen,  Johan  Holniy  s.  Hansen,  Holm-. 

Hansen,  Johan  Jørgen  Heinrich,  1804 — ^46,  Litterat,  var 
født  18.  Febr,  1804  i  Gaarden  ved  Kiel,  hvor  Faderen,  Peter  H., 
var  Lærer.  Denne  blev  i  Sønnens  tidlige  Barndom  forflyttet  til 
Brekendorf  ved  Slesvig.  Moderen  hed  Augusta  Magdalene  f.  Hen- 
ningsen. H.  gik  i  Slesvig  Domskole,  studerede  Theologi  i  Berlin, 
men  tog  ingen  Examen,  var  nogle  Aar  Privatlærer,  stiftede  183 1 
«Eckemf6rder  Wochenblatt»  og  deltog  ved  en  omfattende  Korre- 
spondance til  en  Mængde  tyske  Blade  og  Tidsskrifter  med  stor 
Iver  i  den  liberale  Bevægelse  i  Slesvig.  I  nogle  Aar  førte  han  en 
livlig  Brevvexling  med  Peter  Hiort  Lorenzen  og  stod  i  intim  For- 
bindelse med  Olshausen  og  Hegewisch.  Bekjendt  i  videre  Kredse 
blev  han  først,  da  han  i  1840  klagede  til  Slesvig  Stænder  over,  at 
han  var  strøget  af  Valglisten,  fordi  han  Aaret  i  Forvejen  var  mulk- 
teret paa  50  Dir.  for  et  for  Toldforvalteren  fornærmeligt  Avertisse- 
ment i  hans  Blad  fra  en  Vognmand.  Det  Aar  blev  Klagen  afvist, 
men  H.,  der  imidlertid  i  sin  Skuffelse  over  ikke  at  kunne  faa  Em- 
bede fra  at  nære  forholdsvis  venlige  Følelser  mod  Danmark  var 
bleven  en  fanatisk  Slesvig-Holstener,  kom  1842  igjen  med  sin  Klage, 
og  nu  fandt  Stænderne  den   begrundet,    dog  kun  med  i  Stemmes 


Digitized  by  VjOOQIC 


20  Hansen,  Joh.  Jurg,  Heinr, 

Flertal.  Fra  nu  af  optraadte  H.  som  en  hidsig  Agitator  for  Sles- 
vigs Indlemmelse  i  det  tyske  Forbund  og  begyndte  1842  Udgivelsen 
af  «Nordalbingische  Blåtter »,  men  kom  ikke  videre  end  til  i.  Hæfte. 
1846  kreerede  Jenas  Universitet  ham  til  Dr.  phil.  Han  døde  6.  Okt. 
1846  ugift  i'Ekemførde.  , 

L.  Skau,  P.  H.  Lorenzen,  især  S.  21  fif.  43  ff.  85.  91.  loi  fif.  Neucr  Ne- 
krolog der  Deutschen  XXIV,  965.  Kieler  Correspondenzblatt  1849,  Nr.  116. 
Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  J£,  J^,  Hiort- Lorenzen, 

Hansen,  Johannes  Nicolaj,  f.  1855,  Komponist.  Nic.  H., 
Søn  af  Mel-  og  Grynhandler  Christian  H.  og  Caroline  f.  Schmidt, 
fødtes  i  Kjøbenhavn  20.  Febr.  1855.  Uddannet  af  Kammermusikus 
Chr.  Schiørring  og  Organist  Attrup  virkede  han  fra  1872  som  Vio- 
linist i  forskjellige  Orkestre,  i  hvilke  han  snart  steg  til  at  blive  en 
vel  anset  Fører  for  Primoviolinerne,  optraadte  som  Solist  ved  ad- 
skillige Koncerter  og  var  Medlem  af  den  bekjendte  Neruda-Kvartet, 
indtil  han  fra  i.  Sept.  1885  blev  ansat  som  Musikdirektør  ved 
Folketheatret.  En  Suite  for  Orkester,  en  Ouverture  og  flere  mindre 
Orkesterkompositioner  af  ham  ere  udførte  i  Tivoli,  3  Strygekvartetter 
i  Kammermusikforeningen,  ligesom  en  Mængde  Musik  er  arrangeret 
af  ham  for  Tivoli  og  Folketheatret;  udkomne  ere  nogle  Sanghæfter, 
2  Duetter  for  Violin  og  en  Violinskole.  31.  Dec.  1885  ægtede  han 
Jørgine  Theodora  Marie  Erichsen,  f.  Jørgensen,  Datter  af  Høker 
Jørgen  Nielsen  J.  og  tidligere  gift  med  Musikdirektør  C.  E. 

Schytte,  Musiklex.  Q,  St  Bricka, 

Hansen,  Joseph  Theodor,  f.  1848,  Arkitekturmaler.  H.,  født 
i  Randers  4.  Jan.  1848,  Søn  af  Skræddermester  Thomas  H.  og  Esther 
f.  Davidsen,  kom  efter  sin  Konfirmation  i  Lære  hos  sin  Onkel 
Malermester  Lindstrøm  i  Randers  og  rejste  efter  5  Aars  Læretid 
som  Svend  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  fandt  Erhverv  ved  Dekorations- 
arbejde i  Ipsens  og  Wendrichs  Terrakottafabrikker.  Samtidig  be- 
søgte han  Teknisk  Institut  og  Kunstakademiets  Skoler  for  at  ud- 
danne sig  til  Kunstner.  H.  har  fra  1879 — ^  foretaget  omfattende 
Studierejser  til  Frankrig  —  i  Paris  var  han  en  kortere  Tid  Bonnats 
Elev  — ,  Italien  og  Grækenland;  sidstnævnte  Land  besøgte  han 
som  Akademiets  Stipendiat.  Paa  disse  Rejser  har  H.  uddannet  sig 
til  en  meget  dygtig  Arkitekturmaler,  og  hans  Arbejder  have  paa  de 
aarlige  Udstillinger  altid  vakt  berettiget  Opmærksomhed;  de  udmærke 
sig  ved  smukke  Motiver,  livfuld  Opfattelse  og  omhyggelig  Udførelse. 
H.  er  repræsenteret  paa  den  kgl.  Malerisamling  med  et  Billede  fra 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jos.   Theod.  21 

Palazzo  Borghese.  Kunstneren  ægtede  1873  Anna  Maria  Kirstine 
Thygesen,  Datter  af  Arbejdsmand  Jens  T.,  men  blev  Enkemand 
allerede  efter  3  Aars  Ægteskab.  ZT.  -^.  Baumann, 

Hansen,  Julie  Johanne  Christiane,  f.  1835,  Skuespillerinde. 
Fru  H.,  som  er  næstyngste  Datter  af  Komponisten  H.  Chr.  Lumbye 
og  Georgine  Marie  f.  Hoff,  er  født  i  Kjøbenhavn  11.  Juni  1835. 
Hun  var  som  ung  i  Besiddelse  af  en  ualmindelig  smuk  og  omfangsrig 
Altstemme,  der  uddannedes  først  af  Rud.  Bay,  senere  af  Carl  Hel- 
sted,  og  skulde  have  debuteret  som  Sangerinde  paa  det  kgl.  Theater, 
hvad  der  dog  ikke  blev  til  noget.  Scenen  betraadte  hun  første 
Gang  7.  Nov.  185 1  paa  Kasinos  Theater  og  vedblev  at  virke  her, 
særlig  i  Operette-  og  Sangspillet,  indtil  hun  i  Efteraaret  1855  fulgte 
med  det  af  Kammerraad  H.  V.  Lange  dannede  Selskab  til  Hof- 
theatret  og  i  Efteraaret  1857  videre  med  ham  til  det  af  ham  op- 
rettede Folketheater  paa  Nørregade.  Det  varede  ikke  længe,  inden 
hun  her  udviklede  sig  til  en  betydelig  Kunstnerinde,  og  med  sin 
tørre,  men  saa  forunderlig  frodige  og  drastiske  Komik  skabte  hun 
i  Lystspillet,  Farcen,  Operetten  og  Sangspillet  en  Række  fortrinlige 
Figurer,  alle  gjennemsyrede  af  det  naturligste  og  elskværdigste  Lune. 
Derfor  blev  hun  ogsaa  i  Aarenes  Løb  en  af  Theatrets  allerbedste 
Støtter  og  Publikums  erklærede  Yndling,  som  var  sikker  paa  alene 
ved  sin  Indtræden  paa  Scenen  at  blive  hilst  med  Latter  og  Bifald. 
Hun  ægtede  19.  Okt.  1867  Kammerraad  Lange,  overdrog  efter  hans 
Død  (29.  Jan.  1873)  Folketheater-Privilegiet  fra  i.  Juni  s.  A.  til  Aktie- 
selskabet « Kjøbenhavns  Hippodroms,  men  vedblev  i  øvrigt  at  virke 
ved  Theatret  som  tidligere.  Hun  giftede  sig  paa  ny  15.  Avg.  1874, 
med  Skuespiller  Carl  Christian  Jørgen  Hansen,  ældste  Søn  af  neden- 
nævnte Skuespiller  Jørgen  Christian  H.,  og  hørte  til  Folketheatrets 
bedste  og  paalideligste  Støtter,  til  hun  i  1889  forlod  denne  Scene 
for  at  tage  Engagement  ved  Kasino.  Ogsaa  her  har  hun  skabt 
flere  fortræffelige  Figurer,  men  hendes  Talent  har  dog  aldrig  vist 
sig  i  saa  rigt  et  Lys  som  paa  Nørregades  mindre  Scene,  hvor  hun, 
understøttet  af  mangeaarige  Kolleger  som  H.  Kolling  og  O.  Zinck, 
ret  har  kunnet  give  sit  komiske  Lune  frie  Tøjler.       Edgar  Collin. 

Hansen,  Julius,  s.  Hansen,  Jens  Julius  (ovfr.  S.  9). 

Hansen,  Jørgen,  — o.  1543,  Lensmand,  sædvanlig  kaldet 
Jørgen  Skriver,  var  Søn  af  Hans  Skibbygger,  Borger  i  Ribe.  Han 
har  formodentlig  faaet  en  gejstlig  Uddannelse,  inden  han  opnaaede 


Digitized  by  VjOOQIC 


22  Hansen,  Jårg. 

at  blive  Skriver  (Sekretært,  maaske  allerede  hos  Kong  Christian  II, 
medens  denne  var  sin  Faders  Statholder  i  Norge.  Allerede  i  Marts 
1 5 14,  inden  han  blev  Lensmand  i  Bergen,  fik  han  adeligt  Skjold, 
men  maatte  dog  endnu  samme  Aar  og  langt  senere  nøjes  med 
Titelen  som  « beskedelig  Svend*  eller  « ærlig  og  fomumstig  Mand», 
saa  hans  Adelskab  maaske  er  selvtaget.  Paa  Bergenhus  afløste  han 
15 14  Sigbrits  Broder  Herman  Villumsen  som  Lensmand.  Han  viste 
sig  i  denne  Stilling  som* en  djærv,  særdeles  virksom,  men  noget 
stræng  og  selvraadig  Mand,  der  med  Kraft  hævdede  Kongens 
Rettigheder  over  for  Adel  og  Gejstlighed  og  ikke  mindst  over  for 
det  lybske  Kontor  i  Bergen  eller  andre  fremmede  handlende. 
Bergenhus  omdannede  han  til  en  stærk  Fæstning;  men  ogsaa  over 
for  Almuen  viste  han  sig  som  en  stræng  Skatteopkræver,  hvilket 
ogsaa  medførte  Uroligheder  blandt  denne.  Kort  sagt,  han  var  ret 
en  Lensmand  efter  Christian  II' s  Hjærte.  Hans  egenraadige  Frem- 
færd mod  Bispedømmet  i  Bergen  og  andre  gejstlige  Forhold  bragte 
ham  i  Strid  med  Ærkebiskoppen  Erik  Valkendorf,  og  han  havde 
stor  Del  i,  at  denne  forlod  Norge  og  senere  begav  sig  til  Rom, 
hvor  han  indgav  en  lang  Klage  til  Paven  over  J.  H.  For  øvrigt 
viser  J.  H.  sig  i  sine  endnu  bevarede  Lensregnskaber  som  god 
Katholik,  der  gav  adskilligt  Vox  og  andet  til  Kirker  og  Klostre, 
til  Messer  eller  lignende.  Han  havde  imidlertid  i  Marts  1523  be- 
givet sig  til  Danmark,  hvor  han  overbragte  Christian  II  et  meget 
velkomment,  betydeligt  Skattebeløb  fra  Norge,  lige  som  Kongen  var 
i  Færd  med  at  forlade  Landet.  Denne  sendte  da  «sin  Sekretær 
og  Statholder  i  Norge »,  J.  H.,  til  Amsterdam  i  vigtige  Ærender. 
Dog  synes  det,  som  J.  H.  først  har  begivet  sig  tilbage  til  Bergen, 
hvor  han  betroede  Slottet  til  en  gejstlig  Mand,  Hans  Knudsen,  og 
der  fra  til  Nederlandene.  Her  tog  han  Ophold  i  Staden  Kampen, 
hvor  han  ogsaa  tog  Borgerskab,  men  benyttedes  jævnlig  af  Kongen 
til  Underhandlinger  med  fremmede  Landsknægtoberster  eller  i  lig- 
nende Sager.  I  sine  Skrivelser  til  Kongen  viser  han  sig  stadig 
som  en  djærv  og  frimodig  Mand,  der  især  fraraadede  ham  at  gjøre 
uoverlagte  Skridt  eller  lade  sig  bedrage  af  fremmede  Æventyrere. 
1525  gav  Kongen  ham  i  Forening  med  Claus  Kniphoff  og  Jørgen 
Stegen  tin  Fuldmagt  til  som  Kongens  «Kapitajner»  at  foretage  et 
Søtog  mod  Bergen,  hvorpaa  J.  H.  skulde  indsættes  til  Statholder 
nordenfjælds ;  men  J.  H.  fraraadede  stærkt  Foretagendet  som  uover- 
lagt og  kom  heller  ikke  med  paa  det  uheldige  Tog.  Dog  forlangte 
Lybek  i  Anledning  af  dette  Tog  J.  H.  straffet  af  Raadet  i  Kampen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jørg,  23 

hvilket  dog  afværgedes  ved  Kongens  Indgriben.  J.  H.  synes  heller 
aldrig  at  have  haft  ret  Lyst  til  at  lede  større  krigerske  Foretagender, 
hvortil  han  næppe  har  følt  sig  skikket.  Han  ægtede  netop  paa 
denne  Tid  (1526)  en  ung  Pige  fra  Kampen  efter  først  at  have 
raadført  sig  med  Kongen,  der  lod  ham  forstaa,  at  han  hellere  saa, 
c  at  hans  Tjenere  levede  skjelligen  efter  Guds  Lov  end  anderledes ». 
Ogsaa  dette  tyder  paa,  at  han  oprindelig  har  været  gejstlig,  lige- 
som han  ogsaa  anvender  latinske  Talemaader  i  sine  Breve.  Denne 
Hustru  døde  imidlertid  allerede  1527  i  Barselseng,  hvorpaa  J.  H.  i 
den  følgende  Tid  atter  viste  sig  meget  virksom  i  Kongens  An- 
liggender. 1531  fulgte  han  med  Kongen  til  Norge;  ic.  Jan.  1532 
har  han  fra  Tønsberg  opfordret  Eske  Bille  paa  Bergenhus  til  at 
slutte  sig  til  Christian  II;  i  Bergen  ventede  man  hans  Ankomst  til 
Vesterlandet  med  et  Par  Hundrede  Landsknægte;  men  han  sendtes 
af  Christian  II  o.  i  Marts  til  Nederlandene,  dels  for  at  frem- 
skynde Hjælps  Afsendelse  der  fra,  dels  for  at  overbringe  Kejser 
Carl  V,  som  han  traf  i .  Regensburg  i  Maj  eller  Juni,  Nordmændenes 
Hyldingsbrev  af  Kongens  Søn,  Prins  Hans,  som  Norges  Arveherre, 
hvorpaa  han  vendte  tilbage  til  Amsterdam.  Senere  hører  man  intet 
om  ham;  i  Grevefejden  eller  de  følgende  Tiders  Begivenheder  synes 
han  ikke  at  have  taget  større  Del.  Dog  levede  han  endnu  1543  i 
Holland  (Dipl.  Norv.  XI,  761). 

Personalhist  Tidsskr.  2.  R.  V,  212.  Y.  Nielsen,  Bergens  Hist.  S.  268  ff. 
Allen,  De  tre  nord.  Rigers  Hist.  III,  i,  127;  2,  80  ff.;  IV,  2,  216;  V,  Ii6ff. 
Heise,  Christiem  II  i  Norge  S.  90.  ^,  Heise, 

Hansen,  Jørgen,  1613 — 73,  Renteskriver,  blev  født  i  Aalborg 
14.  Febr.  1613  og  var  en  Søn  af  Hans  Jørgensen  og  Maren  Chri- 
stensdatter.  Efter  først  at  have  været  paa  Skriverstuen  hos  Lens- 
manden paa  Aalborghus  og  senere  i  Handelslære  hos  Borgmester 
Hans  Sørensen  i  Aalborg  kom  han  1635  ^  Tjeneste  hos  Rente- 
mester Jørgen  Vind  og  blev  1641  kgl.  Renteskriver.  Han  vedblev 
dog  at  være  nøje  knyttet  til  den  Vindske  Familie  og  ledsagede  i 
de  følgende  Aar  Jørgen  Vind  paa  flere  diplomatiske  Sendelser. 
Efter  Krigen  udvalgtes  han  1646  til  at  gjøre  Regnskabet  op  med 
Statens  Kreditorer,  og  desuden  overtog  han  Møntregnskabeme.  Da 
han  ved  disse  Hverv  havde  vist  stor  Duelighed  og  RedeHghed, 
udnævntes  han  1655  til  øverste  Renteskriver,  og  i  Nov.  1660  over- 
droges det  ham  og  en  anden  Renteskriver  at  give  en  Fremstilling 
af  Rentekammerets   tidligere  Ordning   samt  gjøre  Forslag  til  For- 


Digitized  by  VjOOQIC 


24  Hansen^  Jørg. 

bedringer  deri  og  til  Forretningernes  Fordeling.  1661  fik  han  ny 
Bestalling  som  Overrenteskriver,  en  Stilling,  som  han  beklædte  til 
sin  Død,  6.  Dec.  1673.  Med  sin  Hustru,  Kirstine  Knudsdatter, 
srom  han  ægtede  1646,  havde  han  bl.  a.  Datteren  Gertrud,  der 
blev  gift  med  den  kgl.  Historieskriver  Vitus  Bering  (II,  120). 
Univers.-Progr.   19.  Dec.   1673.     Hist.  Tidsskr.  5.  R.  I,  60  ff. 

Z.  Laursen. 

Hansen,  Jørgen,  1802 — 89,  Biskop,  stammer  fra  en  gammel 
Bondeslægt  i  Angel  og  Sundeved.  Faderen,  Chr.  H.,  var  Smed  i 
Tandslet  paa  Als,  Moderen  hed  Anna  Cathrine  f.  Schmidt.  Han  er 
født  12.  Febr.  1802  og  blev,  4^/2  Aar  gammel,  sendt  til  Byens  Skole. 
Her  blev  Biskop  Plum  ved  en  Visitats  opmærksom  paa  den  op- 
vakte Dreng  og  sagde  til  ham:  «Af  dig  kan  der  blive  noget ». 
Disse  Ord  bleve  bestemmende  for  hans  Fremtid,  Forældrene  lode 
ham  nu  undervise,  saa  han  1819  kunde  tage  Artium  i  Kjøbenhavn. 
1823  tog  han  theologisk  Embedsexamen  og  levede  dels  af  at  under- 
vise i  Kjøbenhavn,  dels  som  Huslærer  i  Hørup  paa  Als,  indtil  han 
1827  blev  Præst  i  Ballum  i  Lø  Herred.  Her  vakte  han  Opmærk- 
somhed ved  den  Energi  og  Dygtighed,  hvormed  han  bragte  Skole- 
og  Fattigvæsenet  i  Orden.  1830  kaldtes  han  af  Hertugen  af 
Augustenborg  til  Notmark  paa  Als,  hvor  han  fortsatte  sin  Virk- 
somhed i  samme  Retning  og  paa  Tysk  skrev  et  Par  Afhandlinger 
om  Fattigvæsenet.  Men  han  kom  hurtig  i  et  fjendtligt  Forhold  til 
sin  Patron,  dels  ved  at  understøtte  Bønderne  i  deres  talrige  Rets- 
trætter  med  ham,  dels  ved  1834  at  forhindre  hans  Klients, 
Dr.  Steffens',  Valg  til  Stænderdeputeret.  Han  sluttede  sig  i  det 
hele  med  stor  Iver  til  de  Bestræbelser,  der  gjordes  for  at  værge 
Danskheden  i  Slesvig,  og  har  skrevet  den  første  Artikel  i  Bladet 
«Danevirke»:  «0m  Undervisning  i  Tysk  i  de  nordslesvigske  Almue- 
skoler».  1845  kaldtes  han  af  Kongen  til  Sognepræst  for  Egen, 
ligeledes  paa  Als.  11.  Febr.  1848  udnævntes  han  tillige  til  Biskop 
over  Als  og  Ærø,  men  først  9.  April  1849  ordineredes  han  sammen 
med  Monrad.  Han  var  1848  bleven  Medlem  af  den  Kommission, 
-der  under  Vaabenstilstanden  skulde  styre  Hertugdømmerne  i  Kon- 
gens Navn,  men  da  der  fra  tysk  Side  lagdes  den  saa  mange  Hin- 
dringer i  Vejen,  at  dette  blev  umuligt,  maatte  den  indskrænke  sin 
Virksomhed  til  hans  Bispedømme. 

H.  var  imidlertid  allerede  den  Gang  kommet  stærkt  i  Oppo- 
sition til   hele   den  Retning,    den   danske  Politik   tog;    han  var  af 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jørg,  25 

de  Mennesker,  der  indtage  deres  eget  Standpunkt  paa  en  saa  be- 
stemt Maade,  at  de  altid  komme  i  Opposition  mod  det  bestaaende. 
1  de  liberales  Øjne  var  han  stokkonservativ,  men  over  for  Magt- 
haverne hævdede  han  til  enhver  Tid  Befolkningens  Ret.  Han  maa 
nærmest  kaldes  Helstatsmand,  men  Tanken  om  Slesvigs  Deling  var 
ikke  fremmed  for  ham;  vist  er  det,  at  han  hverken  var  national 
eller  liberal  paa  den  Maade,  som  disse  Ord  opfattedes  i  Tiden 
mellem  1848  og  64.  Han  var  i  Kjøbenhavn  under  Kasinomøderne, 
og  den  Gang  sagde  han  til  Minister  Bardenfleth:  «De  Folk  ere 
gale;  det  er  en  lige  saa  stor  Separatisme  som  den  anden »,  nemlig 
Slesvig-Holstenismen.  Under  Grund  lo  vsforhandlingen  skrev  han  til 
Ministeriet,  at  Grundloven  kun  vilde  bringe  ondt  over  Landet,  og 
denne  Mening  fastholdt  han.  Det  kan  derfor  ikke  undre  os,  at 
trods  hans  danske  og  loyale  Sind  maatte  Forholdet  mellem  ham 
og  de  forskjellige  Regeringer,  han  virkede  under,  tit  være  noget 
køligt. 

Netop  denne  H.s  oppositionelle  Stilling  til  den  danske  Politik 
skaffede  ham  en  blidere  Medfart  fra  preussisk  Side  efter  1864,  end 
der  blev  andre  dansksindede  Præster  til  Del.  Han  erklærede,  at 
han  vilde  holde  den  Ed,  han  havde  aflagt  til  Kong  Christian  IX, 
men  han  ansaa  det  ikke  for  stridende  imod  den  at  adlyde  den 
bestaaende  Magt.  Da  Bispedømmet  for  Als  ophævedes,  fik  han 
selvfølgelig  Afsked  som  Biskop,  men  med  Pension  af  sin  Gage  fra 
den  Del  af  Stiftet,  der  var  bleven  preussisk;  han  betragtede  det 
som  en  Uretfærdighed,  hvad  det  vel  ogsaa  var,  at  den  danske 
Rigsdag  ikke  vilde  gaa  ind  paa  at  supplere  Pensionen  for  Ærøs 
Vedkommende.  Sit  Præstekald  beholdt  han.  De  nye  Magthavere 
søgte  i  Begyndelsen  at  drage  ham  nærmere  til  sig;  1867  opfordrede 
Regeringen  ham  til  at  stille  sig  til  Valg  til  den  preussiske  Landdag; 
men  dette  afslog  han,  vel  vidende,  at  en  saa  bestemt  dansksindet 
Mand  ikke  paa  én  Gang  kunde  være  preussisk  Embedsmand  og 
aktiv  Politiker.  1877  holdt  han  under  stor  Deltagelse  50  Aars 
Jubilæum  som  Præst  og  næste  Aar  Guldbryllup  med  Anne  Margrethe 
f.  Schwensen  (f.  1802),  Datter  af  Konsistorialraad  Chr.  S.  i  Hørup 
(f  1845)  og  Lucie  f.  Jensen.  Men  endnu  mere  end  10  Aar  derefter 
var  han  virksom  og  aandsfrisk.  Han  skrev  i  sin  høje  Alderdom 
c  Om  Menneskeslægtens  Religionsformere  (1877),  hvor  han  søgte  at 
vise,  at  Hedenskabet,  Muhamedanismen  og  Jødedommen  kun  vare 
politiske  Institutioner,  Kristendommen  derimod  alene  den  fra  Himlen 
sendte  Aand,    der  skal  gjennemtrænge   alle  Institutioner,    som  kun 


Digitized  by 


Google 


26  Hansen^  Jørg. 

ere  Midler  til  at  gjøre  Aanden  gjældende.  Hans  Prædiken  bar 
Mærket  af  hans  ejendommelige  Theologi;  men  medens  den  ofte 
fremtræder  uklart  i  hans  Skrift,  var  han  en  fortrinlig  Prædikant, 
der  til  det  sidste  havde  sin  Kirke  fuld  hver  Søndag.  Hans  Præ- 
diken havde  vistnok  en  Bøjning  hen  imod  Rationalismen,  men  enhver 
Tanke  eller  Erfaring,  som  han  optog  i  sig,  blev  præget  af  hans 
ejendommelige  Personlighed  og  fremtraadte  i  ualmindelig  Grad  som 
hans  egen.  H.  N.  Clausen  skal  have  kaldt  ham  «en  mærkelig 
Avtodidakt».  Han  havde  ogsaa  baade  en  saadans  Fejl  og  Fortrin. 
—  H.  døde  19.  Avg.  1889.  Paa  hans  Kiste  laa  en  Sølvkrans  med 
Indskrift:  « Minde  om  den  elskelige  Biskop  H.  fra  hans  Menighed». 
Han  var  1860  bleven  Kommandør  af  Danebrog  og  blev  1877  deko- 
reret med  den  preussiske  Kroneordens  2.  Klasse. 

H.  var  ikke  for  intet  oprundet  af  en  slesvigsk  Bondeslægt; 
han  var  støbt  af  samme  Malm  som  hans  samtidige,  der  værgede 
deres  Land  mod  Fortyskningen  i  trange  Tider;  men  ligesom  andre 
af  disse  Mænd  var  han  noget  ubevægelig  og  utilgængelig  for  Grunde ; 
det  bliver  altid  en  tvivlsom  Fordel,  naar  en  Mand,  der  naar  en 
høj  Alder,  kan  rose  sig  af  i  ingen  Henseende  at  have  forandret 
sine  Anskuelser  om  politiske  og  sociale  Spørgsmaal,  hvor  meget 
end  de  Tider,  i  hvilke  disse  Anskuelser  skulle  gjøre  sig  gjældende, 
ere  omskiftede. 

Sønderjydske  Aarbøger  1889,  S.  21.  Ersiew,  Forf.  Lex.  Elvius,  Danmarks 
Præstehist.  1869—84  S.  652.    Illustr.  Tid.  1888—89,  Nr.  49.    Kai.  Danmark  1890. 

Z.  Koch, 

Hansen,  Jørgen  Christian,  1812 — 80,  Skuespiller  og  Sanger. 
Chr.  H.,  der  var  ældre  Broder  til  den  ovfr.  (VI,  609)  omtalte  Skue- 
spiller Edvard  H.,  fødtes  i  Kjøbenhavn  24.  Maj  18 12  og  røbede 
tidlig  musikalske  Anlæg,  hvorfor  Faderen  lod  ham  undervise  i 
Violinspil  af  Kapelmusikus  Wexschall.  Den  udmærkede  Lærer 
haabede  at  gjøre  Drengen  til  en  sand  Virtuos,  men  ved  en  Examen 
lod  han  sig  forlede  til  at  slaa  Eleven  over  Fingrene  med  sin  Bue, 
og  den  alt  konfirmerede  H.  blev  saa  vred  herover,  at  han  afbrød 
Spillet  og  gik.  Faderen  vilde  nu  have  ham  til  at  lære  et  Haand- 
værk  og  anbragte  ham  hos  en  Skomager,  men  heller  ikke  her  blev 
H.  længe.  Under  et  Besøg  i  Trinitatis  Kirke  hørte  han  Sanger- 
inden Jfr.  Zrza,  og  hendes  Sang  gjorde  et  dybt  Indtryk  paa  hans 
musikalske  Natur.  Da  han  saa  ved  sin  Hjemkomst  fik  Øje  i  en 
Avis  paa  en  Bekjendtgjørelse  om,  at  unge  Mennesker  med  Sang- 
stemme   kunde    melde    sig    til   Optagelse  i  det    af   Siboni    stiftede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Jtrg.  Chr,  27 

Musikkonservatorium,  stod  det  klait  for  ham,  hvilken  Vej  han 
havde  at  gaa  i  Livet,  og  han  meldte  sig  strax  hos  Siboni,  der  efter 
en  Del  Parlamenteren  med  Forældrene  fik  sat  igjennem,  at  deres 
Søn  blev  Elev  ved  Konservatoriet,  hvor  han  undervistes  af  Siboni 
i  Sang  og  af  J.  P.  E.  Hartmann  i  Musik.  I  1832  vilde  Konserva- 
toriet give  en  Aftenunderholdning  paa  det  kgl.  Theater,  og  her 
blev  man,  da  man  ingen  anden  Elev  havde  dertil,  nødt  til  at 
betro  Barberen  Snaps'  Rolle  i  Florians  Lystspil  «De  to  Sedler*  til 
den  2oaarige  H.,  som  da  8.  April  s.  A.  for  første  Gang  betraadte 
det  kgl.  Theaters  Bræder  og  sang  og  spillede  det  betydelige  komiske 
Parti  saa  flinkt,  at  han  høstede  stærkt  Bifald  og  ansattes  som  Elev 
ved  Theatret.  Her  førte  han  dog  en  meget  tilbagetrukken  Til- 
værelse og  benyttedes  kun  til  rene  Ubetydeligheder,  indtil  et  Til- 
fælde bragte  ham  frem.  Komponisten  Marschner  var  i  1836  kommen 
til  Kjøbenhavn  for  selv  at  lede  Indstuderingen  af  sin  Opera  «Hans 
Heiling*,  og  i  Mangel  af  nogen  anden  maatte  Theatret  foreslaa  H. 
til  Titelrollen.  Marschner  havde  næppe  hørt  H.,  før  han  var  be- 
gejstret over  dennes  klangfulde,  omfangsrige,  bøjelige  og  kraftige 
Baryton,  der  ikke  blot  var  udmærket  uddannet  af  Siboni,  men 
tillige  i  Besiddelse  af  en  Timbre,  som  kunde  gribe  og  røre  dybt. 
13.  Maj  sang  H.  Partiet  for  første  Gang  og  hjembragte  en  Sejer, 
som  med  ét  Slag  gjorde  ham  til  en  kunstnerisk  Notabilitet,  hvem 
Direktionen  ikke  mere  kunde  vrage.  Fra  nu  af  var  han  selvskreven 
som  Theatrets  første  Baryton,  og  alle  de  største  Barytonpartier  i 
Opera  og  Syngespil  tildeltes  ham,  f.  Ex.  1838  Bois-Guilbert  i  « Tempel- 
herren og  Jødinden*,  1839  Don  Juan,  1842  Titelrollen  i  « Vilhelm  Tell» 
og  Michelli  i  «De  to  Dage»,  1843  Johannes  Brun  i  «De  danske  i 
Paris »,  1844  Figaro  i  « Figaros  Bryllup »,  1845  Simeon  i  « Joseph  og 
hans  Brødre  i  Ægypten*  og  Frontin  i  «Den  nye  Jordegodsejer*, 
1846  Sverkel  i  « Liden  Kirsten*  og  Zar  Peter  i  «Zar  og  Tømmer- 
mand*, 1848  Lodsen  Mikkelsen  i  «En  Søndag  paa  Amager*,  1855 
Farinelli,  1857  Ashton  i  «Lucia  af  Lammermoor»,  1861  Agamemnon 
i  «lphigenia  i  Aulis*,  1868  Grim  i  « Mester  og  Lærling*  osv.  Alle- 
rede af  det  her  anførte  Repertoire  fremgaar  det,  hvor  stort  det 
kunstneriske  Felt  var,  over  hvilket  H.  spændte.  Som  Don  Juan, 
Vilhelm  Tell  og  Hans  Heiling  staar  han  hidtil  uovertruffen  paa  den 
danske  Scene;  han  kunde  gribe  paa  det  dybeste  som  Simeon  i 
« Joseph  og  hans  Brødre*,  være  indtagende  elskværdig  som  Frontin 
i  «Den  nye  Jordegodsejer*  og  imponere  ved  sin  Højhed  og  Adel 
som  Agamemnon  i   «Iphigenia  i  Aulis*.    Men  samtidig  hermed  var 


Digitized  by  VjOOQIC 


28  Hansen,  Jå/rg.  Chr, 

H.  den  ypperste  Romancesanger,  Danmark  har  ejet.  Ingen  har 
forstaaet  som  han  at  gribe  ved  et  lige  saa  intelligent  og  ægte  mu- 
sikalsk' som  sjælfuldt,  inderligt  og  formskjønt  Foredrag;  derfor  be- 
gejstrede han  ogsaa  Publikum,  hvad  enten  han  som  lidsen  i  «En 
Søndag  paa  Amager »  eller  som  Majoren  i  «De  danske  i  Paris » 
sang  til  Fædrelandets  Pris,  og  hans  Foredrag  af  Sangene  i  «Fari- 
nelli*  staar  som  noget  af  det  mest  fuldendte  af  dansk  Romance- 
sang. I  de  senere  Aar  blev  H.  mere  og  mere  skubbet  ud  af 
Repertoiret,  og  efter  at  være  optraadt  sidste  Gang  2.  Maj  1873  som 
Farinelli  afskedigedes  han  ved  Udgangen  af  Sæsonen  1874 — 75. 
H.,  der  havde  Titel  som  kgl.  Kammersanger,  medvirkede  senere 
nogle  Gange  som  Gjæst  paa  Kasinos  Theater  og  døde  24.  Febr.  1880. 
Han  ægtede  4.  Maj  1836  kgl.  Skuespillerinde  Erhardine  Adolphine 
Rantzau,  f.  i  Kjøbenhavn  23.  Sept.  1815.  Hun  debuterede  paa  det 
kgl.  Theater  5.  Dec.  1833  som  Nina  i  «De  7  militære  Piger »  og 
optraadte  sidste  Gang  30.  Maj  186 1  som  Arianke  Grovsmeds  i 
«Den  politiske  Kandestøbere.  Skjont  hun  aldrig  fik  Lov  til  at 
komme  frem  i  det  komiske  Fag,  for  hvilket  hendes  Evner  egentlig 
laa,  har  hun  dog  spillet  ikke  saa  faa  betydeligere  Roller  som  f.  Ex. 
1835  Titelrollen  i  « Valerie »  og  Ida  Munster  i  « Hermann  v.  Unna», 
1839  Fru  Nothington  i  «Capriciosa»,  1840  Elisabeth  Munk  i  « Elver- 
høje, 1842  Esperance  i  « Østergade  og  Vestergades,  1845  Frøkenen 
i  «Den  nye  Barselstuen,  1848  Fru  Krans  i  «Æventyr  paa  Fodrejsen », 
1851  Regan  og  1858  Goneril  i  «Kong  Lear».  Edgar  Collin, 

Hansen,  Karl,  f  1886,  s.  Hansen,  Christian  Kari  Ludvig  (VI,  605). 

Hansen,  Lars,  1813 — 72,  Portrætmaler.  L.  H.,  Søn  af  Fisker 
og  Sømand  Hans  Tobiassen,  var  født  i  Rønne  paa  Bomholm 
25.  Juli  1813.  Trods  Faderens  fattige  Kaar  kom  han  til  Kjøben- 
havn, blev  Malersvend,  gjennemgik  Kunstakademiet  og  malede  hos 
J.  L.  Lund.  Til  Dels  paa  egen  Haand  lagde  han  sig  efter  Por- 
trætmaleriet; et  af  hans  første  Portrætter  var  af  Blomstermaler 
Fritzsch;  derefter  malede  han  et  ikke  særlig  interessant  Portræt  af 
Oehlenschlåger,  hvilket  han  selv  lithograferede.  1  Kjøbenhavn  og 
Provinserne  malede  han  i  1836 — 40  en  Del  Portrætter,  tog  derpaa 
til  Gøteborg,  hvor  han  blev  i  2  Aar  og  tilbragte  derefter  20  Aar  i 
Stockholm  som  en  ret  vel  anset  Portrætmaler.  Svækkelse  paa  Synet 
nødte  ham  til  at  opgive  sin  Kunst,  han  rejste  til  Kjøbenhavn  igjen, 
tilbragte  5  Aar  i  Italien  og  døde  ugift  i  sin  Hjemstavn  10.  Avg.  1872. 

Weilbach,  Konstnerlex.  p^^  Weilbach, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Laurents. 


29 


Hansen,  Laurents,  — o.  1557,  Sagaoversætter.  L.  H.  med 
Tilnavnet  « Nordmand*  kom  i  sin  Ungdom  til  Danmark  og  gjorde 
Tjeneste  som  Skriver  hos  Frederik  I's  danske  Kansler  Claus  Gjord- 
sen, hos  hvem  han  efter  eget  Sigende  «lærte  Dansk*,  var  ved  1529 
Johan  Rantzaus  Foged  paa  Krogen  og  fik  i  1530  Præsentation  til 
Blidstrup  Kirke.  Under  Grevefejden  vedblev  han  at  staa  i  Johan 
Rantzaus  Tjeneste  og  blev,  da  Norge  havde  underkastet  sig,  efter 
Rantzaus  Anbefaling  af  Kongen  forlenet  med  Krongodset  Stødle  i 
Søndhordland  1537.  Resten  af  sit  Liv  tilbragte  han  i  Norge,  dels 
som  Skriver  eller  maaske  Tolder  i  eller  nær  Bergen,  dels  fra  o.  1554 
som  Lagmand  i  Stavanger,  hvor  han  døde  1557 — 58.  Han  var  1548 
tilstede  i  Oslo  ved  den  udvalgte  Prins  Frederik  (II)s  Hylding,  ved 
hvilken  Lejlighed  Chr.  Morsing  og  Hans  Svaning  opfordrede  ham  til 
at  oversætte  norske  « Antikviteter*  paa  Dansk.  Han  begyndte  derfor 
at  oversætte  Codex  Frisianus  (Snorres  Kongesagaer),  og  da  han  2 
Aar  senere  var  færdig  med  alle  Sagaerne  indtil  Olaf  Tryggvesens 
Død,  sendte  han  det  oversatte  med  en  Dedikation  til  den  udvalgte 
Prins;  denne  har  overgivet  Oversættelsen  til  Hans  Svaning,  som 
dog  ikke  ses  at  have  benyttet  den;  senere  kom  den  med  Arild 
Huitfeldts  Samlinger  til  Universitetsbibliotheket,  hvor  O.  Worm  be- 
nyttede den;  nu  er  den  i  den  Arnamagnæanske  Samling.  O.  Worm 
optog  hans  Oversættelse  af  Snorres  Fortale  i  Peder  Clausens  Saga- 
oversættelse, som  han  udgav  1633.  L.  H.  har  ogsaa  gjort  Afskrifter 
af  de  gamle  norske  Love  og  gjort  et  Forsøg  paa  at  sammenarbejde 
de  gamle  Kristenretter. 

Norske  Mag.  I,  Fortalen.  G.  Storm,  Snorre  Sturlassøns  Historieskrivning 
S.  275  ff.     Arkiv  f.  nord.  Filologi  I,  47  ff.     Norges  gi.  Love  IV,  409.  440  ff. 

Gustav  Storm, 

Hansen,  Louise  Amalie,  f  1879,  s.  imder  Hansen,  Agnes 
Charlotte  Dagmar  (VI,  576). 

Hansen,  Louise  Christiane  Ravn,  s.  Hansen,  Ravn-, 

Hansen,  Mads,  1834 — 80,  Forfatter,  er  født  23.  Juli  1834. 
Hans  Fader  var  Væver  Hans  Henrik  Andersen,  som  ved  Gifter- 
maal  med  Inger  Hansen  kom  i  Besiddelse  af  hendes  Fædrene- 
ejendom, Stærregaarden  paa  Hundstrup  Mark  i  Sydfyn.  M.  H.  var 
en  i  højeste  Grad  lydig,  flittig  og  pligtopfyldende  Dreng,  der,  altid 
tavs  og  tænkende,  mere  levede  i  Æventyrets  end  i  Virkelighedens 
Verden;  i  sin  Barndom  kjendte  han  hverken  Lystighed  eller  Kamme- 
ratskab med  ligestillede.    I  den  mangelfulde  Landsbyskole  var  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


^o  Hansen,  Mads. 

dygtig,  men  uomgængelig,  hvorfor  han  ikke  blev  afholdt  af  de 
andre  Bøm,  over  for  hvilke  han  maatte  bruge  sin  stærke  legemlige 
Kraft  for  at  tiltvinge  sig  Respekt.  I  1848  blev  han  sig  bevidst 
som  dansk  og  skrev  Krigssange,  af  hvilke  en  blev  sungen  ved  en 
Fest  for  hjemvendende  Krigere.  —  Efter  sin  Konfirmation  kom 
han  til  mere  vedholdende  end  før  at  deltage  i  Gaardens  Drift; 
men  sin  Fritid  anvendte  han  til  at  dyrke  Pen  og  Violin.  Som 
dygtig  Sekretær  for  et  Par  Sogneforstanderskaber  fik  han  Indblik  i 
Samfundslivets  Ordning,  og  nu  søgte  Folk  ham,  naar  de  skulde 
have  affattet  retslige  Dokumenter.  Sine  Indtægter  herved  benyttede 
han  til  at  kjøbe  praktiske  Bøger  for.  En  nærboende  Landsby- 
musiker underviste  ham  paa  Violin  og  Klarinet,  saa  han  kunde 
spille  med  ved  Bøndergilder.  Omtrent  samtidig  hermed  blev  han 
optagen  af  Oehlenschlågers,  Ingemanns  og  H.  C.  Andersens  Værker, 
og  i  sin  poetiske  Stemning  forlovede  han  sig  med  en  ikke  særlig 
begavet,  men  ægte  kvindelig  Gaardmandsd atter  fra  Sognet  og  nød 
med  hende  en  ren,  inderlig  Lykke,  der  imidlertid  snart  blev 
smertelig  brudt  ved  hendes  Død.  I  denne  Krise  blev  han  sig 
bevidst  som  Kristen  og  Digter,  og  nu  frigjorde  han  sig  i  Sang  og 
Samfundsarbejde.  Han  vilde  modarbejde  sin  Stands  Raahed  og 
Aandløshed,  og  i  den  Hensigt  dannede  han  sammen  med  flere  af 
sine  ligestillede  en  Sangforening,  der  dog  først  fæstnedes,  efter  at 
den  havde  forbundet  sig  med  unge  Venner  i  Nabosognet  Vester 
Skjeminge.  Som  dens  Formand  satte  M.  H.  nu  Foredrag  i  For- 
bindelse med  Sangen,  og  snart  dræbtes  derved  det  daarlige  Liv  i 
Egnens  mange  «Ungdomsgilder».  Til  denne  Forening  skrev  han 
nogle  af  sine  første  Sange.  Nu  stiftede  han  en  Læseforening, 
gjennem  hvis  Bøger  han  selv  udvidede  sin  ikke  udstrakte  Læsning, 
og  navnlig  følte  han  sig  tiltalt  af  Plougs  Digte. 

Krigen  1864  vakte  M.  H.s  dybe  Sorg,  men  tillige  en  fornyet 
Kraft  hos  ham  til  at  arbejde  i  Fædrelandets  Tjeneste.  Nu  virkede 
han  ivrig  for  Skyttesagens  Fremme  og  for  Oprettelsen  af  en  Folke- 
højskole i  Vester  Skjeminge;  han  laante  Penge  og  kjøbte  paa  egen 
Risiko  et  Hus,  som  han  lod  indrette  til  Skole,  hvis  Bestyrer  For- 
fatteren Anton  Nielsen  paa  hans  Opfordring  blev.  Ved  stor  Ihær- 
dighed lykkedes  det  ham  at  opføre  en  ny  Bygning.  De  mere 
verdsligsindedes  Modstand  bevirkede  en  Spaltning  i  hans  Skytte- 
og  Sangforening.  Som  Højre-Grundtvigianer  tog  M.  H.  nu  — 
navnlig  i  « Dansk  Ugeblad*  —  djærvt  til  Orde  mod  «det  forenede 
Venstre ».  —  Til   en  Faneindvielse   i  hans   egen  Skyttekreds   skrev 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Mads, 


31 


han  Sangen  «Til  Nordens  Kvinde*  («Vi  har  sagt  det  saa  tit»); 
den  slog  viden  om  stærkt  an  og  blev  Forløber  for  hans  « Sange » 
(1866),  en  Digtsamling,  der  gjorde  saa  stor  Lykke,  at  den  i  3  Aar 
oplevede  5  Oplag.  Den  bragte  ham  i  Korrespondance  med  en 
jysk  Bondepige,  Karen  Marie  Mikkelsen  (f.  20.  Marts  1846),  Datter 
af  Gaardejer  i  True  ved  Aarhus  Mikkel  Pedersen;  dette  Bekjendt- 
skab  gjennem  Pennen  førte  første  Dag,  de  saa  hinanden,  til  For- 
lovelse, og  8.  Juli  1869  blev  hun  hans  Hustru. 

I  1870  udgav  M.  H.  « Sange,  2.  Saml.»  (2.  Udg.  1877)  og  i 
1873  « Markblomster »;  den  store  Overvurdering,  hans  første  Digt- 
samling havde  været  Gjenstand  for,  bevirkede  nu  et  næsten  lige  saa 
overdrevent  Tilbageslag  i  Publikums  Interesse  for  Digteren,  der 
herved  følte  sig  nedslaaet,  skjønt  han  med  sjælden  Selvkritik  og 
Sandhed  altid  havde  stillet  sig  selv  paa  rette  Plads.  Han  skrev 
flere  utrykte  Komedier,  som  i  hans  Sangforening  spilledes  af  Bønder 
og  havde  til  Hensigt  at  opdrage  Bønder.  Sammen  med  Anton 
Nielsen  udgav  han  flere  A årgange  af  en  Almanak,  der  medførte 
pekuniært  Tab  for  ham,  dernæst  et  Tidsskrift,  « Hermod »,  hvori 
han  bl.  a.  meddelte  gamle  Bonde-  og  Folkeviser,  som  han  havde 
« repareret »;  ogsaa  dette  maatte  gaa  ind,  og  skjønt  han  aldrig  var 
bitter,  begyndte  han  dog  at  tvivle  baade  om  sine  egne  Evner  som 
Digter  og  om  den  gode  Jordbund  i  hans  Standsfællers  Sind. 

Efter  sin  Faders  Død  overtog  han  i  1877  sin  Fædrenegaard, 
som  han  i  nogle  Aar  havde  styret  med  saa  stor  Indsigt  og  Dyg- 
tighed, at  han  vandt  Præmier,  bl.  a.  for  fremadskridende  Agerbrug. 
Gjennem  en  Snitteskole,  en  Husflidsforening,  «Husmandsbogen» 
(1873)  OR  «Gaardmandsbogen»  (1877)  fik  han  betydelig  Indflydelse 
paa  Bøndernes  Udvikling.  Skjønt  han  selv  i  alt  optraadte  som 
Bonde,  lykkedes  det  ham  dog  aldrig  at  blive  almindelig  yndet  af 
Omegnens  landlige  Befolkning.  —  I  20  Aars  Alderen  havde  han 
en  Gang  ved  et  Fald  faaet  et  Slag,  han  aldrig  forvandt,  og  som 
hindrede  ham  i  at  deltage  i  Krigen  1864.  I  hans  32.  Aar  blev 
dets  Virkning  en  Blodstyrtning,  hvis  Følger  stadig  svækkede  ham, 
indtil  han  temmelig  uventet  Natten  mellem  i.  og  2.  April  1880  gik 
bort  fra  Hustru  og  5  Børn. 

Hans  'Digtning  ejer  ikke  meget  af  den  Oprindelighed,  som 
hans  Afstamning  skulde  lade  formode;  hans  Vers  ere  formelt  gode 
og  tit  yndefulde,  der  er  folkelig  Tone  i  dem,  og  de  ere  blevne 
sungne  viden  om  i  Almuen;  men  nye  eller  store  Tanker  og  Syner 
er  der  ikke  i  dem;  hans  Poesi  maa  nærmest  betegnes  som  ubevidst 


Digitized  by  VjOOQIC 


^2  Hansen,  Mads. 

Efterklang  af  vor  Guldalder.  Han  var  en  sjælden  ideel,  karakter- 
fast, dygtig,  ridderlig  og  fintfølende  Bondemand,  og  der  skete  ham 
kun  hans  Ret,  da  hans  Broncebuste  23.  Juli  1885  ved  Bidrag  fra 
det  danske  Folk  blev  rejst  paa  Toppen  af  en  8  Fod  høj  Granit- 
sten, der  staar  i  Vester  Skjerninge  By  ved  Landevejen  mellem  Faa- 
borg og  Svendborg. 

P.  R.  Møller,  Mads  Hansen,  1881.  J.S.Brandt,  Mindeblade  over  Digteren 
Mads  Hansen,  1880.  Nutiden  IV,  258.  Højskolebladet  1881,  Nr.  37  ff.; 
1885,  Nr    48  ff. .  Nk,  Bøgh. 

Hansen,  Martin,  f  1875,  s.  Hansen,  Esben  Martin  (VI,  611). 

Hansen,  Michael,  o.  1767 — 1844,  Kancellideputeret,  fodtes 
paa  Langeland,  sandsynligvis  1767  (s.  dsk.  Kancellis  2.  Dept.s  Forest. 
1812,  Nr.  367),  efter  Dødsanmeldelsen  dog  1762,  blev  privat  dimit- 
teret 1784,  juridisk  Kandidat  1789,  Kopist  i  danske  Kancelli  1792, 
Kancellist  sammesteds  1797,  Departementssekretær  og  Chef  for  2. 
Departements  Expeditionskontor  1804,  Assessor  i  Kancelliet  1812, 
Deputeret  og  Chef  for  Brandforsikringssagerne  1826,  tillige  Decisor 
for  Landmilitssagerne  1834,  entledigedes  med  Ventepenge  ved  Ud- 
gangen af  Aaret  1840  og  døde  i  Kjøbenhavn  6.  April  1844.  I 
Aaret  1799  fik  han  Titel  af  Kancellisekretær,  1807  af  Kancelliraad, 
1809  af  Justitsraad,  1816  af  Etatsraad  og  1840  af  Konferensraad. 
Paa  alle  Stadier  af  hans  lange  Embedsvirksomhed  fremhæves  hans 
udmærkede  Duelighed,  Flid  og  Nøjagtighed,  hans  indgaaende  Kjend- 
skab  til  Forretningerne  i  Kancelliet  og  hans  ypperlige  Hukommelse, 
der  i  en  lang  Aarrække  gjorde  ham  til  en  væsentlig  Bærer  af 
Traditionen  i  det  danske  Kancelli.  G.  Kringelbach. 

Hansen,  Mourits  Mørk,  s.  Hansen,  Mørk-. 

Hansen,  Nicolaj,  s.  Hansen,  Johannes  Nicolaj  (ovfr.  S.  20). 

Hansen,  Niels,  f.  1815,  Journalist  og  Politiker.  N.  H.,  født 
7.  Dec.  1815  i  Rudkjøbing,  yngre  Broder  til  ovennævnte  Jens 
Andersen  H.  (S.  2),  blev  1839  Skomagermester  og  1850  Brygger  i  sin 
Fødeby  samt  var  1850 — 56  Borgerrepræsentant.  1856  flyttede  han 
til  Kjøbenhavn,  blev  Medarbejder  ved  « Morgenpostene  og  1863 — 73 
Redaktør;  var  i  et  Par  Aar  desuden  Stillingskommissionær,  men 
paadrog  sig  derved  flere  ubehagelige  Retssager.  1861 — 73  var  H. 
Folketingsmand  for  Holbæk-Kredsen,  sluttede  sig  1865  med  Iver  til 
Oktoberforeningen  og  gik  1870  ind  i  «det  forenede  Venstre*,  men 
udelukkedes  187 1   for  Ulydighed  mod  Partiets  Beslutninger  og  for- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Niels.  ^^ 

trængtes  1873  ^^a  Rigsdagen.  Han  skrev  1873 — 74  3  Flyveskrifter 
imod  det  forenede  Venstres  Færd  og  har  senere  virket  stadig  i 
Provinspressen  for  Oktoberforeningens  Grundsætninger.  H.  ægtede 
1839  Pouline  Poulsen  (f.  182 1  f  1864),  en  Skipperdatter  fra  Rud- 
kjøbing.  Emil  Elberling. 

Hansen,  Octavhis  Thomas,    f.  1838,   Sagfører  og  Politiker. 
O.  H.,  født  5.  Febr.  1838  i  Kjøbenhavn,  Søn  af  ovfr.  (VI,  58)  nævnte 
Andr.  N.  H.  (f  1873),  blev  1855  Student  og  1862  juridisk  Kandidat. 
Han  blev  derefter  Sagførerfuldmægtig  (først  hos  Advokat  G.  Brock)  og 
var  samtidig  Volontær  i  Justitsministeriet,  men  tog  Afsked  herfra  i  1865 
paa  Grund  af  en  Irettesættelse,  fordi  han  paa  Valgdagen  havde  rettet 
en  Forespørgsel  om  den  Heltzenske  Sag.    S.  A.  var  han  Medstifter 
af  « Nordisk  Samftind»  og  blev  1870  Medlem  af  dets  Styrelse  (indtil  dets 
Ophør  1874).    Han  udgav  1868  et  lille  Skrift,   «0m  Gjældsfængslets 
Ophævelse  i  Frankrig »,   som  Anbefaling  for  en  tilsvarende  Reform 
her  hjemme  og  foretog  1868 — 69  en  Rejse  til  Skotland,  England  og 
Tyskland    for   at  lære  Retsplejen  i  disse  Lande  at  kjende.     1869 
blev  han  Overrets-  og  1874  Højesteretssagfører.    1872  'valgtes  H.  til 
Folketingsmand  for  Odense   og  gjenvalgtes  1873;    han  hørte  til  en 
lille  Gruppe,  der  kaldtes  «de  nationale  Løsgængeren,  og  han  stemte 
i    Regelen    sammen    med    Mellempartiet,    ogsaa    i    de    storpolitiske 
Spørgsmaal.     Senere    nærmede   han  sig  mere   Oppositionen,    og  i 
Aarene    1880 — 90  var    han   Forsvarer  i  en   Række    politiske   Sager 
(saaledes  for  Venstres  Bestyrelse  imod   Ministeriets   Injuriesøgsmaal 
1880,    for  V.  Birkedal  og  andre  Deltagere  i  Askovmødet  1885,    for 
C.  Bergs  Optræden  i  Holstebro  1886,  for  « Socialdemokraten »  i  Sagen 
om  den  provisoriske  Straffelov  1886  o.  fl.).     Ligeledes  tog  H.  virk- 
som Del  i  Dannelsen  af  «den  liberale  Vælgerforening*  1883  og  blev 
dens  Formand  1885   samt  var  1888 — 90  Medlem  af  Overbestyrelsen 
for  Venstres  Organisation.    I  Sept.  1890  valgtes  han  til  Landstings- 
mand for  Kjøbenhavn  og  fik  i  Maj  1892  Sæde  i  den  nye  Kommis- 
sion om  Retsplejens  Omordning.    Ogsaa  var  H.  siden  1873  Formand 
for  Dalum  Papirfabriks  Bestyrelse  og  tog  1889  virksom  Del  i  Sammen- 
slutningen af  de  danske  Papirfabrikker,    i  hvis  Bestyrelse  han  der- 
efter  blev   Næstformand.  —  1865   ægtede  H.  Ida  Antoinette  Wulff 
(f.    1845),  Datter  af  den  senere  Admiral  P.  W.  (f.   1808  j  1881). 

Emil  Elberling, 

Hansen,  Ole,  1719 — 75,  Søofficer.    Han  blev  Sekondlieutenant 
i    Marinen    1738,    Premierlieutenant    1740,    Kapitajnlieutenant   1746, 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  fan.  1893.  3 


Digitized  by  VjOOQIC 


34 


Hansen,   OU, 


Kapitajn  1753,  Kommandørkapitajn  1758,  Kommandør  1766  og 
Schoutbynacht  1769.  Allerede  som  Kadet  rejste  han  udenlands  for 
at  uddanne  sig  i  Koffardifart.  1743  udnævntes  han  til  Chef  for 
Fregatten  « Christiansøs  paa  Togt  ved  de  norske  Kyster,  1749  til 
Kommitteret  i  Takkeladskommissionen.  175 1  udkommanderedes  han 
som  næstkommanderende  med  Orlogsskibet  « Nældebladets  (Chef: 
Kommandørkapitajn  Reichardt)  til  Ostindien  for  der  at  etablere  et 
Handelskompagni.  Da  Chefen  døde  i  Trankebar,  overtog  H.  Kom- 
mandoen og  afsluttede  Forretningerne.  Paa  Hjemrejsen  1754  mistede 
han  af  Sygdom  saa  stor  en  Del  af  Besætningen,  at  han  i  Kapstaden 
maatte  forhyre  40  hollandske  Matroser  for  at  kunne  føre  Skibet 
hjem.  I  Tidsrummet  1754 — 69  var  han  6  Gange  Chef  for  Linje- 
skibe. 1764 — 65  indtraadte  H.  i  Indrulleringskommissionen.  1769 
var  han  Eskadrechef  i  Sundet  og  Østersøen.  177 1  indtraadte  han 
i  en  Kommission  til  Opførelse  af  Krudttaame,  senere  hen  s.  A. 
som  2.  Deputeret  i  Admiralitetet;  tillige  fik  han  Opsigt  med  nogle 
nyoprettede  Bombardérkompagnier,  der  skulde  anvendes  i  Middel- 
havet mod  Søroverstaterne.  En  Tid  fungerede  han  derhos  som 
Chef  for  Holmene,  medens  Kommandør  Reiersen  var  suspenderet, 
ledede  Udrustningen  til  det  algierske  Togt  (1770)  og  indtraadte  177 1 
i  den  saakaldte  algierske  Kommission  i  Admiral  Rømelings  Sted. 
Da  Mandskabet  paa  Holmen  ikke  havde  erholdt  tilgodehavende 
Lønning,  og  en  Henvendelse  til  Admiralitetet  havde  vist  sig  frugtes- 
løs, foretog  det  (Sept.  177 1)  en  Demonstration  til  Kongens  Slot 
Hirschholm,  hvorved  ogsaa  omsider  dets  Hensigt  opnaaedes.  Det 
fremgaar  i  øvrigt  af  datidige  Optegnelser,  at  H.,  der  just  ved  dette 
Tidspunkt  var  Chef  for  Værfterne,  har  søgt  at  afhjælpe  Uordnerne 
ved  Mandskabets  Lønning  og  øvrige  Behandling.  1  Jan.  1772 
arresteredes  han  som  en  af  Struensees  formentlige  medskyldige, 
men  da  Undersøgelserne  godtgjorde  Beskyldningens  Uholdbarhed, 
hævedes  Arresten  i  Maj.  Han  blev  imidlertid  det  paafølgende  Aar 
forbigaaet  ved  Udnævnelsen  til  Viceadmiral  og  døde  allerede  ^ 
6.  Sept.  1775.  C.  With, 

Hansen,  Oluf,  — 1710,  Deputeret  i  Soetaten.  Om  O.  H.s 
Herkomst  og  Ungdom  er  intet  bekjendt.  Han  nævnes,  saa  vidt 
vides,  første  Gang  1680  som  Sekretær  hos  Vincents  Joachim  Hahn 
paa  Abrahamstrup  (Jægerspris)  og  synes  at  have  været  den  ledende 
i  Godsets  dygtige  og  kraftige  Administration.  Da  dette  efter  Hahns 
Død    atter    gik    over  til   Kronen,    forestod  han   Overleveringen  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,   Oluf.  ^c 

optraadte  tillige  som  Stedfortræder  for  sin  gamle  Herres  Arvinger. 
Ved  Hahns  Svigersøn  Storkansler  Reventlows  Protektion  kom  han 
ind  i  Statstjenesten,  blev  1680  Proviantskriver  ved  Kjøbenhavns 
Proviantgaard  og  fik  ikke  længe  efter  Ansættelse  i  Zahlkammeret. 
I  den  Periode,  da  Finanserne  under  Brandts  Styrelse  vare  i  største 
Forvirring,  beklædte  han  1685 — 91  Embedet  som  Oberzahlmester. 
1690  blev  han  udnævnt  til  Deputeret  i  Søetaten  og  var  derefter 
hovedsagelig  virksom  i  denne  Gren  af  Forvaltningen.  Forfremmet 
til  Etatsraad  1700  fulgte  han  i  Maj  s.  A.  Ulr.  Chr.  Gyldenløve  med 
den  Eskadre,  der  sendtes  til  Østersøen  for  at  hindre  den  svenske 
Flaade  i  at  løbe  ud  fra  Carlskronas  Havn.  I  alle  vigtige  An- 
liggender skulde  han  sammen  med  Admiral  Paulsen  tjene  Gylden- 
løve som  Raadgiver  og  havde  tillige  det  Hverv  at  visitere  Skibene, 
paase  Folkenes  Behandling  og  føre  Korrespondancen  med  General- 
kommissariatet. Disse  Forretninger  paahvilede  ham  endnu  1709, 
da  han  ved  Krigens  Udbrud  som  Deputeret  i  Generalkommissariatet 
ledsagede  den  danske  Eskadre,  der  i  Nov.  afsejlede  fra  Kjøbenhavn. 
Som  tilsynshavende  med  Regnskabet  skulde  han  have  Øje  med 
Mandskabets  Fornødenheder.  En  Del  af  Ansvaret  for  den  slette 
Forfatning,  Mangel  paa  Proviant  og  Klæder,  der  herskede  om  Bord, 
maa  saaledes  falde  tilbage  paa  ham.  O.  H.  var  en  Mand  i  sin  kraf- 
tigste Alder,  da  han  4.0kt.  17 10  i  Kjøge  Bugt  om  Bord  paa  «Danebrog» 
endte  sine  Dage.  —  Han  ægtede  4.  Febr.  1686  Anna  Cædlie  Bøfke 
(f.  9.  Jan.  1668  f  21.  Marts  1743),  med  hvem  han  levede  i  barnløst 
Ægteskab.  Hans  betydelige  Formue  gik  over  til  Arvingerne  efter 
hans  Broder  Amtsforvalter  Jens  H.  i  Thisted. 

Wegener,  Abrahamstnip.     Personalhist.  Tidsskr.  III,  305.       Lotus  Bobi, 

Hansen,  Ove  Høegh,  s.  Hansen,  Høeghs 

Hansen,  Peder,  f  155 1,  s.  Litle. 

Hansen,  Peder,  — 1591,  Superintendent,  var  fra  Ribe.  I 
sin  Ungdom  studerede  han  i  Rostock,  hvor  han  tog  Magistergraden. 
1573  blev  han  Rektor  ved  den  kgl.  Skole  i  Frederiksborg  og  har 
vistnok  forestaaet  Embedet  med  Dygtighed.  1575  tillagdes  der  ham 
et  Præstekald  i  Skaane,  nærmest  i  den  Tanke,  at  han  skulde  nyde 
Indtægten  deraf,  medens  Forretningerne  besørgedes  af  en  Kapellan. 
Men  da  Beboerne  ikke  syntes  derom,  byttede  han  1577  med  kgl.  Til- 
ladelse Kald  med  Præsten  i  Tikjøb,  hvilket  Embede  han  en  Tid 
betjente  ved  Siden  af  Rektoratet;   men  1578  opgav  han  det  sidste 

3* 

Digitized  by  VjOOQIC 


^5  -  Hansen,  Ped. 

Og  flyttede  til  Tikjøb.  1583  tillodes  det  ham  imidlertid  at  drage 
til  Kjøbenhavn  «og  blive  Iboende  ved  Universitetet  og  sig  der 
sammesteds  lade  bruge »,  medens  en  Kapellan  besørgede  hans 
Præsteembede.  Han  maa  aabenbart  have  været  særlig  yndet  paa 
-højere  Steder,  da  han  tillige  forlenedes  med  et  Par  Vikariater  i 
Lund.  1586  kaldtes  han  til  Superintendent  paa  Gulland.  Han 
synes  her  at  have  vist  sig  som  en  aarvaagen  og  arbejdsom  Mand, 
der  med  Flid  lagde  Vind  paa  at  bringe  god  Skik  og  Orden  blandt 
Præsteskabet.  Men  han  trættedes  snart  af  de  vanskelige  gullandske 
Kirkeforhold.  1591  forlod  han  Øen,  vistnok  for  at  søge  anden 
Virksomhed,  men  døde  s.  A.  i  Kjøbenhavn.  Hans  Hustru,  Dorthe 
Hansdatter,  overlevede  ham.  Han  synes  at  have  nydt  en  vis  An- 
seelse i  videnskabelige  Kredse  og  har  udgivet  nogle  Smaaskrifter. 
Kirkehist.  Saml.  3.  R.  II,  326  ff.     Lemke,  Visby  Stifts  Herdaminne  S.  20  ff. 

H.  F,  Rørdam. 

Hansen,  Peder,  1746 — 1810,  Biskop,  ældre  Broder  til  ovfr. 
(VI,  594)  anførte  Bygmester  Chr.  Fred.  H.  (f  1845),  t)lev  født 
i  Kjøbenhavn  8.  Maj  1746.  Forældrenes  Kaar  vare  ringe.  Læder- 
handelen var  ubetydelig,  og  Moderen  blev  1749  antaget  til  Amme 
(Vartfrue)  hos  den  senere  Kong  Christian  VII  og  var  hos  ham  i 
7  Aar.  Denne  ældste  Søn  blev  dog  holdt  til  Bogen  og  blev  Stu- 
dent med  Udmærkelse  fra  Kjøbenhavns  Skole  1764.  Samme  Udfald 
fik  hans  Attestats  1768.  Med  kongelig  Understøttelse  rejste  han 
derpaa  udenlands  og  studerede  i  Halle  under  Semler  og  Nøsselt, 
til  hvem  han  var  anbefalet  af  J.  A.  Cramer.  Han  boede  i  Semlers 
Hus  og  blev  stærkt  paavirket  af  denne  fremragende  Theolog.  Efter 
2  Aars  Ophold  i  Halle  drog  han  til  Jena  og  blev  efter  Udarbejdelsen 
af  flere  akademiske  Skrifter  Medlem  af  det  weimarske  latinske  Sel- 
skab. Efter  sin  Hjemkomst  blev  han  1771  af  Struensee  kaldet  til 
resid.  Kapellan  ved  Slots-  og  Garnisonsmenigheden  i  Helsingør  og 
maatte  prædike  baade  paa  Tysk  og  Dansk.  Under  Caroline  Ma- 
thildes Ophold  paa  Kronborg  holdt  han  Kabinetsprædikener  for 
den  fængslede  Dronning  (udgivne  1773).  1775  ^^^^  han  Sognepræst 
i  Skanderborg,  hvorfra  han  1779  forflyttedes  til  Ringsted;  her  virkede 
han  sammen  med  den  berygtede  Henrik  Ussing  som  Kapellan. 
Under  sit  Ophold  i  Ringsted  udgav  han  en  Samling  Prædikener 
over  evangeliske  Texter  i  3  Bind  (1779 — 87),  som  staar  paa  Højde- 
punkt med  Datidens  bedste  homiletiske  Arbejder.  De  lide  vel 
under   et  knudret  Sprog,    men  man   kan   ikke   nægte   deres   blom- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Ped,  y^ 

strende,  ofte  med  betydelig  Virkning  udmalende  Veltalenhed.  Sam- 
lingen er  dediceret  den  sindssvage .  Konge ,  og  i  Dedikationen 
undersøger  H.  Kilderne  til  sine  varme  Følelser  for  Monarken;  den 
mellemste  af  de  3  anførte  Kilder  angiver  han  saaledes:  « Eller  er 
det,  tør  jeg  allerunderdanigst  ytre  den  Tanke?  sympathetisk  Følelse 
som  Virkning  af  ens  Die?»  Intet  Under  derfor,  at  H.  oftere  spotvis 
er  bleven  nævnt  som  Christian  VlFs  «Pattebroder»,  et  Tillægsord, 
som  Biskop  Engelstoft  dog  i  sin  Tid  i  sin  Afhandling  til  Forsvar 
for  H.  tilbageviste  som  en  stor  Utilbørlighed. 

Dog,  Manden  med  den  betydelige  videnskabelige  Dannelse  — 
1780  havde  han  faaet  Titel  af  theologisk  Professor  —  og  store 
Dygtighed  som  Prædikant  kunde  i  Længden  ikke  holdes  tilbage  i 
den  lille  Kjøbstad.  1787  blev  han  Sognepræst  ved  Helliggejstes 
Kirke  i  Kjøbenhavn  og  viste  her  sin  levende  Interesse  for  Almue- 
skolevæsenets Forbedring  og  Fattigvæsenets  Omordning,  i  hvilke 
Retninger  han  ogsaa  meddelte  vægtige  Indlæg  baade  ved  Særskrifter 
og  ved  Afhandlinger  i  forskjellige  Tidsskrifter.  Derhos  forsømte  han 
ikke  det  theologiske  Studium.  1793  erhvervede  han  den  theologiske 
Doktorgrad  fra  Halle,  og  1795  udgav  han  en  praktisk-theologisk 
Afhandling,  «0m  en  Religionslærers  Gravitet»,  som  paa  en  Maade 
kan  betragtes  som  Supplement  til  Bastholms  « Tanker  om  den  gejst- 
lige Stand*.  Det  er  en  delvis  fri  Bearbejdelse  af  nogle  tyske  Af- 
handlinger. H.  søger  at  besvare,  hvor  vidt  en  Præst  tør  gaa  i  at 
ril  lade  eller  nægte  sig  visse  Friheder  uden  at  forarge  den  svagere 
Del  af  sin  Menighed.  Bl.  a.  forbyder  han  Præsten  at  bivaane 
Skuespil.  I  Familiens  Kreds  tør  en  Præst  nok  danse,  men  ikke  i 
offentlige  Forsamlinger,  og  aldrig  maa  han  i  Selskaber  holde  ud  til 
den  lyse  Morgen.  Skakspil  og  andre  Forstandsspil  kunne  tillades, 
men  ikke  Lykkespil  o.  s.  fr.  —  1798  blev  han  et  virksomt  Medlem, 
af  den  Direktion,  som  udarbejdede  Planen  af  2.  Juli  1799  til  Kjø- 
benhavns Fattig  væsen.  Men  allerede  i  Marts  s.  A.  kaldedes  han 
til  Biskop  i  Christianssands  Stift.  Her  fik  hans  Reformiver  endnu 
større  Virkeplads.  Han  har  selv  gjort  Rede  for  sit  Arbejde  i 
<  Arkiv  for  Skolevæsenets  og  Oplysnings  Udbredelse  i  Christianssands 
Stift >  (2  Bind,  1800 — 3).  Den  Beskrivelse,  han  giver  af  Almuens 
Forfatning  i  Stiftet,  er  højst  sorgelig.  Men  han  rastede  ikke,  før 
der  kom  Røre  i  de  døde  Vande  baade  for  Kirke-  og  Skolevæsenets 
Vedkommende.  Han  fik  oprettet  Selskaber  til  Oplysning  og  gode 
Sæders  Udbredelse,  rasede  mod  al  saakaldt  « Overtro*  (« Messe- 
klæder*   vare    ham    en    Gru),    fik    uddannet   Skolelærere,    indførte 


Digitized  by  VjOOQIC 


^8  Hansent  Ptd. 

Evangelisk- kristelig  Salmebog  og  meget  andet.  Men  inden  alle  disse 
paabegyndte  Reformer  kunde  sætte  Frugt,  bortkaldtes  han  til  en  ny 
Virkeplads,  i  det  han  1803  overtog  Fyns  Bispestol.  Der  er  sagt 
om  ham,  at  han  var  en  Bisp  efter  Kancelliets  Hjærte,  men  ikke 
efter  det  norske  Folks  Sind.  Hans  utrættelige  Virksomhed  og 
brændende  Iver  bleve  i  Stiftet  ansete  for  Stundesløshed,  hans  Re- 
former i  Skolevæsenet  for  overdrevne.  —  Under  sit  Ophold  i  Norge 
blev  han  Medlem  af  det  norske  Videnskabernes  Selskab. 

I  Odense  levede  han  da  til  sin  Død,  26.  Dec.  18 10,  i  sine 
sidste  Aar  under  heftige  legemlige  Lidelser.  Blandt  hans  Embeds- 
handlinger her  har  man  særlig  anket  over,  at  han  ikke  forhindrede 
Odense  gamle  Graabrødrekirkes  Nedbrydelse,  som  blev  besluttet 
1805;  man  har  i  den  Anledning  fremstillet  ham  som  « Kirkestormer » 
og  brugt  de  stærkeste  Udfald  mod  hans  Person  derfor.  Dette  er 
dog  en  stor  Uretfærdighed,  og  H.  staar  skyldfri  lige  over  for  den 
nævnte  Regeringsbeslutning.  I  Krigens  Tid  1807  viste  han  sig  som 
ivrig  Patriot.  Han  rejste  rundt  til  allé  de  Steder  i  Stiftet,  hvor 
der  laa  Garnison,  og  søgte  at  opflamme  Soldaterne  til  kjækt  For- 
svar. «De  skulde  slaa  saaledes,»  sagde  han,  «at  Fjenderne  ikke 
fik  mere  af  Danmark  end  den  Jord,  der  behøvedes  for  at  jorde 
dem.»  «Man  skulde  i  Fremtiden  oprejse  Gærder  af  de  slagnes 
Knokler  til  et  Minde  om  den  mod  et  fredeligt  Folk  forøvede 
Udaad.»  H.  besad  store  Evner  og  var  en  ualmindelig  flittig,  iver- 
fuld Mand;  men  Frugten  af  hans  Arbejde  var  alligevel  kun  ringe. 
Han  besad  et  imponerende  Ydre,  men  var  gjennemgaaende  ilde 
lidt.  Der  tillagdes  ham  Hovmod  og  Herskesyge,  og  han  optraadte 
paa  en  prælatmæssig,  fordringsfiild  Maade.  H.  var  3  Gange  gift: 
I.  (1771)  med  Marie  Hedevig  f.  Runchel  (f  1775),  en  Præstedatter 
fra  Sengeløse;  2.  (1777)  med  Abel  Marie  f.  Clausen  (f  1796),  Datter 
af  Hofglarmester  C.  i  Kjøbenhavn;  3.  (1798)  med  Julianp  Marie  f. 
Rasch  (f  20.  Marts  1834  i  Odense),  Datter  af  Jochum  R.,  Inspektør 
ved  Flyvesandet  paa  Tisvilde.  Hun  havde  været  Kammerjomfru 
hos  Enkedronning  Juliane  Marie  og  ledsagede  ofte  H.  paa  hans 
Visitatser,  ved  hvilke  hendes  Fornemhed  og  Fordringsfuldhed  ikke 
skulle  have  været  ringe. 

Avtobiografi  i  Bispevielscstalen  1798.  J.  Møller,  Theol.  Bibi.  III,  310  f. 
Penia  VI,  129  f.  Scharling  og  Engelstoft,  Nyt  theol.  Tidsskr.  IX,  330  flf.  Faye, 
Christianssands  Stifts  Bispe-  og  Stiftshist.  S.  429  flf.  Hist.  Tidsskr.  4.  R.  IV, 
284  f.  Personalhist.  Tidsskr.  VI,  118.  125  flf.  Af  Joh.  v.  Btllows  Papirer,  udg. 
af  L.  Daae,  S.  232.  A.  Jantzen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansertt  Ped. 


39 


Hansen,  Peder,  1798 — 1880,  Gouvemør,  en  Søn  af  Klæde- 
handler  Anders  H.  og  Christiane  Jacobi  f.  Tranmoes,  fødtes  i 
Aalborg  27.  Nov.  1798,  blev  Student  fra  Latinskolen  sammesteds 
1817,  tog  1822  theoretisk  og  1825  praktisk  juridisk  Examen,  blev 
1824  Volontær  i  Rentekammerets  danske  Kancelli,  1826  Fuldmægtig 
ved  Gouvemementet  i  Trankebar,  1828  tillige  kgl.  Kasserer,  1831 
tillige  Kirkeværge  og  Fattigforstander,  1833  2.  Regeringsraad,  Gou- 
vemementssekretær,  Overformynder  og  Notarius  publicus,  1834 
I.  Regeringsraad,  Justitiarius,  Avktionsdirektør  og  Skifteforvalter 
•m.  V.,  i  hvilke  Stillinger  han  allerede  Aaret  forud  var  bleven 
konstitueret,  1838  Chef  for  Etablissementet  i  Frederiksnagor  og  ud- 
nævntes 1841  til  Gouvemør  for  de  danske  Besiddelser  i  Ostindien.  I 
denne  Egenskab  faldt  det  i  hans  Lod  at  underhandle  om  Etablisse- 
menternes Afstaaelse  til  England  samt  efter  endt  Afstaaelse  1845  at 
aflevere  vore  ostindiske  Besiddelser  til  de  britiske  Kommissærer, 
S.  A.  foretog  han  i  den  danske  Handels  Interesse  efter  Regeringens 
Ordre  en  Rejse  til  Kina,  hvor  forskjellige  danske  Konsulater  op- 
rettedes. 1846  vendte  han  tilbage  til  Kjøbenhavn,  efter  at  han  for- 
inden havde  foretaget  en  Undersøgelse  af  Nikobarøeme,  og  blev 
1847  afskediget  som  Gouvemør  med  Ventepenge.  Det  følgende 
Aar  blev  han  som  Regeringskommissær  og  midlertidig  Gouvemør 
sendt  til  de  danske  Besiddelser  i  Vestindien  i  Anledning  af  en  der 
udbmdt  Negeropstand,  men  afløstes  1851  af  H.  D.  F.  Feddersen 
(V,  94)  og  indtraadte  fra  nu  af  ikke  mere  i  Statstjenesten.  1828 
fik  han  Titel  af  Kammerassessor,  1837  blev  han  Etatsraad,  1845 
Kommandør  af  Danebrog  og  1851  Konferensraad.  1854  valgtes  han 
som  Oppositionens  Kandidat  mod  det  Ørstedske  Ministerium  til 
Medlem  af  Rigsdagens  Folketing  for  Aalborg  Amts  2.  Valgkreds 
og  repræsenterede  denne  til  1861.  Han  døde  i.  Sept.  1880  i  Ved- 
bæk. 1829  ægtede  han  Harriet  Mariah  Smyth  (f.  11.  Marts  1814, 
f  i  Trankebar  31.  Avg.  1843),  Datter  af  Oberst  i  det  engelsk-ost- 
indiske Kompagnis  Tjeneste  Thomas  S.  og  Charlotte  Amalie  f. 
Stricker. 

Erslew.  Forf.  Lex.  Q.  Knngelbach. 

Hansen,  Peder,  1801 — 54,  Husmand  og  politisk  Agitator,  født 
8.  Dec.  1801  i  Landsbyen  Sallerup,  Kjøng  Sogn  ved  Vordingborg, 
Søn  af  Husmand  og  Smed  Hans  Christensen,  var  allerede  i  Skolen 
en  af  de  flinkeste  Drenge  og  meget  lærelysten,  hvorfor  han  fik 
særlig  Undervisning  af  Præsten,    den  senere  Biskop  Tage  Muller. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Ao  Hansen,  Ped. 

Han  tjente  siden  sit  Brød  dels  som  Markarbejder  og  Medhjælper 
for  sin  Fader,  dels  som  Violinspiller  ved  Bondegilder.  1828  giftede 
han  sig,  og  1832  blev  han  Husfæster  i  Lundby.  1835  blev  H.,  der 
siden  1829  havde  været  Stokkemand,  inddragen  i  den  retslige 
Undersøgelse  om  Birkedommerens  Embedsførelse  og  holdt  fængslet 
i  16  Uger  paa  en  løs  Sigtelse  af  Fuldmægtigen  (senere  straffet  for 
Underslæb)  for  at  have  efterskrevet  dennes  Navn  paa  nogle  Avk- 
tionsregninger,  men  frifunden  for  videre  Tiltale.  1840  begyndte 
han  med  nogle  Artikler  i  «Sjællandsposten»  en  Kamp  for  at  for- 
bedre Husmændenes  Kaar,  særlig  ved  at  indskrænke  Hoveriet  og' 
Afgifterne  til  Godsejerne,  og  fortsatte  denne  i  flere  Aar,  dels  ved 
Bladartikler  og  Flyveskrifter,  dels  ved  at  forfatte  Andragender  til 
Kongen  og  Stænderne,  dels  ved  at  holde  Møder  rundt  om  i  Sjæl- 
land og  tilliggende  Øer.  Denne  Virksomhed  var  ikke  uden  Betyd- 
ning, og  H.  blev  ikke  alene  Gjenstand  for  Godsejernes  Uvilje,  men 
i  en  Rundskrivelse  fra  Kancelliet  1845  udpeget  til  Embedsmændenes 
særlige  Opmærksomhed  som  den,  der  søgte  at  « ophidse  og  forlede 
Landalmuen  til  at  indgive  falske  Klagemaab.  Efter  1848  var  H.s 
Agitation  mindre  fremtrædende  og  indskrænkedes  til  Artikler  i 
« Almuevennen  A.     Han  døde  19.  Maj  1854. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Rugaard,  Danske  Bønder  S.  211  ff.      Emil  Elberling. 

Hansen,  Peter,  s.  Hansen,  Hans  Christian  Peter  (VI,  621). 

Hansen,  Peter  Andreas,  1795 — 1874,  Astronom.  Født  8.  Dec. 
1795  i  Tønder,  hvor  hans  Fader  var  en  ret  velstillet  Urmager.  Gik 
i  Byens  Skole,  hvor  han  lærte  Begyndelsesgrundene  i  Tysk  og 
Fransk  og  i  Rektorklassen  viste  særlig  Interesse  for  Mathematik  og 
Fysik.  Kom  efter  sin  Konfirmation  i  Urmagerlære  i  Flensborg,  hvor 
han  strax  udmærkede  sig  ved  sine  Anlæg  for  Mathematik  og  Me- 
kanik. Hans  Ønske  at  studere  ved  et  Universitet  modsatte  Faderen 
sig  bestemt.  Efter  udstaaet  Læretid  gik  han  paa  Vandring  og  var 
i  Berlin  henved  et  Aar  hos  en  fransk  Principal,  hvor  han  fik  ud- 
dannet sig  videre  i  Fransk.  1819  vendte  H.  tilbage  til  sin  Fødeby 
og  nedsatte  sig  som  Urmager,  men  allerede  det  følgende  Aar  fik 
en  Læge,  Dirks,  der  interesserede  sig  for  mathematiske  Fag,  H.s 
Fader  til  at  tillade  ham  at  rejse  til  Schumacher  i  Kjøbenhavn,  der 
den  Gang  ledede  den  danske  Gradmaaling.  Schumacher  overbeviste 
sig  hurtig  om  H.s  Dygtighed  og  skaffede  ham,  da  der  ingen  ledig 
Plads  var  ved  Gradmaalingen,  Kongens  Tilladelse  til  at  deltage  i 
Gradmaalingen  i  Holsten  paa  egen  Bekostning.    Allerede  182 1  blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Pet.  Andr. 


41 


han  kaldt  til  Kjøbenhavn  som  fast  Medarbejder  ved  Gradmaalingeme. 
1822  blev  han  ansat  ved  Observatoriet  i  Altona,  hvor  han  hurtig 
gjorde  sit  Navn  bekjendt,  navnlig  som  Medarbejder  af  det  af  Schu- 
macher stiftede  «Astronomische  Nachrichten»,  der  endnu  bestaar 
som  et  af  de  mest  ansete  astronomiske  Tidsskrifter. 

Da  Encke  1825  blev  forflyttet  til  Berlins  Observatorium,  blev 
H.  ansat  som  Direktør  for  Observatoriet  i  Gotha  og  virkede  her  i 
næsten  50  Aar  til  sin  Død,  28.  Marts  1874,  uagtet  han  i  denne 
Tid  fik  flere  Tilbud,  saaledes  1857  om  Professoratet  i  Kjøbenhavn. 
Hans  Arbejder  her  omfatte  baade  den  praktiske  og  den  theo- 
retiske  Astronomi.  Observatoriet  var  yderst  tarvelig  forsynet  med 
Instrumenter,  saa  han  de  første  Aar  udelukkende  maatte  give  sig 
af  med  theoretiske  Undersøgelser.  Efter  1857,  da  der  blev  bygget 
et  nyt  Observatorium,  kom  han  vel  ikke  til  at  anstille  større  Ob- 
servationsrækker,  men  foreslog  en  Mængde  praktiske  Indretninger, 
som  senere  bleve  efterfulgte  af  andre  Observatorier.  Foruden  Appa- 
rater og  Methoder  til  Bestemmelse  af  Delefejl,  Bøjning  og  Regi- 
strering af  Observationerne  har  han  saa  godt  som  fastslaaet  Instru- 
menternes Behandling  ved  sine  Arbejder:  «Theorie  des  Aequatoreals» 
(i^55)>  «Theorie  des  Passageninstruments»  (1858),  «Methode  mit  dem 
Frauenhoferschen  Heliometer  Beobachtungen  anzustellen*  (1827). 
End  videre  fremmede  han  den  theoretiske  Geodæsi,  Dioptrik  og 
Sandsynlighedsregning  ved  skarpsindige  Undersøgelser.  Men  hans 
Hovedvirksomhed  er  dog  hans  Arbejder  over  Himmellegemernes 
Bevægelser,  specielt  deres  Perturbationer.  Allerede  i  de  første  Aar 
efter  sin  Ansættelse  i  Gotha  offentliggjorde  han  i  «Astron.  Nach- 
richten»  Grundtrækkene  for  sin  nye  Perturbationstheori,  som  han 
saa  i  Aarenes  Løb  har  anvendt  paa  Beregningen  af  Maanens, 
Jordens,  de  store  Planeters  og  enkelte  af  de  smaas  Bevægelser. 
For  det  danske  Videnskabernes  Selskab  beregnede  han  sammen 
med  Olufsen  « Tables  du  soleib  (1854,  Supplement  1857).  Disse 
Tavler  vare  i  almindelig  Brug,   til  de  afløstes  af  Leverriers. 

Allerede  1838  havde  H.  publiceret  «Fundamenta  nova  investi- 
gationis  orbitæ  qvam  luna  perlustrat».  Maanetavleme  bleve  1857 
trykte  paa  det  britiske  Admiralitets  Foranstaltning,  og  H.  fik  et 
Honorar  af  1000  £.  1862 — 64  gjorde  han  i  det  kgl.  sachsiske  Viden- 
skabernes Selskabs  Skrifter  Rede  for  den  theoretiske  Beregning  af 
de  i  Maanetavleme  anvendte  Perturbationer.  H.s  Maanebaner  be- 
nyttes endnu  af  de  astronomiske  Aarbøger  ved  Forudberegningerne 
af  Maanens  Sted  paa  Himlen.     Der  viser  sig  i  de   senere  Aar  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


^2  Hansen,  Pet.  Andr, 

Uoverensstemmelse,  som  stadig  voxer,  mellem  de  beregnede  Steder 
og  de  observerede.  Newcomb  har  af  Afvigelserne  udledt  empiriske 
Korrektioner  til  H.s  beregnede  Steder;  anbringes  disse  Korrektioner 
paa  Tavlerne,  faas  en  ret  god  Overensstemmelse  mellem  beregnet 
og  observeret  Plads.  Man  har  desuagtet  ingen  Forklaring  paa, 
hvilken  Kraft  der  frembringer  de  Bevægelser,  som  Newcomb  korri- 
gerer for.  Tisserand,  der  vistnok  er  en  af  Tidens  største  Dygtig- 
heder paa  dette  Omraade,  ender  en  Undersøgelse  i  «Bulletin  astron.» 
for  Nov.  1891  med  de  Ord,  at  her  er  en  smuk  Opdagelse  at  gjøre; 
en  anden  fransk  Astronom,  Radau,  der  paa  ny  behandler  Spørgs- 
maalet  sammesteds,  udtaler,  at  Maanebevægelsen  maa  tages  op  til 
hel  ny  Behandling.  Alt  i  alt  har  altsaa  dog  endnu  ingen  naaet 
at  beregne  bedre  Tavler  end  H.s. 

H.  blev  1828  gift  med  en  Datter  af  Overforstmester  Brun,  med 
hvem  han  fik  7  Børn.  Han  skal  have  været  en  høj,  statelig  Mand 
og  levede  hovedsagelig  for  sin  Videnskab  og  for  sit  Hjem,  hvad 
der  vel  har  bidraget  til  at  bevare  hans  store  Arbejdskraft.  Han 
var  Medlem  af  henimod  20  lærde  Selskaber,  fik  3  Gange  Royal 
astron.  societys  Guldmedaille  og  var  dekoreret  med  talrige  Ordner. 

Allg.  Deutsche  Biographie  X.  Alberti,  Schlesw.-Holst-Lauenb.  Schrift- 
steller-Lex.    Vierteljahrsschr.  der  astron.  Gesellschaft  X  (1875).    Aug,  Svedstrup, 

Hansen,  Peter  Christian  Vilhelm,  f.  1844,  Mathematiker. 
Han  er  Søn  af  Skibsfører  Jens  Peter  H.  (f  1874)  og  Dorthea  f.  Lii 
og  er  født  paa  Christianshavn  28.  Maj  1844.  Efter  at  have  taget 
Realafgangsexamen  fra  den  derværende  Borgerdydskole  1859  og 
polyteknisk  Adgangsexamen  1860  maatte  han  tage  en  Plads  som 
Reservetelegrafist  i  Nykjøbing  paa  Falster.  Her  fandt  han  imidlertid 
Lejlighed  til  at  studere  \ddere  og  tog  1865  Examen  artium  ved 
Kathedralskolen.  Han  studerede  dernæst  Mathematik  under  KoUing 
og  Steen  og  bestod  1869  ved  en  Magisterkonferens  i  dette  Fag. 
To  Gange  har  han  vundet  Universitetets  Guldmedaille  for  Besva- 
relser af  mathematiske  Prisopgaver.  I  1874  erhvervede  han  den 
filosofiske  Doktorgrad  ved  en  mathematisk  Afhandling.  Paa  denne 
og  i  den  nærmest  følgende  Tid  nød  han  Understøttelse  af  det 
Smithske  Legat  til  Fortsættelse  af  sine  videnskabelige  Studier,  der 
ogsaa  have  sat  Frugt  i  andre  mathematiske  Arbejder,  som  ere  op- 
tagne i  Videnskabernes  Selskabs  Skrifter  og  Oversigter.  I  øvrigt 
blev  hans  Tid  snart  stærkt  besat  med  Skoletimer.  Dog  kunde  han 
i  Vinteren  1879 — ^  ^^^  offentlig  Understøttelse  studere  i  Berlin 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Pet.   Chr,  Vilh, 


43 


under  Weierstrass  og  Kronecker,  og  i  flere  Semestre  holdt  han 
Forelæsninger  ved  Universitetet  som  Privatdocent.  I  1886  blev  han 
ved  de  Forflyttelser,  som  foranledigedes  ved  Professor  Steens  Død, 
Docent  i  Mathematik  ved  Polyteknisk  Læreanstalt.  Han  var  i  nogle 
Aar  Examinator  ved  almindelig  Forberedelsesexamen  og  har  været 
Censor  ved  Skoleembedsexamen  siden  dens  Oprettelse.  —  De  Æmner, 
som  H.  har  behandlet  i  sine  videnskabelige  Arbejder,  tilhøre  Inte- 
gralregningen og  de  derved  dannede  Funktioner.  De  blive  deri 
undersøgte  med  den  samme  strænge  Samvittighedsfuldhed  og  Nøj- 
agtighed i  stort  og  smaat,  som  gjorde  ham  til  en  saa  paalidelig 
Lærer  i  Skolerne,  og  som  han  nu  vedbliver  at  lægge  for  Dagen  i 
den  højere  Undervisning. 

Indbydelsesskrift  til  Universitetets  Refonnationsfest  1874.      JJ^  Q^  Zeuthen, 

Hansen »  Peter  Jtilius,  1801 — 65,  Handelsgartner,  var  en 
Broder  til  den  VI,  611  nævnte  Handelsgartner  E.  M.  H.  og  blev 
fodt  3.  April  1801  i  Kjøbenhavn.  Først  var  H.  i  Snedkerlære,  men 
blev  senere  Gartner  og  forpagtede  1826  Ventegodt  Have  ved 
Kjøbenhavn.  Efter  nogle  faa  Aars  Forløb  begyndte  han  et  Handels- 
gartneri  paa  Blegdamsvejen,  og  endelig  kjøbte  han  1834  et  Stykke 
Markjord  paa  Nørrebro,  hvor  han  anlagde  et  større  Handelsgartneri, 
hvor  enhver,  der  havde  Interesse  for  nye  og  smukke  Planter,  sjæl- 
den gik  forgjæves.  Den  første  Gang,  en  Therose  blomstrede  her 
i  Landet,  var  i  hans  Væxthuse,  den  første  Georginesamling,  som 
var  udstillet  her,  stammede  fra  hans  Have,  ja,  i  1854  og  de  nærmest 
paafølgende  Aar  lykkedes  det  ham  endog  at  bringe  den  prægtige 
Aakande  fra  Amazonfloden,  Victoria  regia,  i  Blomst.  Den  har 
hverken  før  eller  senere  blomstret  her  i  Landet  og  vakte  den  Gang 
stor  Opsigt.  1857  kjøbte  han  en  Bondegaard,  og  Ejendommen  paa 
Nørrebro  blev  solgt  til  Byggegrunde.  Han  døde  12.  Dec.  1865.  — 
Han  var  gift  med  Oline  Margrethe  f.  Petersen  (f.  i.  April  1803 
t  25.  Sept.  1878).  Z.  Helweg. 

Hansen,  Rasmus  Malling,  f  1890,  s.  Hansen,  Hans  Rasmus 
Malling  Johan  (VI,  634). 

Hansen,  Reinholt,  1581 — 1646,  Borgmester,  Søn  af  Hans 
Reinholtsen  og  Else  Nielsdatter,  er  født  i  Kjøbenhavn  29.  Marts 
1 581  og  bar  egentlig  Tilnavnet  Folskenk,  hvilket  dog  sjælden 
brugtes  om  ham.  1594 — 98  var  han  i  Handelslære  i  Tyskland, 
men  var  derpaa  Deltager  i  Faderens  Handel  til  dennes  Død  1601, 


Digitized  by  VjOOQIC 


AA  Hansen,  Reinholt. 

hvorpaa  han  kom  i  Kongens  Tjeneste,  fulgte  Hertug  Hans  til 
Rusland  1601  og  ledsagede  Kongen  1603  paa  Hyldingsrejsen  til 
Hamborg.  Derpaa  var  han  3  Aar  i  Ungarn  og  fægtede  mod 
Tyrken,  kom  siden  i  svensk  Krigstjeneste,  men  Christian  IV  skaffede 
ham  Fripas  og  benyttede  ham  som  «Enspænder»  (Kurér)  1607 — 14. 
1614  blev  han  ansat  i  Kancelliet  og  blev  1615  Hofmønsterskriver, 
men  1628  beskikkede  Kongen  ham  til  Borgmester  i  Kjøbenhavn, 
efler  at  han  1625 — 27  havde  ledsaget  Kongen  i  Tyskland.  1644 
blev  han  for  en  Tid  Avditør  i  Hæren.  Om  hans  Forfremmelse 
skyldes  hans  Giftermaal  1612  med  Kongens  Frille  Kirsten  Mads- 
datter, er  ubekjendt;  han  blev  derved  Stiffader  til  C.  U.  Gyldenløve. 
Efter  hendes  Død  1629  ægtede  han  Borgmester  i  Malmø  Evert 
Dichmanns  Datter  Birgitte,  hvis  Forbindelse  med  Corfits  Ulfeldts 
Hus  sikkert  en  Tid  har  hævet  R.  H.  i  Anseelse,  men  dog  ikke  var 
tilstrækkelig  til  at  hindre  hans  Afskedigelse  som  Borgmester  1645 
paa  Grund  af  hans  tvivlsomme  Forhold  med  Hensyn  til  en  Morders 
Flugt.  Han  var  en  af  Stadens  virksommere  Kjøbmænd,  var  Medlem 
af  islandsk  Kompagni  og  havde  Færøerne  i  Forpagtning.  Han  døde 
1646.     Hans  Enke  ægtede  siden  F.  E.  v.  Speckhan. 

Christian  IV's  cgh.  Breve  III,  88.  O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr. 
III,  210  ff.  (9.  Nielsen. 

Hansen^  Robert  Emil^  f.  1860,  Komponist  og  Violoncellist. 
Rob.  H.,  Broder  til  ovfr.  (VI,  576)  nævnte  Agnes  C.  D.  H.,  er  født 
i  Kjøbenhavn  25.  Febr.  1860  og  fik  som  denne  sin  første  musikalske 
Uddannelse  af  Faderen.  Allerede  fra  187 1  optraadte  han  paa  Kon- 
certer, senere  sammen  med  Søsteren,  gik  1874 — 75  paa  Kjøbenhavns 
Musikkonservatorium  og  ansattes  i  1877  som  Violoncellist  i  det  kgl. 
Theaters  Kapel.  Medens  han  fremdeles  jævnlig  lod  sig  høre  paa 
Koncerter,  altid  glimrende  ved  stor  Teknik  og  smagfuld  Udførelse, 
udfoldede  han  tillige  en  flittig  Virksomhed  som  Komponist.  Af 
større  Arbejder  kunne  nævnes  en  Symfoni,  opført  1880  under  hans 
egen  Ledelse  i  Koncertforeningen,  en  Symfoni  Nr.  2  (1892),  en 
Koncertouverture  til  «Phædra»  (1884),  en  Suite  for  Orkester  (1887), 
end  videre  en  Koncert  for  Violoncel  (1881)  og  en  Pianokoncert 
(1885),  en  Pianotrio  (1882),  en  Sonate  for  Violin  og  Piano  (1885), 
en  Pianokvintet  (1886)  og  en  Strygekvartet  (1891).  Men  da  For- 
holdene her  hjemme  gjorde  ham  det  vanskeligt  at  opnaa  en  til- 
fredsstillende Stilling,  drog  han  til  Udlandet,  hvor  han  ved  en 
Konkurrence    om  Pladsen    som  Violoncelsolist  ved   Gewandhaus   i 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,  Rob,  Emil,  4c 

Dresden   slog  alle  sine  Medbejlere  og  tiltraadte  denne  nye  Stilling 
i  Okt.  1891.     7.  Juni  1887  havde  han  ægtet  Anna  Hansen. 

Schytte,  Musiklex.  Q,  St,  Bricka, 

Hansen,  Stephen,  1701 — 70,  Embedsmand  og  Fabrikejer. 
Han  er  født  28.  Sept.  1701  og  dukker  først  frem,  da  han  1728  an- 
sættes som  Regimentskvartermester  ved  Artilleriet.  Han  maa  imid- 
lertid hurtig  have  vist  sig  som  en  brugelig  Mand,  thi  snart  efter 
bliver  han  tillige  Mønsterskriver  og  Avditør  ved  Søartilleriet.  I  alt 
Fald  beholdt  han  Titel  som  Regimentskvartermester,  til  han  1747 
blev  Overkrigskommissær  og  1761  Generalkrigskommissær.  Som 
det  heraf  ses,  arbejdede  han  sig  stærkt  op,  men  han  gjorde  det 
ikke  som  militær  Embedsmand.  1743  kjøbte  han  Hammermøllen 
ved  Kronborg,  satte  den  i  god  Stand  og  blev  nu  stor  Leverandør 
af  Geværer  til  Staten,  der  støttede  ham  i  betydelig  Grad.  1750 
blev  han  desuden  «Kjøbmand  for  Negotien  paa  Færøerne »,  d.  v.  s. 
den  under  Rentekammeret  staaende  Kjøbmand,  der  her  nede  fore- 
stod den  som  kongeligt  Monopol  drevne  færøske  Handel.  1765 
solgte  han  Hammermøllen  til  Staten,  og  s.  A.  kjøbte  han  Hoved- 
gaarden  Frydendal  ved  Holbæk.  Han  døde  22.  Jan.  1770.  — 
23.  Nov.  1733  havde  han  ægtet  Dorothea  Sophie  Ravn  (Datter  af 
Borgmester  R.  i  Viborg),  der  overlevede  ham  og  døde  i.  Sept. 
1773  i  sit  63.  Aar.     Deres  Søn  Vilhelm  Aug.  H.  nævnes  ndfr. 

Adresseavisen  1770,  Nr.  12  og  15;  1773,  Nr.  142.  C.  Nyrop,  J.  F. 
Classen.  Q^  Nyrop, 

Hansen,  Theodor  Vilhehn  Laurent,  f.  1838,  Præst,  er  Søn 
af  Vognfabrikant  Frands  Møller  H.  og  Kirstine  f.  Løvstrøm.  Han 
blev  født  II.  Marts  1838  i  Slagelse  og  modtog  den  første  Under- 
visning i  Byens  lærde  Skole,  fra  hvilken  han  1852  blev  overflyttet 
til  Sorø  Akademi.  1856  blev  han  Student,  og  1863  underkastede 
han  sig  theologisk  Embedsexamen.  Derpaa  deltog  han  i  Krigen 
som  Officersaspirant,  men  i  Juni  1864  blev  han  bortkaldt  fra  Hæren 
paa  Als  for  at  modtage  præstelig  Ordination,  da  han  af  Kong 
Georg  I  var  bleven  udnævnt  til  dansk  Slotspræst  ved  det  græske 
Hof  og  Præst  for  en  tysk  evangelisk  Menighed  i  Athen.  Da  den  lille 
danske  Hofmenighed  efterhaanden  var  bleven  opløst,  søgte  han  ved 
Juletid  1865  Entledigelse  som  Hofpræst,  men  fortsatte  foreløbig  sin 
Virksomhed  som  tysk  Præst.  1866  gjorde  han  en  Rejse  til  Palæstina, 
og  da  han  s.  A.  var  bleven  afløst  af  en  tysk  født  Præst,  forlod 
han  Athen.     Over  de  ioniske  Øer  naaede  han  til  Rom,   hvor  han 


Digitized  by  VjOOQ IC 


46  Hansen,   Theod,  Vilh.  Laurent. 

i  længere  Tid  syslede  med  arkæologiske  Studier.  Udbyttet  af 
disse  nedlagde  han  i  en  Afhandling,  « Kirkehistorie  fra  Roms  Kata- 
komber»  I,  som  han  1868  forsvarede  for  den  theologiske  Licen- 
tiatgrad (jvfr.  « Fædrelandet »  1868,  Nr.  244  og  247).  1869  blev  han 
udnævnt  til  resid.  Kapellan  ved  Frue  Kirke  i  Aarhus  og  Sogne- 
præst i  Aaby,  og  der  fra  blev  han  1877  forflyttet  til  Østrup  og  Hjad- 
strup  paa  Fyn.  1869  ægtede  han  Dorothea  Sophie  Schwensen, 
Datter  af  Sognepræst  C.  A.  S.  i  Hørup  paa  Als.  Som  Præst  har 
han  taget  Del  i  Arbejdet  for  Gjenoplivelsen  af  Diakongjemingen 
og  i  Stephansforeningens  Bestræbelser,  og  tillige  har  han  udgivet  en 
Skildring  af  « Græske  Forhold*  (I — II,  1868 — 69)  og  «Fra  Frelserens 
Ungdom,  Samtaler  og  Skildringer  af  Livet  i  Palæstina  mellem  20 
og  25  Aar  efter  Chr.»  (1885). 

Program  ved  Universitetets  Reformationsfest  1868.  Elvius,  Danmarks 
Præstehist.  1869—84  S.  625.  J?r,  Nulsen. 

Hansen,  Theophilus  Edvard,  1813 — 91,  Arkitekt.  Th.  H., 
en  yngre  Broder  til  den  3vfr.  (VI,  618)  omtalte  Arkitekt  Hans  Chr.  H., 
fødtes  i  Kjøbenhavn  18.  Juli  1813.  (Alle  Kilder  nævne  18.  Juli,  men 
han  højtideligholdt  mærkelig  nok  sin  yoaarige  Fødselsdag  i  Wien 
13.  Juli.)  Han  studerede  Bygningskunst  under  Vejledning  af  sin 
Broder  og  Hetsch  og  gjennemgik  samtidig  Kunstakademiet,  hvis 
Sølvmedailler  og  lille  Guldmedaille  han  opnaaede,  den  sidste  1835 
for  Opgaven  «Et  Theater*,  hvorimod  det  ikke  lykkedes  ham  at 
erhverve  sig  den  store  Guldmedaille.  Under  Hetsch's  Paavirkning 
tegnede  han  en  Del  kunstindustrielle  Tegninger,  bl.  a.  til  en  Dame- 
sekretær, som  saas  paa  Udstillingen  i  Kjøbenhavn  1834,  og  den 
bekjendte  nydelige  Spinderok,  Drejermester  J.  C.  Sørensens  Mester- 
stykke, 1836.  I  Hetsch's  «Fortegninger  for  Haandværkere»  (1839 — ^43) 
ere  adskillige  af  hans  Tegninger  oflfenUiggjorte,  deriblandt  et  Fugle- 
bur af  Messing.  Ogsaa  opmaalte  han  i  denne  Periode  Ribe  Dom- 
kirke og  indgav  et  Projekt  til  dens  Restavration,  som  dog  aldrig 
kom  til  Virkeliggjørelse. 

Imidlertid  følte  han  sig  utilfreds  med  sin  Virksomhed  her 
hjemme,  og  da  hans  Broder  havde  opnaaet  en  udmærket  Stilling 
som  kongelig  Arkitekt  i  Athen,  søgte  han  det  Reiersenske  Fond 
om  et  Stipendium,  fik  det  og  rejste  1838  ned  til  Broderen.  Han 
blev  modtaget  med  aabne  Arme,  fik  adskilligt  at  bestille  og  vandt 
i  Baron  Sina  en  Mæcen,  paa  hvis  Bekostning  han  i  Athen  opførte 
Observatoriet  og  —  mange  Aar  senere  —  Videnskabernes  Akademi^ 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,   Theophilus  Eév.  ^y 

begge  i  ren  græsk  Stil,  noble,  smagfulde,  beherskede  Bygninger. 
Ved  Statsomvæltningen  1843  fik  han,  som  saa  mange  andre  Ud- 
lændinger, Tilhold  om  at  forlade  Grækenland,  og  han  søgte  nu 
Akademiet  i  Kjøbenhavn  om  Understøttelse  til  at  rejse  hjem  over 
Italien.  Efter  nogen  Debat  bestemte  Akademiet  sig  til  at  yde  ham 
en  saadan,  og  han  fik  et  Aars  Rejsestipendium. 

Paa  sin  Rejse  traf  han  sammen  med  den  berømte  tyske  Arkitekt 
Ludwig  Forster,  som  strax  saa,  hvilke  Evner  der  boede  i  den  unge 
danske  Kunstner,  og  opfordrede  denne  til  at  følge  med  til  Wien. 
Dette  gjorde  H.,  og  fra  dette  Øjeblik  var  han  som  Kunstner  tabt 
for  sit  Fædreland.  Til  Gjengjæld  blev  hans  fremragende  Dygtighed 
i  høj  Grad  anerkjendt  i  Wien,  og  det  indrømmes  fra  alle  Sider, 
at  han  er  en  af  de  Arkitekter,  hvem  det  i  første  Række  skyldes, 
at  Wiens  Bygninger  have  faaet  det  Præg  af  storslaaet  Pragt,  som 
gjør  Byen  saa  tiltalende  og  imponerende  for  indfødte  som  for 
fremmede.  Han  blev  Lærer  ved  Kunstakademiet,  Medlem  af  utal- 
lige udenlandske  Selskaber  og  Akademier,  fik  Ordner  og  Titler  i 
Dusinvis  og  ophøjedes  endelig  i  Adelstanden  som  Friherre. 

Vi  skulle  nævne  de  vigtigste  Bygninger,  han  her  opførte.  I  by- 
zantinsk Stil:  Evangelisk  Gymnasium,  i  Forening  med  Forster, 
1846 — 49,  Græsk-katholsk  Kirke,  paa  Bekostning  af  Baron  Sina, 
1858,  og  det  evangeliske  Kirkegaardskapel.  I  romansk  Stil:  Vaaben- 
musæet  i  Arsenalet,  1855.  I  Renæssancestil:  Paladset  Todesco, 
begyndt  af  Forster,  1861,  Heinrichshof,  et  Komplex  af  Privatbyg- 
ninger, samlede  til  en  paladsagtig  Helhed,  1861 — 63,  Baron  Sinas 
Palais,  Epsteins  Palais,  Ærkehertug  Vilhelms  Palais,  1865—67, 
Musikforeningens  Bygning,  med  en  i  akustisk  Henseende  fortrinlig 
Koncertsal,  1867 — 70,  Kunstakademiet,  1872 — 76,  Børsen,  i  Forening 
med  Tietz,  som  døde  midt  under  Opførelsen,  1872 — 77,  og  endelig 
Rigsdagsbygningen ,  en  af  de  mest  imponerende  Bygninger,  den 
nyeste  Tid  har  at  opvise.  Flere  af  hans  Hovedværker  ere  afbildede 
i    «Allgemeine  Bauzeitung*,    hvoraf  han   en  Tid  var  Medredaktør. 

Under  sin  Bistand  ved  Udgravninger  i  Grækenland  havde  H. 
faaet  Øjet  aabent  for  Betydningen  af  Farvernes  Anvendelse  i  Arki- 
tekturen, og  han  benyttede  sine  Erfaringer  i  rigt  Maal.  Alle  hans 
Bygninger  ere  yderst  pragtfulde:  imponerende  Trappepartier,  baade 
udvendig  og  indvendig,  lange  Søjlerader,  reliefprydede  Gavlfelter 
og  brede  Friser  med  rig  Ornamentering  i  Sgrafitto  eller  i  brogede 
Farver  paa  gylden  Grund.  Han  benyttede  Renæssancehelheder  med 
antike  Enkeltheder,  og  han  havde  til  Grunden  studeret  den  antike 


Digitized  by  VjOOQIC 


aS  Hoftsen,   Theophilus  Edv. 

Kunst;  men  han  var  samtidig  fra  sin  tidligste  Ungdom  opdraget  af 
Hetsch,  og  han  formaaede  egentlig  aldrig  at  hæve  sig  ud  over 
dennes  Opfattelse  af  Antiken.  Denne  Opfattelse,  tør  og  ensidig, 
som  den  er,  gaar  igjennem  alle  hans  Bygninger,  og  den  gaar, 
igjennem  alle  de  utallige  kunstindustrielle  Arbejder,  hvortil  han  har 
leveret  Tegninger.  Palmetten,  Acanthusblomsten ,  Vasen,  Kande- 
laberen og  det  svungne,  antike  Ornament  gjenfindes  overalt,  hvad 
saa  end  Gjenstandens  Bestemmelse  er. 

Hædrede  Udlandet  end  i  fuldt  Maal  den  berømte  og  fejrede 
Kunstner,  saa  glemte  Danmark  ham  ikke  heller.  Allerede  i  1848 
agreerede  Akademiet  ham,  1858  optog  det  ham  som  Medlem,  1872 
blev  han  Kommandør  af  Danebrog,  1884  Storkors.  Og  endelig,  da 
Christiansborg  Slot  i  1884  atter  var  blevet  et  Offer  for  Luerne, 
hjemkaldte  Regeringen  den  store  Kunstner  og  bad  ham  om  at 
udarbejde  et  Projekt  til  dets  Gjenopførelse.  Men  det  var  for  sent. 
Hans  Skaberevne  var  brudt,  han  var  blevet  gammel,  han  kjendte 
intet  til  Forholdene  her  hjemme,  og  hans  forskjellige  Projekter  til 
Slottet,  til  Rigsdagsbygningen  og  til  Raadhuset  viste  kun,  at  han 
som  Kunstner  havde  overlevet  sig  selv. 

Men  som  Menneske  holdt  han  sig  frisk  til  det  sidste.  Som 
ganske  ung  blev  han  gift  med  Førsters  Datter,  men  allerede  5 
Maaneder  efter  Ægteskabets  Fuldbyrdelse  afgik  hun  ved  Døden. 
Siden  den  Tid  levede  han  ugift  sammen  med  en  trofast  Søster,  og 
hans  sjældne  Gjæstfrihed,  hans  stadig  usvækkede  Humør,  hans 
brændende  Interesse  for  sit  Arbejde,  hans  sunde  Livskraft  og  brede 
Kunstnersind  gjorde  ham  ikke  alene  til  Centrum  mellem  Kolleger 
og  Kammerater,  men  gjorde  tillige  hans  Hus  til  et  Hjem  for  alle 
Landsmænd,  som  kom  til  Wien.  Da  han  fyldte  70  Aar,  gjorde 
Wien  en  enestaaende  Fest  til  hans  Ære,  og  dets  Akademi  bad  ham 
trods  sine  Statutter  om  endnu  et  Aar  at  fortsætte  sin  Virksomhed 
som  Lærer;  og  ved  hans  Hjemkomst  til  Kjøbenhavn  hædrede  danske 
Kunstnere  ham  ved  et  Fakkeltog.  17.  Febr.  1891  døde  han  i  Wien, 
den  By,  der  var  blevet  hans  andet  Hjem,  og  hans  Ligbegængelse 
blev  som  en  national  Sørgefest. 

Mtlller.  KUnstlerlex.,  1882.  Weilbach,  Konstnerlex.  Illustr.  Tid.  1868, 
Nr.  440.  Ude  og  Hjemme  1882—83,  Nr.  303.  Tidsskr.  f.  Kunstindustri  »886, 
S.  52.     Museum  1890,  S.  228.  Erik  Schiffdte, 

Hansen,  Victor,  s.  Hansen,  Johan  Emil  Victor  (ovfr.  S.   16). 
Hansen,  Vigand  Andreas  Falbe,  s.  Hansen,  Falbe-. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansen,    Vilh.  Aug,  j^o 

Hansen,  Vilhelm  August,  1743 — 96,  KoUegiedeputeret  og 
Godsejer.  Hans  Fader,  ovennævnte  Generalkrigskommissær  Stephen 
H.  (f  1770),  ejede  Godset  Frydendal  i  Sjælland.  Sønnen,  der  var 
født  24.  Okt.  1743  og  1764  blev  Student,  tilkjøbte  sig  denne  Ejen- 
dom ved  Skiftet  efter  Faderens  Død.  Gaard  og  Gods  vare  den 
Gang  meget  forfaldne;  men  den  unge  H.  satte  stor  Kraft  og  Dyg- 
tighed ind  paa  at  bringe  alt  paa  Fode.  Medens  det  kim  var  alt  for 
almindeligt,  at  Godsejerne  hensynsløst  brugte  Bøndernes  Hoveri  for 
at  faa  deres  Hovedgaardes  Marker  bragt  i  god  Stand,  saa  H.,  at 
paa  Bøndernes  Velstand  beroede  i  Virkeligheden  ogsaa  hans  eget 
Tarv,  og  endnu  mere  drev  det  varme  Hjærte,  han  havde  for  Bonde- 
standen, ham  til  at  gjøre,  hvad  han  kunde,  for  at  hjælpe  sine 
Fæstere  og  Husmænd.  Han  istandsatte  eller  opbyggede  Gaarde? 
for  dem,  hjalp  dem  med  at  rejse  Stengærder  og  skjænkede  dem 
Pile  til  Hegn  og  Frugttræer  til  deres  Haver.  Hans  Husmænd  fik  hver 
3  Tønder  Land  imod  at  svare  enten  3  Rdl.  eller  16  Arbejdsdage 
aarlig,  Gaardmændene  støttede  han  til  at  komme  ud  af  Fællesskabet, 
og  han  havde  gjæme  gjort  dem  til  Arvefæstere  og  ladet  deres 
Hoveri  blive  afløst,  hvis  de  ikke  selv  havde  ment,  at  de  vovede 
alt  for  meget  derved. 

Opmærksomheden  blev  efterhaanden  henledt  paa  denne  dygtige 
og  humane  Godsejer,  han  spillede  en  vigtig  Rolle  i  Landhushold- 
ningsselskabet, og  han  var  i  Tiden  fra  1782 — 87  en  af  dette  Selskabs 
3  Præsidenter.  Ogsaa  var  han  kommen  ind  paa  Handelsvejen  og 
gik  der  fra  over  paa  Embedsbanen.  Allerede  1769  blev  han  adjun- 
geret Faderen,  og  det  følgende  Aar  succederede  han  denne  som 
«Kjøbmand  for  Negotien»  (o:  Administrator  for  Handelen)  paa 
Færøerne.  1781  fik  han  Sæde  i  den  da  oprettede  Direktion  for 
den  islandske,  færøske,  finmarkske  og  grønlandske  Handel,  og  1784 
udnævntes  han  til  Deputeret  i  Rentekammeret.  Han  var  af  den 
Slags  Mænd,  som  Chr.  D.  Reventlow  netop  ønskede  at  faa  ansat 
der.  Sammen  med  Reventlow  var  han  da  ogsaa  Medlem  af  den 
Kommission,  der  i  1785  og  følgende  Aar  gjennemførte  det  vigtige 
Omdannelsesværk  paa  Frederiksborg  og  Kronborg  Amter,  der  var 
Forløberen  for  Landboreformerne  og  beskreves  af  ham  i  et  1790 
udgivet  Skrift.  Men  mest  gjorde  han  sig  dog  fortjent  som  Medlem 
af  den  store  Landbokommission  (1786).  Man  maa  nævne  ham  som 
den  mest  fremragende  i  denne  næst  Reventlow  og  Colbjørnsen. 
Han  udtalte  sit  Standpunkt  ved  her  at  ytre:  «Jeg  kjendte  aldrig 
større  Glæde,  end  om  det  var  muligt,  om  jeg  ved  mine  ringe  Raad 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Jan.  1893.  4  ^-^  , 

Digitized  by  VjOOQIC 


CO  Hansen,    Vilh.  Aug, 

kunde  befordre  mine  Medbrødres,  den  agtværdige  Bondestands, 
Lyksalighed. »  Det  er  hans  Ære,  at  han  i  Kommissionen  først 
fremsatte  Tanken  om  at  afløse  Stavnsbaandet  mod  blot  at  forpligte 
de  udskrivningspligtige  til  at  opholde  sig  i  visse  større  Distrikter 
(Amter  eller  Regimentsdistrikter),  og  det  var  ham,  der  foreslog  en 
kort  Overgangstid,  lo — 12  Aar,  inden  dette  ulige  lettere  Baand 
kunde  afløse  det  tunge  Stavnsbaand.  Baade  naar  man  tænker  paa 
hans  Virksomhed  som  Godsejer  og  paa  hans  Deltagelse  i  Landbo- 
kommissionen, vil  man  finde,  at  der  var  god  Grund  til,  at  han 
ved  sin  Død,  20.  Maj  1796,  blev  mindet  som  den  højt  fortjente 
Mand.  1769  var  han  bleven  Kancelliraad ,  1774  Justitsraad,  1779 
Etatsraad  og  1789  Konferensraad. 

Minerva  1796,  III.     E.  Holm,  Kampen  om  Landboreformerne.     ^.  Holm, 

Hansen y  Wolfgang  Thomas,  f.  1864,  Pianist.  H.,  der  er 
født  i  Kjøbenhavn  22.  Marts  1864  og  Søn  af  Handelsbogholder 
Johannes  Hansenius  Sophus  H.  og  Ingeborg  Cecilie  Dorothea  f. 
Hansen,  blev  1882  Student  og  studerede  et  Par  Aar  Jura,  men  hans 
Tilbøjelighed  og  den  gode  Undervisning  i  Musik,  han  allerede  fra 
Barneaarene  havde  nydt,  gjorde  ham  til  en  yndet  og  søgt  Akkom- 
pagnatør, især  da  han  havde  det  Held  at  akkompagnere  flere  af 
Udlandets  bekjendte  musikalske  Notabiliteter  som  Pauline  Lucca, 
Sigrid  Arnoldsen,  Wilhelmine  Neruda-Hallé  o.  fl.  under  deres  Besøg 
her.  Sin  egentlige  Faguddannelse  som  Pianist  fik  han  hos  Dr.  H. 
Bischoff  i  Berlin.  Her,  i  Dresden,  Potsdam  og  i  sin  Fødeby  er 
han  optraadt  med  Held  og  lever  nu  i  Kjøbenhavn  som  en  søgt 
Klaverlærer.  1891  var  han  Prins  Christians  Lærer  i  Musik.  Som 
Komponist  har  han  kun  udgivet  nogle  Klaverstykker. 

S,  A,  E,  Hagen. 

Asschenfeldt-Hansen,  Carl  Christoph  Julius,  f.  1856,  Præst. 
A.-H.,  Søn  af  nu  entlediget  Sognepræst  til  Sønder  og  Nørre  Kon- 
gerslev samt  Kondrup  Peter  H.  (f.  1817)  og  Clara  Georgine  Char- 
lotte Theodora  f.  Asschenfeldt  (f.  1820  f  1877),  er  født  i  Flensborg 
28.  Juni  1856.  Han  blev  Student  fra  Viborg  Skole  1874,  theologisk 
Kandidat  1879  og  det  følgende  Aar  personel  Kapellan  i  Halsted- 
Avnede  paa  Laaland,  indtil  han  1882  ansattes  som  Sognepræst  i 
Sæby.  Fra  dette  Embede  har  han  1892  taget  sin  Afsked  for  at 
virke  i  den  indre  Missions  Tjeneste.  Han  ægtede  1882  Emilie 
Christine  Sørensen  (f.  1859),  Datter  af  Skolelærer  Rasm.  Emil 
Kirkerup  S.   —   A.-H.   har  fra  1890  været  Medlem   af  det  danske 


Digitized  by  VjOOQIC 


Asschenfeldl' Hansent   Carl  Christoph  Jul,  ci 

Missionsselskabs  Bestyrelse.  Han  har  fra  1888  i  Forening  med 
dettes  Sekretær,  J.  T.  N.  Løgstrup,  udgivet  «Missionsbudet>,  et 
Blad  for  Hedninge-  og  Israelsmissionen.  Fra  1885  har  han  udgivet 
€  Kirkehistoriske  Smaaskrifter»,  der  endnu  ikke  ere  afsluttede.  Disse 
indeholde  tit  mere  Betragtninger  over  Historien  end  denne  selv. 
Som  Bestyrer  af  en  « Kirkelig  Traktatmission*  har  han  uddelt  tal- 
rige Traktater.  Z.  Koch, 

Falbe  Hansen,  Vigand  Andreas,  f.  1841,  Nationaløkonom. 
F.  H.,  der  er  født  24.  Sept.  1841,  er  Søn  af  Prokurator  i  Odense 
J.  J.  H.  og  Hustru,  f.  Basse.  Efter  i  1862  at  være  blevet  Student 
kastede  han  sig  over  Nationaløkonomien  og  tog  i  1867  statsviden- 
skabelig Examen.  I  1870  konstitueredes  han  i  det  statistiske  Bureau 
som  Fuldmægtig  og  blev  Chef  for  dette  Bureau  i.  April  1873. 
Efter  Professor  Frederiksens  Afgang  fra  Universitetet  udnævntes  han 
til  Professor  i  hans  Sted  22.  Sept.  1877.  28.  Avg.  1870  ægtede  han 
Anne  Margrethe  Veronique  Hansen  (f.  i.  Sept.  185 1),  Datter  af 
Fabrikant  F.  D.  H.  og  Hustru,  f.  Vennerberg. 

Som  Nationaløkonom  og  Statistiker  har  F.  H.  udfoldet  en  be- 
tydelig Virksomhed.  Ved  en  lykkelig  Forening  af  historisk  Sans 
og  praktisk  Begavelse  er  det  blevet  ham  muligt  at  kaste  Lys  over 
adskillige  Punkter  af  Danmarks  økonomiske  og  sociale  Udviklings- 
historie, og  særlig  er  det  paa  Landbrugets  Omraade,  at  han  har 
indlagt  sig  Fortjeneste  som  historisk-økonomisk  Forfatter.  Men  des- 
uden førte  hans  Stilling  i  det  statistiske  Bureau  ham  ind  paa  ad- 
skillige Spørgsmaal  af  Betydning  for  Nutidens  økonomiske  Liv,  og 
han  har  skrevet  en  stor  Mængde  Bladartikler  og  Tidsskriftsartikler 
om  en  Række  forskjellige  Æmner,  for  ikke  at  tale  om  Indledningerne 
til  en  Del  Bind  af  « Statistisk  Tabelværk*  fra  1870 — 77.  Af  selv- 
stændige Skrifter  har  han  i  1869  udgivet  et  større  Arbejde  om 
Forandringerne  i  Priserne  og  Arbejdslønnen  i  Danmark  siden 
Amerikas  Opdagelse,  i  Anledning  af  Konkurrencen  om  Professoratet 
i  Statsøkonomi  og  Statistik;  desuden  «Vore  Sparekasser*  (1878)  og 
«Stavnsbaandsløsningen  og  Landboreformernes  (1 — II,  1888 — 89; 
I.  Del  udgivet  som  Indbydelsesskrift  til  Kjøbenhavns  Universitets  Fest 
i  Anledning  af  Hundredaarsdagen  for  Stavnsbaandets  Løsning),  der 
maaske  kan  betegnes  som  hans  Hovedværk.  Sammen  med  sin 
Kollega  Professor  W.  Scharling  har  han  udgivet  en  større  Haand- 
bog,  « Danmarks  Statistik»,  der  paabegyndtes  i  1878  og  afsluttedes 
i  1891    med   et  Supplementsbind   under  Titelen   «Danmark  i  iSgo^. 

4* 

Digitized  by  VjOOQIC 


c  2  Falbt  Hansen,    Vigand  Andr. 

Dette  omfangsrige  Værk,  Efterfølger  af  Bergsøes  «Den  danske  Stats 
Statistik«,  er  for  største  Delen  udarbejdet  af  Udgiverne  selv,  og 
F.  H.  har  heri  bl.  a.  dels  givet  en  sammenhængende  større  Frem- 
stilling af  Landbrugets  Udvikling  og  nuværende  Tilstand,  dels  ud- 
førlig skildret  det  danske  Skattevæsen. 

F.  H.  var  en  kort  Tid,  1881 — 84,  Medlem  af  Folketinget  som 
Repræsentant  for  Odense  Amts  i.  Kreds,  men  har  siden  ikke  del- 
taget i  det  politiske  Liv.  H,  Westergaard, 

Holm  Hansen^  Johan^  f.  1841,  Skuespiller  og  Forfatter.  Han 
er  født  24.  April  1841  i  Ribe,  hvor  Faderen,  Thomas  H.,  var 
Snedkermester;  Moderen  var  Karen  Sophie  f.  Holm.  Som  Dreng 
flakkede  han  'i  sin  Fritid  snart  om  paa  egen  Haand  mellem  Hede- 
bakkerne  uden  for  Byen  eller  paa  Engene  ved  Havet,  snart  gav 
han  sammen  med  Kammerater  dramatiske  Forestillinger  i  Snedker- 
værkstedet, hvor  det  jævnlig  var  den  unge  Skuespillers  egne  Ar- 
bejder, der  opførtes.  Hans  Hu  stod  til  Scenen,  men  Faderen  vilde 
have,  at  han  skulde  være  Snedker,  og  indtil  sit  18.  Aar  holdt  han 
det  ud  som  Lærling.  Saa  bleve  imidlertid  Tvangen  i  Hjemmet  og 
hans  Higen  mod  Hovedstaden  ham  for  stærke,  og  næsten  uden  en 
Skilling  i  Lommen  kom  han  til  Kjøbenhavn,  meldte  sig  ved  det 
kgl.  Theater,  men  afvistes,  da  man  fandt,  at  hans  provinsielle  Dia- 
lekt foreløbig  lagde  ham  Hindringer  i  Vejen  som  Skuespiller.  Efter 
at  have  deltaget  i  Krigen  1864  som  frivillig  tog  han  til  Island, 
nærmest  fordi  han  ønskede  paa  Stedet  selv  at  leve  sig  ind  i  Saga- 
litteraturen, og  her  fra  kom  han  tilbage  med  den  senere  udgivne 
Fortælling  « Vikingeblods.  Hans  Lyst  til  Optræden  paa  Skue- 
pladsen var  dog  ikke  fortrængt,  og  efter  at  han  havde  gjort  nær- 
mere Bekjendtskab  med  Fru  Heiberg,  der  spaaede  ham  en  rig 
Fremtid  som  scenisk  Kunstner,  debuterede  han  2.  Sept.  1868  paa 
det  kgl.  Theater  som  Leontes  i  «Et  Vinteræ ventyr ».  I  de  6  Aar, 
han  var  knyttet  til  Theatret,  optraadte  han  i  en  Række  større 
Roller  —  Pottemager  Walter,  Lundestad  i  ^De  unges  Forbund*, 
Kongen  i  «Farinelli»,  Correggio,  Mr.  Gray  i  «De  deporteredes, 
Orlando  i  « Livet  i  Skoven »  — ,  men  skjønt  det  var  umiskj endeligt, 
at  han  var  i  Besiddelse  af  Evner,  der  ogsaa  af  og  til  (som  i  « Livet 
i  Skovens)  kunde  frembringe  en  interessant  og  helstøbt  Præstation, 
lykkedes  det  ham  dog  aldrig  at  overvinde  visse  ydre  Vanskeligheder 
saaledes,  at  han  kom  i  Rapport  til  Publikum,  og  ved  Sæsonens 
Slutning  1874  tog  han   derfor  sin  Afsked.     Snart   efter  debuterede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm  Hansen,  Joh,  ex 

han  imidlertid  som  Forfatter  med  Fortællingen  «En  katholsk  Familie* 
(1875),  og  s.  A.  fik  han  paa  det  kgl.  Theater  opført  sit  historiske 
Skuespil  « Kejserfesten  paa  Kreml ».  Efter  at  have  tilbragt  den 
følgende  Vinter  i  Frankrig  og  Italien  udgav  han  den  store  Roman 
«En  fri  Mand»  (1877),  og  herefter  fulgte  «Vikingeblod»  (1879),  *^ra 
Danevirke  til  Rosenvængets  (1880),  «Barbara»  (1882).  «Karsten  Ulv 
og  Paddehattene*  (1884),  «Ved  Højvande*  (1886),  «Karen  Hav» 
(1887),  « Skuespillere*  (1890)  og  « Oprejsning*  (1891).  —  H.  H.  har 
ogsaa  som  Forfatter  haft  Vanskeligheder  at  overvinde  og  derfor  haft 
svært  ved  at  trænge  igjennem,  men  om  hans  alvorlige  Stræben  og 
store  Energi  har  der  vel  kun  været  én  Mening.  Efterhaanden  er 
det  ogsaa  bedre  og  bedre  lykkedes  ham  at  beherske  sit  Stof,  og 
hans  senere  Arbejder  vise  afgjort  og  stadigt  Fremskridt  i  Retning 
af  Komposition  og  Karaktertegning.  1892  rejste  han  efter  at  have 
faaet  det  Anckerske  Legat  til  Syden.  Sophus  Bauditz. 

Høegh  Hansen,  Ove,  f.  1832,  Landskabsgartner.  H.  H.  er 
født  15.  April  1832  i  Roskilde,  hvor  Faderen,  Justitsraad  Christian  H. 
(f  1854},  var  Stiftsskriver  og  Værge  for  Roskilde  Domkirke.  I  For- 
aaret  1846  kom  han  i  Gartnerlære  hos  Handelsgartner  J.  Koch  paa 
Frederiksberg,  og  efter  at  have  søgt  videre  Uddannelse  som  Elev 
i  Botanisk  Have,  Ledreborg  Have  og  Rosenborg  Driverihave  tog 
han  1852  Gartnerexamen.  Efter  i  2  Aar  at  have  været  Medhjælper 
hos  Kunstgartner  Wendt  paa  St.  Jørgensbjærg  tiltraadte  H.  H.  med 
Understøttelse  af  Indenrigsministeriet  og  det  Classenske  Fideikommis 
en  større  Udenlandsrejse.  Han  arbejdede  i  flere  af  de  større  saa 
vel  Privat-  som  Handelsgartnerier  i  England  fra  1854 — 56,  og  efter 
et  kort  Ophold  i  van  Houttes  Gartneri  i  Gent  vendte  han  over 
Paris  og  Hamborg  tilbage  til  Danmark.  Han  begyndte  nu  en  selv- 
stændig Virksomhed  og  kastede  sig  over  Landskabsgartneriet,  særlig 
paa  Tilskyndelse  af  sin  Moder,  en  Datter  af  Slotsforvalter  Voigt, 
som  navnlig  gjorde  sig  bekjendt  ved  Omdannelsen  af  Søndermarken 
og  Frederiksberg  Have.  H.  H.  har  udfoldet  en  meget  stor  Virksom- 
hed, over  500  større  og  mindre  Have-  og  Parkanlæg  har  han  udfort 
saa  vel  i  Sverige  som  her  hjemme.  Blandt  større  Arbejder  skal 
anføres  Haven  ved  Alhambra,  ved  Herregaardene  Hvedholm,  Span- 
ager  og  Klintholm,  ligesom  ogsaa  flere  offentlige  Anlæg  som  Kungs- 
parken  i  Malmø,  Anlæggene  ved  Silkeborg  Badeanstalt,  Aalborg, 
Slagelse  osv.  1873  ^  ^^"  Ansættelse  som  Kjøbenhavns  Kommunes 
Gartner,    og  ved  den  store  nordiske  Kunst-  og  Industriudstilling  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


c^  Høegh  Hansen,   Ove. 

1888,  hvor  Terrænets  Benyttelse  som  Have  var  ham  overdraget, 
indlagde  han  sig  stor  Fortjeneste  af  det  smukke  Anlæg.  Han  ægtede 
15.  April  1859  Karen  Dorothea  Andersen  (f.  20.  Maj  1831),  Datter 
af  Møller  A.,  Egholm  Mølle  i  Horns  Herred.  Z.  Helweg, 

Juel-Hansen,  Erna,  f.  1845,  Gymnastiklærerinde  og  Forfatter- 
inde. Erna  J.-H.,  f.  Drachmann,  er  Datter  af  Professor  A.  G.  D.  * 
(IV,  319)  og  hans  første  Hustru.  Hun  er  født  i  Kjøbenhavn 
5.  Marts  1845,  ønskede  at  tage  Artium  for  at  studere  Medicin, 
men  kunde  ikke  opnaa  ministeriel  Tilladelse  dertil.  Hun  gik  saa 
Faderen  til  Haande  ved  hans  Praxis,  rejste  med  ham  til  Paris  1866, 
hvor  hun  satte  sig  ind  i  det  Laisnéske  Gymnastiksystem,  som  hun 
efter  sin  Hjemkomst  indførte  i  hans  Gymnastikinstitut;  hun  ledede 
Kvindegymnastikken  her  og  uddannede  Gymnastiklærerinder,  der 
efterhaanden  indførte  det  saakaldte  franske  System  i  de  fleste  af 
Landets  Pigeskoler.  1870  tog  hun  Almueskolelærerindeexamen, 
rejste  Vinteren  efter  til  Berlin  for  at  studere  de  Frøbelske  Børne- 
haver og  oprettede  187 1  efter  sit  Giftermaal  med  Cand.  jur.  Niels 
Juel-Hansen,  Skolebestyrer  og  Forfatter  af  forskjellige  Skrifter  for 
den  modnere  Ungdom,  den  første  Frøbelske  Børnehave  i  Kjøben- 
havn. Skolen  udvidedes  senere  til  en  højere  Skole  med  Fælles- 
undervisning for  Drenge  og  Piger,  men  dette  Forsøg  fandt  ikke 
den  fornødne  Tilslutning  og  maatte  opgives.  1884  oprettede  hun 
et  Gymnastikinstitut  for  Kvinder  efter  det  Lingske  System  (saakaldt 
svensk  Gymnastik). 

Som  Forfatterinde  debuterede  Fru  J.-H.  188 1  under  Psevdo- 
nymet  «cArne  Wendt»  med  «Mellem  12  og  17*.  I  de  følgende 
Aar  oversatte  hun  Dostojevskis  Romaner;  senere  har  hun  udgivet 
«Sex  Noveller »  (1885)  og  «En  ung  Dames  Historie»  (1888).  1  1890 
opførtes  et  Toakts-Skuespil,  « Aftenen  før  .  .  .»,  paa  Dagmartheatret. 
Hendes  novellistiske  Arbejder  udmærke  sig  ved  skarp  Iagttagelse 
og  livlig  Fremstilling.  Det  er  især  den  unge  kjøbenhavnske  Pige 
paa  de  forskjellige  Stadier  af  hendes  Udvikling  fra  Barn  til  moden 
Kvinde,  der  interesserer  hende,  og  i  flere  af  de  mindre  Skitser 
saa  vel  som  i  den  større  Fortælling  ere  Motiverne  hentede  fra  dette 
Omraade.  Hun  er  frisindet  i  sit  Syn  paa  Kvindens  Opdragelse 
som  i  øvrigt  i  hele  sit  Livssyn,  og  hun  søger  at  paavise  det  skade- 
lige i  den  endnu  almindelige  Opdragelsesmethode,  der  gaar  ud  paa 
at  bevare  den  unge  Piges  Uskyld  og  Kvindelighed  ved  Fortielse 
eller  ufuldstændig  Oplysning  om  forskjellige  Forhold  i  Livet.     Hun 


Digitized  by  VjOOQIC 


Juel' Hansen,  Erna,  c^ 

arbejder  i  det  hele  med  megen  Energi  for  Kvindens  Udvikling 
baade  i  legemlig  og  aandelig  Henseende,  for  hendes  Frigjørelse  og 
Ligestillethed  med  Manden.  M,  Galschiøi, 

Kofoed-Hansen,  Hans  Peter,  f.  1813,  Præst  og  æsthetisk 
Forfatter,  er  en  Søn  af  Forpagter  Niels  H.  og  Sophie  Elisabeth  f. 
Ortved.  Han  blev  født  paa  Aastrup  i  Saaby  Sogn  15.  Maj  18 13 
og  kom  14  Aar  gammel  i  Roskilde  Latinskole,  fra  hvilken  han 
blev  dimitteret  1832.  Da  han  1837  havde  underkastet  sig  den 
theologiske  Examen,  blev  han  strax  konstitueret  Lærer  og  senere 
(1839)  Adjunkt  ved  Odense  lærde  Skole.  I  Sommeren  1839  gjorde 
han  en  kortere  Rejse  til  Sachsen;  1842 — 43  besøgte  "han  Tyskland, 
Belgien  og  England  og  opholdt  sig  navnlig  længere  Tid  i  Bonn 
og  i  London;  1847  —  48  var  han  i  Frankrig  og  Italien.  Et  Aars  Tid 
efter  Hjemkomsten  fra  den  sidste  Rejse  blev  han  udnævnt  til  resid. 
Kapellan  ved  vor  Frelsers  Kirke  paa  Christianshavn,  men  allerede 
1850  forflyttet  til  Sønderjylland.  Der  var  han  først  konstitueret, 
siden  fast  ansat  Hovedpræst  ved  Mariakirken  i  Haderslev,  hvor 
Kirkesproget  var  blandet.  1854  blev  han  tillige  Provst  for  Haderslev 
Provsti,  og  Aaret  efter  ombyttede  han  Mariakirken  med  Gammel 
Haderslev  Sognekald,  hvor  Kirkesproget  var  dansk.  1860  blev  han 
end  videre  Medlem  af  Examenskollegiet  i  Flensborg,  men  da  den 
sidste  slesvigske  Krig  udbrød,  blev  han  afsat.  Efter  sin  Afsættelse 
(1864)  flyttede  han  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  privatiserede  i  nogle 
Aar,  indtil  han  1867  blev  udnævnt  til  Sognepræst  i  Thoreby  paa 
Laaland  samt  Provst  for  Musse  Herred  og  Stiftsprovst  for  Laaland- 
Falsters  Stift.  1883  tog  han  sin  Afsked  og  flyttede  til  Kjøbenhavn, 
hvor  han  siden  har  levet,  sysselsat  med  Studier  og  litterære  Ar- 
bejder. 185 1  havde  han  ægtet  Sophia  Isabella  Lætitia  Komtesse 
Moltke  (f.  1827),  Datter  af  Kammerherre  Adam  Gottlob  Greve  M. 
til  Espe. 

K.-H.  har  udfoldet  en  betydelig  Forfattervirksomhed,  der  af- 
spejler en  ejendommelig  og  rigt  udrustet  Personligheds  Kampe  og 
Udvikling.  1840  udgav  han  under  det  psevdonyme  Navn  «Jean 
Pierre*:  « Dialoger  og  Skitser  af  en  Fysiognoms  efterladte  Papirer*, 
et  psykologisk-novellistisk  Arbejde,  der  indeholder  ypperlige  Skil- 
dringer baade  af  Karakterer  og  Situationer  og  røber  stor  stilistisk 
Evne.  Hans  næste  Novelle,  «Liv  af  Død »  (1842),  der  udkom  under 
det  samme  psevdonyme  Mærke,  betegner  et  betydeligt  Fremskridt 
baade  med  Hensyn  til  Form  og  Indhold.     Gjennem  disse   2  filo- 


Digitized  by  VjOOQIC 


cS  Kofoed-Hansen,  Ham  Pet. 

sofisk-novellistiske  Arbejder  stifter  man  Bekjendtskab  med  en  grub- 
lende Aand,  der  er  indviet  i  Tidens  Længsler  og  Lidelser  paa 
Erkjendelsens  og  Livets  Omraader;  det  psykologisk-religiøse  Moment 
har  afgjort  Overvægt  over  det  digteriske,  og  begge  Bøger,  især  den 
første,  lide  af  en  Abstraktion  og  en  Bredde  i  Udførelsen,  der 
skræmmede  mange  Læsere  bort  fra  denne  tankevægtige  og  ogsaa 
i  æsthetisk  Henseende  betydelige  Produktion. 

For  en  Natur  som  K.-H.  maatte  Søren  Kierkegaards  Optræden 
blive  af  afgjørende  Betydning;  thi  Forfatteren  til  «Liv  af  Død »  stod 
i  aandeligt  Slægtskabsforhold  til  den  store  Psevdonym.  Da  « En  ten — 
eller*,  «Frygt  og  Bæven»  og  «Gjentagelsen»  vare  udkomne  (1843), 
skrev  K.-H.  r  «For  Litteratur  og  Kritik»  et  Par  Anmeldelser,  i 
hvilke  der  faldt  nogle  Udtalelser  om  Præsternes  og  Prædikenens 
Forhold  til  Tiden,  som  kaldte  Biskop  Mynster  frem  paa  Valpladsen, 
og  dette  Sammenstød  blev  et  Forbud  paa  den  store  Kamp,  der 
udbrød  efter  Mynsters  Død.  Under  denne  forholdt  K.-H.  sig  helt 
rolig,  hvorfor  han  mente  at  have  Ret  til  at  tilegne  sig  en  Del  af 
S.  Kierkegaards  Tak  «til  dem,  der  have  tiet».  Men  efter  Kierke- 
gaards Bortgang  traadte  han  frem  med  et  Indlæg  i  Sagen,  «Dr.  S. 
Kierkegaard  mod  Dr.  H.  Martensen*  (1856),  som  Aaret  efter  blev 
fulgt  af  et  nyt  lille  Skrift:  «S.  Kierkegaard  mod  det  bestaaende» 
—  2  Bøger,  der  høre  til  det  betydeligste  af  den  Litteratur,  Striden 
om  S.  Kierkegaard  affødte. 

Discipelforholdet  til  S.  Kierkegaard  og  Paavirkningen  fra  ham 
vare  imidlertid  allerede  for  længst  traadte  frem  i  den  store  Roman 
«Kjød  og  Aand  eller  de  to  Veje,  en  Sjælehistorie*  (1846),  der  dog  ogsaa 
røbede  et  flittigt  Studium  af  den  franske  Romantik.  Dette  Arbejde 
var  udsat  for  lignende  Misforstaaelser  som  visse  Afsnit  af  « Enten — 
eller ».  Mange  fandt  for  meget  af  Kjødet  og  for  lidet  af  Aanden 
i  denne  Sjælehistories  dristige  Skildringer  af  Lidenskabernes  Styrke, 
og  hverken  Tankernes  Rigdom  eller  den  Kunst,  der  lod  idylliske 
Naturskildringer  skifte  med  stormende  Optrin,  kunde  forsone  Læse- 
verdenen med  dette  baade  dybt  tænkte  og  dybt  følte  Digterværk, 
i  hvilket  Forfatteren  som  Digter  sikkert  er  naaet  højest.  Fortællingen 
«Livslænker»  fra  1875  og  Novellen  «Død  i  Liv»  fra  1887,  der  begge 
ble  ve  udsendte  under  det  gamle  psevdonym  e  Navn,  gik  temmelig 
upaaagtede  hen. 

Haand  i  Haand  med  denne  filosofisk-æsthetiske  Produktion  gik 
der  en  direkte  religiøs,  som  vel  ikke  kunde  maale  sig  med  det 
store   Forbillede,    de   Kierkegaardske  Psevdonymer,    men   som   dog 


Digitized  by  VjOOQIC 


Kofoed' Hansen t  Hans  Pet,  en 

uden  Tvivl  fortjente  større  Opmærksomhed,  end  den  kunde  tiltvinge 
sig.  « Tegnet  fra  Himlen*  (1856)  er  en  kristelig  psykologisk  Studie, 
der  indeholder  mange  dybsindige  Iagttagelser  om  Forargelse  og  Tro, 
Q%  i  «Her  og  hisset,  Breve  til  en  afdød  fra  M.  Oriente*  (1872)  er 
der  Udviklinger,  som  i  Originalitet  og  Tankedybde  kunne  stilles 
ved  Siden  af  det  bedste,  vor  Opbyggelseslitteratur  ejer.  I  Mellem- 
tiden mellem  disse  2  Skrifter  (1864)  udgav  Forfatteren  end  videre 
et  større  Arbejde:  «Et  Folk  —  Folket »,  der  fremtraadte  som  et 
« Bidrag  til  Demotheismens  Karakteristik ».  Det  er  et  modigt  og 
kraftigt  Angreb  paa  den  da  herskende  Liberalisme  og  dens  Følge- 
svend Nationalitetsforgudelsen ,  stærkt  præget  af  S.  Kierkegaards 
Foragt  for  « Mængden*. 

Baade  som  æsthetisk  og  religiøs  Forfatter  og  som  Præst  har 
K.-H.  været  en  ensom  Mand.  Hans  Kierkegaardske  Udgangspunkter 
bragte  ham  i  Modsætning  til  Hovedstrømningerne  i  det  danske 
Kirkeliv,  og  hans  udprægede  Konservatisme  fjærnede  ham  fra  de  i 
Kirke  og  Stat  ledende  Mænd.  Af  og  til  tog  han  vel  .Del  i  kirke- 
lige Forhandlinger,  men  som  oftest  kun  for  at  erfare,  hvor  enlig 
han  stod,  og  efterhaanden  som  Ensomhedens  Byrde  faldt  tungere 
paa  ham,  skærpedes  hans  Blik  for  Modsætningen  imellem  Idealet 
og  Virkeligheden  i  Kirken  og  Borgersamfundet.  Han  grublede 
over  et  Middel  til  igjen  at  faa  Magt  over  de  Aander,  Liberalismen 
havde  løsladt,  og  han  mente  at  øjne  et  saadant  i  Gjenind førelsen 
af  Skriftestolen.  1881  udgav  han  en  Afhandling  om  «Skriftemaalet», 
der  i  over  8  Aar  havde  ligget  i  hans  Pult;  i  den  fremstillede  han 
Skriftemaalet  som  en  Nødvendighed  for  et  saAdt  kristeligt  og  kirke- 
ligt Liv,  Hans  Forslag  fandt  ingen  Tilslutning,  men  fra  flere  Sider 
en  barsk  Afvisning;  mange  anede  allerede  ved  Læsningen  af  denne 
lille  Bog,  hvor  Udviklingen  bar  hen.  Den  Modsigelse,  hans  Tanke 
fandt,  gjorde  dog  intet  Indtryk  paa  ham;  den  bragte  ham  kun  til 
at  rette  Kritikken  imod  Reformationen,  der  havde  givet  den  middel- 
alderlige Skriftestol  Ulivssaar. 

2  Aar  efter,  at  Bogen  om  Skriftemaalet  var  udkommet,  var 
det,  at  han  tog  sin  Afsked,  og  efter  Frigjørelsen  fra  Præsteembedet 
i  det  lutherske  Kirkesamfund  voxede  hans  Tvivl  om  den  lutherske 
Kirkeafdelings  Ret  over  for  Rom,  til  Dels  under  Paavirkning  af 
den  ultramontane  Historieskrivning  og  den  jesuitiske  Kontrovers- 
litteratur.  1885  kom  denne  Tvivl  stærkt  til  Orde  i  Flyveskriftet: 
<Ere  vi  fremdeles  Lutheranere? »,  og  Bniddet  med  hans  egen  kirke- 
lige Fortid  blev  endnu  mere  iøjnefaldende  ved  et  Par  andre  Smaa- 


Digitized  by  VjOOQIC 


c8  Kofoed-Hansen,  Hans  Pet, 

skrifter  (« Fornødent  Gjenmæle  mod  Anmeldelser  af  Skriftet:  Ere 
vi  fremdeles  Lutheranere ?»  og  «Hvor  er  Menigheden?*,  1885  og 
1887).  I  disse  3  Skrifter  udtalte  han  sig  med  stigende  Bitterhed 
om  «den  saakaldte  Reformation »,  der  nu  stod  for  ham  som  en 
Revolution  og  et  ugudeligt  Oprør  mod  guddommelig  og  menneskelig 
Orden,  og  samme  Aar,  det  sidste  Skrift  udkom,  gik  han  over  til 
Romerkirken,  som  han  uden  Tvivl  allerede  en  Stund  aandelig 
havde  tilhørt.  Som  romersk  Katholik  forsvarede  han  paa  ny  Skrifte- 
maalet  i  et  «Aabent  Brev»  til  en  dansk  Præst  (1889). 

K.-H.s  Tilnærmelse  til  Romerkirken  var  begyndt  i  Tilslutning 
til  S.  Kierkegaards  Ord:  «Tilbage  til  det  Kloster,  fra  hvilket  Luther 
brod  ud,  skal  Sagen  føres  tilbagen,  og  hans  religiøse  Udvikling  er 
et  mærkeligt  Vidnesbyrd  om,  at  der  fra  den  store  Psevdonym  ikke 
alene  er  Udgang  til  luthersk  Pietisme  og  til  den  frie  Tankes  Ame- 
rika, men  ogsaa  til  Rom. 

Ersiew,     Forf.   Lex.       Elvius,    Danmarks    Præstehist.    1869 — 84    S.  516  f. 
P.  Hansen,  Illystr.  dansk  Lit.  Hist.  H,  489  f.  J5>-.  Nielsen, 

Krarup-Hansen,  Christian  Johan  Lodberg,  f.  1817,  Skole- 
mand. Han  er  en  Nordslesviger  og  født  27.  April  18 17  1  Arnum, 
Højrup  Sogn,  hvor  Faderen,  Niels  Andersen  H.,  var  Degn  og  Skole- 
lærer. Moderen,  Christiane  Amalie  Foss,  f.  Krarup,  var  en  Datter 
af  den  dygtige  Skolemand  Amtsprovst  C.  J.  L.  K.  i  Borris.  1836 
blev  han  Student  fra  Borgerdydskolen  paa  Christianshavn,  hvis  da- 
værende Bestyrer,  Dr.  N.  B.  Krarup,  var  hans  Morbroder.  Efter 
at  have  været  Huslærer  i  Fyn  et  Par  Aar  vendte  han  tilbage  til 
Kjobenhavn,  studerede  ved  Polyteknisk  Læreanstalt  og  underviste  i 
Naturhistorie.  1845  tog  han  polyteknisk  Examen  i  anvendt  Natur- 
videnskab, var  derefter  en  kort  Tid  Huslærer  paa  Sjælland  og  holdt 
i  Vinteren  1847 — 48  Foredrag  over  Kemi  ved  Agerdyrkningsskolen 
paa  Haraldslund.  I  1848  blev  han  konstit.  Lærer  og  det  følgende 
Aar  Adjunkt  ved  Sorø  Akademi.  Fra  1850 — 64  var  han  Subrektor 
ved  den  lærde  Skole  i  Haderslev.  Som  født  Slesviger  blev  han 
ikke  udvist  1864,  men  Aaret  efter  drog  han  til  Kjobenhavn,  hvor 
han  privatiserede  indtil  1868,  var  derpaa  i  10  Aar  Lærer  ved  Frede- 
ricia Latin-  og  Realskole  og  har  siden  1878  levet  tilbagetrukken  i 
Hovedstaden,  sysselsat  med  fysiske  Forsøg  og  videnskabelige  Under- 
søgelser. Disse  havde  allerede  tidligere  affødt  en  «Theori  af  Insek- 
ternes, Flaggermusenes  og  Fuglenes  Plugt^,  og  beslægtede  Æmner 
have  vedvarende   optaget   ham   lige  til  hans  Alderdom.     Sin  Inter- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Krarup- Hansen,  Chr,  Joh.  Lodberg.  cq 

esse  for  Realfagene  har  han  lagt  for  Dagen  ved  Udgivelsen  af 
Lærebøger  i  Zoologi,  Kemi  og  Arithmetik,  og  endelig  har  han  i 
flere  Skrifter  paa  en  original  og  ganske  interessant  Maade  taget  varmt 
til  Orde  for  at  fremme  Anskuelighed  og  Selvvirksomhed  i  Under- 
visningen, f.  Ex.  ved  at  lade  perspektivisk  Tegning  være  Indled- 
ning til  Undervisningen  i  Geometri.  —  Han  ægtede:  i.  (23.  Dec. 
1852)  Marie  Christine  Schmidt  (f  1857),  Datter  af  Kirkeforstander 
J.  A.  S.  i  Haderslev,  2.  (i.  Dec.  1860)  Marie  Schmidt,  f.  Høffner, 
Enke  efter  hans  Svoger  Kjøbmand  Chr.  S.  Det  sidste  Ægteskab 
blev  hævet  1869. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Joakim  Larsen, 

Malling-Hansen,  Rasmus,  f  ^^>  ^*  Hansen,  Hans  Rasmus 
Malling  Johan  (VI,  634). 

Matthison-Hansen,  Hans,  1807 — 90,  Orgelvirtuos  og  Kompo- 
nist, er  født  6.  Febr.  1807  i  Sønder  Hulvej  ved  Flensborg,  hvor 
hans  dansk  fødte  Fader,  Hans  H.,  var  Skibskapitajn.  Hans  Moder, 
Hedevig  f.  Petersen,  var  en  musikalsk  begavet  Kvinde,  der  i  hans 
Bameaar  tidlig  vakte  hans  Kjærlighed  til  Musikken.  Paa  Grund  af 
hans  Anlæg  for  Tegning  blev  det  bestemt,  at  han  skulde  være 
Maler,  og  efter  sin  Konfirmation  blev  han,  o.  16  Aar  gammel,  bragt 
af  sin  Fader  til  Maleren  Eckersberg  i  Kjøbenhavn  for  at  uddannes 
af  denne.  I  en  Række  af  Aar  gik  han  paa  Akademiet;  men 
Eckersbergs  Hus,  som  var  meget  musikalsk,  begunstigede  tillige 
hans  fortsatte  Beskæftigelse  med  Musikken.  Han  blev  velset  Gjæst 
i  mange  kjøbenhavnske  Musikkredse,  lagde  sig  efter  forskjellige 
Instrumenter  og  komponerede  adskillig  Kammermusik.  Snart  opstod 
derfor  det  Spørgsmaal  for  ham,  om  han  skulde  gjore  Musikken 
eller  Malerkunsten  til  sin  Livsopgave,  og  han  søgte  Raad  hos  for- 
skjellige, f.  Ex.  Kuhlau,  der  dog  ikke  bestemt  turde  raade  ham  til 
at  vælge  Musikken,  indtil  Weyse  gjorde  Udslaget  ved,  efter  at  have 
gjennemset  en  Del  af  hans  Kompositioner,  at  opfordre  ham  til  at 
lægge  sig  efter  Orgelspil.  Dette  Raad  fulgte  han,  og  under  en 
haard  Kamp  for  Tilværelsen  —  han  havde  i  1829  giftet  sig  med 
Christiane  Petrea  Stenersen  (f.  i  Kjøbenhavn  6.  Jan.  1804),  Datter 
af  Toldbetjent  Johan  Christopher  S.  —  studerede  han  med  Iver 
og  Held. 

Da  Pladsen  som  Domorganist  i  Roskilde  blev  ledig,  fik  han 
31.  Jan.  1832  paa  Weyses  vægtige  Anbefaling  denne  Post,  og  til 
Roskilde    Domkirke    var    han    derefter    knyttet    lige    til    sin    Død. 


Digitized  by  VjOOQIC 


5o  Matthhon- Hansen,  Hans* 

Et  Navn  vandt  han  ved  Frederik  Vl's  Bisættelse  1839,  da  Weyse, 
som  var  anmodet  om  at  spille  Orgelet  ved  denne  Lejlighed,  havde 
svaret,  at  Domkirkens  egen  Organist  var  Mand  for  at  hævde  sin 
Plads,  og  M.-H.  derpaa  spillede  en  fri  Fantasi,  hvori  han  indflettede 
Folkemelodien  « Dronning  Dagmar  ligger  i  Ribe  syg».  I  1842  mod- 
tog han  efter  Weyses  Død  Bestilling  paå  at  komponere  de  Kantater 
med  Orkester,  som  den  Gang  opførtes  paa  de  store  Kirkehøjtider 
i  Slotskirken,  og  en  Mængde  Kompositioner,  især  for  Orgel  og 
Sang,  næsten  alle  af  kirkelig  Art,  grundige  og  dog  melodiøse,  i  en 
Stil,  der  er  beslægtet  med  Weyses  og  Kuhlaus,  udgik  efterhaanden 
fra  hans  Pen;  men  den  frie  Fantasi  vedblev  dog  at  være  hans 
ejendommeligste  og  kjæreste  Produktion,  og  ved  sine  omtrent  aar- 
lige  Koncerter  i  Roskilde  Domkirke  lod  han  sig  gjærne  høre  med 
en  saadan,  ligesom  han  ogsaa  i  Udlandet  høstede  Anerkjendelse 
for  disse  altid  virkningsfulde  og  om  stort  Kjendskab  til  Orgelet 
vidnende  Tonebilleder,  saaledes  i  Nordtyskland,  Norge  og  Sverige, 
1861 — 62,  og  i  London,  hvor  han  i  1864  spillede  i  Westminster  og 
i  Krystalpaladset.  I  1869  udnævntes  han  til  Professor,  og  ved  sit 
50  Aars  Jubilæum  i  1882  hædredes  han  paa  forskjellig  Maade, 
deriblandt  ogsaa  ved  en  Lykønskningsskrivelse  fra  Kongen.  Efter 
at  være  bleven  skilt  fra  sin  første  Hustru  ægtede  han  i  1841  The- 
resia  Georgine  Elisabeth  Qvistgaard  (f.  i  Benløse  Sogn  ved  Ring- 
sted 29.  Marts  18 13),  Datter  af  Proprietær  Jens  Matthias  Q.  I  sine 
senere  Aar  (fra  1877)  havde  han  sin  Søn  Waage  til  Medhjælper  i 
Organisttjenesten.  Han  døde  7.  Jan.  1890,  og  4  Maaneders  Dagen 
derefter  døde  hans  Enke. 

Af  større  Kompositioner  har  han  udgivet  et  Oratorium  af  Jo- 
hannes' Aabenbaring  for  Soli,  Kor  og  Orkester,  medens  et  Ora- 
torium: «Den  stille  Lørdag*  samt  Davids  130.  Salme  og  2  Paaske- 
kantater ere  opførte  efter  Manuskript.  Udkomne  ere  desuden: 
« Martin  Luther*  for  blandet  Kor,  2  «Kyrie  eleison»  for  Solo  og 
Orgel,  « Vater  unser»  og  «Ved  Dødens  Komme»  (Ewalds  Døds- 
salme)  for  blandet  Kor  og  Orgel,  flere  aandelige  Sange  med  Kla- 
ver, og  for  Orgel  alene:  6  Symfonier,  6  Fantasier  (deriblandt  den 
bekjendte  Dagmarfantasi),  en  Koncertallegro,  den  østerrigske  Natio- 
nalsang', «God  save  the  queen»  samt  Koral  af  Schulz  med  Intro- 
duktion og  Variationer,  Sørgemarcher,  50  Præludier,  12  Postludier 
og  flere  Samlinger  For-  og  Efterspil.  Af  ikke-kirkelig  Art  ere  3 
Strygekvartetter  og  nogle  Romancer. 

Hans  Son  Waage  Weyse  M.-H „  f.  27.  Dec.  1841,  Organist  først 


Digitized  by  VjOOQIC 


Matthison-Hansen,  Hans.  6 1 

i  Holstebro  (1863),  derpaa  i  Nykjøbing  paa  Falster  (1864)  og  nu 
efter  Faderens  Død  dennes  Efterfølger  som  Domorganist,  har  ud- 
givet flere  Klaver-  og  Orgelstykker,  Sange  og  en  Klavertrio.  Han 
blev  1866  gift  med  Anna  Friis,  Søster  til  ovfr.  (V,  421)  omtalte 
Landskabsmaler  Hans  F. 

Illustr.  Tid.  Nr.  1166.  Schytte,  Musiklex.  Erslew,  Forf.  Lex.  Urania,  Musik- 
Zeitschr.,   1878,  Nr.  7.  t9.  SU  BrUka. 

Matthison-Hansen,  Johan  Gottfred,  f.  1832,  Orgelvirtuos  og 
Komponist.  Gottfred  M.-H.,  ældste  Søn  af  ovfr.  nævnte  Hans  M.-H., 
født  i  Roskilde  i.  Nov.  1832,  fik  som  Barn  Undervisning  af  Orga- 
nist W.  Barth  i  Kjøbenhavn,  senere  af  Faderen  i  Roskilde,  blev 
1850  Student  og  begyndte  paa  det  juridiske  Studium,  men  opgav 
det  i  1855  for  at  blive  Musiker.  I  1856  optraadte  han  som  Orgel- 
spiller ved  en  Koncert  i  Malmø,  gav  i  Aarene  1874 — 77  o.  100 
Koncerter  i  Danmarks  Kjøbstæder,  optraadte  derefter  atter  gjentagne 
Gange  i  Udlandet,  saaledes  1877  i  Hannover,  1878  i  Leipzig  og 
1884  i  Weimar,  og  har  siden  1883  hvert  Aar  afholdt  4  Orgelkon- 
certer i  Trinitatis  Kirke  i  Kjøbenhavn.  I  1859  blev  han  ansat  som 
Organist  ved  Frederiks  tyske  Kirke,  187 1  forflyttet  til  Johannes- 
kirken og  1881  til  Trinitatis  Kirke.  1867  blev  han  Lærer  i  Orgel- 
spil ved  Kjøbenhavns  Musikkonservatorium  og  fik  1884  tillige  en 
Klaverklasse  sammesteds;  1891  udnævntes  han  til  Professor.  Af 
hans  ved  solidt  og  tankevægtigt  Indhold  udmærkede  Arbejder,  der 
for  en  stor  Del  ere  udkomne  i  Tyskland,  kan  nævnes  adskillige 
større  Klaverkompositioner,  en  Klavertrio,  en  Sonate  for  Violin  og 
Pianoforte,  en  Sonate  og  en  Novellette  for  Violoncel  og  Pianoforte, 
flere  Orgelkompositioner,  hvoriblandt  en  Koncert,  Op.  15,  Koncert- 
stykke,  Op.  19,  Jubel  fantasi  (ved  Faderens  Jubilæum  1882),  Sørge- 
musik over  N.  W.  Gade,  Orgelstykker  ved  de  store  Kirkehøjtider 
osv.  samt  nogle  aandelige  Sange.  —  4.  Maj  1866  ægtede  han 
Helga  Marie  Muller  (f.  28.  Okt.  1841),  Datter  af  Forfatteren  og 
Præsten  Ludvig  Christian  M. 

Schytte,  Musiklex.     Urania,  Musik-Zeitschr.,  1878,  Nr.  7.     Q,  St  Bricka. 

Mørk  Hansen,  Mourits,  f.  1815,  Præst.  Han  er  Søn  af 
Sognepræst  Chr.  Erh.  H.  og  Anne  Marie  f.  Mørch  og  født  28.  Sept. 
1815  i  Todbjærg  Præstegaard  i  Aarhus  Stift,  hvorfra  han  1828  med 
sin  Fader  flyttede  til  Ønslev  paa  Falster.  Han  blev  Student  fra  Ny- 
kjøbing Skole  1835  og  tog  theologisk  Embedsexamen  1840.    I  4  Aar 


Digitized  by  VjOOQIC 


52  Mgrk  Hansen,  Mour. 

opholdt  han  sig  som  Kandidat  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  var  Medlem 
af  Bestyrelsen  for  Studentertoget  til  Upsala  1843.  Men  han  op- 
traadte  tillige  som  Forfatter  med  en  Oversættelse  af  Marheineckes 
« Lærebog  i  den  kristelige  Tro  og  Levned  for  tænkende  Kristne » 
(1842),  og  da  Selskabet  for  Trykkefrihedens  rette  Brug  1841  havde 
udsat  en  Præmie  for  en  populær  Fremstilling  af  den  kristelige 
Kirkes  Historie,  deltog  han  i  Konkurrencen.  Han  vandt  vel  ikke 
Præmien,  men  hans  Arbejde  udkom  1848  og  vandt  megen  Udbre- 
delse og  Anerkjendelse,  hvilket  end  mere  gjælder  om  en  mindre 
Lærebog  i  Kirkehistorien  (1851),  der  har  oplevet  4  Oplag  og  især  er 
bleven  benyttet  paa  Skolelærerseminarierne.  Hans  « Kortfattet  Lære- 
bog i  Verdenshistorien*  (1848)  er  udkommen  i  6  Oplag.  1844  blev  han 
personel  Kapellan  hos  Præsten  H.  F.  G.  Fogh  i  Nykjøbing  paa  Fal- 
ster og,  da  denne  1846  tog  sin  Afsked,  Kateket  sammesteds.  Han 
ægtede  nu  Charlotte  Dorothea  Frederikke  Gotholdine  Levinsen 
(f.  7.  Jan.  1825  f  13.  Marts  1882),  Datter  af  Justitsraad,  Amtsfor- 
valter Levin  L.  i  Ringkjøbing. 

Den  stærke  nationale  og  politiske  Bevægelse  i  Aaret  1848  greb 
ogsaa  ham,  han  stillede  sig  og  blev  valgt  til  den  grundlovgivende 
Forsamling  i  Maribo  Amts  5.  Kreds.  Han  sluttede  sig  her  til  den 
Kreds,  af  hvilken  det  national-liberale  Parti  skulde  fremgaa,  og  det 
Standpunkt,  som  han  saaledes  valgte,  er  han  i  alt  væsentligt  ved- 
blevet at  staa  paa  hele  sit  Liv  igjennem.  Under  Grundlovsforhand- 
lingen  sluttede  han  sig  varmt  til  Forslaget  om  at  stille  hele  Be- 
handlingen i  Bero,  indtil  Repræsentanter  for  Slesvig  kunde  deltage 
i  den.  Hans  Udtalelser  ved  denne  Lejlighed  kunne  betragtes  som 
et  Program  for  hele  hans  politiske  Virksomhed,  der  er  baaret  af 
den  Tanke,  at  Opgivelsen  af  Haabet  om  Slesvigs  Frelse  er  det 
samme  som  at  opgive  Danmark. 

M.  H.  sogte  ikke  Valg  til  den  første  ordinære  Rigsdag;  der- 
imod skulde  han  nu  for  hele  sit  Liv  knyttes  nær  til  Slesvig,  som 
han  omfattede  med  saa  varm  en  Kjærlighed.  Han  blev  nemlig 
1850  konstitueret  som  Sognepræst  i  Felsted  mellem  Aabenraa  og 
Flensborg  og  det  næste  Aar  fast  ansat  efter  at  være  bleven  valgt 
af  Menigheden.  —  Han  deltog  jævnlig  i  Forhandlinger  om  kirke- 
lige Spørgsmaal,  men  især  var  han  utrættelig  i  at  meddele  Oplys- 
ninger om  Forholdene  i  Slesvig  og  at  forsvare  Sprogordningen 
baade  mod  Angreb  fra  tysk  Side  og  mod  Misforstaaelser  fra  dansk. 
Han  var  1852  Medstifter  af  det  slesvigske  Folkeskriftselskab  og  del- 
tog i  dets  Bestyrelse,  saa  længe  det  bestod.     Ligeledes  udgav  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


Mørk  Hansertt  Mour. 


(>Z 


sammen  med  Pastor  C.  L.  Nielsen  « Kirkelig  Statistik  for  Slesvig», 
1863 — 64  (ufuldendt).  1859  valgtes  han  af  Gejstligheden  i  i.  Distrikt 
til  Medlem  af  Stænderforsamlingen.  Efter  dennes  Møde  1860  mod- 
tog han  tillige  med  Laur.  Skau  som  Førere  for  Mindretallet  An- 
erkjendelsesadresser  fra  begge  Rigsdagens  Afdelinger,  tiltraadte  af 
50000  danske  Mænd.  Samme  Aar  gjenvalgtes  han;  men  Forsam- 
lingen blev  som  bekjendt  1861  sprængt  af  det  tyske  Plertal.  — 
Da  Dybbøls  Belejring  1864  begyndte,  var  der  næppe  nogen,  der 
led  mere  end  Præsterne  i  Sundeved  og  Omegn,  og  især  maatte 
M.  H.  føle,  i  hvilken  Grad  han  havde  paadraget  sig  Tyskernes 
Had.  Gjentagne  Gange  blev  han  arresteret  eller  havde  Stuearrest, 
indtil  han  23.  Juli  blev  afskediget. 

I  henved  2  Aar  var  M.  H.  nu  uden  Ansættelse;  han  udgav  i 
denne  Tid  en  Postil  og  en  fortræffelig  Afhandling  om  «Den  danske 
Bonde  Laurids  Skau».  Da  der  1865  første  Gang  efter  Krigen 
skulde  vælges  et  Medlem  af  Rigsraadets  Folketing  for  Vejle  Amts 
6.  Kreds,  hvortil  de  8  slesvigske  Sogne  hørte,  som  ved  Fredslut- 
ningen vare  blevne  ved  Danmark,  mente  mange  fædrelandsksindede 
Mænd  fra  disse,  at  det  vilde  have  sin  Betydning,  at  den  Mand, 
som  nu  efter  L.  Skaus  Død  maatte  kaldes  den  betydeligste  af  den 
danske  Sags  Forkæmpere  i  Stænderforsamlingen,  blev  Repræsentant 
for  en  væsentlig  slesvigsk  Valgkreds.  Han  blev  ogsaa  valgt,  men 
hans  Virksomhed  som  aktiv  Politiker  blev  dog  ogsaa  denne  Gang 
kort;  thi  da  han  1866  var  bleven  kaldet  til  Sognepræst  for  Vonsild 
og  Dalby,  to  af  de  nævnte  slesvigske  Sogne,  søgte  han  ikke 
Gjenvalg. 

M.  H.  har  i  Vonsild  fortsat  den  Virksomhed,  han  havde  maattet 
forlade  i  Felsted,  som  en  utrættelig  Talsmand  for  den  danske  Sag 
i  Slesvig,  der  hos  ham  har  fundet  al  den  Støtte,  som  det  nu  er 
muligt  at  yde  den  fra  Danmark,  og  han  har  ved  flere  Artikler  i 
Bladene  og  Smaaskrifter  («Den  danske  Sag  i  Sønderjylland,  forhandlet 
i  Berlin  1885 »  og  «0m  det  tyske  Skolesprog  i  det  dansk  talende 
Sønderjyllands,  1890)  stræbt  at  underrette  det  danske  Folk  om, 
hvorledes  der  handledes  med  vore  Landsmænd  i  Slesvig,  og  paa 
én  Gang  vække  noget  af  den  Indignation,  han  selv  føler  ved  at 
skulle  se  paa  de  hensynsløse  Fortyskningsforsøg,  og  af  det  frejdige 
Haab  om  bedre  Tider,  som  intet  har  formaaet  at  berøve  ham.  — 
Han  har  ogsaa  leveret  Indlæg  i  vore  hjemlige  politiske  Stridigheder 
(«De  grundtvigske  Præster  og  den  politiske  Konflikt »,  1886)  samt 
ofte   deltaget   i   politiske   Forhandlinger  i   den   i   denne   Henseende 


Digitized  by  VjOOQIC 


64  Mjørk  Hansen,  Mour. 

Stærkt  bevægede  Egn,  hvor  han  bor,  og  hvor  det  ofte  var  afdøde 
C.  Berg,  han  optraadte  imod.  Ved  nogle  Artikler  i  « Fædrelandet » 
1875  g^v  ^^"  ^^"  første  Anledning  til,  at  der  paa  de  aarlige 
Finanslove  blev  bevilget  et  Beløb  til  at  forhøje  Lønningerne  af  de 
mindre  Skolelærerembeder.  Han  har  end  videre  været  et  virksomt 
Medlem  af  den  Komité,  der  har  indsamlet  Midler  til  at  oprette  en 
« Efterskolen  i  Hejls,  lige  ved  den  slesvigske  Grænse.  Det  er 
lykkedes  at  faa  indsamlet  saa  stort  et  Beløb,  at  Skolen  189 1  kunde 
aabnes  med  36  Elever.  Endelig  har  han  flere  Gange  deltaget  i 
Striden  mod  de  gudsfomægtende  Anskuelser,'  som  efter  1870  ere 
komne  til  Orde  i  Litteraturen. 

Det  er  ikke  mange  Mænd,  som,  naar  de  i  en  Alder  af  76  Aar  se 
tilbage  paa  et  bevæget  Liv,  hvor  de  have  deltaget  i  mange  Stridig- 
heder, der  have  bevæget  Sindene  stærkt,  ville  kunne  rose  sig  af 
i  den  Grad  som  M.  H.  at  have  fastholdt  deres  Ungdoms  Idealer 
uden  derfor  at  komme  til  at  staa  uforstaaede  eller  uforstaaende 
over  for  de  yngre  Slægter. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  599.  Nu- 
tiden 1885,  Nr.  471.     Kolding  Avis   1885,  Nr.  215.  217.  220.  222.    X.  Koch. 

Ravn-Hansen,  Louise  Christiane,  f.  1849,  Landskabsmaler- 
inde.  Hun  fødtes  i  Kjøbenhavn  19.  Juli  1849,  mistede  tidlig  sine 
Forældre,  Christian  Ravn  og  Louise  f.  Wunderlich,  blev  adopteret 
af  sin  Onkel  Klædehandler  Niels  Frederik  Hansen  og  dennes 
Hustru,  Sabine  f.  Wunderlich,  er  Elev  af  Vilh.  Kyhn,  udstillede 
første  Gang  1877  og  har  siden  stadig  været  repræsenteret  paa  de 
aarlige  Udstillinger,  hvor  hendes  Arbejder  stedse  have  vundet  An- 
erkjendelse.  Med  stort  Held  har  Kunstnerinden  lagt  sig  efter 
Raderkunsten  og  paa  dette  Omraade  allerede  leveret  en  Række 
Blade,  hvis  stadig  fremadskridende  Dygtighed  lover  en  smuk  Fremtid. 
Af  disse  Blade  har  den  danske  Raderforening  hidtil  udgivet  13, 
Foreningen  Fremtiden  2.  H,  R,  Baumann, 

Sundt-Hansen,  Carl  Frederik,  f.  1841,  Genremaler.  S.-H., 
født  i  Stavanger  30.  Jan.  1841,  Søn  af  Stadshauptmand  Lauritz 
Wilhelm  H.,  Chef  for  Firmaet  Ploug  &  Sundt  i  Stavanger,  og  Elisa 
Margrethe  f.  Sundt,  besøgte  Kunstakademiet  i  Kjøbenhavn  fra  1859 
— 60,  rejste  derpaa  til  Dusseldorf  og  blev  Elev  af  den  bekjendte 
Genremaler  B.  Vautier.  Efter  nogle  Aars  Ophold  i  sidstnævnte 
By  rejste   S.-H.   til  Paris,    hvor  han   forblev  i   2  Aar,    opholdt   sig 


Digitized  by  VjOOQIC 


Swtdt-Hansen,  Carl  Fred.  65 

dernæst  omtrent  en  halv  Snes  Aar  dels  i  Christiania  (1869 — 72),  dels 
i  Stockholm  (1872 — 80),  tog  fra  1883  fast  Bopæl  i  Kjøbenhavn  og 
erhvervede  dansk  Indfødsret  1888.  Han  har  vundet  et  anset  Navn 
ved  sine  Genrebilleder,  der  udmærke  sig  ikke  blot  ved  en  fortrinlig 
Tegning  og  en  glimrende  Teknik,  men  tillige  ved  den  psykologiske 
Behandling  af  det  valgte  Æmne.  Derfor  vakte  ogsaa  hans  « Be- 
gravelse om  Bord»  med  hele  sin  rige  Skala  af  Alvor  og  Medfølelse 
hos  Skibets  Besætning  berettiget  Opsigt  paa  Foraarsudstillingen  1891. 
Dette  Billede  findes  nu  paa  Stadt-Museum  i  Danzig.  Af  andre  frem- 
ragende Arbejder  maa  nævnes  cLensmandsarrestem  i  det  norske 
Nationalgalleri  og  c  Konfrontationens  i  Stockholms  Nationalmusæum. 
H.  er  Medlem  af  Fria  konsternas  Akademi  i  Stockholm  og  (siden 
1889)  af  Kunstakademiet  i  Kjøbenhavn.  H.  R,  Baumann. 

Hansen-Balling y  Ole  Peter,  f.  1823,  Portrætmaler.  H.-B. 
blev  født  i  Christiania  23.  April  1823,  Faderen,  Skomagermester 
Johan  Frederik  H.,  var  fra  Ringerike  (f  1831),  Moderen,  Karen, 
ægtede  derpaa  i  1833  Skomager  Jørgen  Balling,  hvis  Navn  Stifsønnen 
antog  under  den  slesvigske  Krig.  H.  kom  1838  i  Malerlære  i  Chri- 
stiania, blev  Svend  1841,  søgte  Uddannelse  som  Portrætmaler  først 
i  Berlin,  senere,  fra  1847,  ved  Ku;nstakademiet  i  Kjøbenhavn.  I 
1848  gik  han  med  i  Krigen  som  frivillig,  tog  s.  A.  Officersexamen 
og  traadte  ind  i  Linjen  som  Sekondlieutenant,  blev  1849  Premier- 
lieutenant  og  blev  staaende  i  Krigsreserven  til  1858.  Efter  som 
Officer  at  have  faaet  dansk  Indfødsret  levede  han  flere  Aar  i  Kjø- 
benhavn som  Maler  og  udstillede  fra  1852.  Med  Oberstiieutenant 
Helgesens  Portræt  og  «En  Kavallerifægtning  ved  Rensborg»  vakte 
han  især  Opmærksomhed.  Han  ægtede  her  1852  Marie  Rantzau, 
der  dog  døde  allerede  1854.  I  1856  rejste  han  til  Nordamerika, 
deltog  paa  Nordstatemes  Side  i  Krigen  og  gik  1863  af  som  Oberst- 
iieutenant. I  1859  havde  han  i  New- York  ægtet  en  tysk  Dame, 
Christine  Zundorff.  Hans  vigtigste  Billede  i  Amerika  er  General 
Grant  og  hans  Generaler,  alle  til  Hest.  Fra  1875 — 79  var  han  i 
Norge  og  malede  der  de  4  Konger  af  Huset  Bemadotte  samt  30 
Portrætter  af  Søofficerer.  Fra  187^ — 82  var  han  atter  i  New- York, 
rejste  1882  til  Mexiko,  hvor  han  levede  nogle  Aar,  har  siden  paa 
ny  været  her  i  Kjøbenhavn  og  lever  nu  atter  i  Norge. 

C.  J.  Anker,  Norske  Frivillige  S.  9.  Weilbach,  Konstnerlex.    Ph,  WeUbach, 

Haussen,  Georg,  f.  1809,  Nationaløkonom,  er  Søn  af  Kj(9b- 
mand  i  Hamborg  Jiirgen  H.  (fra  Sundeved)  og  Elisabeth  f.  Witte 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Febr.  1893.  5 


Digitized  by 


Google 


66  Hanssen,  Georg, 

fra  Femern.  H.  fødtes  31.  Maj  1809,  studerede  i  Heidelberg  og 
Kiel,  hvor  han  1833  blev  Privatdocent,  og  kaldtes  derpaa  1834  til  at 
være  Sekretær  for  den  tyske  Afdeling  af  General-Toldkammer-  og 
KommercekoUegiet,  i  hvilket  han  bl.  a.  deltog  i  Forarbejderne  til 
Toldordningen  i  Hertugdømmerne  og  Oprettelsen  af  et  statistisk 
Bureau.  1837  blev  han  ordinær  Professor  i  politisk  Økonomi  og 
Statistik  i  Kiel,  men  kaldtes  1842  til  Universitetet  i  Leipzig,  1848 
til  Gøttingen,  1860  til  Berlin,  1869  igjen  til  Gøttingen.  H.s  Virk- 
somhed falder  saaledes  væsentlig  uden  for  Danmark,  men  hans 
videnskabelige  Arbejder  ere  ogsaa  i  den  senere  Del  af  hans  Liv 
komne  Danmarks  ældre  Provinser  til  gode.  H.s  første  Arbejder, 
cHistorisch- statist.  Darstellung  der  Insel  Fehmam»  (1832),  «Stati- 
stische  Forschungen  iib.  das  Herzogthum  Schleswig»  (1832 — ^35), 
«Das  Amt  Bordesholm*  (1842),  ere  blevne  fortsatte  med  en  lang 
Række  Monografier  især  af  agrarhistorisk  Indhold.  I  det  H.  fulgte 
de  af  Chr.  Olufsen  begyndte  Veje,  har  han  kastet  Lys  over  de 
germanske  Folks  gamle  Markforhold  i  disses  forskjellige  Former  og 
redegjort  for  senere  Tiders  Landhusholdning;  disse  ypperlige  Under- 
søgelser ere  samlede  i  «Agrarhistorische  Abhandlungen»  (2  Bind, 
1880 — 84),  hvortil  slutter  sig  hans  Skrift  «Die  Aufhebung  der  Leib- 
eigenschaft  in  Schleswig  u.  Holstein*  (1861).  H.  trænger  ind  i 
disse  Æmner  med  en  mærkelig  lagttagelsevne,  stor  Omhu  og  alsidig 
Indsigt;  hans  Embedsstilling  i  Kjøbenhavn  havde  efter  hans  eget 
Udsagn  tidlig  lært  ham  at  betragte  de  mange  økonomiske  Virk- 
somheder fra  et  almindeligere  Synspunkt.  Med  et  aabent  Blik  for 
reelle  Livsformer  undgaar  H.  al  uforsigtig  Generaliseren,  medens 
han  dog  samtidig  ved  sine  Studier  lægger  blivende  Grund  for 
videregaaende  Forskning.  H.  er  bleven  betegnet  som  den  største 
Realist  blandt  Nutidens  Økonomer;  hans  sunde  Omdømme  har  gjort, 
at  Regeringer  og  private  ofte  have  afæsket  ham  Betænkninger 
(saaledes  om  Anlægget  af  den  holstenske  Jærnbane).  H.  var  paa- 
virket af  Slesvig-Holstenismen  og  deltog  i  den  Uwe  Lomsenske 
Agitation ;  en  dansk  aflagde  dog  •  det  Vidnesbyrd  om  hans  Fore- 
læsninger i  Kiel,  at  «han  forstod  at  gjøre  dem  interessante  og  viste 
Retfærdighed  mod  Danskheden  i  Slesvig ». 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Jahrbb.  f.  National5ko- 
nomie  XXXV — VI.  Jahrb.  f.  Gesetzgeb.  im  Deutschen  Reich  1881.  Zeitschr. 
f.  die  gesammte  Staatswissensch.  XXXVII.       Johannes  C,  H.  R.  Stcensirup, 

Hanssen,  Hans  Peter,  1805 — 62,  Raadmand,  var  født  16.  Marts 
1805  i  Sønderborg,  hvor  Faderen,  Hans  H.,  var  Gjæstgiver  og  Kol- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hanssen,  Hans  Pet,  67 

lektør  ved  det  lille  Tallotteri.  H.,  almindelig  kaldet  Hans  Norsk 
ligesom  Faderen,  der  havde  handlet  paa  Norge,  var  Kjøbmand  (tog 
Borgerskab  1834)  og  blev  allerede  1838  deputeret  Borger.  1848 
valgtes  han  ved  Oprørets  Udbrud  til  Stadshauptmand  og  optraadte 
27.  Marts  i  den  samlede  Kommunalbestyrelse  saa  energisk  imod 
den  provisoriske  Regering,  at  denne  ingen  Fremgang  fik  i  Sønder- 
borg. H.  forestod  Organiseringen  af  den  alsiske  Landstorm,  blev 
1849  Raadmand  og  var  under  hele  Treaarskrigen  Kongens  bedste 
Tillidsmand  i  Sønderborg.  Han  beklædte  en  Mængde  Tillidshverv, 
sendtes  flere  Gange  til  Kongen  i  vigtige  Ærender  og  sad  i  Stæn- 
derne fra  1853  til  sin  Død,  13.  April  1862.  Han  ægtede  i.  (28.  Maj 
1830)  Cathrine  Spang  (f.  23.  Marts  181 2  f  i.  Maj  1849),  Datter  af 
Destillatør  S.  i  Sønderborg,  2.  Vilhelmine  Tide  fra  Kjøbenhavn 
(t  10.  Nov.  1859). 

niustr.  Tid.   1862,  Nr.  139.     Barfod,  Dansk  Rigsdagskal. 

JI,  R,  Hiort-Lorenzen, 

Haussen,  Lorens,  1750 — 1818,  Rektor,  var  født  27.  Febr.  1750 
i  Horsens,  hvor  Faderen,  Jens  H.,  var  Rektor,  indtil  han  1756  for- 
flyttedes til  Ribe.  Moderen,  Martha  f.  Lous,  Datter  af  Navigations- 
direktør  L.,  var  bekjendt  som  en  af  Datidens  lærdeste  Damer. 
H.  blev  Student  1767,  Hører  ved  Ribe  Skole  1770,  tog  theologisk 
Examen  1772  og  fortsatte  derefter  sin  Skolevirksomhed  i  Ribe. 
Paa  Grund  af  Faderens  tiltagende  Svagelighed  gik  Skolens  Styrelse 
efterhaanden  over  i  hans  Hænder;  1774  blev  han  Subrektor,  efter 
at  han  først  havde  imderkastet  sig  en  Magisterkonferens,  1775 
Konrektor,  1778  succederende  og  1782  virkelig  Rektor.  1807  blev 
han  Professor.  Han  var  anset  som  en  dygtig  Skolemand,  men 
gjorde  sig  tillige  bemærket  som  landøkonomisk  Forfatter  og  fik 
Landhusholdningsselskabets  Guldmedaille  for  en  Planteskole  af  Frugt- 
træer. 1814  tog  han  sin  Afsked  og  døde  21.  Sept.  1818.  Han  var 
gift  med  Anna  Jacobine  Tetens,  Datter  af  Biskop  Ped.  T.  i  Viborg. 

Dansk  Litteraturtid.  181 8,  S.  670  ff.    Erslew,  Forf.  Lex.      5".  M,  Gjellerup, 

Haussen,  Nis,  1808 — 66,  Journalist  og  Præst,  Søn  af  Kaadner 
og  Gjæstgiver  i  Øster  Højsted  ved  Tønder  Hans  Petersen  Thømi 
(f  21.  Febr.  1845,  77  Aar  gammel)  og  Anna  Kirstine  f.  Callesen 
(f  4.  Jan.  1827,  55  Aar  gammel),  var  født  i  Øster  Højsted  15.  Nov. 
1808  og  blev  1834  Student  fra  Haderslev  Latinskole.  Han  var  blandt 
de  første  til  i  Dagspressen  at  slaa  til  Lyd  for  Nødvendigheden  af 
at   hjælpe  det  danske  Sprog  op  af  den  Fomedrelsestilstand,   hvori 

Digitized  by  VjOOQIC 


58  Hansserty  Nis. 

det  i  Sønderjylland  var  nedsunket  baade  i  Retten,  i  Kirken  og  i 
Skolen,  skrev,  mest  under  Navnet:  «En  Bondesøn  fra  Tønder  Amt>, 
talrige  Artikler  herom  i  «Kjøbenhavnsposten»,  « Dansk  Folkeblade 
og  « Dannevirke »,  af  og  til  ogsaa  i  « Fædrelandet*,  og  virkede  tillige 
i  Trykkefrihedsselskabet  ved  livlige  og  kraftige  Foredrag  om  den 
sønderjyske  Sag.  Som  sit  Program  opstillede  han  i  et  Brev  til 
P.  H.  Lorenzen  af  7.  Juni  1839:  at  hindre  det  tyske  Forbunds  Ind- 
griben; at  bryde  Pressens  Lænker;  at  ophæve  Bankfællesskabet 
med  Holsten;  en  god  Kommunalforfatning  i  Byerne  og  paa  Landet; 
Skattelettelser  og  bedre  Fordeling  af  Skatterne;  Skattebevillingsret. 
1839  overtog  han  Ledelsen  af  en  nystiftet  Forening  i  Kjøbenhavn 
til  Udbredelse  af  dansk  Litteratur  i  Sønderjylland.  Gjennem  Stats- 
minister, Grev  Carl  Emil  Moltke,  der  hjalp  ham  til  at  tage  theo- 
logisk  Attestats  i  1841,  kom  han  i  Forbindelse  med  Christian  VIII 
og  foretog  i  1841  efter  dennes  Opfordring  flere  Rejser  gjennem 
Østslesvig,  hvorom  han  aflagde  nogle  udførlige  Beretninger  til 
Kongen,  navnlig  vedrørende  de  sørgelige  Sprogforhold.  1842  blev 
han  Lærer  og  1844  Adjunkt  ved  Aarhus  Kathedralskole  og  oprettede 
Aaret  efter  paa  Hastrup  i  Vejle  Amt  et  Landvæsensinstitut,  som 
han  dog  maatte  opgive  i  1848.  Han  blev  nu  Lærer  ved  Odense 
Realskole  og  fra  1849  tillige  Redaktør  af  «Fyns  Avis»,  1853  Sogne- 
præst til  Nørre  Felding  og  Tvis  i  Ribe  Amt  og  1859  Sognepræst 
til  Sottrup  i  Sundeved,  men  hans  Virkekraft  var  da  brudt  ved  en 
tiltagende  Sygelighed,  som  i  1864  friede  ham  for  at  blive  bortført 
som  Fange  med  andre  danske  Præster.  Han  døde  i  sit  Embede 
18.  Maj  1866.  23.  Sept.  1842  blev  han  i  Moltrup  Præstegaard  viet 
til  Eisabe  Cathrine  Metsch  (f.  24.  Sept.  1814),  Datter  af  Kjøbmand 
Martin  Rudolf  M.  i  Haderslev  og  Søster  til  Peter  Christian  Kochs 
Hustru. 

Sønderjydske  Aarbøger   1889,  S.  311  ff.     Erslew,  Forf.  Lex. 

H,  R,  Hiort- Lorenzen, 

Hanssen,  Peder  Tetens,  1780 — 1841,  historisk  Forfatter,  Søn 
af  ovennævnte  Rektor  Lorens  H.,  blev  født  i  Ribe  19.  Febr.  1780, 
Student  1798,  theologisk  Kandidat  1805,  Adjunkt  i  Ribe  1807, 
afskedigedes  1841  og  døde  faa  Dage  efter,  25.  Juli  1841.  25.  Okt. 
18 10  ægtede  han  Johanna  Diechmann  Loft  (f  1848),  Datter  af  Rek- 
tor P.  J.  Loft  i  Helsingør  og  S.  C.  f.  Diechmann.  H.  havde  stort 
Kjendskab  til  Ribe  Bys  nyere  Historie  og  har  udgivet  Efter- 
retninger   om    Ribe    Kathedralskole    1823    og    1825    samt    183 1    i. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hanssen,  Ped.  Tetens.  69 

Samling  af  de  « Efterretninger  angaaende  Byen  Ribe»  (om  Dom- 
kirken), der  efterfulgtes  af  de  bekjendte  Fortsættelser  af  Thorup  og 
Adler.  Han  var  en  stor  Børneven,  en  meget  mild  og  kjærlig 
Lærer. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Q^  Nielsen, 

Hanssøn,  Laurents,  f  o- 1557»  s.  Hansen,  Laurents  (ovfr.  S.  29). 

Hansted,  Birger,  f.  1848,  socialøkonomisk  Forfatter.  H.,  der 
er  Søn  af  Malermester  Chr.  J.  V.  H.  og  Sophie  f.  Harboe,  er  født 
i  Grenaa  21.  Okt.  1848  og  blev  Student  1867  fra  Randers  Skole. 
Efter  i  nogle  Aar  at  have  studeret  Theologi  drog  han  efter  den 
fransk-tyske  Krigs  Udbrud  til  Nordfrankrig  for  at  indtræde  i  Frem- 
medlegionen. Efter  Fredslutningen  studerede  han  under  mange 
Vanskeligheder  Mathematik  og  tog  i  1882  Magisterkonferens  i  dette 
Fag.  19.  Febr.  1887  ægtede  han  Julie  Marie  Frederikke  Muusmann 
(f.  i  Lemvig  13.  April  1854),  Datter  af  Kjøbmand  C.  M.  L.  M.  og 
Sophie  Marie  Frederikke  f.  Hansted.  —  H.  har  særlig  studeret 
Arbejderforhold  og  den  socialistiske  og  anarkistiske  Bevægelse. 
Foruden  en  Række  Artikler  til  Blade  og  Tidsskrifter  og  forskjellige 
Afhandlinger  har  han  skrevet  « Antisocialisten,  Haandbog  for  Fjen- 
der og  Modstandere  af  Socialismen*  (1888)  og  i  1890  paabegyndt  et 
større  Værk:  «Vort  Aarhundredes  Arbejderlovgivning  og  Arbejder- 
associationer*, hvoraf  Englands  Fabrik-  og  Værkstedlovgivning  fore- 
ligger trykt.  H,  Westergaard. 

Hansteen,  Christopher,  1784 — 1873,  Fysiker,  er  født  26.  Sept. 
1784  i  Christiania,  hvor  hans  Fader,  Johannes  Matthias  H.,  gift  med 
Anna  Cathrine  f.  Treschow,  var  Konsumtionsinspektør.  Han  blev 
sat  i  Kathedralskolen,  som  den  Gang  var  i  yderst  daarlig  Forfat- 
ning; man  kunde,  siger  H.,  blive  Student  næsten  uden  at  kunne 
skrive  og  regne.  Heri  foregik  der  dog  i  Aaret  1800  en  Forandring, 
i  det  der  ansattes  nye,  dygtige  Faglærere,  som  hver  havde  en  spe- 
ciel Videnskab  at  foredrage,  i  Steden  for  de  forrige  Hørere.  Især 
blev  det  af  Betydning  for  H.,  at  der  ved  Skolen  fandtes  en  sær- 
deles dygtig  Mathematiklærer,  H.  Rasmussen;  H.  lærte  derved  saa 
meget  Mathematik  i  de  2  sidste  Aar  af  sin  Skoletid,  som  var  for- 
nødent til  den  filosofiske  Examen. 

H.  blev  Student  1802  og  skulde  nu  rejse  til  Kjøbenhavn  for 
at  fortsætte  sine  Studier;  hans  Moder,  som  havde  været  Enke  siden 
1792,    kunde  ikke  understøtte  ham  længere,    da  det  meste  af  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


70 


Nansteen,  Christ 


Kapital,  Faderen  havde  efterladt  sig,  var  gaaet  tabt  ved  Formyn- 
derens Fallit;  heldigvis  tilfaldt  der  ham  paa  denne  Tid  en  Arv  paa 
2c»  Rdl.,  hvorved  han  blev  i  Stand  til  at  opholde  sig  i  Kjøbenhavn 
og  underkaste  sig  2.  Examen.  Ved  en  Landsmand  blev  han  ind- 
ført hos  den  rige  og  velgjørende  Farverenke  Madam  Møller,  Ør- 
stedemes  Tante,  hos  hvem  Oehlenschlåger  logerede;  især  blev 
Bekjendtskabet  med  H.  C.  Ørsted  af  Betydning  for  ham;  den 
Forbindelse,  som  de  her  kom  i  med  hinanden,  fortsattes  lige  til 
Ørsteds  Død.  H.  valgte  det  juridiske  Studium,  men  nødtes  snart 
til  at  tage  en  Plads  som  Hovmester  for  en  ung  Adelsmand,  der 
skulde  studere  i  Sorø;  det  lykkedes  ham  dog  ikke  at  opfylde  de 
Forventninger,  man  havde  stillet  til  ham,  hvilket  heller  ikke  er 
forunderligt,  da  H.  selv  næppe  var  20  Aar  gammel,  hans  Elev  19. 
Efter  iV«  Aars  Forløb  opgav  han  denne  Virksomhed;  da  han  havde 
brugt  de  opsparede  Penge,  var  han  1806  saa  heldig  at  blive  kaldet 
til  Lærer  i  Mathematik  ved  Latinskolen  i  Frederiksborg. 

Vel  var  det  hans  Agt  at  fortsætte  det  juridiske  Studium,  men 
han  fandt,  som  han  selv  siger,  ingen  Interesse  i  at  lære  at  kjende 
disse  vilkaarlige,  alene  for  Danmark  og  Norge  gjældende  Love. 
Derimod  bragtes  han  ved  et  Tilfælde  til  at  sysle  med  Konstruk- 
tionen af  Jordglober,  hvorved  hans  gode  mathematiske  Kundskaber 
kom  til  Nytte;  samtidig  modtog  Skolen  som  Gave  et  Par  svenske 
Glober,  paa  hvilke  der  var  afsat  nogle  magnetiske  Kurver;  disse 
tiltrak  sig  hans  Interesse  og  gave  den  ydre  Anledning  til  hans 
betydningsftilde  magnetiske  Undersøgelser. 

Det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab  stillede  181 1  følgende 
Prisopgave:  «Kan  man  forklare  alle  Jordens  magnetiske  Særsyn  af 
en  enkelt  Magnetaxe,  eller  nødes  man  til  at  antage  flere  ?»  Prisen 
blev  tilkjendt  H.,  som'  i  sin  Afhandling  paaviste  Nødvendigheden 
af  at  antage,  at  der  var  2  Magnetaxer.  Dette  gav  tillige  Anledning 
til,  at  han  1813  blev  udnævnt  til  Lærer  ved  det  nyoprettede  norske 
Universitet;  samtidig  hermed  fritoges  han  for  sit  Embede  i  Frede- 
riksborg og  fik  Tilladelse  til  at  opholde  sig  et  Aar  i  Kjøbenhavn 
for  at  forberede  sig  til  den  nye  Virksomhed.  Her  ægtede  han 
15.  Maj  1814  Johanne  Cathrine  Andrea  Borch  (f.  14.  Juli  1787 
t  23.  Dec.  1840,  Datter  af  Thrønderen  Professor  C.  A.  Borch,  s.  II, 
499),  med  hvem  han  var  bleven  forlovet  under  sit  Ophold  i  Sorø. 
14.  Juli  1814  afsejlede  han  med  sin  Hustru  fra  Kjøbenhavn  i  en 
hurtigsejlende  Kaperlugger.  Rejsen  var  forbunden  med  ikke  ringe 
Fare:  fra  dansk  Side  var  det  under  Livsstraf  forbudt  at  begive  sig 


Digitized  by  VjOOQIC 


ffamteen,  ChrisU  yi 

til  Søs  til  Norge;  værre  var  det  dog,  at  Norges  Kyster  vare  blo- 
kerede af  engelske  og  svenske  Krydsere.  Tæt  ved  Kysten  bleve 
de  anholdte  af  en  engelsk  Fregat,  som  dog  tillod  dem  at  fortsætte 
Rejsen. 

I  Følge  den  oprindelige  Bestemmelse  skulde  H.  være  Lektor 
i  anvendt  Mathematik;  snart  (4.  Marts  1816)  blev  han  udnævnt  til 
Professor.  Med  denne  Stilling  forbandt  han  dog  en  stor  Mængde 
andre  Hverv.  Kort  efter  sin  Ankomst  til  Christiania  fik  han  et 
Observatorium  i  et  teglhængt  Lysthus,  som  1833  ombyttedes  med 
en  tidssvarende  Bygning;  han  var  en  virksom  Deltager  i  Arbejdet 
for  den  geodætiske  Opmaaling,  først  som  Meddirektør  og  senere 
som  Direktør,  indtil  1872.  Som*  saadan  deltog  han  paa  Norges 
Vegne  i  den  store,  i  1852  afsluttede  russisk-svensk-norske  Gradmaa- 
ling.  Efter  Adskillelsen  fra  Danmark  maatte  der  tages  Bestemmelser 
om  Maal-  og  Vægtforholdene,  saa  meget  mere  som  Grundlaget  for 
de  danske  Enheder  var  usikkert.  Ogsaa  dette  Arbejde  tilfaldt 
natiurlig  H.  Af  forskjellige  andre  Kommissioner  var  H.  et  virk- 
somt Medlem;  han  var  saaledes  Medlem  af  Tilsynskomiteen  for 
private  Forsørgelses-  og  Understøttelsesselskaber  og  Medlem  af 
Direktionen  for  den  kgl.  Kunst-  og  Tegneskole. 

H.s  Hovedinteresse  var  dog  bestandig  Jordmagnetismen.  Penge- 
væsenets daarlige  Tilstand  i  Danmark  havde  hindret  Udgivelsen  af 
hans  Prisafhandling.  Kongen,  Carl  Johan,  tilstod  ham  nu  et  Laan 
til  Udgivelsen  af  Afhandlingen,  som  udkom  paa  Tysk  1818  under 
Titel:  «Untersuchungen  uber  den  Magnetismus  der  Erde»,  i.  Del. 
Det  var  hans  Hensigt,  at  2.  Del  skulde  indeholde  Undersøgelser 
over  Nordlyset;  Hensynet  til  det  store  Tab,  som  Udgivelsen  af 
I.  Del  skaffede  ham,  skjønt  Kongen  eftergav  ham  det  meste  af 
Laanet,  hindrede  ham  dog  i  at  afslutte  Værket,  i.  Del  er  i  øvrigt 
et  meget  anseligt  Værk  i  4to,  650  Sider  med  Kobbertavler  og 
Adas.  Han  behandler  deri  kritisk  det  den  Gang  foreliggende 
Materiale  over  Jordmagnetismen  og  undersøger  experimentalt  Magne- 
tismens Fordeling  i  en  Magnet  og  Magnetens  Virkning  paa  en  Pol 
og  paa  en  anden  Magnet;  det  er  de  samme  Methoder,  som  snart 
efter  i  Gauss'  Hænder,  men  under  Paavirkning  af  H.s  Forarbejder, 
uddannedes  til  en  høj  Grad  af  Fuldkommenhed.  Dernæst  under- 
søges, om  Jordmagnetisme  kan  forklares  ved  Antagelse  af  en  eller 
2  Magneter  i  Jordens  Indre;  til  sidst  behandles  Magnetnaalens 
daglige  Bevægelser. 

Man  havde  tidligere  væsentiig  indskrænket  sig  til  at  bestemme 


Digitized  by  VjOOQIC 


72 


Hansteen,  Christ. 


Misvisningens  Størrelse;  H.  lagde  nu  stor  Vægt  paa  Intensitetens 
Bestemmelse.  Da  de  forskjellige  Iagttagere  havde  benyttet  forskjellige 
Enheder  til  Sammenligning,  navnlig  Intensiteten  i  Paris  og  London, 
foretog  H.  1819  paa  egen  Regning  en  Rejse  til  de  nævnte  Hoved- 
stæder^ for  at  gjøre  sammenlignende  Iagttagelser;  som  Enhed  for 
alle  Intensitetsmaalinger  anvendte  H.  den  mindste,  af  Humboldt  i 
Peru,  iagttagne  Intensitet.  Ved  Hjælp  af  det  Materiale,  han  fra 
forskjellige  Sider  fik  samlet,  udgav  han  nu  1826  det  første  nogen- 
lunde fuldstændige  Kort  over  Intensiteten.  I  en  Aarrække  kan  H. 
siges  at  have  staaet  i  Spidsen  for  alle  jordmagnetiske  Undersøgelser; 
alle  Iagttagelser  bleve  sendte  til  ham  som  til  et  almindeligt  Kontor 
for  magnetiske  Iagttagelser,  hvor  de  bleve  beregnede  og  i  Masser 
sammenstillede  og  bekjendtgjorte.  Desuden  gjorde  H.  selv  flere 
Rejser  for  at  samle  Iagttagelser,  saaledes  i  182 1  til  Bergen,  1824 
gjennem  Jylland  til  Berlin  og  1825  over  Throndhjem  og  Tomeå  til 
Finland. 

Efter  H.s  Mening  maatte  Jorden  have  4  magnetiske  Poler, 
det  vil  sige  Punkter,  i  hvilke  Intensiteten  er  Maximum;  paa  den 
nordlige  Halvkugle  findes  den  ene  Pol  i  det  nordostlige  Amerika; 
den  anden,  den  svagere  Pol,  maatte  efter  hans  Beregninger  ligge 
i  Sibirien.  Da  Kong  Carl  Johan  1822  opholdt  sig  i  Christiania, 
forestillede  H.  ham,  hvor  vigtigt  det  var  at  faa  denne  Hypotheses 
Rigtighed  paavist;  ogsaa  Stortinget  gik  beredvillig  ind  paa  Planen, 
og  i  Maj  1828  tiltraadte  han  Rejsen  i  Forening  med  Lieutenant 
Due.  I  Petersborg  sluttede  Geologen  Erman  fra  Berlin  sig  til 
Rejseselskabet.  Rejsen  gik  over  Moskov,  Kasan,  Jekaterinburg  til 
Irkutsk;  der  fra  sejlede  H.  ad  Jenisei  og  dens  Bifloder  til  Tiun- 
kansk,  som  ligger  tæt  ved  den  nordlige  Polarkreds.  Hjemrejsen 
foretoges  over  Omsk,  Orenburg  til  Astrakan;  der  fra  drog  han 
over  Petersborg  og  Stockholm  hjem  til  Christiania;  Rejsen  varede 
over  2  Aar.  Det  videnskabelige  Udbytte  af  Rejsen,  som  i  enhver 
Henseende  svarede  til  Forventningerne,  har  han  nedlagt  i  det  af 
ham  i  Forening  med  Lieutenant  Due  udgivne  Værk:  «Resultate 
magnetischer,  astronomischer  u.  meteorologischer  Beobachtungen* 
(Chra.  1863).  Desuden  finder  man  i  hans  « Rejseerindringer  >  (Chra. 
1859)  en  overordentlig  interessant  og  velskreven  Beretning  om  hans 
personlige  Oplevelser  paa  Rejsen. 

H.  har  udgivet  en  Lærebog  i  Geometri  (Chra.  1836),  hvori 
han  i  flere  Henseender  i  Fremstillingen  er  afveget  fra  det  sædvan- 
lige; derved  blev  han  indviklet  i  en  litterær  Fejde  med  sin  Kollega 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hansteen,   Christ. 


73 


Professor  Holmboe,^  som  førtes  med  en  Del  Bitterhed  fra  begge 
Sider.  I  sin  « Lærebog  i  Mekanikken*  (Chra.  1836 — 38,  2  Dele) 
behandler  han  paa  Grundlag  af  egne  Undersøgelser  udførlig  en 
Del  ballistiske  Opgaver.  I  øvrigt  har  H.  til  norske  og  udenlandske 
Tidsskrifter  leveret  en  stor  Mængde  Afhandlinger,  mest  angaaende 
Magnetisme,  Nordlys  og  Meteorologi  i  det  hele  taget;  ogsaa  om 
mange  andre  Anliggender  har  han  fundet  Anledning  til  at  udtale  sig. 

26.  Okt.  1856  fejrede  han  sit  50  Aars  Embedsjubilæum ,  ved 
hvilken  Lejlighed  han  fra  alle  Sider  modtog  Tilkjendegivelser  af 
den  Højagtelse,  han  i  sit  lange  og  virksomme  Liv  havde  erhvervet 
sig;  Universitetet  lod  i  Dagens  Anledning  præge  en  Guldmedaille. 
Han  var  Medlem  af  en  stor  Mængde  videnskabelige  Selskaber  og 
stod  i  Forbindelse  med  de  fleste  af  Samtidens  fremragende  Natur- 
forskere. 1861  erholdt  han  efter  Ansøgning  Afsked  med  en  Pension, 
der  af  Hensyn  til  hans  store  Fortjenester  ansattes  til  1500  Sp.  Dir. 
Han  døde  15.  April  1873  og  blev  begravet  paa  Universitetets  Be- 
kostning. 

Hansteen,  Reise-Erindringer.     Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex. 

C  Christiansen. 

Harald,  — 1018,  Konge,  Søn  af  Svend  Tveskjæg  og  Gunhild, 
hvem  Svend  senere  forskød  (VI,  304);  strax  efter  Faderens  Død 
førte  H.  og  hans  Broder  Knud  (d.  store)  Gunhild  tilbage  til  Dan- 
mark. H.  var  af  sin  Fader  indsat  til  Konge  i  Danmark  og  næg- 
tede at  dele  Magten  med  Knud,  hvorimod  han  ydede  ham  Hjælp 
til  Gjenerobringen  af  England.  H.  døde  1018,  næppe  mere  end 
20  Aar  gammel. 

J.  Steenstnip,  Normannerne  III,  278  f.  308  f.  435  f. 

Johannes  C,  H.  R.  Steenstrup, 

Harald  Harefod,  — 1040,  Konge,  Søn  af  Knud  den  store 
og  Ælfgifii  «den  northamptonske».  Da  Knud  ægtede  Emma  1017, 
fjæmede  han  Ælfgifu  og  hendes  Søn.  H.  var  i  nogen  l'id  indsat 
som  Konge  i  Danmark  med  l'horkil  den  høje  som  Hjælper  og 
Værge  ved  sin  Side;  senere  opholdt  han  sig  i  England.  Ved  Knuds 
Død  (1035)  sluttede  de  nordlige  Provinser  og  Sømændene  i  London, 
der  udgjorde  den  dansksindede  Del  af  Landet,  hvem  Knuds  engelsk- 
nationale Politik  havde  mishaget,  sig  sammen  om  H.,  medens  Land- 
hæren og  de  sydlige  Provinser  anerkjendte  Hardeknud.  Da  dennes 
Ankomst  til  Landet  forhaledes,  medens  Ælfgifu  ved  Gaver  og  lok- 
kende Gjæstebud  stræbte  efter  at  drage  Hardeknuds  Venner  over 


Digitized  by  VjOOQIC 


>7^  Harald  Harefod. 

til  sig,  valgtes  H.  1037  til  hele  Englands  Konge,  hvorefter  Emma 
joges  ud  af  Landet.  H.s  Kongedømme  blev  dog  kun  kortvarigt, 
i  det  han  efter  et  længere  Sygeleje  døde  i  Oxford  17.  Marts  1040; 
han  begravedes  i  Westminster.  H.  synes  at  have  været  ærgjerrig 
og  voldsom  af  Karakter,  og  det  fortælles  om  ham,  at  han  fandt 
mere  Behag  i  Jagt  og  Hunde  end  i  Kirkegang. 

Freeman,  Norman  Conquest  I.  Dictionary  of  National  Biography  XXIV. 
Steenstrup,  Normannerne  III.  Johannes  C.  H.  R,  Steensirup. 

Harald  Hen  (Hein),  — 1080,  Konge.  H.  var  uægte  Søn  af 
Svend  Estridsen  og  deltog  sammen  med  sin  Broder  Knud  og  sin 
Svigerfader,  Jarl  Asbjørn,  i  Toget  til  England  1069  (I,  354).  Efter 
Svends  Død  toges  han  1076  paa  Isøre  Ting  til  Konge,  efter  at  han 
først  havde  givet  Folket  Tilsagn  om  visse  Love;  Valget  foranledigede 
dog  Uroligheder,  og  nogle  af  hans  Brødre  droge  misfornøjede  til 
Olaf  Kyrre  i  Norge.  Tilnavnet  Hen,  der  betyder  en  blød,  ofte  i 
Olje  indsmurt  Hvæssesten,  som  man  bærer  i  sit  Bælte,  blev  givet 
ham  paa  Grund  af  hans  noget  sløve  og  umeddelsomme,  men  dog 
godmodige  Gemyt,  som  let  fandt  sig  i,  at  andre  raadede  over 
ham.  Imidlertid  maa  de,  som  ledede  ham,  have  været  dygtige 
Mænd,  hvad  der  fremgaar  af  hans  Loves  Anseelse  —  de  forlangtes 
senere  bekræftede  af  de  danske  Konger  ved  deres  Valg  —  saa  vel 
som  af  andre  Forhold,  t.  Ex.  den  bedre  Ordning  og  hele  nationale 
Fod,  hvorpaa  Møntvæsenet  bragtes  ind.  H.  døde  17.  April  1080 
og  begravedes  i  Dalby  Kirke  i  Skaane;  en  her  bevaret  Ligsten, 
som  Traditionen  har  henført  til  H.,  er  fra  en  langt  senere  Tid. 

Ræder,  Svend  Estridsen  og  hans  Sønner  S.  273  f.  A.  D.  Jørgensen,  Den 
nord.  Kirkes  Grundlæggelse  S.  746  f.      Olrik,    Konge  og  Præstestand  I,  205  f. 

Johannes  C  H,  R.  Steenstrup, 

Harald  (Thorkilsen),  — 1042,  Jarl,  Søn  af  Thorkil  den  høje, 
blev  gift  med  Knud  den  stores  Søsterdatter  Gunhild.  Knud  ind- 
satte 1028  H.  til  Landestyrer  over  Danmark  og  de  vendiske  Be- 
siddelser. Da  Magnus  den  gode  efter  Hardeknuds  Død  (Juni  1042) 
vandt  Danmarks  Trone,  maa  H.  være  bleven  anset  for  en  farlig 
Medbejler;  i  hvert  Fald  lod  den  sachsiske  Hertugsøn  Ordulf,  der 
var  gift  med  Magnus'  Søster,  H.  myrde  13.  Nov.  1042,  da  han 
efter  en  Pilegrimsfart  til  Rom  drog  gjennem  Holsten. 

Johannes  C,  H,  R,  Steenstrup. 

Harald  Kesja,  — 1135,  Kongesøn,  var  Slegfredsøn  af  Erik 
Ejegod  og  født  længe  før.   Faderen  blev  Konge.     Da  Erik  stod  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harald  Késja.  yc 

Begreb  med  at  drage  ud  paa  sin  Pilegrimsfærd,  indsatte  han  H.  til 
Rigsforstander  (1102).  H.  var  en  kraftig  Kriger,  som  med  Færdig- 
hed svang  sin  «Kesje»,  det  svære,  bredbladede  Spyd;  saaledes 
maa  han  have  faaet  sit  Tilnavn  «Kesja»  i  Lighed  med  andre 
Krigere,  der  nævntes  efter  deres  Kesje,  Spyd  eller  Sværd.  Men 
tillige  viste  han  sig  som  en  uædel  Person,  hvem  Magten  var  en 
kjærkommen  Anledning  til  Ran  og  Vold.  Asser,  som  netop  i 
denne  Tid  blev  Ærkebisp,  skulde  være  hans  Medstyrer,  men  havde 
ingen  Indflydelse  paa  ham.  H.  blev  almindehg  hadet,  og  da  Bud- 
skabet om  Erik  Ejegods  Død  kom  til  Danmark  (1104),  var  der 
ingen,  der  ønskede  ham  til  Konge;  man  valgte  hans  Farbroder 
Niels.  H.s  Byrd  gav  ham  dog  en  fremragende  Plads  blandt  Dan- 
marks Stormænd,  og  han  ægtede  Ragnhild,  Datter  af  den  afdøde 
norske  Konge  Magnus  Barfod  og  Stifdatter  af  den  danske  Dronning 
Margrethe  Fredkulla.  Ligesom  sin  yngre  Broder  Knud  (Lavard) 
deltog  han  i  Niels'  ulykkelige  Tog  mod  Venderknésen  Henrik; 
haardt  saaret  blev  han  ved  Ljutka  paa  Skjold  baaren  ud  af  Kamp- 
tummelen. Hvad  man  ellers  hører  om  hans  Færd  under  Niels* 
svage  Styrelse,  gjør  ham  ikke  Ære.  Frækt  fortsatte  han  sin  Røver- 
færd. Fra  Borgen  ved  Roskilde  Havn,  hvor  han  vistnok  havde 
Sæde  soiti  Kongens  Høvding,  plyndrede  han  trindt  omkring.  Særlig 
gik  det  ud  over  Roskildes  driftige  Borgere,  indtil  disse  i  deres  For- 
bitrelse droge  mod  H.  og  tvang  ham  til  at  flygte.  Ogsaa  mod  sin 
egen  Broder  Erik  (Emune)  viste  han  Overmod  og  Hensynsløshed. 
Under  Paaskud  af,  at  Erik  var  avlet  i  Ægteskabsbrud,  nægtede 
han  ham  Del  i  Fædrenegodset;  Erik  hærgede  da  hans  Gaarde  og 
bragte  Godset  til  Amakke,  vistnok  tæt  ved  det  nuværende  Nyborg, 
men  maatte  snart  efter  flygte  for  H.;  denne  frygtede  imidlertid  et 
nyt  Overfald  af  Erik  og  satte  derfor  Ild  paa  det  af  sit  eget  Gods, 
som  han  ikke  kunde  føre  med  sig.  Deres  Broder  Knud  Lavard, 
der  var  Danmarks  Hertug  og  ypperste  Mand,  stævnede  nu  myndig 
dem  begge  for  sig  og  dømte,  at  Erik  havde  Ret  til  at  træde  i  Arv 
efter  deres  Fader.  Ogsaa  ved  Usædelighed  gjorde  H.  sig  berygtet; 
hans  Hustru  maatte  døje  hans  mange  Friller  og  hans  Slegfredsønner, 
som  man  betragtede  som  en  opvoxende  Røveryngel.   . 

Efter  Knud  Lavards  Drab  (7.  Jan.  1131)  fremstod  H.  ganske 
vist  paa  Tinge  som  Anklager  mod  Niels  og  Magnus,  men  udfoldede 
ikke  stor  Kraft  for  at  hævne  den  myrdede  Broder.  Erik  blev  der- 
imod strax  Fører  for  dem,  der  rejste  sig  til  Hævn.  Vel  skal  han 
af  Hensyn  til  H.  have  afslaaet  Kronen ;  men  inden  Aaret  var  omme. 


Digitized  by  VjOOQIC 


^6  Harald  Kesja. 

lod  han  sig  hylde,  og  H.  harmedes  over  at  se  sig  forbigaaet  for 
sin  yngre  Broder.  Med  sine  ældste  Sønner,  Bjørn  Jæmside  og 
Erik  Diakon,  fulgte  han  dog  endnu  i  1132  Erik  paa  Toget  til 
Jylland  og  var  med  i  den  heldige  Kamp  ved  Sejrø;  men  efter 
Eriks  Nederlag  ved  Onsild  og  hans  Hugt  fra  Jylland  gik  han  over 
paa  Niels*  Side,  hvorimod  hans  2  Sønner  fremdeles  stode  blandt 
Eriks  tro  Mænd.  For  at  kunne  optage  Kampen  mod  sin  Broder 
befæstede  H.  nu  Borgen  ved  Roskilde  stærkere;  men  tyske  Haand- 
værkere  fra  Roskilde  lavede  Blider  for  Erik,  Stenene  knuste  H.s 
stærke  Forsvarstaam,  han  selv  undslap  med  Nød  og  næppe  til 
Jylland,  og  Borgen  blev  lagt  i  Grus.  Paa  Borgstedet  har  man 
fundet  en  nedgjemt  Sølv-  og  Guldskat  sammen  med  en  Mængde 
af  den  Tids  Mønter.  Da  Niels  efter  Slaget  ved  Værebro  fordrev 
Erik  fra  Danmark  (1133),  tog  H.  grusom  Hævn  over  Tyskerne  i 
Roskilde;  men  Rygtet  om  deres  Lemlæstelse  bragte  den  tyske 
Kejser  Lothar  i  Harnisk,  saa  at  Magnus  Nielsen  maatte  afværge 
Stormen  ved  ydmygende  Underkastelse.  H.  var  med  i  det  sidste 
Slag  i  Borgerkrigen,  ved  Fodevig  i  Skaane.  Her  fældede  Erik 
Emune  Magnus  og  tilføjede  Niels  et  frygteligt  Nederlag  (4.  Juni  1 134). 
I  Kampen  mistede  H.  sin  Søn  Magnus,  men  under  store  Farer 
undslap  han  selv  tillige  med  Kong  Niels.  Nu  gik  det  i  ilsom  Flugt 
vest  paa  gjennem  hele  Landet.  Undervejs  gjorde  Niels  H.  til 
Medkonge;  men  hans  Lykke  blev  kun  stakket.  Ganske  vist  var 
han  klog  nok  til  ikke  at  følge  den  gamle  Konge  til  Slesvig,  og 
efter  hans  Drab  lod  han  sig  hylde  af  Jyderne  og  tog  Ophold  i 
Egnen  om  den  gamle  Kongsgaard  Jelling.  Men  uventet  drog 
Erik  i  Begyndelsen  af  1135  trods  Is  og  Frost  imod  ham,  over- 
rumplede ham  i  Skiping  (Skibed)  ved  Vejle  Aa  og  lod  paa  Stedet 
sin  egen  Broder  halshugge.  Allerede  Aaret  før  havde  han  for- 
smædelig ladet  hans  ældste  Sønner,  Bjørn  og  Erik  Diakon,  drukne 
i  Slien,  og  det  skjønt  de  ikke  havde  fulgt  H.  i  hans  Frafald,  men 
blot  havde  raadet  deres  Fader  at  forlade  Danmark.  I  Skiping  tog 
Erik  H.s  øvrige  Sønner  til  Fange;  kun  Oluf  undkom  for  senere  at 
optræde  som  Tronkræver  og  volde  ny  Borgerkrig.  Erik  bluedes 
nu  ikke  ved  at  gjennemføre  Udryddelsen  af  H.s  Æt.  Han  førte 
H.s  8  Sønner  med  sig  øst  paa  og  lod  nogle  Skaaninger  sætte  dem 
over  til  en  0,  hvor  de  bleve  myrdede  og  kastede  i  en  Grube. 
Deres  Navne  vare  Sivard,  Erik,  Svend,  Niels,  Harald,  Benedict, 
Mistivint  og  Knud.     Foruden   de  12  Sønner,    hvis  Navne  kjendes. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harald  Kesja.  ^y 

havde  H.   endnu  haft  3  andre.      I  Følge  Sagaerne  vare   Magnus, 
Oluf,  Harald  og  Knud  ægtefødte. 

H.  Olrik,  Knud  Lavard.  Hans   Olrik. 

Harald  Skrænk,  — 1182 — ,  Kongeætling.  Da  den  skaanske 
Almue  fik  Nys  om  Valdemar  Fs  Død  (1182),  fornyede  den  strax 
det  Oprør,  som  nylig  var  blevet  dæmpet.  Ærkebiskop  Absalon  og 
flere  Stormænd  maatte  forlade  Skaane.  For  at  faa  en  Høvding 
indkaldte  Oprørerne  H.  fra  Sverige.  Han  kaldes  blot  dansk  Konge- 
ætling; men  alt  tyder  paa,  at  han  var  Søn  af  Oluf,  Harald  Kesjas 
Søn,  der  i  sin  Tid  med  Hjælp  fra  Sverige  havde  gjort  sig  til  Konge 
i  de  skaanske  Lande.  Ogsaa  H.  blev  støttet  af  den  svenske  Konge, 
Knud  Eriksen,  og  Jarlen  Birger  Brosa,  som  begge  have  været  i 
Slægt  med  ham.  Paa  den  høje  Byrd  nær  fattedes  ijnidlertid  H. 
alt,  hvad  der  skaber  en  Høvding,  c  Det  er  ikke  godt  at  vide, 
om  Sverige  havde  størst  Skam  af  at  sende  ham  eller  Skaane  af  at 
modtage  ham»,  siger  Saxo.  Lunds  Borgere  sloge  deres  Porte  til 
for  ham,  Kongens  og  Absalons  Hærmænd  sejrede  ved  Lommeaa, 
trods  heftig  Modstorm,  over  Oprørernes  Skarer,  og  H.  maatte  snart 
efter  sammen  med  Almuens  Leder,  Aage,  flygte  til  Sverige  (1183). 
Et  nyt  Oprør  var  ved  at  udbryde;  men  Absalon  fik  Bønderne  talt 
til  Rette,  og  paa  Tinge  dømte  Stormændene  H.  fredløs.  Da  Kong 
Knud  Valdemarsen  kort  efter  kom  til  Skaane,  bleve  H.s  Tilhængere 
straffede  med  Pengebøder.  Hans  egen  Optræden  havde  været  uden 
Ære;  Øgenavnet  «Skrænk»  (o:  Bag)  s)aies  at  have  været  en  lidet 
høvisk,  men  vel  fortjent  Spot  over  hans  snarlige  Flugt.     Hans  Olrik, 

Harboe,  Andreas,  1648 — 1706,  Officer,  blev  født  8.  Maj  1648 
i  Christiania,  hvor  hans  Fader,  Christopher  H.  (f  1652  som  Tolder 
ved  Svinesund),  da  var  Bogholder  ved  Kommissariatshuset;  Moderen, 
Ursula  Andreasdatter  Kaal  (Kohl),  var  en  kjøbenhavnsk  Borgerdatter. 
Efter  i  4  Aar  at  være  oplært  ved  Kjøbenhavns  Tøjhus  blev  A.  H. 
1669  iwc<i  Bibeholdelse  af  sin  Løn  som  Fyrværker  sendt  udenlands 
for  yderligere  at  uddanne  sig  og  var  Artillerikapitajn  i  Vilhelm  af 
Oraniens  Tjeneste,  da  han  ved  den  skaanske  Fejdes  Udbrud  blev 
kaldt  hjem.  Under  Krigen  blev  han  meget  ben3rttet  som  Chef  først 
for  Haandværkerkompagniet,  siden  for  det  « store  Reserve-  og  Felt- 
artilleri*. Han  deltog  bl,  a.  i  Belejringerne  af  Helsingborg  1676 
og  Baahus  1678  og  steg  hurtig  til  Major  (Jimi  1676)  og  Oberstlieute- 
nant  (Marts  1677).     Efter  Freden  blev  han  sendt  til  Holsten  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


yg  Harboe,  Andr, 

højstkommanderende  Officer  ved  den  derværende  Artilleristyrke, 
som  samledes  i  et  Korps  under  hans  Befaling.  Tillige  organiserede 
og  kommanderede  han  et  Feltartilleri,  for  hvilket  der  var  særlig  Brug 
i  denne  Landsdel,  hvor  man  i  en  Aarrække  saa  at  sige  stadig  var 
paa  Feltfod.  1682  udnævntes  han  til  Oberst,  1693,  efter  Ratzeburgs 
Indtagelse,  til  Generalmajor.  Han  var  derhos  1690 — 98  Komman- 
dant i  GlUckstadt,  indtil  sidstanførte  Aar  det  holstenske  Artilleris 
Stabskvarter  blev  forlagt  til  Rensborg.  H.  havde  haft  væsentlig 
Del  i  denne  Fæstnings  Ud\4delse  paa  holstensk  Grund  (Neuwerk) 
og  byggede  sig  her  en  anselig  Gaard,  den  senere  Kommandant- 
bolig. Hvad  der  imidlertid  særlig  maa  fremhæves,  er  den  Virk- 
somhed, han  i  disse  Aar  udfoldede  som  Konstruktør,  en  Virksom- 
hed, som,  skjønt  den  ikke  længere  kan  eftervises  i  Enkelthederne, 
maa  have  været  ret  betydelig,  siden  det  første  Kalibersystem,  vi 
have  haft,  og  som  i  flere  Menneskealdre  derefter  saa  at  sige  var 
det  eneste  her  i  Landet,  bærer  Navn  efter  ham. 

Endnu  under  Felttoget  i  Holsten  1700  fimgerede  H.  som 
Kommandør  for  Artilleriet,  men  hermed  sluttede  hans  Tjeneste  ved 
dette  Vaaben,  om  han  end  først  5  Aar  senere  formelig  fratraadte 
Chefsposten  over  det  holstenske  Korps.  I  Efteraaret  1700  sendtes 
han  som  næstkommanderende  med  Hjælpetropperne  til  Sachsen, 
1701  til  Flandern  som  Generalmajor  over  Infanteriet  af  det  til  Sø- 
magterne  overladte  Korps  samt  Chef  for  2.  Bataillon  af  sjællandske 
Infanteriregiment.  I  de  2  paafølgende  Felttog  deltog  han  i  Kam- 
pene om  forskjellige  Fæstninger;  saaledes  kommanderede  han 
25.  Avg.  1703  Stormen  paa  Huy.  25.  Juni  1704  udnævntes  han  til 
Generallieutenant  og  Chef  for  det  i  kejserlig  Tjeneste  staaende 
danske  Korps,  hvis  i.  Infanteriregiment  han  samtidig  overtog  i  Steden 
for  sin  Bataillon.  Et  halvt  Aar  senere  fik  han  det  hvide  Baand. 
Korpset,  som,  da  H.  modtog  det,  laa  i  Vinterkvarter  omkring 
Regensburg,  blev  næste  Sommer  ført  til  Ungarn,  hvor  det  indlem- 
medes i  den  Hær,  der  skulde  dæmpe  Opstanden  under  Ragoczy. 
Efter  med  stor  Hæder  at  have  deltaget  i  Slagene  ved  Waagfloden 
(11.  Avg.)  og  ved  Somlyo  eller  Zsibo  (11.  Nov.),  hvilket  sidste  i 
Hovedsagen  gjorde  Ende  paa  Krigen,  bleve  de  danske  Tropper 
lagte  i  Kvarter  i  Transsylvanien,  hvor  de  døjede  meget  ondt  som 
Følge  af  Wiener-Hoffets  Uefterrettelighed  i  Pengesager.  I  Sommeren 
1706  blev  Korpset  beordret  tilbage  til  Tyskland,  men  H.  naaede 
ikke  saa  vidt;  29.  Juli  blev  han  ved  Egereth,  ikke  langt  fra  Gross- 
wardein,    dræbt  ved  et  Vaadeskud   af  sin  egen  Skildvagt,    medens 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harboe,  A$uir,  yg 

han  sad  til  Bords  med  sine  Officerer.  Hans  Lig  blev  ført  hjem 
og  hviler  i  en  prægtig  Marmorkiste  i  Roskilde  Domkirke. 

H.,  der  sammen  med  Jens  Harboe  (s.  ndfr.)  1684  havde  faaet 
Adels-  eller  Vaabenbrev,  efterlod  sig  kun  en  Datter.  Han  havde 
1678  ægtet  en  Datter  af  Dr.  Peter  Biilche  (III,  273),  Anna  B.,  der 
var  Enke  efter  Landsdommer  Jesper  Sørensen  Hjort;  hun  levede 
efter  Generalens  Død  i  mange  Aar  i  Rensborg. 

Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  V.  jy.   ^.  Harbou, 

Harboe,  Christine,  o.  1682 — 1735,  Gehejmeraadinde,  Legat- 
stifterinde.  Christine  Fuiren,  Datter  af  Baron  Diderik  F.  (V,  487), 
ægtede  28.  Marts  1703  ndfr.  anførte  Gehejmeraad  Jens  Harboe,  efter 
hvem  hun  allerede  7.  Febr.  1709  blev  Enke.  En  omhyggelig  Op- 
dragelse og  Undervisning  havde  gjort  denne  ualmindelig  begavede 
Kvinde  til  en  særdeles  dannet  Dame,  der  med  levende  Interesse 
for  litterære  Sager  forbandt  Sans  for  Omgang  med  lærde  og  be- 
gavede Mænd.  Mest  vide  vi  i  saa  Henseende  om  hendes  Forhold 
til  Chr.  Falster,  der  jævnlig  besøgte  hende  paa  Støvringgaard  og  i 
mange  Retninger  havde  en  betydelig  Støtte  i  hende,  hvorom  hendes 
velskrevne  og  fornøjelige  Breve  til  ham  vidne.  Ved  Siden  af  de 
litterære  Beskæftigelser  forsømte  hun  ikke  at  tage  sig  af  de  prak- 
tiske Opgaver;  som  Ejerinde  af. Støvringgaard  og  Søndervang  viste 
hun  stor  Dygtighed  i  Bestyrelsen  af  sine  Godser,  og  hun  hjalp  ofte 
ved  sin  Klogskab  Bønderne  ud  af  Prokuratorernes  Garn;  dertil  var 
hun  godgjørende  paa  en  forstandig  Maade  •  og  imderstøttede  uop- 
fordret mange  trængende.  Til  sine  sidste  Dage  bevarede  hun  et  godt 
Helbred,  indtil  hun  1734  begyndte  at  skrante;  hun  besøgte  derfor 
Badene  i  Aachen,  hvorfra  hun  i  Følgeskab  med  en  Del  Bekjendte, 
Herrer  og  Damer,  gjorde  en  Rejse  gjennem  Frankrig  og  England, 
som  hun  havde  faaet  Lyst  til  at  se.  Aaret  efter,  just  som  hun 
kom  tilbage  fra  en  Inspektionsrejse  til  Støvringgaard,  blev  hun  syg 
i  Kjøbenhavn  og  døde  24.  Nov.  1735.  « Blandt  Mænd  og  lærde 
var  hun  lærd  og  behagelig  og  blandt  Fruentimmer  Kone  og  en 
fornuftig,  vis  og  højagtet  Husmoder*,  siger  en  samtidig  om  hende; 
som  Bevis  paa  hendes  ualmindelige  Kundskaber  anføres,  at  hun 
var  hjemme  i  Latin,  Tysk,  Fransk  og  Italiensk.  Allerede  flere  Aar 
før  sin  Død  havde  den  barnløse  Frue  taget  Bestemmelse  om  sin 
Formues  Anvendelse  i  Fremtiden;  først  Dagen  før  sin  Død  naaede 
hun  at  underskrive  Fundatserne  for  det  Harboeske  Fruekloster  i 
Kjøbenhavn   og  Støvringgaard  Jomfrukloster,    til  hvilke  udmærkede 


Digitized  by  VjOOQIC 


3o  Harboe,   Christine. 

Stiftelser   hun    legerede   saa   godt   som   hele  sin   meget  betydelige 

Formue,  der  herved  er  bleven  til  stor  Velsignelse  for  mangfoldige. 

Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  V.     C.  Bruun,  Falsteriana  S.  64  ff.     C.  Bruun, 

Kjobenhavn  III,   170.  Q,  jr.  Wad, 

Harboe,  Frederik  Ludvig  Carl,  1758 — 181 1,  Søofficer,  Søn 
af  Justitsraad,  Postmester  i  Hamborg  Frederik  Carl  H.  (f.  17 16 
f  1768)  og  Christine  Magdalene  f.  Jacobi  (f  1804),  er  født  21.  Jan. 
1758  i  Hamborg,  indtraadte  i  Marinens  Tjeneste  som  Sekondlieute- 
nant  1777  og  avancerede  1785  til  Premierlieutenant,  1789  til  Kapi- 
tajnlieutenant,  1797  til  Kapitajn,  1809  til  Kommandørkapitajn.  23 
Aar  gammel  førte  han  1781  det  fragtede  Koffardiskib  « Prinsen  af 
Bevem»,  som  førte  Orlogsflag,  til  Middelhavet,  hvor  det  i  Forbin- 
delse med  Fregatten  «St.  Thomas*  havde  en  Mission  hos  Dejen  af 
Algier.  Efter  Hjemkomsten  gik  han  til  Vestindien,  overtog  Kom- 
mandoen over  Snaven  c  Lærken*  og  udmærkede  sig  ved  sine  hel- 
dige Kampe  mod  Sørøvere,  i  hvilken  Anledning  han  erholdt  Kapi- 
tajnlieutenants  Gage.  1791  og  92  var  han  beskæftiget  ved  Sø- 
opmaalingen  i  Kattegat  og  opdagede  her  flere  farlige  Grunde.  1797, 
medens  han  var  Chef  for  Vagtskibet  i  Store  Bælt,  udbrød  en  stor 
Ildebrand  i  Nyborg,  hvor  han  med  stor  Dygtighed  deltog  i  Red- 
ningsarbejdet. Aaret  efter  var  H.  Chef  for  Vagtskibet  paa  Helsingørs 
Red,  Fregatten  «St.  Thomas*,  og  havde  her  Lejlighed  til  at  lægge 
sin  Konduite  for  Dagen  i  et  Konfliktspørgsmaal  med  nogle  engelske 
Orlogsmænd,  der  ulovlig  havde  bemægtiget  sig  et  norsk  Handels- 
skib. Efter  nogle  andre  Togter  1  1799  og  1800  blev  H.  ved  Fjendt- 
lighedernes Udbrud  1801  ansat  som  Chef  for  Orlogsskibet  « Sjælland*, 
henhørende  under  den  af  Olfert  Fischer  kommanderede  flydende 
Defension  paa  Kjøbenhavns  Red;  han  deltog  med  Hæder  i  Slaget 
2.  April,  kæmpede  tappert  mod  de  2  engelske  Linjeskibe  «Defiance* 
og  €  Ganges*,  men  maatte  til  sidst  give  tabt,  efter  at  180  Mand  vare 
dræbte  eller  saarede  og  Skibet  dertil  yderst  forskudt.  Efter  for- 
gjæves  at  have  prøvet  paa  at  frelse  « Sjælland*  ved  at  kappe 
Tovene  og  drive  nord  efter  maatte  han  omsider  stryge  Flaget; 
omtrent  samtidig  ophørte  imidlertid  Slaget,  og  H.,  der  stadig  havde 
haft  sin  Vimpel  vajende,  nægtede  da  at  overgive  sig.  I  Nattens 
Løb  bleve  de  saarede  bragte  i  Land,  Kanonerne  fornaglede  og 
Krudtet  kastet  over  Bord;  da  Englænderne  den  paafølgende  Morgen 
kom  tilbage  for  at  sætte  sig  i  Besiddelse  af  Skibet,  forlod  H.  dette 
og   bragte   lykkelig   hele  Besætningen  ind  til  Trekroner.     Ved  sin 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harboe t  Fred,  Ludv.  Carl.  '  gj 

kjække  Optræden  havde  han  i  den  Grad  vundet  sit  Mandskabs 
Hengivenhed,  at  det  senere  paa  Dagen  samledes  uden  for  hans 
Bolig  og  gav  ham  et  rungende  Hurra.  Efter  paa  ny  at  have 
været  beskæftiget  nogle  Aar  ved  Søopmaalingen  udnævntes  han 
1810  til  Indrulleringschef  og  Overlods  i  Slesvig,  hvor  hans  daadrige 
Liv  endtes  ved  et  apoplektisk  Anfald  29.  Sept.  181 1.  —  H.  blev  i 
Juli  1795  gift  ^^^  Marie  Kallager,  Datter  af  Generalavditør  K.; 
hun  døde  1846.  C.  With. 

Harboe »  Henrik  Christian »  1728 — 1813,  Officer,  er  født 
18.  Nov.  1728  paa  ViUingstad  i  Røken  i  Norge  og  er  Søn  af 
Oberst  for  nordenfjældske  Dragonregiment  Christian  Frandsen  H. 
(f.  1684  t  1753)  og  Mechtele  Kirstine  f.  Berg.  H.  blev  Landkadet 
1740,  Fændrik  i  fynske  (senere  Kronprinsens)  Infanteriregiment  1747, 
Sekondlieutenant  i  Regimentet  s.  A.  og  udnævntes  efter  Ansøgning 
i  Anledning  af  Faderens  Død  1753  til  Kapitajn  i  4.  søndenfjældske 
Dragonregiment.  Han  synes  at  have  været  en  stridbar  og  voldsom 
Natur  og  •  førte  ikke  noget  exemplarisk  Ungdomsliv,  men  forinden 
sin  Udnævnelse  til  Major  1766  karakteriseres  han  af  sin  Regiments- 
chef som  «en  habil  Officer,  af  god  Exterieur  og  Konduite »,  og 
senere  var  han  en  i  vide  Kredse  højt  skattet  og  anset  Mand.  1769 
blev  H.  forsat  til  3.  søndenijældske  (senere  oplandske)  Dragonregi- 
ment, hvor  han  forblev  staaende  i  42  Aar  og  avancerede,  1779  til 
Oberstlieutenant,  1788  til  Oberst,  1790  til  Chef  for  Regimentet,  1794 
til  Generalmajor  af  Kavalleriet,  1810  til  Generallieutenant  og  1811 
til  General,  i  det  han  samtidig  stilledes  å  la  suite  og  fratraadte 
Kommandoen  over  Regimentet.  Paa  Indstilling  fra  Prins  Christian 
August,  der  satte  stor  Pris  paa  H.,  hædrede  Frederik  VI  ham  1809 
med  Kommandørkorset  af  Danebrog,  og  1812  fik  han  Storkorset. 
Han  døde  paa  Sandvoldgaard  paa  Hedemarken  2.  Juni  1813. 

S,  A,  Sørensen. 

Harboe,  Jens,  1646— 1709,  Overkrigssekretær,  Broder  til  oven- 
nævnte Andreas  H.  (f  1706),  blev  født  i  Helsingør  1646  (døbt 
6.  Nov.).  Faderen  var  da  Ridefoged  paa  Kronborg,  og  Sønnen 
begyndte  sin  Embedsbane  i  en  lignende  Stilling,  i  det  han  efter 
Anbefaling  af  Amtmand  Enevold  Parsberg,  i  hvis  Tjeneste  han 
havde  staaet,  1669  beskikkedes  til  Ridefoged  over  Kongens  Godser 
Frydendal  og  Kongsdal.  1674  blev  han  Notarius  publicus  i  Kjøben- 
havn,  et  Embede,  han  « frasagde  sig»  1677,  men  allerede  Aaret 
forud  var  han  traadt  ind  i  den  militære  Administration,  i  det  han 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Febr.  1893.  6 

Digitized  by  VjOOQIC 


82  Harboe,  Jens. 

efter  Landskrones  Erobring  havde  overtaget  Forretningerne  som 
Kommissarius  i  denne  Fæstning.  Her  virkede  han  endnu,  da  han 
lo.  Avg.  1678  blev  kaldet  til  Krigssekretær. 

H.s  Tiltrædelse  af  denne  Post  betegner  et  Vendepunkt  i 
Hærens  og  Flaadens  øverste  Styrelse,  som  i  Enevældens  første  Tid 
var  lagt  i  Hænderne  henholdsvis  paa  et  Krigs-  og  et  Admiralitets- 
kollegium,  men  som  nu  gik  over  til  at  blive  en  Kabinetsstyrelse. 
Kongen  blev  «sin  egen  Krigs-  og  Marineminister »:  han  traf  per- 
sonlig Bestemmelse  selv  i  ubetydelige  Spørgsmaal  Krigsmagten 
vedrørende.  Herved  blev  H.s  Stilling  som  Krigssekretær  eller, 
som  han  fra  1688  kaldtes,  Overkrigssekretær  en  ganske  anden  end 
hans  Forgængers.  Denne  havde  været  Kollegiernes  Protokol-  og 
Expeditionssekretær;  H.  blev  Kongens  militære  Kabinetschef,  der 
forelagde  Kongen  alle  militære  Sager,  modtog  hans  Bestemmelse  i 
disse  og  udfærdigede  de  deraf  flydende  Expeditioner,  til  Dels  under 
sin  egen  Haand.  Personal-  og  Kommandosager  forberedtes  i  hans 
eget  Bureau  (Krigskancelliet).  Han  var  derhos  ordentligvis  Depu- 
teret i  Generalkommissariatet,  der  behandlede  de  økonomiske  An- 
liggender, og  Medlem  af  de  Kommissioner,  der  jævnlig  nedsattes 
til  Overvejelse  af  særlige  Spørgsmaal. 

Ogsaa  i  Sager,  der  laa  uden  for  det  militære,  benyttede 
Kongen  H.s  administrative  og  finansielle  Indsigt,  navnlig  fra  1691 
i  de  vigtige  Kommissioner  i  Raadstuen  for  Slottet.  Men  fra  samme 
Tidspunkt,  som  hans  Virksomhed  saaledes  udvidedes  til  nye  Om- 
raader,  maatte  han  bestaa  en  haard  Kamp  for  at  hævde  sig  i  sit 
egentlige  Embede.  I  Begyndelsen  af  1692  maatte  nemlig  Over- 
rentemester  Peter  Brandt  (III,  10)  vige  Pladsen  for  C.  S.  v.  Plessen, 
og  i  den  Strid,  der  alt  længe  havde  staaet  mellem  «Meklenborgeme» 
og  «Oversekretæreme»,  d.  e.  Hoffets  og  Administrationens  Spidser, 
sank  herved  Vægtskaalen  stærkt  til  Fordel  for  de  førstnævnte,  der 
nu  havde  faaet  en  af  deres  egne  og  tilmed  en  betydelig  Personlig- 
hed i  Spidsen  for  en  af  Statsstyreisens  vigtigste  Grene.  Plessen, 
der  i  det  hele  kun  daarlig  harmonerede  med  de  borgerlig  fødte 
Oversekretærer,  ønskede  særlig  at  faa  H.  fjæmet,  fordi  den  imder 
ham  indførte  Forretningsgang  hindrede  Plessen  som  Finansernes 
Chef  i  at  faa  Indseende  med  Militærvæsenet,  og  hans  Bestræbelser 
gik  derfor  ud  paa  atter  at  faa  dette  henlagt  under  en  Kollegial- 
styrelse, hvis  Sager  saa,  ligesom  de  civile  Kollegiers,  skulde  fore- 
drages Kongen  i  Konseillet.  Flere  Gange  lod  det  til,  at  denne 
Plan  skulde  lykkes,    til  andre  Tider  til,    at  H.,    der  til  sidst  synes 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harboty  Jens,  83 

at  være  gaaet  over  fra  Forévar  til  Angreb,  skulde  fortrænge  Plessen 
fra  Rentekammeret.  Saa  længe  Christian  V  levede,  henstod  Kam- 
pen dog  uafgjort,  men  ved  Tronskiftet  maatte  H.  opgive  Kampen 
og  trække  sig  tilbage  til  Privatlivet.  Ved  sin  hovmodige  Optræden 
havde  han  skafifet  sig  mange  Fjender  og  blandt  dem  ikke  blot 
flere  af  den  nye  Konges  nærmeste  fortrolige,  men  ogsaa  denne  selv, 
hvis  Ønsker  han,  saa  længe  han  kun  var  Kronprins,  havde  frmdet 
det  ufornødent  at  tage  Hensyn  til.  Plessen  havde  derfor  let  ved 
strax  at  faa  H.  afløst  med  en  af  sine  Venner,  Chr.  Lente. 

I  21  Aar  havde  H.  beklædt  sit  vigtige  Embede.  De  fra  den 
skaanske  Krig  hjemvendte,  mere  eller  mindre  løst  forbundne  og 
uensartet  organiserede  Afdelinger  vare  i  dette  Tidsrum  sammen- 
arbejdede til  en  staaende  Hær,  og  de  Dele  af  denne,  som,  rigtig- 
nok i  fremmed  Tjeneste,  deltoge  i  Tidens  Krige,  indlagde  sig  al 
Ære.  Ogsaa  Flaaden,  hvis  første  Flagmand  Niels  Juel  var  i  næsten 
hele  Perioden,  var  holdt  i  god  Stand,  og  begge  Værns  øverste 
Styrelse  var  bragt  i  et  fast  Spor,  fra  hvilket  der  imder  de  næste 
3  Konger  kun  skete  en  væsentlig  Forandring  ved  Oprettelsen  af  et 
særligt  Oversekretærembede  for  Flaaden.  En  vigtig  Del  af  Æren 
herfor  maa  tilskrives  H.  « Droit  et  diligent»  var  den  Devise,  han 
havde  valgt  som  Ridder  af  Danebrog;  ved  Retskaflfenhed  og  Flid 
havde  han  vundet  sin  Konges  Tillid,  og  alle  Vidnesbyrd  om  den 
Maade,  hvorpaa  han  benyttede  sin  Indflydelse  hos  den  let  paa- 
virkelige  Christian  V,  stemme  med  de  Ord,  som  denne  paa  sit 
Dødsleje  henvendte  til  H.:  «I  har  handlet  som  en  ærlig  Mand  I  > 
Beviser  paa  Kongens  Naade  vare  ogsaa  i  rigeligt  Maal  blevne  ham 
til  Del.  Han  var  efterhaanden  stegen  til  Admiralitetsraad  (1680), 
Krigsraad  (1682),  Etatsraad  (1684)  og  Gehejmeraad  (1695);  ^'^^  var 
bleven  hædret  med  et  Adelsbrev  eller  maaske  rettere  Vaabenbrev 
(1684)  og  med  Danebrogsordenen  (1693),  og  endelig  havde  Kongen 
skjænket  ham  et  Gods,  først,  som  det  synes,  i  den  sekvestrerede 
gottorpske  Andel  af  Slesvig,  senere  i  det  oldenborgske,  hvor  han 
1689  oprettede  en  Domæne  til  et  Riddergods  for  H.  imder  Navn 
af  Hoveneck.  —  I  Danmark  besad  H.  af  Jordegods  kun  Sønder- 
vang, som  hans  2.  Hustru  arvede;  han  ejede  en  Gaard  paa  Øster- 
gade i  Kjøbenhavn  og  kjøbte  af  Magistraten  en  større  Grund  uden 
for  Østerport,  hvor  han  anlagde  en  Have,  der  i  lang  Tid  bar  hans 
Navn.  Det  bør  ogsaa  nævnes,  at  han  tog  livlig  Del  i  industrielle 
og  kommercielle  Foretagender;  navnlig  satte  han  mange  Penge  i 
Skibsparter.      Han    blev   herved    en    meget   velhavende    Mand    og 

Digitized  by  VjOOQIC 


8^  Harboe,  yens. 

maatte  gjentagende  komme  Statskassen  til  Hjælp  med  betydelige 
Forstrækninger. 

H.  var  2  Gange  gift:  i.  (1682)  med  Karen  v.  Meulengracht 
(f.  29.  Juni  1655  f  28.  Jan.  1702),  Datter  af  Hans  v.  M.  til  Svend- 
strup;  2.  (28.  Marts  1703)  med  Christine  Baronesse  Fuiren  (s.  ovfr. 
S.  79),  hvis  Stiftelser  ogsaa  have  bevaret  H.s  Navn  for  Efterverdenen. 
Derimod  efterlod  han  ved  sin  Død,  7.  Febr.  1709,  ikke  Børn. 

Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  V.  Jf,  W.  Harbou, 

Harboe,  Johanne  Christine,  1763 — 1843,  Forfatterinde,  født 
i  Kolding  4.  Nov.  1763;  Datter  af  Generalkrigskommissær  Joh. 
Eskild  de  Falsen  og  Sophie  Amalie  f.  de  Falsen;  gift  med  Oberst- 
lieutenant  ved  det  holstenske  Rytteri  Jul.  Chr.  Harboe,  som  var 
bosat  i  Haderslev  (f  1813).  Hun  udgav  i  i78oeme  2  Lystspil: 
« Juliane  od.  die  Belohnung  der  Tugend»  og  «Allzuviel  an  einem 
Tage»  samt  «Moralisches  Allerlei».  Hun  døde  som  Enke  (i  Ha- 
derslev?) 9.  Marts  1843. 

Kordes,  Schlesw.-Holst.  Schriftsteller-Lex.  C,  A.  Nissen, 

Harboe,  Ludvig,  1709 — 83,  Biskop,  Kirkehistoriker,  var  en 
slesvigsk  Præstesøn  fra  Broager  i  Sundeved,  hvor  han  fødtes 
16.  Avg.  1709.  Hans  Fader,  Provst  Johannes  H.,  døde  som  Jubel- 
lærer 1757;  Moderen  hed  Marie  f.  Petersen  og  var  selv  barnefødt 
i  Broager  Præstegaard.  Efter  en  grundig  Hjemmeimdervisning  blev 
H.,  18  Aar  gammel,  sendt  til  Gymnasiet  i  Hamborg,  hvor  han  op- 
holdt sig  i  2  Aar,  studerede  derefter  ved  Universiteterne  i  Rostock, 
Wittenberg  og  Jena  og  kom  efter  en  videre  Udenlandsrejse  hjem 
til  Broager  1732.  Her  fortsatte  han  sine  theologiske  Studier,  indtil 
han  1735  rejste  over  til  Kjøbenhavn.  Hele  H.s  Dannelse  og  hans 
akademiske  Studier  havde  været  tyske;  men  snart  efter  sin  Ankomst 
til  Kjøbenhavn  satte  han  sig  med  Iver  ind  i  Studiet  af  Danmarks 
Historie  og  blev  dens  grundige  Kjender  og  Dyrker.  Han  vandt 
den  lærde  H.  Grams  Yndest  og  blev  Huslærer  hos  Præsten  Rohn 
ved  St.  Petri  Kirke.  Til  Dels  efter  Grams  Opfordring  begyndte 
han  1738  i  Forening  med  Langebek  at  udgive  «Dånische  Bibliothek 
od.  Sammlung  von  alten  u.  neuen  gelehrten  Sachen  aus  Dannemark ». 
Øjemedet  var  dels  at  give  Udlandet  fornøden  Efterretning  om  de 
litterære  Forhold  i  Danmark,  dels  at  levere  Biografier  af  afdøde  og 
dalevende  lærde.  H.  og  Langebek  naaede  at  faa  udgivet  3  Bind; 
men  Samlingen  fortsattes  derefter  af  Flensborgeren  O.  H.  Moller, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harboe,  Ludv.  85 

medens  dog  ogsaa  de  følgende  Bind  indeholde  flere  Afhandlinger 
af  H.,  som  kun  ved  sin  Bortrejse  fra  Danmark  forhindredes  i  selv 
at  fortsætte  Udgivelsen.  Det  var  ogsaa  i  Aaret  1738,  at  H.  be- 
gyndte sin  Gjeming  som  Præst,  i  det  han  udnævntes  til  tysk  Ka- 
pellan ved  Garnisonskirken  i  Kjøbenhavn.  Da  Kastelskirken  samme- 
steds paa  denne  Tid  blev  opført,  blev  han  tillige  den  første  Præst 
ved  denne  et  halvt  Aar  efter  (1739). 

General-Kirkeinspektionskollegiet  havde  imidlertid  ønsket,  at  der 
skulde  sendes  en  Visitator  til  Island  for  at  skaffe  paalidelig  Oplys- 
ning om  Landets  kirkelige  Forhold  og  for  at  fremme  det  kirkelige 
Liv  paa  Øen  ved  at  bringe  Katekisationer  i  Gang,  indføre  Kon- 
firmationen og  Pontoppidans  Forklaring  m.  m.  Til  dette  Embede 
blev  H.  udset.  Han  tiltraadte  Rejsen  i  Sommeren  1741,  forsynet 
med  Fuldmagt  som  Landets  øverste  gejstlige  Øvrighed  og  med  en 
udførlig  Instrux  fra  Kirkekollegiet.  Efter  8  Ugers  Sejlads  kom  han 
til  Holiun,  hvor  Bispestolen  den  Gang  var  ledig.  Han  holdt  strax 
Provstemøde  for  at  sætte  sig  ind  i  Forholdene,  og  saa  snart  Aars- 
tiden  tillod  det  det  følgende  Foraar,  begyndte  han  flittig  at  visitere. 
Det  havde  fra  Begyndelsen  kun  været  Tanken,  at  hans  Ophold  paa 
Island  skulde  vare  højst  et  Par  Aar;  men  da  Biskoppen  i  Skal- 
holt døde  1743,  ønskede  han  selv  at  udstrække  Visitatsen  ogsaa  til 
Skalholt  Stift,  hvad  der  gjæme  tilstodes  ham.  Den  tidligere  Rektor 
i  Skalholt  J6n  Thorkelsson,  som  muligvis  havde  givet  Anledning  til 
hele  Foretagendet  ved  under  sit  Ophold  i  Kjøbenhavn  at  henlede 
Kirkekollegiets  Opmærksomhed  paa  de  sørgelige  Forhold  i  hans 
Hjem,  tjente  som  Tolk  og  Notar  under  hele  Rejsen.  H.  blev  — 
hvad  der  ikke  er  at  undres  over  —  ved  sin  Ankomst  til  Island 
modtaget  med  Mistro  og  ikke  synderlig  Velvilje;  men  lidt  efter 
lidt  vandt  han  baade  Præsters  og  Menigheders  Tillid,  og  det  lyk- 
kedes ham  at  faa  afskaflet  adskillige  Misbrug  og  indført  Forbed- 
ringer; en  Række  Forordninger  1742 — ^45  om  Kirke-  og  Skole- 
væsenet i  Island  (om  Skriftemaal,  Hustugt,  Ægteskab  m.  m.)  vidner 
om  det  flittige  Arbejde,  han  fik  udrettet;  de  skylde  alle  H.  deres 
Fremkomst.  Hans  Navn  har  den  Dag  i  Dag  en  god  Klang  i 
Island.  I  sit  senere  Liv  viste  han  sig  ogsaa  altid  som  Islændernes 
Velynder  og  ydede  dem  Tjenester,  naar  Lejlighed  gaves.  Reskriptet 
af  4.  Maj  1759  til  Islands  Biskopper,  at  der  aarlig  fra  hvert  Stift 
skulde  sendes  et  ungt  Menneske  til  Danmark  for  at  uddannes  i  en 
af  Sjællands  Latinskoler  og  der  understøttes  med  Stipendier,  har 
ogsaa  H.  til  Ophavsmand. 


Digitized  by  VjOOQIC 


86  Harboe,  Ludv, 

H.s  Ophold  paa  Island  kom  til  at  vare  over  4  Aar.  Men 
allerede  1743  var  han  bleven  udnævnt  til  Biskop  i  Throndhjem, 
dog  saaledes,  at  Visitatsen  paa  Island  hverken  skulde  fremskyndes 
eller  afkortes  af  den  Grund.  Han  kom  først  tilbage  til  Kjøbenhavn 
i  Efteraaret  1745  og  havde  med  sig  en  img  Islænder,  der  var 
bleven  hans  Yndling  og  Plejesøn,  den  senere  Konferensraad,  Dr. 
juris  Jon  Erichsen  (IV,  535).  Efter  at  være  bleven  bispeviet  drog 
han  afsted  til  Throndhjem,  hvortil  han  ankom  i  Juli  1746,  men 
allerede  forinden  han  naaede  Stiftsstaden,  havde  han  visiteret  i 
adskillige  Bygder.  H.  var  ivrig  for  at  fiaa  indført  de  nye  Be- 
stemmelser om  Almueskolevæsenet,  men  mødte  stærk  Modstand  og 
mange  Bryderier  hos  Befolkningen.  I  sine  Indberetninger  til  Kirke- 
kollegiet paataler  han  ogsaa  flere  usømmelige  Folkeskikke,  som  gik 
i  Svang,  og  som  han  havde  Møje  med  at  faa  bekæmpet.  Kun  2 
Aar  virkede  H.  i  Throndhjems  Stift,  men  fik  dog  berejst  den 
største  Del  af  Stiftet  og  naaede  helt  op  til  Vardøhus.  1748  drog 
han  tilbage  til  Kjøbenhavn  og  ægtede  11.  Sept.  s.  A.  Biskop 
Herslebs  Datter  Frederikke  Louise  H.  (f.  20.  Juli  1720  f  24.  Dec. 
1780,  jvfr.  Jonge,  Kjøbenhavns  Beskr.  S.  191).  Nogle  Maaneder 
forinden  var  han  bleven  adjungeret  sin  Svigerfader  som  Medhjælper  i 
Sjællands  Stift,  og  ved  hans  Død  1757  blev  han  hans  Efterfølger 
som  Sjællands  Biskop;  1756  var  han  bleven  Generalkirkeinspektør. 
1766  udnævntes  han  til  Konfessionarius  og  viede  8.  Nov.  s.  A. 
Kong  Christian  VII  og  Caroline  Mathilde,  hvem  han  ogsaa  salvede 
I.  Maj  1767.  Paa  Grund  af  Svagelighed  fik  han  1782  sin  Sviger- 
søn N.  E.  Balle  adjungeret  i  Bispeembedet,  hvorfor  Folkevittigheden 
talte  om  Arons  Sorg  over,  at  Ypperstepræsteembedet  var  blevet 
arveligt  paa  Spindesiden.  Men  H.  var  allerede  stærkt  bøjet  af 
Sygdom,  og  han  naaede  ikke  selv  at  bispevie  Balle,  men  døde 
15.  Juni  1783  efter  en  lang  og  hæderlig  Virksomhed. 

H.  faar  almindelig  Ros  for  sit  milde,  velvillige  og  rettænkende 
Væsen;  men  hans  Bispetid  indeholder  for  Kirkens  Vedkommende 
ingen  store  Begivenheder  eller  Kampe;  det  er  ligesom  Vindstille 
forud  for  den  kommende  Storm.  Fritænkeriet  bredte  sig  i  de 
højere  Klasser,  aandelig  Sløvhed  og  Uvidenhed  i  Almuen.  Re- 
geringen havde  sin  særlige  Opmærksomhed  rettet  paa  Skoleunder- 
visningen og  paa  Reformer  ved  Gudstjenesten.  Det  er  H.,  der 
har  konciperet  Forordningen  af  25.  Maj  1759,  der  nærmere  præ- 
ciserer Bestemmelserne  om  Konfirmationen.  Ved  Kirkekollegiets 
Betænkning  over  adskillige  Helligdages  Afskaffelse  var  det  H.s  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harbot,  Ludv.  87 

Grev  Thotts  Votum,  der  fik  Lovskraft  i  Forordningen  af  26.  Okt. 
1770;  naar  2.  Helligdag  paa  de  store  Fester  opretholdtes,  støttede 
H.  dette  af  Hensyn  til,  at  Tjenestefolk,  der  ej  kunde  komme  i 
Kirke  den  første  Dag,  dog  kunde  komme  der  den  anden.  —  Den 
Pontoppidanske  kjæmefulde  Salmebog  fra  1740  kunde  ikke  mere 
tiltale  de  « oplystes*  Smag.  H.  og  Ove  Høegh-Guldberg  fik  da  i 
Febr.  1777  Ordre  til  at  sammentræde  i  en  Kommission  for  at  ud- 
arbejde en  mere  tidssvarende  Samling  Salmer.  Guldberg  udførte 
vel  det  meste  Arbejde  derved,  og  Fru  B.  C.  Boyes  (II,  569)  Poesier 
gave  Samlingen  sit  Karaktermærke.  Salmebogen  udkom  1778  og 
befaledes  indført  i  Kjøbenhavn  fra  Advent  1781,  1786  i  samtlige 
Kjøbstæder  og  1791  overalt  paa  Landet;  men  den  naaede  aldrig 
saa  vidt  og  kom  heller  ikke  til  at  udøve  nogen  virkelig  Indflydelse 
i  Menigheden,  da  den,  selv  hvor  den  allerede  var  indført,  hurtig 
igjen  blev  fortrængt. 

Som  Forfatter  er  H.  mere  Historiker  end  Theolog.  Han  har 
givet  værdifiilde  Bidrag  til  Islands  og  Norges  Kirkehistorie  i  «Då- 
nische  Bibliothek*  og  « Danske  Magasin ».  Af  det  danske  Viden- 
skabernes Selskab  var  han  Medlem  og  leverede  i  dettes  Skrifter 
Afhandlinger  om  Reformationen  i  Island.  Til  Zwergs  « Sjællandske 
Kleresi*  skrev  han  Fortale  (1757)  og  udarbejdede  hertil  en  udførlig 
Afhandling  om  den  bekjendte  Kalvinist  Johan  a  Lascos  Ophold  i 
Danmark  imder  Christian  III.  Afhandlingen  er  ogsaa  udgivet  sær- 
skilt og  oversat  paa  Tysk.  Desforuden  har  man  af  H.  flere  kirke- 
lige Lejlighedstaler  og  en  Mindetale  over  Biskop  Hersleb.  Hans 
Prædikener  roses  af  Samtiden  som  dygtige  og  kjæmefulde;  men 
hans  Organ  var  hult  og  firastødende.  —  Han  var  en  stor  Bogelsker 
og  ejede  et  kostbart  og  sjældent  Bibliothék;  her  i  fandtes  en  be- 
tydelig Samling  Manuskripter,  indsamlede  bl.  a.  imder  hans  Ophold 
i  Island  og  Norge.  Da  han  rejste  fra  Norge,  medtog  han  en  Del 
af  sin  Stiftskistes  bedste  Indhold.  Af  Luthers  Skrifter  ejede  han 
en  temmelig  fuldstændig  Samling  Originaludgaver,  hvilken  Samling 
var  grundlagt  af  Gram  og  af  hans  Svigerfader,  Hersleb. 

Pontoppidan,  Annales  eccles.  Dan.  IV,  232  fF.  Zwergius,  Siellandske  Cle- 
risie  S.  397  ff.  P.  Pétursson,  Hist.  eccles.  Islandiæ  S.  455  ff.  Daae,  Throndhjems 
Stifts  gcistl.  Hist.  S.  164  ff.    Nyerup,  Lit.  Lex.  A.  Jantzen, 

Harbou,  Andreas,  1726 — 98,  Officer,  Søn  af  Major  ved  hol- 
stenske Infanteriregiment  Poul  Matthias  H.  (f.  1692  f  1745)  og 
Christiane  Charlotte  f.  Grubbe  (døbt  1697  f  1752),  født  i  Kirkerup 


Digitized  by  VjOOQIC 


88  HarboUf  Andr. 

(ved  Slagelse)  i6.  Sept.  1726,  indtraadte  1743  som  Fændrik  i  oven- 
nævnte Regiment,  men  overgik  1747  til  Livgarden  til  Fods,  hvor 
han  1749  blev  Sekondlieutenant,  1757  Premierlieutenant,  1763  Kapi- 
tajnlieutenant  og  s.  A.  Kapitajn  (med  Anciennitet  i  Infanteriet  fra 
1761).  Efter  20  Aars  Tjeneste  i  Garden  blev  han  1767  udnævnt 
til  Major  i  oldenborgske  Infanteriregiment,  men  umiddelbart  efter 
forsat  til  danske  Livregiment  til  Fods.  Denne  Forsættelse  til  den 
næst  Garden  fornemste  Infanteriafdeling  betød,  at  H.  var  velset  ved 
Hove  og  sandsynligvis  tillige,  at  han  ansaas  for  en  dygtig  og  vel 
instrueret  Officer,  hvilken  Antagelse  bestyrkes  ved,  at  han  1773, 
da  det  paa  Grund  af  Generalmajor  Henrik  Gudes  (VI,  272)  til- 
tagende Svagelighed  blev  nødvendigt  at  ansætte  en  næstkomman- 
derende ved  Landkadetkompagniet,  valgtes  til  denne  Post  med  Til- 
sagn om,  at  han  ved  Gudes  Afgang  skulde  blive  Chef  for  Kadet- 
kompagniet. Dette  skete  ogsaa  i  1779  samtidig  med  hans  Udnævnelse 
til  Oberstlieutenant.  H.  var  nu  Kadetchef  i  6  Aar,  blev  derpaa 
Kommandør  for  aarhusiske  (senere  i.  jyske)  Infanteriregiment,  1789 
dets  Oberst  og  Chef  og  1795  Generalmajor.  1797  fratraadte  han 
Kommandoen  over  Regimentet  og  overtog  Posten  som  Kommandant 
i  Frederiksort,  hvor  han  døde  2.  Nov.  1798.  Han  var  gift  (1763) 
med  Friderica  Walter  (f.  21.  Sept.  1734  f  19.  April  1826),  Datter 
af  General  Frederik  Hans  W. 

Personalhist  Tidsskr.  2.  R.  III,  236  ff.  5.  A,  Sørensen. 

Harbou,  Andreas  Paul  Adolph,  1809 — 77,  slesvig-holstensk 
Departementschef,  var  Sønnesøn  af  foregaaende  og  Søn  af  Kammer- 
herre, Toldforvalter  i  Rensborg  Frederik  Hans  Walter  H.  (f.  27.  Okt. 
1765  f  23.  Avg.  1832)  og  Anne  Marie  Callumore,  f.  Prætorius 
(f.  23.  Febr.  1777  f  15.  Marts  1844)  og  født  3.  Febr.  1809  i  Kjøben- 
havn,  hvor  han  gik  i  Skole  til  sit  16.  Aar.  1828  blev  han  dimitteret 
fra  Rensborg  Skole,  studerede  i  Kiel,  Berlin  og  Gøttingen  og  tog 
1832  juridisk  Examen  i  Kiel,  blev  strax  Avskultant  i  Slesvig  Over- 
ret, 1834  Kontorchef  i  Regeringen  i  Slesvig  og  1846  Regeringsraad. 
Ved  Oprørets  Udbrud  1848  indsatte  den  provisoriske  Regering  ham 
sammen  med  Herredsfoged  Jacobsen  til  overordentlig  Regerings- 
kommissær  i  Slesvig,  og  fra  Avg.  s.  A.  til  1851  var  han  Departe- 
mentschef i  Regeringen  i  Kiel  for  de  indenrigske,  tillige  i  henved 
2  Aar  for  de*  udenrigske  og  de  gejstlige  Anliggender  saa  vel  under 
«Fællesregeringen»  som  under  « Statholderskabet*.  Han  valgtes  1848 
i  Husum  til  Medlem  af  « Landes versanunlung».    1852  udelukket  fra 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harbou,  Andr,  Paul  Adolph,  89 

Amnestien  blev  han  umiddelbart  derefter  udnævnt  til  Statsraad  af 
Hertugen  af  Sachsen-Meiningen  og  faa  Aar  efter  til  dennes  Stats- 
minister. 1866  overgik  han  i  samme  Egenskab  til  Fyrsten  af  Reuss 
(yngre  Linje)  i  Gera  og  døde  her  24.  Juni  1877.  Han  ægtede 
20.  Juni  1836  Mathilde  Hensen  (f.  7.  April  1815  t  6-  April  1887), 
med  hvem  han  havde  13  Børn.  H.  R,  Hiort- Lorenzen, 

Harbou,  Johannes  Wilhelm  Antonius,  1810 — 91,  Officer,  er 
født  17.  Jan.  1810  i  Kjøbenhavn  og  Broder  til  den  foregaaende. 
10  Aar  gammel  kom  han  ind  paa  Landkadetakademiet,  hvorfra  han 
ved  Nytaar  1827  afgik  som  Sekondlieutenant  (med  Aldersorden  fra 
1825)  og  ansattes  ved  oldenborgske  Infanteriregiment.  Herved  blev 
han  Premierlieutenant  i  1833  og  Kapitajn  i  1840.  Aaret  efter  skulde 
Forbimdskontingentet  inspiceres,  og  H.  henledede  da  i  « Fædrelandet* 
gjennem  en  Række  Artikler  Opmærksomheden  paa  de  Mangler,  som 
dette  Korps  led  af,  og  som  han  ønskede  afhjulpne,  inden  Inspi- 
ceringen fandt  Sted.  Men  herved  paadrog  han  sig  Kongens 
Unaade,  stilledes  for  en  Krigsret  og  dømtes  til  6  Maaneders  Fæst- 
ningsarrest,  hvorpaa  han  ved  Hærreduktionen  1842  afskedigedes. 
Han  drog  saa  til  Udlandet  og  tog  efter  2  Aars  Ophold  i  Paris 
Tjeneste  i  Algier,  hvor  han,  efter  at  have  udmærket  sig  flere 
Gange,  blev  ansat  i  Marechal  Bugeauds  Stab.  I  Sommeren  1846 
sendte  H.  en  Rapport  hjem  om  sine  Oplevelser  og  Iagttagelser, 
hvoraf  en  Del  findes  gjengivet  i  hans  Piece:  « Nogle  Ord  om  Kampe- 
ment  og  Feltforplejning »  (1849)  og  en  anden  Del  i  «Literarische 
u.  kritische  Blåtter  d.  Borsen -Halle»  1847  under  Titel:  «Erinner- 
ungen  aus  Algerien».  Bugeaud  ledsagede  Rapporten  med  en  Skri- 
velse til  Kong  Christian  VIII,  hvori  han  udtalte  sig  om  H.  paa  en 
meget  smigrende  Maade. 

1  Maj  1847  vendte  H.  tilbage  til  Danmark,  beriget  med  større 
Krigserfaring,  end  der  da  var  sædvanlig  her  hjemme,  og  han  af- 
ventede nu  i  Altona  Kongens  nærmere  Bestemmelse  om  hans  frem- 
tidige Anvendelse.  Herved  blev  han  Vidne  til  Oprørsbevægelsen  i 
Hertugdømmerne,  og  da  Oprøret  var  udbrudt,  rejste  han  til  Kjøben- 
havn for  at  afgive  Beretning  om  Tilstanden  der  ovre.  Han  meldte 
sig  23.  Marts  i  Krigsministeriet,  som  modtog  ham  med  aabne  Arme, 
og  han  udnævntes  strax  til  Krigsministerens,  Oberst  Tschemings, 
Adjudant,  i  det  han  gjenindsattes  paa  sin  tidligere  Plads  i  Hæren. 
Han  kom  nu  til  at  spille  en  betydelig  Rolle,  dels  i  selve  Krigs- 
ministeriet,   hvor  han  i  Ministerens  øjeblikkelige  Fraværelse  kunde 


Digitized  by  VjOOQIC 


QO  Harbout  Johs,  Wilh,  Antonius, 

expedere  selv  meget  vigtige  Sager  « efter  Befaling »,  dels  ved  for- 
skjellige  Sendelser  saa  vel  til  den  aktive  Hær  som  til  Udlandet. 
I  Maj  sendtes  han  saaledes  som  Krigsministerens  befuldmægtigede 
til  Overkommandoen  for  at  standse  Hærens  paatænkte  Fremrykning 
fra  Fyn  over  Als  i  Sundeved,  men  bemyndigede  derefter  paa  eget 
Ansvar  General  Hedemann  til  at  rykke  saa  langt  frem,  som  det 
var  nødvendigt,  for  at  indtage  en  passende  Forpoststilling  til  Sikring 
for  Als.  Fægtningen  ved  Nybøl  blev  heraf  Pølgen.  I  Juli  s.  A. 
forfremmedes  H.  til  Major.  Ved  Tschemings  Afgang  stilledes  han 
til  Overkommandoens  Raadighed,  ansattes  derefter  ved  13.  Bataillon, 
men  erholdt  i  1849  Kommandoen  over  12.  lette  Bataillon,  som  han 
førte  under  Slaget  ved  Kolding,  ved  hvilken  Lejlighed  han  blev 
haardt  saaret.  Det  følgende  Aar  overtog  han  Kommandoen  over 
9.  Bataillon  og  saaredes  atter  haardt  24.  Juli  ved  Helligbæk. 

Efter  Krigen  beholdt  han  i  lang  Tid  Befalingen  over  sidst- 
nævnte Bataillon,  der  garnisonerede  i  Holsten,  og  forfremmedes  i 
1852  til  Oberstlieutenant,  i  1858  til  Oberst.  Under  Troppesamlingeme 
ved  Slesvig  1861 — 63  førte  han  dog  en  Brigade,  og  ved  Hærens 
Mobilisering  1864  erholdt  han  Kommandoen  over  5.  Infanteribrigade, 
hvormed  han  deltog  i  Dybbøls  Forsvar,  indtil  han  under  Kampen 
28.  Marts  for  3.  Gang  saaredes.  Vistnok  forlod  han  ikke  strax  sin 
Post,  men  nogle  Dage  senere  beskadigedes  ved  et  Uheld  hans  ene 
Fod,  han  blev  syg  og  kom  ikke  mere  til  Tjeneste  før  Krigens 
Slutning.  Ved  Hærreduktionen  s.  A.  sattes  H.  å  la  suite  som 
Generalmajor;  alt  forinden  var  han  benaadet  med  Kommandør- 
korset af  Danebrog.  I  1876  ansattes  han  som  Chef  for  2.  Udskriv- 
ningskreds, hvorfra  han  i  1883  søgte  sin  Afsked. 

H.  har  taget  levende  Del  i  den  offentlige  Forhandling  af  mili- 
tære Spørgsmaal.  Han  skrev  saaledes  i  1848  «Til  Vaaben,  i  Gevær  I », 
som  vakte  megen  Opsigt.  Senere  behandlede  han  Militærbudgettet, 
Reserveofficersinstitutionen  og  andre  Hærspørgsmaal  i  Dagspressen. 
Ogsaa  efter  at  være  udtraadt  af  Tjenesten  vedblev  han  dermed  og 
udtalte  sig  saaledes  i  1867  meget  bestemt  mod  daværende  Krigs- 
minister Raasløffs  Hærordningsforslag,  hvis  senere  erkjendte  Mangler 
han  paaviste.  Han  fulgte  dernæst  med  Interesse  saa  vel  den  indre 
som  den  ydre  Politik  og  var  i  begge  Henseender  en  erklæret  Mod- 
stander af  det  national-liberale  Parti,  som  han  bekæmpede  i  Tale 
og  i  Skrift.  Efter  Krigen  var  han  en  Tid  Formand  i  Avgust- 
foreningen,  og  for  at  opnåa  større  Indflydelse  søgte  han  gjentagne 
Gange,  men  forgjæves,  Valg  til  Rigsdagen.     H.  var  ikke  alene  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


HarboHt  Johs,  Wilh,  Antonius.  oi 

begavet  Mand,  en  hurtig  Arbejder  og  en  fortræffelig  Taler,  men 
tillige  en  samvittighedsfuld  foresat,  som  altid  med  Iver  varetog 
sine  underordnedes  Interesser  og  bestemt  talte  deres  Sag,  saa  vel 
lige  over  for  overordnede  som  lige  over  for  civile  Avtoriteter.  Den 
Uforbeholdenhed,  hvormed  han  forfægtede  sine  Meninger,  kom  ham 
til  Skade  saa  vel  i  1842  som  i  1864,  men  vidner  om,  at  han  var 
en  helstøbt  Personlighed. 

14.  April  1891  sov  han  stille  hen.  Han  ægtede  8.  Juli  1852 
Louise  Ulrikke  Mariane  Hellesen  (f.  8.  April  1833),  Datter  af  Gros- 
serer, Konsul  H.  C.  H.  Hun  har  udfoldet  en  betydelig  filanthropisk 
Virksomhed. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Nationaltid.  Nr.  3320.     Militærtid.  1891,  Nr.  10. 

P,  N,  Nietiwenhuis, 

Harbou,  Niels,  1730 — 1806,  Officer,  Søn  af  Generalmajor  og 
Chef  for  3.  throndhjemske  Infanteriregiment  Hans  Christian  H. 
(t  17^3)  og  Sarah  f.  Moss  (f.  1706  f  1767),  er  døbt  i  Fiskum  i 
Norge  2.  Dec.  1730.  Han  begyndte  sin  militære  Løbebane  som 
Underofficer  ved  i.  akershusiske  Infanteriregiment,  blev  her  Se- 
kondlieutenant  1749,  Premierlieutenant  1753,  Kapitajn  1759,  Major 
1783  (Anciennitet  fra  1774)  og  Oberstlieutenaat  1789.  I  denne 
Egenskab  blev  han  1792  foréat  til  nordenfjældske  Infanteriregiment, 
Oberst  her  1795,  men  s.  A.  forsat  til  det  thelemarkske  Regiment, 
hvorfra  han  dog  atter  afgik  det  følgende  Aar  til  oplandske  som 
Regimentschef.  1798  blev  han  tillige  Kommandant  ad  interim  paa 
Kongsvinger,  og  1802  udnævntes  han  til  Generalmajor.  H.  havde 
fra  sine  Kapitajnsaar  et  godt  Lov  som  en  duelig  og  pligtopfyldende 
Officer;  han  drev  tillige  Landbrug  med  Dygtighed  og  Økonomi  og 
efterlod  sig  en  ret  betydelig  Formue.  Han  var  2  Gange  gift:  i. 
(1768)  med  Ide  Sophie  f.  Michelet  (f.  10.  Sept.  1744  f  21.  April 
1771),  Datter  af  Oberst  Christian  Frederik  M.,  og  2.  (1773)  med 
Henrika  Margrethe  f.  Huitfeldt  (døbt  21.  Okt.  1746  f  24.  Avg.  1813), 
Datter  af  Etatsraad  Claus  H.  til  Throndstad  og  Anna  Margrethe  f. 
Huitfeldt.  H.,  der  1804  var  afgaaet  fra  Krigstjenesten  med  Vente- 
penge, døde  paa  sin  Gaard  Knive  24.  Juni  1806. 

Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  III,  52  ff.  S,  A,  Sørensen, 

Hardeknud,  1018 — ^42,  Konge,  Søn  af  Knud  den  store  og 
Emma  (lY,  511),  indsattes  1028  til  Konge  i  Danmark,  men  da  han 
efter  sin  Faders  Død  tøvede  for  længe  her  ovre,  blev  hans  Halv- 
broder Harald  valgt  til  Englands  Konge  (S.  73).     H.  havde  været 


Digitized  by  VjOOQIC 


g2  Hardeknud. 

optaget  af  Kampen  med  Norges  Konge  Magnus;  omsider  opnaaede 
han  et  Forlig  med  denne  og  kunde  1039  drage  med  en  Flaade  til 
sin  Moder  i  Flandern.  Kort  efter  indtraf  Haralds  Død,  og  de 
engelske  Stormænd  bleve  nu  enige  om  at  indkalde  H.,  som  kro- 
nedes i  Juni  1040.  Hans  Regering  varede  kun  kort;  den  svagelige 
Konge  døde  8.  Juni  1042,  netop  som  han  ved  et  Bryllup  drak 
Brudens  Skaal;  han  begravedes  i  Winchester  ved  sin  Faders  Side. 
Des  værre  kan  der  ikke  siges  noget  godt  om  dette  sidste  Skud  af 
den  danske  Kongestamme  i  England;  han  havde  forfulgt  sine  Mod- 
standere haardt,  haanet  sin  Broders  Lig  og  udskrevet  en  betydelig 
Ledingsskat,  som  vakte  Uroligheder. 

Freeman,  Norman  Conquest  I.  Dictionary  of  National  Biography  XXIV. 
Steenstrup,  Normannerne  III.  Johannes  C.  H,  R.  Steensirup, 

Hardenbeck,  Ambrosius,  1621 — 83,  Præst,  født  i  Bergen 
30.  April  162 1  af  Forældrene  Lucas  H.,  Organist  ved  St.  Martini 
tyske  Kirke,  og  Anna  Westhoff,  gik  i  Bergens  Skole  og  nød  senere 
privat  Undervisning  til  1637,  da  han  deponerede,  hvorpaa  han  1638 
blev  indskreven  ved  Rostocks  Universitet.  Han  vendte  snart  til- 
bage til  Kjøbenhavn,  hvor  han  blev  Decanus  paa  Klosteret,  var 
1642 — 44  Hovmester  hos  Hr.  Laurids  Ebbesen  paa  Skanderborg  og 
fortsatte  sine  Studier  i  Sorø  og  Kjøbenhavn,  hvor  han  1645  blev 
Magister.  Han  kom  derpaa  hjem  til  Bergen  som  Amanuensis  hos 
Biskop  Ludvig  Munthe,  der  1646  beskikkede  ham  til  Konrektor. 
1650  blev  han  resid.  Kapellan  til  Domkirken  i  Bergen,  1659  Sogne- 
præst ved  samme,  167 1  Provst  over  Nordhordland,  og  13.  Juni  1683 
døde  han.  Han  omtales  i  sin  Samtid  som  <en  herlig  lærd  Mand»  og 
skildres  af  sin  Biskop  som  en  ufortrøden  Mand,  der  under  legem- 
lige Lidelser  arbejdede  til  det  sidste,  ikke  for  timelig  Vinding, 
men  for  Guds  Ære  og  Menighedens  Frelse.  Gift  1652  med  Salme- 
digterinden Dorthe  Engelbretsdatter  (s.  IV,  515). 

Hatting,  Præstehist.  ov.  Bergens  Stift,   1775,  S.  iil.  J},  Thrap. 

Hardenberg,  Anne,  — 1589,  var  Datter  af  Corfits  H.  til 
Skjoldemose  i  Fyn  og  Mette  Skram.  Hendes  Farbroder  var  neden- 
nævnte Eiler  H.  1557  nævnes  hun  blandt  Dronning  Dorotheas 
Jomfruer,  og  i  denne  Stilling  finde  vi  hende  lige  til  Dronningens 
Død  paa  Sønderborg  Slot  i  Okt.  1571.  —  Suhm  fortæller  i  sin 
Lærebog  i  Danmarks  Historie,  at  Kong  Frederik  II,  før  han  giftede 
sig  med  Sophie  af  Meklenborg,  var  forelsket  i  «den  smukke  Harden- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hardenberg,  Anne.  n^ 

berg».  Man  kjender  ikke  Suhms  Kilde,  men  det  fremgaar  saa  vel 
af  Vedels  bekjendte  Udsagn  i  Ligtalen  over  Kong  Frederik  som  af 
samtidige  fortrolige  skrevne  Meddelelser,  at  Kongen  har  elsket  en 
dansk  Adelsmands  Datter.  At  A.  H.  var  denne  Dame,  tør  nu  anses 
for  hævet  over  enhver  Tvivl.  Allerede  før  Christian  IIFs  Død 
fremkomme  Udtalelser  fra  Dronning  Dorothea,  der  gjøre  det  i  høj 
Grad  sandsjmligt,  at  den  unge  Kongesøn  har  stillet  sig  i  Vejen  for 
Slægtens  Ønske  om  at  bringe  et  Giftermaal  i  Stand  mellem  A.  H. 
og  den  rige  Oluf  Mouritsen  Krognos  til  Bollerup.  Men  herefter 
brister  den  historiske  Traad,  og  den  knyttes  først  igjen,  da  Kong 
Frederik  i  Efteraaret  1571  fæstede  sin  Søsterdatter,  den  i5aarige 
Sophie  af  Meklenborg,  til  Brud.  Paa  Tilbagerejsen  fra  Sjælland 
stævnede  Kongens  Svigermoder  A.  H.  til  sig  paa  Hønborg  (nær 
ved  Snoghøj),  og  her  forefaldt  en  Samtale,  som  A.  H.  selv  faa 
Dage  efter  gjengav  i  et  Brev  til  Birgitte  Gjøe.  Af  dette  fremgaar 
utvivlsomt,  hvis  den  i  Brevet  omtalte  Person,  «Borgmedersønnen», 
er  identisk  med  Kongen,  at  A.  H.  selv  har  modsat  sig  Kongens 
Ønske  om  at  hæve  hende  paa  Tronen,  men  at  der  har  bestaaet 
Baand  og  Forpligtelser  imellem  dem,  som  Kongen  har  følt  sin 
Samvittighed  betynget  af  nu  at  have  krænket  ved  sin  Trolovelse. 
Brevet  giver  et  Indblik  i  en  Karakter,  fuld  af  ædel  Selvopofrelse 
og  virksom  Handlekraft.  Efter  Kongens  Trolovelse  knyttedes  atter 
Forbindelsen  mellem  A.  H.  og  hendes  gamle  Bejler,  Oluf  Mouritsen. 
Brylluppet  stod  11.  Jan.  1573  i  Kjøbenhavn.  Men  næppe  V2  Aar 
efter  opløstes  Ægteskabet  ved  Oluf  Mouritsens  Død  25.  Juni,  og 
A.  H.  henlevede  derpaa  sin  Enkestand  paa  Bregentved,  som  hendes 
afdøde  Husbond  havde  tilsagt  hende  for  Livstid.  Hun  døde  15.  Febr. 
15^  og  ligger  begravet  ved  sin  Mands  Side  i  St.  Bents  Kirke  i 
Ringsted. 

Bricka,  Fred.  II's  Ungdomskjærlighed,   1873.  MoUerup, 

Hardenberg,  Eiler,  — 1565,  Rigshoftnester,  til  Vedtofte  og 
Mattrup,  en  Søn  af  Erik  H.  til  Hvedholm  og  Anne  (Corfitsdatter) 
Rønnov,  skal  være  født  i  de  første  Aar  af  det  16.  Aarhundrede. 
1530  blev  han  Lensmand  paa  det  under  Roskilde  Bispestol  hørende 
Dragsholm  mellem  Kalundborg  og  Nykjøbing.  Var  det  vel  end 
nærmest  Slægtskabsforhold,  der  skafiede  ham  denne  Post,  i  det 
Biskoppen  var  et  Næstsøskendebam  til  hans  Moder,  fik  han  imid- 
lertid snart  Lejlighed  til  at  retfærdiggjøre  Valget  og  med  det  samme 
for   første   Gang   at    indskrive   sit    Navn    i    Fædrelandets  Historie, 


Digitized  by  VjOOQIC 


04  Hardenbergf  Eiler, 

i  det  det  1535  faldt  i  hans  Lod  at  forsvare  Slottet  i  Grevefejden. 
Med  Mod  og  Udholdenhed  værgede  han  sig  mod  Hertug  Albrecht 
af  Meklenborgs  Feltherre,  Greven  af  Hoya,  og  den  Besætning, 
denne  efterlod  til  at  blokere  Slottet,  ligesom  det  ogsaa  lykkedes 
ham  at  undgaa  de  Overraskelser,  som  beredtes  ham  af  den  greve- 
lige Befalingsmand  paa  Kalundborg,  « lange »  Herman.  Da  Chri- 
stian III  i  Juli  landede  i  Sjælland,  var  Dragsholm  det  eneste  faste 
Punkt  der,  som  ikke  var  i  P'jendens  Magt.  Den  kongelige  Hærs 
Ankomst  befriede  Slottet,  og  ligesom  sin  Herre,  Biskoppen,  sluttede 
E.  H.  sig  til  den,  en  Tid  fungerende  som  Proviantmester.  Da 
Bispegodset  inddroges  det  følgende  Aar  ved  Reformationens  Ind- 
førelse, mistede  E.  H.  sin  Forlening,  og  han  synes  nu  at  have  til- 
bragt nogle  Aar  mest  i  Jylland,  hvor  han  1535  havde  faaet  Til- 
ladelse til  at  indløse  Tranholm  fra  sin  Svigerfaders  Arvinger  (1535 
havde  han  og  hans  Medarvinger  ogsaa  overtaget  Pantelenet  Risby 
Birk  i  Sjælland).  1542 — 43  var  han  l-rcnsmand  paa  Næsbyhoved  og 
St.  Hans  Kloster  i  Odense,  og  fra  1543  (eller  maaske  42)  — ^44  var 
han  forlenet  med  Malmøhus.  Ved  denne  Tid  fik  han  Sæde  i  Rigs- 
raadet.  1544  forflyttedes  han  til  Gulland,  hvor  han  var  Lensmand 
i  7  Aar,  og  hvor  han  1549  mistede  sin  Hustru,  Karen  Rosenkrantz, 
en  Datter  af  Erik  Styggesen  R.  Af  deres  Børn  nævnes  Erik  i  det 
følgende. 

155 1  kaldtes  E.  H.  tilbage  fra  den  fjæme  0  og  forlenedes 
med  sit  gamle  Len,  Dragsholm,  hvor  han  dog  næppe  kom  til  at 
opholde  sig  meget,  da  han  omtrent  samtidig  overtog  den  vigtige 
Plads  som  Hofmester  for  Tronfølgeren,  den  unge  Prins  Frederik. 
Da  denne  1554  fik  sit  eget  Hof,  fandt  man  det  rigtigst  at  lade 
ham  bo  paa  Malmøhus,  og  dette  fik  saa  hans  Hofmester  ogsaa  i 
Forlening.  Her  tilbragte  de  nu  adskillige  Aar,  Kongesønnen  for  at 
forberede  sig  til  den  store  Gjeming,  der  ventede  ham,  men  i 
Virkeligheden  maaske  nok  saa  optagen  af  at  nyde  sin  mere  uaf- 
hængige Stilling,  og  hans  alvorlige  Hofmester  øvende  den  vanskelige 
Kunst  at  skulle  styre  en  img,  levelysten  Fyrste  og  hans  lige  saa 
unge  Omgivelser.  Om  Forholdet  mellem  de  to  i  disse  Aar  tie  alle 
Efterretninger,  men  at  det  har  været  det  bedste,  skulde  man  synes 
at  kunne  udlede  af  de  følgende  Begivenheder.  Efter  at  Dødsfaldet 
Nytaarsdag  1559  paa  Koldinghus  havde  gjort  Frederik  II  til  Dan- 
marks og  Norges  Konge,  faldt  den  kongelige  Naades  Sols  fiilde 
Straaler  nemlig  paa  E.  H.,  i  det  han  ophøjedes  til  Rigshofmester, 
hvorved  han  blev  Kongens  første  Mand.    Som  saadan  bar  han  ved 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hardenberg,  Eiler,  nc 

Kroningen  i  Avg.  s.  A.  Kronen,  og  ved  denne  Lejlighed  hædredes 
han  med  Ridderslaget.  Da  hans  høje  Embede  var  ulønnet,  fik  han 
samtidig  en  Erstatning  for  de  Byrder,  det  paadrog  ham,  ved  en 
Forbedring  af  Vilkaareme  for  Forleningen  med  Dragsholm:  det 
overdroges  ham  paa  Livstid  uden  Afgifter.  Malmøhus  beholdt  han, 
og  her  boede  han  vistnok  i  Regelen.  I  Efteraaret  1559  var  han 
saaledes  en  Tid  Statholder  i  de  skaanske  Landsdele.  —  Alligevel 
er  det  ikke  saa  sikkert,  at  Kongen  virkelig  har  yndet  ham  saa 
meget,  som  disse  Gunstbevisninger  kunde  tyde  paa.  Det  ser  nemlig 
ud  til,  at  Frederik  II  som  Prins  er  bleven  forelsket  i  E.  H.s  Broder- 
datter Anne  H.  (s.  ovfr.),  og  det  laa  da  nær  for  ham  at  prøve, 
om  han  ikke  kimde  overvinde  den  Modstand,  hendes  Slægt  satte 
mod  Forbindelsen,  med  det  gode  ved  at  faa  Hovedet  for  den, 
hendes  Farbroder,  over  paa  sin  Side.  Sikkert  er  det  i  hvert  Fald, 
at  denne  Plan,  om  den  har  været  oppe,  ikke  lykkedes,  og  lige  saa 
sikkert  er  det,  at  den  kongelige  Naade  hxutig  slog  om  til  Unaade, 
indtil  det  spændte  Forhold  endte  med  et  voldsomt  Brud. 

Et  Par  Aar  forløb  imidlertid  i  Ro.  1562  sendtes  E.  H.  i 
Spidsen  for  et  Gesandtskab  til  Rusland.  Rejsen,  som  tiltraadtes  i 
April,  gik  nord  om  Norge,  og  2  Orlogsskibe  førte  det  store  Følge. 
Først  i  Okt.  vendte  Udsendingerne  tilbage,  forsynede  med  rige 
Gaver  fra  Storfyrsten  og  ledsagede  af  Russere,  som  skulde  indhente 
den  danske  Konges  Stadfæstelse  af  den  i  Moskov  oprettede  For- 
bundstraktat,  en  Ratifikation,  som  ogsaa  fandt  Sted.  Det  er  blevet 
sagt  i  nyere  Tid  og  oftere  gjentaget,  at  Frederik  II  var  utilfreds 
med  den  Maade,  hvorpaa  E.  H.  havde  røgtet  sit  diplomatiske  Hverv, 
men  noget  bestemt  herom  vides  næppe.  Det  formentlig  første  af- 
gjørende  Vidnesbyrd  om  Kongens  Misstemning  mod  Rigshofmesteren 
er  fra  Slutningen  af  samme  Aar,  da  sidstnævnte  fik  en  meget  alvorlig 
Irettesættelse,  fordi  han  paa  egen  Haand  havde  afsat  en  Borgmester 
i  Trælleborg,  og  da  Kongen  i  Juli  1563,  inden  han  begav  sig  over 
til  Hæren,  efter  at  Krigen  med  Sverige  var  udbrudt,  Udnævnte  en 
Regeringskommission,  bestaaende  af  5  Adelsmænd,  som  under  hans 
Fraværelse  skulde  varetage  Statsstyreisens  daglige  Gang,  fik  E.  H. 
ikke  Sæde  i  den,  men  maatte  nøjes  med  som  « øverste  Proviant- 
mester* at  føre  Tils)met  i  de  skaanske  Lande.  Tilsyneladende 
kunde  man  jo  nok  med  god  Grund  gjøre  gjældende,  at  Lensmanden 
paa  Malmøhus  ikke  kunde  undværes  fra  sin  Post  under  Krigen, 
men  at  udelukke  Rigshofmesteren  fra  hint  Regeringsudvalg  var  dog 
en   drøj  Tilsidesættelse  og  opfattedes  ogsaa  saaledes  af  ham.     Et 


Digitized  by  VjOOQIC 


q6  Hardenbergt  Eiler. 

Par  Dage  efter  afviste  han  nemlig  Kongens  Anmodning  om  at  til- 
vejebringe Penge  og  Ammunition  til  Hæren  med  den  Bemærkning, 
at  derom  maatte  Kongen  henvende  sig  til  Raademe  i  Kjøbenhavn, 
et  trodsigt  Svar,  som  ogsaa  øjeblikkelig  fremkaldte  en  yderst  skarp 
Tilrettevisning,  der  foreholdt  ham  hans  Pligt  og  bebrejdede  ham, 
at  hvis  han  selv  havde  kunnet  vente  nogen  Fordel  deraf,  havde 
han  nok  vidst  Udveje,  og  det  var  sagtens  ogsaa  et  Svar,  naar 
Kongen  faa  Dage  efter  bortgav  Øvids  Kloster,  der  hidtil  havde 
ligget  under  Malmøhus,  som  Panteforlening  til  en  anden,  noget, 
som  gjentog  sig  det  følgende  Aar  (1564),  da  Dalby  Kloster  ligeledes 
løsnedes  fra  Forbindelsen  med  Malmøhus  og  forlenedes  bort.  I 
Foraaret  1565  mistede  E.  H.  endelig  selve  Malmøhus  Len,  hvorom 
Rygtet  allerede  havde  fortalt  et  helt  Aar  i  Forvejen,  maaske 
fordi  Sagen  da  alt  var  afgjort,  og  omtrent  samtidig  kom  det,  som 
det  synes,  til  et  heftigt  personligt  Sammenstød  i  Børringe  Kloster 
mellem  Kong  Frederik  og  hans  Rigshofmester.  Naturligvis  blev 
det  denne,  der  tabte  Slaget.  Han  bad  sig  fritaget  for  sit  Embede, 
der  faldt  ham  besværligt  paa  Grund  af  Alder  og  Svagelighed,  og 
han  udtalte  Ønsket  om  at  maatte  trække  sig  helt  tilbage  i  Privat- 
livet, i  det  han  til  Gjengjæld  tilbød  at  afstaa  ogsaa  Dragsholm, 
hvormed  han  dog  ellers  var  forlenet  for  Livstid,  et  Tilbud,  som 
maaske  ikke  var  ganske  oprigtig  ment,  men  som  Kongen  kun  alt 
for  gjæme  tog  imod  og  holdt  fast  ved,  thi  næppe  var  der  gaaet 
en  Uges  Tid  ud  over  den  Dag,  til  hvilken  E.  H.  havde  lovet  at 
ville  indsende  sit  l^nsbrev  til  Kassation,  før  han  fik  Befaling  til 
øjeblikkelig  at  udlevpre  det.  Nu  udstedtes  den  officielle  Skrivelse 
om  hans  Afskedigelse,  hvormed  hans  Udtrædelse  af  Rigsraadet 
synes  at  have  været  forbunden.  Ikke  et  eneste  anerkjendende  Ord 
om  det  Livsværk,  som  nu  var  afsluttet! 

Hermed  forsvinder  E.  H.  af  Historien.  Hvad  enten  han  havde 
talt  Sandhed  eller  brugt  et  Paaskud,  da  han  klagede  over  sin  Alder- 
domsskrøbelighed,  var  han  nu  en  brudt  Mand.  Samme  Aar  døde 
han,  og  han,  der  nys  havde  staaet  i  forreste .  Række,  var  nu  saa 
lidet  paaagtet,  at  ingen  samtidig  synes  at  have  noteret  hans  Døds- 
dag. Han  begravedes  i  Graabrødrekirken  i  Horsens.  Et  pragtfuldt 
Mindesmærke  om  ham  findes  i  Klovborg  Kirke  ved  Mattrup.  — 
E.  H.  var  en  rig  Mand.  I  Fyn  ejede  han  Vedtofte  og  i  Jylland 
Mattrup,  som  han  havde  giftet  sig  til,  og  hvis  Tilliggende  han 
forøgede;  desuden  havde  han  Strøgods  andensteds,  f.  Ex.  paa  Bom- 
holm,  og  i   Kjøbenhavn,   Nyborg,   Odense  og  Horsens  besad   han 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hardmberg,  Eiler, 


97 


Gaarde.  Men  det  maa  fremhæves,  at  han  ogsaa  havde  høje  og 
ædle  Interesser:  han  havde  Sans  for  historiske  Undersøgelser  og 
syslede  med  den  religiøse  Digtekunst. 

Hist.  Tidsskr.  V,  413  ff.  Becker,  Orion,  Qvartalskr.  II,  20  ff.  Bricka, 
Fred.  II's  Ungdomskjærlighed  S.  34  f.  61.  70  ff.  87.  Personalhist  Tidsskr.  2.R. 
ni,  151  ff.  CF,  Bricka, 

Hardenberg,  Erik,  o.  1529 — 1604,  Rigsraad,  Søn  af  foran- 
staaende  Eiler  H.,  blev  født  paa  Dragsholm,  gik  først  i  Skole  i  Vejle, 
senere  i  Malmø  og  paa  Gulland,  hvorfra  han  sendtes  til  Danzig,  hvor 
han  var  iV«  Aar.  Derefter  studerede  han  i  Welmingen,  paa  Græn- 
sen mellem  Preussen  og  Polen,  hvorfra  han  vendte  hjem  for  at  fort- 
sætte sine  Studier,  først  ved  Kjøbenhavns  Universitet  med  den  be- 
kjendte  Dr.  Machabæus  som  Hovmester,  derefter  i  Wittenberg,  hvor 
han  var  i  Huset  hos  Philip  Melanchthon.  Endelig  studerede  han 
2V2  Aar  i  Strasburg  og  lige  saa  længe  i  Paris,  men  da  hans 
eneste  dalevende  Broder  imidlertid  var  død,  maatte  han  efter 
Faderens  Ønske  vende  hjem.  Han  blev  ansat  som  Hofjunker 
hos  Prins  Frederik,  hvem  han  1557  ledsagede  til  Tyskland,  men 
tog  her  Tjeneste  under  Greven  af  Schwarzburg  og  deltog  i  et  Felt- 
tog i  Frankrig;  herefter  tog  han  hjem  for  at  tage  Del  i  Ditmarsker- 
toget  (1559).  Da  Krigen  var  forbi,  tog  han  paa  ny  Tjeneste  ved 
Hove,  til  han  1561  kjøbte  Skovsbo  og  holdt  Bryllup  med  sin  Frænke 
den  2oaaiige  Jomfru  Anne  Eilersdatter  Rønnov.  Ved  hende  blev 
han  Ejer  af  Faarevejle  samt  Parthaver  i  Hvidkilde  og  meget  andet 
Gods,  og  da  der  som  Fædrenearv  tilfaldt  ham  Vedtofte  og  efter 
Moderen  Mattrup,  blev  han  en  af  de  rigeste  Mænd  i  Landet.  Paa 
de  fleste  af  disse  Gaarde  udvidede  og  forbedrede  han  Bygningerne 
eller  opførte  dem  helt  af  ny,  saaledes  den  endnu  staaende  inter- 
essante Hovedbygning  paa  Skovsbo.  Efter  at  have  deltaget  i  Syv- 
aarskrigen  blev  han  1572  forlenet  med  Hagenskov  Slot,  som  han 
beholdt  til  sin  Død;  1588  fik  han  desuden  Eskebjærg  Len.  1581 
havde  han  faaet  Sæde  i  Rigsraadet,  og  udad  til  gav  Lykken  ham 
altsaa  rigelig  Medbør,  men  des  tungere  Sorger  formørkede  hans 
huslige  Arne.  Alle  hans  3  Sønner,  de  sidste  Ætlinger  af  Slægten, 
maatte  han  følge  til  Graven,  og  hans  Hustru  saa  vel  som  Døtrene 
hjemsøgtes  af  svære  Sindslidelser;  selv  var  han  svagelig  i  de  sidste 
4  Aar  af  sit  Liv.  E.  H.  døde  paa  Skovsbo  13.  Marts  1604  og  tog 
Vaabenet  med  sig  i  Graven.  Ogsaa  Fru  Anne  Rønnov,  der  døde 
15.  Juni  1609,  var  den  sidste  af  sin  Slægt. 

P.  Medelby,  Ligpræd.  ov.  E.  H.,   1604.  T/usei. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Fcbr.  1893.  7 

Digitized  by  VjOOQIC 


q8  Hardenberg,  Jac, 

Hardenberg,  Jacob,  — 1542,  Rigsraad,  ældre  Broder  til 
ovennævnte  Eiler  H.,  arvede  efter  Faderen  Hvedholm  og  fik  o.  1526 
ved  sit  Giftermaal  med  Edel  Bille,  Datter  af  Torben  B.  og  Edel 
Jemskjæg,  Sandholt  og  Arreskov,  alle  i  Salling  Herred  ved  Faaborg. 

1522  nævnes    han  som  kongelig  Hofsinde,    blev  i  Begyndelsen   af 

1523  af  Christian  II  indsat  til  Befalingsmand  paa  Fyn  og  forlenet 
med  Nyborg  og  Hagenskov  (efter  Eske  Bille).  25.  April,  altsaa 
efter  at  Kongen  havde  forladt  Landet,  overgav  han  Nyborg  til 
Frederik  I's  Folk  og  er  ikke  meget  fremtrædende  under  denne 
Konges  Regering.  1527  forlenedes  han  dog  med  Faaborg  By  og 
1532  med  Helligaandsklosteret  i  Faaborg,  da  Brødrene  selv,  for- 
modentlig for  at  sikre  sig  Beskyttelse  under  de  urolige  Tider,  havde 
overdraget  ham  Forsvaret  af  Klosteret  og  dets  Gods.  Under  Greve- 
fejden var  han  blandt  de  Adelsmænd,  som  i  Juli  1534  erklærede 
sig  for  Hertug  Christian  (III);  men  da  Grev  Christoffers  Folk  be- 
satte Fyn,  blev  han  nødt  til  at  sværge  denne  Troskabsed.  Dette 
hindrede  dog  ikke,  at  han  i  Begyndelsen  af  1535,  da  man  fiygtede 
for  Frafald  af  den  fynske  Adel,  førtes  som  Fange  til  Kjøbenhavn.  Sine 
Kostbarheder  havde  han  betroet  til  Præsten  Hans  Madsen  i  Svanninge, 
der  som  bekjendt  maatte  udstaa  Mishandlinger  i  den  Anledning. 
Efter  i  nogen  Tid  at  have  siddet  fangen  i  Malmø  førtes  J.  H.  i 
Begyndelsen  af  1536  tillige  med  en  Del  Rigsraader  og  Adelsmænd 
som  Fange  til  Meklenborg  og  udleveredes  efter  Kjøbenhavns  Over- 
givelse, men  fik  ikke  Christian  III's  Naade  og  fuldstændig  Frihed, 
før  han  28.  Okt.  1536  havde  udstedt  en  haard  Revers  om  at  være 
denne  Konge  tro  og  finde  sig  i  den  da  gjennemførte  Religions- 
forandring.  Først  1540  kom  han  atter  til  at  spille  en  Rolle,  op- 
toges i  Rigsraadet  og  forlenedes  med  Vordingborg  og  Aaret  efter 
med  Næsbyhoved  ved  Odense  samt  udnævntes  til  Stiftslensmand  i 
Fyn.  S.  A.  kjøbte  han  Holme  Kloster  (Brahetrolleborg)  af  Kongen 
for  42000  Mark  lybsk,  saa  han  nu  ejede  et  meget  stort  Gods- 
omraade  i  Faaborg -Egnen,  men  døde  allerede,  som  det  synes 
temmelig  pludselig,  i  Juli  1542.  —  Edel  Bille  var  død  allerede 
1527,  hvorpaa  han  senere  ægtede  den  myndige  og  hensjmsløse 
Sophie  Lykke,  Datter  af  Rigsraad  Peder  L.  til  Hverringe.  Med 
hende  havde  han  3  Døtre,  der  arvede  hans  store  Ejendomme; 
dog  havde  Fru  Sophie  Lykke  155 1  atter  maattet  sælge  Holme 
Kloster  til  Kronen,  der  havde  Gjenkjøbsret,  fordi  hun  beskyldtes 
for    at    have    vist    Haardhed    mod    Bønderne    eller    for    lignende 


Digitized  by  VjOOQIC 


ffardenberg,  Jac,  gn 

Forseelser,  ligesom  hun  ogsaa  senere  havde  store  Stridigheder  med 
Kronen. 

Danske  Herregaarde  VI:  Hvcdholm.  Annaler  f.  nord.  Oldkynd.  og  Hist. 
i853»  S.  95  ff.     Hist.  Tidsskr.  5.  R.  VI,  246  ff.  A.  Heise. 

Hardenbergy  Mette,  1569 — 1629,  Datter  af  ovennævnte  Erik 
H.,  fødtes  22.  Dec.  1569  i  Ringsted  og  kom  strax  i  Huset  hos 
Mostei-en  Birgitte  Rønnov,  der  da  lige  var  bleven  Enke.  6  Aar 
gammel  vendte  hun  tilbage  til  Fædrenehjemmet,  og  22.  Juni  1589 
stod  hendes  Bryllup  med  Preben  Gyldenstjeme  til  Vosborg  (VI, 
395).  Efter  at  være  bleven  Enke  16 16  levede  hun  mest  paa  det  fra 
Faderen  arvede  Skoysbo,  hvor  hun  havde  nogle  af  sine  Børnebørn 
om  sig.  De  urolige  Forhold  under  Kejserkrigen  nødte  hende  til 
for  længere  Tid  at  forlade  Fyn,  og  næppe  var  hun  kommen  tilbage 
her  til,  før  hun  døde  4.  Maj  1629  under  et  Besøg  hos  Søsteren 
Kirstine  paa  Eskebjærg.  —  I  Aaret  1597  var  hun  bleven  angreben 
af  en  alvorlig  Sindssygdom,  under  hvilken  hun  og  hendes  Omgivelser 
troede  hende  besat  af  en  ond  Aand.  Sygdommen,  en  Arv  efter 
den  tungsindige  Moder,  vakte  megen  Opsigt,  især  ved  den  mærke- 
lige Kur,  da  den  fornemme  Frue  vandrede  3  Mil  til  Fods  med  Kjæp 
i  Haand  for  efter  en  Drøms  Indskydelse  i  Taamkammeret  paa  Vallø 
at  befri  sig  for  sin  Plageaand.  Om  hendes  alvorlige,  religiøse  Tænke- 
maade  vidne  nogle  Bønner  af  hende,  som  findes  i  Karen  Brahes 
BibUothek. 

H.  Mikkelsen,  Ligpræd.  ov.  M.  H.,  1631.  Schønau,  Danske  lærde  Fruen- 
timer S.  794  ff.     Nye  Danske  Mag.  II,  318  ff.  CF.  Bricka, 

Harder,  Henrik,  1642 — 83,  Latindigter,  var  født  i  Flensborg, 
hvor  hans  Fader,  Claus  H.,  var  Perlestikker.  Da  denne,  paa  Grund 
af  sit  Arbejde  for  Hoffet,  1652  flyttede  til  Kjøbenhavn,  ftilgte  Sønnen 
med  og  blev  sat  i  vor  Frue  latinske  Skole,  fra  hvilken  han  1659 
blev  Student.  Aaret  efter  optraadte  han  med  et  latinsk  Digt  i  An- 
ledning af  Hovedstadens  Frigjørelse  fra  Belejringen.  Siden  var  han 
Hovmester  paa  Findstrup  i  Fyn  for  nogle  unge  Herrer  Schult,  derpaa 
fulgte  han  som  Sekretær  med  Christoffer  Lindenov  paa  en  Statssendelse 
til  England.  Efter  sin  Demission  fra  denne  Bestilling  (1670)  rejste 
han  en  Tid  omkring  i  Udlandet.  Hjemkommen  blev  han  Hovmester 
hos  den  unge  Grev  Niels  Friis  (V,  447),  men  døde  allerede  8.  Jan. 
1683.  Han  var  i  sin  Tid  anset  som  en  ypperlig  Latindigter,  og  hans 
Poesier  ere  samlede  af  Rostgaard  i  «Deliciæ  poet.  Dan.»  U. 

Moller,  Cimbria  lit.  I.  J£,  ^T  Rørdam. 

Digitized  by  VjOOQIC 


loo  Harder,  Johs.  Georg  Smith. 

Harder,  Johannes  Georg  Smith,  1792 — 1873,  Landskabsmaler. 
Hans  H.,  som  han  kaldte  sig,  var  Søn  af  Malermester  Johan  H. 
og  født  i  Kjøbenhavn  12.  Avg.  1792.  Samtidig  med  at  han  be- 
søgte Kunstakademiets  Skoler  og  1818  vandt  den  mindre,  1820  den 
store  Sølvmedaille  i  Modelskolen,  havde  han  fra  18 16  begyndt  at 
udstille  som  Landskabsmaler.  Han  vakte  strax  Opmærksomhed  ved 
sine  Billeders  idylliske  Præg,  men  søgte  dog  i  ung  Alder  en  fast 
Livsstilling,  i  det  han  allerede  fra  1822  blev  Tegnelærer  ved  Sorø 
Akademi,  og  forblev  i  denne  Stilling,  kun  afbrudt  ved  en  Uden- 
landsrejse, som  han  foretog  1824 — 28,  i  de  2  første  Aar  med  Under- 
støttelse fra  Fonden  ad  usus  publicos.  Efter  Hjemkomsten  agreeredes 
han  og  blev  1830  enstemmig  valgt  til  Medlem  af  Kunstakademiet 
paa  et  dansk  Landskab.  Fra  Sorø  indsendte  han  ikke  faa  Billeder 
til  Udstillingerne,  Billeder,  som  ved  deres  fine  Stemning  og  rene 
Følelse  altid  ville  hævde  ham  Navn  blandt  vore  tidligste  Kunstnere 
i  national  Retning,  hvor  forældet  hans  Malemaade  endog  tog  sig 
ud  allerede  ved  Siden  af  den  opblomstrende  Eckersbergske  Skole. 
H.  ægtede  i  1837  Anna  Agnete  Prytz,  Datter  af  Lieutenant  og 
Postfører  P.  i  Aalborg,  og  tog  sin  Afsked  som  Tegnelærer  i  Sorø 
1862,  men  blev  dog  boende  der,  ogsaa  efter  Hustruens  Død,  til 
han  døde  25.  Nov.   1873. 

Weilbach,  Konstnerlex.  Ph^   Weilbach, 

Harpestreng,  Henrik,  — 1244,  Læge.  Om  hans  Liv  og 
Stilling  haves  ikke  andre  Oplysninger,  end  at  han  som  «Medicus 
et  Canonicus  Roschildensis»  er  død  1244,  at  han  har  været  Læge 
hos  «Kong  Erik»  (vistnok  Erik  Plovpenning)  og  har  nydt  over- 
ordentlig stor  Anseelse  som  Læge.  Hans  Ry  vedligeholdt  sig 
ogsaa  i  hele  Norden  over  et  meget  langt  Tidsrum,  knyttet  til  de 
af  ham  forfattede  Lægebøger  paa  Dansk,  hvoraf  der  foreligger 
forskjellige  mere  eller  mindre  fuldstændige  Haandskrifter  i  nordiske 
Bibliotheker.  Et  saadant  smukt  Pergamentshaandskrift  i  det  store 
kgl.  Bibliothek  har  Molbech  1826  udgivet  med  udførlig  Indledning, 
Anmærkninger  og  Glossarium  under  Titelen :  «H.  H.s  danske  Læge- 
bog fra  det  13.  Aarhundrede*.  Skriftet  indeholder  dog  ikke  nogen 
egentlig  Lægebog,  men  kun  en  Urtebog,  en  Stenbog  og  en  lille 
Bog  om  Kogekunsten.  Derimod  findes  der  i  andre  Haandskrifter, 
baade  i  det  store  kgl.  Bibliothek  og  i  Stockholm,  en  virkelig  Læge- 
bog, der  omhandler  de  forskjellige  Sygdomme  og  de  Midler,  som 
imod  dem  skulle   anvendes.     Hans  Skrifter  ere  Oversættelser  eller 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harptstreng,  Henr,  loi 

dog  Bearbejdelser  af  ældre  latinske  Forfattere,  Urtebogen  er  væsentlig 
en  Gjengivelse  i  Prosa  af  Digtet  « Macer  floridus  s.  de  virtutibus 
herbarum»  fra  det  ii.  eller  12.  Aarhundrede,  Stenbogen,  der  om- 
handler Ædelstenenes  helbredende  Kræfter,  en  Gjengivelse  af  Digtet 
«Lapidarius»  af  den  franske  Biskop  Marbod.  Af  den  egentlige 
Lægebog  (i  Stockholm)  er  der  udgivet  en  Prøve  i  «Nye  danske 
Mag.»  I  efter  Langebeks  Afskrift. 

Molbech,  Nord.  Tidsskr.  III,  276  f.  Ingerslev,  Danmarks  Læger  og  Læge- 
væsen I,  18  f.  Mansa,  Bidrag  til  Folkesygdommenes  og  Sundhedspleiens  Hist.  i 
Danm.  S.  39  f.  /«/.  Petersen. 

Harries,  Heinrich,  1762 — 1802,  Præst,  Forfatter,  født  i  Flens- 
borg 9.  Sept.  1762,  fra  1790  Præst  i  Siversted  i  Ugle  Herred  i 
Sønderjylland,  fra  1794  i  Briigge  i  Bordesholm  Amt  i  Holsten,  hvor 
han  døde  28.  Sept.  1802.  Han  har  forfattet  nogle  gudelige  Smaa- 
skrifter  og  Digte  (disse  sidste  ere  udgivne  efter  hans  Død^  Altona 
1804)  samt  en  jambisk  Oversættelse  af  l'homsons  «The  seasons» 
(1796),  desuden  nogle  Artikler  i  «Flensburg.  Wochenbl.  fur  Jeder- 
mann»,  som  han  en  Tid  redigerede.  Han  er  ogsaa  Forfatter  til 
en  Sang  til  Christian  VII  1790,  der  begynder:  «Heil  dir,  dem 
liebenden  Herrscher  des  Vaterlands!  Heil,  Christian,  dirl»  Denne 
Sang  blev  senere  forkortet  og  omdigtet  af  B.  G.  Schumacher  til 
den  bekjendte  preussiske  «Heil  dir  im  Siegerkranz*  (paa  den  op- 
rindelig franske  Melodi  til  «God  save  the  king»\ 

Kordes,  Schlesw.-holst.  Schriftsteller-Lex.    Brttmmer,  Deutsches  Dichter-Lex. 

C.  A,  Nissen, 

Harring,  Harre  Patd,  1798 — 1870,  Maler,  Forfatter,  politisk 
Æventyrer.  Af  gammel  nordfrisisk  Æt,  Søn  af  Gaardejer  Harro 
Wilhelm  Martens  H.  og  Margaretha  Dorothea  f.  Sieverts,  fødtes 
han  28.  Avg.  1798  paa  Gaarden  Ibenhof  (nu  et  ringe  Boissted)  lige 
ved  Vesterhavet  i  Vobbenbøl,  Hatsted  Sogn,  Husum  Amt.  I  sin 
tidligste  Ungdom  blev  han  sat  til  Toldvæsenet,  men  drog  snart  til 
Kjøbenhavn  for  ved  det  derværende  Kunstakademi  at  uddanne  sig 
til  Bataillemaler  (indskreven  paa  Akademiet  1818  under  sit  Døbe- 
navn  Paul  H.;  Navnet  Harro  antog  han  senere  efter  Faderen).  I 
1819  rejste  han  til  Dresden  i  samme  Hensigt;  i  1820  levede  han  i 
Wien  og  i  Wiirzburg,  hvorfra  han  vendte  tilbage  til  Danmark; 
men  da  den  græske  Frihedskrig  vakte  hans  Begejstring,  kunde  hans 
fantastiske  og  æventyrlige  Sind  ikke  holde  det  ud  hjemme,  og  han 
drog   ud    for   at    kæmpe    i   den    hellige  Kamp  (182 1).      Resultatet 


Digitized  by  VjOOQIC 


I02  Harring,  Harro  Paul, 

svarede  imidlertid  ikke  til  hans  højtflyvende  Forventninger,  og  han 
rejste  til  Rom,  hvor  han  boede  et  helt  Aar;  der  fra  drog  han  til 
Wien  for  at  leve  udelukkende  for  Kunsten^  derefter  levede  han 
skiftevis  i  Schweits  og  i  Miinchen,  saa  igjen  i  Wien,  hvor  han  en 
Tid  virkede  som  Theaterdigter  ved  Theatret  «an  der  Wien»;  saa 
førte  han  en  l'id  en  stille  Tilværelse  i  Prag,  men  i  1828  se  vi  ham 
i  Warschau  som  Komet  i  et  russisk  Garde -Lansenerregiment.  1 
1830,  da  Julirevolutionens  Dønninger  gik  hen  over  Evropa,  vaagnede 
atter  Trækfugledriften  hos  ham;  han  tog  sin  Afsked  og  vendte  til- 
bage til  Tyskland,  først  til  Brunsvig.  Da  han  paa  Grund  af  «de- 
magogiscHe  Umtriebe*  var  bleven  udvist  af  Sachsen  og  Bajem, 
drog  han  til  Strasburg,  hvor  han  udgav  Bladet  «Das  constitutionelle 
Deutschland*,  tog  derefter  Del  i  den  bekjendte  demagogiske  « Ham- 
bacher Fest»  (1832)  og  flygtede  igjen  til  Frankrig,  hvor  han  opholdt 
sig  i  Egnen  mellem  Chålons  og  Dijon  og  i  selve  Dijon  (1834).  Her 
kom  harf  i  Forbindelse  med  Mazzini  og  deltog  med  denne  i  Toget 
til  Savoyen,  men  han  blev  arresteret  i  Badestedet  Grenchen  i 
Schweits  (Maj  1836)  og  sat  fast  i  Solothurn;  dog  blev  han  snart  sat 
i  Frihed  igjen  og  fik  endog,  ligesom  Mazzini,  Borgerret  i  Grenchen. 
Han  blev  ikke  desto  mindre  snart  efter  udvist  af  Kanton  Basel, 
arresteret  i  Bern  og  derefter  udvist  af  hele  Schweits,  hvorfor  han 
begav  sig  til  alle  politiske  Flygtningers  Fristed,  London.  Her 
levede  han  fredelig  i  nogen  Tid,  men  i  1837  blev  han  saaret  i  en 
Duel  paa  Pistoler  og  rejste  til  Øen  Helgoland.  Heller  ikke  her 
kunde  han  leve  i  Fred;  hans  stridbare  Sind  indviklede  ham  i 
Uenighed  med  Gouvernøren;  han  blev  bragt  om  Bord  i  en  Orlogs- 
mand og  transporteret  bort.  I  1838  dukker  han  pludselig  op  paa 
Kanaløen  Jersey,  i  Vinteren  1838 — 39  se  vi  ham  atter  paa  Helgo- 
land, saa  i  Bordeaux,  1841  i  Brugge,  derpaa  i  England,  Frankrig, 
Brasilien.  1  Avg.  1843  rejste  han  fra  Rio  de  Janeiro  til  de  forenede 
Stater,  hvor  han  levede  henved  5  Aar  af  sin  Pen  og  sin  Pensel, 
men  i  Revolutionsaaret  1848  var  Trækfuglen  atter  paa  Flugt  til 
Tyskland,  hvor  han  opholdt  sig  i  Hamborg,  til  Dels  ogsaa  i  Rens- 
borg,  hvor  han  udgav  Bladet  «Das  Volk». 

Da  han  i  1849  igjen  blev  udvist  af  Hamborg,  rejste  han  til 
Norge,  hvor  hans  Mødreneslægt  stammede  fra,  men  da  han  i  Chri- 
stiania udgav  et  politisk  Ugeblad,  « Folkets  Røst»,  og  Skuespillet 
« Testamentet  fra  Amerika»,  hvori  han  utilsløret  stillede  sig  i  skarp 
Opposition  til  den  herskende  Regeringsform  og  erklærede  den  for 
uforenelig  med  Menneskets  Ret  og  Værdighed,    blev  han  i  Følge 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harring,  Harro  Paul.  103 

kgl.  Resolution  af  27.  Maj  1850  ført  som  Arrestant  til  Kjøbenha\Ti 
og  her  fra  i  et  engelsk  Fartøj  bragt  til  Hull.  Her  udstedte  han  en 
selvfølgelig  frugtesløs  « Protest  and  report »,  begav  sig  saa  til  Lon- 
don og  levede  her  i  nogen  Tid  som  Medlem  af  en  evropæisk 
demokratisk  Centralkomité  i  saa  yderlig  fattige  Kaar,  at  han  maatte 
tigge  i  Aviserne  for  ikke  at  dø  af  Sult.  Da  han  i  1854  viste  sig 
i  Hamborg,  blev  han  strax  arresteret,  og  kun  ved  den  amerikanske 
Konsuls  Mellemkomst  lykkedes  det  ham  at  komme  bort  til  Amerika, 
hvor  han  levede  i  Rio  de  Janeiro,  indtil  han  i  1856  igjen  rejste  til 
England.  Fra  Jersey  af  ansøgte  han  den  danske  Regering  om  Til- 
ladelse til  at  opholde  sig  paa  sit  Fædrelands  Jord,  om  det  saa 
skulde  være  i  et  Statsfængsel.  Denne  Tilladelse  blev  ham  ikke 
nægtet,  men  da  det  kom  til  Stykket,  skjøttede  han  ikke  om  at  be- 
nytte sig  af  den,  men  levede  i  meget  tarvelige  Kaar,  snart  i  Lon- 
d9n,  snart  paa  Jersey;  til  sidst  blev  Stakkelens  Sind  aldeles  forstyrret; 
han  led  af  Forfølgelsesvanvid,  han  lod  sig  af  Avtoriteteme  udstede 
Vidnesbyrd  for  god  Opførsel  og  sendte  disse  til  sine  indbildte  For- 
følgere, de  franske  og  russiske  Agenter.  En  Morgen,  21.  Maj  1870, 
fandt  man  ham  liggende  død  paa  Gulvet  i  sit  Sovekammer;  han 
havde  taget  sig  af  Dage  ved  Fosfor,  som  han  havde  skrabet  af 
Tændstikker. 

H.  var  en  særdeles  frugtbar  Forfatter;  hans  litterære  Virksom- 
hed er  lige  saa  broget,  sønderreven  og  fantastisk  som  hele  hans 
Liv;  en  stor,  maaske  den  største  Del  af  hans  Produktion  er  Ten- 
densarbejde  og  fremkaldt  ved  øjeblikkelige  Stemninger  og  omgivende 
Tilstande,  saaledes  f.  Ex.  «Die  Mainoten»  (1825),  «Der  Ipsariot,  der 
Khan*  (1825),  «Fim  Mathes  des  Wildschiitzen  Flucht»  (1831),  «Me- 
moiren  iib.  Polen*  (1831),  «Der  russische  Unterthan*  (1832),  «Poesie 
eines  Skalden  in  Rio  de  Janeiro*  (1843),  «Republikanische  Gedichte* 
(1848).  Han  har  forsøgt  sig  næsten  i  alle  Digtarter,  Lyrik,  Helte- 
digt, Drama,  Memoire,  Novelle,  Roman  og  Rejsebeskrivelse;  imder 
Psevdonymet  «Rhonghar  Jarr»  (en  Omstilling  af  Bogstaveroe  i  Harro 
Harring)  udgav  han  «Fahrten  eines  Friesen  in  Danemark,  Deutsch- 
land,  Ungarn,  Holland,  Frankreich,  Griechenland  und  der  Schweiz* 
(1828). 

Brttmmer,  Deutsches  Dichter-Lex.  Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  Allg. 
Deutsche  Biographie  X.  Q,  A,  Nissen, 

Harsdorff,  Caspar  Frederik,  1735 — 99»  Arkitekt,  er  født  i 
Kjøbenhavn  26.  Maj  1735  og  Søn  af  en  tysk,  fra  Niimberg  indvandret 


Digitized  by  VjOOQIC 


I04  Harsdorff,   Casp.  Fred. 

Fader,  der  ernærede  sig  som  Skoleholder,  og  en  svensk  Moder, 
Anne  Marie  Eriksdatter.  Hans  Fader  hed  Johan  Christoph  Hars- 
dørffer,  hvilket  Navn  Sønnen  senere  ændrede  til  det  nu  saa  be- 
rømte Harsdorff.  H.  begyndte  at  lære  Mathematik  for  at  uddanne 
sig  til  Ingeniørofiicer,  men  hans  Hu  stod  til  Bygningskunsten,  og 
denne  studerede  han  derfor  ivrig,  saa  at  han  efter  det  nye  Kunst- 
akademis Stiftelse  1754  kunde  nyde  Jardins  Undervisning  og  allerede 
1756  opnaa  den  store  Guldmedaille  for  «En  Stadsport*.  Saaledes 
blev  H.  den  første  Arkitekt,  der  her  hjemme  nød  denne  Udmær- 
kelse, med  hvilken  der  fulgte  et  6aarigt  Rejsestipendium  paa  400  Rdl. 
d.  K.  aarlig. 

H.  rejste  til  Paris  og  tilbragte  der  4  Aar  under  flittigt  Arbejde, 
medens  han  samtidig  trods  sine  tarvelige  økonomiske  Forhold  levede 
en  ung  Kunstners  frie  og  glade  Liv,  baade  sammen  med  franske 
Kammerater  og  med  danske  Venner,  særlig  Maleren  J.  P.  Lund  og 
Billedhuggeren  C.  F.  Stanley;  man  fortæller  flere  Æventyr  om  ham, 
men  noget  paalideligt  véd  man  næppe.  Derimod  véd  man  af  hans 
egne  og  andres  Udsagn,  at  han,  saa  snart  han  havde  lært  at 
tale  nogenlunde  ordentligt  Fransk,  gjorde  solide  Studier,  navnlig 
under  Arkitekten  Blondels  Vejledning,  og  at  han  samtidig  øvede 
sig  i  at  komponere  paa  egen  Haand.  I  Forsommeren  1762  rejste 
han  til  Rom,   og  her  fik  han  et  helt  nyt  Blik  paa  sin  Kunst. 

Her  saa  han  for  første  Gang  i  Virkeligheden  Resterne  af  selve 
de  antike  Monumenter,  og  han  forstod  pludselig,  at  hele  hans  tid- 
ligere Udvikling  var  ufuldkommen,  og  at  han  maatte  vandre  ad 
helt  nye  Veje  for  at  naa  sit  kunstneriske  Maal.  Hvadi  han  hidtil 
havde  beundret  og  studeret,  var  nu  i  hans  Øjne  kun  en  Anden- 
haandskunst,  et  Studium  af  de  samme  oprindelige  Kilder,  til  hvilke 
han  nu  selv  vendte  sig,  og  af  hvilke  han  øste  i  fulde  Drag  med 
al  den  Lidenskab,  der  laa  i  hans  Sind,  og  med  den  næsten  ube- 
vidst sikre  Forstaaelse,  som  var  hans  ægte  Kunstnematur  egen. 
Han  opmaalte  og  tegnede  de  antike  Levninger,  og  han  opfattede 
til  Fuldkommenhed  deres  inderste  Karakter  og  Væsen;  dette  er 
sikkert,  thi  derom  vidne  hans  senere  Arbejder.  Derimod  véd  man 
ikke  bestemt,  om  det  var  en  ung  romersk  Arkitekts  paa  Kapitoliimi 
udstillede  Prisarbejde,  som  slog  ham  ved  sin  Behandling  og  ledede 
ham  ind  paa  den  rette  Vej,  eller  om  det  var  en  ung  spansk  Arki- 
tekts Dovenskab  med  selv  at  tegne  de  Opmaalinger  af  Antikeme, 
som  han  skulde  sende  hjem,  der  gav  H.  Anledning  til  at  udføre 
dette  Arbejde  for  ham.     Men  dette  er  ogsaa  temmelig  ligegyldigt; 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harsdorfft   Casp,  Fred.  105 

nok  er  det,  da  H.  kom  hjem  til  Danmark  i  1764,  mødte  han  med 
en  arkitektonisk  Dannelse  og  en  kunstnerisk  Modenhed,  der  langt 
overgik  alle  hans  samtidiges. 

Først  de  ydre  Omrids  af  hans  Liv:  1764  blev  han  agreeret  og 
fik  som  Opgave  «Et  kongeligt  Palais,  liggende  paa  en  smuk  Plads*. 
1765  blev  han  Medlem  af  Akademiet,  1766  Professor  i  Perspektiv, 
1770  kgl.  Hofbygmester,  1771  efter  Jardins  udtrykkelige  Ønske  hans 
Efterfølger  som  Professor  i  Arkitektur.  1777 — 79  fungerede  han 
som  Akademiets  Direktør  og  udnævntes  derefter  til  Justitsraad.  I 
Maj  1799  blev  han  syg  paa  sit  Landsted  « Rosenlund*  ved  Gammel 
Kongevej  og  døde  sammesteds  Natten  mellem  23.  og  24.  Maj.  1770 
havde  han  ægtet  en  Datter  af  Hofbygmester  Fortling  (V,  259) 
Elisabeth  Margrethe,  f.  1749  og  i  1765  allerede  Enke  efter  Hof- 
billedhugger August  Braun;  hun  overlevede  ham  i  13  Aar  og  døde 
16.  Juni  181 2. 

H.  fik  ikke  tilnærmelsesvis  de  Arbejder  at  udføre,  som  hans 
sjældne  Begavelse  evnede;  Forholdene  vare  ugunstige  og  Sansen 
for  Kunst  yderst  ringe.  I  den  første  Periode  efter  sin  Hjemkomst 
maatte  han  nøjes  med  at  opføre  nogle  Privathuse  og  restavrere 
nogle  Herregaarde.  Og  naar  der  endelig  forelaa  Opgaver,  ved  hvis 
Løsning  han  kunde  faa  Brug  for  sit  kunstneriske  Snille  og  sin  rige 
Fantasi,  saa  vare  de  des  værre  af  den  Art,  at  de  paa  Grund  af 
deres  Bestemmelse  og  Materiale  kun  levede  saa  kort  et  Liv,  at  de 
ikke  formaaede  at  bringe  hans  Navn  til  Efterverdenen.  Naar  der 
var  Festligheder  i  Anledning  af  Fødselsdage  eller  andre  Mærkedage 
i  den  kongelige  Familie,  overdroges  det  H.  at  komponere  de  pom- 
pøse Dekorationer,  som  opstilledes  paa  alfar  Vej,  og  hans  Opfind- 
somhed og  fint  udviklede  Smag  paatrykte  disse  Øjeblikkets  Børn  et 
Præg,  som  i  højeste  Grad  vakte  Samtidens  Beundring.  Flere  af 
dem  opstilledes  senere  i  Fredensborg  Slotshave  for  en  kort  Tid  at 
modstaa  den  Ødelæggelsens  Skæbne,  som  det  skrøbelige  Materiale 
nødvendigvis  var  udsat  for. 

Lad  os  kortelig  gjennemgaa  de  forskjellige  Arbejder,  som  det 
blev  H.s  Lod  at  udføre  i  sit  Fædreland. 

Uden  for  Kjøbenhavn  har  han  bygget  General  Eickstedts  Grav- 
kapel i  Ringe  Kirke  i  Fyn  og  Gravkapellet  i  Karise  Kirke  ved 
Faxe  for  Grev  Moltke  1766 — 69;  sidstnævnte  Kapel  var  paabegyndt 
af  en  fransk  Arkitekt,  rimeligvis  Nicolas  Jardin,  men  H.  forandrede 
Anlægget  efter  sit  eget  Naturel  og  benyttede  ved  det  lille  Kapel 
allerede  den  samme  Hovedidé  i  Karakteren,   som  han  senere  ud- 


Digitized  by  VjOOQIC 


lo6  Harsdorjf,   Casp.  Fred, 

formede  videre  i  en  langt  rigere  og  pragtfuldere  Grad  ved  Chri- 
stian VI's  og  Frederik  V's  Gravkapel  ved  Roskilde  Domkirke, 
1774 — 79.  Lige  saa  lidt  som  Christian  IV  i  Renæssancetiden  tog 
Hensyn  til  Kirkens  Stil,  men  lod  sit  eget  Kapel  opføre  efter  sin 
egen  Smag,  lige  saa  lidt  brød  H.  sig  om  at  underordne  sin  kunst- 
neriske Tanke  under  Helhedens  Tidspræg;  cJe  arkæologisk-arkitek- 
toniske  Hensyn  existerede  overhovedet  endnu  ikke  den  Gang.  Hvad 
han  tilstræbte,  var  at  skabe  et  værdigt  Gjemmested  for  de  høje 
Kongers  og  Dronningers  Gravmonumenter;  derfor  er  Bygningen 
simpel  og  enkelt  i  det  ydre,  kun  virkende  ved  sine  Forhold,  sine 
store  Flader  og  sin  strænge  Alvor,  hvorimod  der  i  det  indre  er 
anvendt  en  stilfuld  Pragt  i  Dekorationen,  som  dog  ikke  helt  er 
kommen  til  sin  Ret  efter  Bygmesterens  oprindelige  Tanke.  I  1779 
standsedes  nemlig  Arbejdet  paa  Grund  af  Mangel  paa  Penge,  og 
først  mange  Aar  efter,  da  H.  længst  var  død,  fuldførtes  det  af 
hans  Elev  C.  F.  Hansen.  Nu  er  det  indre  helt  hvidt,  hvorimod  H. 
havde  tænkt  sig  en  velgjørende  Brydning  af  lyse,  harmoniske  Toner, 
frembragte  ved  Anvendelsen  af  mørkere  og  lysere,  graaligt  og  hvidt 
Marmor  mellem  hinanden.  Fremdeles  ombyggede  han  den  ene 
Fløj  af  Hørsholm  Slot  og  opførte  et  Par  Pavilloner  i  Slotshaven. 
Hvad  hans  Virksomhed  som  Bygmester  i  Kjøbenhavn  angaar, 
var  det  kun  faa  offentlige  Hverv,  der  bleve  ham  overdragne.  1773 
ombyggede  han  den  lille  Eremitagepavillon  i  Rosenborg  Have  og 
frembragte  med  faa  og  tarvelige  Midler  den  lige  saa  stilfulde  som 
yndefulde  «Herkulesloge».  1  det  store  kongelige  Bibliothek  ind- 
rettede t)g  dekorerede  han  1781 — 85  2  store  Sale,  og  1773 — 74  om- 
byggede han  det  kongelige  Theater,  men  maatte  des  værre  18  Aar 
senere  selv  skæmme  den  noble  Facade  ved  Tilbygningen  af  de  2 
Afstigningspavilloner,  som  de  fornemme  Klassers  Trang  til  Be- 
kvemmelighed gjorde  nødvendige.  Blandt  hans  Privatbygninger  i 
Kjøbenhavn  maa  nævnes:  Petersens  Jomfrukloster  paa  Amagertorv, 
et  Par  Huse  i  Amaliegade,  Gaarden  Nr.  72  i  St.  Kongensgade, 
hans  egen  Gaard  paa  Kongens  Nytorv,  1780,  hvis  mærkelige  Form 
afhænger  af  den  skjæve  og  kantede  Grund,  der  stilledes  til  hans 
Raadighed.  End  videre  Grosserer  Peschiers  Gaard  ved  Holmens 
Kanal,  den  nuværende  Landmandsbank,  hvor  han  med  stor  Fin- 
følelse anvendte  Mursten  og  Sandsten  i  Forening.  1  en  senere  Tid 
har  Hetsch  paabygget  den  en  3.  Etage,  og  i  de  sidste  Aaringer 
er  den  med  respektfuld  Forstaaelse  restavreret  af  H.  Storck.  1795 
opførte  han  Løveapotheket  og  1798 — 99  Agent  Erichsens  Gaard  paa 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harsdorff,  Casp,  Fred.  107 

Kongens  Nytorv,  den  nuværende  Handelsbank,  som  des  værre  har 
mistet  en  Del  af  sin  ejendommelige  Karakter  ved  en  moderniserende 
Restavration  fra  den  seneste  Tid.  H.  døde,  før  Bygningen  var 
fuldt  færdig,  og  har  saaledes  næppe  nogen  Del  i  de  prægtige 
Dekorationer  paa  i.  Sal,  som  sandsynligvis  skyldes  indkaldte  ita- 
lienske Ktmstnere.  Endelig  maa  det  bemærkes,  at  han  udarbejdede 
et  Projekt  til  en  ny  Bankbygning  i  Kjøbenhavn,  der  dog  aldrig 
kom  til  Udførelse. 

Naar  man  skulde  karakterisere  disse  Harsdorflfske  Bygninger, 
maa  man  først  og  fremmest  nævne  deres  beundringsværdige  Simpel- 
hed. Om  end  de  indre  Rum,  bestemte  for  rige  Handelsherrer,  ofte 
ere  prægtig  dekorerede,  saa  vel  plastisk  som  malerisk,  saa  har 
Bygmesteren  dog  i  det  ydre  overalt  foragtet  al  Brask  og  Bram  og 
kim  lagt  an  paa  at  virke  ved  Forholdenes  Harmoni  og  ved  Linjernes 
ædle  Renhed.  Som  Forbillede  har  den  antike  Kunst  bestandig 
staaet  for  ham,  naturligvis  fortrinsvis  den  romerske,  som  han  nøje 
kjendte  af  Selvsyn,  men  mærkelig  nok  tillige  den  græske,  til  hvilken 
han  kun  kunde  have  et  ringere  Kjendskab;  og  med  en  forbavsende 
Forstaaelse  er  han  saaledes  trængt  ind  i  den  antike  Kunsts  Aand 
og  Væsen,  at  hans  egen  Produktion  paa  en  næsten  fabuløs  Maade 
er  bleven  præget  deraf.  Et  eneste  Exempel  herpaa  skal  anføres: 
Ved  Løveapotheket  og  ved  sin  egen  Gaard,  hvor  han,  som  for 
øvrigt  næsten  overalt,  anvendte  den  ioniske  Stil,  havde  han  paa 
Grund  af  de  indskrænkede  Forhold  ikke  Plads  til  at  lade  det 
ioniske  Pilasterkapitæl  .udfolde  sine  brede  Voluter,  hvorfor  han 
ganske  simpelt  vendte  Kapitælets  Side  udad,  noget,  man  den  Gang 
aldrig  havde  set  og  derfor  selvfølgelig  forargedes  over;  og  nu 
senere,  ved  nyere  Fund  i  Pompeji,  har  man  opdaget,  at  Oldtidens 
Kunstnere  under  lignende  Forhold  have  anvendt  ganske  den  samme 
Fremgangsmaade. 

Det  Arbejde,  hvortil  H.s  Navn  er  knyttet  med  den  største 
Hæder,  og  som  længst  vil  vidne  om  ham  som  sin  Tids  største 
Bygmester,  er  Kolonnaden  ved  Amalienborg,  og  er  det  ikke  en 
sørgelig  Skæbnens  Ironi,  at  dette  vor  genialeste  Bygmesters  geni- 
aleste  Arbejde  er  udført  i  et  saa  forgængeligt  Materiale  som  Træ? 
Da  Christiansborg  Slot  1794  gik  op  i  Luer,  blev  Kongen  nødt  til 
at  flytte  Residensen  til  Amalienborg.  Det  gjaldt  da  at  forbinde 
Moltkes  og  Schacks  Palaiser  paa  en  saadan  Maade,  at  der  let 
kunde  finde  Adgang  Sted  fra  det  ene  til  det  andet.  Opgaven  blev 
stillet  H.  som  kgl.  Hofbygmester,  og  en  Række  Udkast  viser,  hvor- 


Digitized  by 


Google 


lo8  Ifarsdorff,  Casp,  Fred, 

ledes  han  først  forsøgte  at  løse  den  ved  at  anvende  samme  Stil 
som  den,  hvori  Palaiseme  ere  opførte.  Ved  alle  disse  Projekter 
var  der  imidlertid  den  Svaghed,  at  man  for  at  tilfredsstille  Stilens 
Fordringer  og  de  høje  Herskabers  Bekvemmelighed  dækkede  over 
Udsigten  til  Frederik  V's  skjønne  Rytterstatue.  H.  fandt  da  paa 
at  løse  Opgaven  ad  en  anden  Vej.  Han  havde  imder  sit  Pariser- 
ophold stiftet  Bekjendtskab  med  Le  Roys  Værk  over  de  græske 
Ruiner,  og  han  har  senere  truffet  Stuarts  og  Revetts  Værk  «The 
antiquities  of  Athens »,  hvoraf  2.  Del  udkom  1778,  dette  mærkelige 
Arbejde,  det  første,  som  gav  den  civiliserede  Verden  fyldestgjørende 
Besked  om  Grækenlands  Bygningskunst  i  Oldtiden.  Man  fortæller, 
at  H.  var  saa  begejstret  over  disse  Fremstillinger  af  den  antike 
Kunst,  at  han  efter  de  i  Værket  angivne  Opmaalinger  paa  sit 
Kontor  lod  udføre  store  Detailtegninger  i  virkelig  Størrelse,  som 
han  ophængte  paa  Væggene  til  sin  og  sine  Elevers  Glæde  og 
kunstneriske  Opdragelse.  Opfyldt  af  Interesse  for,  hvorledes  Old- 
tidens Mestre  havde  dannet  Propylæerne,  de  store,  aabne  Gjennem- 
gangsbygninger,  ad  hvilke  Vejen  førte  til  Templer  og  Slotte,  optog 
han  denne  Idé  og  gjenfødte  den  saa  levende,  at  der  næppe  før 
eller  senere  i  den  moderne  Tid  er  fremkommet  et  Arbejde  i  ionisk 
Stil,  som  er  saa  fiildt  ud  præget  af  Antikens  Aand.  Heldigvis 
gjorde  Kongen  ingen  Indvendinger  mod  hans  Tegning,  og  i  Løbet 
af  et  halvt  Aar,  1795,  fuldførtes  dette  Værk,  som  trods  den  store 
Stilforskjel  paa  den  fineste  og  aandftildeste  Maade  forbinder  de  2 
Palaiser,  medens  det  samtidig,  set  fra  Syd,  danner  en  værdig 
Ramme  om  Rytterstatuen.  I  sine  indbyrdes  Forhold  og  i  sin  for- 
staaende  Benyttelse  af  de  antike  Former  staar  dette  Arbejde  som 
et  overraskende  Udslag  af  kunstnerisk  Gjenfødelsesevne. 

Endnu  et  Arbejde  af  stort  kunstnerisk  Værd  kunde  H.  have 
været  saa  lykkelig  at  udføre,  hvis  ikke  Døden  havde  forhindret 
ham  deri.  Det  var  Fuldførelsen  af  Marmorkirken.  Da  en  stor 
Del  af  Kjøbenhavn  i  1795,  Aaret  efter  Slotsbranden,  var  lagt  i 
Aske,  og  bl.  a.  derved  Nicolai  Kirke  var  umuliggjort  som  Sogne- 
kirke, vaagnede  Tanken  paa  ny  om  at  fuldende  den  i  1770  stand- 
sede Opførelse  af  Marmorkirken.  Man  henvendte  sig  herom  til  H., 
og  med  ungdommelig  Lidenskab  tog  den  aldrende  Mand  fat  paa 
denne  Opgave.  I  Løbet  af  forholdsvis  kort  Tid  lykkedes  det  ham 
at  udarbejde  2  Projekter,  af  hvilke  han  fuldførte  det  ene  i  Model, 
et  Arbejde,  som  har  været  opbevaret  paa  Kunstakademiet,  indtil 
det  ved  Afstøbningssamlingens  Overførelse  til   sit  nye  Lokale  øde- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Harsdorff,   Casp,  Fred.  loo 

lagdes  og  fjæmedes  med  unænsom  Haand.  Dette  Projekt  var 
beundringsværdigt  ved  sin  storladne  Simpelhed;  Kunstneren  havde 
under  Udarbejdelsen  stadig  haft  Roms  Pantheon  for  Øje,  og  der 
er  ingen  Tvivl  om,  at  Kirken,  opført  i  denne  Skikkelse,  vilde  være 
bleven  et  karakteristisk  og  mærkeligt  arkitektonisk  Monument  i 
Norden.  Projektet  vedtoges,  trods  alvorlig  Modstand  fra  flere  Pro- 
fessorers Side,  men  da  Efterretningen  herom  bragtes  den  gamle 
og  syge  Kimstner,  overvældede  Glædesbudskabet  ham,  og  de  svage 
Kræfter  svigtede.    Han  døde,  som  ovenfor  nævnt,  i  Foraaret  1799. 

Des  værre  eje  vi  saare  lidet  af  H.s  Efterladenskaber.  Hans 
Akademitegning  er  forsvundet,  hans  Model  ligesaa,  og  de  fleste  af 
hans  Originaltegninger,  som  vare  gaaede  i  Arv  til  hans  Svigersøn 
Murmester  Schaper,  tilintetgjordes  ved  en  Ildebrand.  Hvad  vi  have 
tilbage,  er  det  smukke  Værk  «C.  F.  Harsdorffs  Værker*  (187 1),  ud- 
givet af  Selskabet  for  nordisk  Kunst,  hvori  hans  Hovedarbejder  ere 
gjengivne  i  dygtige  Raderinger,  og  hvortil  Høy  en  har  skrevet  en 
(af  Julius  Lange  fortsat)  saa  kyndig  og  forstaaende  Text,  at  dette 
Værk  altid  vil  blive  en  Hovedkilde  til  Studiet  af  H.s  Kunst. 

Som  et  Exempel  paa,  hvor  alsidig  H.  var,  skjønt  han  selv  saa 
fuldstændig  gik  op  i  Antiken,  kan  følgende  anføres:  Som  kgl.  Hof- 
bygmester blev  han  ofte  raadspurgt  i  vanskelige  Spørgsmaal,  og 
man  maa  beundre  hans  omfattende  Blik  og  klare  Dømmekraft.  Han 
viste  bl.  a.  en  saadan  Respekt  for  Christian  IV's  Renæssancebyg- 
ninger, skjønt  deres  Stil  laa  hans  Smag  saa  fjæmt,  at  det  er  hans 
Fortjeneste,  at  han  ved  sin  vægtige  Indflydelse  forhindrede  Virke- 
liggjørelsen  af  Hofbygmester  Anthons  taabelige  Projekter  om  at 
omlægge  S-Broen  ved  Frederiksborg  Slot  og  at  nedbryde  Spiret 
paa  Rosenborg  Taam  og  erstatte  det  ved  en  Ballustrade  (!). 

Thomas  Taarup  satte  de  kjønne  Ord  paa  hans  Kiste:  « Sjælden 
som  Kunstner,  som  Menneske*. 

Weilbach,  Dansk  Konstnerlex.  Hennings,  Essai  hislorique  sur  les  arts 
et  leur  progrés  en  Danemarc  S.  70.  87  ff.  Cqjlin,  For  Hist.  og  Statistik  II, 
197  ff.  262  ff.  275  ff.  (Schaper,)  Marmorkirken  og  Marmorpladsen,  1 867. 
Høyens  Skrifter  III,  119  ff.  225  ff.  Friis,  Saml.  til  dansk  Bygn.-  og  Kunsthist. 
S.  ii9ff.  273  ff  Erik  Scfdødte. 

V.  Harstally  Christian  Ulrik,  1645 — ^7i9»  Hofmand,  fødtes 
5.  Nov.  1645  i  Nykjøbing  paa  Falster;  hans  Forældre  vare  Hans 
Vilhelm  v.  H.  til  Pederstrup  og  Berritsgaard ,  der  var  kommen  til 
Danmark  som  Kammerpage  hos  Prins  Ulrik,  og  Sibylle  Cathrine 
Metzsch.    1  sin  Ungdom  færdedes  H.  i  forskjellige  Lande  og  tjente 


Digitized  by  VjOOQIC 


HO  f.  Harstall,  Chr,  Ulr, 

derefter  ved  det  sachsen-altenburgske  Hof  som  Staldmester  og 
Kammerjunker,  indtil  han  1680  gik  i  Christian  V's  Tjeneste  som 
Staldmester;  han  forfremmedes  senere  til  Overstaldmester,  fra  hvilket 
Embede  han  i  Foraaret  1699  tog  sin  Afsked  og  trak  sig  tilbage  til 
sit  Gods  Berritsgaard,  hvor  han  tilbragte  sin  Tid  «med  al  berøm- 
melige, højadelige  Idrætter*.  1707  skjænkede  Frederik  IV  ham  det 
hvide  Baand.  Død  4.  Sept.  17 19.  Gift  i.  (1669)  med  Marie  Ca- 
thrine V.  Einsiedel,  2.  (1673)  ^^^  Eleonore  Helene  v.  Pfuhl  (f  1680), 
3.  (1681)  med  Dorothea  Sophie  v.  Oflfenberg  (f.  1648  f  1724). 

Pontoppidan,  Marmora  Dan.  II,  321.     Der  Deutsche  Herold  1890,  Nr.  2. 

a  Z.  Wad. 

Hartmann,  Carl  Christian  £mst»  f.  1837,  Billedhugger,  Søn 
af  nedennævnte  Komponist  J.  P.  E.  H.  og  hans  første  Hustru.  Han 
er  født  13.  Sept.  1837  og  Elev  af  H.  V.  Bissen.  Efter  i  1859  at 
have  vundet  den  lille  Sølvmedaille  debuterede  han  s.  A.  paa  For- 
aarsudstillingen  med  en  Springvandsfigur  (Konkurrence  til  den  Neu- 
hausenske  Pengepræmie),  hvortil  han  havde  valgt  Motivet  « Thors 
Kamp  med  Midgaardsormen».  I  1860  udstillede  han  Gruppen  «En 
Dreng,  der  forfølges  af  en  Gase»  og  2  Aar  efter  Statuen  «Dio- 
raedes»,  der  blev  kjøbt  til  den  kongl.  Skulptursamling.  Under  et 
Ophold  i  Rom  fra  1863 — dd  udførte  han  bl.  a.  en  kolossal  Statue, 
«Alexandros»,  som  tilhører  Musæet  i  Aalborg,  og  under  et  fornyet 
Ophold  sammesteds  fra  1868 — 70  «Den  døende  Abeb  (ligeledes  i 
Aalborg).  Af  hans  senere  Arbejder  kan  nævnes  Marmorstatuen 
«Eva»,  som  blev  kjøbt  af  den  engelske  Gesandt  Sir  Charles  Wyke, 
samt.  Statuerne  «Psyche»  (1889)  og  «Hero»  (1891).  I  187 1  ægtede 
'  Kunstneren  Thyra  Boisen,  Datter  af  Pastor  L.  N.  B.  (II,  480). 

Weilbach,  Konstnerlex.  Carl  Bruun, 

Hartmann,  Johan  £mst»  1726 — 93,  Koncertmester,  Kompo- 
nist, var  født  i  Gross-Glogau  i  Schlesien  Juleaften  1726.  Om  hans 
Forældre  haves  ingen  Oplysninger,  og  det  er  ligeledes  ubekjendt, 
hvor  og  af  hvem  han  modtog  sin  Uddannelse  som  Violinspiller  og 
Komponist.  1754  var  han  Violinist  hos  Fyrstbiskoppen  i  Breslau, 
Grev  Schaffgotsch ;  senere  blev  han  Koncertmester  i  den  lille  Re- 
sidensby Rudolstadt  og  derefter  i  Pløen,  hvilken  sidste  Ansættelse 
atter  førte  til,  at  han  i  1768  kom  som  Koncertmester  til  Hoffet  i 
Kjøbenhavn,  efter  at  det  pløenske  Kapel  var  blevet  opløst. 

Oprettelsen  af  en  Koncertmesterpost  i  det  kongelige  Kapel 
stod  i  Forbindelse  med  dettes  forestaaende  Udvidelse  og  Omdan- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann,  Joh,  Ernst.  m 

nelse  fra  et  Kammermusikkorps  til  et  egentligt  Orkester.  I  H.  fik 
Kapellet  i  sin  nye  Skikkelse  en  kyndig  og  erfaren  Anfører;  men 
desuden  blev  han  ved  sit  mesterlige  Violinspil  en  værdifuld  Akkvi- 
sition for  de  Kammerkoncerter,  som  i  Begyndelsen  af  Christian  VU' s 
Regeringstid  hørte  til  Hoffets  stadige  og  mest  yndede  Forlystelser, 
og  som  under  Sartis  Overledelse  fandt  Sted  dels  ved  Hoffet  selv, 
dels  i  de  fornemme  Kredse,  der  dannede  dets  Omgivelser.  Han 
kom  ligeledes  til  at  medvirke  i  Egenskab  af  Solist  og  Orkester- 
dirigent ved  Aristokratiets  i  1774  stiftede  Koncerter  i  Gehejmeraad 
v.  der  Liihes  Gaard  paa  Kjøbmagergade,  den  nuværende  Postgaard, 
og  senere  i  Gjethuset  paa  Kongens  Nytorv. 

Den  fine  Verden,  til  hvis  Koncerter  H.  saaledes  blev  knyttet, 
sværmede  endnu  for  de  italienske  Modekomponister.  Det  store 
Publikum  havde  derimod  begyndt  at  tabe  Smagen  for  disses  kun- 
stige og  snørklede  Maner,  og  navnlig  paa  Syngespilscenen  maatte 
den  italienske  Opera  mere  og  mere  vige  Pladsen  for  de  franske 
Syngestykker,  hvis  simple,  udtryksfulde  Melodier  i  langt  højere 
Grad  tiltalte  den  naturlige  Musiksans.  1778  blev  det  italienske 
Operaselskab  afskediget.  Samtidig  med  at  denne  Bevægelse  fore- 
gik, gjorde  Ønskerne  om  Opførelsen  af  danske  Originalarbejder  sig 
gjældende  med  stigende  Styrke.  Flere  Komponister  prøvede  ogsaa 
paa  at  afhjælpe  Savnet  af  et  nationalt  Syngespil,  men  uden  Held. 
H.  holdt  sig  tilbage,  i  det  han  synes  at  have  manglet  Lyst  eller 
Mod  til  at  slaa  ind  paa  denne  Vej.  Han  var  egentlig  fra  først  af 
Instrumentalkomponist  og  havde  debuteret  med  en  Samling  Sonater 
for  2  Violiner  og  Bas;  her  i  Kjøbenhavn  komponerede  han  en  hel 
Række  Symfonier.  Derimod  laa  Vokalkompositionen  oprindelig 
hans  Interesse  fjæmere.  «Det  har  aldrig»,  skriver  han  i  1778, 
tværet  min  Hovedsag  at  befatte  mig  med  at  sætte  Musikken  til 
Syngesagei**,  og  det  var  derfor  ikke  uden  Betænkeligheder  og  For- 
behold, at  han  det  nævnte  Aar  efter  Theaterdirektionens  Opfordring 
indlod  sig  paa  et  saa  dristigt  Foretagende  som  at  komponere  Musik 
til  Ewalds  «Balders  Død».  Forsøget  lykkedes  imidlertid  over  For- 
ventning. « Balders  Død»  blev  opført  første  Gang  som  Syngespil 
30.  Jan.  1779,  og  H.s  Musik,  hvori  han  med  sympathetisk  Forstaaelse 
havde  vidst  at  træffe  <den  højtidelige,  melankolske  Tone»,  som 
Digteren  selv  ansaa  for  at  være  et  Hovedtræk  i  de  fleste  af  sine 
Poesier,  vandt  almindeligt  Bifald.  Ikke  mindre  heldig  var  han  det 
følgende  Aar  med  Musikken  til  « Fiskerne*,  hvis  Æmne  tillod  ham 
at   anvende    lysere    Farver.     Ved    sine   Kompositioner    til    disse    2 


Digitized  by  >^00QIC 


112  Hartmann,  yoh.  Ernst. 

Ewaldske  Digtninger  løste  H.  paa  en  helt  igjennem  dygtig  og  kunst- 
nerisk, hist  og  her  genial  Maade  den  Opgave,  der  var  stillet  ham, 
nemlig  at  skabe  et  nationalt  Syngespil  i  den  nye,  af  Gluck  og 
Grétry  indførte  Smag,  hvorefter  Musikken,  hvis  sande  Væsen  ikke 
bestod  i  Triller  og  Roulader,  «i  Expression,  Deklamation  og  Udarbej- 
delse skulde  passe  sig  til  Texten  og  dermed  udgjøre  et  helt*.  For 
Theatret  komponerede  han  endnu  Syngestykket  « Hyrdinden  paa 
Alperne*  (1783)  og  Musikken  til  det  heroiske  Skuespil  «Gorm  den 
gamle*  (1785).  Et  Arbejde  af  en  anden  Art  fra  den  nærmest  føl- 
gende Tid  var  2.  Del  af  Kantaten  til  Prinsesse  Louise  Augustas 
Formæling  med  Prinsen  af  Augustenborg  (1786);  i.  Del  havde  Nau- 
mann  komponeret. 

Under  Koncertvæsenets  næsten  alt  for  frodige  Opvæxt  i  de 
musikalske  Klubbers  Periode  blev  der,  som  rimeligt  var,  lagt  Beslag 
paa  H.  fra  forskjellige  Sider.  Han  blev,  vistnok  i  1784,  Koncert- 
mester i  < Harmonien*,  det  Selskab,  som  indtog  den  første  Plads 
i  musikalsk  Henseende,  og  komponerede  for  flere  andre  Selskaber 
Kantater  til  deres  Festligheder.  Blandt  de  Vokalværker  af  H., 
som  opførtes  i  hans  senere  Aar,  fremhæves  Musikken  til  Storms 
«Højtidssange*,  opført  i  Kongens  Klub  1787,  og  til  samme  Digters 
Passionssang :  «Jesu  Dødsangest  i  Urtegaarden*  samt  <  Forløserens 
Død,  Opstandelse  og  Himmelfart*,  komponeret  til  Text  af  Chr. 
Hertz.  —  Slutningen  af  hans  Liv  formørkedes  af  huslige  Sorger, 
som  Tabet  af  en  voxen  Datter,  der  var  Hjemmets  Støtte,  gjorde 
endnu  byrdefuldere.     Han  døde  21.  Okt.  1793. 

H.  var  en  samvittighedsfuld  og  beskeden  Kunstner,  «en  Mand, 
som  kj endte  sig  selv,  og  som  ikke  var  indtagen  af  sig  selv*  — 
for  at  bruge  hans  egne  Udtryk.  Partiturerne  til  de  Ewaldske 
Syngespil  vidne  ogsaa  om,  at  han  ikke  let  blev  tilfreds  med  sine 
Arbejder,  men  atter  og  atter  vendte  tilbage  til  dem  for  at  gjøre 
dem  fuldkomnere.  « Balders  Død*  blev  efter  de  første  Opførelser 
næsten  helt  omkomponeret;  for  nogle  Stykkers  Vedkommende  kan 
der  endog  paavises  flere  forskjellige  Bearbejdelser.  De  Mangler, 
som  desuagtet  bleve  tilbage,  lade  sig  let  forklare  af,  at  den  dra- 
matiske Komposition  var  ham  et  uvant  Fag,  hvor  tilmed  Sproget 
og  Savnet  af  en  mere  omfattende  litterær  Dannelse  lagde  ham 
Hindringer  i  Vejen. 

Med  sin  Hustru,  Margarethe  Elisabeth  f.  Wilken,  Datter  af 
Guldsmed  W.  i  Pløen,  havde  H.  flere  Børn.  2  af  Sønnerne  bleve 
Musikere.    Den  ældste  af  disse,  Johan  Ernst  H,,  var  født  2.  Marts 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann,  Joh,  Ernst,  \\x 

1770  Og  fik  Ansættelse  som  Organist  ved  Frederiks  tyske  Kirke 
paa  Christianshavn.  1807  kom  han  til  Roskilde,  hvor  han  blev 
Kantor  ved  Domkirken  og  døde  16.  Dec.  1844.  Nogle  Komposi- 
tioner af  ham,  hvoriblandt  et  Par  Klubkantater,  opførtes  i  Aarene 
1789 — 97.  Broderen  August  Wilhelm  H,,  f.  6.  Nov.  1775,  kom  ind 
i  Kapellet  som  Violinist  og  blev  derefter  Organist,  senere  Kantor, 
ved  Garnisons  Kirke  i  Kjøbenhavn;  f  15.  Nov.  1850.  Han  var 
Fader  til  nedennævnte  J.  P.  E.  H. 

Gerber,  Lex.  og  Neues  Lex.  der  TonkUnstler.  Collin,  For  Hist.  og  Stati- 
stik II,  217  fif.  Klaverudtog  af  cBalders  Død>  og  <Fiskerne>,  udg.  af  SamfuDdet 
til  Udg.  af  dansk  Musik.  Nær  og  Fjern  i.Febr.  1880.  Musikforeningens  Fest- 
skrift I.  V,  C,  Ravn. 

Hartmann,  Johan  Peter  Emilius,  f.  1805,  Komponist.  H., 
som  blev  født  i  Kjøbenhavn  14.  Maj  1805,  var  baade  paa  Fædrene- 
og  paa  Mødreneside  af  musikalsk  Herkomst;  Faderen  var  nys- 
nævnte Kapelmusikus,  senere  Organist  ved  Garnisonskirken,  August 
Wilhelm  H.,  Søn  af  ovfr.  anførte  Komponist  Johan  Ernst  H.  og 
selv  en  dygtig  Violinist,  Elev  af  Schall,  og  Komponist  af  for- 
skjellige  Arbejder,  hvilke  dog  ikke  bleve  bekjendte  uden  for  en 
snævrere  Kreds;  Moderen,  Christiane  Petrea  Frederica  f.  Witten- 
dorif,  var  Datter  af  Slotskantor  i  Fredensborg  P.  A.  W.  Da  hun 
af  daværende  Prins  Christian  (senere  Christian  VIII)  blev  valgt  til 
Gouvemante  for  hans  Søn,  den  lille  Prins  Frederik,  boede  Familien 
i  nogle  Aar  vexelvis  paa  Sorgenfri  og  Amalienborg,  og  den  lille 
H.  tiunlede  sig  der  i  lystig  Leg  med  den  kun  3V«  Aar  yngre 
vordende  Tronarving,  hvorved  et  Venskab  grundedes,  der  holdt  sig 
med  Aarene,  ogsaa  efter  at  Prinsen  havde  besteget  Tronen  som 
Frederik  VII.  Kjærlighed  til  Musikken  vaktes  tidlig  hos  Drengen 
i  det  musikalske  og  ret  velstaaende  Hjem;  men  Faderen,  som  selv 
var  sin  Søns  Lærer,  vilde  dog  ikke,  at  denne  Kunst  skulde  være 
mere  end  et  forædlende  Moment  i  hans  Opdragelse,  og  ønskede, 
at  han  skulde  studere.  Han  blev  derfor  sat  i  Borgerdydskolen  i 
Kjøbenhavn;  men  imidlertid  beskæftigede  han  sig  stadig  med  Mu- 
sikken, og  da  han  fik  Lov  til  at  følge  Faderen  paa  Orgelet,  blev 
han  snart  Herre  over  dette  Instrument  i  den  Grad,  at  Weyse, 
som  en  Gang  kom  til  at  høre  ham,  blev  slaaet  af  det  ejendom- 
melige og  geniale  i  hans  Spil  og  paalagde  Faderen  at  sørge  om- 
hyggelig for  Uddannelsen  af  Drengens  Talent.  Følgen  heraf  var, 
at  han  blev  tagen  ud  af  Skolen  for  at  læse  privat,  hvorved  han 
kunde    faa    mere  Tid    til   sin  Raadighed.      Fra  nu   af  blev  Weyse 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Maru  1893.  8 

Digitized  by  VjOOQIC 


114  Hartmann,  Joh,  Pet,  Emilius. 

hans  stadige  Velynder  og  Raadgiver,  hvem  han  altid  viste,  hvad 
han  havde  skrevet,  og  som  altid  levende  interesserede  sig  for  hans 
Fremgang.  Studierne  bleve  dog  ikke  forsømte,  og  1822  blev  han 
Student,  17  Aar  gammel.  I  1824  blev  han  sin  Faders  Eftermand 
som  Organist.  Aaret  efter  optraadte  han  første  Gang  offentlig  som 
Komponist,  i  det  en  af  ham  komponeret  Kantate  til  Text  af  Oehlenr 
schlåger,  c  Orgelets  Pris*  (Op.  5,  a),  opførtes  ved  en  i  Garnisons- 
kirken given  Koncert,  ved  hvilken  han  ogsaa  udførte  Præludium 
og  Fuga  af  Seb.  Bach.  I  1826  opførtes  sammesteds  en  af  H.  kom- 
poneret Koncertouverture  i  D-Mol  for  Orkester  (Op.  3)  og  en  Or- 
gelfantasi, som  han  selv  foredrog.  Han  havde  imidlertid  efter  sin 
Faders  Ønske  valgt  det  juridiske  Studium,  og  hans  Tid  blev  delt 
mellem  dette  og  Musikken,  uden  at  nogen  af  Delene  forsømtes; 
thi  medens  flere  større  Kompositioner  fiildførtes,  saaledes  en  gejstlig 
Ouverture  for  Orkester  og  Orgel  i  C-Mol  (Op.  9)  og  en  Sonate  for 
Pianoforte  og  Violin  (Op.  8),  studerede  han  flittig,  saa  at  han  i 
1827  og  1828  kunde  tage  den  juridiske  Examens  theoretiske  og 
praktiske  Del.  I  1828  blev  han  ansat  som  Sekretær  ved  den  bor- 
gerlige IndruUeringskommission ;  men  dette  var  det  eneste,  hvortil 
han  benyttede  sin  Examen;  fra  nu  af  viede  han  sig  udelukkende 
til  Musikken.  Hertil  bidrog  ogsaa  hans  2.  Dec.  1829  indgaaede 
Ægteskab  med  Emma  Sophie  Amalie  Zinn,  Datter  af  Agent  og 
Grosserer  J.  F.  Z.,  en  ualmindelig  begavet  Kvinde,  hvis  store  mu- 
sikalske Sans  spredte  sin  Forklarelse  over  hans  lykkelige  Hjem. 

Da  det  kgl.  Musikkonservatorium  oprettedes  i  1827,  var  H. 
bleven  ansat  som  Lærer  der.  Hans  Virksomhed  ved  denne  Insti- 
tution bragte  ham  i  nær  Berøring  med  Siboni,  og  ligesom  Weyse 
blev  ogsaa  denne  ham  en  velsindet  Raadgiver,  med  hvem  han 
navnlig  raadførte  sig  med  Hensyn  til  Sangkomposition.  Dog  kan 
det  ikke  siges,  at  nogen  af  disse  to  har  haft  egentlig  Indflydelse 
paa  hans  Arbejder;  snarere  kan  saadan  mærkes  fra  Spohr,  der  den 
Gang  stod  paa  sin  Berømmelses  Højdepunkt;  hans  egen  Originalitet 
var  endnu  ikke  ret  brudt  igjennem.  Dette  skete,  da  ved  en  Aften- 
underholdning paa  det  kgl.  Theater  19.  Febr.  1832  Skuespiller  Nielsen 
fremsagde  Oehlenschlågers  Digt  « Guldhornene*  under  Ledsagelse  af 
en  Musik  afH.  (Op.  11),  som  betog  Tilhørerne  ved  sin  ejendomme- 
lige Karakter.  Det  var  den  H.  egne  nordiske,  af  Folkevisen  paa- 
virkede Tone,  som  her  første  Gang  hørtes,  og  som  senere  altid 
har  klinget  igjennem  i  det  bedste  af,  hvad  han  har  skrevet.  S.  A. 
opførtes  hans  første  dramatiske  Arbejde,  Operaen  « Ravnen*  (Op.  12) 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann,  Joh.  Pet.  Emilius,  nc 

med  Text  af  H.  C.  Andersen,  som  vel  vandt  almindelig  Anerkjen- 
delse  for  sin  Friskhed  og  sit  dramatiske  Liv,  men  som  paa  Grund 
af  den  svage  Text  efter  6  Opførelser  maatte  lægges  hen;  senere 
(1865)  blev  den  gjenoptaget  i  noget  omarbejdet  Skikkelse,  men 
kunde  heller  ikke  i  denne  holde  sig.  I  1833  opførtes  Melodramaet 
«Jurabjærgene»  (Op.  14)  og  i  1835  Operaen  «Korsareme»  (Op.  16) 
med  Text  af  H.  Hertz.  Denne  blev  modtagen  med  stort  Bifald, 
men  dog  snart  af  tilfeldige  Grunde  lagt  hen.  S.  A.  komponerede 
H.  sin  første  %mfoni,  i  G-Mol  (Op.  17). 

Aaret  1836  blev  af  indgribende  Betydning  i  H.s  Liv.  I  An- 
ledning af  Opførelsen  af  «Hans  Heiling»  kom  Heinr.  Marschner  i 
Foraaret  til  Danmark;  han  blev  bekjendt  med  den  unge  Komponist, 
hvis  Arbejder  vakte  hans  varme  Interesse,  og  da  han  forlod  Landet, 
fulgte  H.  ham  til  Tyskland.  I  Hamborg  skiltes  de,  men  Marschners 
Anbefalingsbrev  aabnede  ham  Adgang,  hvor  han  kom  frem,  i  Berlin, 
Leipzig,  Munchen;  Hjemrejsen  gik  over  Paris  og  Kassel,  hvor 
Spohr  modtog  ham  med  stor  Sympathi  og  Anerkj endelse.  Ogsaa 
Kritikken  fulgte  ham  med  Velvilje;  særlig  omtalte  R.  Schumann  i 
Artikler  fra  Aarene  1837 — 42  Arbejder  af  ham  med  Interesse  og  For- 
staaelse  i  «Neue  Zeitschrift  fiir  Musik».  S.  A.  (1836)  stiftedes  Musik- 
foreningen i  Kjøbenhavn,  i  hvis  Bestyrelse  H.  indtraadte,  og  hvis 
Formand  han  har  været  fra  1839 — 92.  Da  Siboni  døde  1839,  over- 
tog han  ligeledes  Bestyrelsen  af  Musikkonservatoriet  indtil  dets  Op- 
hør snart  efter. 

Saaledes  stod  H.  som  en  af  Danmarks  betydeligste  Repræsen- 
tanter for  Musikken,  og  i  de  nærmest  paafølgende  Aar  falde  flere 
af  hans  vægtftildeste  Kompositioner.  I  1838  opførtes  Oehlenschlågers 
cOlaf  den  hellige*,  hvori  H.s  højst  karakteristiske  Tonemaleri  « Sla- 
get ved  Stiklestad*  og  det  kraftftilde  «Bjarkemaal»  vakte  almindelig 
Begejstring  og  holdt  det  ellers  svage  Stykke  paa  Scenen  igjennem 
en  Række  Forestillinger.  I  1840  komponerede  han  Sørgekantaten 
over  Frederik  VI  til  Text  af  H.  C.  Andersen,  hvori  den  bekjendte 
Sang:  c  Den  danske  Bonde  bad*  forekommer,  og  i.  Juli  s.  A.  op- 
førtes i  Anledning  af  Christian  VIII*s  Kroning  Heibergs  Drama 
cSjrvsoverdag*  med  H.s  Musik  (Op.  30),  hvoraf  Jægerkoret:  c  Snart 
er  Natten  svunden*  endnu  den  Dag  i  Dag  er  paa  alles  Læber. 
H.,  i  hvis  Lod  det  senere  er  faldet  saa  overordentlig  hyppig  at 
maatte  give  Stemningen  Udtryk  i  Toner  ved  baade  festlige  og 
sørgelige  Anledninger,  gav  her  et  Bevis  paa  sin  sjældne  Hiutighed 
i  Arbejdet  og  Styrke  i  at  koncentrere  Tanken,  i  det  den  oprinde- 

8« 

Digitized  by  VjOOQIC 


Ii6  Hartmann,  Joh,  Pet,  Emilius. 

lige  Ouverture  til  « Syvsoverdag »  blev  komponeret  og  instrumenteret 
paa  Theatrets  Syngeskole  Natten  mellem  30.  Juni  og  i.  Juli;  den 
Ouverture,  som  nu  bruges,  er  skreven  i  1872.  I  1842  opførtes 
C.  Borgaards  Drama  « Undine*  med  Musik  af  H.  (Op.  33),  hvoraf 
navnlig  den  smukke  Bryllupsmarche  kan  fremhæves.  I  Anledning 
af  Weyses  Død  i  s.  A.  mindedes  H.  sin  gamle  Lærer  og  Ven  ved 
den  smukke  Kantate  til  Ord  af  Hertz  (Op.  ^16)^  som  Musikforeningen 
udgav.  Som  en  af  Landets  første  Orgelspillere  var  han  selvskreven 
til  at  succedere  Weyse  som  Organist  ved  Frue  Kirke  (1843),  hvilken 
Post  han  endnu  bestrider.  1  1844  udførtes  ved  Thorvaldsens  Be- 
gravelse H.s  storslaaede  Sørgemarche,  som  siden  er  bleven  benyttet 
ved  mange  lignende  Lejligheder,  og  da  det  kgl.  Theater  s.  A.  ved 
en  Sørgefest  for  Thorvaldsen  opførte  « Hakon  Jarb,  blev  for  første 
Gang  H.s  Ouverture  til  denne  Tragedie  (Op.  40)  spillet,  et  Arbejde, 
der  betegner  et  næste  Trin  i  Komponistens  Udvikling  i  nordisk 
Retning  og  malende  gjengiver  den  i  Stykket  skildrede  Kamp  mellem 
Hedenskab  og  Kristendom.  Det  er  et  af  de  forholdsvis  faa  af  H.s 
Arbejder,  der  ere  kjendte  i  Udlandet,  hvortil  hans  Musiks  specifik 
nordiske  Karakter  ellers  har  vanskeliggjort  ham  Adgangen,  i  det 
den  er  bleven  udført  i  «Gewandhaus»  24.  Okt.  1844  under  hans 
egen  Ledelse.  Det  næste  Aar  bragte  ved  Afsløringen  af  Monu- 
mentet for  Frederik  VI  paa  Skanderborg  Slotsbanke  H.s  Festmusik 
(Op.  42)  med  den  pompøse  Skanderborgmarche.  Endelig  kom  i 
1846  Syngespillet  « Liden  Kirsten »  (Op.  44)  af  H.  C.  Andersen,  til 
hvis  lange  Liv  paa  vor  Scene  med  dets  mere  end  100  Opførelser 
H.s  roman tisk-skjonne  Musik  har  været  den  væsentlige  Aarsag. 
Den  hjemlige  Tone  med  dens  Gjenklange  fra  Riddertiden  og 
Kæmpevisen,  dens  bløde  Vemod  i  Skildringen  af  den  rene  Kvinde- 
skikkelse ved  Siden  af  det  lyse  og  lette  i  Narrens  Figur  som  Re- 
præsentant for  Folkelystigheden  betog  strax  Publikum;  særlig  have 
Vexelsangen  mellem  Sverkel  og  Liden  Kirsten  samt  Menuetten 
altid  vundet  Bifald. 

De  paafølgende  Aar  kunne  nærmest  betragtes  som  en  Hvile- 
tid oven  paa  den  foregaaende  rige  Produktion.  Hertil  kunne 
muligvis  de  politiske  Begivenheder,  Kampaarene  i  1848 — 50,  have 
bidraget,  men  dernæst  ogsaa  megen  personlig  Sorg,  som  ramte  den 
dybtfølende  Kunstner.  15.  Nov.  1850  døde  hans  gamle  Fader. 
Dødsfaldet  havde  været  ventet,  og  under  Sorgen  over  den  fore- 
staaende  Adskillelse  havde  H.  paabegyndt  en  religiøs  Komposition, 
cQvando  corpus  morietur»;  samme  Dag,  som  han  afsluttede  denne. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann,  Joh.  Pet,  Emilius.  ny 

kom  der  Bud  om  Faderens  Død.  6.  Marts  1851  mistede  han  sin 
elskede  Hustru,  der  havde  staaet  ved  hans  Side  som  en  forstaaende 
og  aandsbeslægtet  Livsledsagerinde,  og  om  hvem  et  Minde  er  be- 
varet i  de  af  hende  komponerede  nydelige  Sange,  som  udkom  under 
Navnet  «Fr.  Palmer*.  1855  ^0<^e  Datteren  Sophie,  Gades  Hustru. 
Trods  de  Skygger,  som  disse  Aar  spredte  over  hans  Liv,  foreligger 
der  dog  fra  denne  Periode  flere  Kompositioner  af  lysere  Karakter, 
saaledes  hans  2.  Symfoni,  i  E-Dur  (Op.  48,  b),  Koncertouverture  i 
C-Dur  (Op.  51)  og  den  herlige  Sangcyklus  «Sulamith  og  Salomon* 
(Op.  52).  I  1854  komponerede  han  sin  Idyl  «En  Sommerdag*  for 
Soli,  Kor  og  Orkester,  et  Arbejde,  der  er  bygget  og  udformet  over 
den  danske  Folkevise  («Jeg  gik  mig  ud  en  Sommerdag*).  Fra 
samme  Aar  hidrører  hans  muntre  Studentersang:  «Vi  er  et  lystigt 
Folkefærd*,  skrevet  for  Studentersangforeningen,  hvis  Musikdirektør 
han  havde  været  fra  1843,  og  til  hvilken  han  med  sit  bestandig 
ungdomsfriske  Sind  og  sin  akademiske  Dannelse  altid  vedblev  at 
føle  sig  knyttet;  senere  (1868)  blev  han  dens  Formand,  og  han  har 
i  Aarenes  Løb  skrevet  mange  større  og  mindre  Kompositioner  for 
den.  Endelig  var  samme  Aars  Foraar  Balletten  «Et  Folkesagn* 
bleven  opført,  hvortil  han  sammen  med  Svigersønnen  Gade  havde 
komponeret  Musikken.  Balletmusik  havde  H.  tidligere  komponeret 
(«Fantasiens  0»,  1838),  men  denne  er  den  første,  hvori  hans  paa 
dette  Felt  fremragende  Evner  røbede  sig  og  bebudede  de  kommende 
store  Triumfer. 

I  1856  skrev  han  Ouverturen  til  «Axel  og  Valborg*  (Op.  57), 
det  paafølgende  Aar  den  karakteristiske  Mellemaktsmusik  til  « Hakon 
Jarl*  —  man  mindes  «Bondehærens  Sammenstimlen  »I  — ,  i  1858 
Intermediet  til  « Kilderejsen*  og  Ouverturen  til  «Correggio»  (Op.  59). 
S.  A'.  falder  hans  store  Koncertkomposition  « Dryadens  Bryllup* 
(Op.  60),  hvori  han,  følgende  Digteren,  har  stræbt  i  Tonerne  at 
give  et  Billede  fra  den  græske  Oldtid.  I  hans  huslige  Forhold  var 
den  Forandring  indtraadt,  at  han  20.  Maj  1855  havde  ægtet  Thora 
Camilla  Jacobsen,  Datter  af  den  tidligere  Bogholder  hos  Zinn,  Jacob 
Christian  J.  I  1857  gjorde  han  en  Udenlandsrejse  til  Tyskland  og 
Italien. 

Det  store  Syn  paa  Nordens  Fortid,  som  H.  havde  vist  sig 
i  Besiddelse  af,  gjorde  ham  til  Bournonvilles  selvskrevne  Med- 
arbejder, da  denne  geniale  Mand  fattede  Ideen  til  en  Ballet  i 
gammelnordisk  Stil.  Den  gjensidige  forstaaende  Samarbejden  af 
de  to  Kimstnere  skabte  en  af  vor  Scenes  største  Prydelser,  Balletten 


Digitized  by  VjOOQIC 


Ii8  Hartmann,  Joh.  Pet,  Emilius. 

«Valkyrjen»  (Op.  62),  opført  13.  Sept.  1861,  der  giver  et  glimrende 
Billede  af  Vikingelivet,  og  som  modtoges  med  stormende  Begejstring 
og  har  oplevet  en  Række  Forestillinger.  Ved  Musikken  til  «Val- 
kyrjen»  havde  H.  godtgjort  sin  ubestridelige  første  Rang  paa  dette 
Omraade;  men  en  endnu  større  Opgave  var  ham  forbeholdt.  Efter 
faa  Aars  Forløb,  i  hvilke  der  fra  hans  Haand  foreligger  Kantate 
ved  Indvielsen  af  Studenterforeningens  Bygning  (1863),  den  gribende 
Sørgekantate  over  Frederik  VII  (1863),  Koncertouverturen  «En  Efter- 
aarsjagt*  (1864),  Kantaten  ved  Indvielsen  af  Universitetets  Solenni- 
tetssal (1866),  opførtes  21.  Febr.  1868  den  store  Ballet  «Thryms- 
kviden»  (Op.  67),  hvori  selve  den  nordiske  Gudeverden  er  frem- 
stillet, et  grandiost  Sujet,  som  vistnok  kun  faa  turde  binde  an  med. 
En  overordentlig  Rigdom  paa  Ideer  er  nedlagt  i  denne  Musik,  som 
tillige  med  «Valkyrjen»  gjør  H.  til  den  ejendommeligste  og  største 
Balletkomponist,  Verden  har  kjendt. 

Herefter  fulgte  i  187 1  2  Kompositioner,  der  danne  en  karak- 
teristisk Modsætning  til  hinanden,  nemlig  den  yndige  og  friske 
«Foraarssang»  for  Kor  og  Orkester  (Op.  70)  med  sin  for  den 
66aarige  Komponist  saa  betegnende  Strofe:  « Aldrig  er  Ungdoms- 
tiden forbi»  og  «Davids  115.  Salme»  for  Soli,  Kor  og  Orkester  med 
den  paafaldende  Vexlen  mellem  gammel  Kirkestil  i  Indlednings-  og 
Slutningskoret  og  dyb,  gribende  Mystik  i  Mellemstykket  («De  døde 
kunne  ikke  love  Herren,  de  nedfare  i  Stilheden*).  Denne  Mystik, 
der  oftere  kan  spores  i  hans  Værker,  saaledes  f.  Ex.  i  Slutnings- 
koret  af  « Dryadens  Bryllup »,  faar  et  endnu  prægnantere  Udtryk  i 
« Vølvens  Spaadom»  for  Mandskor  og  Orkester  (1872),  et  Værk  ikke 
stort  af  Omfang,  men  af  saa  tanke  vægtigt  Indhold,  at  det  maa 
anses  for  det  genialeste  af  hans  Toneværker  i  oldnordisk  Retning. 
«Arkona»  (1875),  ^*"s  sidste  Balletkomposition,  er,  trods  mange 
fortrinlige  Momenter,  sammenlignet  med  de  2  foregaaende  Balletter, 
af  svagere  Virkning  og  vandt  heller  ikke  det  Bifald  som  disse. 

Ligesom  Studenterverdenen  drog  ogsaa  Universitetet  ham  til 
sig.  Allerede  i  1848  havde  han  komponeret  Heibergs  Kantate  til 
Universitetets  Sørgefest  over  Christian  VIII,  og  foruden  den  tidligere 
nævnte  fra  1866  komponerede  han  tillige  en  Kantate  ved  Universitets- 
festen  i  Anledning  af  Kronprinsens  Formæling  (1869).  Ved  sit  50 
Aars  Jubilæum  som  Organist  i  1874  kreeredes  han  til  Æresdoktor. 
Sin  Tak  for  den  ham  beviste  Hæder  ydede  han  i  den  store  og 
aandfulde  Kantate  til  Text  af  Ploug  ved  Universitetets  400  Aars 
Jubelfest  (1879),  i  Reckes  Kantate  til  Kongens  Fødselsdag  (1888)  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann,  Joh,  Pet,  Emilius.  I  in 

endelig  i  den  skjønne  Guldbryllupskantate  af  Richardt  (1892),  alle 
tre  Værker  af  betydeligt  Omfang  og  ikke  mindst  beundringsværdige 
paa  Grund  af  Mesterens  høje  Alder. 

Foruden  de  i  det  foregaaende  særlig  fremhævede  Værker  har 
H.  endnu  frembragt  en  Mængde  større  og  mindre  Arbejder,  hvoraf 
kunne  nævnes:  Musik  til  Oehlenschlågers  « Fiskeren  og  hans  Bøm» 
(Op.  29),  «Yrsa»  (Op.  78),  Andersens  «Maurerpigen»  (Op.  32)  og 
Molbechs  «Dante>  (Op.  85),  alle  opførte  paa  det  kgl.  Theater;  «I 
Provence »  (Op.  68)  og  « Hinsides  Bjærgene*  for  Kor  og  Orkester; 
<Zigeunersang»,  «Foran  Sydens  Kloster*,  «Sabbathsstilhed»  (Op. 
76)  og  « Luther  paa  Wartburg*  (Op.  79)  for  Solost.,  Kor  og  Or- 
kester; Kantaterne:  « Hilsen  til  Norges,  «Tonemes  Verden*  (ved 
Musikforeningens  Jubilæum  1886)  og  «Ved  Koncertpalaisets  Ind- 
vielse* (1889);  «Tre  Karakterstykker  for  Orkester*  (Op.  81);  Fanta- 
sier i  F-Mol  (Op.  20)  og  A-Dur,  Sonate  i  G-Mol  og  « Langfredag — 
Paaskemorgen*  for  Orgel;  Sonater  for  Pianoforte  og  Violin,  Op.  39 
(tilegnet  L.  Spohr)  og  Op.  83,  samt  Suite  for  Piano  og  Violin,  Op.  66 
(tilegnet  Ferd.  David);  en  Mængde  Klaverstykker,  samlede  og  ud- 
givne i  4  Bind  (heri  Prissonaten  Op.  34,  « Sommerfuglen*,  «Gynge- 
hesten*  osv.);  en  stor  Mængde  Sange  for  en  og  flere  Stemmer, 
hvoraf  som  almen  bekjendte  fremhæves:  «Flyv  Fugl,  flyv*,  « Lille 
Cathrine*,  « Stork,  Stork,  Langeben*,  « Nøkken*,  «Du,  som  har 
Sorg  i  Sinde«,  «0  Frihed,  o  du  søde*,  «Lær  mig,  Nattens  Stjæme* 
og  Sangene  af  « Ambrosius*  for  i  Stemme,  « Slumrer  sødt  i  Slesvigs 
Jord*,  cTøvejr*,  «Betids»  og  «Jeg  véd,  jeg  vorder  dig  aldrig  kjær* 
(den  sidste  komponeret  1888)  m.  fl.  for  4  Stemmer;  desuden  « Litur- 
gisk Musik*  (Op.  49)  og  en   stor  Del  Salmer  og  aandelige  Sange. 

Da  Kjøbenhavns  Musikkonservatorium  1867  blev  oprettet,  blev 
H.  sammen  med  Gade  og  Paulli  Bestyrer  af  denne  Institution  samt 
tillige  Lærer  ved  samme.  Endnu  i  sin  Alderdom  beklæder  han 
denne  Post.  Selvfølgelig  har  han  modtaget  en  Mængde  Udmær- 
kelser som  Anerkjendelse  af  sin  Virksomhed.  I  1849  udnævntes  han  til 
Professor,  i  1886  dekoreredes  han  med  Danebrogsordenens  Storkors, 
og  flere  fremmede  Ordener  har  han  modtaget,  ligesom  han  nyder  Kom- 
ponistgage af  Staten,  i.  Febr.  1889  havde  han  den  Sorg  at  miste  sin 
anden  Hustru,  der  i  mange  Aar  trofast  havde  hygget  om  hans  Hjem. 

Ersiew,  Forf.  Lex.  H.  C.  Andersens  Skrifter  XXVIII.  Fremtidens  Nytaars- 
gave  1870.  C.  Thrane,  Danske  Komponister.  Musikbladet,  2.  Aarg.  Nr.  19  f. 
Schytte,  Musiklex.  Universitetsprogr.  ved  Reformationsfesten  1874.  Overskou, 
Den  danske  Skueplads.  Musikforeningens  Festskrift.  A.  Sørensen,  Studenter- 
sangforen.  1839—89.  G.  St.  Bricka  og  S.  A,  E.  Hagen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


I20  Hartmann,   Wilh,  Emilius  2^inn, 

Hartmann,    Wilhelm   Emilius   Zinn,    f.  1836,    Komponist. 
Emil  H.  er  Søn  af  ovennævnte  J.  P.  E.  H.  i  dennes  første  Ægte- 
skab og  er  født  i  Kjøbenhavn  21.  Febr.  1836.     Som  Arv  efter  sin 
Slægt  viste  han  sig  tidlig  i  Besiddelse  af  musikalsk  Begavelse,  der 
uddannedes    ved    Undervisning    først    af  N.  Ravnkilde,    senere    af 
A.  Rée  i  Klaverspil,  medens  Faderen  selv  underviste  ham  i  Orgel- 
spil og  Musiktheori.    Allerede  i  Barnealderen  komponerede  han  — 
tiltalende  Prøver  herpaa  findes  i  de  af  ham  senere  udgivne  «Smaa- 
sange  for  Ungdommen »  (Op.  20)  — ,  men  hans  første  større,  offentlig 
hørte  Komposition  var  en  Passionssalme  af  Ingemann  for  Sopran- 
solo,   Kor  og   Orkester,    udført  ved  Theaterkorets  Koncert  i  Frue 
Kirke  Skærtorsdag  1858.      Sammen    med    sin   senere   Svoger   Aug. 
Winding  komponerede  han  Musikken  til  Bournonvilles  Ballet  «Fjæld- 
stuen»,  opført  i  Maj  1859  paa  det  kgl.  Theater,  hvilken  blev  mod- 
tagen med  Bifald  og  oplevede  en  længere  Række  Forestillinger.     I 
1860  rejste  han  til  Tyskland,  hvor  han  i  Leipzig  fortsatte  sine  Stu- 
dier i   Musik,    og  efter  Hjemkomsten  blev  han  i  1861   ansat  som 
Organist  ved  St.  Johanneskirken  i  Kjøbenhavn,  hvorfra  han  senere, 
i  187 1,    forflyttedes   til   Christiansborg  Slotskirke.      Det   Held,    han 
havde  med  sin  Balletmusik,    gav   ham  Lyst  til   at  forsøge  sig  som 
dramatisk  Komponist,  og  han  skrev  for  det  kgl.  Theater  Musikken 
til    Hostrups   Syngestykke    «En    Nat    mellem   Fjældene»   (1863),    til 
Operaen  « Elverpigen »  med  Text  af  Overskou  (1867)  og  til  Synge- 
stykket   « Korsikaneren*  (1873),    men  intet  af  disse  Arbejder  holdt 
sig  paa  Repertoiret.    Hans  sikre  Teknik,  Klangsans  og  gode  Herre- 
dømme over  de  store  Instrumentalformer,  i  hvilken  Henseende  Om- 
gangen med  hans  Svoger  N.  W.  Gade  vistnok   har  paavirket  ham 
meget,   førte  ham  naturlig  til  at  arbejde  for  Koncertsalen,  og  han 
har  indtil   nu  skrevet  en  Række  anselige  Kompositioner  paa  dette 
Felt,    som,    fremførte    imder  hans  egen  Ledelse  paa  hans  hyppige 
Rejser,    have  gjort  Navnet  Hartmann  bekjendt  i  Udlandet,    hvortil 
vel    ogsaa   hans    Musiks    mere    universelle    Karakter   har    bidraget. 
Blandt   hans  Værker   kunne    fremhæves:    Symfoni  Nr.  i   i  Es-Dur 
(Op.  29),  Nr.  2  cFra  Riddertiden*  (Op.  31),  Nr.  3  i  D-Dur  (Op.  42) 
og  den  symfoniske  Digtning  t  Hakon  Jarb  (Op.  40);   « Ouverture  til 
et   nordisk  Sørgespil*,    et  af  hans  mest  bekjendte  Værker,    senere 
udgivet  under  Titel  «Eine  nordische  Heerfahrt*  (Op.  25),   «Ouvertiu:e 
pastorale*,    « Skotsk  Ouverture*;    « Nordiske  Folkedanse*,    « Skandi- 
navisk  Folkemusik*   (Bearbejdelser    for   Orkester  af  nordiske  Viser 
og  Danse),  « Dyveke-Suite*  (Op.  45),  «Tanz-Suite*  m.  fl.;  en  Violin- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hartmann^    Wilh.  Emilius  Zinn,  I2i 

koncert  (Op.  19),  Violoncelkoncert  (Op.  26),  Klaverkoncert  (Op.  47) 
samt  flere  Kammermusikværker,  saasom  2  Serenader  (Op.  8  og  24), 
Nonet  (Op.  33),  Strygekvartet  (Op.  38);  2  større  Vokalværker:  «Vinter 
og  Vaar»  (Op.  13,  a)  og  «Mod  Lyset*,  Kantater  (Op.  33),  begge  for 
Kor  og  Orkester,  samt  endelig  en  Mængde  Sange  og  Klaverstykker. 
—  I  1864  ægtede  han  Bolette  Puggaard,  Datter  af  Grosserer  Ru- 
dolph P.  og  Signe  f.  Andrea,  og  1889  fik  han  Professortitelen. 

V.  Møller,  Danske  Kunstner-Portræter.  Schytte,  Musiklex.  Mendel  u. 
Reissmann,  Musiklex.  G,  St  Bricka. 

Hartvigsen,  Frits  Seligmann,  f.  1841,  Pianist.  F.  H.,  der 
er  født  i  Grenaa  31.  Maj  1841  og  Søn  af  Kjøbmand  H.  H.,  fik  først 
Undervisning  af  sin  musikalske  Moder,  Emma  f.  Rée,  senere  af 
Anton  Rée,  optraadte  allerede  som  Dreng  i  Koncerter  og  rejste  i 
18  Aars  Alderen  til  Berlin,  hvor  han  under  Hans  v.  Biilows  Vej- 
ledning uddannede  sig  til  en  af  Nutidens  betydeligste  Klavervirtuoser. 
Fra  1864  har  han  bosat  sig  i  England,  hvor  han  som  Lærer  for 
Prinsessen  af  Wales  i  1873  blev  udnævnt  til  Hofpianist;  1888  blev 
han  ansat  som  Professor  ved  det  kgl.  Musikakademi  i  London. 
Paa  sine  Koncertrejser  har  han  flere  Gange  gjæstet  sit  Fædreland, 
saaledes  i  1872  og  1889. 

G.  Grove,  Dictionary  of  music  and  musicians  IV.  S,  A»  Æ,  Hagen. 

Hase,  Trud,  — 1437,  ejede  Ørtofte  i  Skaane  og  hørte  til  de 
mere  fremragende  Mænd  i  dette  Landskab  allerede  i  Kong  Olufs 
Tid;  han  medbeseglede  saaledes  baade  den  Landefred,  som  Skaa- 
ningeme  sluttede  i  1380,  og  den  Særfred,  som  de  Aaret  efter  ind- 
gik med  K6ng  Albrecht  af  Sverige.  Ogsaa  under  Dronning  Mar- 
grethe nævnes  han  oftere;  dog  opnaaede  han  først  Ridderværdighed 
ved  Erik  af  Pommerns  Bryllup  i  1406.  Denne  Konge  synes  at  have 
sat  megen  Pris  paa  Hr.  T.  H.;  i  141 1  gjorde  han  ham  til  Høveds- 
mand paa  Gulland,  og  denne  vigtige  Post  beholdt  han  lige  til  sin 
Død,  der  først  indtraf  1437,  da  han  maa  have  naaet  en  høj  Alder. 
Et  Minde  om  Kongens  Venskab  for  ham  er  endnu  bevaret  i  en 
Ske,  der  bærer  Navnene  Trud  Hase  og  Magda  Hase  samt  Aaret 
1435;  P^^  ^^^  ses  et  kronet  E  og  paa  Latin  Indskriften:  «Til  Gul- 
land og  Havet  mit  Haab».  Den  her  nævnte  Magda  var  vel  T.  H.s 
Hustru;  i  saa  Fald  var  det  i  andet  Ægteskab,  da  en  vis  Kirstine 
omtales  som  gift  med  ham  1404. 

Weeke,  Lunde  Domkapitels  Gavebøger  S.  239.  Sveriges  hist  från  åldsta 
tid  U,  154.  Kr,  Erslev. 


Digitized  by  VjOOQIC 


122  Hasebar dt  Jac. 

Hasebard,  Jacob,  1552 — 1607,  Læge,  var  født  i  Lybek.  Da 
hans  Fader,  Jacob  H.,  der  tidligere  havde  ernæret  sig  som  Kirurg 
i  Hamburg,  1553  blev  kaldet  til  Kjøbenhavn  som  kgl.  Livkirurg, 
fulgte  Sønnen  med.  Efter  Faderens  Død  1556  ægtede  Moderen, 
Abigael  Bonifaciusdatter,  Apotheker  Antonius  Battus.  Med  denne 
fulgte  H.  siden  til  Haderslev.  Da  Enkedronning  Dorothea  havde 
fattet  Godhed  for  Drengen,  tog  hun  ham  til  sig  paa  Koldinghus 
og  sørgede  siden  for,  at  han  blev  sat  i  Skole  i  Meissen,  hvor  han 
forblev  i  6  Aar.  Imidlertid  var  hans  Søster  bleven  gift  med  Biskop 
Poul  Madsen  i  Ribe.  Til  denne  kom  H.  nu,  og  da  Svogeren  1569 
forflyttedes  til  Kjøbenhavn,  fulgte  H.  med  og  blev  s.  A.  indskreven 
ved  Universitetet.  Efter  at  have  studeret  her  i  en  Del  Aar  rejste 
han  udenlands.  Med  kgl.  Stipendium  uddannede  han  sig  til  Læge 
og  tog  15^3  Doktorgraden  i  Basel.  Siden  levede  han  6  Aar  i 
England,  indtil  han  1590  kom  tilbage  til  Kjøbenhavn.  Aaret  efter 
ægtede  han  Kirstine,  Datter  af  Slotsskriver  Niels  Paaske.  1593 
beskikkedes  han  til  Livlæge  hos  Christian  IV,  i  hvilken  Stilling 
han  blev  til  sin  Død,  3.  Sept.  1607  i  Slagelse.  H.  var  en  i  sin 
Tid  vel  anset  Læge.  Han  efterlod  7  Børn,  deriblandt  nedenanf. 
Wichmand  H.  samt  Jacob  H,,  nøje  knyttet  til  den  lærde  Holger 
Rosenkrantz,  først  Professor  ved  Universitetet,  siden  Provst  og 
Sognepræst  ved  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn  (f  1625). 

Th.  Bartholin,  Cista  med.  S.  141  ff.     Moller,  Cimbria  lit.  1. 

H.  F.  Rørdam. 

Hasebardy  Wichmand,  o.  1601 — 1642,  Biskop,  er  født  i  Kjø- 
benhavn og  Søn  af  den  foregaaende.  I  Følge  Familieoptegnelser 
lignede  han  i  høj  Grad  Christian  IV  og  blev  anset  for  en  naturlig 
Søn  air  Kongen.  1618  blev  han  Student  og  kom  kort  efter  til 
Rosenholm  hos  den  lærde  Holger  Rosenkrantz,  der  1620  sendte 
ham  til  Professor  Jesp.  Brochmand  med  en  meget  rosende  Anbe- 
faling. 1622  rejste  han  ud  som  Hovmester  for  Eiler  Krafse  og 
Erik  Grubbe  og  opholdt  sig  en  Tid  med  dem  i  Leipzig.  1625  tog 
han  Magistergraden  ved  Kjøbenhavns  Universitet  og  blev  1626  Rek- 
tor paa  Herlufsholm,  som  han  forlod  1628,  da  Kongen  udnævnte 
ham  til  Lærer  for  sine  Børn  Grev  Valdemar  Christian  og  Frøkenerne 
Sophie  Elisabeth  og  Leonora  Christine,  med  hvem  han  rejste  til 
Friesland,  hvor  de  opdroges  hos  Kongens  Søsterdatter  Sophie 
Hedevig  af  Brunsvig.  1629  kom  de  tilbage,  og  han  opholdt  sig 
derpaa  med  Grev  Valdemar  paa  EUensborg  i  Fyn,    indtil  de  1630 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hasebar d,   Wichntand.  123 

optoges  paa  Sorø  Akademi.  1631  gjorde  Kongen  paa  Frederiksborg 
hans  Bryllup  med  Maren  Brod,  Datter  af  Raadmand  Jørgen  B.  i 
Kjøbenhavn.  1635  blev  han  Præst  ved  St.  Hans  Kirke  i  Odense, 
hvor  han  indvikledes  i  en  Række  Rangstridigheder  med  den  oden- 
siske  Adel  og  med  sine  Embedsbrødre.  1639  blev  han  efter  Kon- 
gens Ønske  Præst  ved  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn,  og  1642  udnævntes 
han,  atter  ved  Indgriben  fra  Hove,  til  Biskop  i  Viborg.  Han  blev 
indviet  af  Biskop  J.  Brochmand  19.  Maj,  men  døde  allerede  i  Avg. 
s.  A.  Hans  Enke  (f  1663)  Wev  1647  gift  med  Rigmanden,  senere 
Assessor  i  Højesteret,  Hans  Mule. 

Wad,  Rektorerne  p.  Herlufsholm  S.  80  ff.  S,  M.  Gjellerup, 

Hasle,  Jørgen  Henrik  Theodor,  1816 — 89,  Landmand  og 
Politiker.  Th.  H.,  født  13.  Juli  1816  i  Kjøbenhavn,  Søn  af  Over- 
retsprokurator  Nic.  Andr.  H.  (f.  1785  f  1820)  og  Ane  Marie  f.  Ballum, 
Søster  til  H.  C.  Ørsteds  Hustru,  blev  1833  Student  og  lærte  derefter 
Landvæsen  i  Holsten.  Han  var  1838 — ^47  Ejer  af  Hesselbjærggaard 
og  1847 — 59  af  Løvegaard,  begge  ved  Slagelse;  blev  1848  I^and- 
væsenskommissær  og  var  1848 — 58  Formand  for  Sogneforstander- 
skabet  samt  1856 — 59  Medlem  af  Holbæk  Amtsraad.  For  det  kgl. 
Landhusholdningsselskab  udarbejdede  H.  1844  en  Beskrivelse  af 
Holbæk  Amt.  1854 — 58  var  H.  Folketingsmand  for  Slagelse-  og 
1860 — 61  for  Frederikssund-Kredsen;  valgtes  1863  til  Landstinget 
og  havde  Sæde  her  indtil  sin  Død,  siden  1866  som  Fører  for 
Venstre,  men  uden  at  tage  væsentlig  Del  i  Forhandlingerne. 
1864 — 75  var  han  af  Tinget  valgt  til  Statsrevisor  og  1866 — 83  til 
Medlem  af  Rigsretten.  H.  tog  vigtig  Del  i  Grundlæggelsen  af 
Hindholm  Højskole  1852  og  i  Stiftelsen  af  den  sjællandske  Bonde- 
stands Sparekasse  1856  samt  var  Medlem  af  dens  Bestyrelse  indtil 
1875.  Ha"  ^^^v  ^^77  Formand  for  de  mindre  Landejendora^besid- 
deres  Brandforsikring  i  Holbæk  Amt  (efter  J.  A.  Hansen)  og  var 
med  at  forberede  Dannelsen  af  en  Brandforsikring  for  Landbygninger 
i  Sjælland.  1865  var  H.  Medstifter  af  « Nordisk  Samfund »  og  Næst- 
formand i  dets  Styrelse  indtil  187 1.  H.  døde  11.  Febr.  1889  paa 
Frederiksberg,  hvor  han  havde  boet  siden  1859.  —  H.  var  2  Gange 
gift:  I.  med  Marie  Magdalene  f.  v.  Schnell  (f.  1815  f  1847),  Datter 
af  J.  v.  S.  til  Gyldenholm,  og  2.  med  Maria  f.  Prip  (f.  1820). 

Erslew,  Forf.  Lex.     Barfod,  Rigsdagskal.  Mnul  Ælberling, 

Haslund,  Magnus  Edvard  Alexander,  f.  1844,  Læge.  A.  H. 
er  en  Søn  af  Malermester  Ole  Henrik  H.   og  Vilhelmine  Beate  f. 


Digitized  by  VjOOQIC 


124  Haslund,  Magn.  Edv.  Alex. 

Bentzen  og  fødtes  i  Kjøbenhavn  6.  Sept.  1844.  Dimitteret  fra  det 
V.  Westenske  Institut  i  1863  tog  han  Lægeexamen  i  1870,  fungerede 
som  Kandidat  ved  Kommunehospitalet  1870 — 72,  foretog  derpaa  en 
Studierejse,  var  i  de  følgende  Aar  Reservelæge  ved  Kommune- 
hospitalets 5.  og  4.  Afdeling  samt  1874 — 75  konstit.  Overlæge  ved 
den  5.  («blandede»)  Afdeling.  1875  *og  han  Doktorgraden  ved  en 
Afhandling  om  Rhinoskopien.  1877 — 82  var  han  visiterende  Læge 
ved  Kjøbenhavns  Politi,  1882  blev  han  Overlæge  ved  Kommune- 
hospitalets 4.  Afdeling  og  midlertidig  Docent  ved  Universitetet  i 
Dermatologi  og  Syfilidologi.  I  disse  Specialfag  har  han  publiceret 
forskjellige  Afhandlinger  og  var  ved  den  internationale  Kongres  i 
Kjøbenhavn  i  1884  Præsident  i  vedkommende  Sektion.  1888  fik 
han  Professortitelen.  1875  ^egtede  han  Ingeborg  Frederikke  Hein 
(f.  1855),  Datter  af  Læge  i  Odense  Sophus  Chr.  Julius  H. 

Carøe  og  Selmer,   Den  danske  Lægestand,  6.  Udg.  JuL  Petersen. 

Haslund,  Otto  Carl  Bentzon,  f.  1842,  Kunstmaler.  O.  H., 
en  Broder  til  foregaaende  og  født  4.  Nov.  1842  i  Kjøbenhavn,  er 
Elev  af  Akademiet,  men  søgte  samtidig  videre  Uddannelse  hos 
V.  Marstrand,  J.  Roed,  N.  Simonsen  og  P.  C.  Skovgaard.  Som 
Akademiets  Stipendiat  foretog  han  1873  en  større  Studierejse  til 
Italien.  H.,  der  udstillede  første  Gang  1865  og  siden  1867  stadig 
har  Været  repræsenteret  paa  Foraarsudstillingeme,  var  oprindelig  Dyr- 
og  Landskabsmaler,  men  har  siden  sit  Ophold  i  Italien  ogsaa  med 
meget  Held  dyrket  Genren  og  Portrættet.  Foruden  at  udmærke 
sig  ved  en  smagfuld  Tegning  og  en  harmonisk  Kolorit  ere  H.s 
Arbejder  prægede  af  en  stor  Elskværdighed,  der  særlig  lægger  sig 
for  Dagen  i  hans  Motiver  med  Børn.  Det  første  i  denne  Retning, 
« Romerske  Abbater  ryge  i  Smug»  (1875),  vakte  berettiget  Opsigt 
og  er  efterfulgt  af  mange  andre;  et  af  dem,  kaldet  « Koncert*,  til- 
kjendtes  Udstillingsmedaillen  i  1887  og  findes  nu  i  den  kgl.  Maleri- 
samling, der  desuden  ejer  flere  Billeder  af  H.  Blandt  hans  mange 
Portrætter  ere  hans  Hustrus  og  Sindssygelægen  Professor  V.  Steen- 
bergs vistnok  de  betydeligste.  H.,  der  er  gift  med  Charlotte  f. 
Aagaard,  Datter  af  Prokurator  J.  G.  V.  A.  (I,  4),  har  været  Medlem 
af  Udstillingskomiteen  siden  1888.  If,  R.  Baumann, 

HasSy  Joachim  Bruun ,  17 13 — 89,  personalhistorisk  Samler, 
er  født  i  Kjøbenhavn  11.  Marts  1713*,  Forældrenes  Navne  vare 
Jørgen  Helmer  H.  og  Lisbeth  Augusta  f.  Bruun.     Han  angiver  selv 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hass,  yoach.  Bruun.  1 25 

at  have  haft  Digteren  Ole  Camstrup  til  Lærer,  vistnok  da  denne 
holdt  Skole  i  Bergen.  Han  blev  ikke  Student  ved  Kjøbenhavns 
Universitet,  men  vides  at  have  været  i  Kjøbenhavn  i  1743  og  havde 
kongeligt  Løfte  paa  «convenable  Employ»,  hvilket  opfyldtes,  i  det 
Kong  Christian  VI  paa  en  versificeret  Ansøgning  om  at  hjælpes  «af 
7  Aars  Gjæld  og  Nød>  15.  Marts  1743  meddelte  ham  Kaldsbrev  som 
Klokker  ved  vor  Frelsers  Kirke  i  Christiania,  uagtet  Biskop  Dorph 
allerede  havde  indstillet  en  theologisk  Kandidat.  I  denne  Stilling 
forblev  han  til  i.  Jan.  1789,  da  han  døde  kort  efter  sin  Hjemkomst 
fra  Aftensangen.  Han  efterlod  en  Formue  paa  20000  Rdl.  og  har 
skjænket  et  Par  mindre  Legater  til  Christiania  Waisenhus  og  Fattig- 
hus («Guds  Forsyns  Ære  ved  Hass  og  Hess»).  Han  var  en  flittig 
historisk  Samler  og  har  efterladt  et  stort  personalhistorisk  Manuskript 
i  4  svære  Foliobind  imder  Navn  af  «Ære-  og  Efterminde  med  hen- 
hørende Efterretninger  til  den  verdslige  og  gejstlige  danske  og 
norske  Historie*  osv.  1600 — 1780,  mest  efter  trykte  Kilder  og  ordnet 
efter  Personernes  Dødsaar,  samt  et  Dagregister  for  Christian  VI' s 
Regering,  begge  i  Universitetsbibliotheket  i  Christiania.  Et  efter- 
ladt Manuskript  om  Gejstligheden  i  Akershus  Stift  ejedes  og  er 
benyttet  af  Klokker  B.  Svendsen  i  hans  haandskrevne  Efterretn. 
om  samme  Stifts  Gejstlighed,  der  bevares  sammesteds.  H.  var  2 
Gange  gift  uden  Børn:  i.  (16.  Sept.  1744)  med  Rebecca  f.  Hess  (begr. 
i  Christiania  8.  Dec.  1774,  64  Aar  gammel);  2.  (16.  Avg.  1776)  med 
dennes  Søster  Anna  f.  H.,  der  døde  kort  efter  Manden,  70  Aar  gammel, 
begge  fødte  i  Bergen. 

Nicola)r8en,  Norske  Stiftelser  III,  927.  B.  Svendsens  Efterretn.  om  Geistligh. 
osv.  (Mskr.).  H.  J,  Hiutfeldt-Kaas. 

Hass,  Ludvig  Daniel,  1808 — 81,  Præst  og  Politiker,  Søn  af 
Toldbetjent  i  Kjøbenhavn  Peder  Daniel  H.  og  Elisabeth  f.  Wandler, 
er  født  i  Ringsted  4.  Nov.  1808.  Han  blev  Student  fra  /Metropoli- 
tanskolen  1826  og  tog  theologisk  Embedsexamen  1832.  1835  ansattes 
han  som  Præst  i  Medolden  i  Haderslev  Vesteramt,  men  1840  tog 
han  sin  Afsked  for  i  det  danske  Missionsselskabs  Tjeneste  at  gaa 
til  Smyma  for  at  missionere  mellem  de  derværende  Jøder.  Her 
blev  han  med  Kr.  Kold  som  Medhjælper  til  Aaret  1847,  ^'^  l^an 
vendte  tilbage,  uden  at  det  var  lykkedes  ham  at  udrette  det  mindste. 
Det  næste  Aar  ansattes  han  som  Sognepræst  i  Hals,  hvorfra  han 
1858  forflyttedes  til  Nibe.  Han  var  en  ivrig  Tilhænger  af  det 
grundtvigske  Parti,  skrev  som  Præst  i  Medolden  flittig  i  Lindbergs 


Digitized  by  VjOOQIC 


126  Hass,  Ludv,  Dan, 

« Nordisk  Kirketidende*  og  kom  ikke  sjælden  paa  Kant  med  Av- 
toriteteme  ved  den  Maade,  hvorpaa  han  optraadte  imod  dem,  naar 
han  mente,  der  gjordes  Indgreb  i  hans  egen  eller  andres  Frihed. 
Da  han  saaledes  1852  havde  foretaget  en  uberettiget  Konfirmation 
af  2  Børn  og  skrevet  en  meget  frimodig  Skrivelse  til  Ministeriet, 
gav  dette  ham  Valget  mellem  at  betale  100  Rdl.  i  Mulkt  eller  at 
blive  tiltalt  for  en  Provsteret.  Han  truede  da  med  at  søge  sin 
Afsked,  men  Sagen  jævnedes  dog,  saa  han  beholdt  sit  Embede. 
—  Endnu  mere  Bryderi  voldtes  der  ham  ved,  at  han,  der  var 
Homøopath  og  nærede  en  fast  Tro  til  denne  Lægemethodes  Virk- 
ninger, ikke  kunde  lade  være  at  hjælpe  de  mange,  der  fra  nær  og 
fjæm  søgte  Lægedom  hos  ham.  Han  blev  derfor  flere  Gange 
idømt  Mulkter  og  Fængselsstraf  for  uberettiget  Lægevirksomhed  og 
Handel  med  Medicin,  i  det  mindste  én  Gang  (1849)  endog  6  Gange 
5  Dages  Vand  og  Brød.     1869  tog  han  sin  Afsked. 

H.  var  tillige  en  ivrig  Politiker  og  havde  i  mange  Aar  Sæde 
i  Rigsdagen.  1852  valgtes  han  i  Aalborg  Amts  i.  Kreds  (Nørre 
Sundby),  hvor  han  gjenvalgtes  flere  Gange  til  1854.  Han  gik  1858 
over  til  5.  Kreds  (Nibe),  hvor  han  dog  faldt  igjennem  1861  ligesom 
ved  Rigsraadsvalget  i  Nørre  Sundby  1864;  men  ved  et  Omvalg  s.  A. 
i  Nibe  lykkedes  det  ham  at  blive  valgt.  Fra  1863 — 65  var  han 
Landstingsmand  for  7.  Kreds  (Aalborg  og  Hjørring  Amter).  Han 
deltog  især  i  Forhandlinger  om  Kirke-  og  Skolesager  og  søgte  be- 
standig at  bevirke,  at  der  gaves  baade  Præster  og  Lærere  saa  stor 
Frihed  som  muligt.  Han  døde  11.  Juli  188 1.  —  1837  ægtede  han 
Theodora  Cathrine  Iversen  (f.  1813,  f  i  Smyma  1845),  en  Landmands- 
datter, og  1846  Johanne  f.  Ipsen  (f.  1817  f  1883),  Datter  af  Gros- 
serer M.  I. 

Erslew,  Forf.  Lex.     £lvius,  Danmarks  Præstehist   1869 — 84  S.  360  f. 

Z.  Koch. 

Hasse,  Lauritz,  1737 — 1821,  Præst,  Søn  af  Jacob  Lauritzen  H., 
siden  Stiftsprovst  i  Viborg  (f.  1694  f  1765),  og  Marie  f.  Lessov,  er 
født  i  Skive  20.  Febr.  1737.  Han  blev  1754  Student  fra  Viborg, 
tog  theologisk  Embedsexamen  1757  og  blev  1760  Hører  ved  Viborg 
Latinskole.  1770  tog  han  Magistergraden  og  blev  1776  Sognepræst 
for  Grinderslev  og  Grønning  i  Viborg  Stift  og  1781  tillige  Provst 
for  Harre  og  Nørre  Herreder.  1787  kaldedes  han  til  Michaelis 
Kirke  i  Fredericia,  og  her  var  han  Provst  for  Elbo  Herred  1796 
— 1803.    Han  underviste  her  i  Latinskolen  og  var  i  16  Aar  Forligs- 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Hasstt  Laur.  127 

kommissær.  1818  tog  han  sin  Afsked  og  udnævntes  til  Konsistorial- 
raad.  Han  døde  5.  April  1821.  1772  ægtede  han  Charlotte  Amalie 
Mangor  (f.  1752  f  1822),  Datter  af  Sognepræst  til  Gjentofte  og  Lyngby 
Christian  Siegfred  M.  —  H.  var  en  overordentlig  flittig  Mand,  der 
besad  Færdighed  i  mange  Haandarbejder;  men  han  har  tillige  baade 
skrevet  og  især  oversat  mange  af  de  Skrifter,  som  da  ansaas  for 
oplysende  og  belærende,  især  saadanne,  som  omhandlede  Opdra- 
gelsen eller  kunde  tjene  til  Almuelæsning.  Iblandt  disse  kan  nævnes 
Knigges  «0m  Omgang  med  Mennesker*  (1797)  og  (Beckers)  « Nød- 
og  Hjælpebog  for  Bondestanden*  (1800). 

Ersiew,  Forf.  Lex.  Z.  Koch, 

HasselriiSy  Louis,  f.  1844,  Billedhugger.  Han  fødtes  12.  Jan. 
1844  i  Hillerød,  hvor  Faderen,  H.  E.  L.  H.  (gift  med  Sophie  Frede- 
rikke f.  Schondel),  var  Apotheker.  Indtil  Konfirmationen  gik  H.  i 
Skole,  først  i  det  v.  Westenske  Institut  i  Kjøbenhavn  og  derefter, 
da  Faderen  havde  kjøbt  en  Landejendom  paa  Bomholm,  i  Rønne 
lærde  Skole,  hvorefter  han  sattes  i  Billedskærerlære.  Hans  Lyst 
til  Kimsten  førte  ham  dog  snart  ind  i  H.  V.  Bissens  Atelier  og 
der  fra  til  Akademiet,  hvor  han  1868  vandt  den  lille  Guldmedaille 
for  « David  ruster  sig  til  Kamp  mod  Goliath».  I  25  Aars  Alderen 
forlod  han  Danmark  og  rejste  til  Rom,  hvor  han  siden  har  opholdt 
sig,  naar  nogle  kortvarige  Besøg  i  Hjemmet  undtages.  Hans  første 
betydeligere  Arbejde  (udført  i  Rom)  var  en  Diskuskaster  (senere, 
i  1887,  udført  i  Marmor  til  Nationalgalleriet)  samt  en  hlle  Gruppe 
i  Bronce:  <To  Favner,  der  drikke  dus».  Af  andre  Arbejder  fra 
denne  Periode  kan  nævnes:  « Dødens  Engel »,  tilhørende  Grev  Holck- 
Hardenberg,  en  Favn,  der  suger  Vin  op  af  en  Amfora,  solgt  i 
Marmor  paa  Pariserudstillingen  og  senere  i  en  noget  ændret  Form 
opstillet  i  Bronce  i  Ørstedsparken  i  Kjøbenhavn,  end  videre  en 
Dreng  i  Ledebaand  og  Dreng  med  Druer,  som  er  bleven  udført 
10  Gange  i  Marmor,  m.  fl. 

H.s  Udvikling  og  hele  Naturel,  hans  Blik  for  det  karakteristiske, 
hans  Evne  til  med  faa  Midler  at  udtrykke  det  væsentlige  og  hans 
Fortællertalent  førte  ham  tidlig  ind  paa  Portrætstatuen,  især  den 
historiske  Portrætkunst.  Han  udmærker  sig  paa  dette  Omraade  ved 
Energi,  Kraft  og  ejendommelig  poetisk  Finhed,  ogsaa  ved  en  lykkelig 
Originalitet  i  Kompositionen,  der  rammer  sikkert.  Til  hans  fortrin- 
ligste Arbejder  i  denne  Retning  hører  Statuetten  af  Johannes  Ewald 
(i  Nationalmusæet  i  Christiania),   Bellmann  (Nationalgalleriet  i  Kjø- 


Digitized  by  VjOOQIC 


128  Hassdriist  Louis, 

benhavn),  Søren  Kierkegaard,  der  kjøbtes  af  Kunstforeningen  i 
Kjøbenhavn,  senere  ogsaa  af  Nationalmusæet  i  Stockholm  og  den 
kgl.  Afstøbningssamling  i  Dresden,  H.  C.  Andersens  Statue  i  hans 
Fødeby  Odense,  Statuetten  af  Schleppegrell  i  Freden ksborgmusæet, 
den  kolossale  Statue  af  Heinrich  Heine  i  Marmor  i  den  østerrigske 
Kejserindes  Villa  «Achilleion»  paa  Korfu  og  endelig  den  dygtige 
og  karakterfulde  Broncebuste  af  kgl.  Skuespiller  Emil  Poulsen. 
Kunstneren  har  i  den  nyeste  Tid  udført  Skitsen  til  det  National- 
monument, som  skal  rejses  i  Anledning  af  den  danske  Konges  og 
Dronnings  Guldbryllup  i  Maj   1892.  Carl  Bruun, 

Hassing,  Morten  Mortensen,  1813 — 63,  Læge,  fødtes  i  Ho- 
bro 27.  Febr.  1813  og  var  en  Søn  af  Smeddemester  Jens  Mortensen  H. 
og  Johanne  Andersdatter.  Født  under  trange  Kaar  blev  han  dog 
paa  Grund  af  tidlig  viste  Tegn  paa  Begavelse  anbragt  i  Randers 
Latinskole  og  dimitteredes  her  fra  1832.  Som  medicinsk  Student 
vandt  han  i  1836  Universitetets  Guldmedaille  og  tog  i  1838  den  da 
netop  indrettede  forenede  medicinsk-kirurgiske  Examen.  De  følgende 
Aar  fungerede  han  som  Kandidat  ved  Almindeligt  Hospitals  medi- 
cinske Afdeling  og  var  samtidig  Underlæge  ved  Kjøbenhavns  Borger- 
væbning, i  hvilken  Anledning  han  erholdt  Bataillonskirurgs  Karakter. 
1842  blev  han  Distriktslæge  i  Kjøbenhavn,  1843  Reservemedikus  ved 
Almindeligt  Hospital,  1844  tillige  tilsynshavende  ved  den  midlertidige 
Fødselsstiftelse,  der  ved  den  egentlige  Fødselsstiftelses  Lukning  paa 
Grund  af  Barselfeberens  Hærgen  indrettedes  i  den  Duntzfeldtske 
Gaard.  1845  erhvervede  han  den  medicinske  Licentiatgrad  ved  en 
Afhandling  om  det  da  nye  Middel  Jodkalium  i  dets  Anvendelse 
mod  Syfilis,  foretog  derefter  en  Studierejse,  under  hvilken  han 
navnlig  opholdt  sig  længe  i  Paris  og  særlig  studerede  klinisk  Medi- 
cin samt  Syfilis  og  Hudsygdomme.  Efter  sin  Tilbagekomst  i  1846 
gav  han  i  «Bibl.  f.  Læger»  en  interessant  Fremstilling  af  den  da- 
værende franske  Medicins  hele  Karakter,  1848  erholdt  han  Doktor- 
graden, optraadte  derefter  som  Privatdocent  og  ombyttede  i  1850 
Reservemedikatet  paa  Almindeligt  Hospital  med  Reserveaccouchør- 
stillingen  ved  ^fødselsstiftelsen.  Kort  efter  (1852)  indgik  han  Ægte- 
skab med  Olivia  Sophie  Jacobine  Bang  og  blev  saaledes  Svigersøn 
til  den  danske  Medicins  daværende  Primas,  Konferensraad  O.  L. 
Bang,  et  synligt  Udtryk  for,  at  den  fattige  Almuesøn  havde  arbejdet 
sig  frem  til  en  Plads  i  Lægestandens  Elitekorps. 

De  Forventninger,    man    fra    hans  Ungdom   havde   næret  om 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hassing,  Alort  Mortensen.  I20 

hans  Evner  og  Dygtighed,  bleve  heller  ikke  skuffede.  Det  var  dog 
ikke  som  egentlig  Videnskabsmand,  at  han  fik  sin  store  Betydning; 
hans  Anlæg  og  Virkelyst  gik  hovedsagelig  i  rent  praktisk  Retning. 
Først  og  fremmest  var  det  Kjøbenhavns  mangelfulde  Hospitalsvæsen, 
han  satte  sin  Kraft  ind  paa  at  reformere,  og  her  var  hans  bestandig 
bevarede  varme  Interesse  for  det  Samfundslag,  som  han  selv  ved 
sin  Herkomst  tilhørte,  en  kraftig  Drivfjeder.  De  uhyggelige  Til- 
stande paa  Fattigvæsenets  store  Hospital,  som  han  ved  sin  mange- 
aarige  Ansættelse  der  kjendte  saa  nøje,  bestræbte  han  sig  allerede 
tidlig  for  at  afhjælpe.  Men  det  var  dog  først,  da  Koleraepidemien 
1853  havde  aabnet  Almenhedens  Øjne,  at  hans  Bestræbelser  fik  Fart. 
Han  blev  Medlem  af  den  endnu  s.  A.  nedsatte  kongl.  Kommission 
angaaende  Hospitalets  Reorganisation,  og  hans  dygtige  og  energiske 
Optræden  skyldtes  det,  at  Kommissionen  ikke  akkviescerede  ved 
det  allerede  tidligere  foreliggende  og  af  Hospitalets  daværende  Over- 
læger støttede  Forslag  om  at  fjærne  Lemmestiftelsen  og  indrette 
hele  Hospitalet  til  et  Sygehospital,  men  derimod  som  Resultat  af 
sine  Overvejelser  fremsatte  den  bestemte  Fordring  om  et  nyt  og  af 
Fattigvæsenet  ganske  uafhængigt  kommunalt  Hospital.  Af  den  af 
Kjøbenhavns  Kommunalbestyrelse  i  1855  nedsatte  kombinerede  Ko- 
mité for  det  nye  Hospitals  Oprettelse  blev  han  ligeledes  Medlem, 
men  udtraadte  det  følgende  Aar  deraf,  da  der  opstod  Dissens 
mellem  ham  og  Komiteens  øvrige  Medlemmer,  og  han  navnlig  af 
hygiejniske  Betænkeligheder  ikke  vilde  gaa  med  til  at  opføre  et 
saa  stort  Hospital  som  det  nuværende  Kommunehospital.  Ogsaa 
det  første  vigtige  Resultat  af  Reorganisationsbestræbelserne  med 
Hensyn  til  Almindeligt  Hospital,  Udskillelsen  af  alle  Hospitalets 
Tilfælde  af  Syfilis  og  Hudsygdomme  fra  de  bestaaende  Afdelinger 
til  en  nyoprettet  3.  Afdeling,  gjennemførtes  navnlig  ved  hans  dyg- 
tige Medvirkning,  og  han  blev  selv  som  selvskreven  den  nye  Af- 
delings Overlæge  i  1855.  1  denne  Stilling  udmærkede  han  sig  i 
høj  Grad  som  Kliniker  og  klinisk  Lærer  i  det  hidtil  her  til  Lands 
ganske  udyrkede  Specialfag,  men  hans  store  Betydning  laa  i  øvrigt 
ogsaa  her  mere  i  rent  praktisk  end  i  egentlig  videnskabelig  Retning. 
1856  fik  han  Professortitelen.  Af  den  s.  A.  nedsatte  vigtige  Kom- 
mission angaaende  en  Reform  af  Sundhedspolitiet  i  Danmark  var 
han  et  for  sin  Indsigtsfuldhed,  Klarhed  og  Skarpsindighed  højt 
skattet  Medlem.  For  sin  Stands  Ære  og  Værdighed  var  han 
levende  interesseret;  da  Standsspørgsmaal  i  1857  kom  frem  med 
Vægt  i  Planen  om  Dannelsen  af  en  almindelig  dansk  Lægeforening, 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Mart«  1893.  9 

Digitized  by  VjOOQIC 


1-30  Hassing,  Mørt.  Mortensen, 

tog  han  med  Iver  Del  deri  og  var  i  de  første  Aar  Medlem  af  den 
nye  Forenings  Bestyrelse  ligesom  ogsaa  optagen  af  at  konstituere 
en  særlig  Kreds  af  Foreningen  i  Kjøbenhavn. 

Men  snart  led  hans  rige  og  betydningsftilde  Virksomhed  Af- 
bræk ved  en  uhelbredelig  Hjæmesygdom,  der  medførte  en  tiltagende 
Lamhed,  samtidig  med  at  hans  skarpe  Intelligens  dog  holdt  sig 
uskadt  og  tillod  ham  koldblodig  og  rolig  at  forfølge  sin  Sygdoms 
skæbnesvangre,  fremskridende  Udvikling.  Efter  et  Par  Aars  Syg- 
dom døde  han  27.  Febr.   1863. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  4.  Udg.  Hosp.  Tid.  VII,  i,  Ugeskr. 
f.  Læger  2.  R.  XXXVIII,  164  f.  Bibi.  f.  Læger  5.  R.  VI,  234  ff.  Erslew, 
Forf.  Lex.  juL  Petersen, 

Hassius,  Johan  Sigismund,  f  1729,  s.  Lillienpalm. 

Haste,  Peder  Horrebow,  1765 — 1831,  Digter,  er  født  12.  Jan. 
1765  i  Faxe  paa  Sjælland,  hvor  hans  Fader,  Mag.  Espen  H.,  den 
Gang  var  Præst;  hans  Moder,  Sophie  Magdalene  f.  Horrebow,  var 
en  Datter  af  Professor  P.  H.  den  ældre.  Efter  at  være  bleven 
Student  (1782)  studerede  han  en  Tid  Theologi,  men  da  han  ingen 
Lyst  havde  til  dette  Studium,  opgav  han  det  igjen  og  tog  en  Hus- 
lærerplads i  Frederiksborg,  hvor  han  opholdt  sig  1786 — 91.  Derpaa 
flyttede  han  til  Kjøbenhavn  og  ernærede  sig  her  ved  litterært  Ar- 
bejde af  forskjellig  Art.  I  1798  blev  han  udnævnt  til  Told-  og 
Konsumtionsinspektør  i  Middelfart,  hvorfra  han  1804  forflyttedes  til 
Assens  og  1809  til  Svendborg;  her  døde  han  som  Justitsraad  28.  Jan. 
183 1.  Han  ægtede  1800  Birgitte  Melbye  (f  1850),  en  Datter  af  Jubel- 
læreren  Pastor  Thor  M.  i  Middelfart.  —  H.  har  som  Forfatter  forsøgt 
sig  i  adskillige  Retninger.  Han  oversatte  og  bearbejdede  flere  af 
den  tyske  Pædagog  Salzmanns  populære  Arbejder,  udgav  «Thalia, 
et  Blad  for  Skuespilyndere »  (1795 — 96),  skrev  «Ariana,  et  heroisk 
Syngespil »  (1795),  et  af  den  Slags  Arbejder,  som  Wessels  « Kjærlig- 
hed uden  Strømper*  ikke  strax  kunde  gjøre  det  helt  af  med,  og 
forfattede  endelig  adskillige  Digte,  hvoraf  han  i  1790  udgav  en 
Samling  « Blandede  Digte »;  efter  hans  Død  kom  « Samlede,  udvalgte 
Digte,  udg.  af  J.  H.  Smidth»  (1835).  H.  hører  som  Forfatter  i  et 
og  alt  til  det  18.  Aarhundredes  sidste  Halvdel.  Af  hans  Digte: 
Læredigte,  Oder,  Selskabssange,  Elegier  osv.,  har  intet  formaaet  at 
holde  sig  i  Live.  Blandt  de  bedste  af  dem  kunne  nævnes  « Vugge- 
sang»  og  « Hannas  Sange »,  der  i  Digte  som:  «Ved  Sytøjet«, 
«Strikkevise»  osv.  skildre  en  ung  Piges  Stemninger.    I  sine  Elegier 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haste t  Ped,  Horrebow,  i^j 

synger  han,  paa  den  Tids  Vis.  om  eden  venlige  Grav»;  hans  Haab 
«er  uforstyrret  Søvn  i  kølig  Grav».  Deraf  følger  dog  ikke,  at  han 
som  Menneske  var  en  melankolsk  Natur;  tvært  imod,  han  var  «en 
særdeles  Ven  af  selskabelige  Glæder  og  søgtes  for  sin  blide  Karakter 
og  smukke  Viser  af  mange  Kredse ».  Som  Embedsmand  var  han 
agtet  for  sit  Retsind  og  sin  Billighed. 

P.  H.  Haste,  Saml.,  udv.  Digte.     Erslew,  Forf.  Lex.  -  J^.  Rønning, 

V.  Hatten,  Bendix,  — 1685,  Officer,  var  en  Søn  af  neden- 
nævnte Heinrich  v.  H.  og  Margrethe  Wasmer.  Om  B.  v.  H.s  Ung- 
dom vides  kun,  at  han  tidlig  gik  i  fremmed  Krigstjeneste,  men 
under  Svenskekrigen  var  han  i  Danmark  og  stod  1659  som  Major 
i  U.  F.  Gyldenløves  Rytterregiment,  med  hvilket  han  deltog  i  Slaget 
ved  Nyborg.  1664  blev  han  Oberst  og  Chef  for  fynske  nationale 
Regiment  samt  Kommandant  i  Nyborg.  Hans  Forhold  til  Borger- 
skabet i  denne  By  var  meget  spændt  i  de  7  Aar,  han  førte  Kom- 
mandoen, og  til  han  1671  blev  forflyttet  til  Norge.  S.  A.  blev  han 
(13.  Febr.)  naturaliseret  som  dansk  Adelsmand.  Efter  i  nogle  Aar 
at  have  været  Kommandant  i  Throndhjem  overtog  han  i  Slut- 
ningen af  1673  Kommandantskabet  paa  Bergenhus.  Som  Chef  for 
Bergenhuses  nationale  Regiment  deltog  han  under  Gyldenløvefejden 
i  Marstrands  Erobring,  Træfningen  ved  Uddevalla,  Indfaldet  i  Jæmte- 
land  1677  og  Belejringen  af  Baahus  1678.  Aaret  efter  Freden  blev 
han  Generalmajor  og  1682  Kommandant  og  Amtmand  paa  Born- 
holm, hvor  han  døde  24.  Marts  1685.  Hans  Lig  blev  ført  til  Bergen. 
Han  var  gift  (1673)  med  Marie  Lillienskiold,  Datter  af  kgl.  Kommis- 
sær og  konstit.  Stiftsbefalingsmand  Hans  L.  Hun  blev  anden  Gang 
gift  med  Stiftamtmand  Iver  v.  Ahnen  (I,  158).  P,  F.  Mist 

V.  Hatten,  Heinrich,  — 1655,  holstensk  Raad,  blev  født  i 
Segeberg,  hvor  Faderen,  Christian  H.,  havde  en  underordnet  Stilling 
ved  det  kongelige  Slot.  Han  studerede  1603  i  Wittenberg  og  blev 
Dr.  jur.  i  Rostock;  senere  traadte  han  i  Tjeneste  hos  Christian  IV 
og  Hertug  Frederik  III  og  blev  deres  Raad  og  Landkansler  i 
Hertugdømmerne;  end  videre  opnaaede  han  et  Kanonikat  i  Slesvig 
Domkapitel.  Han  medvirkede  til  Udarbejdelsen  af  den  1636  ud- 
givne Politiordning  for  Hertugdømmerne  og  ved  Revisionen  af 
Landretsordningen  for  disse,  forfattede  1642  et  Stridsskrift  mod 
Hamborg  og  benyttedes  flere  Gange  ved  Gesandtskaber  til  Kejseren; 
paa  en  af  disse  Sendelser  blev  han  1635  adlet  af  denne.     I  Nov. 

9* 

Digitized  by  VjOOQIC 


132  V,  Hatten,  Heinr, 

1645  sendtes  han  af  Kongen  og  Hertugen  af  Gottorp  til  Freds- 
kongressen i  Osnabriick  for  at  varetage  deres  Interesser;  han  havde 
desuden  her  det  Hverv  for  den  senere  Kong  Frederik  III  at  virke 
for  hans  Besiddelse  af  Stifterne  Bremen  og  Verden.  Han  døde 
12.  Juni  1655  i  Rensborg.  En  Opgivelse  gaar  ud  paa,  at  han  var 
gift  med  en  Datter  af  den  kongelige  Raad  Joachim  Reich,  en  anden 
betegner  Margrethe  Wasmer  som  hans  Hustru. 

Moller,  Cimbria  lit  y.  ^.  Fridericia, 

Hatting,  Albert,  1742 — 1812,  Præst,  Personalhistoriker.  Født 
i  Bergen  14.  Maj  1742.  Faderen,  Jørgen  H.  (f.  13.  Marts  1697 
f  15.  Jan.  1770),  var  Præst  ved  Hospitalet;  Moderen,  Catharina 
Hedevig  f.  Pendtsfeldt  (f  18.  Sept.  1760),  var  dennes  første  Hustru. 
Blev  privat  dimitteret  1762,  tog  Aaret  efter  Examen  philos.,  drog 
saa  hjem  og  hjalp  Faderen  med  at  prædike,  tog  1765  Examen  theol. 
og  blev  1767  personel  Kapellan  hos  Faderen.  I  dette  Embede  til- 
faldt ham  den  sjældne  Forretning,  at  han  viede  sin  Fader  til  hans 
anden  Hustru.  Efter  Faderens  Død  blev  han  personel  Kapellan  til 
Domkirken,  1776  resid.  Kapellan  til  Lindaas  og  forflyttedes  1786 
som  I.  resid.  Kapellan  til  Nykirken  i  Bergen,  hvor  han  døde  13.  Febr. 
1812.  En  Samling  af  Passionsprædikener  fra  hans  Haand  vidner 
baade  i  Form  og  Indhold  om  en  Præst  af  den  gamle  orthodoxe 
Skole.  Han  har  gjort  sig  fortjent  ved  sine  Samlinger  til  Bergens 
Stifts  Præstehistorie,  hvoraf  kun  Byens  Præsters  Levnedsløb  med 
Bemærkninger  om  Kirker  og  Sogneforhold  udkom  i  Trykken  1774 
i  Bergen  (Biskopperne  og  Domkirkens  Præster),  1775  i  Kjøbenhavn 
(samme  med  de  øvrige  Kirkers  Præsteskab),  i.  Udgave  blev  skarpt 
behandlet  af  Claus  Fasting,  men  dette  er  ikke  Grunden  til,  at 
Bogen  blev  optrykt  Aaret  efter.  Maaske  er  Oplaget  brændt  el.  1. 
Hvad  han  naaede  at  faa  samlet  om  Landdistrikternes  Præsteskab, 
opbevares  i  Christiania  Universitetsbibliothek.  Gift  31.  Jan.  1772 
med  Maren  Wirthmann  Brygmann  (f.  1744  f  3^-  ^^^'  i7^)»  Datter 
af  Steen  Wirthmann  B.,  Guldsmed  i  Bergen  (f.  1718  f  1785). 

A.  Hatting,   Præstehist.  ov.  Bergens  Stift  I,   135.  2?.  Thrap, 

Hauber,  Eberhard  David,  1695 — 1765,  Præst,  var  en  Præste- 
søn fra  Landsbyen  Hohenhasslach  i  Wurttemberg;  Faderen  hed 
Johann  Eberhard  H.,  Moderen  Anna  Margrethe  f.  Ruoflf.  Han 
blev  født  27.  Maj  1695  ^g  studerede  fra  1709  ved  Universitetet  i 
Tiibingen,    hvor  han   allerede  17 12   fik  Magistergraden.     1724  blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauber,  Eberhard  Dav.  I-^^ 

han  Kapellan  i  Stuttgart,  1725  Superintendent  i  Schaumburg-Lippe 
og  ægtede  paa  sine  Forældres  Guldbryllupsdag  13.  Febr.  1726  Maria 
Catharina  Siegel,  en  wtirttembergsk  Apothekerdatter  (f  i  Kjøbenhavn 
18.  Febr.  1759).  Efter  at  have  erhvervet  den  theologiske  Doktor- 
grad i  Helmstedt  rejste  han  til  Holland  og  gjorde  sig  der  bekjendt 
med  de  forskjellige  kristelige  Religionssamfund,  hvad  der  fik  blivende 
Betydning  for  hele  hans  Aandsretning,  i  det  alt  konfessionelt  Snæver- 
syn blev  hans  Natur  imod.  Paa  Foranledning  af  Professor  Reuss 
kaldedes  han  1746  til  Kjøbenhavn  som  Andenpræst  ved  Petri  Kirke 
(jvfr.  Kallske  Saml.,  Fol.,  Nr.  536).  Her  vandt  han  megen  Yndest  i 
de  højeste  Samfundsklasser  og  blandt  Videnskabsmænd.  Hans  Præ- 
dikener bleve  flittig  besøgte,  og  han  var  ivrig  for  Katekisationen. 
Ved  sin  Død,  13.  Febr.  1765,  efterlod  han  et  dybt  Savn,  og  tak- 
nemmelige Venner  bekostede  et  stort  Marmormonument  (af  Wiedewelt) 
over  ham  paa  Petri  Kirkegaard.  Biskop  Fr.  Munter  har  givet  ham 
det  Skudsmaal.  at  han  var  en  af  de  første  lærde  og  mest  oplyste 
Theologer  paa  sin  Tid.  Antallet  af  hans  Skrifter  var  allerede  be- 
tydeligt, da  han  kom  til  Danmark,  og  under  sit  Ophold  her  i 
Landet  fortsatte  han  sin  flittige  Forfattervirksomhed.  Fra  hans 
Embedstid  her  har  man  saaledes  adskillige  exegetiske  Afhandlinger, 
et  Skrift  om  den  bibelske  Tidsregning,  om  de  7  Sendebreve  i 
Johannes'  Aabenbaring,  om  samaritanske  Mønter  foruden  asketisk 
Litteratur,  hvoraf  særlig  fortjener  at  fremhæves  « Tanker  om  aande- 
lige  Anfægtelser*  (1748 — 50),  hvis  i.  Del  ogsaa  er  udgivet  i  dansk 
Oversættelse.  Den  anonyme  historiske  Oversigt  over  danske  Salmer 
og  Salmebøger,  hvormed  9.  og  sidste  Bind  af  «Dånische  Bibliothek* 
(1747)  slutter,  skal  være  forfattet  af  H.  Han  var  Medlem  af  det 
danske  Videnskabernes  Selskab  foniden  af  flere  fremmede  lærde 
Samftind.     En  Søn  af  ham  anføres  ndfr. 

Btisching,  Lebensgesch.  merkwUrdiger  Personen  III,  163  ff.  Worm,  Lex. 
ov.  lærde  Mænd.  A,  Jantzen, 

Hauber,  Ernst  Christian^  1730 — 1801,  Redaktør,  forriges  Søn, 
blev  født  i  Stadthagen  i  Schaumburg-Lippe  6.  Sept.  1730  og  var 
16  Aar  gammel,  da  han  med  Faderen  kom  til  Kjøbenhavn.  Han 
havde  faaet  en  grundig  Uddannelse  og  besad  gode  Kundskaber, 
men  beklædte  aldrig  noget  Embede;  thi  naar  han  1768  blev  Sekre- 
tær i  det  tyske  Kancelli,  var  det  kun  en  Rangtitel.  Da  hans  Bys- 
barn A.  F.  Btisching  1753  begyndte  sine  «Nachrichten  vom  Zustande 
der  Wissenschaften  u.  Kunste»,    var   H.   hans    flittige    og    kyndige 


Digitized  by  VjOOQIC 


1^4  Hauber,  Ernst  Chr, 

Medarbejder.  Hans  Virksomhed  var  i  øvrigt  knyttet  til  Holcks 
Adressekontor  i  Kjøbenhavn,  hvoraf  hans  Svoger  Sekretær  Jens 
Andersen  var  Medejer;  og  han  var  i  mange  Aar  Redaktør  af 
Adresseavisen.  I  den  store  Række  Skrifter,  der  udgaves  af  Holck, 
har  vistnok  ogsaa  H.  haft  sin  Andel  som  Forfatter.  1770  udgav 
han  paa  Tysk  en  Beskrivelse  over  Kjøbenhavn  for  rejsende,  som 
udkom  i  dansk  Bearbejdelse  efter  3.  Udg.  af  1782.  Han  døde 
2.   Maj  1801. 

Btlsching,  Lebensgesch.  merkwtirdiger  Personen  III,  217.    Nyenip,  Lit.  Lex. 

A,  Jantzen, 

Hauberg,  Peder  Christian,  f.  1844,  Numismatiker.  H.  er  en 
Søn  af  Etatsraad  Jørgen  Chr.  H.  og  Margrethe  Sophie  f.  Arboe  og 
blev  født  paa  Christianshavn  29.  Sept.  1844,  Student  1863.  Under 
Skovgaard  uddannede  han  sig  som  Landskabsmaler  og  udstillede 
1873 — 76  Malerier  med  Æmner  især  fra  Bomholm,  ligesom  han 
skildrede  denne  0  i  det  smukke  Skrift:  «Bornholm,  Billeder  og 
Text»  (1879,  2.  Udg.  1887).  1877 — 85  var  han  Medejer  af  en  Bog- 
og  Kunsthandel  i  Kjøbenhavn.  Imidlertid  var  han  begyndt  paa  at 
samle  paa  Mønter,  og  snart  førte  dette  ham  ind  paa  numismatiske 
Studier,  der  efterhaanden  have  sat  Frugt  i  en  Række  værdifulde  Af- 
handlinger, offentliggjorte  i  «A årbøger  f.  nord.  01dkyndighed»,  om 
Danmarks  hidtil  saa  lidet  undersøgte  Møntvæsen  i  Middelalderen. 
1885  blev  H.  ansat  ved  den  kgl.  Mønt-  og  Medaillesamling;  siden 
1887  ^"^  ^^"  Inspektør  saa  vel  herved  som  ved  Folkemusæet.  1891 
blev  han  tillige  Inspektør  ved  Thorvaldsens  Musæum,  og  ved  Mu- 
sæumsvæsenets  Nyordning  i  1892  blev  han  Inspektør  ved  National- 
musæets  2.  Afdeling.  H.  ægtede  1874  Michelle  Christiane  Stender 
(f.  1852),  Datter  af  Proprietær  paa  Bomholm,  Stænderdeputeret 
Adolph  S. 

Weilbach,  Konstnerlex.  Kr,  KrsltlK 

Haubroe,  Laurits  Peter,  1791 — 1830,  Missionær,  Søn  af  Brænde- 
vinsbrænder Hans  Larsen  H.  (f  1817)  og  Hustru,  Cecilie  Kirstine  (f  1822), 
er  født  i  Kjøbenhavn  9.  Marts  1791.  Han  dimitteredes  fra  Borgerdyd- 
skolen i  Kjøbenhavn  1807,  tog  theologisk  Embedsexamen  181 2  og 
var  derefter  5  Aar  Lærer  ved  Borgerdydskolen,  i  hvilken  Tid  han 
vandt  Universitetets  Guldmedaille  for  en  theologisk  Prisopgave  (1816). 
Da  det  engelske  Missionsselskab  1818  gjennem  Biskop  Munter  søgte 
Missionærer  i  Danmark,  meldte  han  sig  tillige  med  D.  Rosen.  De 
ordineredes   af  Munter   og   afgik   over  England  til  Ostindien,    hvor 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haubrott  Laur.  Pet. 


135 


de  ankom  1819.  H.  fik  først  Station  i  Veperi,  hvorfra  han  1827 
forflyttedes  til  Tandschor.  Især  dette  sidste  Sted  søgte  han  at  be- 
kæmpe Kastevæsenet  og  at  virke  for,  at  de  ulykkelige  Enkers 
Stilling  forbedredes,  men  i  begge  Retninger  mødte  han  stor  Mod- 
stand, og  som  egentlig  Missionær  har  han  trods  en  god  og  ud- 
holdende Vilje  kun  udrettet  lidt.  Derimod  virkede  han  for  Skolerne 
og  oversatte  engelske  Skolebøger  paa  Tamulisk,  ligesom  han  revi- 
derede J.  P.  Fabricius'  engelsk-tamuliske  Lexikon,  hvorved  det  kom 
ham  til  gode,  at  han  bestandig  havde  vedligeholdt  sine  Sprogkund- 
skaber. Han  ægtede  1825  Frederica  Halsøe  (f  1832).  Det  eneste, 
der  forstyrrede  Harmonien  i  Ægteskabet  var  H.s  store  Gavmildhed, 
der  gjorde  det  umuligt  for  hans  Kone  at  faa  det  nødvendige  til 
Husholdningen.  De  traf  da  den  Overenskomst,  at  hun  skulde  have 
-/s  af  hans  ikke  rigelige  Lønning.  Den  Tredjedel,  han  selv  beholdt, 
bortgav  han  saa  godt  som  helt.  —  H.  døde  i  Tandschor  29.  Dec.  1830. 
Geneal.  og  biogr.  Archiv  S.  137  ff.  Tidsskr.  f.  Kirke  og  Theologi  I, 
251  ff-  Z.  Koch, 

Hauch,  Adam  Gottlob  Øhlenschlæger,  f.  1836,  Skolemand. 
H.,  Søn  af  nedennævnte  Digter  J.  C.  H.,  er  født  i  Sorø  18.  Sept. 
1836.  Da  Faderen  1846  blev  forflyttet  til  Kiel,  fulgte  han  med 
der  til  og  blev  sat  i  den  derværende  lærde  Skole.  Oprøret  1848 
t\'ang  Familien  til  over  Hals  og  Hoved  at  flygte  til  Kjøbenhavn, 
hvor  Drengen  nu  blev  sat  i  Metropolitanskolen,  hvorfra  han  1854 
blev  dimitteret.  Han  studerede  Filologi  og  bestod  Embedsexamen 
1864.  Umiddelbart  derefter  deltog  han  som  frivillig  i  Krigen. 
Allerede  i  sine  Studenteraar  havde  han  foretaget  flere  Rejser  til 
Udlandet,  og  i  de  nærmeste  Aar  efter  Krigen  gjorde  han  Rejser 
til  Tyskland,  P>ankrig  og  især  til  England  for  at  studere  de  nyere 
Sprog.  1865  blev  han  ansat  som  Lærer  ved  Søkadetakademiet  i 
Historie  og  Geografi  og  1868  ved  den  da  oprettede  Officersskole  i 
de  samme  Fag.  1872  opgav  han  denne  Stilling  og  oprettede  en 
Latin-  og  Realskole,  der  1873  ^^^^  flyttet  til  Vesterbrogade  25,  som 
han  havde  kjøbt.  Han  opførte  her  en  ny  og  rummelig  Skolebyg- 
ning, men  nedlagde  Skolen  1890.  Han  underviste  derpaa  i  andre 
Skoler,  indtil  han  1892  fik  Ansættelse  som  Overlærer  ved  Roskilde 
Kathedralskole.  —  Hans  pædagogiske  Anskuelser,  der  i  meget  ere 
paavirkede  af  Herbert  Spencer,  have  bragt  ham  til  i  flere  Retninger 
at  kritisere  den  traditionelle  Fremgangsmaade.  Særlig  har  han  søgt 
at    reformere  Undervisningen   i   Latin   i   Lighed    med,    hvad   andre 


Digitized  by  VjOOQIC 


1^6  Hauch t  Adam  GoUlob  Øhlenschlæger, 

have  forsøgt  med  Hensyn  til  de  nyere  Sprog.  Han  har  udgivet 
en  Række  •  af  sammenhængende  Lærebøger  i  Latin ,  der  omfatte 
Undervisningen  i  de  første  4  Aar.  —  187 1  ægtede  han  Elise  Marie 
Grégoire  Gundersen,  adopteret  Vilsoét  (f.  6.  Marts  1850). 

S.  B,  Thrige. 

Hauch,  Adam  Wilhelm,  1755 — 1838,  Overhofmarskal,  Fysiker, 
var  Søn  af  nedennævnte  Generallieutenant  Andreas  H.  og  Sophie 
f.  Styrup  og  fødtes  i  Kjøbenhavn  26.  Sept.  1755.  I  Overensstem- 
melse med  den  Tids  Skik  udnævntes  han  allerede  1760,  5  Aar 
gammel,  til  Fændrik  ved  norske  Livregiment  Dragoner  og  forfrem- 
medes 1765  til  Premierlieutenant  ved  samme  Regiment.  Samtidig 
modtog  han  imidlertid  sin  Opdragelse  og  første  Uddannelse  i  sine 
Forældres  Hus  under  private  Læreres  Vejledning  og  tog  1770  Ex- 
amen  artium  ved  Kjøbenhavns  Universitet.  I  det  følgende  Aar 
begav  han  sig  til  sit  Regiment,  hvis  Stab  laa  i  Itzeho,  for  at  gjøre 
Tjeneste  derved  og  forblev  der  til  1775,  da  han  blev  forsat  til  Liv- 
garden til  Hest.  Han  blev  Kammerjunker  1776  og  Ritmester  i 
Garden  til  Hest  1777.  I  Aaret  1778  begav  han  sig  til  Tyskland 
for  som  Volontær  at  følge  med  den  preussiske  Armé  under  den 
bajerske  Arvefølgekrig  og  foretog  derefter  en  Rejse  i  Tyskland  og 
Frankrig,  fra  hvilken  han  1779  vendte  tilbage  til  Danmark.  1782 
tillagdes  der  ham  Majors  Karakter,  og  1783  blev  han  Kammerherre. 
S.  A.  blev  han  udnævnt  til  Staldmester  ved  Kongens  Hof  og  Aaret 
efter  til  Sekondmajor  i  Livgarden  til  Hest,  men  allerede  1786  er- 
holdt han,  i  Følge  Ansøgning,  Afsked  af  Militæretaten.  Han 
havde  nemlig  ved  Siden  af  sine  Embedspligter  videnskabelige 
Sysler,  navnlig  med  Fysik,  og  hvis  der  er  nogen  Sandhed  i,  hvad 
der  et  enkelt  Sted  berettes,  at  han  nærede  saa  megen  Interesse  for 
Videnskaberne,  at  han  endog  tænkte  paa  at  modtage  Ansættelse 
som  Professor  ved  Universitetet  i  Gøttingen,  hvilken  var  ham  tilbudt, 
tør  muligen  deri  søges  Anledningen  til  hans  Udtrædelse  af  den 
militære  Løbebane. 

Udnævnt  til  Chef  for  den  kgl.  Staldetat  kom  han  tilbage  til 
Danmark  fra  en  ny  større  Udenlandsrejse  1789.  S.  A.  blev  han 
udnævnt  til  Medlem  af  Direktionen  for  Veterinærskolen  og  for  Stutte- 
riet, hvis  Ledelse  han  forestod  lige  til  sin  Død,  og  hvorigjennem  han 
virkede  meget  for  Hesteavlens  Fremme,  ligesom  han  bl.  a.  søgte  ved 
Foranstaltning  af  Væddekjørsler  i  Nærheden  af  Viborg  at  vække 
Interesse    for    Forbedring    af  Trækdyrtypeme.     Han,    der    allerede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Adam  Wilh.  I^y 

1793  var  bleven  hvid  Ridder,  blev  1794  kaldet  til,  som  Hofmarskal, 
at  stilles  i  Spidsen  for  Hofbestyrelsen  og  i  Forening  dermed  til 
Chef  for  det  kgl.  Theater  og  Kapel,  hvorhos  samtidig  Forretningerne 
som  Ordenssekretær  bleve  ham  overdragne.  Om  det  end  var  en 
Vinding  for  ham  ved  Bestyrelsen  af  Hoffets  økonomiske  Anliggender, 
at  den  hele  kongelige  Familie  ikke  længer  boede  under  samme  Tag, 
men  at  de  enkelte  Hoffer  —  Kongens,  Kronprinsens,  Enkedron- 
ningens og  Arveprinsens  m.  fl.  —  efter  Christiansborg  Slots  Brand 
i  Febr.  1794  havde  maattet  tage  Ophold  i  forskjellige  Bygninger  i 
Kjøbenhavn,  hvoraf  Følgen  var  bleven  bl.  a.  en  Sondring  i  deres 
Økonomi,  som  i  alt  Fald  kun  delvis  havde  fundet  Sted  under  de 
forudliggende  Forhold,  er  der  ingen  Tvivl  om,  at  hans  Karakter 
og  Egenskaber  have,  ogsaa  i  denne  Retning,  ydet  god  Virkning  og 
bidraget  til  Fremkaldelse  af  Orden  og  Nøjagtighed  i  mange  Forhold. 
Han  var  selv  punktlig  i  alt,  men  forlangte  ogsaa,  uden  at  tage 
imod  Undskyldninger  eller  Forklaringer,  Pimktlighed  af  enhver;  en 
prompt,  nøjagtig  og  uvægerlig  Pligtopfyldelse  banede  langt  lettere 
Vej  til  hans  Gunst  end  de  mest  glimrende  Evner.  Hans  i  al  sin 
simple  Naturlighed  fornemme  Væsen  og  den  korte,  afgjørende  og 
faste  Tone,  hvori  han  gav  Instruktioner  og  Befalinger,  ytrede  Vel- 
vilje eller  Mishag,  behagede  vel  ikke  overalt,  men  ingen  vovede  let 
lige  over  for  ham  at  tilsidesætte  Ærbødigheden.  For  Resten  tillod 
han  sig  aldrig  med  Vidende  mindste  Uret.  At  han  igjennem  disse 
Egenskaber  og  ved  sin  hele  Færd  maatte  stige  i  Gunst  hos  sit  høje 
Herskab,  fulgte  af  sig  selv  i  Betragtning  af,  at  der  deri  var  meget 
tilfælles  med  Kronprinsregentens  Arbejdsomhed,  Udtryksmaade,  med- 
fødte Sans  for  Tarvelighed  og  pligtopfyldende  Tilbøjelighed. 

AUerede  1798  udnævntes  H.,  lidt  over  43  Aar  gammel,  til 
Overhofinarskal,  og  kun  modstræbende  var  der  kort  forinden  blevet 
bevilget  ham  den  af  ham  ansøgte  Afsked  som  Chef  for  det  kgl. 
Theater,  hvilket  Embede  han  dog  1801,  meget  imod  sit  Ønske, 
atter  maatte  overtage;  men  som  en  under  ethvert  Forhold  Regenten 
tro,  hengiven  og  strængt  lydig  Tjener  saa  han  i  Anmodningen,  en 
Befaling,  hvilken  det  var  hans  Skyldighed  at  efterkomme.  Det 
lykkedes  ham  vel  ikke  at  tilfredsstille  til  alle  Sider,  og  han  lagde 
maaske  ogsaa  for  megen  Vægt  paa  de  økonomiske  Spørgsmaal, 
hvilket  endog  gav  Digteren  Pram  Anledning  til  at  anvende  følgende 
Strofer  paa  ham,  nemlig  at  han 

var  lige  glad,   naar  kun  Møllen  gik  rask, 
om  det,  den  maled,  var  Mel  eller  Mask. 


Digitized  by  VjOOQ IC 


138  Hauch,  Adam  Wilh. 

Men  endskjønt  dette  Embede,  i  Følge  hans  egne  Udtalelser,  havde 
været  det  byrdefuldeste  af  alle  dem,  han  havde  beklædt,  holdt  han 
dog  trolig  ud.  Da  Forretningerne  imidlertid  efterhaanden  vare 
blevne  ham  aldeles  utaalelige,  søgte  og  opnaaede  han  sin  Afsked 
181 1.  Han  vedblev  dog  at  være  Chef  for  Kapellet  lige  indtil  sin 
Død  og  hoMt  i  denne  Post  saa  omhyggelig  over  sin  Stillings  Selv- 
stændighed, at  Theaterdirektionen  ofte  havde  store  Vanskeligheder 
ved  sin  Samvirken  med  ham.  Overhovedet  holdt  han  overmaade 
meget  paa  sin  Embedsmyndighed  og  paa  sit  Eneherredømme  inden 
for  dette  Omraade. 

Da  Krigen  udbrød  med  England  1801,  udnævntes  H.  til  Chef 
for  det  militært  organiserede  Korps,  hvori  Studenterne  havde  be- 
gjæret  at  samles,  og  han  valgtes  til  dette  Hverv,  fordi  han  var  «en 
Mand,  der  havde  lige  saa  megen  Fordring  paa  Regentens  Tillid 
som  paa  de  akademiske  Borgeres  Agtelsen;  og  det  samme  gjentog 
sig  1807.  1809  blev  han  Overstaldmester,  18 14  Ordensmarskal,  led- 
sagede s.  A.  Kong  Frederik  VI  til  Kongressen  i  Wien,  udnævntes 
1817  til  Ridder  af  Elefanten,  fik  1822  fra  Kjøbenhavns  Universitet 
Æresdiplom  som  Doktor  i  Filosofien,  erholdt  1824  Rang  med  Ge- 
hejmestatsministre,  blev  Overkammerherre  1828,  Chef  for  det  kgl. 
Musæum  for  Naturvidenskaberne  og  for  det  store  kgl.  Bibliothek 
1829,  Ordens vicekansler  1831  og  valgtes  s.  A.  til  Præsident  i  det 
kgl.  Videnskabernes  Selskab,  af  hvilket  han  var  bleven  Medlem  1791. 
Efter  et  Par  Maaneders  Svagelighed  døde  han  26.  Febr.  1838  i  sin 
Embedsbolig  i  Christian  VIl's  Palais  paa  Amalienborg.  Han  var 
gift  (1789)  med  Vibeke  Magdalene  f.  Brockenhuus  (f.  27.  Sept.  1764, 
f  i  Kjøbenhavn  8.  Juni  1830),  Datter  af  Gehejmekonferensraad 
H.  A.  B.  (III,  1 10),  men  dette  Ægteskab  var  barnløst. 

Medens  H.  egentlig  ikke  udmærkede  sig  ved  Smag  og  Skjøn- 
hedssans,  og  Veneration  for  det  overleverede  heller  ikke  synes 
særlig  at  have  ligget  for  ham,  havde  han  aabent  Øje  for  Forbed- 
ringer og  Nyindretninger,  navnlig  naar  Orden  og  Økonomi  kunde 
fremmes  derigjennem.  Saa  vel  de  kgl.  Samlinger,  for  største  Delen 
af  hvilke  han  havde  den  øverste  Direktion,  som  de  kgl.  Haver 
skylde  ham  en  Del  i  denne  Retning.  Ganske  vist  kunde  han  ikke 
udrette  dette  alene,  og  dygtige  Mænd  have  ogsaa  staaet  ham  bi  i 
hans  Bestræbelser;  men  dels  vidste  han  at  finde  dem,  dels  have 
de  søgt  ham,  og  uden  ham  var  Maalet  muligen  ikke  blevet  naaet. 
Hertil  kom  endnu  hans  varme  Interesse  for  forskjellige  filanthropiske 
Foretagender    og   Veldædighedsanstalter,    hvis   Bestyrelser   han    var 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Adam  Wilh.  I^n 

Medlem  af,  til  Dels  endog  stod  i  Spidsen  for.  Men  vare  hans 
Forretninger  -;—  offentlige  og  private  —  end  overmaade  mange, 
\idste  han  dog  fuldt  ud  at  varetage  dem  og  det  tilmed  hurtig  og 
nøjagtig,  hvilket  muliggjordes  navnlig  igjennem  en  overordentlig 
Arbejdsomhed  forenet  med  den  punktligste  Orden  og  et  klart  Blik, 
som  vidste  strax  at  opfatte  Sagens  Kjæme,  saa  at  Tiden  ikke  tabtes 
med  Biting.  En  saadan  Virksomhed  udfordrede  betydelige  aande- 
lige  Evner  forenede  med  legemlig  Kraft,  men  disse  Gaver  vare 
ogsaa  skjænkede  ham  i  en  usædvanlig  Grad.  En  kraftig  Vilje  og 
stræng  Redelighed  vare  Grundtrækkene  i  hans  Karakter. 

Neuer  Nekrolog  der  Deutschen  XVI,   i,  235  ff.     Erslew,  Forf.  Lex. 

C.  Z.  Løvenskiold. 

—  A.  W.  Hauch  havde  paa  sine  Udenlandsrejser  faaet  Inter- 
esse for  Fysik  og  Kemi^  han  skaffede  sig  efterhaanden  en  stor  og 
fortrinlig  Samling  af  Instrumenter,  der  nu  findes  paa  Sorø  Akademi. 
I  flere  Aar  holdt  han  Forelæsninger  over  de  nævnte  Videnskaber, 
og  dette  gav  ham  Anledning  til  at  udarbejde  « Begyndelsesgrunde 
til  Naturlærens,  I — II  (1794;  2.  Udg.  1799),  som  er  oversat  baade 
paa  Svensk  og  Tysk.  I  et  klart  Sprog  og  elementær  Form  be- 
handler han  heri  de  vigtigste  Afsnit  af  Naturlæren,  hvortil  han 
ogsaa  regnede  Kemi.  I  Kemien  slutter  han  sig  til  Lavoisier.  Hans 
vigtigste  videnskabelige  Arbejder  omhandle  Spørgsmaalet  om  Van- 
dets Sammensætning,  hvorom  der  i  Slutningen  af  det  18.  Aarhundrede 
var  megen  Strid.  Ved  omhyggelig  udførte  Forsøg  paaviste  han  det 
uberettigede  i  flere  mod  Lavoisiers  Theori  fremsatte  Indvendinger. 
Han  har  end  videre  skrevet  et  Par  Afhandlinger  om  Tordenvejr; 
den  ene  af  dem  har  Betydning  ved  de  Oplysninger,  den  indeholder 
om  de  hyppige  Tordenvejr  om  Vinteren  i  det  vestlige  Norge.  Han 
begyndte  1836  Udgivelsen  af  en  Beskrivelse  over  sine  fysiske  Appa- 
rater efter  en  meget  omfattende  Plan:  «Det  fysiske  Kabinet »,  rigt 
udstyret  med  Kobbere.     Døden  hindrede  ham  i  at  fuldføre  den. 

C,  Christiansen, 

Hauch,  Andreas,  1708 — 82,  Officer,  er  født  27.  Marts  1708 
og  Son  af  russisk  Kommandorkapitajn  Christopher  H.  (f.  1678  f  17 18) 
og  en  Russerinde,  men  i  øvrigt  paa  Fædrenesiden  af  god  dansk 
Afstamning,  i  det  Bedstefaderen  var  Gaardejer  i  Sindbjærg  i  Nør- 
vang Herred  og  Oldefaderen  Guldsmed  i  Ribe.  Det  vides  ikke, 
hvor  og  hvorledes  H.  har  tilbragt  sine  Ungdomsaar,  men  1727  ind- 
traadte  han  i  sjællandske  gevorbne  Regiment  som  Sekondlieutenant. 


Digitized  by  VjOOQIC 


140  Hauch  t  Andr, 

Den  unge  Mand  var  i  ingen  Henseende  nogen  betydelig  eller  ener- 
gisk Personlighed,  men  han  havde  en  natiurlig  god  Forstand  og  et 
smukt  Ydre,  var  elskværdig  og  vindende  af  Væsen  og  savnede 
saaledes  ikke  Betingelser  for  at  gjøre  Lykke,  hvortil  han  næsten 
blev  selvskreven,  da  han  førtes  frem  af  Poul  Løvenøm  og  nogle 
Aar  senere  erhvervede  sig  Kronprinsens  (Frederik  V's)  særdeles 
Yndest  og  Fortrolighed.  1730  blev  han  forsat  til  Livgarden,  men 
kun  for  Aaret  efter  med  den  i  Garden  erhvervede  Anciennitet  at 
vende  tilbage  til  sit  Regiment  som  Kapitajn.  1739  udnævntes  han 
til  Major,  og  i  denne  Egenskab  deltog  han  som  frivillig  ved  den 
svenske  Hær  i  Krigen  i  Finland  (1741 — ^43).  Lavrbær  var  der  dog 
ikke  at  hente  i  denne  for  de  svenskes  Vedkommende  parodiske 
Krig,  og  H.  opholdt  sig  da  ogsaa  ofte  under  denne  i  Stockholm, 
hvor  den  danske  Gesandt,  General  Gniner,  bl.  a.  benyttede  ham 
til  at  gjøre  Garnisonens  yngre  Officerer  gunstig  stemte  for  Valget 
af  den  danske  Kronprins  til  svensk  Tronfølger.  Ogsaa  af  Ambas- 
sadøren, Gehejmeraad  Berckentin,  anvendtes  han  i  diplomatisk  Tje- 
neste, og  i  Marts  1743  afsendtes  han  til  Danmark  med  Depecher 
og  for  mundtlig  at  give  Regeringen  nøjagtig  Besked  om  Sagernes 
Stilling.  Under  dette  Ophold  i  Hjemmet  blev  H.  udnævnt  til 
Oberstlieutenant  og  efter  sin  endelige  Tilbagekomst  ansat  ved  laa- 
landske  gevorbne  Regiment,  hvorfra  han  1747  overgik  til  det  s.  A. 
oprettede  falsterske.  1750  blev  han  optagen  i  den  danske  Adel- 
stand og  udnævnt  til  Oberst.  I  samme  Mærkeaar  ægtede  han 
10.  Juni  i  Gluckstadt  Sophie  Styrup  (f.  20.  Jan.  1731  f  15.  Febr. 
1760),  Datter  af  Generallieutenant  Georg  Christopher  S.  og  Mar- 
grethe f.  Friis.  1752  udnævntes  han  til  Generaladjudant  hos  Fre- 
derik V,  1755  blev  han  Generalmajor,  Aaret  efter  Chef  for 
Kronprinsens  Regiment  og  i.  Generaladjudant,  1761  hvid  Ridder. 
24.  April  s.  A.  giftede  han  sig  paa  ny,  denne  Gang  med  Anna 
Cathrine  Staffeldt,  f.  v.  d.  Maase  (f.  31.  Jan.  1722  f  31.  Jan.  1786), 
Enke  efter  Kammerherre,  Staldmester  Adolph  Henrik  S.  (f.  i.  Nov. 
17 17  f  20.  Okt.  1759)  og  Datter  af  Ritmester  Frederik  v.  d.  M.  til 
Tybjærggaard  og  Conradine  Sophie  f.  Rostgaard.  Ved  dette  Ægte- 
skab kom  H.  i  Besiddelse  af  Hovedgaarden  Kongsdal,  som  han 
dog  solgte  1770  til  Kammerherre  C.  A.  v.  Massau  v.  d.  Osten,  for- 
beholdende sig  og  sin  Familie  Begravelseskapellet  i  Ondløse  Kirke. 
1762,  da  den  danske  Hær  opstilledes  i  Meklenborg  mod  Rus- 
serne, forrettede  H.  Tjeneste  som  ældste  Generaladjudant  i  Grev 
Saint-Germains  Stab,  og  det  følgende  Aar  ved  Oprettelsen  af  Gene- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Andr,  l^I 

ralkrigsdirektoriet  indtraadte  han  i  dette  som  i.  Deputeret,  Over- 
krigssekretær  og  Chef  for  i.  Departement,  hvorefter  navnlig  Per- 
sonellet og  Infanteriets  Styrelse  sorterede  under  ham.  I  Jan.  1765 
udnævntes  han  til  Generallieutenant  og  til  Kommandant  paa  Kron- 
borg, hvilken  Post  han  beholdt  indtil  1780.  Samtidig  fratraadte 
han  sin  Stilling  i  Direktoriet,  hvor  han  med  sin  Ulyst  til  Reformer 
næppe  har  været  til  Behag  for  Saint-Germain  eller  ydet  denne 
nogen  væsentlig  Støtte,  men  ind-  og  udtraadte  i  de  nærmest  føl- 
gende Aar  under  de  vexlende  Styrelser  gjentagne  Gange  i  dette 
som  Deputeret,  indtil  Struensee  1770  afskedigede  ham  fra  hans  Em- 
beder med  Undtagelse  af  den  nævnte  Kommandantpost  paa  Kron- 
borg. Det  blev  derfor  H.,  der  her  17.  Jan.  1772  havde  at  modtage 
den  ulykkelige  Dronning  Caroline  Mathilde,  da  hun  efter  kun  3 
Timers  Kjørsel  ankom  til  sit  Fængsel,,  ligesom  det  var  ham,  der 
gav  hende  den  sidste  Honnør,  da  hun  i.  Juni  afsejlede  fra  Kron- 
borg. Der  fortælles,  at  H.  under  Fangenskabet  ikke  viste  Caroline 
Mathilde  synderlig  Deltagelse,  og  at  han  var  smaalig  og  nøjeseende 
med  Overholdelse  af  Fængselsreglementet,  men  da  der  samtidig  til- 
føjes, at  hans  Hustru  og  Datter  vare  overordentlig  tjenstvillige  og 
hjærtelige  lige  over  for  Dronningen,  beviser  Udsagnet  kun,  at  den 
fine  Hofmand  med  Argusøjne  hvilende  paa  sig  har  valgt  en  for- 
standig Form  til  at  lade  Medfølelsen  komme  til  Orde.  De  nye 
Magthave^re  tilbøde  H.  at  lade  ham  avancere  det  bekjendte  «Pas», 
der  tilfaldt  de  direkte  Deltagere  i  Sammensværgelsen  som  Løn,  men 
han  afslog  det,  og  først  2  Aar  efter,  paa  Arveprinsens  Bryllupsdag, 
udnævntes  han  til  General  af  Infanteriet.  1773  indtraadte  han  paa 
ny  i  Krigsvæsenets  Styrelse  som  Deputeret  og  beklædte  derpaa 
denne  Stilling  indtil  1781.    Han  døde  19.  Maj  1782.     5.  A.  Sørensen, 

Hauch,  Christian  Jørgen,  1795 — 1859,  Departementschef,  en 
Søn  af  Oberstlieutenant  Johannes  Christian  H.  (f.  1745  f  1810)  og 
Ida  Vilhelmine  f.  Folsach  (f.  1766  f  1807),  fødtes  i  Rensborg 
16.  Sept.  1795,  b^^v  1814  Student  fra  Viborg  lærde  Skole,  tog 
1818  juridisk  Embedsexamen,  blev  s.  A.  Volontær  i  Rentekammerets 
holsten-lauenborgske  Renteskriverkontor,  18 19  Kammerjunker  og 
Avskultant  i  Rentekammeret,  182 1  Assessor  a^scultans  under  Direk- 
tionen for  Statsgjælden  og  den  synkende  Fond,  1824  virkelig  Asses- 
sor sammesteds,  183 1  Medlem  af  Direktionen  for  Statsgjælden  og 
den  synkende  Fond,  1836  Kammerherre,  1848  Chef  for  Finansmini- 
steriets Departement  for  de  udenlandske  Betalinger,  1853  Komman- 


Digitized  by  VjOOQIC 


142  Hauch,   Chr.  Jtfrg. 

dør  af  Danebrog  og  døde  3.  Jan.  1859  i  Kjøbenhavn.  Han  blev 
4.  Juni  1824  gift  med  Caroline  Henrikke  Aagine  Hoyer  (f.  13.  Okt. 
1801  ^  w*  Marts  1891).  G,  Kringelbach, 

Hauch,  Frederik,  1754 — 1839,  Generalpostdirektør,  en  Søn  af 
ovennævnte  General  Andreas  H.  og  Sophie  f.  Styrup,  fødtes  25.  Avg. 
1754,  var  først  Kammerpage  hos  Christian  VII,  men  fjærnedes  fra 
denne  Stilling  af  Struensee,  kom  derefter  paa  Sorø  Akademi,  tog 
1773  dansk-juridisk  Examen  ved  Kjøbenhavns  Universitet,  blev  s.  A. 
Kammerjunker,  rejste  strax  efter  udenlands  og  fortsatte  sine  Studier, 
forst  i  2  Aar  ved  Universitetet  i  Gøttingen  og  dernæst  i  i  Aar  ved 
Akademiet  i  Angers.  Efter  sin  Hjemkomst  blev  han  1777  Avskul- 
tant  i  Højesteret,  uagtet  han  ikke  havde  underkastet  sig  juridisk 
Embedsexamen  «paa  Latin »;  1779  blev  han  Kammerherre,  1781 
i  Følge  en  Kabinetsordre  Amtmand  over  Smaalenenes  Amt  og 
T789  Stiftamtmand  over  Bergens  Stift  og  Amtmand  over  Søndre 
Bergenhus  Amt.  Her  fra  forflyttedes  han  1802  uden  Rentekammerets 
Medvirkning  til  Stiftamtmand  over  Sjællands  Stift,  Bornholm  og  Fær- 
oerne samt  Amtmand  over  Kjøbenhavns  Amt  og  Færoerne.  Aaret 
efter  blev  han  Storkors  af  Danebrog  og  extraordinær  Assessor  i 
Højesteret,  1810  L  P'ølge  et  kgl.  Reskript  Generalpostdirektør  og 
end  videre  s.  A.  Medlem  af  Postkassepensionsdirektionen.  181 1 
udnævntes  han  til  Gehejmekonferensraad;  fra  Udgangen  af  Aaret 
1833  entledigedes  han,  og  han  døde  27.  Okt.  1839.  —  Der  er  ingen 
IVivl  om,  at  han  var  en  baade  dygtig,  arbejdsom  og  samvittigheds- 
fuld Embedsmand;  men  han  var* dog  næppe  kommet  til  at  indtage 
saa  fremragende  Stillinger,  som  Tilfældet  blev,  hvis  han  ikke  havde 
haft  meget  indflydelsesrige  Talsmænd  ved  Hove.  Det  gjælder  i  alt 
Fald  om  ham  som  om  saa  mangfoldige  af  Enevældens  vigtigste 
Embedsmænd  med  adelige  Navne,  at  de  ikke  behøvede  at  arbejde 
sig  langsomt  op  ad  de  forskjellige  Trin  paa  Embedsstigen,  og  at 
det  som  oftest  ikke  var  vedkommende  Kollegier,  der  toge  Initiativet 
til  deres  Udnævnelser,  men  at  disse  skyldtes  Kabinetsordrer  eller 
andre  Magtsprog  fra  den  enevældige  Konge.  —  Han  blev  i.  Juni 
1784  gift  med  Karen  Tank  (døbt  29.  Avg.  1764  f  23.  April  1802), 
en  Datter  af  Kjøbmand  Niels  T.  (f  1801)  og  Sophie  Cathrine  f. 
Leuch  (f.  1740  f  1778).  En  Søn  af  dem  var  Digteren  J.  C.  H. 
(s.  ndfr.).  G.  Kringelbach, 

Hauch,  Jens  Erik,  1765 — 1801,  Søofficer,  Søn  af  Oberst, 
senere  Stiftamtmand  i  Viborg,  Konferensraad  Frederik  H.  (f.  17.  Juli 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Jens  Erik,  l^^ 

1715  t  29.  Marts  1789)  og  Nicoline  Dorothea  f.  Wind  (f  31.  Maj 
1788).  H.  selv  er  født  23.  Nov.  1765,  kom  paa  Søkadetakademiet 
1780,  men  blev  her  forsinket  en  Del  i  sin  Uddannelse,  saa  at  han 
først  1789  naaede  at  blive  Sekondlieutenant.  1794  forfremmedes  han 
til  Premierlieutenant.  Aaret  efter  erholdt  han  Kommandoen  over 
de  i  Frederiksstad  stationerede  Fartøjer  og  forblev  der  en  Tid  lang. 
Da  Danmark  i  Begyndelsen  af  1801  beredte  sig  paa  at  forsvare 
Hovedstaden  mod  Angreb  af  Englænderne,  ansattes  han  som  Chef 
for  den  sløjfede  Fregat  « Kronborge  (26  Kanoner),  henhørende  til 
den  flydende  Defension.  Han  deltog  med  Ære  i  Slaget  2.  April, 
kæmpede  paa  én  Gang  med  3  engelske  Fregatter  og  senere  med  2 
af  de  fjendtlige  Linjeskibe  og  faldt  tillige  med  30  Mand  af  sin 
Besætning;  Skibet  erobredes  af  Englænderne,  men  var  saa  forskudt, 
at  det  maatte  opbrændes.  C  With, 

Hauch,  Johannes  Carsten,  1790 — 1872,  Digter  og  Zoolog. 
Hans  Fader,  ovennævnte  Frederik  H.  (t  1839),  havde  været  Amtmand 
i  Smaalenene  i  Norge  med  Bopæl  i  Frederikshald,  hvor  Sønnen  blev 
født  12.  Maj  1790.  1 1789  var  Faderen  bleven  forflyttet  til  Bergen,  og  her 
voxede  Drengen  op  fra  2  Aars  Alderen,  indtil  han,  8  Aar  gammel,  for 
Undervisningens  Skyld  blev  sendt  til  Præsten  Niels  Hertzberg  i  Malm- 
anger Præstegaard  i  en  af  Hardangers  Dale.  Der  viste  sig  tidlig  i  hans 
Natur  en  Dragelse  mod  den  hemmelighedsfulde  Side  af  Tilværelsen, 
og  denne  Tilbøjelighed  fik  stærk  Næring  under  hans  Ophold  i  den 
romantiske  Fjælddal.  «Den  Tilstand,*  hedder  det  i  hans  Erindringer, 
« hvori  Sjælen  gribes  af  den  pantheistiske  Natur  og  ligesom  smelter 
sammen  dermed  og  saaledes  fortaber  sig  deri,  at  den  aldrig  glem- 
mer sin  Drøm,  har  vist  ikke  ret  mange  stærkere  følt  end  jeg.» 
Hvilken  Betydning  H.  selv  tillægger  sit  Ophold  i  denne  Dal,  ser 
man  bl.  a.  af  hans  Digt  «En  Erindring »,  hvori  han  siger,  at  hvis 
han  i  det  kommende  Liv  skal  bygge  sig  et  Hjem  af  Jordens  Minder, 
da  vil  den  Dal  ogsaa  blive  gjenfødt.  Det  var  derfor  med  Vemod, 
han  sagde  Farvel  til  den,  da  han  i  Avg.  1803  maatte  rejse  ned  til 
Kjøbenhavn;  hans  Fader  var  nemlig  bleven  ansat  som  Stiftamtmand 
over  Sjælland.  Sin  Skoleundervisning  fik  han  i  det  Schouboeske 
Institut,  og  endnu  medens  han  var  Elev  der,  indtraf  Kjøbenhavns 
Bombardement  (Sept.  1807).  Af  Natur  var  H.  modig  til  Dum- 
dristighed, og  ved  i  Suhms  Danmarkshistorie  at  læse  Fortællingerne 
om  Heltelivet  i  Nordens  Oldtid  var  han  tidlig  bleven  begejstret  for 
vort  Folks  Historie.     Han  meldte  sig  da  ogsaa  strax  som  frivillig 


Digitized  by  VjOOQIC 


J44  Hauch,  yohs.  Carsten. 

ved  Livjægerkorpset  —  som  Skoleelev  kunde  han  ikke  komme  ind 
i  Studenterkorpset  —  og  deltog  i  Udfaldet  i  Classens  Have  samt 
i  en  æventyrlig  Rekognoscering,  der  blev  foretaget  i  den  3.  Bom- 
bardementsnat. 

1808  blev  H.  Student.  1  sine  Studenteraar  blev  han  stærkt 
greben  af  Oehlenschlågers  Digtning,  særlig  af  « Poetiske  Skrifters 
(1805),  og  han  var  fra  det  Øjeblik  en  varm  Beundrer  af  denne 
Digter,  noget,  han,  paa  et  senere  Tidspunkt,  adskillige  Gange  fik 
Lejlighed  til  at  lægge  for  Dagen.  Han  var  en  ridderlig  Natur, 
som  ikke  kunde  tie  stille,  naar  der,  efter  hans  Mening,  blev  gjort 
Uret  mod  dem,  han  elskede;  derfor  rykkede  han  ogsaa  adskillige 
Gange  i  Marken  for  at  værne  om  sin  Yndlingsdigters  Ære.  Da 
Theatercensoreme  i  1816  havde  forkastet  Oehlenschlågers  « Freias 
Alter »,  skrev  han  et  Forsvar  for  dette  Stykke  (i  « Athene »  VII)  og 
et  lille  Stridsskrift,  «Castor  og  Pollux»,  rettet  mod  Censorerne. 
I  den  Baggesen -Oehlenschlågerske  Fejde  stod  H.  naturligvis  paa 
den  sidstnævntes  Side;  en  Dag  i  Sept.  1818  fik  han  Indbydelse  til 
at  komme  op  til  Student  N.  C.  Møhl  (senere  Professor  i  det  medi- 
cinske Fakultet),  hos  hvem  han  traf  Poul  Møller,  Adjunkt  S.  S. 
Meisling  og  flere  andre  af  Oehlenschlågers  Tilhængere.  I  denne 
Kreds  blev  der  fremsat  et  Forslag  om,  at  12  studerende  skulde 
udfordre  Baggesen  til  offentlig  paa  Latin  at  forsvare  sine  kritiske 
Angreb  paa  Oehlenschlåger.  H.  erklærede  sig  strax  villig  til  at 
deltage  i  et  saadant  Skridt.  Desuden  skrev  han  et  Par  Pjecer 
mod  Baggesens  Kritik  af  Oehlenschlågers  «En  Rejse  fortalt  i  Breve 
til  mit  Hjem»  og  et  satirisk  Digt,  « Hunden  til  Maanen»,  hvori 
han  sammenligner  Baggesen  med  en  Hund,  der  staar  og  bjæflfer  ad 
Maanen   (Oehlenschlåger),    som  sejler   stolt   hen   over   dens  Hoved. 

Efter  at  H.s  Kjærlighed  til  Poesien  var  bleven  vakt  gjennem 
Oehlenschlågers  Værker,  kastede  han  sig  med  Begjærlighed  over 
Studiet  af  Udlandets  store  Digtere.  Da  han  læste  Shakspeares 
«Kong  Lear»,  var  han  til  Mode,  «ikke  som  om  han  læste,  men 
som  om  han  gjennemlevede  et  forfærdeligt  Æventyr».  Goethes 
«Faust»  og  flere  af  hans  lyriske  Digte  gjorde  et  saa  stærkt  Indtryk 
paa  ham,  at  han  ikke  engang  ved  Studiet  af  Shakspeare  havde 
oplevet  noget  lignende.  Af  den  romantiske  Skole  satte  han  især 
Tieck  meget  højt;  naar  det  gjaldt  om,  siger  han  i  sine  Erindringer, 
at  « skildre  Sjælens  hemmeligste  Drømme,  det  vidunderlige  Naturliv 
i  Skovenes  Indre  og  den  hele  mystiske  Side  af  Tilværelsen,  hvori 
en   højere  Aandeverden   er  nær  ved  at  bryde  igjennem,    da  syntes 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch^  Joks,  Carsten,  14c 

han  mig  aldrig  al  være  overgaaet  af  nogen  anden ».  —  Med  den 
poetiske  Sans  vaagnede  hos  ham  Trangen  til  digterisk  Frembringelse. 
«En  stærk  Fantasis,  siger  han,  «har  jeg  bestandig  haft  baade  i  god 
og  i  ond  Betydnings,  og  denne  Ejendommelighed  præger  ogsaa 
hans  første  poetiske  Arbejder  (fra  1814  og  følgende  Aar),  nogle 
lyriske  Digte,  der  røbe  stærk  Paavirkning  af  den  romantiske  Skole. 
I  Digte  som  €HimmeIblaaet»,  « Plantelivet*  o.  a.  opfatter  han  saa- 
ledes  Naturen  symbolsk:  Himmelblaaet  er  « Jordens  Fantasis,  en 
« Længsel,  der  har  brudt  sit  Fængsels,  og  Planten  er  Livets  hemme- 
lighedsfulde « Midte  s,  der  forbinder  det,  som  vaager,  med  det,  som 
sover,  den  organiske  Natur  med  den  uorganiske.  Den  romantiske 
Stemning  fik  dog  ikke  hos  H.  et  saa  overspændt,  usundt  Præg  som 
undertiden  hos  Ingemann ;  dertil  var  hans  Natur  for  sund.  Ganske 
\'ist  var  han  en  kort  Tid  paa  Vej  til  at  komme  ud  i  den  Romantik, 
der  —  som  han  selv  siger  med  «Jean  Pauls  —  blev  «et  tomt 
Maleri  af  Æther  i  Æther  med  Æthers.  Men  han  blev  opmærk- 
som paa  Faren  og  rettede  selv  et  satirisk  Angreb  paa  den  Art 
Romantik  i  « Rejsen  til  Ginnestan,  et  dialogiseret  Æ  ventyr  s  (i 
< Kontrasternes,  1816).  —  Ved  Siden  af  Lyrikken  forsøgte  H.  sig 
ogsaa  i  Dramet  og  skrev,  foruden  det  nys  nævnte  « Kontrasterne  s, 
«Rosaura,  et  lyrisk  Dramas  (1817).  Men  da  disse  Arbejder  ikke 
sloge  igjennem,  og  da  Oehlenschlåger,  hvis  Dom  for  ham  var  en 
Højesteretsdom,  udtalte  sig  med  Tvivl  om  hans  poetiske  Begavelse, 
sagde  han  resolut  Farvel  til  Digtningen.  Men  hvilken  Vej  skulde 
han  saa  vælge?  Faderen  havde  altid  ønsket,  han  skulde  studere 
Jura  for  at  gaa  den  højere  Embedsbane,  men  det  Studium  nærede 
H.  en  afgjort  Utilbøjelighed  for.  Han  maatte  imidlertid  bestaa  en 
temmelig  alvorlig  Kamp  med  sin  Fader  —  en  Kamp,  der  har  af- 
spejlet sig  i  hans  Skuespil  « Tycho  Brahes  Ungdoms  —  for  at  faa 
Lov  til  at  følge  sin  egen  Tilbøjelighed,  der  afgjort  pegede  i  Ret- 
ning af  Naturvidenskaben.  En  Tid  var  han  meget  optaget  af  fy- 
siske Studier.  Forskjellige  Omstændigheder  droge  ham  i  den  Ret- 
ning: hans  Farbroder  Overhofmarskal  A.  W.  H.  havde  et  anset  Navn 
som  Fysiker,  og  han  overværede  ofte  hans  Experimenter;  H.  C.  Ør- 
steds Forelæsninger  over  Naturlæren  virkede  i  samme  Retning,  ikke 
mindst  fordi  H.  i  dem  fandt  noget  beslægtet,  da  Ørsted  var  en 
Del  paavirket  af  den  romantiske  Naturfilosofi.  Imidlertid  blev  det 
dog  ikke  Fysikken,  men  Zoologien,  han  til  sidst  kastede  sig  over 
som  sit  Hovedfag;  han  bestod  Magisterkonferensen  heri  med  Ud- 
mærkelse og  udarbejdede  derefter  en  Afhandling  om  Bevægelses- 
Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Marts  1893.  lO 

Digitized  by  VjOOQIC 


1^6  Haueht  Johs.  CarsUn. 

organerne  i  de  højere  Dyreklasser,  som  han  i  Jan.  1821  forsvarede 
for  den  filosofiske  Doktorgrad.  Efter  at  have  faaet  et  oflfentligt 
Rejsestipendium  begav  han  sig  i  Maj  s.  A.  paa  en  længere  Uden- 
landsrejse, hvis  Formaal  særlig  var  et  Studium  af  Middelhavets 
Dyreverden. 

Rejsen  gik  først  til  Paris,  hvor  han  opholdt  sig  et  Aars  Tid. 
Her  stiftede  han  Bekjendtskab  med  den  berømte  Naturforsker  Cuvier 
og  studerede  de  store  zoologiske  Samlinger  i  «Jardin  des  plantes*. 
I  Sommeren  1822  rejste  han  gjennem  Sydfrankrig  til  Nizza,  hvor 
han  tilbragte  den  følgende  Vinter,  sysselsat  med  Studiet  af  Middel- 
havets Dyreverden.  Men  her  indtraf  der  en  Begivenhed,  hvis  Følger 
fik  en  afgjørende  Betydning  for  hans  fremtidige  Livsudvikling. 
Allerede  før'  Ankomsten  til  Nizza  havde  han  følt  Smerter  i  sit 
venstre  Ben,  og  disse  Smerter  tiltoge  nu  saaledes,  at  han  maatte 
afbryde  sine  Studier  for  at  besøge  forskjellige  bekjendte  Læger  og 
Badesteder  i  Italien.  Rejsen  gik  over  Mailand  og  Genua,  hvor 
han  opholdt  sig  Vinteren  1823 — 24,  til  Ischia,  som  han  naaede  i 
Slutningen  af  Juni.  Da  Badene  her  heller  ikke  hjalp,  tog  han  om 
Efteraaret  Ophold  i  Neapel.  Ondet  forværredes  stadig,  og  Lægerne 
begyndte  at  tale  om,  at  en  Amputation  maaske  blev  nødvendig. 
Den  følgende  Vinter  var  et  af  de  mørkeste  l'idsrum  i  H.s  Liv; 
han  tænkte  med  Gru  paa  at  blive  Krøbling  og  syntes,  at  hele  hans 
Liv  var  forspildt.  Da  var  det,  at  Poesien  som  «cen  trøstende  Engel* 
vendte  tilbage  til  ham.  I  7  Aar  havde  han  intet  poetisk  frembragt. 
Men  i  de  tunge  Nætter,  naar  han  laa  vaagen  paa  sit  Smertens 
Leje,  dukkede  poetiske  Billeder  og  Syner  paa  ny  frem  i  hans 
Indre,  og  det  forekom  ham,  at  der  i  disse  Syner  og  Billeder  var 
en  større  Fylde  og  Dybde  end  i  hans  Ungdoms  Drømme.  Desuden 
troede  han  gjennem  sine  Naturstudier  at  have  faaet  Øjet  aabnet 
for  en  hidtil  ukjendt  Verden  med  rige  poetiske  Kilder.  Dette 
mærkes  ogsaa  i  hans  første  Arbejde,  det  naturfilosofiske  Digt 
«Hamadryaden»,  som  han  udarbejdede  i  Vinteren  1824 — 25.  Da 
det  var  færdigt,  tog  han  i  «Bajazet»  fat  paa  Behandlingeh  af  et 
historisk  Æmne;  men  han  havde  kun  faaet  de  3  Akter  færdig, 
da  Lægerne  erklærede,  at  nu  kunde  Amputationen  ikke  udsættes 
længer.  Den  foregik  i  de  sidste  Dage  af  Marts  1825.  Dens  første 
Virkning  paa  hans  Sind  var  en  dyb  Afinattelse;  det  var,  som  om 
«Valravnen  havde  drukket  Hælvten  af  hans  Hjærteblod».  Da  han 
var  kommen  nogenlunde  til  Kræfter,  gjenoptog  han  sit  digteriske 
Arbejde  og  ftildendte  «Bajazet».     Sommeren,   som   han   tilbragte  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Joks,  Carsten.  l^y 

Sorrent,  gik  ganske  godt  for  ham,  men  den  følgende  Vinter  i 
Neapel  blev  atter  et  af  de  mørkeste  Tidsrum  i  hans  Liv.  Han 
blev  greben  af  Tvivl  om  sine  digteriske  Evner  og  tænkte  med  en 
sørgmodig  Følelse  paa,  at  han  snart  skulde  vende  hjem  som  en 
skibbrudden  Mand.  Hvad  duede  han  til,  og  hvilken  Vej  skulde 
han  slaa  ind  paa?  En  Aften  stod  han  nede  ved  Stranden  og  saa 
ud  over  Neapels  Golf;  da  var  det,  at  det  knugende  Tungsind,  der 
kun  for  en  Tid  var  trængt  tilbage  ved  hans  poetiske  Gjenfødelse, 
steg  op  fra  hans  Sinds  Grund  og  magtstjal  ham.  Han  syntes,  at 
det  Liv,  der  nu  laa  for  ham,  var  for  trøstesløst  til  at  kunne  leves. 
«Se  Neapel  og  dø»,  skulde  det  netop  ikke  blive  hans  Skæbne? 
Saa  gik  han  hjem  og  søgte  at  skille  sig  af  med  et  Liv,  som  han 
syntes  var  endt  i  én  stor,  bitter  Skuffelse.  Forsøget  mislykkedes, 
og  dette  blev  Anledning  til  en  Vending  i  hans  Liv  af  lige  saa  af- 
gjørende  Betydning  som  Gjenopvaagningen  af  hans  poetiske  Kræfter. 
H.  var  under  sine  videnskabelige  Studier  kommen  langt  bort  fra 
Kristendommen,  men  han  gjennemgik  nu  en  dyb  religiøs  Vækkelse. 
Det,  at  Forsøget  mislykkedes,  saa  han  som  en  Indgriben  af  en 
højere  Magt.  Fra  det  Øjeblik  af  var  hans  Liv  og  Digtning  præget 
af  en  dyb  religiøs  Følelse;  selv  om  han  aldrig  kom  helt  til  Hvile 
i  Kristendommen,  ét  var  han  dog  vis  paa,  det,  som  han  sagde 
endnu  paa  sit  Dødsleje:  at  «han  havde  Udødeligheden  i  sig  og 
skulde  gaa  ind  til  et  andet  Liv».  I  Sommeren  1826  rejste  han  til 
Rom,  og  her,  hvor  han  levede  i  en  rig  Skjønheds verden  og  i  for- 
trolig Omgang  med  Thorvaldsen,  Freimd  o.  a.,  forsvandt  de  sidste 
Rester  af  hans  mørke  Sindsstemning.  Han  fik  igjen  Tro  paa  sit 
poetiske  Kald  og  udarbejdede  under  sit  Ophold  i  Verdensstaden 
med  de  store  historiske  Minder  2  Dramer,  «Tiberius»  og  « Gre- 
gorius VII».  I  Foraaret  ^827  drog  han  nord  paa  over  Florents, 
Venedig  og  Miinchen  til  Dresden,  hvor  han  besøgte  Tieck.  Da 
denne  havde  læst  en  tysk  Oversættelse  af  «Hamadryaden»,  som 
H.  havde  udarbejdet  i  Neapel,  sagde  han:  «Der  er  ikke  i  20  Aar 
digtet  noget  Digt  i  Tyskland,  som  jeg  foretrækker  for  Deres.*  I 
Juli  1827  var  H.  igjen  i  Kjøbenhavn  efter  en  Fraværelse  paa  mere 
end  6  Aar.  Strax  efter  sin  Hjemkomst  blev  han  udnævnt  til  Lek- 
tor i  Naturvidenskaberne  ved  Sorø  Akademi,  hvor  han  levede  i 
næsten  20  Aar.  18.  Febr.  1829  ægtede  han  Frederikke  Elisabeth 
Brun  Juul  (f.  13.  Jum*  181 1),  Datter  af  Byfoged  S.  B.  J.  i  Helsingør. 
Det  var  ikke,  som  nogle,  f.  Ex.  H.  C.  Ørsted,  havde  ventet, 
Naturvidenskaberne,  men  Poesien,  der  nu  kom  til  at  lægge  Beslag 


Digitized  by  VjOOQIC 


148  Hauch,  Joks,  Carsten, 

paa  de  fleste  og  de  bedste  Kræfter  hos  H.  Det  er  som  Digter 
og  ikke  som  Videnskabsmand,  han  har  tilkæmpet  sig  et  Navn  i 
vort  Folks  Historie.  —  Det  første,  H.  foretog  sig,  var  at  udgive  de 
Værker,  som  vare  blevne  til  under  Udenlandsrejsen  (samt  et  senere 
forfattet,  «Don  Juan»)  i  <Dramatiske  Værker»  (I — III,  1828 — 30). 
Det  Tidspunkt,  paa  hvilket  H.  igjen  fremtraadte  som  Digter,  var 
ikke  heldigt  for  ham.  Det  gamle  Spørgsmaal  om  Forholdet  mellem 
Indhold  og  Form  i  Poesien  var  netop  da  (1827)  paa  ny  blevet  op- 
taget til  Behandling  ved  Heibergs  Recension  af  Oehlenschlågers 
« Væringerne  i  Miklagard»,  saaledes  at  Hovedvægten  lagdes  paa 
Digterværkets  Form.  H.  fik  dette  at  føle.  Kritikken  (f.  Ex.  C.  Mol- 
bech) lod  ham  høre,  at,  skjønt  ganske  vist  «Tiberius»  og  «Bajazet» 
viste  et  betydeligt  digterisk  Anlæg,  særlig  i  Karakterskildringen,  saa 
var  der  dog  store  formelle  Mangler  ved  hans  Arbejder,  i  deres 
tekniske  Bygning  og  sproglige  Behandling.  Heiberg  selv,  med 
hvem  H.  havde  stiftet  Bekjendtskab  i  Paris,  stillede  sig  i  Begyn- 
delsen velvillig  over  for  ham.  I  sit  Blad,  « Kjøbenhavns  flyvende 
Post»,  meddelte  han  H.s,  «vor  geniale  Landsmands*,  Hjemkomst 
og  Tiecks  gunstige  Dom  over  hans  poetiske  Arbejder.  Han  læste 
«Tiberius»  i  Manuskript,  udtalte  sig  rosende  om  det  og  lod  i  sit 
Blad  en  Indsender  forsvare  dette  Stykke  mod  et  Angreb  af  Mol- 
bech. Men  H.  modtog  ikke  den  fremrakte  Haand.  Han  følte  en 
dyb  Harme  over  Heibergs  Kritik  af  Oehlenschlåger,  en  Kritik,  som 
i  hans  Øjne  røbede  Overfladiskhed  og  en  utaalelig  Indbildskhed. 
Da  derfor  Kritikken  over  « Væringerne*  efterfulgtes  af  en  anden 
over  «Hrolf  Krake»,  kunde  han  ikke  tie  længer,  men  indrykkede 
i  «Kjøbenhavnsposten»  (Juli  1829)  en  hvas  Indsigelse  mod  Heibergs 
Kritik;  han  indrømmer  Recensenten  Talent,  men  ønsker  ham 
« mindre  Selvtillid  og  større  Sandhedskjærlighed»,  og  at  «han  uden 
Misfornøjelse  kunde  se  det  højere  [o:  Oehlenschlåger]  ved  Siden  af 
sig».  Heiberg,  hvis  Blad  ferierede  i  1829,  svarede  ikke  strax;  men 
da  det  igjen  begyndte  at  udkomme  i  Jan.  1830,  aabnedes  denne 
Aargang  med  en  poetisk  Revue  over  det  foregaaende  Aars  Be- 
givenheder («Lantema  magica»).  Heri  sender  han  ved  Omtalen  af 
Sorø  en  satirisk  Hilsen  til  H.,  der  hører  til  det  sorøske  «Auxiliær- 
korps»,  bestaaende  af  «to  Generaler  [H.  og  P.  Hjort]  og  én  Adju- 
dants [Chr.  Wilster]  —  Hjort  og  Wilster  vare  begge  optraadte  som 
Oehlenschlågers  Forsvarere  over  for  Heiberg.  Dette  Trekløver  døbte 
Heiberg  «de  3  Professorer  i  Fægtekunsten  ved  Lidenskabernes  Aka- 
demi i  Sorø».     At  der  var  Lidenskab  i  H.s  Kamp,  gav  han  snart 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Hauch,  Joks.  Carsten,  l^n 

Bevis  paa.  En  Maaneds  Tid  efter,  at  han  havde  faaet  den  om- 
talte Hilsen  i  den  « Flyvende  Post»,  udgav  han  «Den  babyloniske 
Taarabygning  i  Miniature*.  Her  skildres  « Vaudevillemesteren » 
(Heiberg)  i  Færd  med  at  opføre  2  uhyre  Taame  paa  Digtekunstens 
Slot.  Det  ene  skal  bestaa  af  Vaudeviller,  det  andet  af  en  «ukjendt, 
splinterny  Kritik*.  Men  fra  Shakspeares  Værker,  der  foragtelig 
ere  blevne  kastede  ned  i  Kjælderen,  hæver  den  store  Digters  Aand 
sig  og  styrter  med  en  let  Berøring  den  pralende  Bygning  i  Grus, 
i  det  den  tilraaber  Bygmesteren:  «Du  blev  kun  en  talentfuld  Gade- 
dreng*. Kort  efter  rettede  H.  i  «Kjøbenhavnsposten»  (25.  Febr.) 
et  skarpt  Angreb  paa  Heiberg,  beskylder  ham  for  Hovmod  og 
Selvros,  for  at  ville  hæve  det  efemere  [Vaudevillen]  til  noget  evigt 
stort  osv.  Heiberg  svarede  kort  efter  i  sit  Blad  med  «Krigspræli- 
minarier*.  Der  vexledes  nu  adskillige  Hug  mellem  de  2  kæmpende, 
men  de  Hug,  der  uddeltes  med  H.s  tungere  Slagsværd,  traf  sjælden 
Modstanderen,  medens  denne  med  sin  « lille  Vittighedskaarde*,  som 
han  selv  kalder  den,  tilføjede  H.  det  ene  Stik  efter  det  andet. 
Heiberg  kan  imidlertid  —  ligesom  Baggesen  —  ikke  frikjendes  for 
af  og  til  at  have  brugt  ikke  helt  noble  Finter.  Striden  afsluttedes, 
ved  Udgangen  af  Maj,  med  «Fredspræliminarier»  af  Heiberg.  H. 
fik  dog  inden  Udgangen  af  Aaret  endnu  en  Hilsen  fra  den  Hei- 
bergske Lejr,  nemlig  i  Hertz'  «Gjengangerbreve»,  der  udkom  i  de 
sidste  Dage  af  1830.  Her  gjentages  de  tidligere  Beskyldninger  mod 
ham  for  Tunghed  i  Formen,  at  man  i  hans  Digterværker  alt  for 
meget  sporer  det  store  Arbejde,  de  have  kostet  («man  ser  dig 
sidde  ved  Staffeliet  og  lægge  Farven  an  paa  Maleriet*),  og  for 
Skjødesløshed  i  den  sproglige  Behandling.  —  H.  havde  endnu  en 
Modstander  at  bestaa  en  Kamp  med.  C.  Molbech  havde  rettet  en 
temmelig  skarp  Kritik  mod  flere  af  H.s  Arbejder;  da  nu  « Vilhelm 
Zabem*  ved  sin  Fremkomst  (1834)  fik  en  lignende  Skæbne,  brast 
H.s  ikke  store  Taalmodighed.  Han  indrykkede  i  «Kjøbenhavns- 
posten*  et  længere  Svar  til  Molbech,  der,  hedder  det  her,  mener, 
<at  han  er  et  Kald  voxen,  som  han  dog  mindre  end  de  fleste 
andre  synes  at  due  til*.  Der  vexledes  en  Række  meget  heftige 
Replikker  fra  begge  Sider.  En  Indsender  i  «Kjøbenhavnsposten» 
beskyldte  Molbech  for,  at  han,  ved  at  anvende  Ordet  « afstumpet*, 
paa  en  uædel  Maade  havde  hentydet  til  H.s  Vanførhed,  en  Beskyld- 
ning, som  Molbech  erklærede  for  aldeles  usand.  I  de  følgende 
Aar  møder  H.  ikke  saa  megen  Modstand,  og  da  P.  Hjort  i  en 
Anmeldelse  af  «En  polsk  Familie*  (1839)  udtaler  det  Haab,  at  «Gjen- 


Digitized  by  VjOOQIC 


ICO  Hauch f  yohs.  CarsUn. 

gangeriet  indtil  videre  har  udspøget »,  viste  han  sig  som  en  god 
Spaamand;  thi  i  1842  anmeldte  Heiberg  H.s  Tragedie  « Svend 
Grathe*  paa  en  særdeles  rosende  Maade,  saa  at  han  endogsaa  i 
visse  Henseender  satte  den  over  Shakspeares  « Macbeth ».  Nu  havde 
H.  endelig  naaet  en  af  alle  anerkjendt  Plads  i  vor  Litteratur. 

De  2  første  dramatiske  Arbejder,  H.  skrev  efter  sin  poetiske 
Gjenfødelse,  «Hamadryaden»  og  «Bajazet»,  betegne  2  Hovedsider 
af  hans  Forfatterskab.  «Hamadryaden»  viser,  at  hans  Ungdoms- 
begejstring  for  Romantikken  var  mere  end  en  forbigaaende  Stem- 
ning. Da  det  poetiske  Væld  i  ham  efter  den  lange  Standsning 
begynder  at  rinde  paa  ny,  er  hans  første  Frembringelse  et  natur- 
romantisk dramatiseret  Æventyr.  Han  skildrer  her  den  store  Kamp 
mellem  de  gode  og  de  onde  Magter  i  Verden  (ligesom  Ingemann 
i  «Reinald  Underbamet»,  «De  sorte  Riddere*  o.  a.).  Det  onde  i 
dets  mest  gruopvækkende  Skikkelse  symboliseres  her  i  en  forfærdelig 
Slange,  hvis  Magt  kan  knækkes  for  lange  Tider,  naar  der  kommer 
en  Yngling,  som  « aldrig  bojed  sig  for  Ormens  Magt,  og  der  i 
dobbelt  Kamp  paa  Hav  og  Land  og  understøttet  af  Naturens  Mag- 
ter besejred  den».  En  af  Personerne,  Franskmanden  Deleau,  skil- 
dres som  Indbegrebet  af  Overfladiskhed,  Nydelsessyge,  Materialisme 
m.  m.,  og  man  mærker  her,  som  andensteds  hos  H.,  Romantikerens 
Afsky  for  den  lette,  klare,  men  —  vilde  H.  tilføje  —  overfladiske 
franske  Aand.  I  en  Afhandling  fra  hans  Ungdom  (i  «Athene»  VI) 
hedder  det  meget  betegnende:  «Saa  længe  Øjet  sættes  over  Øret, 
sættes  Mathematik  over  Filosofi,  og  en  mathematisk  Anskuelse 
vorder  det  højeste;  først  naar  Klarheden  konsekvent  underordnes 
Dybden,  ...  da  er  Vejen  bestemt.*  —  Naturromantikken  gaar  som 
en  dyb  Understrøm  gjennem  hele  H.s  Forfattervirksomhed  og  bryder 
jævnlig  frem  i  hans  poetiske  Arbejder.  Man  ser  den  i  det  drama- 
tiserede Æventyr  « Søstrene  paa  Kinnekullen*  (1849),  der  skildrer 
Guldets  hemmelighedsfulde  Magt  over  Menneskesindet,  en  Magt  saa 
dæmonisk,  at  den  drager  et  Menneske  ned  til  Dybets  Aander 
(Fjældkongen);  den  samme  Tanke  har  han  behandlet  i  Romanen 
« Guldmageren »,  hvor  Alkymien  staar  som  den  lønlige,  lokkende 
Kunst,  der  lover  Besidderen  af  den  Magten  over  Verden.  Natur- 
romantikken møder  man  end  videre  i  Fortællingen  « Haldor*,  hvor 
Barndomsminderne  fra  Malmanger  Præstegaard  afspejle  sig  i  Skil- 
dringen af  den  romantiske  Fjælddal  med  Nøkken,  der  sidder  ved 
Fossen  og  spinder  paa  sin  uhyre  Rok,  og  i  adskillige  af  hans  andre 
Værker. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch,  Johs,  CarsUn,  151 

Den  anden  Hovedside  af  H.s  Forfatterejendommelighed  aaben- 
barer  sig  i  hans  historiske  Dramer.  H.  var  af  Natur  en  liden- 
skabelig, kæmpende  Aand,  og  dette,  i  Forbindelse  med  de  bitre 
Smerter,  under  hvilke  hans  Digterbegavelse  var  brudt  igjennem, 
drog  ham  mod  saadanne  af  Historiens  Optrin,  hvor  store  Skæbner 
og  store  Viljer  stødte  sammen.  Derfor  blev  «Bajazet»,  det  første 
af  hans  historiske  Dramer,  efterfulgt  af  Værker  som  «Tiberius», 
« Gregorius  V1I»,  «Carl  V's  Død»  (183 1),  « Maastrichts  Belejring » 
(1832),  « Julian  den  frafaldne*  (1866).  Fra  vor  egen  Historie  har 
han  hentet  Stoffet  til  2  Dramer:  det  allerede  omtalte  « Svend  Gra- 
the»  (1841)  og  « Marsk  Stig»  (1850).  I  sine  senere  Aar  udgav  han 
flere  dramatiske  Arbejder  uden  synderlig  poetisk  Værdi  («Et  Æven- 
tyr  i  Ørkenen*,  1855,  «Henrik  af  Navarra*,  1863,  o.  fl.);  af  dem 
gjorde  #  Kongens  Yndling*  (1858)  —  bygget  over  et  Æmne  fra 
Christian  IV's  Tid  —  en  Del  Lykke  paa  Scenen  paa  Grund  af  sin 
nationale  Karakter  og  en  fortrinlig  Udførelse.  —  Skjønt  H.  efter- 
haanden  fik  mere  Magt  over  den  dramatiske  Form,  blev  han  dog 
aldrig  en  Mester  i  den.  Kun  faa  af  hans  Arbejder  for  Scenen 
have  slaaet  rigtig  igjennem.  Det  største  Antal  Opførelser  naaede 
det  allerede  nævnte  « Tycho  Brahes  Ungdom*  (1852)  og  «Æren 
tabt  og  vimden*  (185 1),  der  skildrer  en  Episode  fra  Gustav 
Adolfs  Tog  i  Tyskland,  et  Æmne,  der  maa  have  haft  noget 
fængslende  for  H.,  da  han  ogsaa  har  behandlet  det  i  et  Digt, 
« Tvekampen*. 

I  1834  slog  H.  med  Romanen  « Vilhelm  Zabem*  ind  paa  en  ny 
Digtform.  Baade  denne  og  de  følgende  Romaner:  « Guldmageren* 
(1836),  «En  polsk  Familie*  (1839),  «Slottet  ved  Rhinen*  (1845), 
»Robert  Fulton*  (1853)  og  «Charles  de  la  Bussiére*  (1860),  saint  de 
2  Fortællinger  med  Æmner  fra  Nordens  Fortid:  «Saga  om  Thor- 
vald Vidførle*  (1849)  og  «Fortælling  om  Haldor*  (1864),  vise  de 
samme  Fortrin  og  de  samme  Mangler  som  hans  Dramer.  Ogsaa  her 
er  Kompositionen  ofte  temmelig  løs,  Fortællemaaden  noget  bred 
og  udtværet,  men  Tankegangen  i  dem  er  altid  nobel  og  højsindet, 
og  der  er  i  de  fleste  af  dem  Partier  af  meget  stor  poetisk  Værdi; 
dette  gjælder  da  fremfor  alt  om  de  indlagte  lyriske  Digte.  (En 
samlet  Udgave  af  hans  Romaner  og  Fortællinger  udkom  1873 — 74 
i  7  Bind.) 

Her  ere  vi  naaede  til  den  Del  af  H.s  Produktion,  Lyrikken, 
som  længst  vil  bevare  hans  Navn  (« Samlede  Digte*  I — II,  1891).  Som 
en  Overgang  til  hans  egentlig  lyriske  Digte  skal  først  nævnes  hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


IC2  Hauch,  yohs,  Carsten, 

Romancer.  I  1861  udgav  han  (i  « Lyriske  Digte  og  Romancer*) 
« Valdemar  Atterdag»,  en  Romancekreds,  der  ganske  vist  minder 
en  Del  om  « Hjortens  Flugt »,  men  hvori  der  dog  ogsaa  er  mange 
ægte  Hauchske  Toner,  som  « Valdemars  Sang»:  «Min  Falk  den  fløj 
over  Mark  og  Vang,  tit  og  mange  Sinde »  og  «Den  vilde  Jagt» 
med  den  ejendommelige  Rythmevexel.  Dette  Arbejde  vandt  et 
stærkt  Bifald  i  Læseverdenen,  og  det  havde  vel  sin  Del  i,  at  H. 
allerede  det  følgende  Aar  (1862)  udgav  en  lignende  Digtkreds, 
« Valdemar  Sejer »,  der  dog  ikke  staar  paa  Højde  med  den  første. 
H.s  Evne  til  at  anslaa  Folkesangstonen  kommer  maaske  stærkest 
frem  i  mange  af  de  smaa  Digte,  der  ere  indlagte  i  hans  Romaner, 
som  « Birken »,  « Polsk  Fædrelandssange  og  «En  Flygtnings  Sang» 
(i  «En  polsk  Familien),  « Hjemmet*  (i  « Robert  Fulton »)  o.  fl.  H.s 
lyriske  Digte  i  strængere  Forstand  findes  dels  i  den  allerede  nævnte 
Samling  « Lyriske  Digte  og  Romancer*,  dels  i  « Lyriske  Digte* 
(1842;  2.  forøgede  Udg.  1854).  Det  var  samme  Aar,  som  Heiberg 
skrev  sin  anerkjendende  Recension  af  « Svend  Grathe*,  at  i.  Udgave 
af  denne  Bog  kom.  Et  ret  ejendommeligt  Sammentræf;  thi  her 
havde  H.  samlet  de  hidtil  vidt  adspredte  smaa  Perler,  der  skulde 
bidrage  mest  til  at  skjænke  ham  et  Navn  som  Digter.  Man  ble^ 
da  ogsaa  strax  opmærksom  paa  dem.  En  Anmelder  i  « Fædre- 
landet* siger,  at  selv  om  Digtene  mangle  noget  i  Elegans,  saa 
have  de  til  Gjengjæld  «en  Begejstringens  Kraft  og  Dybde,  som 
vi  ikke  finde  hos  mange  andre  danske  Digtere*.  Her  peges  der 
netop  paa  det  ejendommeligste  ved  H.s  Lyrik.  Thi  i  den  føler 
man  bedre  end  noget  andet  Sted  i  hans  F'orfatterskab  den  dybe 
Alvor  i  hans  Natur,  hans  ridderlige  Begejstring  for  alt  stort  og 
ædelt  og  inderlige  Afsky  for  alt  smaaligt  og  usselt,  føler,  at  han 
var  «en  af  hine  Præster  for  Vedligeholdelsen  af  den  hellige  Ild  i 
unge  Sjæle*.  Blandt  de  bedste  Prøver  paa  hans  Lyrik  kunne 
nævnes  Digte  som:  «Jeg  véd  en  Flod,  jeg  saa  den  kun  i  Drømme* 
(« Valdemars  anden  Sang*  i  « Valdemar  Atterdag*),  Mindedigtet 
over  « Christiane  Oehlenschlåger*,  «Sang  ved  Naturforskermødet 
i  Kjøbenhavn  1860*,  « Fædrelandssang*  (« Morgendug,  der  sagte 
bæver*  osv.),  « Afsked  fra  Verden*,  « Trøst  i  Modgang*,  Salmen 
« Solen  i  sin  klare  Glans*  og  endelig  det  storstilede  «Bekjendel- 
sen»,  hvori  han  paa  en  gribende  Maade  skildrer  sin  Digterejen- 
dommelighed. — 

H.s  ydre  Livsskæbne  efter  hans  Ansættelse  i  Sorø  kan  fortælles 
i  Korthed.    I  Marts  1846  blev  han  udnævnt  til  Professor  i  nordisk 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauch t  yoks.  Carsten,  iq^ 

Sprog  og  Litteratur  ved  Universitetet  i  Kiel;  hans  Virksomhed  her 
gav  ham  bl.  a.  Anledning  til  at  holde  en  Række  Forelæsninger 
over  den  nordiske  Mythologi,  som  han  senere  udgav  under  Titelen 
cDie  nordische  Mythenlehre*  (1847).  Allerede  efter  2  Aars  Forløb 
maatte  han,  paa  Grund  af  Oprørets  Udbrud  i  Marts  1848,  forlade 
sin  Stilling  i  Kiel;  han  flyttede  saa  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  i 
185 1  blev  Oehlenschlågers  Eftermand  som  Professor  i  Æsthetik. 
Han  var  ingen  fremragende  Æsthetiker,  men  han  kimde  ofte  rive 
sine  Tilhørere  med  sig  ved  den  Inderlighed  og  Begejstring,  hvor- 
med han  kunde  fordybe  sig  i  et  Digterværk  og  fremstille  dets  Ind- 
hold. » Af  hans  æsthetiske  Afhandlinger  og  Recensioner,  der  ere  ud- 
givne i  3  Bind  (1855,  61,  69),  kunne  bl.  a.  fremhæves  « Bemærkninger 
om  nogle  ved  Kristendonunen  modificerede  Oldtidsminder  i  vore 
Viser  fra  Middelalderen*  (i  Bindet  fira  1869)  og  « Indledning  til  Fore- 
læsninger over  Njals  Saga  og  flere  med  den  beslægtede  Sagaer »  (i 
Bindet  fra  1855);  i  den  sidstnævnte  interessante  Afhandling  gjøres 
der  for  første  Gang  et  Forsøg  paa  en  udførligere  æsthetisk  Vur- 
dering af  de  islandske  Sagaer.  —  I  1855  var  H.  Formand  for  den 
Kommission,  der  skulde  ordne  det  kgl.  Theaters  indre  Forhold,  i 
1858 — 59  en  af  dets  2  Direktører  og  1860 — 71  Censor  ved  det.  I 
Efteraaret  1871  maatte  han  paa  Grund  af  Svagelighed  opgive  sin 
Virksomhed  og  rejse  til  Syden.  Han  døde  4.  Marts  1872  i  Rom, 
hvor  han  ligger  begravet  paa  den  protestantiske  Kirkegaard.  —  Sit 
Le^Tied  indtil  1827  har  H.  selv  skildret  i  « Minder  fra  min  Barn- 
dom og  min  Ungdom*  (1867)  og  « Minder  fra  min  første  Udenlands- 
rejse* (1871). 

G.  Brandes,  Danske  Digtere,  1877.  F.  Rønning,  J.  C.  Hauch,  1890.  Ers- 
lew,  Forf.  Lex.  yr  Rønning, 

—  Som  Naturforsker  maa  J.  C.  Hauch  nærmest  betragtes  som 
Dilettant.  Hans  livlige  Fantasi  i  Forbindelse  med  hans  spekulative, 
analogiserende  Naturopfattelse  manglede  det  Korrektiv,  som  en 
dybere  gaaende  videnskabelig  Fagdannelse  med  tilstrækkelig  Agtelse 
for  exakt  Undersøgelse  vilde  have  afgivet,  og  hans  Virksomhed  som 
naturhistorisk  Forfatter  har  derfor  kun  Interesse,  for  saa  vidt  som 
han  gjennem  den  staar  som  en  begavet  dansk  Repræsentant-  for 
den  naturfilosofiske  Skole,  der  samtidig  blomstrede  i  Tyskland.  — 
Hans  første  zoologiske  Arbejde  var  hans  Disputats:  «Annotationes 
ad  motum  arbitrarium  cum  organis  ad  motum  pertinentibus  com- 
paratum  in  animalibus,  vertebris  instructis*  (182 1),  hvilken  Afhand- 


Digitized  by  VjOOQIC 


IC4  Hauch,  Johs,  Carsten, 

ling  Aaret  efter  udkom  i  noget  ændret  Skikkelse  i  Blainvilles 
« Journal  de  physique».  I  1827  udgav  han  i  Neapel  «Degli  organi 
imperfetti  che  si  osservano  in  alcuni  animali*,  og  i  1831  udkom 
samme  Arbejde,  betydelig  omarbejdet,  i  « Blandinger  fra  Sorø> 
under  l'itel:  «Kort  Oversigt  over  en  Del  rudimentariske  Organer, 
over  deres  Bestemmelse  i  Naturen  samt  over  en  systematisk  Ud- 
viklingsfølge,  der  til  Dels  paa  disse  kunde  bygges*.  S.  A.  publi- 
cerede han  som  Indbydelsesskrift:  «0m  de  tre  Organsystemer  med 
Hensyn  til  Klassifikationen »,  og  endelig  udgav  han  (i  « Blandinger 
fra  Sorøx>  1834):  «Kort  Udsigt  over  Nervesystemet  med  Hensyn  paa 
dets  forskjellige  Forretninger  og  især  med  Hens}Ti  paa  den  dyriske 
Følelse  ». 

Gosch,  Danmarks  zoolog.  Lit.  Jonas  Collin. 

Hauch,  Ludvig  Alfred,  f.  1845,  Forstmand,  er  Søn  af  ovfr. 
nævnte  Johannes  Carsten  H.    A.  H.,  der  er  født  3.  Marts  1845,  t)lev 

1870  Forstkandidat  og  Assistent  ved  Statsskovvæsenet,  1874  Skov- 
rider paa  Frijsenborg,  1878  Jagtjunker,  1886  Forstinspektør  paa 
Bregentved.  Han  har  i  sin  praktiske  Virksomhed  udført  omfattende 
og  fortrinlige  Skovkulturer  og  har  skrevet  nogle  Artikler,  især  om 
Skovdyrkning,    i  « Tidsskrift  for  Skovvæsen*.      H.  ægtede  6.  Nov. 

187 1  Juliane  Augusta  Holst  (f.  25.  Juli  1840),  Datter  af  Instruktør 
og  fhv.  kgl.  Skuespiller  Vilhelm  Conrad  H.  A,  Oppermarm, 

Hauge,  Hans  Nielsen,  1771 — 1824,  Lægprædikant,  født  3.  April 
177 1  i  Tune  Præstegjæld.  Faderen,  Niels  Mikkelsen  (f.  1732  f  10.  Jan. 
1813),  Lensmand  og  Ejer  af  Gaarden  Hauge,  og  Moderen,  Marie 
Olsdatter  (f.  1735  f  i.  Jan.  181 1),  vare  gudfrygtige  Folk.  H.  var  en 
indadvendt  Natur,  begyndte  tidlig  at  gruble  og  havde,  7 — 8  Aar 
gammel.  Selvmordstanker.  Paa  den  Tid  kom  Gerhard  Seeberg  til 
Stedet  som  Præst,  og  der  tør  være  Spørgsmaal,  om  han  har  bidraget 
dertil,  samt  om  hvilken  Indflydelse  han  i  det  hele  har  øvet  paa  H. 
i  hans  Opvæxt.  1791  blev  Seeberg  sindssyg  og  kom  hen  i  For- 
vildelser, som  H.  bekæmpede.  Redningen  fra  en  Livsfare,  da  han 
var  13  Aar  gammel,  maatte  virke  stærkt  paa  ham,  og  han  blev 
end  mere  ivrig  til  at  læse  bl.  a.  i  Luthers,  Mullers,  Jersins,  Arends 
Postiller.  For  Laster  havde  han  Afsky  og  til  Fornøjelser  ingen 
Lyst,  blev  stille  i  Hjemmet  i  sin  Ungdom,  forpagtede  senere  en 
Ejendom,  var  dygtig  med  sine  Hænder,  kom  efter  en  kort  Tjeneste 
i  Frederiksstad  tilbage  til  Fædrenegaarden.     5.  April  1796  blev  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauge,  Hans  Nielsen,  \cc 

afgjørende  Dag  for  ham.  Han  gik  og  sang  en  Salme  under  Ar- 
bejdet. Da  blev  hans  Sind  opløftet,  han  sank  hen  i  Bøn  og  fik 
til  Svar,  at  han  skulde  gaa  ud  og  prædike  Omvendelse.  Naar  han 
hele  sit  Liv  tillagde  denne  Begivenhed  en  afgjørende  Betydning, 
kan  man  heri  ikke  finde  noget  urimeligt,  men  naar  han  opfatter 
den  som  et  tvingende  Kald  til  Omvendergjemingen  netop  i  den 
Form,  han  valgte,  og  sammenstiller  den  med  de  profetiske  og  apo- 
stoliske Kaldelser  i  Skriften,  kan  man  forstaa,  at  mange  holdt  ham 
for  en  Sværmer.  I  Begyndelsen  lod  han  det  blive  ved  Samtaler 
med  en  og  anden,  hvorhos  han  med  megen  Hurtighed  affattede  sit 
første  Skrift,  « Betragtning  over  Verdens  Daarlighed»  (o:  over,  hvad 
der  er  Daarlighed  for  Verden,  den  sande  Kristendom).  Allerede 
her  gjør  han  stærke  Angreb  paa  Præsterne,  af  hvilke  han  blot  kan 
have  kjendt  ganske  faa.  Han  vilde  her  vise,  hvor  nødvendig  en 
Forandring  i  Kirken  var,  hvordan  denne  skulde  være,  og  at  han 
var  kaldet  af  Gud  til  at  udføre  den.  Han  gik  til  Christiania  og 
fik  Bogen  trykt.  Hjemkommen  delte  han  sig  mellem  Jordarbejdet 
og,  hvad  han  ansaa  for  sit  Kald,  havde  allerede  7.  Avg.  1796  en 
ny  Bog  færdig,  «0m  Guds  Visdom »,  og  begyndte  nu  at  holde  Fore- 
drag. 1797  hengik  med  Rejser  i  Egnene  omkring  Christianiafjorden, 
hvor  han  søgte  Tilknytning  til  Levningerne  af  Herrnhuterne  fra 
1760-Tiden.  Ved  denne  Tid  læste  han  Taulers  Omvendelseshistorie, 
der  fik  stor  Betydning  for  ham.  1  Julen  1797  blev  han  i  Frederiks- 
stad første  Gang  arresteret,  men  snart  løsladt  med  Tilhold  om  at 
blive  i  sin  Hjembygd.  Her  brugte  han  Tiden  bl.  a.  til  at  udarbejde 
en  ny  Bog,  «En  Sandheds  Bekjendelse  om  Saligheds  Sag»,  der  blev 
skrevet  i  i  Uge.  Snart  drog  han  nord  over  og  blev  atter  en  kort 
Tid  arresteret  i  Christiania.  Han  havde  nu  mange  Tilhængere,  især 
i  Smaalenene,  og  adskillige  unge  Mænd  her  fra  havde  betraadt  den 
af  H.  banede  Vej.  Det  tør  vel  siges,  at  Lægprædikantvirksomheden 
er  det  egentlig  historisk  nye,  der  ved  H.  er  fremkaldt  i  den  norske 
Kirke.  Her  begik  han  et  Misgreb  ved  at  tilskynde  umyndige  Gutter 
samt  Kvinder  til  at  gaa  ud  og  prædike.  Der  blev  Uro,  og  de 
gjentagne  Arrestationer  —  for  Løsgængeri  —  bragte  ham  til  at 
søge  efter  et  Fristed,  som  han  mente  at  kunne  finde  i  Bergen. 
Her  fandt  han  fra  nu  —  1798  —  sit  andet  Hjem,  men  ikke  noget 
blivende  Sted,  da  han  altid  maatte  rejse.  Hans  Haab  om  at  finde 
Rolighed  i  Bergen  slog  ham  ikke  fejl,  da  Nordahl  Brun,  som  alle- 
rede førte  Bispestaven,  tog  ham  i  Forsvar  mod  Politiet,  og  de  ret- 
troende  Præster   ikke    optraadte   imod   ham.     Pontoppidans  gamle 


Digitized  by  VjOOQIC 


ie6  HaugCt  Hans  Nielsen. 

Husholderske  Maren  Boes  testamenterede  ham  looo  Rdl.,  der  snart 
skulde  komme  ham  til  gode  ved  hans  Kjøbmandsskab.  Underligt 
synes  det,  at  han  netop  nu  paa  dette  Sted  fandt  Tiden  belejlig  til 
at  udgive  sit  skarpe,  polemiske  Skrift:  «De  enfoldiges  Lære  og  af- 
mægtiges Styrke »  med  haarde  Udfald  mod  Præsterne. 

Han  rejste  nord  over,  og  efter  7  Ugers  Fængsel  i  Throndhjem 
1799  blev  han  sendt  til  sit  Fødested,  hvorfra  han  Vaaren  1800  drog 
til  Kjøbenhavn  for  at  forklare  sit  Forhold  for  Regeringen  —  hvad 
han  dog  ikke  gjorde  —  og  foranstalte  nye  Oplag  af  sine  Bøger. 
At  de  alle  vare  udsolgte,  vidner  om  den  Magt,  Bevægelsen  havde 
faaet  i  Norge.  I  Kjøbenhavn  beskæftigede  han  3  Bogtrykkerier  og 
arbejdede  selv  med.  Om  Høsten  1800  drog  han  tilbage.  Vildfarelser 
havde  indsneget  sig  hos  hans  Venner  paa  Hedemarken,  hvor  man 
forlod  sit  jordiske  Arbejde  for  at  gaa  ud  paa  Omvendelsesrejser, 
og  i  Hallingdal,  hvor  man  forkyndte  Dommens  Dag  som  nær  fore- 
staaende.  Paa  det  første  Sted  var  H.  ganske  vist  bleven  misfor- 
staaet,  men  han  havde  givet  et  farligt  Exempel  og  tillige  opmuntret 
en  og  anden,  som  han  ansaa  særlig  udrustet,  til  at  følge  det.  H. 
fik  snart  stillet  Forvirringen,  men  blev  selv  arresteret  i  Hallingdal 
1801.     Da  han  slap  ud,  drog  han  i  Marts  1801  til  Bergen. 

Her  er  et  Vendepunkt  i  H.s  Liv,  i  det  han  Sommeren  1801 
tog  Borgerskab  som  Kjøbmand  i  Bergen.  Han  følte  som  en  prak- 
tisk Natur  Trang  til  et  timeligt  Gjøremaal  ved  Siden  af  det  aande- 
lige,  antog  det  ogsaa  gavnligt  for  Guds  Riges  Sag,  at  Samfundet 
mellem  hans  Venner  kunde  styrkes  ogsaa  i  ydre  Henseende.  Hertil 
vare  Fabrikanlæg,  Landejendomme  og  Handelsforetagender  tjenlige. 
Fra  1800  havde  H.  overvejet  Planen  til  et  Formuesfællesskab  i  den 
Tanke,  at  Brødre  og  Søstre  i  Christo  maatte  kunne  være  fælles  om 
jordiske  Ting.  Han  vilde  ikke  opgive  Ejendomsretten  —  navnlig 
for  Jordbrugere  — ,  men  han  mente  bl.  a.,  at  formuende  Folk  heller 
burde  overlade  sin  Ejendom  til  kristeligt  Brug  end  til  daarlige  Ar- 
vinger. Det  er  karakteristisk  for  H.,  at  han  altid  lagde  liden  Vægt 
paa  de  naturlige  Forhold  i  Menneskelivet.  Hans  Tanker  ble  ve  her 
mere  og  mere  uklare,  og  han  opgav  sine  Planer  om  Formuesfælles- 
skab. Tiderne  vare  gode,  og  Vennerne  havde  Tillid  til  hverandre, 
saa  Virksomheden  tog  Opsving.  I  kort  Tid  havde  han  lagt  sig  til 
Hus,  4  Fartøjer  i  indenrigsk  Fart  og  en  Brig  til  Middelhavsfart. 
Handelen  lod  han  for  det  meste  bestyre  ved  andre.  Selv  rejste 
han  allerede  om  Høsten  1801  til  Throndhjem.  Rejserne  gik  nu 
nord  over,  i  det  han  førte  Kom  m.  m.  op  i  sine  Fartøjer,  der  vendte 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hauge,  Hans  Nielsen,  ley 

tilbage  med  Fiskevarer.  I  Fiskeriet  deltog  han  selv,  og  i  Hvile- 
timerne  holdt  han  Foredrag.  Han  fandt  ellers  ikke  i  Nordland  det 
Anhang  som  i  sydligere  Dele  af  Norge.  Paa  Hjemvejen  blev  han 
i  Maj  1802  arresteret  i  Throndhjem,  og  den  før  mod  ham  gunstige 
Stiftamtmand  var  nu  i  en  anden  Stemning.  Der  var  sket  gruelige 
Ting  —  i  Holtaalen  Lemlæstelser  og  i  Lexviken  et  Barnemord 
under  Anfald  af  sværmerisk  Vanvid.  I  Lexviken  blev  Ugjemingen 
øvet  i  en  Kreds  af  H.s  Venner,  og  Øvrigheden  tog  det  alvorlig. 
H.  blev  nu  sendt  til  Bergen,  drog  saa  atter  paa  Rejse,  blev  arre- 
steret i  Christiania,  var  1803  helt  oppe  paa  Tromsø  og  i  Fjordene 
der  omkring,  drog  her  fra  hele  Landet  igjennem  til  Christians- 
sand  og  tilbage  til  Bergen.  I  Juli  1804  drog  han  atter  til  Danmark, 
var  i  Jylland  og  Christiansfeld,  men  fandt  sig  ikke  tiltalt  af  Brødrene 
og  slog  ikke  rigtig  an  hos  Jyderne.  P.  Laursen  havde  Syn  for  H.s 
Svaghed  i  Retfærdiggjørelseslæren,  der  lod  ham  lægge  for  megen 
Vægt  paa  Gjemingeme.  H.  drog  nu  til  Kjøbenhavn  for  at  for- 
klare sig  for  Kancelliet,  men  imdlod  dog  dette.  Det  er  vitterligt, 
at  han  nu  anede  Uraad,  og  han  talte  selv  i  en  Bladartikel  Avg. 
1804  om  Muligheden  af  at  miste  sin  Frihed.  Under  disse  Om- 
stændigheder fandt  han  det  heldigere  at  være  hjemme  i  Norge, 
hvor  han  lettere  kunde  forsvare  'sit  Forhold. 

Det  har  i  den  senere  Tid  været  antaget,  at  en  Indberetning 
fra  24.  April  1804  af  Biskop  P.  Hansen  om  den  religiøse  Forvirring 
m.  m.,  der  ved  H.  var  fremkaldt,  har  givet  Anledning  til  den  rets- 
lige Forfølgelse,  der  i  Slutningen  af  1804  blev  sat  i  Gang  imod 
ham.  Dette  er  ikke  rigtigt.  Bevægelsen  som  religiøs  Foreteelse 
gav  ikke  Regeringen  mere  at  tænke  paa  end  den  samtidige  Rørelse 
i  Jylland.  Her  var  imidlertid  kommet  noget  andet  til,  i  det  den 
religiøse  Bevægelse  nu  var  kombineret  med  Handelsforetagender 
m.  m.  Selv  med  dette  gik  dog  Tingen  i  3  Aar  sin  Gang,  men  i 
Marts  1804  indkom  en  Klage  fra  Finmarken  over  ulovlig  Handel 
for  H.s  Regning.  Kancelliet  gav  strax  Amtmanden  Ordre  til  at 
lade  optage  Forhør  og  paalagde  Stiftamtmanden  i  Bergen  at  lade 
H.  arrestere  og  tiltale,  naar  Udskrift  af  Forhøret  blev  ham  tilsendt. 
Samme  Dag  fik  samtlige  Amtmænd  og  Biskopper  i  Norge  Ordre 
til  at  meddele  Oplysninger  om  H.s  Forhold  i  det  hele.  Herom 
vidste  H.  Besked,  før  han  drog  til  Danmark.  I  nedtrykt  Stemning 
sejlede  han  her  fra  til  Frederikshald  og  begav  sig  her  fra  til  Eker, 
hvor  han  24.  Okt.  blev  arresteret  efter  Fogdens  Ordre,  da  en  Bonde 
beklagede   sig  over,   at  hans  Datter  vilde  forlade  ham  for  at  følge 


Digitized  by  VjOOQIC 


I  cg  Hauge t  Hans  Nielsen. 

H.  Kun  denne  Sag  forelaa,  men  samtidig  var  der  indsendt  til 
Kancelliet  Beretning  fra  Byfogden  i  Christianssand  om,  at  han 
havde  gjort  Forbud  mod  et  netop  udkommet  nyt  Oplag  af  H.s 
Skrift  «De  enfoldiges  Lære  og  afmægtiges  Styrke »  i  Henhold  til 
Forordningen  af  27.  Sept.  1799  paa  Grund  af  de  i  samme  indeholdte 
Fornærmelser  mod  den  gejstlige  Stand.  Nu  udstedte  Kancelliet 
(27.  Okt.  1804)  Ordre  til,  at  H.  skulde  arresteres,  hvorefter  der 
nedsattes  en  Kommission  til  at  forhøre  ham  og  under  Sagen  ind- 
tage den  ovennævnte  Klage  fra  Finmarken.  H.  blev  nu  sat  i 
Arrest  i  Christiania,  hvor  Forhøret  over  ham  varede  til  Jan.  1808, 
da  der  maatte  optages  Tingsvidner  omtrent  over  det  hele  Land, 
og  Postgangen  var  besværlig.  H.s  Arrest  var  i  Begyndelsen  stræng 
og  tog  P^^  J^^^s  Kræfter,  men  efter  2  Aars  Forløb  fik  han  mere 
Frihed  ved  Præsident,  Justitsraad  BuUs  Mellemkomst.  I  Febr.  1809 
blev  han  løsladt,  da  han  havde  tilbudt  sig  at  lære  Almuen  paa 
Kysten  at  koge  Salt,  hvorpaa  der  under  Krigen  var  blevet  Mangel. 
Han  fik  hurtig  i  Stand  2  Saltkogerier,  som  han  drev  for  egen  Reg- 
ning. I  Okt.  vendte  han  tilbage  til  Arresten,  der  nu  blev  saa 
mild  som  muligt.  Han  fik  endog  Lov  at  gjøre  Rejser  til  Slægtninge. 
I  Slutningen  af  181 1  blev  han  løsladt,  og  hans  Broder  kjøbte  til 
ham  Gaarden  Bakkehoven  i  Åker,  hvor  han  boede  til  181 7  og 
byggede  en  Mølle.  Det  var  ham  strængelig  forbudt  at  holde  Op- 
byggelsesforsamlinger,  men  dette  holdt  han  sig  ikke  efterrettelig. 
Dommen  over  ham  faldt  i  Dec.  1813  og  lød  paa  2  Aars  Slaveri  for 
Overtrædelse  af  Forordningen  af  13.  Jan.  1741,  for  fornærmelige 
Udtryk  mod  Lærerstanden  og  for  at  have  fremført  Sætninger,  der 
kunde  forlede  den  mindre  oplyste  til  Grublen  og  Tvivl.  Han  ap- 
pellerede til  Overkriminalretten,  der  paa  lignende  Præmisser  i  Dec. 
1814  ilagde  ham  en  Mulkt  af  1000  Rdl.  og  for  øvrigt  —  d.  e.  med 
Hensyn  til  Beskyldningerne  for  at  have  villet  oprette  en  hellig 
Kasse  osv.  —  frifandt  ham  for  videre  Tiltale.  Da  H.  havde  faaet 
sin  Dom,  giftede  han  sig  27.  Jan.  1815  med  Andrea  Andersdatter 
Nyhus  fra  Næs  (f.  1785  f  19.  Dec.  1815).  22.  Jan.  1817  indgik 
han  nyt  Ægteskab,  med  Ingeborg  Marie  Olsdatter  (f.  5.  April  1790 
f  13.  Juli  1872).  Hun  var  Datter  af  Husmand  Ole  Nielsen  under 
Fossum  i  Gjerpen.  26.  Maj  1826  ægtede  hun  den  senere  Stor- 
tingsmand Christen  Dahler  (f.  28.  Dec.  1796  f  i.  Okt.  1879),  ^^r 
overtog  Gaarden  Bredtvet  i  Åker,  hvorhen  H.  var  flyttet  1817.  Fra 
sin  Arrest  havde  H.  medbragt  Sygelighed,  men  levede  ellers  i  gode 
Omstændigheder  og  døde  som  en  meget  agtet  Mand  29.  Marts  1824. 


Digitized  by  VjOOQIC 


I/auge,  Hans  Nielsen,  icq 

Hans  Rejseliv  ophørte,  men  hans  Hus  blev  Samlingssted  for  Ven- 
nerne, og  han  vedblev  at  skrive  Bøger  og  Breve  til  sine  Menings- 
fæller fjæmt  og  nær.  Flere  af  hans  Skrifter  efter  1814  ere  i  sproglig 
Henseende  langt  klarere  end  de  tidligere.  De  ere  korrigerede  af 
Professor  S.  B.  Hersleb. 

Den  ved  H.  vakte  Bevægelse  har  sin  Sammenhæng  med  Lev- 
ningerne fra  de  pietistiske  og  herrnhutiske  Rørelser  under  Chri- 
stian VI,  der  først  naaede  op  til  Norge  ved  det  18.  Aarhundredes 
Midte.  Hans  livssyn  var  pietistisk,  og  da  han  var  begavet  til 
Foredrag  og  Samtale,  maatte  han  vinde  Anklang  hos  den  ved 
Pontoppidans  Forklaring  opfostrede  Almue.  Det  laa  i  Sagens 
Natur,  at  han  maatte  træde  op  mod  Præsteskabet,  og  ligesaa,  at 
dette  maatte  stille  sig  imod  ham  og  dem,  der  traadte  i  hans  Fod- 
spor. I  sine  Erklæringer  af  1804  ses  derfor  ogsaa  en  Flerhed  af 
Norges  Præster  at  have  tilraadet  mere  eller  mindre  strænge  Forholds- 
regler imod  ham.  For  den  raadende  Betragtning  maatte  H.s  Gjer- 
ning  staa  som  et  Brud  paa  den  kirkelige  Orden  og  en  Forstyrrelse 
af  den  kirkelige  Rolighed,  og  saadant  blev  ganske  anderledes  be- 
dømt i  Aarhundredets  Begyndelse  end  i  dets  Slutning.  Der  var  i 
dette  Stykke  ftild  Enighed  mellem  Rationalister,  orthodoxe  og  gamle 
Pontoppidanere,  og  man  tør  ikke  i  Præsternes  strænge  Raad  mod 
H.  og  hans  Venner  fastslaa  nogen  Kamp  mod  det  kristelige  Liv  i 
Menigheden  og  dets  Bærere  som  saadanne.  Ved  H.s  Arrest  1804 
standsede  de  omvandrende  Prædikanters  Virksomhed,  og  naar  den 
efter  hans  Domfældelse  blev  gjenoptagen,  fik  den  ikke  paa  langt 
nær  den  Udstrækning  som  tidligere,  da  man  nu  havde  lært  at  holde 
sig  de  gjældende  Love  efterrettelig.  At  H.s  Gjeming  har  haft  ikke 
ringe  Betydning  for  Menighedslivet  paa  forskjellige  Steder  i  Norge, 
er  overflødigt  at  tilføje.  Dette  gjælder  dog  næppe  hans  Skrifter  — 
samtlige  af  opbyggeligt  Indhold  — ,  hvori  man  efter  den  Maade, 
hvorpaa  de  bleve  til,  maa  finde  hans  mundtlige  Foredrag  igjen. 
Naar  man  i  dem  finder  Uklarhed  i  Retfærdiggjørelseslæren  og  Sa- 
kramentlæren,  hænger  dette  sammen  med  hans  pietistiske  Standpunkt, 
der  ogsaa  gjorde  ham  og  hans  Venner  til  Modstandere  af  Herrn- 
huterne. Synet  paa  det  kristelige  Liv,  der  altid  stillede  sig  for  ham 
som  Krav  mere  paa  Helliggjørelse  end  paa  Trang  til  indgaaende 
Betragtning,  Lov  og  Pris,  tyder  paa  den  praktiske  Natur,  og  som 
saadan  havde  han  ogsaa  et  klart  Blik  paa  det  borgerlige  Samfundsliv, 
dygtig  i  al  forefaldende  praktisk  Gjeming  kunde  han  ogsaa  paa 
dette    Felt    fremkalde    megen  Dygtighed.      Flere    af  de    ved    hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


l6o  J^ouge,  Hans  Nielsen, 

Initiativ  oprettede  Fabrikker,  Møller,  Handelsforretninger  overlevede 
ham,  og  i  mange  stille  Kredse  af  hans  Venner  blev  der  Velstand 
under  alvorligt  Arbejde  og  tarvelig  Levemaade.  For  den  politiske 
Udvikling  i  det  norske  Folk  have  disse  Kredse  ikke  været  uden  Be- 
tydning, men  for  Kulturarbejdet  i  det  hele  have  de  været  fremmede. 
S.  J.  Stenersen,  H.  N.  H.s  Liv,  Virksomhed,  Lære  og  Skrifter,  1827.  A.  C. 
Bang,  H.  N.  H.  og  hans  Samtid,   1874.     Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex. 

D.  Thrap. 

Haugsted,  Frederik  Christian,  1804 — 66,  Læge,  var  en  Søn 
af  Godsejer  Niels  Henrik  H.  og  Johanne  Kirstine  f.  Faaborg  og 
fødtes  paa  Kroghenlund  ved  Svendborg  24.  Marts  1804.  Dimitteret 
fra  Odense  Skole  i  1822  studerede  han  Lægevidenskab  og  tog  1827 
den  kirurgiske,  i  1828  den  medicinske  Examen.  1829  fik  han  Guld- 
medaillen  for  et  anatomisk  Prisspørgsmaal,  183 1  erholdt  han  Licen- 
tiat-, 1832  Doktorgraden  ved  komparativ-anatomiske  og  fysiologiske 
Afhandlinger  om  Thymuskjertelen.  183 1  deltog  han  i  Konkurrencen 
for  et  Lektorat  i  Farmakologi  og  Retsmedicin,  s.  A.  blev  han  Di- 
striktslæge i  Kjøbenhavn  og  foretog  kort  efter  en  Studierejse  til 
Frankrig,  Holland  og  Tyskland,  paa  hvilken  han  særlig  lagde  sig 
efter  pathologisk  Anatomi  og  Øjenlægevidenskab;  i  det  sidstnævnte 
Fag  var  navnlig  Jungken  i  Berlin  hans  Lærer.  Hjemkommen  blev 
han  Medudgiver  og  Medredaktør  af  « Journal  for  Medicin  og  Kirurgi*, 
publicerede  en  Fremstilling  af  Øjets  Sygdomme  og  fik  en  betydelig 
Praxis  ogsaa  som  Øjenlæge.  1840  blev  han  Censor  ved  den  ny- 
indrettede Lægeexamen,  de  følgende  Aar  holdt  han  som  Privat- 
docent Forelæsninger  over  Øjenlægevidenskab  og  udgav  Forelæs- 
ningerne i  Trykken  (1843).  Sin  flittige  Forfattervirksomhed,  der 
ganske  vist  kun  var  af  kompilatorisk  Karakter,  udstrakte  han  ogsaa 
til  ligefremme  Oversættelser  af  fremmede  lægevidenskabelige  Værker, 
noget,  som  den  Gang  havde  særlig  Betydning  af  Hensyn  til  de 
ulærde  studerende.  Han  døde  15.  Dec.  1866.  1829  ægtede  han 
Ane  Marie  Muusfeldt,  f.  Sommersted,  Enke  efter  Cand.  jur.,  Lieute- 
nant  og  Gjæstgiver  M.  og  Datter  af  Gjæstgiver  S.,  og  efter  hendes 
Død  (4.  Nov.  1846)  i  1852  Julie  Susanne  Plenge,  Datter  af  Sogne- 
præst i  Hørsholm  Johan  Wilhelm  P. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  4.  Udg.     Erslew,  Forf.  Lex. 

Jul,  Petersen, 

HaurowitZy  Harry  Valentin  Harald,  1799 — 1882,  Ldtg^^  var 
en    Søn   af  Hosekræmmer  Samuel  Valentin   med   antaget  Tilnavn 


Digitized  by  VjOOQIC 


HcMTOwitZt  Harry   VdUntin  Har,  l5l 

Haurowitz  og  Gunhilde  f.  Caén  og  fødtes  i  Slesvig  By  i6.  Dec. 
1799.  Som  Barn  kom  han  med  de  fattige  Forældre  først  til  Odense, 
senere  til  Kjøbenhavn  og  bestemtes  til  barber-kirurgisk  Uddannelse, 
men  blev  paa  Grund  af  sin  tidlig  viste  Begavelse  ved  M.  L.  Nathan- 
sons  Understøttelse  Student  1817  og  dyrkede  derefter  Medicinen. 
Herholdt  interesserede  sig  for  ham  og  skaffede  ham,  skjønt  Medi- 
ciner, Skibskirurgposten  paa  et  Togt  til  Vestindien,  ligesom  han 
derpaa  1822 — 25  fungerede  som  medicinsk  Kandidat  paa  Her- 
holdts Afdeling  paa  Frederiks  Hospital.  1823  tog  han  medicinsk 
Examen.  1825  kom  han  som  Epidemilæge  til  Hillerød  paa  Grund 
af  den  der  herskende  Tyfusepidemi,  men  forlod  snart  derefter 
Landet,  følgende  et  Opraab  til  fremmede  Læger  fra  den  russiske 
Regering.  I  Rusland  gik  han  strax  fra  Jødedommen  over  til  den 
græsk-katholske  Lære  og  ægtede  Hansine  Inger  Marie  Prahl,  f.  De- 
ramm,  daværende  Adjunkt  i  Hillerød  Samuel  Christian  P.s  sepa- 
rerede Hustru  og  Datter  af  Herredsfoged  i  Gjørding  og  Malt  Her- 
reder Peter  Lund  D. 

Efter  absolveret  Tentamen  i  St.  Petersborg  ansattes  han  1825 
som  Kredslæge  i  Gouvemementet  Saratov  og  virkede  her,  da  Kole- 
raen i  1830  første  Gang  ramte  Landet;  han  blev  selv  angreben  af 
Sygdommen.  I  et  senere  (1836)  publiceret  Skrift  om  Gouvemementet 
Saratovs  nosologiske  Forhold  har  han  beskrevet  Epidemien.  183 1 
forflyttedes  han  til  en  Stabslægepost  ved  Søkadetakademiet  i  Zarskoje- 
Selo  og  gjorde  her  Bekjendtskab  med  Storfyrst  Constantin,  som  da 
var  Søkadet,  ligesom  med  selve  Kejser  Nicolaus,  og  derefter  steg 
den  indtagende  og  rigt  begavede  Mand  hurtig  til  bestandig  højere 
og  indflydelsesrigere  Stillinger.  1837  blev  han  Livlæge  hos  Stor- 
fyrsten, den  senere  Storadmiral,  og  var  bestandig  dennes  højtbetroede 
Raadgiver  og  fortrolige.  1840  fik  han  Æresdoktordiplomet  fra  Aka- 
demiet i  St.  Petersborg,  1845  erholdt  han  Titel  af  Statsraad.  Ved 
stadig  at  ledsage  Storfyrsten  paa  dennes  mange  Sørejser  opnaaede 
han  ikke  alene  talrige  Udmærkelser  ogsaa  i  Udlandet  (1847  blev 
han  Kommandør  af  Danebrog),  men  hans  klare,  videbegjærlige  og 
virksomme  Aand  berigedes  der\'ed  med  mange  videre  Indsigter, 
særlig  i  Flaade-Medicinalvæsenet,  hvilke  senere  kom  den  russiske 
Marine  i  høj  Grad  til  gode,  navnlig  efter  at  han  1854  var  bleven 
Generalstabslæge  for  den  baltiske  Flaade,  og  end  mere,  da  han  kort 
efter  udnævntes  til  Generalinspektør  for  Flaadens  hele  Sanitetsvæsen 
og  samtidig  til  virkelig  Gehejmeraad.  1864  trak  han  sig  tilbage  fra 
den  aktive  Tjeneste,  vistnok  nærmest  paa  Grund  af  de  kort  forinden 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Marts  1893.  II 

Digitized  by  VjOOQIC 


1^62  Haurowitt,  Harry   Valentin  Har, 

indtrufne  Begivenheder  i  Polen  og  den  ved  Storfyrst  Constantins 
Forhold  som  Statholder  fremkaldte  Misstemning  ved  Kejserhoffet. 
Han  tog  Bolig  i  Wien,  men  stod  dog  fremdeles  til  Disposition  for 
den  russiske  Regering  og  sendtes  saaledes  af  denne  i  1865  til  Nord- 
amerika for  at  undersøge  de  under  Borgerkrigen  foretagne  Sanitets- 
reformer  i  Unionshæren.  Resultaterne  af  sin  Rejse  har  han  offent- 
liggjort paa  Tysk  i  et  Skrift,  der  er  blevet  oversat  baade  paa 
Russisk  og  Dansk,  og  som  bidrog  yderligere  til  at  give  ham  en 
fremragende  Avtoritetsstilling  paa  det  militære  Medicinalvæsens 
Omraade. 

Storfyrst  Constantins  Datters  Ægteskab  med  Grækenlands  Konge, 
senere  ogsaa  H.s  stadige  Sommerophold  i  Gmunden,  bragte  ham  i 
bestandig  nøjere  Forbindelse  med  den  danske  Kongefamilie.  Ved 
sit  Besøg  i  Danmark  i  1876  var  han  bleven  Storkors  af  Danebrog, 
omtrent  samtidig  med  at  han  erholdt  de  højeste  Ordener  baade  i 
Rusland  og  andensteds.  1875  fejrede  han  sit  50  Aars  Tjenestejubi- 
læum under  de  største  Æresbevisninger.  Fremdeles  fuldt  usvækket 
paa  Sjæl  og  Legeme  syslede  han  i  Wien  flittig  med  litterære  Ar- 
bejder. Saaledes  publicerede  han  187 1  et  større  naturfilosofisk  Skrift: 
«Die  organische  Entwickelung  des  Menschen  nach  den  neuesten 
Naturforschungen».     Han  døde  i  Gmunden  6.  Juli  1882. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  5.  Udg.  Illustr.  Tid.  Nr.  1190. 
Biogr.  Lex.  der  hervorrag.  Aerzte  IH.    Thrap,  Fam.  Bonnevie,  2.  Udg.,  S.  44  og  51. 

JuL  Petersen, 

Hauser,  Conrad  Caspar,  1743 — 1824,  Handelsmand,  var  født 
i  Basel  16.  Febr.  1743  af  ret  velstaaende  Forældre.  Faderen,  Ru- 
dolf H.,  døde  1766,  Moderen,  Catharina  f.  Kønig,  1786.  I  en  ung 
Alder  drog  H.  til  Udlandet  og  skabte  sig  en  god  Stilling  som 
Kjøbmand  i  Marseille.  Han  ægtede  6.  Marts  1768  en  Datter  af 
Notarius  publ.  i  Kjøbenhavn  Rasmus  Æreboe,  Karen  Æ.,  f.  21.  Sept. 
1729  f  13.  Marts  1810,  som  den  Gang  styrede  Huset  for  Broderen 
Andreas  Æ.,  der  var  Konsul  i  Algier.  For  Tjenester  ydede  den 
danske  Middelhavsflaade  blev  han  1776  paa  Admiral  Hooglands 
Anbefaling  udnævnt  til  kgl.  dansk  Agent  med  Kommerceraads 
Rang,  men  paa  Betingelse  af,  at  han  oprettede  et  Handelshus  i 
Kiel,  hvad  han  efter  Sigende  stod  i  Begreb  med.  Om  end  denne 
Plan  ikke  realiseredes,  fik  han  dog  snart  Lejlighed  til  at  indtræde 
i  et  anset  dansk  Handelshus,  da  Baron  Iselin  1777  traadte  tilbage 
fra  sine  Forretninger  for  at  lade  dem  gaa  over  til  C.  F.  Iselin, 
H.  og  Frølich.    1778  blev  H.  udnævnt  til  Handelsadministrator  for 


Digitized  by  VjOOQIC 


ffauser,  Conr.   Casp,  l6^ 

det  nyoprettede  kgl.  danske  oktroierede  vestindiske  Handelsselskab, 
og  1816  valgtes  han,  trods  sine  73  Aar,  til  Medlem  af  Direktionen 
for  det  asiatiske  Kompagni.  1823  blev  han  dog  ikke  længer  gjen- 
valgt,  men  Generalforsamlingen  udtalte  sin  Anerkjendelse  af  «hans 
ædle  Velvilje  og  nidkjære  Bestræbelser  for  Kompagniets  Tarv». 
181 2  udnævntes  han  til  Konferensraad. 

Hvor  dygtig  en  Handelsmand  H.  end  var,  skyldte  han  dog 
sin  Byggevirksomhed,  at  hans  Navn  i  «Hausergade»  og  «Hauser- 
plads»  er  bevaret  til  Nutiden.  Efter  Kjøbenhavns  Bombardement 
1807  udfoldede  han  nemlig  en  meget  betydelig  Virksomhed  for  at 
opføre  nye,  rummelige  og  sunde  Boliger.  Om  man  end  ikke  nu 
kan  dele  Samtidens  Betragtning  af  det  store  Bygningskomplex  som 
en  Forskjønnelse  for  Byen,  afhjalp  han  dog  herved  et  betydeligt 
Savn,  som  Regeringen  ved  mange  Midler  søgte  at  raade  Bod  paa. 
Imidlertid  satte  H.  herved  sin  betydelige  Formue  over  Styr  paa  Grund 
af  de  kort  efter  indtrædende  sørgelige  Pengeforhold.  —  H.  satte 
efter  Samtidens  Mode  en  særlig  Ære  i  at  være  en  «god  Borger » 
og  var  det  i  fuldt  Maal,  støttede  mange  humane  Formaal  og  om- 
fattede sit  nye  Fædreland  med  et  varmt  Hjærte.  H.  døde  14.  Dec. 
1823.  Han  havde  anden  Gang  ægtet  Cecilia  Marie  Ludvigsen 
(f.  II.  Jan.  1768  f  4.  Avg.  1844),  Enke  efter  Fuldmægtig  i  det  vest- 
indiske Handelsselskab  Peter  L. 

Rasm.  Æreboes  Autobiografi,   1889,  S.  241  f.  Q^  X.  Grove. 

Hausmann,  CaBpar  Herman,  1653 — 1718,  Officer,  blev  født 
10.  Jan.  1653  i  Segeberg  og  var  en  Søn  af  Etatsraad,  Amtmand 
Daniel  H.  og  Margrethe  Pape,  der  senere  blev  adlet  med  Navnet 
Baronesse  Løvendal,  fordi  hun  havde  været  Frederik  IIFs  Frille  og 
var  Moder  til  Ulrik  Frederik  Gyldenløve;  C.  H.  H.  var  saaledes  en 
Halvbroder  til  denne  indflydelsesrige  Kongesøn.  H.  deltog  som 
ung  Mand  i  den  skaanske  Fejde:  1675  som  Kapitajn  i  Oertzens 
Dragonregiment,  1677  som  Major  og  1678  som  Oberstlieutenant  og 
Chef  for  den  Dragoneskadron,  som  han  oprettede  og  førte  under 
Krigen,  i  hvilken  han  blev  saaret  ved  Rygens  Erobring  (Sept.  1678). 
1679  var  han  en  Tid  Kommandant  i  Apen.  Efter  Krigen  blev  hans 
Eskadron  indlemmet  i  oldenborgske  Infanteriregunent ,  hvori  han 
selv  1680  blev  ansat  som  Chef  for  4.  Kompagni,  men  s.  A.  blev 
han  forflyttet  til  Akershuses  Regiment,  og  han  tilbragte  nu  Resten 
af  sit  Liv  i  Norge.  1681  blev  han  Oberst  og  Chef  for  Regimentet. 
Hans  nære  Forhold  til  Statholderen  har  vel  ikke  været  uden  Ind- 


Digitized  by  VjOOQIC 


164  Hausmann,  Casp.  Herm, 

flydelse  paa,  at  han  i  en  Alder  af  28  Aar  naaede  saa  høj  en 
Stilling.  Gyldenløve  og  han  oprettede  1687  og  1688  2  hvervede 
Regimenter  i  Norge.  1696  blev  H.  Brigader  og  førte  sit  hvervede 
—  senere  søndenfjældske  —  Regiment  til  Holsten,  hvorfra  det  dog 
allerede  i  Dec.  vendte  tilbage  til  Norge.  1703  blev  han  General- 
major og  regnedes  paa  den  Tid  til  den  norske  Armés  dygtigste 
Førere.  Det  var  især  ham,  som,  da  den  store  nordiske  Krig  ud- 
brød, søgte  at  formaa  de  højstbefalende  til  en  kraftigere  Krigsførelse. 
Da  Løvendal  fik  Overkommandoen  i  Juli  17 10,  blev  der  taget  dyg- 
tigere fat,  men  Indmarchen  i  Sverige,  til  hvis  Gjennemførelse  H.  fik 
Kommandoen  over  et  flyvende  Korps,  blev  dog,  i  Følge  en  kgl. 
Ordre,  ikke  til  noget  dette  Aar,  lige  saa  lidt  som  det  længe  for- 
beredte Angreb  paa  Baahus  Len  blev  gjennemført  17 11.  H.  var 
den  eneste  i  Krigsraadet,  som  tilraadede  det.  Overgeneralen  om- 
taler ham  som  tjenstivrig  og  fyrig,  men  alt  for  dumdristig  i  sine 
Foretagender.  1709  blev  han  Ridder  af  Danebrog,  17 11  General- 
lieutenant  og  Medlem  af  Slotsloven  paa  Akershus.  Da  Løvendal, 
misfornøjet  med  Forholdene,  nedlagde  Kommandoen  og  rejste  til 
Udlandet,  blev  H.  30.  April  17 12  kommanderende  General  i  Norge. 
Han  udviklede  stor  Kraft  og  Energi  i  sin  høje  Stilling  og  forstod 
at  bringe  Plan  og  Orden  i  de  norske  Hærforhold.  Krigen  ulmede 
stadig  og  truede  mere  og  mere  med  at  slaa  ud  i  Flamme  paa  den 
norske  Grænse,  men  i  Slutningen  af  17 15  var  alt  i  Stand  til  Landets 
Forsvar  med  de  ringe  Midler,  der  forefandtes.  H.  var  fuld  af  Iver 
og  Længsel  efter  at  maale  Kræfter  med  Carl  XII,  da  han  i  Jan. 
17 16  blev  afskediget  fra  sin  Stilling  og  udnævnt  til  Gehejmeraad 
(8.  Febr.).  Der  fortælles  meget  om  Aarsageme  til  dette  Skridt 
imod  ham,  men  den  ene  er  tilstrækkelig,  at  Kongen  ikke  havde 
den  fornødne  Tillid  til  hans  Evner  som  Overgeneral  under  de 
truende,  farefulde  Forhold. 

H.  døde  i  Christiania  9.  Sept.  17 18.  Han  var  gift  med  Karen 
Toller  (f.  1662  f  1742),  Datter  af  Assessor  og  Assistensraad  Niels  T. 
og  Kirsten  Andersdatter  Tonsberg.  H.  indrettede  Ejdsfos  Jæmværk 
i  Norge  og  fik  1703  for  12  Aar  Monopol  paa  Indførsel  af  Staal  og 
Anlæg  af  Staalværker.  Han  havde  desuden  Andel  i  Aardals 
Kobberværk,  som,  da  man  fandt  Gulderts  i  Gruberne,  blev  solgt 
til  og  højt  betalt  af  Kong  Frederik  IV.  P.  F,  Rist. 

Hausmaxm,  Frederik  Ferdinand,  1693 — 1757,  Officer,  blev 
født  8.  Marts  1693  og  var  en  Søn  af  den  foregaaende.     Allerede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hausmatm,  Fred,  Ferd,  165 

8  Aar  gammel  blev  han  udnævnt  til  Fændrik  ved  Prins  Christians 
Regiment,  og  efter  at  have  tilbragt  et  Aars  Tid  paa  det  kgl.  ridder- 
lige Akademi  blev  han  17 10  Kapitajn  ved  Cicignons  gevorbne  Re- 
giment. Han  deltog  som  saadan  i  Krigen  i  Norge  og  særlig  i 
Forsvaret  af  Frederikshald  17 18.  17 19  blev  han  Kompagnichef  ved 
Grenaderkorpset  i  Kjøbenhavn  og  Aaret  efter  Oberstlieutenant  ved 
Akershuses  Regiment.  Hans  Avancement  var  hidtil  gaaet  meget 
hurtig,  men  fra  nu  af  spores  det,  at  hans  Fader  og  hans  høje 
Beskyttere  vare  døde.  1732  blev  han  Oberst  og  Chef  for  Regimentet 
i  Christiania,  hvor  Hausmannsgade  er  opkaldt  efter  ham.  1745  blev 
han  Generalmajor  med  Anciennitet  fra  1742,  og  1748  fik  han  sin 
Afsked,  efter  at  han  5  Dage  før  —  12.  April  —  var  blevet  udnævnt  til 
Generallieutenant.  Aaret  efter  blev  han  Ridder  af  Danebrog.  Han 
døde  i  Christiania  21.  Marts  1757  som  sidste  Mand  af  sin  Slægt, 
i  det  hans  Ægteskab  (29.  Dec.  172 1)  med  Hedevig  Cathrine  f. 
Werenskjold  (f.  24.  Okt.  1702  f  14.  Dec.  1749)  var  barnløst.  Hun 
var  en  Datter*  af  Konferensraad  Niels  W.  og  Elisabeth  f.  de  Tonsberg. 
H.,  der  var  Medejer  af  Ejdsfos  Jæmværk  og  i  det  hele  taget  en 
velhavende  Mand,  efterlod  sig  Legater  til  Christiania  Fattigstiftelser. 

F,  K  Rist, 

V.  Haven,  Elias  Christian,  1754 — 1813,  Præst,  Numismatiker, 
var  Søn  af  nedennævnte  Professor  Peder  v.  H.  og  blev  født  i  Sorø 
28.  Juni  1754,  Student  fra  Kjøge  177 1,  Alumnus  paa  Elers'  Kollegium, 
rejste  senere  til  Kiel  og  Gøttingen  paa  det  Vinstrup-Resenske  Stipen- 
dium, hvortil  han,  som  hørende  til  Familien,  var  berettiget,  tog 
Magistergraden  1783,  var  en  Tid  lang  beskæftiget  med  Ordningen 
og  Beskrivelsen  af  en  Del  af  Grev  Otto  Thotts  efterladte  Bibliothek, 
men  opgav  dette  Arbejde  for  at  beskrive  Grevens  Samling  af  Mønter 
fra  Oldtiden,  Middelalderen  og  den  nyere  Tid  samt  af  Medailler, 
hvilken  Katalog  udkom  paa  Latin  i  2  Dele  1789 — 90.  Afbrydelsen  af 
Arbejdet  paa  Katalogen  over  Thotts  Bibliothek  førte  til  en  Strid  med 
Tilsynsmanden  ved  dette,  Universitetsbibliothekar  Elert  (IV,  491), 
og  der  udkom  fra  begge  Sider  flere  Stridsskrifter,  affattede  i  en 
temmelig  hvas  Form  med  gjensidige  Beskyldninger  for  Uhøflighed. 
V.  H.,  der  1790 — 91  udgav  en  Udsigt  over  den  gamle  Kunsthistorie, 
blev  1794  Præst  i  Bording  og  1798  i  Odden,  hvor  han  døde  9.  Avg. 
1813.  13.  Avg.  1800  ægtede  han  Marie  Elisabeth  Lunn  (f  1860), 
Datter  af  Kapitajn  Matth.  Hansen  L. 

Nyerup,  Lit.  Lex.     C.  F.  Nielsen,  Geistligheden  i  Oddens  Pastorat  S.  50  ff. 

R  Brock. 


Digitized  by  VjOOQIC 


l56  «'•  Hcmeftt  Fred.  Chr. 

V.  Haven,  Frederik  Christian,  1727 — 63,  Orientalist.  Han 
var  Søn  af  Lambert  v.  H. ,  Kapellan  og  derefter  Sognepræst  i 
Vester  Skjerninge,  og  Maren  f.  Wielandt  og  var  født  1727  (døbt 
3.  Juli  i  Odense).  Han  blev  Student  fra  Odense  Skole  1745,  theo- 
logisk  Kandidat  1748,  Magister  1750;  lagde  sig  derpaa  efter  orien- 
talske Sprog,  som  han  studerede  i  Gøttingen  under  J.  D.  Michaelis. 
Paa  dennes  Anbefaling  blev  han  udset  til  som  sprogkyndig  at  del- 
tage i  den  af  den  danske  Regering  foranstaltede  Rejse  til  Orienten 
under  C.  Niebuhr.  Med  Titel  af  Professor  tiltraadte  han  Rejsen 
1 761,  men  døde  undervejs  i  Mokka  i  Arabien  25.  Maj  1763.  Han 
synes  for  øvrigt  ikke  at  have  været  dette  Hverv  fuldt  voxen,  hver- 
ken hvad  Kundskaber  eller  personlige  Egenskaber  angaar,  og  hans 
Bidrag  til  Rejsens  Udbytte  indskrænkede  sig  væsentlig  til  at  lede 
Indkjøbet  af  de  ret  betydelige  Samlinger  af  Manuskripter,  især 
arabiske  og  hebraiske,  der  hjemsendtes  til  det  store  kgl.  Bibliothek. 
Nogle  Breve  fra  ham  og  Dagbogsoptegnelser  ere  trykte  i  «Litera- 
rischer  Briefwechsel  von  J.  D.  Michaelis*  II  (Lpz.  1795). 

Nyerup,  Lit.  Lex.  Niebuhr,  Reisebeschreib.  v.  Arabien.  Kieler  Blfitter 
III,  1816,  II.  17.  26.  Vilh,  Thomsen. 

V.  Haven,  Jens,  1696 — 1778,  Præst,  var  født  14.  Dec.  1696  i 
Odense,  hvor  hans  Fader,  Frederik  Christian  v.  H.  (Broder  til  ndfr. 
nævnte  Bygmester  Lambert  v.  H.),  var  Præst  ved  Frue  Kirke  og  Vice- 
Stiftsprovst;  hans  Moder  var  Birgitte  Cathrine  Juulby.  Han  undervistes 
først  i  Hjemmet,  kom  1709  med  nogle  af  sine  Brødre  i  Kost  og  til 
Undervisning  hos  en  fynsk  Landsbydegn,  men  blev  17 11  sat  i  Odense 
Skole  og  17 13  dimitteret  fra  Gymnasiet.  Han  tog  theologisk  Examen 
1 7 15,  hvorpaa  han  blev  Decanus  paa  Klosteret  og  i  nogle  Aar  var 
en  søgt  Manuduktør.  Efter  i  4V2  Aar  at  have  været  Huslærer  i 
en  adelig  Familie  rejste  han  udenlands  og  var  borte  i  3  Aar,  i 
hvilken  Tid  han  i  Rostock  erhvervede  Magistergraden.  1728  blev 
han  kaldet  til  Sognepræst  for  Vester  Velling  og  Skjern  i  Viborg 
Stift  og  ægtede  Aaret  efter  sin  Formand  Christen  Høsts  Enke,  Elisa- 
beth f.  Frausing,  der  døde  1772;  han  overlevede  hende  til  29.  Maj 
1778,  da  han  havde  været  Præst  i  50  Aar  mindre  end  i  Maaned. 
De  havde  ingen  Børn  sammen,  men  han  tog  sig  med  faderlig  Om- 
sorg af  hendes  Børn  af  første  Ægteskab,  hvilke  han  underviste  og 
selv  dimitterede;  dette  har  maaske  givet  Anledning  til,  at  hans 
Præstegaard  efterhaanden  blev  til  en  Kostskole,  saaledes  som  det 
ikke  var  ualmindeligt  i  det  18.  Aarhundrede;  over  60  unge  Menne- 


Digitized  by  VjOOQIC 


V.  Haven,  yms.  167 

sker  skulle  være  vejledede  og  til  Dels  dimitterede  af  ham.  Sin 
forholdsvis  ikke  ubetydelige  Formue  testamenterede  han  til  Legater, 
dels  til  fattige  i  Sognene,  dels  til  Præsteenker,  dels  til  Studenter, 
ligesom  han  betænkte  trængende  Venner. 

Giessing,    Jubel-Lærere  II,  3,   133  fF.     Wiberg,    Alm.  Præstehist.  III,  517. 

VUh.  Bang. 

Haven,  Jens,  1724 — 96,  Missionær,  var  en  Gaardmandssøn 
fra  Vust  Sogn  i  Han  Herred.  Han  blev  født  23.  Juni  1724.  I 
Landsbyskolen  vakte  han  Opmærksomhed  ved  sit  gode  Nemme, 
men  Sognets  stærkt  pietistiske  Præst,  Mag.  Andreas  Langgaard, 
var  ikke  tilfreds  med  hans  selvglade  Væsen  og  sagde  en  Gang 
under  Konfirmationsforberedelsen  til  ham:  «I  Hovedet  har  du  nok, 
Jens,  men  det  er  ogsaa  alt  det,  du  har».  Disse  Ord  gjorde  et  vist 
Indtryk  paa  Drengen,  men  i  flere  Aar  forholdt  han  sig  dog  kun 
spottende  og  uvillig  over  for  den  pietistiske  Vækkelse,  der  bredte 
sig  i  Sognet,  og  han  tænkte  endog  paa  ved  Lejlighed  at  skyde 
Pastor  Langgaard.  Men  da  han  en  Dag  blev  sendt  hjem  fra 
Marken,  blev  han  overfalden  af  et  heftigt  Uvejr,  og  Lynet  slog 
ned  tæt  ved  ham  uden  at  gjøre  ham  Skade.  Efter  denne  Oplevelse 
blev  han  helt  forandret.  Da  han  kort  efter  kom  til  Kjøbenhavn 
for  at  lære  Snedkerhaandværket,  holdt  han  sig  til  de  vakte  i 
Hovedstaden,  og  da  han  havde  udlært  (1748),  rejste  han  til  Herm- 
hut  for  at  søge  Optagelse  i  Brødremenigheden.  Der  traf  han  Præ- 
sten fra  Vust,  som  ogsaa  søgte  Fred  for  sin  Sjæl  ved  at  slutte  sig 
til  Grev  Zinzendorfs  Kreds. 

Under  Opholdet  i  Hermhut  fattede  H.  den  Beslutning  at  gaa 
ud  som  Missionær,  og  da  han  1752  hørte,  at  en  Herrnhuter,  Broder 
Erhardt,  var  bleven  myrdet  af  Eskimoerne  paa  Labrador,  følte  han 
et  stærkt  Kald  til  paa  ny  at  tage  Missionsgjemingen  op  blandt 
dette  vilde  Folk.  En  Landsmand,  Jeppe  Nielsen,  der  opholdt  sig 
i  Hermhut,  lovede  at  følge  med  ham  paa  den  farlige  Rejse,  men 
foreløbig  var  der  ingen  Udsigt  til  Virkeliggjørelsen  af  denne  Plan. 
1758  maatte  H.  drage  til  Lichtenfels  i  Grønland,  men  under  Mis- 
sionsarbejdet der  kunde  han  ikke  glemme  Labrador.  Da  han  1763 
var  paa  et  Besøg  i  Hermhut,  blev  det  ved  Lodkastning  afgjort,  at 
han  ikke  skulde  vende  tilbage  til  Grønland,  og  da  han  ved  at  tage 
Varsel  af  Losungsbogen  stødte  paa  i.  Sam.  14,  7:  «Gjør  alt  det, 
som  er  i  dit  HjærteU  følte  han  en  endnu  stærkere  Drift  til  at  gaa 
til  Labrador. 


Digitized  by  VjOOQIC 


l68  Haven,  Jens. 

I  Febr.  1764  kunde  han  endelig  med  Menighedens  Velsignelse 
og  Anbefaling  til  Kommandanten  i  St.  Johns  rejse  til  New-Found- 
land,  og  fra  St.  Johns  naaede  han  en  Septemberdag  i  1764  Labra- 
dor paa  en  irsk  Fiskerbaad.  Det  første  Møde  med  Eskimoerne 
syntes  at  varsle  godt,  og  efter  at  have  givet  Løfte  om  snart  at 
komme  igjen  sejlede  han  tilbage  til  New-Foundland  og  der  fra  til 
England.  Da  det  engelske  Handelsselskab  ventede  sig  store  For- 
dele for  Handel  og  Fiskeri  af  den  paatænkte  Mission  paa  Labrador, 
opmuntrede  det  H.  til  ved  Brødremenighedens  Hjælp  at  faa  Missions- 
arbejdet der  organiseret,  og  1765  blev  der  til  Labrador  afsendt  en 
Fregat,  som  foruden  H.  tillige  medførte  2  Tyskere,  Hill  og  Schløzer, 
og  den  danske  Præst  C.  L.  Drachardt  (IV,  318).  Først  efter  mange 
vanskelige  Underhandlinger  og  gjentagne  Rejser  til  Evropa  lykkedes 
det  H.  at  faa  Missionen  rigtig  i  Gang  og  at  skaffe  den  fornødne 
Støtte,  men  saa  længe  hans  legemlige  Kræfter  sloge  til,  holdt 
han  ud  paa  den  vanskelige  Post,  og  Eskimoerne  lærte  bedre  og 
bedre  at  skjønne  paa  «Jensingoak»  (lille  Jens).  1784  var  den  nid- 
kjære  Missionærs  Helbred  imidlertid  saa  nedbrudt,  at  han  maatte 
søge  Hvile  i  Herrnhut,  og  der  levede  han  endnu  12  Aar,  de  sidste 
6  som  helt  blind.  Han  døde  16.  April  1796.  11.  April  177 1  var  han 
i  England  bleven  viet  til  «en  engelsk  Søster*. 

Evang.  Missionstid.  (Christiansfeld)  for  Febr.  1845.  Wiberg,  Alm.  Præste- 
hist.  II,  221.  Pr,  Nielsen, 

V.  Haven,  Lambert,  1630 — 95,  Bygmester  og  Maler,  Søn  af 
Skildreren  Salomon  v.  H.  og  født  i  Bergen  16.  April  1630.  Allerede  i 
1653  var  han  kgl.  Bygmester  og  siden  28.  Maj  s.  A.  gift,  og  endnu 
s.  A.  rejste  han,  ledsaget  af  sin  Broder  Michael  og  formodentlig 
ogsaa  af  sin  unge  Kone,  for  kgl.  Regning  til  Italien  for  yderligere 
at  uddanne  sig.  Vistnok  med  flere  og  lange  Afbrydelser  var 
han  i  Udlandet  15 — 16  Aar;  fra  1669  eller  1670  er  han  igjen  til 
Stadighed  hjemme  og  har  strax  stor  Medbør:  skjønt  der  var  flere 
andre  ældre  kgl.  Bygmestre,  som  Evert  Jansen  og  Hans  Steenwinkel, 
forfremmedes  v.  H.  snart  efter  sin  Hjemkomst  til  Generalbygmester 
(167  i),  blev  Inspektør  over  Kongens  Malerier  og  Billedhuggerarbejder 
og  fik  en  aarlig  «Besoldning»  af  1500  Rdl.  K.,  en  den  Gang  meget 
betydelig  Løn.  Som  Generalbygmester  havde  v.  H.  nok  at  tage  vare, 
baade  med  selv  at  arbejde  for  Hs.  Maj.  og  med  paa  Kongens 
Vegne  at  slutte  Akkorder  med  Hoffets  forskjellige  Haandværkere 
og  Kunstnere,    endog  med  Stempelskæreme.      Efter  kgl.  Ordre  af 


Digitized  by  VjOOQIC 


V.  Haven,  Lambert.  169 

1670  havde  Hans  Steenwinkel  gjort  Planen  og  forfærdiget  Modellen, 
efter  hvilken  Kjøbenhavns  Nørreport  skulde  opføres,  men  næste  Aar 
kom  de  raadende  paa  andre  Tanker,  og  det  overdroges  v.  H.  at 
udarbejde  en  ny  Plan  og  gjøre  Tegninger  til  nævnte  Port,  som  saa 
opførtes  efter  disse.  I  1673 — 75  gjorde  v.  H.  og  Joh.  Franck  (V,  270) 
en  stor  og  dyr  Stenfontæne  til  Jægersborg  Hundegaard;  den  kostede 
ikke  mindre  end  1240  Rdl.  K.,  af  hvilken  Sum  Franck,  som  udførte. 
Arbejdet,  kun  fik  den  mindste  Del;  i  1674  ombyggede  v.  H.  Port- 
huset paa  Jægersborg,  og  i  1682  paabegyndte  han  sit  Hovedværk, 
Frelsers  Kirke  paa  Christianshavn.  Grundstenen  til  Kirken  blev  lagt 
19.  Okt  1682,  men  Indvielsen  fandt  først  Sted  19.  April  1696,  et 
Aars  Tid  efter  v.  H.s  Død.  (Taamet  er  af  langt  senere  Datum  og 
opført  af  Thurah.)  —  Som  Maler  var  v.  H.  ligeledes  virksom  for 
Kongen  og  Hoffet:  til  Jægersborg  gjorde  han  en  Apollo,  en  Mars, 
en  Minerva  og  en  Hercules,  alle  lige  store;  end  videre  det  danske 
Rigsvaaben  til  Rosenborg,  Christian  V  i  Salvingsdragt,  H.  Løven- 
hjelms Portræt  osv.  I  167 1  sluttedes  der  Kontrakt  mellem  Universi- 
tetet og  V.  H.  om  «et  Kontrafej »  til  en  Altertavle  i  Trinitatis  Kirke 
(Alteret  her  ødelagdes  i  Byens  Brand  1728). 

V.  H.  blev  en  anset  og  velhavende  Mand.  Da  i  1680  Terrænet 
mellem  Stormgade  og  Ny  Kongensgade  blev  bebygget,  slog  v.  H.  sig 
ned  der  og  opførte  rimeligvis  selv  sit  senere  Vaaningshus,  det  nu- 
værende Harboeske  Fruekloster  i  Stormgade.  Hvad  hans  første 
Hustru  hed,  og  naar  hun  døde,  vides  ikke;  17.  Nov.  1674  ægtede 
han  Anne  Pedersdatter  Slange  (f.  1653),  med  hvem  han  fik  en 
Hoben  Børn,  mindst  11.  v.  H.  døde  i  Kjøbenhavn  9.  Maj  1695. 
Han  efterlod  sig  en  Del  Malerier  og  Kobberstik,  som  afkjøbtes 
hans  Enke  for  kgl.  Regning,  og  som  kom  henholdsvis  paa  Kunst- 
kammeret og  det  kgl.  Bibliothek.  Hans  Enke  hensad  i  gode  Kaar 
og  døde  først  1729. 

Kbhvns  Skilderi  1829,  S.  1363.  Weilbach,  Konstnerlex.  Tilskueren 
1890,  S.  96.  F.J.Meier. 

V.  Haven,  Michael,  — 1660 — ,  Maler,  Broder  til  foranstaaende, 
var  født  i  Bergen  og  blev  ligesom  Broderen  Lambert  1653  sendt 
til  Udlandet  for  kongelig  Regning.  Han  var  borte  en  halv  Snes 
Aar  og  blev  snart  efter  sin  Hjemkomst  (1664)  af  Frederik  HI  ud- 
nævnt til  Mathematicus  og  Ridsemester  paa  Sorø,  men  ved  Aka- 
demiets Nedlæggelse  det  følgende  Aar  mistede  han  denne  Stilling. 
Han   kom    snart  i  Nød   og  Trang,    men   opnaaede   1676   at  blive 


Digitized  by  VjOOQIC 


lyo 


V.  Haven,  Mick, 


indført  i  HofniUen,  o:  lønnet  af  Kongens  Kasse  som  Hofkunstner. 
Han  skal  desuden,  meldes  der,  have  været  Slotsforvalter  paa  Frede- 
riksborg (denne  Efterretning  er  uden  Tvivl  falsk)  og  til  sidst  (1676) 
være  flyttet  til  Landsbyen  Uggerløse  og  død  der.  Hans  Dødsaar 
kjendes  ikke,  men  han  maa  vistnok  være  død  inden  1685,  da  han 
ikke  findes  opført  paa  den  første  bevarede  Fortegnelse  (af  1685) 
•over  de  af  Kongens  Kasse  lønnede  Hofkunstnere.  Sidste  Gang, 
han  bestemt  kan  paavises,  er  1683,  da  han  udførte  et  Billede,  en 
Engel  med  Krone,  til  Frederiksborg.  Der  nævnes  kun  grumme  faa 
Arbejder  af  v.  H. :  et  stort  Billede  af  Processionen  ved  Souverænitets- 
akten  1660  og  nogle  Altertavler,  der  dog  ikke  kunne  paavises.  Han 
havde  1660  ægtet  Anne  Pedersdatter  (f  1672).  F,  J,  Meier, 

V.  Haven,  Niels,  1709 — 77,  Sprogmand.  Han  er  født  8.  Sept. 
1709  i  Odense  og  Broder  til  ovennævnte  Jens  v.  H.  (f  1778).  Mo- 
deren var  en  Søsterdatter  af  Niels  Slange,  efter  hvem  Niels  v.  H.  er 
opkaldt.  1729  blev  han  Student,  1732  Hører  i  Odense,  1734  Cand. 
theol.,  1744  Magister,  1751  Professor  designatus  ved  Gymnasiet  i 
Odense,  1757  virkelig  Professor  i  Græsk  sammesteds.  24.  Juli  1754 
ægtede  han  Christiane  Gruner  (f  23.  Nov.  1782),  Datter  af  Elias 
Christian  G.,  resid.  Kapellan  til  St.  Hans  Kirke  i  Odense.  De 
havde  9  Børn.  Han  døde  4.  Avg.  1777.  —  N.  v.  H.  udgav  1741 
«Et  lidet  orthografisk  Lexikon»,  indeholdende  et  Udvalg  af  det 
danske  Sprogs  mest  almindelige  Ord.  Det  er  ikke  noget  betydeligt 
Skrift;  men  det  har  dog  Betydning  den  Dag  i  Dag,  navnlig  derved, 
at  det  ikke  alene  giver  Ordenes  skrevne  Form,  men  ogsaa  oplyser 
om  deres  Form  i  det  daglige  Omgangssprog.  I  dette  Skrift  fore- 
slog V.  H.  nogle  faa  ubetydelige  Forandringer  af  den  traditionelle 
Orthografi,  blandt  andet  Brugen  af  smaa  Begyndelsesbogstaver  ved 
Substantiver,  hvilket  gav  Anledning  til  et  plumpt  Angreb  af  Th. 
Clitau  i  Wielandts  « Lærde  Tidender*  (1741,  Nr.  41).  Heraf  udspandt 
sig  en  hidsig  Pennefejde,  der  endogsaa  foranledigede  Clitau  til  at 
indgive  en  Klage  til  Konsistorium,  uden  at  han  dog  derved  opnaaede 
noget  Resultat.  Denne  «orthografiske  Krig»  blev  den  ydre  Foranled- 
ning til,  at  Høysgaards  første  grammatikalske  Afhandling  saa  Lyset. 

Bloch,  Den  fyenske  Geistlighed  I,  543.  763.  Nyenip,  Lit.  Lex.  N.  M. 
Petersen ,  Den  dsk.  Lit.  Hist.  IV,  367  fF.  Stolpe ,  Dagspressen  i  Danmark 
IV,  142.  P.  K.  Thorsen, 

V.  Haven,  Peder,  1715 — 57,  Theolog,  sidstanførtes  yngre 
Broder,    blev    født  i  Odense  9.  Avg.  1715,    Student    1731    og    tog 


Digitizec?  by  VjOOQIC 


V,  Haven,  Ptd.  lyi 

Attestats  1734.  Snart  efter  drog  han  til  Udlandet,  først  til  Tysk- 
land, derefter  i  Sommeren  1736  til  Rusland  og  blev  efter  nogen 
Tids  Forløb  Sekretær  og  Prædikant  hos  Nordmanden  Admiral 
Peter  Bredal  (III,  36),  der  var  øverstbefalende  over  den  asovske 
Flaade  i  Russernes  Krig  mod  Tyrkerne.  Efter  Hjemkomsten,  som 
blev  fremskyndet  i  Anledning  af  Faderens  Død  1739,  tog  han 
Magistergraden  i  Kjøbenhavn  1740,  rejste  saa  til  Holland  og  Tysk- 
land til  1742  og  udarbejdede  derefter  sin  « Rejse  i  Ruslande  (1743, 
2.  Udg.  1757),  som  er  et  dygtigt  og  velskrevet  Arbejde,  der  nød 
den  Ære  at  ledsages  af  anbefalende  Forord  af  Holberg.  Han 
levede  en  Tid  hjemme  i  Odense,  og  fra  dette  Ophold  stammer 
hans  «Anfangsgninde  der  dånischen  Sprache*  (1744,  2.  Udg.  1753), 
hvori  han  tager  særligt  Hensyn  til  Svensk  og  søger  at  vise,  at 
Dansk,  Norsk  og  Svensk  godt  kunne  betragtes  som  et  og  samme 
Tungemaal.  Men  da  Grammatikken  udkom,  var  han  allerede  borte 
fra  Landet  igjen.  I  Slutningen  af  1743  havde  han  modtaget  Ordina- 
tion for  at  gaa  som  Legationspræst  til  Rusland,  og  her  forblev  han 
da  til  1746.  Ved  dette  sit  andet  Ophold  i  Zarens  Land  forøgede 
V.  H.  yderligere  sit  Kjendskab  til  Folket  og  dets  Tilstande,  og  Re- 
sultatet heraf  er  nedlagt  i  hans  «Nye  og  forbedrede  Efterretninger 
om  det  russiske  Rige*  (2  Dele,  1747),  som  er  oversat  saa  vel  paa 
Russisk  som  paa  Fransk.  Da  Sorø  Akademi  gjenoprettedes  1747, 
blev  han  Professor  theologiæ  her  og  tillige  Sognepræst  i  Sorø.  Ved 
Indvielsesfesten  26.  Juli  s.  A.  i  Kongens  Nærværelse  indledede  han 
Festlighederne  ved  sin  Prædiken,  som  senere  blev  trykt' i  « Prædi- 
kener* (1752).  Den  theologiske  Doktorgrad  erholdt  han  1749  ved 
Jubelfesten  for  det  oldenborgske  Kongehus.  1754  blev  han  tillige 
Provst.  Paa  Sorø  Akademi  læste  han  over  Kirkehistorie,  Dogmatik 
og  Moral  og  udgav  1756  et  fuldstændigt  theologisk  System,  det 
første  paa  Modersmaalet  («0m  Theologien»),  men  rigtignok  spækket 
med  en  Mængde  Særheder.  Han  døde,  kun  42  Aar  gammel,  8.  Avg. 
^757  og  efterlod  som  Enke  Mariane  f.  Griiner  (f  i  Kjøbenhavn 
8.  Juli  1799  i  sit  81.  Aar),  ældste  Søster  til  Professor  Niels  v.  H.s 
Hustru.     Sønnen  Elias  Chr.  v.  H.  er  nævnt  ovenfor. 

Nyerup,  Lit.  Lex.     Hundrup,  Doctores  theol.  S.  42.     (Norsk)  Hist.  Tidsskr. 
2,  R.  IV,  444.     Bloch,  Den  fyenske  Geistligheds  Hist.  I,  770  f.       A.Jantzen, 

Havsteia,  Jørgen  Peter,  1812 — 75,  Amtmand,  fødtes  16.  Pebr. 
1812  paa  Handelspladsen  Hofs6s  i  det  nordlige  Island;  Forældrene 
vare  Kjøbmand  Jacob  Havsteen  og  Maren  f.  Birch.    H.  dimitteredes 


Digitized  by  VjOOQIC 


1*72  Havstein,  Jørg.  Pet, 

1835  fra  Skolen  paa  Bessastaflir  og  tog  1840  juridisk  Examen  ved 
Kjøbenhavns  Universitet.  Efter  at  have  været  ansat  i  Rentekammeret 
udnævntes  han  1845  til  Sysselmand  i  Norder  Miila  Syssel  i  det  øst- 
lige Island,  hvorfra  han  1850  befordredes  til  Amtmand  over  Nord- 
og  Østamtet,  fra  hvilket  Embede  han  erholdt  Afsked  1870.  De 
følgende  Aar,  indtil  sin  Død  24.  Juni  1875,  boede  han  paa  den 
nær  ved  Amtmandssædet  liggende  Gaard  Skjaldarvlk  i  Øfjord  Syssel. 
Kongevalgt  Medlem  af  Altinget  var  H.  1853,  men  deltog  ellers  ikke 
i  det  politiske  Liv.  Derimod  spillede  han  en  stor  Rolle  i  den 
bevægede  Faareskabstid  1856  og  følgende  Aar.  I  Overensstemmelse 
med  den  islandske  Befolknmgs  Flertal  og  særlig  Beboerne  af  de 
ham  underlagte  Landsdele,  men  i  Modstrid  med  den  af  Regeringen 
valgte  Fremgangsmaade,  gjorde  han  sig  til  Talsmand  for  Nedslagt- 
nings- og  Afspærringsprincippet  imod  Kurmethoden,  gjennemførte 
paa  eget  Ansvar  1858  Nedslagtning  i  de  truede  Egne  mod  Nord- 
vest (Hunavatns  Syssel)  og  lod  til  videre  Raadslagning  afholde  et 
6  Dages  Møde  af  Udsendinger  fra  alle  Amtets  Sysler,  der  gave  ham 
deres  fulde  Tilslutning  (se  herom  «Tl8indi  frå  amtsfundinum  å 
Akureyri  1858*).  —  H.  var,  hvad  ovenstaaende  vidner  om,  en 
energisk  Mand,  men  noget  uberegnelig,  af  et  kolerisk  og  vanskeligt 
Temperament.  Han  var  3  Gange  gift.  —  En  Søn  af  H.  i  3.  Ægte- 
skab, med  Præstedatteren  Kristiana  Gunnarsdatter,  ,er  Hannes  H, 
(f.  4.  Dec.  1861;  Landshøvdingssekretær),  der  regnes  blandt  de 
lovende  yngre  islandske  Digtere. 

Heimdallur  1884,  Nr.  9  f.     Borgfirfiingur,  Rithofundatal.      Kr.  Kaalund, 

Haxthausen y  Anton  Wolf  Friherre,  1647 — 94,  Hofmand, 
fødtes  I.  Juni  1647  paa  sin  Slægts  gamle  Sæde  Tienhausen  i  det 
paderbomske;  hans  Forældre  vare  Wolf  Friherre  H.  til  Eisborn  og 
Mechtilde  Sophie  v.  Hanxleden.  7  Aar  gammel  sendtes  han  til 
det  oldenborgske  Hof,  hvor  han  tjente  som  Page  indtil  Grev  Anton 
Giinthers  Død  (1667)  og  nød  en  omhyggelig  Opdragelse;  særlig 
uddannede  han  sig  i  Ridekunsten,  hvori  han  naaede  en  høj  Grad 
af  Fuldkommenhed.  1669  drog  han  til  Danmark  og  fik  Ansættelse 
som  Hof-  og  Jagtjunker  hos  Frederik  III,  hos  hvis  Dronning  H.s 
Faders  Stifmoder  havde  været  Hofmesterinde.  Han  avancerede  nu 
hurtig;  1670  blev  han  Forskærer,  167 1  Ridejunker,  s.  A.  Staldmester, 
1672  Kammerjunker,  1679  i«  Staldmester  og  1680  Overstaldmester; 
1684  hædredes  han  med  Danebrogsordenen.  Denne  Karriere  viser, 
i  hvor  høj  Yndest  H.  stod  hos  Christian  V,  til  hvis  nærmeste  Om- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  Ant.  Wolf,  jnx 

givelser  han  hørte  saa  vel  i  Fred  som  i  Krig;  hans  Omhu  for  at 
forsyne  Kongens  Stald  med  smukke  Heste,  hans  Dygtighed  i  at 
arrangere  Karrusseller  og  udmærkede  Virksomhed  ved  Fornyelsen 
af  det  berømte  Stutteri  paa  Frederiksborg  maatte  nødvendigvis  til- 
tale en  Konge  som  Christian  V,  der  fattede  saadan  Tillid  til  H., 
at  han  ogsaa  anvendte  ham  i  Gesandtskaber  til  forskjellige  tyske 
Hoffer.  1687  var  han  saaledes  som  Envoyé  extraordinaire  i  Dres- 
den, Celle,  Hannover,  Wolfenbiittel  og  Wien;  1688  sendtes  han  til 
Berlin,  hvorhen  han  atter  gik  1692  for  som  Envoyé  at  afløse  Chr. 
V.  Lente  hos  Kurfyrsten,  hvem  han  fulgte  paa  Felttoget  i  Brabant. 
S.  A.  tiltraadte  H.  Embedet  som  Overlanddrost  i  Oldenborg  og 
Delmenhorst,  der  skylde  ham  mange  gode  og  nyttige  Indretninger. 
Den  paafølgende  Vinter  var  han  atter  paa  sin  Post  i  Berlin,  og 
1694  gik  han  som  Gesandt  til  Sachsen;  syg  vendte  han  tilbage  til 
Berlin,  og  ved  en  temmelig  pludselig  Død  bortkaldtes  han  19.  Nov. 
H.  havde  6.  April  1689  ægtet  Dorothea  Justina  Grevinde  Aldenburg 
(f.  6.  Jan.  1663,  f  27.  Dec.  1735  i  Oldenborg),  Datter  af  Antonius 
Greve  A.  (s.  I,  174).  Med  sin  Hustru  fik  H.,  der  1688  havde  til- 
kjøbt  sig  Familiegodset  Tienhausen,  Halvdelen  af  Marskgodset 
Nienfelde  i  Oldenborg. 

H.  synes,  hvad  der  taler  til  hans  Ære,  ikke  at  have  gjort  sig 
sit  nære  Forhold  til  Kongen  saa  indbringende  som  flere  af  hans 
samtidige;  de  Lønninger,  han  oppebar  i  sine  Embeder,  ere  ikke 
overdrevne.  I  det  hele  taget  vidne  de  Træk  af  hans  Færd,  som 
ere  komne  til  vor  Kundskab,  til  Gunst  for  hans  Karakter;  hans 
mandige  og  rolige  Optræden  over  for  den  iltre  og  anmassende 
engelske  Gesandt  Molesworth,  der  gjentagne  Gange  væltede  sig 
ind  paa  ham,  er  saaledes  i  høj  Grad  sympathetisk.  Hans  Hustru, 
der  1695  blev  Overhofmesterinde  hos  Dronning  Charlotte  Amalie, 
som  meget  elskede  sin  «liebstes  D6rtgen»,  var  en  ualmindelig 
dannet  og  elskværdig  Personlighed;  1705  nødte  Svagelighed  hende 
til  at  opgive  sin  Hofstilling. 

O.  H.  Moller,  Nachr.  von  dem  Geschlecht  derer  v.  Haxthausen  S.  12  ff. 
Danmarks  Adels  Aarbog  1887,  S.  176  f.  Brasch,  Molesworths  Skrift  cAn  account 
of  Denmark >  S.  131  ff.  Nyt  hist.  Tidsskr.  II,  183.  Brasch,  Vemmetoftes  Hist. 
n,  52  ff.  61  f.  G,  L.  Wad. 

Haxthausen,  Carl  Ulrik  Emil,  1807 — 89,  Officer,  er  født 
10.  Okt.  1807  i  Kiel;  hans  Fader  var  nedennævnte  Generalmajor 
Frederik  Julius  H.  (f  1834).  14  Aar  gammel  traadte  han  ind  i 
Hæren  som  Volontær,  blev  strax  efter  Artillerikadet  og  i  1823  Styk- 


Digitized  by  VjOOQIC 


ly^  Haxthausen,   Carl  Ulr.  Emil, 

junker,  medens  han  efter  aflagt  Officersexamen  blev  Sekondlieutenant 
i  Artilleriet  med  Aldersorden  fra  Jan.  s.  A.  1828  blev  han  Kammer- 
junker. Premierlieutenants  Karakter  erholdt  han  1833,  selve  Graden 
først  i  1837,  men  blev  saa  til  Gjengjæld  Kapitajn  i  1841.  Da  Krigen 
udbrød  i  1848,  erholdt  han  Befaling  over  et  Halvbatteri,  som  skulde 
forsvare  Lille  Bælt,  men  blev  i  Juni  s.  A.  Chef  for  6.  Batteri,  hvor- 
med han  paa  ærefuld  Maade  deltog  i  Kampen  ved  Ejstrup  det 
følgende  Aar  samt  i  Fægtningerne  ved  Alminde  og  Vejle,  hvomæst 
han  deltog  i  Ryes  Tilbagetog.  I  1850  udmærkede  H.  sig  særligen 
i  Slaget  ved  Isted,  i  det  han  med  sine  8  Kanoner  i  lang  Tid  stod 
ene  mod  Fjendens  24.  I  1852  fik  han  det  Hverv  at  overrække 
Kejser  Nicolaus  af  Rusland  et  Espingolbatteri  softi  Gave  fra  Kong 
Frederik  VII.  H.  forfremmedes  til  Major  i  1854,  ansattes  2  Aar 
senere  som  Kommandør  for  Artilleribrigadestaben,  udnævntes  1857 
til  Kammerherre,  fik  i  1860  Oberstlieutenants  Karakter  og  opnaaede 
Aaret  efter  denne  Grad  samtidig  med  at  blive  Kommandør  for 
I.  Artilleriregiment.  Da  Carl  XV  i  Sommeren  1862  gjæstede  Kjoben- 
havn,  var  han  attacheret  hos  denne  Fyrste. 

Ved  Krigens  Udbrud  1864  var  H.  Chef  for  Hærens  Reserve- 
artilleri og  blev,  efter  at  Hæren  var  ankommen  til  Dybbølstillingen, 
kommanderende  Artilleriofficer  i  denne,  indtil  Sygdom  17.  Marts 
nødsagede  ham  til  at  træde  tilbage.  Som  Paaskjønnelse  af  sin 
Virksomhed  benaadedes  han  med  Kommandørkorset  af  i.  Grad  af 
Danebrog  og  erholdt  tillige  Obersts  Karakter.  Ved  Reduktionen 
i  Dec.  s.  A.  afskedigedes  H.  i  Naade  af  Krigstjenesten  og  erholdt 
i  1886  et  nyt  Afskedspatent  som  Generalmajor.  —  H.,  der  forblev 
ugift,  var  en  nobel  Personlighed,  som  lige  indtil  sin  Død,  g.  Maj 
1889,  følte  sig  stærkt  knyttet  til  sit  gamle  Vaaben. 

Nationaltid.  Nr.  4983.  R  N.  Nieuwenhuis, 

Haxthausen,  Christian  Frederik  Greve,  1690 — 1740,  Officer, 
var  Søn  af  ovennævnte  Anton  Wolf  H.  og  født  19.  Juli  1690. 
18  Aar  gammel  blev  han  Fændrik  ved  Prins  Georgs  og  Aaret  efter 
Sekondlieutenant  ved  Prins  Carls  Regiment  i  Nederlandene.  Alle- 
rede 171 1  blev  han  Kapitajn,  men  kom  snart  efter  hjem,  i  det  han 
blev  ansat  ved  Fodgarden  og  tillige  som  Kammerjunker  hos  Enke- 
dronning Charlotte  Amalie.  17 16  blev  han  Major  og  endnu  s.  A. 
Oberstlieutenant  ved  v.  d.  Liihes  (siden  Johannsens)  hvervede  Regi- 
ment, med  hvilket  han  deltog  i  de  følgende  Aars  Felttog  i  Norge, 
bl.  a.  i  Hølandsaflfæren  og  siden  som  Chef  for  Soldatesken  paa  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  Chr,  Fred.  ly^ 

norske  Skjærgaardseskadre.  17 18  udnævntes  han  til  Oberst  og  Chef 
for  I.  throndhjemske  Infanteriregiment  og  tog  1719  Del  i  Indfaldet 
i  Baahus  Len.  Strax  efter  Freden  1720  blev  H.  forsat  til  Danmark 
som  Chef  for  Aarhus  Stifts  nationale  Infanteriregiment,  som  han 
endnu  s.  A.  byttede  med  østsjællandske  nationale  Dragonregiment. 
1730  blev  han  Chef  for  Dronningens  Livregiment,  men  beholdt  dette 
ikke  engang  et  Aar,  i  det  han  efter  kort  forinden  at  have  faaet 
Kammerherrenøglen  ved  Nytaar  1731  blev  Deputeret  i  Landetatens 
Generalkommissariat.  1735  fik  han  Danebrogsordenen  og  arvede 
s.  A.  efter  sin  Moder  Godset  Nienfelde  i  Oldenborg  (af  Slægtens 
Stamgodser  havde  han  tidligere  arvet  Tienhausen,  Hemsen  og  Eis- 
bom); 1736  blev  han  derhos  optaget  i  Grevestanden,  med  et  efter 
Moderens,  det  aldenburgske,  dannet  Vaaben,  og  udnævnt  til  Over- 
landdrost i  Oldenborg,  hvilken  Post  netop  var  bleven  ledig.  Her 
døde  han  allerede  26.  Dec.  1740. 

29.  Avg.  17  2 1  havde  han  ægtet  Margrethe  Hedevig  Juel, 
f.  24.  Febr.  1702  i  Govemolo  i  Italien,  hvor  hendes  Fader,  senere 
Generallieutenant  Gregers  J.  til  Eriksholm,  da  opholdt  sig  ved  Hjælpe- 
tropperne. Hun  blev  1745  Hofmesterinde  for  Kronprinsens  Børn  og 
dekoreret  med  l'union  parfaite;  f  19.  Febr.  1752  paa  Christiansborg. 

O.  H.  Moller,  Nachr.  von  dem  Geschlecht  derer  v.  Haxthausen.  Danmarks 
Adels  AarlK^  1887,  S.  177.  H.  W,  Harbou, 

Haxthausen,  Christian  Ove  Greve,  1777 — 1842,  Overhof- 
marskal, Herre  til  Tienhausen  i  Westfalen,  var  Søn  af  neden- 
nævnte Gehejmestatsminister  G.  C.  Greve  H.  (f  1802)  og  fødtes 
26.  Maj  1777  i  Flensborg,  hvor  Faderen  den  Gang  var  Amtmand. 
Fra  Barndommen  af  bestemt  for  Soldaterstanden  traadte  han,  efter 
1783  at  være  udnævnt  til  Sekondlieutenant  og  1791  til  Premier- 
lieutenant,  i  sit  19.  Aar  til  Tjeneste  ved  Livgarden  til  Fods,  blev 
1796  Stabskapitajn  og  1803  Kompagnichef.  1809  forsattes  han  til 
danske  Livregiment  til  Fods  som  Major,  ved  hvilket  Regiment  han 
derefter  forblev  —  fra  1816  som  Oberstlieutenant  — ,  indtil  han 
1826  overgik  til  aktiv  Hoftjeneste  som  Hofmarskal  og  samtidig  sattes 
å  la  suite  i  Armeen  som  Oberst;  1828  erholdt  han  Afsked  som 
Generalmajor.  Ved  Overhofmarskal  Hauchs  Død  1838  overdroges 
H.  Hofbestyrelsen;  1840  udnævntes  han  til  Overhofmarskal.  Da 
han  18.  Sept.  1842  vilde  begive  sig  fra  sine  Aftrædelsesværelser  paa 
Christiansborg  Slot  ad  den  forholdsvis  mørke  Stentrappe,  der  fører 
til  dettes  Hovedport,  snublede  han  og  faldt  for  over,  hvorved  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


iy5  Haxthausen,   Chr.  Ove, 

erholdt  en  betydelig  Læsion  i  Hovedet,  saa  at  han  døde  den  paa- 
følgende Nat.  Han  var  ugift  og  den  sidste  Greve  H.  1810  blev 
han  Kammerherre,  1828  Kommandør  af  Danebrog  og  1836  Storkors. 
Under  Ordenskapitlet  blev  han  Underfører  ved  Drabantkorpset  1809, 
Ordensskatmester  1834,  Ordensmarskal  1840. 

Becker,  Orion,  Qvartalskr.,  I,   161  ff.  C.  Z.  Løvenskiold. 

Haxthausen,  Clemens  August  Baron,  1738—93,  Officer,  født 
17.  Dec.  1738  i  Oldenborg,  Søn  af  ovennævnte  Christian  Frederik 
Greve  H.  (f  1740),  blev  1754  Sekondlieutenant  og  1760  Kapitajn 
i  Livgarden  til  Fods,  1768  Oberstiieutenant  ved  Kronprinsens  Re- 
giment og  1769  Premiermajor  —  hvilket  den  Gang  tillige  vilde 
sige  højstbefalende  —  ved  Livgarden  til  Fods.  Samme  Stilling 
beklædte  han  i  Dec.  177 1,  da  Struensee,  der  tidligere  paa  Aaret 
havde  opløst  Hestgarden,  udstedte  den  for  ham  selv  skæbnesvangre 
Kabinetsordre,  i  Følge  hvilken  der  af  Fodgardens  5  Kompagnier 
skulde  dannes  i  Grenaderkompagni  ved  hvert  af  de  i  Kjøbenhavn 
garnisonerende  Infanteriregimenter.  Under  det  nu  i  den  Anledning 
paafulgte  Mytteri  af  de  menige  Gardere  synes  H.s  saa  vel  som  de 
øvrige  Gardeofficerers  Holdning  at  have  været  loyal  og  ulastelig, 
men  i  øvrigt  var  han  af  Struensees  Omgivelser  mistænkt  for  at 
børe  til  de  konspirerende  og  at  være  vunden  af  Enkedronningen. 
Særlig  Belønning  tilfaldt  der  ham  dog  ikke  efter  Omvæltningen, 
naar  undtages,  at  han  1773  blev  Kommandør  for  den  gjenoprettede 
Livgarde  og  1774  hvid  Ridder.  1777  udnævntes  han  til  General- 
major; Kammerherre  var  han  fra  1766.  Da  Regeringsskiftet  1784 
forberedtes,  sluttede  han  sig  til  Kronprinsen,  og  det  var  overdraget 
ham  med  Gardebataillonen  at  haandhæve  Ordenen  i  Hovedstaden, 
hvis  Tumult  mod  Forventning  skulde  opstaa.  Aaret  efter  fratraadte 
han  Kommandoen  over  Garden  og  blev  i  det  Sted  Chef  for  sjæl- 
landske Infanteriregiment  og  Kommandant  i  Kjøbenhavn;  1789  blev 
han  Generallieutenant.  H.  var  3  Gange  gift:  i.  (20.  Sept.  1765) 
med  Charlotte  Amalie  f  Baronesse  Wedel-Jarlsberg  (f.  27.  Juli  1749 
f  29.  Nov.  1771);  2.  (24.  Avg.  1774)  med  Dorothea  Sophie  f.  Schack- 
Rathlou  (f.  25.  Juli  1757  f  11.  Jan.  1778)  og  3.  (22.  Juni  1792)  med 
Christine  Caroline  f.  Komtesse  Holstein-Ledreborg  (f.  28.  Febr.  1772 
f  II.  Dec.  1852).     Han  døde  i  Kjøbenhavn  29.  Jan.  1793. 

S,  A,  Sørensen, 

Haxthausen,  Frederik  Gottschalck  (Maximilian),  1705 — 70, 
Officer,    var  født  i  Maastricht  4.  Sept.  1705,    medens  hans  Fader, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  Fred.   Gottschakk.  lyy 

Amold  Ludvig  H.  (f  1730  som  Oberstlieutenant),  tjente  ved  Hjælpe- 
tropperne i  Holland.  11  Aar  gammel  blev  han  Kadet,  17 19 
Fændrik  ved  fynske  nationale  Infanteriregiment,  hvor  Faderen  da 
tjente,  1720  Sekondlieutenant,  1722  forsat  til  Prins  Christians  (hver- 
vede) Regiment,  1726  Premierlieutenant,  kom  1733  til  Fodgarden 
og  blev  1 741  Kapitajn  ved  denne.  1747  udnævntes  han  til  Chef 
for  Landkadetkompagniet  og  Overfører  for  Drabantgarden,  hvilke 
Poster  i  lang  Tid  vare  forenede;  samtidig  fik  han  Karakter  som 
Major,  1749  som  Oberstlieutenant  og  1754  som  Oberst  (Anciennitet 
fi-a  1750).  Ved  Kadetkompagniet  fik  han  1757  indført  en  «forbedret 
Indretning »,  i  Følge  hvilken  der  bl.  a.  holdtes  ugentlige  Forelæs- 
ninger for  Garnisonens  Officerer  og  Underofficerer,  der  ønskede  at 
uddaime  sig  videre.  1760  blev  H.  Chef  for  Garnisonsregimentet 
og  ved  dettes  Ophævelse  1764  for  i.  oplandske  Regiment,  1768 
Generalmajor  og  Kommandant  paa  Frederikssten,  hvor  han  døde 
4.  Jan.  1770.  —  Gift  18.  Dec.  1737  med  Juliane  Dorothea  v.  Eldern 
(f.  29.  Okt.  1719,  t  13.  Juli  1790  i  Roskilde),  Datter  af  en  tidligere 
Kadetchef,  Oberst  Woldemar  Ernst  v.  E. 

Danmarks  Adels  Aarbog  1887,  S.  181.  H,  W.  Harbou, 

Haxthausen^  Frederik  Gottschalck  (kaldt  den  yngre),  1750 
— 1825,  Officer,  Søn  af  ovfr.  nævnte  Generalmajor  Frederik  Gott- 
schalck H.  (t  1770),  er  født  i  Kjøbenhavn  14.  Juli  1750.  Han 
blev,  6  Aar  gammel,  indskreven  som  Landkadet  og  udnævntes  i  sit 
n.  Aar  til  Fændrik  i  Prins  Frederiks  Regiment,  hvor  han  1763 
avancerede  til  Sekondlieutenant,  177 1  til  Premierlieutenant.  1779 
blev  han,  som  1776  var  bleven  Kammerjunker,  Kapitajnlieutenant  i 
søndenfjældske  Infanteriregiment,  s.  A.  Kapitajn,  Aaret  efter  titulær 
Generaladjudant,  1788  Major  og  tjenstgjørende  Generaladjudant  hos 
Prins  Carl  af  Hessen,  øverstbefalende  for  den  norske  Hær,  der 
rykkede  ind  i  Sverige.  H.  fik  under  dette  korte  Felttog,  i  h^dlket 
Forplejningsvæsenet  funktionerede  meget  slet.  Lejlighed  til  paa 
dette  Omraade  at  lægge  glimrende  administrative  Evner  for  Dagen 
og  gjorde  nu  hurtig  Karriere.  Han  udnævntes  s.  A.  (1788)  til 
Intendant  for  den  norske  Hær  og  optoges  som  Deputeret  i  det 
norske  Generalitets-  og  KommissariatskoUegium ;  det  følgende  Aar 
blev  han  Generalkrigskommissær  for  Landetaten,  1792  2.  Deputeret. 
1793  beordredes  han  udenlands  for  at  sætte  sig  ind  i  Forplejnings- 
tjenesten ved  de  krigsførende  Magter  og  gjæstede  i  den  Anledning 
de  østerrigske  og  preussiske  samt  flere  smaa  tyske  Staters  Hære. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Marts  1893.  12 


Digitized  by  VjOOQIC 


lyg  Haxthausen,  Fred.  GottschaUk. 

1802  fik  han  Generalmajors  Navn  og  Rang  samt  i  Forbindelse 
med  de  ovfr.  nævnte  Embeder  Chefsposten  for  det  norske  militære 
Institut  og  Aaret  efter  tillige  Posten  som  Generalkrigskommissær 
for  den  norske  Søetat.  Samtidig  var  han  af  de  forskjellige  norske 
Generaler  sønden-  og  nordenijælds  en  søgt  og  skattet  Raadgiver, 
ogsaa  i  Sager,  der  laa  uden  for  hans  egentlige  Virkefelt,  og  hans 
Navn  vil  findes  kn)rttet  til  de  fleste  af  de  Foranstaltninger,  der 
ved  Aarhundredets  Begyndelse  bleve  trufne  til  Norges  Forsvar.  H.s 
ualmindelige  Dygtighed  var  anerkjendt  af  alle,  men  hans  Omsig- 
griben  og  den  store  Lykke,  han  gjorde,  skaffede  ham,  som  natur- 
ligt var,  talrige  Misundere,  fornemmelig  i  Norge,  og  paa  hans 
Karakter  kastedes  der  stærk  Skygge,  der  vedblev  at  følge  ham, 
saa  længe  han  stod  i  den  dansk-norske  Statstjeneste  Enkelte  væg- 
tige Vidnesbyrd  gaa  dog  i  absolut  modsat  Retning,  og  1802  udtaler 
en  Privatmand  sig  bl.  a.  saaledes  om  ham:  «H.  er  ej  alene  et 
sjældent  Geni,  men  har  tillige  Flid,  Redelighed  og  Glæde  ved  at 
virke  til  sine  Medmenneskers  Held,  hvortil  hans  Post  giver  ham 
saare  megen  Anledning. » 

Den  overordentiige  Anerkjendelse,  som  de  norske  Statsmyndig- 
heder lode  H.  blive  til  Del,  bestemte  Kronprinsregenten  til  1803  at 
kalde  ham  til  Danmark  for  at  overtage  Styrelsen  af  Feltkommis- 
sariatet for  den  danske  Hær,  hvoraf  en  stor  Del  dette  Aar  kon- 
centreredes i  Holsten  og  Slesvig  og  ligeledes  her  var  samlet  i 
Aarene  1805 — 7.  H.  beholdt  desuagtet  sine  norske  Embeder,  der 
1806  forøgedes  med  Posten  som  Kommandant  ad  interim  paa  Akers- 
hus.  1809  blev  han  i.  Deputeret  i  det  norske  Kollegium,  s.  A. 
Kommandør  af  Danebrog  og  1810  Deputeret  i  det  danske  General- 
Kommissariatskollegium,  hvorunder  Feltkommissariatet  henlagdes  for 
derefter  strax  atter  at  udskilles  og  gaa  ind  under  Generalkvarter- 
mesterstaben  under  Navn  af  Bureau  for  den  danske  Armés  For- 
plejning. Denne  Foranstaltning,  hvortil  de  intimere  Grunde  ikke 
kjendes,  var  en  Antydning  af,  at  H.s  Rolle  i  Danmark  var  ud- 
spillet, og  virkelig  begik  man  den  Fejl  at  lade  denne  finansiel- 
administrative Kapacitet,  man  *saa  haardelig  kunde  have  behov, 
vende  tilbage  til  Norge.  Han  betragtedes  her,  hvor  han  efter 
Prins  Frederik  af  Hessens  Udsagn  ikke  ventedes  med  Glæde,  og 
hvor  mange  talte  ondt  om  ham,  som  værende  falden  i  Unaade, 
og  af  et  karakteristisk  Brev  fra  ham  til  Frederik  VI,  i  hvilket  han 
i  Begyndelsen  af  181 1  takker  for  sin  Udnævnelse  til  Storkors  af 
Danebrog,  skjønner  man  ogsaa,   at  han  i  sit  inderste  tager  sig  sin 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  Fred.  Gottschakk,  lyn 

Tilbagesendelse  nær.  Han  glæder  sig  imidlertid  ved,  at  den  ham 
c  nu  overgaaede  Stjærneglans  har  for  al  Verden  tilintetgjort  alle 
Fortolkninger »,  og  han  lover  Kongen,  at  han  skal  « opofre  sine 
sidste  Kræfter  i  sin  dyrebareste  Monarks  pligtforbindende  Tjeneste*. 
Dette  Løfte  holdt  han  dog  kmi  til  Dels.  Han  arbejdede  vel  nok 
i  de  nærmeste  Aar  med  sin  sædvanlige  Duelighed  og  fik,  da  Prins 
Christian  Frederik  i  1813  overtog  Statholderposten  og  i  1814  Regent- 
skabet i  Norge,  med  Titel  af  Generalintendant  en  altovervejende 
Indflydelse  paa  Prinsens  Handlinger,  men  det  menes  ikke  i  nogen 
heldig  Retning,  og  Prinsens  danske  Omgivelser  vare  endog  tilbøje- 
lige til  at  tro,  dog  næppe  med  skjellig  Grund,  at  han  spillede 
under  Dække  med  Svenskerne.  Christian  Frederik  udnævnte  ham 
under  sit  kortvarige  Kongedømme  til  Generallieutenant,  Statsraad 
og  Overhofmarskal.  Ved  hans  Abdikation  sluttede  H.  sig  virkelig 
til  Svenskerne  og  blev  derefter  strøgen  af  den  danske  Hærs  Lister. 
1817  tog  han  Afsked  fra  sin  militære  Tjeneste,  efter  at  han  Aaret 
forinden  var  bleven  frifunden  af  en  af  Stortinget  nedsat  Rigsret.  — 
H.  ægtede  23.  Sept.  1783  Cathrine  Oldenburg  (f.  1765  f  1843),  Datter 
af  Generalmajor  AdanCi  Christopher  O.  (f.  1736  f  1803)  og  Marie  f. 
Schøller  (f.  1741  f  1770).     Han  døde  i  Christiania  6.  Juli  1825. 

Thaanip,  Fædrenelandsk  Nekrolog  1821 — 26.  Meddelelser  f.  Krigsarki- 
verne  I—V.  5.  A.  Sørensen. 

Haxthausen,  Frederik  Julius,  1772 — 1834,  Officer,  født 
18.  Juni  1772  i  Husum,  er  en  Søn  af  Kammerherre,  Oberst  af 
KavaUeriet  Arnold  Frederik  Ludvig  H.  (f.  1738  f  1813)  og  Vibeke 
f.  Adeler  (f.  1742  f  1786).  H.  fik  i  sit  15.  Aar  Udnævnelse  som 
Sekondlieutenant  i  Artillerikorpset  og  gjennemgik  derefter  Artilleri- 
kadetinstituttet,  hvQr  han  gjorde  sig  ualmindelig  afholdt  blandt 
Lærere  som  Kammerater  ved  sin  Flid,  Elskværdighed  og  smukke 
Optræden.  1791  avancerede  han  til  Premierlieutenant,  1800  til  Kapi- 
tajn  i  Artillerikorpset,  men  i  1805  udtraadte  han  af  den  aktive  Hær, 
rimeligvis  under  Paavirkning  af  sin  ovennævnte  Farbroder  Frederik 
Gottschalck  H.,  Chef  for  Feltkommissariatet,  hvem  han  alt  1803  under 
Troppesamlingen  ved  Rensborg  havde  gaaet  til  Haande  som  « Ad- 
junkts, og  blev  ansat  som  Sø-  og  Landkrigskommissær  i  i.  jyske 
Distrikt.  Han  vedblev  i  denne  Stilling  at  fungere  som  Adjunkt 
hos  Onkelen  under  Troppekoncentrationen  i  Holsten  1805 — 7,  indtil 
han  i  Slutningen  af  sidstnævnte  Aar,  da  største  Delen  af  Hæren 
droges   over   til   Sjælland,    blev  selvstændig  Chef  for  den   Del  af 


Digitized  by  VjOOQIC 


l8o  Haxthausen,  Fred,  Jul. 

Feltkommissariatet,  der  forblev  i  Holsten.  1808  udnævntes  han  til 
Generalkrigskommissær,  og  der  blev  tillige  givet  ham  Sæde  i  Ge- 
neral-KommissariatskoUegiet,  hvortil  han  nu  for  Resten  af  sit  Liv 
blev  knyttet,  og  hvor  han  efterhaanden  rykkede  op  fra  yngst  til 
2.  militær  Deputeret,  fra  1814  med  Obersts,  fra  183 1  med  General- 
majors Titel.  1812  udnævntes  han  til  Kammerherre,  1828  til  Kom- 
mandør af  Danebrog  og  s.  A.  til  de  kgl.  Ordners  Viceceremoni- 
mester,  1833  til  Ordensskatmester.  Han  var  tillige  Direktør  for 
den  militære  Manege.  —  H.  blev  8.  Avg.  1800  gift  med  Anna 
Beate  Baronesse  Holck  (f.  4.  Sept.  1773  f  16.  Marts  1842),  Datter 
af  Christian  Frederik  Baron  H.  til  Holckenhavn.  Han  døde  plud- 
selig uden  forudgaaende  Sygdom  i  Kjøbenhavn  4.  Nov.  1834,  efter- 
ladende sig  et  smukt  Eftermæle  som  en  sjælden  elskværdig,  brav 
og  rettænkende  Personlighed. 

Øst,  Materialier  t.  et  dansk  biogr.-lit.  Lex.  Sp.  638  i.        S,  A,  Sørensen, 

Haxthausen^  Gregers  Christian  Greve,  1732 — 1802,  Stats- 
minister, blev  født  i  Kjøbenhavn  i.  Febr.  1732  (eller  1733)  og  var 
en  Broder  til  ovennævnte  Generallieutenant  Clemens  Aug.  H.  (f  1793). 
Allerede  i  sit  6.  Aar  fik  han  den  bekjendte  C.  C.  Gartner,  senere 
Professor  i  Brunsvig,  til  Hovmester  og  undervistes  siden  i  Gymna- 
siet i  Altona  og  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  blev  Student  1748;  siden 
studerede  han  ved  Sorø  Akademi  og  ved  Universitetet  i  Leipzig. 
1752 — 55  foretog  han  en  større  Udenlandsrejse  til  Holland,  England 
og  Frankrig  og  vendte  derefter  tilbage  til  Kjøbenhavn.  Han  gjorde 
her  Tjeneste  som  Kammerjunker,  hvilket  han  allerede  var  bleven 
i749»  og  deltog  i  tyske  Kancellis  Sessioner,  indtil  han  i  Nov.  1757 
udnævntes  til  Envoyé  extraordinaire  ved  det  kongl.  polske  og  kur- 
fyrstelig sachsiske  Hof.  I  Begyndelsen  af  1758  udnævntes  han  til 
Kammerherre  og  afrejste  kort  efter  til  sin  Post.  1760  fik  han  Ordre 
til  at  gaa  til  St.  Petersborg  for  at  afløse  Osten,  der  var  kommen 
til  at  staa  paa  en  meget  spændt  Fod  med  Tronfølgeren  (Peter  III). 
H.  repræsenterede  Danmark  ved  det  russiske  Hof  i  de  kritiske  Aar 
1761 — 63,  fra  1762  med  Karakter  af  Ministre  plénipotentiaire.  Som 
Diplomat  var  H.  næppe  betydelig,  men  der  var  heller  ikke  noget 
at  udrette  under  de  daværende  Omstændigheder  i  Rusland;  det 
gjaldt  kun  om  at  have  en  Repræsentant,  der  ikke  personlig  irri- 
terede Kejseren  og  ikke  var  for  nøje  lieret  med  noget  af  de  kæm- 
pende Partier.     Da  Peter  III  var  styrtet,    og  der  igjen  blev  Haab 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  Greg.  Chr,  igi 

om  en  Udjævning  ad  diplomatisk  Vej  af  det  gottorpske  Spørgsmaal, 
afløstes  H.  af  Osten. 

Efter  Hjemkomsten  blev  H.  1763  Deputeret  i  Admiralitets-  og 
Generalkommissariatskollegiet  og  1766  i.  Civildeputeret  i  General- 
kommissariatet for  Søetaten,  s.  A.  Ridder  af  Danebrog  og  af  T union 
parfaite,  1768  Gehejmeraad.  1770  blev  han  i.  Deputeret  i  det  kom- 
binerede Admiralitets-  og  Generalkommissariatskollegium.  Under 
Struensees  Styrelse  brugtes  H.  meget,  han  blev  Medlem  af  Gehejme- 
konferencekommissionen  og  fik  tillige  med  Etatsraad  Willebrandt 
Befaling  til  at  gjøre  Forslag  til  en  ny  og  forbedret  Indretning  af 
Søetatens  Styrelse.  Han  blev  selv  i.  Deputeret  i  det  omordnede 
Admiralitets-  og  Kommissariatskollegium  177 1.  Efter  Struensees 
Fald  afskedigedes  han  fra  sine  Embeder  i  Kjøbenhavn  og  blev 
Amtmand  over  Flensborg  og  Bredsted  Amter.  1774  blev  han  Ge- 
hejmftkonferensraad,  1783  Ridder  af  Elefanten,  1784  Amtmand  over 
Ringsted  og  Sorø  Amter  samt  Overhofmester  for  Sorø  Akademi  og 
1787  Stiftamtmand  i  Sjællands  Stift  og  Amtmand  over  Færøerne, 
hvilken  Stilling  han  beklædte  til  1790.  Allerede  1784  havde  Schack- 
Rathlou  foreslaaet  H.  som  Medlem  af  det  nye  Statsraad,  men 
Kronprinsen  vilde  ikke  gaa  ind  derpaa.  Da  Schack-Rathlou  og 
Rosenkrantz  vare  traadte  ud  af  Statsraadet  i  1788,  og  Stampe 
døde  1789,  fandt  man  det  nødvendigt  paa  ny  at  faa  det  danske 
Parti  repræsenteret  i  Regeringen,  og  28.  Nov.  1789  udnævntes  H. 
og  Jørgen  Erik  Skeel  til  Statsministre,  efter  H.s  eget  Udsagn, 
fordi  de  tilfældigvis  vare  fødte  danske.  I  1795  ^^^^  ^*  tillige  Præ- 
sident i  vestindisk-guineisk  Rente-  og  Generaltoldkammer  og  Medlem 
af  Direktionen  for  Postpensionskassen,  men  afskedigedes  allerede 
samme  Aar  fra  alle  sine  Embeder.     Han  døde  10.  Juli  1802. 

H.  skildres  som  en  meget  pligtopfyldende  Embedsmand  og  en 
i  alle  Henseender  hæderlig  og  ridderlig  Karakter,  men  nogen  større 
Betydning  som  Statsmand  har  han  ikke  haft.  Han  var  en  Mand 
med  betydelig  Dannelse  og  mange  litterære  Interesser.  Han  efter- 
lod sig  et  ikke  ringe  Bibliothek,  væsentlig  historiske  Skrifter  ved- 
rørende polske  og  russiske  Forhold,  som  han  havde  samlet  paa  sine 
Gesandtskabsrejser;  det  kom  efter  hans  Død  ved  Kjøb  til  det  store 
kgl.  Bibliothek.  —  Han  var  2  Gange  gift:  i.  (1758)  med  Louise  Char- 
lotte f.  v.  d.  Osten  (f.  10.  Okt.  1735  t  5-  J"^  '7^^)*  Datter  af  Gehejme- 
konferensraad  Wilh.  Aug.  v.  d.  O.,  og  2.  (1767)  med  Anna  Elisabeth  f. 
Juul  (f.  15.  Dec.  1750  t  10.  April  1813),  Datter  af  Ove  J.  til  Ravnholt. 

O.  H.  Moller,  Nachr.  von  dem  Geschlecht  derer  v.  Haxthausen.  X.  Laursen, 


Digitized  by  VjOOQ IC 


1 82  Haxthausen,  Gustafva  Charlotta  MSrta  Aurora. 

Haxthausen^  Gustafva  Charlotta  Mftrta  Aurora,  1830 — 88, 
Forfatterinde,  er  født  15.  Avg.  1830  i  Vestergøtland  af  Forældrene 
Landshøvding ,  Statsraad,  Generaltolddirektør  Carl  Henrik  Friherre 
Gyllenhaal  og  Beata  Aurora  f.  af  Nordin.  Efter  Faderens  Død  i 
1857  overtog  Aurora  G.  Pladsen  som  Hoffrøken  hos  Kronprinsesse 
Lovisa,  i  hvilken  Stilling  hun  forblev,  da  Prinsessen  besteg  Tronen, 
ja,  lige  indtil  dennes  Død  187 1.  Ved  sin  rige  Begavelse,  sin  aldrig 
saarende  eller  bitre  Kvikhed  og  Vittighed,  sin  sprudlende  Aand 
og  fine  Kvindelighed  glimrede  hun  ved  Hove,  samlede  altid  Be- 
undrere om  sig  og  erhvervede  sig  sin  Dronnings  sande  Venskab. 
20.  Marts  1873  ægtede  hun  den  danske  legationssekretær  i  Stock- 
holm, Kammerherre  Fred.  Ferd.  Haxthausen  (f.  5.  Febr.  1823  f  25.  Dec. 
1888).  I  15  Aar  levede  dette  barnløse  Ægtepar  meget  lykkelig 
sammen,  og  i  deres  Hus  forstod  hun  at  samle  en  stor  og  inter- 
essant Kreds.  Under  alt  dette  var  hun  dog  legemlig  svag**  men 
hendes  gjennemgribende  Religiøsitet  gav  hende  til  det  sidste  Styrke 
i  Lidelsen.  7.  Febr.  1888  døde  hun  i  Stockholm.  Hendes  Mand 
havde  i  sin  Ungdom  mistet  sin  forlovede,  Klara  Kuhlmann;  under 
dette  Forfatterindemærke  udgav  Fru  H.  1883 — 84  «Från  svenska 
hem»,  1 — II.  I  disse  Novellesamlinger  skildrer  hun  sine  egne  Barn- 
domsminder. Hun  improviserede  pikante  og  træffende  Vers;  men 
hendes  musikalske  Evne  turde  dog  have  været  hendes  Hovedstyrke. 
Den  Lethed,  den  geniale  og  opfindelsesrige  Fantasi,  hvormed  hun 
paa  Klaveret  fremtryllede  Følelser,  Stemninger  og  Tildragelser  af 
sit  eget  eller  andres  Liv,  var  højst  overraskende.  Andre  maatte 
hjælpe  hende  med  at  nedskrive  hendes  Kompositioner,  af  hvilke 
mange  ere  gaaede  tabt.  Til  den  danske  Kronprins  Frederiks  Bryl- 
lup komponerede  hun  en  Festpolonaise,  som  endnu  ofte  bruges  ved 
festlige  Lejligheder  i  Sverige,  og  senere  en  kraftfuld  Marche,  som 
tit  udføres  ved  den  svenske  Rigsdags  Aabningsfest.  Hun  var  en 
af  sin  Samtids  mest  begavede  Kvinder  i  Sverige. 

Idun  9.  Marts  1888.  Nic,  Bøgh, 

Haxthausen,  Henrich  Christian  Baron,  f.  1831,  Officer.  H. 
er  født  4.  Maj  183 1  paa  Høvergaard  ved  Aarhus,  og  hans  Forældre 
vare  Postmester,  Premierlieutenant  Johan  Christian  Baron  H.  (f.  1799 
t  1866)  og  Elisa  Marie  Friborg  f.  Schytte  (f.  1801  f  1878).  Fra 
1844 — ^49  var  han  Landkadet  og  blev  Sekondlieutenant  sidstnævnte 
Aar  ved  3.  Jægerkorps  med  Aldersorden  fra  1848,  hvornæst  han  i 
1850  deltog  i  Slaget  ved  Isted   og  i'  Fægtningen  ved  Mysunde.     I 


Digitized  by  VjOOQIC 


Haxthausen,  ffetfr.  Chr,  ig^ 

1854  kom  han  til  Tjeneste  ved  i.  Jægerkorps,  hvorved  han  blev 
Premierlieutenant  1858,  og  i  1859  paa  den  kgl.  militære  Højskole, 
hvis  Stabsafdeling  han  gjennemgik,  hvorefter  han  uddannedes  videre 
ved  de  andre  Vaaben.  Mobiliseringen  1863  fremkaldte  en  Afbry- 
delse heri,  og  H.  ansattes  som  Adjudant  ved  5.  Brigade,  i  hvilken 
Stilling  han  deltog  i  Forsvaret  af  Danevirke  og  af  Dybbølstillingen, 
særlig  i  Fægtningerne  17.  og  28.  Marts.  Fra  April  blev  H.  Kom- 
pagnikommandør ved  7.  Regiment,  ansattes  i  1865  ved  Generalstaben 
og  kort  Tid  efter  som  Adjudant  hos  Krigsministeren,  indtil  han  ved 
Gjennemførelsen  af  Hærloven  af  1867  blev  Kapitajn  ved  4.  Bataillon. 
Det  følgende  Aar  udnævntes  han  til  Lærer  i  Krigskunst  ved  den 
nye  Officersskole,  efter  at  han  allerede  fra  1866  havde  været  Lærer 
i  Taktik  i  Højskolens  joigste  Afdeling.  Denne  Lærervirksomhed 
var  særdeles  frugtbringende,  thi  faa  forstode  saaledes  som  han  at 
vække  Elevernes  Interesse  for  og  Forstaaelse  af  Vaabenartemes 
Taktik.  H.  var  ogsaa  Sekretær  i  den  Kommission,  som  i  1866 
blev  nedsat  for  at  udarbejde  et  Felttjenestereglement  for  Fodfolket, 
hvilket  udkom  1868,  ligesom  han  ogsaa  har  skrevet  flere  taktiske 
Afhandlinger,  bl.  a.  i  « Tidsskrift  for  Krigsvæsen »,  hvis  Redaktør 
han  var  fra  1868 — 69.  Senere  blev  han  en  af  Medstifterne  af  «det 
krigsvidenskabelige  Selskab ».  Da  H.  1870  blev  Skoleofficer  ved 
Officersskolen,  opgav  han  ældste  Klasse,  i  1876  sluttede  han  Virk- 
somheden i  næstældste  Klasse,  og  i  1878  afgik  han  fra  Skolen  som 
Kompagnichef  ved  15.  Bataillon.  I  1880  blev  H.  Oberstlieutenant 
og  Chef  for  21.  Bataillon,  i  1888  Chef  for  10.  Regiment  i  Aalborg. 
H.,  som  19.  April  1861  ægteviedes  til  Thora  Emilie  Birch 
(f.  23.  Marts  1837),  Datter  af  Arkitekt  Emil  Frederik  Alexander  B., 
har  taget  en  ikke  ringe  Del  i  den  saakaldte  Forsvarsbevægelse. 
Allerede  i  1873  ved  Valghandlingen  paa  Frederiksberg  opfordrede 
han  Kredsens  Folketingskandidat,  daværende  Kultusminister  Hall, 
til  at  sætte  Forsvarsspørgsmaalet  paa  sit  Valgprogram,  og  dernæst 
skrev  han  en  Del  Artikler,  navnlig  i  « Berlingske  Tidende*,  i 
samme  Sag,  medens  han  i  1881  virksomt  opfordrede  Kammerater 
til  ved  Foredrag  at  oplyse  Befolkningen  om  Forsvarets  Nytte  og 
ogsaa  selv  holdt  saadanne.  F,  N,  Nieuwenhtds, 

Haxthausen^  Johan  Diderik,  1652 — 1703,  Officer,  Broder  til 
ovennævnte  Anton  Wolf  H.,  var  født  29.  Jan.  1652  paa  Petershagen 
i  Bispedømmet  Minden.  Han  kom  ung  i  dansk  Tjeneste,  var  ved 
Begyndelsen  af  den  skaanske  Fejde  Kapitajn  ved  Bauditz*  Regiment, 


Digitized  by  VjOOQIC 


184  Haxthausmt  Joh,  Did, 

kom  kort  efter  til  Fodgarden,  blev  1677  Major  ved  Dronningens 
Livregiment  og  1678  Oberstlieutenant.  Da  det  sidste  Regiment  til 
det  Korps,  der  1689  overlodes  Kong  Vilhelm  III  af  England,  afgav 
en  Bataillon,  blev  H.  sat  i  Spidsen  for  denne  som  Oberst  og  var 
nu  med  i  de  8  Aars  Felttog  i  Irland  og  Nederlandene.  Han  blev 
1693  engelsk,  Aaret  efter  dansk  Brigader  og  ved  Hjemkomsten  1698 
Chef  for  hele  Regimentet.  Han  førte  saa  dette  under  det  korte  Felt- 
tog i  Holsten  1700  og  gik  samme  Efteraar  med  den  ene  Bataillon 
til  Sachsen,  hvomæst  han  ved  det  Korps,  som  under  Chr.  Gylden- 
løve (VI,  335)  sendtes  til  Italien  i  Kejserens  Tjeneste,  blev  ansat 
som  Generalmajor  over  Infanteriet  og  Chef  for  Bataillonen  Prins 
Carl.  I  det  blodige  Slag  ved  Luzzara  15.  Avg.  1702  deltog  han 
med  Udmærkelse,  skjønt  han  paa  Grund  af  Sygdom  havde  maattet 
lade  sig  løfte  op  paa  Hesten.  Da  kort  efter  Gyldenløve  drog  hjem, 
fik  H.  Kommandoen  over  Korpset,  som  han  beholdt  under  hele 
næste  Aars  Felttog,  efter  at  han  om  Foraaret  havde  iværksat  en 
Reduktion,  hvorved  Korpset  i  Henhold  til  den  afsluttede  Traktat 
blev  sat  paa  samme  Fod  som  de  kejserlige  Tropper;  hans  Bataillon 
indlemmedes  i  Korpsets  2.  Regiment,  hvis  Chef  han  nu  blev.  Om 
Efteraaret  maatte  han  afgive  Kommandoen  over  Korpset  til  General- 
lieutenant  A.  F.  Trampe,  der  førte  det  til  Ungarn.  Paa  Vejen  afgik 
H.  21.  Dec.  1703  uventet  ved  Døden  af  Lungebetændelse  i  den 
lille  tyrolske  By  Imst. 

H.  var  i  alle  Henseender  en  duelig  og  samvittighedsfuld  General 
og  vandt  Anerkjendelse  som  saadan  af  de  kejserlige  Overgeneraler 
Prins  Eugen  og  Starhemberg.  Ogsaa  Trampe  omtaler  ham  som 
«en  i  Haandværket  fuldkommen  Officer ».  Særlig  var  han  bekjendt 
for  sin  urokkelige  Ro  i  Slagtummelen,  og  hans  staaende  Tilraab  til 
Soldaterne:  « Sutjes,  sutjes,  meine  Kinder!  immer  geschlossen  ein- 
gedrungenU  gik  længe  fra  Mund  til  Mund  som  Kvintessensen  af 
Datidens  Fodfolkstaktik.  —  Da  han  var  ugift,  gik  hans  kurkølnske 
Len  Eisbom  over  til  hans  Brodersøn  Chr.  Fr.  Greve  H.  (s.  ovfr.); 
hans  Tilgodehavende  fra  kejserlig  Tjeneste  var  endnu  30  Aar  efter 
hans  Død  ikke  fuldt  udbetalt  hans  Arvinger. 

O.  H.  Moller,  Nachr.  von  dem  Geschlecht  derer  v.  Haxthausen.  Danmarks 
Adels  Aarbog  1887,  S.  180.  Jf,  W,  Harbou. 

de  la  Haye,  Jean,  — 1676,  Officer.  En  Abraham  de  la  H. 
var  under  Christian  IV  Ingeniør  og  Voldmester  ved  Kjøbenhavns 
Fæstning  og  er  vel  Fader  til  J.  de  la  H.,  hvem  vi  under  Kjøben- 


Digitized  by  VjOOQIC 


de  la  Haye^  Jean.  185 

havns  Belejring  1659  træffe  som  Kapitajn  ved  det  nyoprettede 
Livregiment  (Fodgarden).  Efter  i  et  Aars  Tid  at  have  fungeret 
som  Kommandant  paa  Christianshavn  blev  han  o.  1666  Major  og 
1675  Oberstlieutenant  i  Livregimentet  og  tog  med  dette  ærefuld 
Del  i  Wismars  Erobring  i  Dec.  s.  A.  Da  Krigen  1676  førtes  over 
til  Skaane,  var  la  H.  med  som  Oberst  for  2.  sjællandske  National- 
regiment til  Fods  (forhen  v.  d.  Ostens).  Natten  til  11.  Juli  havde 
han  Vagt  i  Løbegravene  uden  for  Landskrone,  da  de  belejrede 
forsøgte  et  Udfald;  la  H.  afslog  dette  og  trængte  ind  i  Fæstningen 
sammen  med  de  flygtende  Fjender,  som  trak  sig  tilbage  til  Cita- 
dellet. Dettes  Overgivelse  var  nu  kun  et  Tidsspørgsmaal,  men  den 
tapre  Oberst  betalte  Fæstningens  Indtagelse  med  sit  Liv.  la  H. 
havde  1659  ægtet  Maren  (Bruun),  Datter  af  den  bekjendte  Kjøb- 
mand  og  Borgmester  paa  Christianshavn  Jacob  Madsen. 

Han  maa  ikke  forvexles  med  Johan  Heye  «til  Bosteb  (f.  1639 
t  1678"),  der  udmærkede  sig  ved  den  ulykkelige  Affære  paa  Rygen 
8.  Jan.   1678  og  s.  A.  adledes. 

Personalhist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  Løvenskiold,  Efterretn.  om  den  kgl.  Liv- 
garde til  Fods,  passim.  J£^   ly,  Jfarbou, 

Hecklauer,  Johannes,  1596 — 1652,  Musiker  og  Arkitekt,  var 
født  i  Nordhausen  i  Thiiringen.  Allerede  1619  opholdt  denne 
alsidige  Mand,  der  fra  Hjemmet  maa  have  medbragt  betydelige 
Kundskaber  i  to  saa  forskjellige  Fag  som  Musikken  og  Bygnings- 
kunsten, sig  i  Danmark,  beskæftiget  med  at  bygge  et  Sangværk  til 
Frederiksborg  Kirke.  Aaret  efter  faar  han  Bestalling  som  Organist 
og  Musikus  paa  Gottorp.  Senere  blev  han  ogsaa  Gehejmekammer- 
tjener  hos  Hertugen.  Som  saadan  nævnes  han  1633 — 4^»  kaldes  1635 
Bygningsinspektør  og  1645  Amtsinspektør  over  Gottorp  Amt.  I  sidst- 
nævnte Egenskab  forestod  han  talrige  vigtige  Byggeforetagender, 
senest  Opførelsen  af  Husums  østre  Port,  hvis  Fuldendelse  han  dog 
ikke  oplevede.  H.  døde  13.  Avg.  1652,  56  Aar  gammel,  og  bisattes 
i  Domkirken  i  Slesvig.  Hans  Hustru  var  Sophia  Lælius  (f.  1600 
t  17.  April  1654),  Datter  af  gottorpsk  Kansler  Lauritz  L.  H.  stod 
i  høj  Gunst  hos  Hertug  Frederik  lU,  han  skal  endog  en  lid  lang 
have  rivaliseret  med  den  senere  saa  mægtige  Kansler  Kielman, 
der  1636  traadte  i  Hertugens  Tjeneste.  H.  erhvervede  sig  en  be- 
tydelig Formue,  og  hans  Døtre  gjorde  gode  Partier.  I  Følge  Ra- 
chels Beretning  bestod  der  omkring  1675  ved  det  gottorpske  Hof  et 
saakaldt  Hecklauersk  Parti,   i  Spidsen  for  hvilket  H.s  Svigersønner 


Digitized  by  VjOOQIC 


l86  Hecklauer,  Johs, 

Andreas  Cramer  (IV,  99)  og  Generalmajor  Hans  Walter  stode,  og 
som  i  Modsætning  til  det  Kielmanske  Parti,  der  væsentlig  varetog 
Sveriges  Interesser,  nærede  danske  Sympathier. 

Thottske  Saml,  Fol.,  Nr.  1229.  R.  Haupt,  Bau-  u.  Kunstdenkmåler  der 
Provinz  Schleswig-Holstcin  III,  42.  Archiv  f.  Staats-  u.  Kirchengesch.  der  Her- 
zogth.  III,   103.  Lotus  Bobé, 

Heckscher,  Isidor,  f.  1848,  Retskyndig.  Han  er  Søn  af 
Marcus  H.,  Kjøbmand  i  Aalborg,  senere  Grosserer  og  Vexelmægler 
1  Kjøbenhavn,  og  dennes  første  Hustru,  Bertha  f.  Lipmann  fra  Al- 
tona,  og  fødtes  i  Aalborg  2.  Nov.  1848.  Han  blev  Student  1866, 
tog  den  fuldstændige  juridiske  Examen  1872,  blev  kort  efter  Volon- 
tær  i  Justitsministeriet  og  arbejdede  samtidig  som  Fuldmægtig  hos 
en  Overretssagfører.  I  1874  erholdt  han  Permission  fra  Justitsmini- 
steriet og  tog  Ansættelse  som  Fuldmægtig  hos  en  Sagfører  i  Ny- 
kjøbing  paa  Falster.  I  1875  overtog  han  en  overordnet  Plads  ved 
en  Bankierforretning  i  Stockholm  og  har  siden  været  bosat  der,  fra 
1884  som  Sekretær  og  Kontorchef  ved  Industri-Kredit-Aktiebolaget 
i  Stockholm.  28.  Dec.  1878  ægtede  han  Rosa  Meyer  fra  Stockholm. 
—  Foruden  mindre  Arbejder  i  Tidsskrifter,  af  hvilke  fremhæves 
«0m  Anvisningen  som  Retsinstitut*  i  «Tidsskr.  f.  Retsvidenskab »  II, 
har  H.  skrevet:  « Kreditsalget  og  Sælgerens  Standsningsret »,  for 
hvilken  Afhandling  han  i  1885  erhvervede  den  juridiske  Doktorgrad 
ved  Kjøbenhavns  Universitet.  I  begge  de  nævnte  Arbejder  har  H. 
godt  forstaaet  at  gjøre  sine  praktiske  Erfaringer  fra  Handelsforhold 
frugtbringende  for  Retsvidenskaben,  navnlig  indeholder  det  sidst- 
nævnte Arbejde  fortrinlige  Bidrag  til  Bestemmelsen  af  Kreditsalgets 
Begreb.  For  den  som  Bilag  i  « Forhandlingerne  paa  det  7.  nor- 
diske Juristmøde*  meddelte  Afhandling  om  Spekulationsforretninger 
og  deres  Bedømmelse  fra  Retsordenens  Standpunkt  høstede  han 
fortjent  Paaskjønnelse. 

Universitetsprogr.  til  Reformationsfesten  1886.  Jul.  Lassen, 

Hedegaard,  Christian  Ditiev,  1700 — 81,  Retskyndig,  Søn  af 
Funktionær  ved  Admiralitetet  Andreas  H.  og  Hustru  Anne  Christens- 
datter,  fødtes  i  Kjøbenhavn  3.  Jan.  1700.  Han  deponerede  allerede 
17 14.  Efter  Faderens  Ønske  skulde  han  være  Præst  og  tog  ogsaa 
i  sit  17.  Aar  theologisk  Examen,  men  følte  sig  ikke  duelig  og 
værdig  til  præstelig  Virksomhed.  Da  Faderen  kort  efter  døde, 
slog  han  sig  paa  Medicinen,  men  ogsaa  under  dette  Studium  paa- 
kom  der  ham  saa  mange  Tvivl  og  Vanskeligheder,  at  han  —  tillige 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hedegaard,  Chr,  DitL  187 

paa  Grund  af  økonomiske  Forhold  —  opgav  Tanken  om  at  blive 
Læge.  Da  frembød  der  sig  Lejlighed  for  ham  til  at  komme  til 
Udlandet.  Ved  Universiteterne  i  Halle  og  Jena  fik  han  « først 
Smag  paa  den  saakaldte  Wolfiske  Filosofi  og  efter  den  paa  Jura» 
og  lagde  sig  navnlig  efter  juridiske  Studier.  Efter  Hjemkomsten 
17 19  mærkede  han  imidlertid,  hvor  ukyndig  han  endnu  var  i  dansk 
Ret,  og  søgte  ved  Studier  paa  egen  Haand  at  raade  Bod  herpaa. 
Samtidig  blev  han  antagen  som  Volontær  ved  Krigskancelliet.  I 
1723  blev  han  Mønsterskriver  ved  Indrulleringen  i  det  holstenske 
og  kom  1726  tilbage  til  Kjøbenhavn  med  Pension;  1728 — ^31  var 
han  Medlem  af  Inkvisitionskommissionen  ved  Kjøbenhavns  Toldbod. 
Sidstnævnte  Aar  udnævntes  han  til  Birkedommer  ved  Rytterdistriktet 
i  F)m,  1746  tillige  til  Birkeskriver.  I  1742  erholdt  han  den  juridiske 
Doktorgrad  for  Afhandlingen:  «De  eo,  qvod  contradictorium  videtur 
in  jure  danico».  1767  er  der  udfærdiget  Bestalling  for  ham  som 
Højesteretsadvokat  til  at  betjene  Folk  ved  Landstinget  uden  for  sin 
Jurisdiktion.  1734  udnævntes  han  til  Krigsraad,  og  han  var  korre- 
sponderende Medlem  af  Landhusholdningsselskabet.  Han  var  gift 
I.  med  Else  Pedersdatter  Wichmann,  f.  Deichmann,  Datter  af  Dr. 
med.  P.  D.,  2.  med  Johanne  Marie  f.  Kryssing,  Datter  af  Præsten 
Peder  Olufsen  K.  i  Odense  og  Else  f.  Brøchner.  I  1769  erholdt 
han,  der  allerede  i  længere  Tid  havde  følt  og  udtalt  sig  om  Van- 
skelighederne ved  en  Underdommers  Stilling  over  for  de  overordnede 
Retter  og  lidt  under  Embedsforretningernes  Besværligheder,  efter 
Ansøgning  paa  Grund  af  Alder  sin  Afsked.  Ved  Afskedigelsen  til- 
stodes der  ham,  i  Anledning  af  hans  « lange  og  tro  Tjeneste  samt 
udvist  Flittighed  med  de  adskillige  af  ham  i  Trykken  udgivne 
Skrifter »,  en  aarlig  Pension  af  400  Rdl. 

Hidtil  havde  man  kun  hørt  godt  om  H.  Men  kort  efter  hans 
Afsked  afsagde  Højesteret  1770  en  Dom,  der  vel  var  egnet  til  at 
nedbryde  det  gode  Omdømme,  H.  havde  erhvervet  sig,  og  som  i 
høj  Grad  har  pint  ham.  Sagen  forholdt  sig  saaledes,  at  H.  paa  2 
Vidners  Udsagn  havde  dømt  en  Husmand  til  at  hensættes  i  Fængsel 
for  Trusler.  For  Højesteret  oplystes  det,  at  Vidnerne  vare  falske, 
og  H.  blev  dømt  til  at  betale  Mulkten  pro  meliori  informatione  samt 
til  efor  hans  i  denne  Sag  brugte  partiske  og  uretvise  Forhold*  at 
betale  en  Bøde  af  400  Rdl.  Nægtes  kan  det  nu  ikke,  at  H.  i  Sagen 
havde  brugt  en  uregelmæssig  summarisk  Fremgangsmaade,  saa  at 
han  efter  Datidens  Opfattelse  vel  havde  fortjent  Mulkten.  Men 
ligesom    det   under  Voteringen   i   Højesteret   end  ikke   antydes,    at 


Digitized  by  VjOOQIC 


l88  Hedegaard,   Chr,  DHL 

H.s  Fremgangsmaade  skulde  have  haft  egennyttige  Motiver,  synes 
der  ikke  at  have  foreligget  noget  som  helst  objektivt  Holdepunkt 
for  Højesterets  Antagelse  af  Partiskhed.  Sagen  og  dens  Udfald 
finder  sin  ganske  naturlige  Forklaring  paa  den  ene  Side  i  den 
nervøse  gamle  Mands  Frygt  for,  at  der  var  periculum  in  mora,  paa 
den  anden  Side  i  Højesterets  Tilbøjelighed  til  at  mistænke  Underrets- 
dommerne for  at  ville  begunstige  de  store  paa  de  smaas  Bekostning. 

Sine  sidste  Dage  henlevede  H.  under  flittig  litterær  Virksomhed 
i  Odense,  hvor  han  døde  13.  Juli  1781. 

H.  har  udfoldet  en  overordentiig  udstrakt  Virksomhed  som 
Skribent.  Saaledes  har  han,  væsentlig  i  Kommentarens  Form,  dog 
med  korte,  almindelige  Indledninger,  behandlet  hele  Danske  Lov 
med  Undtagelse  af  dennes  i.  Bog,  nemlig  i  « Forsøg  til  en  Traktat 
angaaende  den  danske  Kriminalret*  (6.  Bog)  (1760,  2.  Opl.  1773), 
cForsøg  til  en  Traktat  angaaende  den  danske  Soret»  (4.  Bog)  (177 1), 
«Kong  Christian  V's  danske  og  norske  Lovs  3.  Bog»  (1774),  «Den 
danske  Kirke-  eller  gejstlige  Ret»  (2.  Bog)  (1775)  ^8  «Kong  Chri- 
stian V's  danske  og  norske  Lovs  5.  Bog»  (1776).  Lovens  i.  Bog, 
der  jo  navnlig  handler  om  processuelle  Regler,  har  H.  derimod, 
«da  Formaliteterne  altid  have  været  mig  afskylige,  hvor  det  hin- 
drer Realiteten*,  overladt  til  «dem,  som  ere  større  Liebhavere  deraf 
end  jeg».  Han  indskrænkede  sig  for  denne  Del  af  Retssystemets 
Vedkommende  til  i  1769  at  udgive  Hojers  juridiske  Kollegium  med 
Rettelser  og  Tillæg.  Foruden  disse  Arbejder  findes  der  fra  H.s 
Haand  en  Mængde  mindre  Afhandlinger,  ogsaa  af  ikke -juridisk 
Indhold,  og  flere  af  disse  Dissertationer  opnaaede  2  Oplag.  I 
«Juridisk-praktiske  Anmærkninger  til  Danske  og  Norske  Lov»  (I — IV, 
1764 — 67)  og  i  « Fortsatte  j ur. -praktiske  Anmærkninger*  (I — II,  1780) 
omhandles  « adskillige  kuriøse  Tilfælde,  Spørgsmaal  og  Anmærk- 
ninger, som  enten  virkelig  ere  forefaldne  eller  ventelig  kunne  fore- 
falde saa  vel  i  som  uden  Rettergang*.  Dybere  gaaende  historiske 
eller  dogmatiske  Undersøgelser  indeholde  H.s  Værker  ikke,  og  hans 
Kommentarer  synes  i  det  hele  tarvelige.  Men  sikkert  har  han  dog 
i  fattige  Tider  virket  ikke  lidet  til  Lovkyndigheds  Fremme,  og 
navnlig  i  hans  « Anmærkninger*  findes  adskillige  gode  kritiske  Bi- 
drag til  Belysning  af  Lovgivning  og  Retstilstand  paa  Omraader,  hvor 
han  havdt  særlig  praktisk  Erfaring,  saaledes  f.  Ex.  Udtalelser  om 
Edens  Misbrug  i  ?Lettergang  og  om  Hustruens  Stilling  i  Ægteskabet. 

Nyerup,  Lit.  Lex>,Jurid.-med.-økon.  Tid.  1767,  Nr.  30  f.  Iris  og  Hebe 
1808.  I  og  III.  '  ^   ^  y^,  Lassen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hedegaard,  Joh.  Chr.  189 

Hedegaard,  Johan  Christian,  1762 — 1831,  Jurist,  Søn  af 
ovennævnte  Christian  Ditlev  H.  og  dennes  anden  Hustru,  fødtes  i 
Odense  21.  Febr.  1762.  I  1769  blev  han  Søkadet,  1775  suraumerær 
Kancellist  i  Generalitets-  og  KommissariatskoUegiets  Depechekontor. 
1779  blev  han  privat  inskriberet  ved  Kjøbenhavns  Universitet,  og 
178 1  tog  han  juridisk  Examen  for  ustuderede.  1785  udnævntes  han 
til  virkelig  Kancellist,  1789  til  Fuldmægtig  og  1805  ^il  Chef  for 
I.  Departements  Kontor  under  Generalitetet.  Samtidig  fratraadte 
han  Kjøbenhavns  Fattigvæsens  Politiret,  af  hvilken  han  havde  været 
Medlem  fra  1799.  1815  blev  han  virkelig  Etatsraad,  og  efter  An- 
søgning erholdt  han  1819  sin  Afsked  i  Naade  med  Vartpenge. 
16.  Dec.  1831  døde  han  i  Lyngby.  Han  var  gift  med  Bolette 
Katanowna  f.  Hoffmann  (f.  1760  f  1815),  Datter  af  Klædefabrikør 
Friedrich  H.  og  Maria  Dorothea  f.  Gasmann.  —  H.  « dyrkede  med 
Flid  Videnskaberne,  navnlig  de  skjønne».  Han  har  udgivet  en 
Mængde  Smaaskrifter,  Fortællinger,  Digte,  Lærebøger,  originale  og 
Oversættelser.  End  videre  har  han  udgivet  « Reskripter,  Resolu- 
tioner og  Kollegialbreve  vedrørende  den  danske  Krigsmagt  til  Lands 
fra  1801  til  1830*  (I — XIII,  1805 — 31)  og  « Samling  af  Forordninger, 
Plakater  og  Patenter  betræffende  Landmilitærvæsenet  fra  1670  til 
1823*  (I — III,  1807 — 25)  samt  Register  til  Rosenstand -Goiskes  og 
til  Dels  til  sin  egen  Reskriptsamling. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Jul,  Lassen. 

Hedemann,  Anton  Rudolph,  f.  1816,  Søofficer.  Hans  Fader 
var  Kapitajn  i  Marinen  Christoffer  Johan  Friederich  H.  (f.  23.  Avg. 
1786,  t  ^9'  Maj  1826  som  Chef  for  Briggen  «St.  Jan»  i  Puerto 
Cabello  og  bekjendt  ved  et  Digt  af  Baggesen,  hvori  denne  roser 
hans  Handlemaade  ved  Redningen  af  en  forulykket  engelsk  Skibs- 
besætning i  Atlanterhavet).  Hans  Moder  var  Frederica  Lovise  f. 
Hoyer  (f.  17.  Okt.  1789  j  11.  Marts  1830).  H.  er  født  10.  Okt. 
1816,  kom  paa  Søkadetakademiet  1832,  blev  Sekondlieutenant  1838, 
Premierlieutenant  1847,  Kapitajnlieutenant  1857,  Kapitajn  og  Kom- 
mandør 1868  og  afgik  paa  Grund  af  Alder  1881  med  Kontreadmi- 
rals Karakter.  —  Efter  et  Togt  til  Middelhavet  1838  og  2  Aars 
Ophold  i  Vestindien  1840 — 41  deltog  han  1845 — 47  i  Korvetten  « Gaia- 
theas»  Jordomsejling,  var  i  den  i.  slesvigske  Krig  ansat  1848  paa 
Hjuldamperen  « Gejser*,  1849  P^^  Korvetten  «Valkyrjen»  og  i  1850 
næstkommanderende  paa  Hjuldamperen  « Holger  Danske».  185 1 — 52 
førte  han  Dampskibet  « Slesvig*  og  1856 — 57  Dampskibet  «Ejderen» 


Digitized  by  VjOOQIC 


IQO  Hedemann,  Ant,  Rud, 

i  Postfart.  1859 — 61  var  han  Lærer  for  Søkadetteme  og  1862  næst- 
kommanderende i  Kadetfregatten  « Jylland*  paa  dens  Togt  til  Ver- 
densudstillingen i  London.  Fra  det  følgende  Aar  gjorde  H.  ad- 
skillige Togter  som  Chef  med  Marinens  Skibe,  saaledes  1863  med 
Dampskibet  « Gejser*,  1864  med  Korvetten  «Thor»,  1865  med  Kon- 
gens Dampskib  «Slesvig»,  1868  med  Kadetkorvetten  « Heimdal »  og 
187 1  med  Fregatten  «Jylland».  1872 — 80  var  han  Yachtkapitajn  hos 
Hs.  Maj.  Kongen.  Foruden  denne  Tjeneste  har  H.  1867  været 
Havnekapitajn  i  St.  Thomas.  I  Aaret  1876  udnævntes  han  til 
Kammerherre,  1878  til  Kommandør  af  Danebrog  (1881  af  i.  Grad). 
Tjenstgjørende  Kammerherre  blev  han  1881.  —  H.  var  gift  med 
Johanne  Thekla  Oda  Eugenie  f.  v.  Berenhorst  (f.  2.  Dec.  1838 
t  5.  Jan.  1890),  Datter  af  Gehejmeraad  v.  B.  i  Anhalt-Dessau. 

C.  With. 

Hedemann,  August  Ludvig  Georg,  1739 — 1813,  Officer,  er 
født  i  Celle  (døbt  19.  Jan.  1739).  Hans  Fader  var  Landdrost  i 
Btickeburg  Christian  Hartwig  v.  H.  til  Schwarmstedt  i  Hannover, 
Moderens  Navn  var  Eleonore  Sophie  Dorothea  f.  v.  d.  Wense. 
1754  blev  han  Komet  ved  holstenske  Rytterregiment,  1758  Premier- 
lieutenant,  1764  Ritmester,  1776  karakt.  Major,  1780  Sekond-  og 
1783  Premiermajor.  Ved  sin  Udnævnelse  til  Oberstlieutenant  1789 
blev  han  forsat  til  jyske  Dragonregiment,  1795  blev  han  Oberst, 
1803  Chef  for  Livregiment  lette  Dragoner,  og  s.  A.  udnævntes  han 
til  Generalmajor  med  Anciennitet  fra  1802.  H.,  der  1762  deltog  i 
Toget  til  Meklenborg,  roses  i  Konduitelisteme  af  1764  for  sit  gode 
Forhold,  sin  Aktivitet  og  sine  medfødte  militære  Anlæg.  Han  kom 
dog  aldrig  til  at  optræde  som  Fører  under  større  Forhold.  Han 
deltog  fra  1803 — 9  i  Sydgrænsens  Bevogtning  og  fremhæves  af 
General  Ewald  for  sin  Konduite  under  de  Sammenstød,  som  fandt 
Sted  i  Nov.  1806  med  Franskmændene,  der  ved  Lybeks  Erobring 
ikke  respekterede  Danmarks  Nevtralitet;  ved  denne  Lejlighed  førte 
han  en  kort  Tid  Avantgarden.  Aaret  efter  kommanderede  han  en 
Rytterbrigade,  og  i  1808  var  han  virksom  ved  Oprettelsen  af  de 
holstenske  annekterede  Batailloner.  1809  afskedigedes  han  paa 
Grund  af  Alder  og  Svagelighed  og  trak  sig  tilbage  til  Itzeho,  hvor 
han  besad  en  lille  Ejendom.  Her  døde  han  i  temmelig  trange 
Kaar  16.  April  1813.  —  Han  ægtede  1786  Magdalene  Mårgrethe 
V.  d.  Maase  (f.  2.  Jan;  1762    f   26.  April  1823),    eneste    Datter    af 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hedemann^  Aug,  Ludv,  Georg,  igi 

Landsdommer  i  Odense,  Etatsraad  Fred.  Chr.  v.  d.  M.  og  Charlotte 
Amalie  f.  v.  Holstein. 

Meddelelser  fra  Krigsarkiverae.  ^,  Tuxen, 

Hedemann,  Hans  Christopher  Georg  Frederik,  1792 — 1859, 
Officer,  er  født  i  Flensborg  7.  Juli  1792  og  Søn  af  Kammerherre, 
Generalmajor  Johan  Christopher  Georg  H.  (f  1837)  og  Georgine 
Frederikke  f.  Baronesse  v.  Dehn.  H.  tilbragte  sine  Bamdom^aar 
dels  i  Flensborg,  dels  i  Slesvig  indtil  1803,  da  han  indtraadte  i 
Landkadetkorpset,  hvorfra  han  1809  afgik  til  slesvigske  Infanteri- 
regiment som  Sekondlieutenant.  S.  A.  blev  han  Premierlieutenant 
og  gjorde  som  saadan  efterhaanden  Tjeneste  ved  Kronens  Regiment 
og  holstenske  Infanteriregiment,  indtil  han  181 1  blev  ansat  ved 
I.  jyske  Infanteriregiment,  ved  hvilken  Afdeling  han  1820  avancerede 
til  Kapitajn,  1836  til  Major  og  forblev  staaende  indtil  1842.  Ved 
disse  forskjellige  Regimenter  er  H.  fra  sine  første  Lieutenantsdage 
stedse  bleven  fremhævet  for  sin  særdeles  Duelighed  i  alle  Tjenestens 
Grene,  sin  straénge  Retfærdighedsfølelse  og  sin  mønsterværdige  Op- 
førsel, og  den  øverste  Krigsstyrelse  anerkjendte  hans  Dygtighed  ved 
at  tildele  liam  særlige  Hverv  og  give  ham  Sæde  i  flere  Kommis- 
sioner. Han  var  derfor  ved  Hærordningen  1842  blandt  dem,  der 
vare  selvskrevne  til  Forfremmelse,  og  udnævntes  da  til  Oberstlieute- 
nant  og  Kommandør  for  10.  Bataillon,  der  i  1846  ombyttedes  med 
I.  Jægerkorps  og  Posten  soip  Kommandant  i  Citadellet.  Aaret 
efter  blev  han  Oberst. 

Begivenhederne  i  det  mindeværdige  1848,    der  brat  afbrød  en 
34aarig  Fredsperiode,  skulde  i  ganske  ualmindelig  Grad  komme  til 
at  gribe  ind  i  H.s  Skæbne.     Da  det  slesvig-holstenske  Oprør  var 
blevet  en  Kjendsgjerning,  søgte  den  nye  Krigsminister,  Tscheming, 
efter  en  Mand,  egnet  til  at  stille  i  Spidsen  for  det  i  Hast  dannede 
saakaldte  nørrejyske  Armékorps,  der  skulde  gaa  Oprørerne  i  Møde 
og  efter  at  Tanken  om  at  overdrage  dette  Hverv  til  den  komman 
derende  General  i  Nørrejylland  og  paa  Fyn,    den  ansete  General 
lieutenant  Guldberg  (VI,  285),    var  opgiven,    faldt  Valget  paa  H 
der  vel,    som    berørt,    først    lige    var   udnævnt   til    Oberst,    men 
med    sine    fremhævede    militære    Kvalifikationer    og    Evne    til    at 
kommandere    forenede    et  vindende  Væsen    og   var  en  dannet  og 
smuk  Personlighed.    Til  Stabschef  var  udset  den  unge  Generalstabs- 
kapitajn   Læssøe,    i    hvis   Haand    efter  Tschemings   Mening   tillige 
Hærledelsen  skulde  lægges.    Der  skal  her  strax  bemærkes,  at  dette 


Digitized  by  VjOOQIC 


IQ2  Hedemann,  Hans  Christ.   Georg  Fred, 

ikke  blev  Tilfældet.  Læssøe  fik  al  den  ham  i  Følge  hans  Stilling 
og  hans  glimrende  Talent  tilkommende  Indflydelse,  men  H.,  per- 
sonlig modig,  koldblodig  og  uforfærdet  i  Slaget,  viste  ogsaa  før  og 
efter  dette  ved  gjentagne  Lejligheder,  at  han  følte  sig  som  Hærens 
Overbefalingsmand,  som  saadan  havde  sin  selvstændige  Opfattelse 
af  Situationen  og  dens  Krav  og  ikke  skyede  Ansvaret  for  at  søge 
dem  gjennemførte.  I  øvrigt  var  Forholdet  godt  mellem  H.  og  Stabs- 
chefen, ligesom  ogsaa  mellem  H.  og  Hærens  højere  Chefer,  og 
Slagene  ved  Bov  og  ved  Slesvig  9.  og  23.  April,  ved  Nybøl  og 
Dybbøl  28.  Maj  og  5.  Juni,  fortrinlig  ledede  fra  Overkommandoens, 
tappert  gjennemkæmpede  fra  Afdelingernes  Side,  ville  stedse  i  den 
danske  Krigshistorie  staa  som  smukke  Minder  om  deres  fælles  Sam- 
virken  og  om  den  Fasthed  og  gode  Aand,  der  helt  igjennem  be- 
sjælede den  af  H.  i  1848  kommanderede  Hær. 

Der  skulde  imidlertid  beredes  H.,  som  kort  efter  at  have 
overtaget  Anførselen  var  bleven  udnævnt  til  Generalmajor,  og  som 
efter  Slaget  ved  Bov  hædredes  med  Danebrogsordenens  Kommandør- 
kors, store  Skuffelser  fra  anden  Side,  og  det  netop  fra  den,  hvorfra 
han  burde  have  haft  sin  bedste  Støtte.  Tscherning,  vankelmodig 
og  ubestemt  i  alt,  hvad  der  angik  Krigsoperationerne,  greb  ved 
flere  Lejligheder,  saaledes  umiddelbart  forinden  Slaget  ved  Nybøl, 
højst  forstyrrende  ind  i  H.s  Planer,  kunde  længe  ikke  bekvemme 
sig  til  at  stille  Hærkorpset  uafhængigt  af  andre  Militærmyndig- 
heder, ja  gav  endog  en  Gang  Ordre  til,  at  det  skulde  under- 
lægges Generalkommandoen  paa  Fyn.  Værst  af  alt  var  det  dog, 
at  Generalintendant,  Oberst  C.  F.  Hansen  (VI,  598)  nogle  Dage  efter 
Slaget  ved  Slesvig  indfandt  sig  ved  Hæren  med  uindskrænket  Fuld- 
magt til  paa  Krigsministerens  Vegne  at  foretage  og  anordne,  hvad 
han  under  de  stedfindende  P^orhold  maatte  skjønne  rigtigt,  og  saa- 
ledes, som  det  træffende  er  bleven  bemærket,  kunde  tage  Komman- 
doen fra  H.  midt  i  dennes  Hovedkvarter.  Paa  H.s  bestemte  For- 
langende om  at  fratræde  Befalingen  over  Hæren,  hvis  dette  unaturlige 
Forhold  ikke  hævedes,  blev  Oberst  Hansen  ham  vel  til  Dels  under- 
lagt, men  Misstemningen  og  Uenigheden  i  Anskuelser  mellem  dem 
vare  dermed  selvfølgelig  ikke  hævede,  og  maaske  var  dette  en 
væsentlig  Grund  til,  at  Krigsministeren,  efter  at  Vaabenstilstanden 
var  indtraadt,  under  16.  Juli  udvirkede  en  kgl.  Resolution,  i  Følge 
hvilken  H.  skulde  afgive  Overkommandoen  og  beordredes  til  at  be- 
give sig  til  Kjøbenhavn  for  at  overtage  Forsædet  i  en  raadgivende 
Komité  under  Krigsministeriet,  i  det  Kommandantposten  i  Citadellet 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Hedemann,  Hans  Christ,  Georg  Fred,  \m 

tillige  paa  ny  overdroges  ham.  H.s  ældre  Vaabenfæller,  de  mest 
fremragende  blandt  Hærens  Førere,  saasom  Biilow,  de  Meza, 
Schleppegrell  m.  fl.,  søgte  at  bøde  paa  denne  Krænkelse,  som  H. 
dog  aldrig  ret  forvandt,  ved  at  tilstille  ham  en  smuk  Takskrivelse 
for  hans  Ledelse  af  Hæren;  Kongen  udnævnte  ham  strax  til  Kammer- 
herre og  1853,  paa  5  Aars  Dagen  for  Slaget  ved  Slesvig,  til  Storkors 
af  Danebrog.  En  tiltagende  Øjensvaghed,  der  til  sidst  gik  over  til 
Blindhed,  bevægede  H.  til  1854  at  ansøge  om  sin  Afsked,  der  blev 
ham  tilstaaet  med  Karakter  af  Generallieutenant. 

H.  havde  12.  Avg.  1820  ægtet  Charlotte  Eleonore  Christine 
Baagøe  (f.  1796  f  iS73)>  Datter  af  Kapellan  ved  Roskilde  Domkirke 
Peter  B.  Han  døde  i  Kjøbenhavn  31.  Maj  1859  og  blev  under  stor 
Deltagelse  af  en  talrig  Sørgeskare  med  Kongen  i  Spidsen  begravet 
II  Aars  Dagen  efter  Slaget  ved  Dybbøl  paa  Garnisonskirkegaard, 
hvor  hans  med  en  Portrætmedaillon  prydede  Mindesmærke  findes. 

Tidsskr.  f.  Krigsvæsen  1859,  S.  425  ff.     Vort  Forsvar  28.  Sept.   1890. 

S.  A,  Sørensen, 

Hedemann,  Hartvig  Johan  Christoph,  1756 — 1818,  For- 
fatter, blev  født  i  Slesvig  24.  Okt.  1756.  I  1772  gik  han  i  han- 
noveransk  Tjeneste  og  deltog  i  Felttogene  1793  og  1794,  i  hvilke 
han  avancerede  til  Kapitajn.  I  Begyndelsen  af  1794  blev  han 
Kavaller  hos  Prins  Adolf  af  Storbritannien.  Han  døde  11.  Jan. 
1818  af  et  Saar  i  Hovedet,  som  han  havde  faaet  i  Slaget  ved 
Sehested  (11.  Dec.  1813).  Fra  1787 — 96  udgav  han  forskjellige 
Smaaskrifter,  Digte  og  Bladartikler;  af  større  Værker  kan  nævnes: 
«Empfindsame  Reise  von  Oldenbm-g  nach  Bremen*  (1796)  og  «Karl 
V.  Elendsheim»  (2.  Opl.  1796). 

Kordes,  Schlesw.-Holst.  Schriftsteller-Lex.  Ltibker  u.  Schrdder,  Schlesw.- 
Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  C.  A,  Nissen, 

Hedemann^  Johan  Christopher  Georg,  f.  1825,  Officer,  Jæm- 
baneingeniør.  H.  er  Søn  af  ovennævnte  Generallieutenant  Hans 
Christopher  Georg  Frederik  H.  og  blev  født  i  Kjøbenhavn  29.  Dec. 
1825.  Han  indtraadte  paa  Landkadetakademiet  i  1837  og  udnævntes 
i  1842  til  Sekondlieutenant  å  la  suite  i  Jægerne  med  Anciennitet 
fra  1841.  Fra  1842 — 48  gjennemgik  han  den  kgl.  militære  Højskole 
og  gjorde,  medens  Undervisningen  ved  samme  var  suspenderet  i 
1845 — 46,  Tjeneste  ved  Ingeniørtroppeme  i  Kjøbenhavn.  Ved  sin 
Afgang  fra  Højskolen  udnævntes  han  til  Premierlieutenant  i  Inge- 
niørkorpset med  Anciennitet  fra  1846  og  ansattes  en  kort  Tid  ved 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  April  1893.  I^ 

Digitized  by  VjOOQIC 


104  Hedemann,  Joh.   Christ.  Georg. 

Fæstnings-  og  Bygningstjenesten  paa  Kronborg  for  dernæst  at  over- 
gaa  til  Troppetjenesten.  Med  Undtagelse  af  det  sidste  Fjerdingaar 
af  1849,  i  hvilket  han  virkede  ved  Ingeniørkorpsets  Vejtjeneste, 
var  han  fra  Maj  1848  til  Marts  185 1  ansat  ved  Feltingeniørdetache- 
mentet  og  havde  rig  Lejlighed  til  at  tage  aktiv  Del  i  Krigsbegiven- 
hederne, i  det  han  var  med  i  Fægtningerne  i  Sundeved  28.  Maj 
og  5.  Juni  1848,  i  Udfaldet  fra  Fredericia  6.  Juli  1849  samt  i  Slaget 
ved  Isted  24.  og  25.  Juli  1850,  i  hvilket  han  gjentagne  Gange  med 
sit  Brotræn  slog  og  afbrød  Broer,  til  Dels  under  den  fjendtlige  Ild. 
I  1850  forbeholdtes  der  ham  Kapitajns  Anciennitet,  og  s.  A.  ud- 
nævntes han  til  Kapitajn  af  2.  Klasse.  Efter  Krigen  var  han  fra 
1851 — 53  beskæftiget  ved  Kongerigets  Vejtjeneste,  fra  1853 — 55  ved 
Ingeniørtroppetjenesten  og  fra  1855  til  Udgangen  af  186 1  atter  ved 
Vejtjenesten;  han  var  imidlertid  i  1853  bleven  Kapitajn  af  i.  Klasse. 
1856  deltog  H.  i  de  omfattende  Jæmbaneprojekteringer  i  Jylland 
og  Fyn,  og  han  fungerede  fra  1862  til  Krigens  Udbrud  i  1864  som 
Overingeniør  ved  Bygningen  af  den  nordsjællandske  Bane.  I  Krigen 
gjorde  han  Tjeneste  ved  den  aktive  Armé  som  Kommandør  for 
Bro  væsenet  og  deltog  i  Dybbølstillingens  Forsvar,  ved  hvilken  Lej- 
lighed han  navnlig  gjorde  sig  fortjent  ved  den  Hurtighed,  Orden 
og  Ro,  hvormed  han  under  den  heftigste  Ild  ledede  Afbrydningen 
af  Broerne  over  Als  Sund  ved  Dybbøls  Fald  18.  April.  1868 
traadte  han  uden  for  Nummer  i  Ingeniørkorpset  for  fuldstændig 
at  ofre  sig  for  Jæmbanevæsenet.  Ved  naaet  Aldersgrænse  1877 
erholdt  han  Afsked  af  Krigstjenesten  med  Obersts  Karakter. 

1868  overtog  H.  som  Overingeniør  Projekteringen  og  Ledelsen 
af  alle  nye  Anlæg  ved  de  sjællandske  Jæmbaner,  hvilken  Stilling 
han  beholdt,  da  disse  Baner  i.  Jan.  1880  overgik  til  Staten.  Fra 
1882  forandredes  hans  Stilling,  i  det  han  blev  Overingeniør  for 
større  Udvidelser  af  de  under  Drift  værende  sjællandske  Statsbaner, 
og  han  var,  indtil  1885,  tillige  teknisk  Konsulent  for  de  nævnte 
Baners  Direktion.  Førstnævnte  Stilling  har  han  ved  den  nye  Ord- 
ning af  Statsbanedriften  (Lov  af  12.  April  1892)  fratraadt  31.  Marts 
1893.  Ved  Siden  af  denne  Jæmbanevirksomhed  har  han  fra  1885 
været  teknisk  tilsynsførende  med  de  private  Baner  paa  Sjælland, 
Falster  og  Laaland  og  Medlem  af  —  fra  1890  Formand  for  — 
Bestyrelsen  for  Gribskovbanen  samt  fra  1889  teknisk  tilsynsførende 
med  de  private  Baner  i  Fyn.  Han  udnævntes  til  Kommandør  af 
2.  Grad   af  Danebrogsordenen  i  1875.    —   H.  ægtede  6.  Jan.   1849 


Digitized  by  VjOOQIC 


HedemanHt  Joh.  Ckrist.  Georg,  igc 

Marie  Julie  Frederikke  Marcher  (f.  22.  Okt.  1823),  Datter  af  Dr.  med. 
Hans  Koefoed  M.  (f.  1796  f  1877)  og  Emilie  Franzisca  Elisabeth  f. 
Wilckens  (f.  1785  f  1857).  ^.  ^-  Tychsen. 

Hedemann y  Marius  Sophus  Frederik,  f.  1836,  Officer,  er 
en  Søn  af  ovennævnte  Generallieutenant  H.  C.  G.  F.  H.  og  fødtes 
i  Kjøbenhavn  21.  Jan.  1836.  Efter  at  have  været  Landkadet  blev 
han  i  1853  Sekondlieutenant  ved  i.  Jægerkorps  med  Aldersorden 
fra  Aaret  forud,  kom  i  1855  ind  paa  Højskolen  og  tog  i  1859  Stabs- 
afdelingens  Afgangsexamen.  Han  gjennemgik  derefter  de  forskjellige 
Vaabens  Skoler  og  var  i  Mellemtiden  flere  Gange  til  Tjeneste  ved 
den  topografiske  Afdeling.  Her  fra  ansattes  H.  i  1863  som  Adju- 
dant ved  2.  Divisions  Stab  og  fik  i  denne  ansvarsftilde  Stilling  flere 
Gange  Lejlighed  til  at  udmærke  sig,  saaledes  under  Dybbøls  For- 
svar og  Kampen  18.  April  1864.  Efter  Krigen,  under  hvilken  H, 
baade  var  bleven  Premierlieutenant  og  Kapitajn,  kom  han  atter 
tilbage  til  den  topografiske  Afdeling,  men  ansattes  i  1868  til  Tje- 
neste i  Krigsministeriet,  i  1870  tillige  som  Adjudant  hos  Krigs- 
ministeren. Aaret  efter  blev  han  Adjudant  hos  Kong  Christian  DC 
og  kom  i  1876  til  Tjeneste  ved  Livgarden  som  Kompagnichef. 
Under  Krigen  mellem  Rusland  og  Tyrkiet  det  følgende  Aar  var 
han  fra  Maj  til  Nov.  attacheret  den  russiske  Hærs  Hovedkvarter. 
I  1880  blev  H.  Oberstlieutenant  og  Chef  for  23.  Bataillon,  hvomæst 
han  i  1885  blev  Oberst  i  Generalstaben  og  Chef  for  dennes  tak- 
tiske Afdeling.  Under  Kejseren  af  Ruslands  Ophold  her  i  Landet 
i  Efteraaret  1887  var  han  attacheret  denne  Fyrste  og  blev  s.  A. 
udnævnt  til  Kammerherre.  I  1889  blev  H.  Chef  for  6.  Regiment  i 
Odense,  hvilken  By  han  repræsenterede  i  Folketinget  fra  1887 — 92, 
og  i  1893  udnævntes  han  til  kongevalgt  Medlem  af  Landstinget 
samt  til  Generalmajor  og  Chef  for  fynske  Brigade.  —  H.  blev  gift: 

1.  (27.  Sept.«i86i)  med  Sophie  Charlotte  Johanne  Baggesen  (f.  24.  Febr. 
1835  t  20.  Okt.  1883),  Datter  af  Generalmajor  F.  L.  Aug.  H.  B.  (1,  429), 

2.  (i.  Sept.  1885)  med  Anna  Frederikka  Petersen  (f.  14.  Sept.  1835), 
Datter  af  Kommandør  Jonas  Rasmus  P.  P.  N.  Nieuwcnktds, 

Hedevig,  Kurfyrstinde  af  Sachsen,  1581 — 1641,  Datter  af  Kong 
Frederik  II  af  Danmark  og  Sophie  af  Meklenborg,  blev  født  5.  Avg. 
1 581  paa  Frederiksborg  og  opfostredes  som  hendes  Søskende  en 
Ud  hos  Bedsteforældrene,  Hertug  Ulrik  og  Hertuginde  Elisabeth, 
i  Meklenborg.    12.  Sept.  1602  ægtede  hun  i  Dresden  Kurfyrst  Chri- 

13* 

Digitized  by  VjOOQIC 


iq6  Hedevig  af  Sachsen. 

stian  II  af  Sachsen,  der  døde  allerede  23.  Juni  161 1,  hvorefter  hun 
tog  Ophold  paa  sit  Enkesæde,  Slottet  Lichtenberg,  i  Sachsen.  Hun 
vedblev  at  staa  i  ret*  livlig  Forbindelse  med  sin  Broder  Christian  IV 
og  besøgte  Danmark  baade  1631  til  sin  Moders  Begravelse  og  1634 
til  den  udvalgte  Prins  Christians  Bryllup  med  hendes  afdøde  Mands 
Broderdatter  Magdalena  Sibylla.  I  Sachsen  er  hendes  Na\Ti  knyttet 
til  forskjellige  Byggeforetagender;  navnlig  opførte  hun  flere  nye 
Kirker.  Hun  døde  paa  Lichtenberg  26.  Nov.  1641  og  blev  begravet 
i  Freiberg. 

BarthelSf  Leich-Sermon  von  Er.  Hedevig,  Torgau  1642.       /  ^,  JFridericia, 

Hedevig,  1626 — 7.8,  Datter  af  Christian  IV  og  Kirstine  Munk, 
blev  født  15.  Juli  1626  paa  Haderslevhus  og  opfostredes  i  en  Del 
af  sin  Barndom  hos  Mormoderen,  Ellen  Marsvin.  6.  Nov.  1642 
ægtede  hun  paa  Kjøbenhavns  Slot  den  daværende  Lensmand  paa 
Christiansstad,  Ebbe  Christoffersen  Ulfeldt  til  Ovesholm.  Hun  og 
Leonora  Christina  vare  de  eneste  af  Børnene,  der  vare  tilstede  ved 
Christian  IV's  Død  paa  Rosenborg  28.  Febr.  1648.  Faa  Aar  efter 
grebe  Svigersønnernes  Fald  og  den  inden  for  deres  Kreds  voxende 
Opløsningstilstand  ind  i  hendes  Skæbne.  Hendes  Mand,  der  paa 
Grund  af  mislig  Embedsførelse  havde  mistet  sit  Len  Bornholm, 
forlod  i  Jan.  1652  Danmark  og  søgte  Tilflugt  i  Stockholm,  H.  fiilgte 
ham  der  til  2  Maaneder  senere.  Hun  deltog  her  i  det  underlige  Liv 
ved  Dronning  Christinas  Hof,  senere  levede  hun  med  sin  Mand  paa 
Braheberg  i  Upland.  Men  Forholdet  mellem  Ægtefællerne  var  i 
høj  Grad  ulykkeligt.  Allerede  under  deres  Forlovelse,  i  Okt.  1641, 
vides  der  at  have  været  Uenighed  imellem  dem,  og  i  Sverige 
kom  de  paa  fiildstændig  Krigsfod.  Ebbe  Ulfeldt  var  uden  Tvivl 
en  i  høj  Grad  brutal  Natur,  der  efter  sin  Hustrus  Sigende  swede 
sine  og  hendes  Penge  op,  tyranniserede  hende  paa  enhver  Maade 
og  endog  truede  hende  med  Prygl.  Hendes  Stemning  over  for  ham 
var  til  Gjengjæld  det  mest  levende  Had;  i  et  Brev  kalder  hun 
ham  cdet  forbandede  Kreatur »;  sandsynligt  er  det  ogsaa,  at  hun 
stod  i  Kjærlighedsforhold  til  en  af  hans  undergivne.  Til  sidst  kunde 
hun  ikke  udholde  det  længere  og  flygtede  i  Okt.  1655  med  sin 
formodede  Elsker  til  Søsteren  Leonora  Christina,  der  den  Gang 
boede  paa  Slottet  Barth  i  Pommern.  Her  fra  rejste  hun  til  Moderen, 
Kirstine  Munk,  paa  Boller;  hun  var  ogsaa  tilstede  ved  dennes  Be- 
gravelse i  Odense  i  Juli  1658.  Ved  Skiftet  efter  Moderen  tilfaldt 
der  hende  Taasinge;  men  Besiddelsen  af  dette  Gods  tiltraadte  hun 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hedevig,  ipy 

først  et  Par  Aar  efter,  og  den  blev  kun  lidet  glædelig  for  hende. 
Hun  maatte  afstaa  eller  pantsætte  Stykke  for  Stykke  til  sine  og  sin 
Mands  Kreditorer  og  levede  fra  1661 — 64  i  den  yderste  Fattigdom 
paa  Valdemars  Slot.  I  April  1664  rejste  hun  til  Skaane,  hvor  hun 
opholdt  sig  den  meste  Tid  paa  Ebbe  Ulfeldts  Gaard  Raabelev, 
maaske  af  og  til  paa  Ovesholm.  Det  tjener  til  hendes  Ære,  at 
hun  viste  sin  ulykkelige  Søster  Leonora  Christina  en  varm  Sympathi 
under  hendes  Fangenskab;  hun  korresponderede  hemmelig  med 
hende,  tog  en  Tid  hendes  2  yngste  Sønner  til  sig  og  rejste  endog 
lige  efter  Frederik  lU's  Død  1670  til  Kjøbenhavn  for  at  arbejde 
paa  hendes  Frigivelse.  Hun  døde  5.  Okt.  1678  og  blev  begravet  i 
Trefoldighedskirken  i  Christiansstad. 

Danske  Saml.  2.  R.  II,  305  ff.  /.  A.  Fridericia. 

Hedevig  Eleonore,  Dronning  af  Sverige,  1636 — 17 15,  blev  født 
paa  Gottorp  23.  Okt.  1636  og  var  en  Datter  af  Frederik  III,  Hertug 
af  Holsten-Gottorp,  og  Marie  Elisabeth  af  Sachsen.  Hun  var  først 
forlovet  med  en  meklenborgsk  Fyrste,  men  da  Carl  X  Gustav  tilbød 
hende  sin  Haand,  blev  denne  Forbindelse  af  politiske  Grunde  fore- 
trukken, og  24.  Okt.  1654  ægtede  hun  Carl  Gustav  paa  Stockholms 
Slot.  Efter  hans  Død  13.  Febr.  1660  fik  hun  Forsædet  i  Formynder- 
regeringen  med  2  Stemmer,  men  øvede  for  øvrigt  ikke  stor  Ind- 
flydelse. Hun  havde  meget  at  sige  hos  Sønnen  Carl  XI  og  havde 
ikke  ringe  Skyld  i  det  mindre  gode  Forhold  mellem  ham  og  Dron- 
ningen, Ulrikke  Eleonore.  Him  var  en  varm  Ven  af  Litteraturen 
og  de  skjønne  Kunster  og  anvendte  en  stor  Del  af  sine  rige  Ind- 
komster til  at  fremhjælpe  disse  i  Sverige.  Hun  døde  24.  Nov.  17 15 
i  Stockholm.  Z.  Laursen, 

Hedevig  Sophie,  Hertuginde  af  Gottorp,  1681 — 1708,  Datter 
af  Carl  XI  af  Sverige  og  den  danske  Kongedatter  Ulrikke  Eleo- 
nore, fødtes  26.  Juni  1681  paa  Stockholms  Slot.  Ligesom  Broderen 
Carl  XII  opdroges  hun  af  Farmoderen,  Enkedronning  Hedevig 
Eleonore,  i  Had  til  Danmark  og  formæledes  mod  sit  Ønske  med 
sin  Frænde  Hertug  Frederik  IV  af  Gottorp  2.  Juni  1698.  Ægteskabet 
var  ulykkeligt,  da  Hertugen  førte  et  ryggesløst  Liv;  de  boede  kun 
en  kort  Tid  paa  Gottorp,  vendte  derpaa  tilbage  til  Sverige,  hvor 
de  havde  Bolig  paa  Carlborg,  og  forbleve  her,  indtil  Hertugen  fulgte 
Carl  XII  paa  Felttoget  til  Polen,  hvor  han  1702  fandt  sin  Død. 
H.  S.  blev  i  Stockholm  og  overlod  den  stedlige  Styrelse  af  sin  Søn 


Digitized  by  VjOOQIC 


lo8  Hedevig  Sophie  af  Gottorp. 

Carl  Frederiks  Del  af  Hertugdømmerne  til  hans  Farbroder  Christian 
August,  saaledes  at  dog  de  vigtigste  Regeringssager  kom  til  hendes 
Afgj øreise.  I  øvrigt  optoges  hun  af  Intrigerne  med  Hensyn  til 
Arvefølgen  i  Sverige,  da  man  stadig  var  forberedt  paa  Kongens 
Fald.  Det  « holstenske  Parti*  var,  saa  længe  hun  levede,  det 
mægtigste,  især  fordi  hun  var  den  mest  begavede  og  stærkest  frem- 
trædende af  Søstrene.  Hun  døde  pludselig  af  Børnekopper  22.  Dec. 
1708  og  blev  en  Del  Aar  efter  bisat  i  Ridderholmskirken. 

A.  Fryxell,  Beråttelser  ur  Svenska  hist.  XXI— XXVII  (især  XXIV,  60  ff. 
XXVII,  48  ff).  A,  D,  Jørgensen. 

Hee,  Christen,  1712 — 81,  Mathematiker,  født  paa  Thyholm 
5.  April  17 12,  var  Søn  af  Sognepræst  i  Søndbjærg  Christen  H. 
(f  1729)  og  studerede  først  i  Kjøbenhavn,  derefter  i  Marburg  og 
Tiibingen,  hvor  han  navnlig  lagde  sig  efter  Mathematik  og  Mekanik. 
Efter  sin  Hjemkomst  blev  han  Lærer  i  Mathematik  ved  Søetaten; 
dette  gav  igjen  Anledning  til,  at  han  fik  det  Hverv  at  studere 
Vandbygning  i  Holland,  England,  Frankrig  og  Italien.  1759  blev 
han  Professor  i  Mathematik  ved  Universitetet,  1761  Magister.  1774 
fik  han  Justitsraads  Titel.  Som  Medlem  af  Videnskabernes  Selskab 
(fra  1747)  udkastede  H.  Planen  til  Kortvæsenets  Indretning  og  vej- 
ledede Landmaaleme.  I  Videnskabernes  Selskabs  Skrifter  har  han 
skrevet  Afhandlinger  over  det  danske  Fodmaal,  over  Friktionen  og 
over  « Kunsten  at  leve  under  Vandet ».  End  videre  findes  en  kort 
Meddelelse  af  ham  i  «Philosophical  transactions».  Han  skal  have 
været  en  dygtig  Mathematiker,  hvorfor  man  beklagede,  at  han 
offentliggjorde  saa  lidt.     Han  døde  12.  Jan.  1781. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.  C.  Christiansen, 

Hee,  Jens  (Johannes),  — 1327,  Biskop,  var  vistnok  Broder 
til  Ridder  Niels  H.  i  Har  Syssel,  hvor  han  ogsaa  havde  mange 
Ejendomme.  Han  var  Kannik  ved  Ribe  Domkapitel  1291,  blev 
Ærkedegn  o.  1295  ^S  Biskop  i  Ribe  131 1.  Han  stiftede  et  Kapel 
i  Ribe  Domkirke  for  den  hellige  Anna  og  skjænkede  Domkapitlet 
flere  Ejendomme  og  en  Samling  Bøger.     Han  døde  13.  Jan.  1327. 

Kinch,  Ribe  Bys  Hist.  I.  Q,  Nielsen, 

Hee,  Jørgen,  17 14 — 88,  Biskop,  blev  født  i  Odense  18.  Nov. 
1 7 14.  Familien  har  Navn  efter  Landsbyen  Hee  i  Ringkjøbing  Amt. 
Hans  Fader,  Jens  H.,  der  den  Gang  var  Præst  ved  Hospitalskirken, 
døde  som  Stiftsprovst  i  Odense  1747;    Moderen  hed  Else  f.  Lund. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hee,  Jørg,  199 

Han  blev  Student  1729,  tog  Attestats  1734  og  var  derefter  Huslærer 
hos  General  Brockenhuus,  af  hvem  han  allerede  1738,  knap  24  Aar 
gammel,  kaldedes  til  Sognepræst  i  Allerup  og  Davinde  ved  Odense. 
Her  sad  han  i  21  Aar,  og  hans  store  Prædikensamling,  « Fuldstændig 
Forklaring  over  Christi  Lidelse,  Død  og  Begravelse »,  3  tykke  Kvart- 
bind (1758 — 66),  hører  til  denne  Periode.  Professor  P.  Holm  har 
skrevet  anbefalende  Fortale  dertil.  H.s  Stil  er  den  gammeldags 
orthodoxe  med  Masser  af  Bibelsteder  og  en  Uendelighed  af  Af- 
delinger og  Underafdelinger  i  hver  Prædiken.  1759  blev  han  Sogne- 
præst ved  St.  Hans  Kirke  i  Odense  og  1763  forflyttet  til  St.  Knuds 
Kirke  sammesteds,  hvormed  Stiftsprovstiet  var  forenet.  Allerede 
17«  Aar  efter  (1764)  kom  han  til  Kjøbenhavn  som  Holmens  Provst, 
i  det  Formanden,  Dr.  P.  M.  Bildsøe,  var  bleven  Biskop  i  Aarhus; 
og  da  Bildsøe  døde  1777,  blev  H.  ogsaa  hans  Efterfølger  paa  Aar- 
hus Bispestol.  I  II  Aar  virkede  han  i  dette  Embede  og  døde  som 
Jubellærer  30.  Dec.  1788  uden  foregaaende  Sygeleje.  H.  faar  af 
alle  Ros  for  sin  milde,  elskelige  Karakter  og  var  meget  afholdt  af 
Stiftets  Gejstlighed;  men  hans  Evner  vare  næppe  store.  Foruden 
den  anførte  Prædikensamling  har  han  udgivet  en  Del  enkelte  Præ- 
dikener og  Lejlighedstaler  som  Holmens  Provst.  Hans  Prædiken  i 
Anledning  af  Hofrevolutionen  17.  Jan.  1772  var  den  første,  der 
blev  udgivet  i  Trykken;  den  blev  holdt  Søndagen  efter  Omvælt- 
ningen og  kaldtes  «Forstjrremes  Forstyrrelse  og  Mangelens  glæde- 
lige Forandring*;  den  er  fuld  af  en  Række  mindre  heldige  Alle- 
gorier, men  var  vistnok  medvirkende  til,  at  han  af  Regeringen  blev 
valgt  til  den  ulykkelige  Enevold  Brandts  Sjælesørger.  Han  besøgte 
flittig  Greven  i  Fængselet,  var  overbevist  om,  at  hans  Omvendelses- 
forsøg  kronedes  med  det  lykkeligste  Udfald,  og  ledsagede  ogsaa 
Greven  til  Retterstedet.  For  denne  sin  Virksomhed  modtog  han  af 
Arveprinsen  en  kostbar  Anerkjendelsesgave.  Sit  Forhold  til  Brandt 
har  han  udførlig  skildret  i  «Paalidelig  Underretning  om  den  hen- 
rettede E.  Brandts  Forhold  og  Tænkemaade  i  hans  Fængseb  (1772). 
Skriftet  er  oversat  saa  vel  paa  Tysk  som  Fransk.  H.  var  gift  med 
Karen  f.  Gudme  (f  i  Aarhus  6.  Nov.  1792),  en  Præstedatter  fra 
Sønder  Broby  i  Fyn. 

Bloch,  Fyenske  Geistligheds  Hist.  I,  692  ff.  II,  40  ff.    Hertel,  Aarhuus  Dom- 
kirke II,  48  ff.     Nyemp,  Lit.  Lex.  A,  Jantzen, 

Hee,  Søren,  1706 — 56,  Læge,  en  Broder  til  ovennævnte  Biskop 
Jørgen  H.,  fødtes  i  Odense  2.  Juni  1706.    1723  deponerede  han  fra 


Digitized  by  VjOOQIC 


200  ^i^^*  -S^r. 

Odense  G)niinasium,  studerede  derpaa  Medicin,  for  hvilken  han 
allerede  som  Dreng  havde  fattet  en  levende  Interesse,  og  blev 
Alumnus  paa  Borchs  Kollegium,  i  det  han  samtidig  fik  praktisk 
Uddannelse  som  Amanuensis  hos  Jens  Bing  og  Assistent  hos  Laub 
paa  Kvæsthuset.  1731  rejste  han  udenlands  og  erhvervede  sig  ved 
sin  Tilbagekomst  1734  den  medicinske  Doktorgrad,  hvorefter  han 
nedsatte  sig  som  Læge  i  Odense.  1739  deltog  han  i  Konkurrencen 
for  det  ledige  medicinske  Professorat  ved  Universitetet.  Han  viste 
i  sin  Prøveafhandling  ligesom  ogsaa  tidligere  i  sin  Doktordisputats 
en  Begavelse  og  selvstændig  Opfattelse,  der  tydelig  stille  ham  over 
alle  hans  4  Konkurrenter,  men  erholdt  dog  ikke  Professoratet.  Der- 
imod opnaaede  han  ved  Konkurrencen  Titelen  af  Professor  extra- 
ordinarius  samt  Designation  til  et  Professorat  ved  Odense  Gymna- 
sium og  rykkede  1748  op  i  ordinær  Stilling  her  som  Lærer  i  Fysik 
og  Filosofi;  175 1  blev  han  Professor  i  Græsk.  En  tiltagende  Bryst- 
svaghed gjorde  ham  imidlertid  bestandig  mindre  arbejdsdygtig,  og 
efter  sin  Konkiurenceafhandling  har  han  ikke  publiceret  noget  Ar- 
bejde af  Betydning.  Videnskabelig  Anerkjendelse  opnaaede  han, 
for  saa  vidt  som  han  før  sin  Død,  15.  Dec.  1756,  var  bleven  Med- 
lem baade  af  det  danske  Videnskabernes  Selskab  og  af  det  kejserlig 
Leopoldinske  Akademi.  —  1741  havde  han  ægtet  Vilhelmine  Marie 
Kørbitz,  Datter  af  Overkrigskommissær  K. 

Bloch,  Fyenske  Geistligheds  Hist.  I,  536  ff.  Ingerslev,  Danmarks  Læger 
og  Lægevæsen  II,  320.  J.  Petersen,  Den  danske  Lægevidenskab  1700—50 
S.  185  ff.  Jul  Petersen, 

Heegaard,  Poul  Sophus  Vilhelm,  1835 — ^4*  Filosof.  Soph.  H. 
blev  født  i  Slangerup  19.  Jan.  1835  og  var  en  Søn  af  Postexpeditør 
og  Landvæsenskommissær  Poul  H.  (f.  11.  Juni  1806  f  13.  Maj  1882) 
og  Trine  Thomasine  f.  Rugaard  (f.  3.  Juni  1815).  Sin  første  Under- 
visning modtog  han  i  Hjemmet;  senere  blev  han  sat  i  Frederiks- 
borg lærde  Skole,  hvorfra  han  i  1853  blev  Student.  Allerede  tidlig 
spirede  de  Aandsejendommeligheder  frem  hos  ham,  som  senere  gave 
hans  Karakter  dens  særegne  Præg.  Udrustet  med  en  klar  og  skarp 
Forstand  søgte  han  paa  alle  Punkter  i  Livet  efter  Klarhed  og  Skarp- 
hed i  Opfattelsen.  Enhver  Gaåen  paa  Akkord,  ethvert  Selvbedrag 
her  var  hans  inderste  Natur  imod,  ikke  som  om  han  mente,  at  alt 
i  Verden  for  enhver  Pris  skulde  og  kunde  gjennemtrænges  til  Bunds, 
et  saadant  dogmatisk  Krav  var  han  langt  fra  at  stille,  men  hans 
Fordring  var  den,  at  man  paa  ethvert  Punkt  nøjagtig  og  samvittig- 
hedsfuldt skulde  skjelne  mellem,  hvad  man  havde  forstaaet,  og  hvad 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heegaardt  Poul  Soph.  Vilh,  20i 

man  ikke  havde  forstaaet,  hvad  man  kunde  slaa  fast  som  Resultat, 
og  hvad  der  kun  var  Tilsnigelse. 

Hin  udprægede  Trang  til  Klarhed  og  en  næsten  alt  andet 
overvældende  Interesse  for  at  vinde  Løsning  paa  Livets  højeste  og 
dybeste  Gaader,  det  var  de  Træk,  som  nærmest  prægede  Billedet 
af  den  modne  Mand,  og  de  sporedes  allerede  tydelig  hos  den  imge 
Student.  Hvor  skulde  han  nu  vende  sig  hen  for  at  faa  sin  Trang 
tilfredsstillet?  Han  vaklede  nogen  Tid  mellem  Astronomien  og 
Theologien,  men  bestemte  sig  endelig  for  den  sidste  og  blev  1858 
theologisk  Kandidat.  Han  følte  sig  imidlertid  ikke  tilfredsstillet 
ved  dette  Studium,  og  samtidig  var  det  blevet  ham  klart,  at  den 
theologiske  Virksomhed  slet  ikke  laa  for  ham.  Han  valgte  derfor 
endnu  en  Gang,  og  denne  Gang  det  Fag,  hvor  han  til  sidst  skulde 
føle  sig  hjemme:  Filosofien.  Dog  kom  denne  Følelse  ikke  med  ét 
Slag;  han  havde  endnu  en  lang  Vej  af  Vanskeligheder  at  arbejde 
sig  igjennem.  Det  var  nærmest  den  saakaldte  spekulative  og  særlig 
den  Hegelske  Filosofi,  der  den  Gang  blomstrede  ved  vort  Uni- 
versitet; og  den  afgjørende  Ejendommelighed  ved  denne  Filosofi 
var  den,  at  den  i  Virkeligheden  naaede  til  sine  fleste  Resultater 
ad  rent  subjektiv  Vej;  det  var  nærmest  lutter  lyriske  Intuitioner, 
man  her  antog  og  udgav  for  Videnskab.  Ganske  vist  havde  Ras- 
mus Nielsen,  der  allerede  den  Gang  stod  som  den  geniale  og  be- 
rømte Universitetslærer,  paa  mange  Punkter  med  stor  Dygtighed 
blottet  Mangler  ved  Indholdet  af  den  Hegelske  Lære;  ja  ved  Ind- 
optagelse af  de  Kierkegaardske  Anskuelser  saa  vel  som  ved  egne 
Ideer  havde  han  endog  efterhaanden  givet  Systemet  et  til  Dels  nyt 
Indhold;  men  uheldigvis  lykkedes  det  ham*  ikke  energisk  at  løsrive 
sig  fra  Formen,  Methoden;  de  nye  Tanker  vare  strængt  taget  lige 
saa  intuitivt  vimdne  som  de  tidligere,  og  det  var  derfor  næsten  en 
Selvfølge,  at  de  maatte  rumme  adskillige  Modsigelser  og  Uklarheder. 
Baade  paa  Grund  af  Systemets  i  sig  selv  saa  tiltalende  Indhold  og 
paa  Grund  af  den  fængslende  Veltalenhed,  hvormed  det  blev  frem- 
stillet, vandt  det  imidlertid  talrige  Tilhængere,  og  blandt  disse  var 
H.  en  af  de  mest  fremtrædende.  Allerede  1860  havde  han  taget 
Magisterkonferens  i  Filosofi,  og  Aaret  efter  vandt  han  den  filosofiske 
Doktorgrad  ved  Afhandlingen:  «Den  Herbartske  Filosofi*.  Ogsaa 
Herbart  var  dygtig  paavirket  af  den  romantiske  Tidsalders  Hang  til 
at  fantasere  og  drømme,  og  hans  Methode  var  langt  fra  at  være 
videnskabelig  efter  Nutidens  Maalestok;  men  i  Sammenligning  med 
Hegel  gjorde  han  ved  første  Øjekast  næsten  Indtrykket  af  at  være 


Digitized  by  VjOOQIC 


202  Heegaard,  Poul  Soph.  Vilh. 

exakt,  et  Indtryk,  der  skærpedes  ved  hans  hyppige  —  tit  rigtignok 
temmelig  lyriske  —  Brug  af  mathematiske  Formler  og  Beregninger. 
Muligvis  har  H.  —  der  selv  i  en  længere  Aarrække  med  Iver 
dyrkede  Mathematikken  —  oprindelig  søgt  til  Herbart  for  her  at 
faa  sin  Trang  til  Klarhed  og  Nøjagtighed  tilfredsstillet.  I  saa  Fald 
fandt  han  imidlertid  ikke,  hvad  han  søgte,  og  han  sluttede  sin 
Disputats  med  at  udtale,  at  « Herbart  med  al  sin  Aandsstatik  og 
Aandsmekanik  mangler  Aand  i  højere  Betydning;  thi  Aanden  lader 
sig  hverken  gribe  i  « statisk »  eller  « mekanisk*  Form;  den  er  For- 
nuftens og  Ideens  udvidede  Enhed ». 

Med  disse  Ord  melder  han  sig  som  en  Tilhænger  af  Rasmus 
Nielsen,  og  som  saadan  udgav  han  1866  et  større  Værk:  «Indled- 
ning  til  den  rationelle  Ethik*.  Særkjendet  for  denne  som  allerede 
for  den  forrige  Bog  er  den  ærlige  Stræben  efter  Klarhed  og  En- 
tydighed i  Udtrykket,  som  før  eller  senere  maatte  føre  ham  til  at 
bryde  med  den  spekulative  Methode,  og  allerede  det  følgende  Aar 
indtraf  dette  Brud,  i  det  han  efter  sin  Hjemkomst  fra  en  Uden- 
landsrejse udgav  det  klare  og  skarpe  lille  Skrift:  « Professor  R.  Niel- 
sens Lære  om  Tro  og  Viden*.  Han  har  her  opdaget  Grundskaden 
i  den  spekulative  Filosofi :  den  upaalidelige,  rent  subjektive  Methode. 
«Saa  vist»  —  siger  han  (S.  97)  —  «som  jeg  ubetinget  skal  respek- 
tere Grunde,  saa  vist  vil  jeg  intet  respektere  uden  Grunde.  Menings- 
tilkjendegivelser,  Avtoritetsdomme  o.  dsl.  anser  jeg  i  en  videnskabelig 
Undersøgelse  for  intetsigende  og  —  komiske.*  Bruddet  var  resolut 
og  fuldstændigt;  men  det  havde  kostet  ham  baade  Smerte  og  Selv- 
overvindelse, og  han  vedblev  bestandig  at  bevare  varm  Hengivenhed 
for  sin  gamle  Lærer. 

Det  var  altsaa  en  helt  ny  Methode,  der  skulde  indføres,  hvor 
Grunde  vare  alt  og  Meningstilkjendegivelser  intet,  og  som  et  Bidrag 
til  at  kalde  Interessen  for  denne  Forskjel  tilbage  i  Filosofien  udgav 
H.  i  Aaret  187 1  en  kort  Fremstilling  af  «Den  formelle  Logik*. 
Aaret  i  Forvejen  var  han  bleven  ansat  som  Docent  i  Filosofi  ved 
Universitetet,  og  han  lagde  nu  sin  lille  Bog  til  Grund  for  en  Række 
Forelæsninger  over  formel  Logik,  hvorved  denne  Disciplin,  der  under 
den  spekulative  Periode  havde  fristet  en  kummerlig  Tilværelse  i 
Krogen,  atter  blev  trukket  frem  og  kom  til  sin  velfortjente  Ret. 
Omtrent  samtidig  begyndte  han  ogsaa  en  Række  Forelæsninger 
over  ældre  filosofiske  Systemers  Erkjendelseslære,  et  Æmne,  ved 
hvilket  Spørgsmaalet  om  Methoden  ligeledes  spillede  en  vigtig 
Rolle.     Ved  Brøchners   Død  (1875)   ^^^^  ^*   ^^"^  Efterfølger  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heegaard,  Poul  Soph,  VUh,  203 

Professor  i  Filosofi;  men  skriftlig  høre  vi  ikke  fra  ham  før  i  1878, 
da  han  udsender  sin  Bog  «0m  Intolerance*;  i  det  iiaarige  Mellem- 
rum mellem  1867  og  1878  er  hans  eneste  filosofiske  Produktion  den 
lille  Logik.  En  af  Grundene  til  denne  Tavshed  var  sikkert  den, 
at  den  kritiske  Filosofi,  som  han  repræsenterede,  ingenlunde  vandt 
nogen  let  eller  almindelig  Indgang  hos  Publikum,  der  endnu  ikke 
var  blevet  træt  af  at  tumle  sig  paa  Spekulationens  luftige  Højder. 
H.  benyttede  imidlertid  Tiden  dels  til  Syslen  med  sit  Yndlings- 
studium, Mathematikken,  og  dels  skrev  han  anonymt  og  maaske 
nærmest  af  økonomiske  Grunde  en  Række  Fortællinger  i  Dickensk 
Aand  og  Form:  c  Dobbeltgængeren »  (1871),  cEt  Handelshus*  (1871), 
«Familien  Gorm»  (1872)  og  «Urolige  Tider»  (1874).  Ulige  selv- 
stændigere fremtræder  han  dog  i  den  Række  livlige,  satirisk-humo- 
ristiske  Smaaartikler,  som  oprindelig  fremkom  i  «Blustreret  Tidende* 
under  Mærket  B.  C.  og  senere  (1874)  samledes  i  et  lille  Bind  under 
Navn  af  «Øjebliksfolografier».  Er  end  den  ]ivasse  Satire  her  tit 
ved  at  tage  Magten  fra  den  forsonende  Humor,  saa  findes  der  dog 
saa  meget  Vid  og  Lune  og  saa  mange  træffende  Bemærkninger  i 
det  lille  Bind,  at  man  læser  det  med  stor  Fornøjelse.  Ogsaa  til 
«Nær  og  fjærn*  og  til  « Dagbladet*  har  H,  leveret  anonyme  æsthe- 
tiske  Bidrag. 

I  Begyndelsen  af  Aaret  1878  udkom  den  Bog,  som  først  gjorde 
H.s  Navn  bekjendt  i  videre  Kredse,  nemlig  den  særlig  fra  Formens 
Side  ypperlige  lille  Afhandling  «0m  Intolerance*.  Bogen  var  egentlig 
et  Lejlighedsarbejde  og  nedskrevet  i  stor  Hast;  men  H.  har  her  faaet 
fat  paa  et  Yndlingsæmne,  i  det  han  med  glimrende  Veltalenhed  og 
stor  personlig  Varme  optræder  som  Ridder  for  Trosfriheden. 

Samme  Aar  betonede  han  endnu  en  Gang  vor  virkelige  Videns 
uhyre  Begrænsethed  i  en  lille  Afhandling  i  det  Letterstedtské  Tids- 
skrift: tOm  Filosofiens  Betydning  og  Værd*.  Atter  her  sammen- 
ligner.  han  den  spekulative  og  den  kritiske  Filosofi  med  hinanden, 
og  med  lignende  Sammenligninger  snart  i  strængt  videnskabelig 
alvorlig,  snart  i  sprudlende  humoristisk  Form  krydrede  han  ogsaa 
sine  Forelæsninger  over  Begrebet  « Udvikling*  for  de  unge  Studenter 
fra  Aarene  1877  og  79.  Disse  Forelæsninger  hørtes  med  en  ual- 
mindelig Begejstring  og  ville  for  mange  af  hans  Tilhørere  staa  som 
uforglemmelige.  Men  hermed  havde  han  ogsaa  kulmineret.  Midt 
under  Examen  1880  blev  han  ramt  af  et  apoplektisk  Tilfælde  og 
kastet  paa  et  langvarigt  Sygeleje,  hvorfra  han  aldrig  mere  helbredet 
skulde  rejse  sig. 


Digitized  by  VjOOQIC 


^ 


204  Heegaard,  Poul  Soph.  VUh^ 

For  saa  fuldstændig  som  muligt  at  løsrive  sig  fra  alt  Arbejde 
foretog  han  en  Rejse  til  Italien.  Men  under  et  Ophold  i  Florents 
ramtes  han  af  et  nyt  Anfald,  og  da  hans  Hustru  og  en  ung  haabe- 
fuld  Datter  vare  rejste  der  ned  for  at  pleje  ham  og  ledsage  ham 
hjem,  havde  han  den  store,  bestandig  uforglemmelige  Sorg  at  miste 
denne  sidste.  Dette  knækkede  ham  helt;  hans  Mod  og  Lyst  til 
at  leve  svandt  hen  og  rejste  sig  ikke  igjen;  for  sine  gamle  Beskæf- 
tigelser tabte  han  al  Interesse;  han  levede  kun  i  Tanken  om  Døden 
og  det  hinsidige.  Under  en  Rekonvalescens  fra  en  tidligere  Nerve- 
sygdom havde  han  paa  Kultusministerens  Forslag  udarbejdet  en 
Lærebog  i  Pædagogik  (1880 — 81),  og  det  er  i  Forordet  til  2.  Udgave 
(1883)  af  denne  Bog,  at  de  bekjendte  rørende  og  smukke  Ord  findes, 
hvori  han  forkynder  Læseverdenen,  at  kun  i  Kristendommen  har 
han  fundet  Hvile  under  sine  store  Lidelser  og  Sorger.  Han  døde 
27.  Marts  1884  paa  Fasangaarden ,  hvor  han  i  nogle  Aar  havde 
haft  Bolig. 

Han  levede  i  et  lykkeligt  Ægteskab  med  en  Datter  af  General 
Fensmark,  Louise  Henriette  Laurenze  (f.  4.  Dec.  1839,  å^^  1862). 
I  hans  videnskabelige  Virksomhed  var  Lykken  ham  ikke  særlig 
gunstig.  Han  opnaaede  ikke  at  efterlade  sig  noget  Værk,  som 
kunde  give  et  smukt  og  fyldestgjørende  Billede  af,  hvad  han  havde 
været  i  sit  Kald,  for  Videnskaben.  Hele  sin  Ungdom  tilbragte 
han  med  at  rive  sig  løs  fra  en  forældet  Filosofis  Herredømme,  og 
da  han  endelig  fra  1875  ^  gunstige  Betingelser  at  virke  under, 
havde  han  kun  faa  Aar  tilbage.  Bogen  «0m  Intolerance*  er,  som 
sagt,  med  alle  dens  Fortrin  kun  et  Øjebliks  Værk,  og  den  i  mange 
Henseender  saa  fortjenstfulde  Opdragelseslære  er  ogsaa  bleven  til 
paa  en  tilfældig  Foranledning.  Den  fremmede  faar  derfor  gjennem 
hans  Skrifter  kun  et  mangelfuldt  Billede  af  ham;  heldigere  ere  de 
stillede,  som  have  haft  Lejlighed  til  selv  at  høre  ham;  men  klin 
de,  der  have  kjendt  ham  personlig,  ville  ret  formaa  at  vurdere  ham, 
som  han  fortjente  det.  Den  Videnskab,  hvortil  han  havde  helliget 
sig,  trængte  netop  til  saadanne  bundærlige  og  kritiske  Naturer 
som  hans. 

lllustr.  Tid.  6.  April  1884.  K,  Krøman. 

Heegaard,  Steffen  Peder  Anker,  f.  1815,  Fabrikejer.  Han 
er  født  29.  Juli  1815  i  Kjøbenhavn,  hvor  hans  Fader,  Matthias  Anker 
H.,  var  Isenkræmmer;  Moderen  var  Henrikke  Baggine  f.  Hornemann. 
Efter  at  have  gaaet  i  v.  Westens  Skole  kom  han  strax  efter  sin 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heegcutrd,  Steffen  Fed,  Anker.  205 

Konfirmation  i  Lære  hos  sin  Fader,  og  efter  dennes  Død  i  1837 
overtog  han  sammen  med  en  ældre  Broder,  Christian  August  H., 
saa  vel  Isenkramforretningen  som  det  af  Faderen  1828  paa  Blaa- 
gaard  anlagte  Jærnstøberi.  1847  hævedes  Kompagniskabet,  og  han 
overtog  nu  for  egen  Regning  det  sidste.  Han  var  nu  udelukkende 
Fabrikant  og  fik  som  saadan  snart  en  betydelig  Virksomhed,  der 
yderligere  forøgedes  derved,  at  han  i  1857  kjøbte  Statens  Fabrikker 
paa  Frederiksværk,  ikke  at  tale  om,  at  han  s.  A.  overtog  et  Ler- 
brænderi i  Blaagaardsgade,  der  væsentlig  tilvirkede  saltglasserede 
Rør.  Men  derfor  kunde  han  ogsaa  f.  Ex.  paa  den  nordiske  Ud- 
stilling i  Kjøbenhavn  1872  optræde  som  stor  Udstiller.  Han  ud- 
stillede Dampmaskiner,  Industri-  og  Landbrugsmaskiner  samt  en  be- 
tydelig Række  støbte  Husholdningsgjenstande,  hvorimellem  som  et 
Speciale  ypperlig  emaillerede  Gryder.  H.  havde  imidlertid  andet 
at  gjøre  med  denne  Udstilling  end  at  udstille  paa  den.  Den  af- 
holdtes af  €  Industriforeningen  i  Kjøbenhavns,  og  H.  var  denne 
Forenings  Formand. 

Sin  offentlige  Virksomhed  havde  H.  begyndt  som  Medindbyder 
til  og  Bestyrelsesmedlem  i  den  1862  stiftede  Frihandelsforening. 
Men  hans  Virksomhed  her  var  kun  kort,  ja  han  stillede  sig  senere 
nærmest  imod  denne  Forenings  Program.  Af  større  Bet}'dning  var 
hans  kraftige  Optræden  1865  mod  den  da  opkomne  Plan  om  at 
afholde  en  dansk  Industriudstilling  1866  i  Kjøbenhavn  som  Modtræk 
imod  en  til  samme  Tid  berammet  nordisk  Udstilling  i  Stockholm. 
Den  af  ham  forfægtede  Anskuelse  godkjendtes  af  Industriforeningen, 
og  den  samme  Generalforsamling,  der  fastslog  dette,  indvalgte  ham 
med  et  Par  andre  af  Sagens  Talsmænd  i  Foreningens  Repræsen- 
tantskab. Stockholm  sejrede,  men  just  derfor  blev  det  nu  Industri- 
foreningens Sag  at  gjennemføre  en  nordisk  Udstilling  i  Kjøbenhavn, 
og  da  den  navnlig  ved  Rustmester  G.  Christensens  (s.  III,  470) 
Bestræbelser  lykkelig  gjennemførtes  i  1872,  stod  H.  som  Foreningens 
Formand,  valgt  hertil  i  187 1.  Under  ham  konstitueredes  Udstillings- 
komiteen  med  den  daværende  Konseilspræsident,  Lensgreve  Hol- 
stein-Holsteinborg som  Præsident;  under  ham  indkasserede  Industri- 
foreningen Udstillingens  store  Overskud,  og  under  ham  dannedes 
endelig  den  Kommission  med  Gehejmeraad  C.  C.  Hall  som  Formand, 
der  gjennemførte  Foreningens  længe  nærede  Ønske  om  Oprettelsen 
af  en  virkelig  stor  teknisk  Skole.  Det  tekniske  Selskabs  Skole 
traadte  i  Virksomhed  1876.  Hermed  betragtede  H.  sin  Virksomhed 
i  Industriforeningen  for  afsluttet,  og  han  fratraadte  s.  A.  som  dens 


Digitized  by  VjOOQIC 


2o6  Heegaard,  Stefen  Ped.  Anker, 

Formand  for  at  lade  andre  løse  det  Spørgsmaal,  der  nu  frembød 
sig,  Industriforeningens  Flytning  fra  Holmens  Kanal  til  Udstillings- 
bygningen paa  Vesterbrogade. 

Det  var  imidlertid  ikke  alene  Industriforeningen,  der  knyttede 
H.  til  sig.  Det  samme  gjorde  « Arbejderforeningen  af  i86o».  Fra 
1866 — 85  var  han  Medlem  af  denne  Forenings  Bestyrelse,  og  han 
deltog  her  bl.  a.  i  Bestræbelserne  for  at  skaffe  Foreningen  en  egen 
Bygning,  hvad  der  lykkedes  i  1875.  Han  blev  endnu  valgt  til 
Borgerrepræsentant  og  virkede  som  saadan  fra  1868 — 85,  ikke  at 
tale  om,  at  han  i  1881  var  en  af  Stifterne  af  Dansk  Sparemærke- 
kasse.  Han  ønskede  imidlertid  nu  at  trække  sig  tilbage  til  Privat- 
livet, og  1884  overdrog  han  derfor  hele  sin  Virksomhed,  Fabrikkerne 
paa  Blaagaard  og  Frederiksværk,  til  2  Sønner  og  en  Svigersøn,  af 
hvilke  den  stadig  drives.  1883  var  han  bleven  udnævnt  til  Etats- 
raad.  —  14.  Sept.  1844  havde  han  ægtet  Louise  Christine  Feilberg 
(f.  II.  Dec.  182 i),  Datter  af  Justitsraad,  Kontorchef  i  Nationalbanken 
Henning  Frederik  F.  og  Louise  f.  Brummer. 

C.  Nyrop,  Industriforeningen  i  Kbhvn.  C.  Nyrop, 

Heegaard,  Thomas  Wissing,  1781 — 1831,  Forfatter,  er  født 
24.  Jan.  1781,  blev  1809  Klokker  og  Kantor  ved  Domkirken  i  Vi- 
borg og  døde  183 1.  Hans  Liv  synes  at  have  været  rigt  paa  Mod- 
gang, thi  i  Indledningen  til  et  af  sine  Digte  taler  han  om  en  Pro- 
ces, der  for  hans  Vedkommende  drejede  sig  om  Embedsfortabelse, 
men  i  hvilken  han  blev  frikjendt,  og  i  « Dagene  for  1825  Nr.  54 
takker  han  «med  graadblændet  Øje»  for  den  Understøttelse,  hans 
Velyndere  have  ydet  ham.  —  H.s  « Berømmelse »  er  udelukkende 
knyttet  til  den  af  ham  1824  udgivne  Digtsamling:  « Rimposen », 
hvor  man  paa  Titelbladet,  under  en  Vignet  forestillende  Digteren 
selv  i  Færd  med  at  bestige  Pegasus,  finder  det  ofte  citerede  Vers: 

<Min  Ven,  stik  din  Haand  i  min  Pose, 
tilgiv,  om  dig  træflfer  en  Glose.  > 

« Rimposens »  Komik  er  aldeles  ufrivillig;  Digtene  ere  naivt-selv- 
behagelige,  og  for  at  faa  de  nødvendige  Rim  laver  Forfatteren 
ufortrødent  nye  Ord  eller  giver  i  alt  Fald  de  gamle  nye  Endelser. 
Hans  Popularitet  var  derfor  ganske  af  samme  Art  som  den.  Danse- 
lærer Bagges  Forfattervirksomhed  kunde  glæde  sig  ved  (s.  I,  416). 
Erslew,  Forf.  Lex.  Sophus  Bauditz, 

Heering,  Peter  Frederik  Suhm,  1792 — 1875,  Handelsmand 
og  Fabrikant,  er  født  19.  Okt.  1792  i  Roskilde,  hvor  Faderen,  Otto 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heering,  Fet,  Fred.  Suhm.  207 

Carl  H. ,  var  Konsumtionsforvalter.  Moderen,  Christiane  Petrine 
Beate  Margrethe  f.  Wineken,  der  alt  1795  Slev  Enke,  kunde  paa 
Grund  af  Tidens  vanskelige  økonomiske  Forhold  ikke  holde  Sønnen 
i  Roskilde  Skole.  Han  blev  tagen  ud,  og  i.  Jan.  1807  kora  han  i 
Urtekræmmerlære  i  Kjøbenhavn.  Efter  7  Aars  Forløb  blev  han 
Svend,  og  1818  aabnede  han  her  ved  et  Par  Venners  Hjælp  en 
beskeden  Urtekrambutik.  Det  følgende  Aar  begyndte  han  i  meget 
lille  Maalestok  at  fabrikere  Kirsebærbrændevin,  og  denne  Fabrika- 
tion blev  for  en  væsentlig  Del  hans  Fremtid.  Lidt  efter  lidt  blev 
hans  Likør  (Cherry  brandy.  Cherry  cordial)  bekjendt  over  hele 
Verden,  Bestillinger  strømmede  ind,  og  for  stadig  at  have  til- 
strækkelig Plads  til  Udvidelse  kjøbte  han  i  1838  Ejendommen  Nr.  11 
i  Overgaden  neden  Vandet,  hvorhen  han  flyttede  i  1839.  Sit  Borger- 
skab som  Interessent  i  Urtekræmmerlavet  ombyttede  han  1841  med 
et  « Groshandler  »-Borgerskab,  thi  foruden  at  være  Cherry -cordial- 
Fabrikant  havde  han  1833  paabegyndt  en  Rederiforretning  med  en 
paa  Bomholm  bygget  Skonnert.  Og  ogsaa  denne  Virksomhed 
voxede.  Indtil  1858  lod  han  i  Svaneke  bygge  ikke  mindre  end 
10  Skibe,  som  han  beskæftigede  bl.  a.  i  Fragtfart  paa  Mellem-  og 
Sydamerika,  Middelhavet  osv.,  et  Par  af  dem  drev  i  nogle  Aar 
Havkalfiskeri  under  Island.  Den  opkommende  Dampskibsdrift 
gjorde  imidlertid  Skaar  i  denne  Forretning,  Skibene  bortsolgtes 
derfor  efterhaanden ,  og  ved  sin  Død,  6.  Dec.  1875,  havde  han 
kun  2  Brigger  tilbage,  men  Likørfabrikationen  trivedes,  og  den  er, 
stadig  voxende,  bleven  fortsat  af  hans  Søn,  Grosserer  Feter  Nicolai  H, 
(f.  16.  Dec.  1838).  —  19.  Jan.  183 1  havde  han  ægtet  Karen  Nico- 
line Mørch  (f.  19.  Febr.  1805  f  2.  Febr.  1872),  Datter  af  Havne- 
foged,   fhv.  Skibsfører  Niels  M.  i  Helsingør  og  Karen  f.  Ferslew. 

C.  Nyrop, 

V.  Heespen,  Alexander  Tilemann,  1677 — 1738,  Konferensraad, 
var  Søn  af  den  1686  afdøde,  i  Rigsadelstanden  optagne  Regerings- 
raad  og  Kancellidirektør  i  Oldenborg  Wilhelm  v.  H.  og  fødtes 
7.  April  1677  i  Oldenborg.  Han  besøgte  den  lærde  Skole  i  Bre- 
men, studerede  1693  i  Halle  og  senere  i  Leipzig,  hvorefter  han 
foretog  en  større  Udenlandsrejse.  1704  udnævntes  han  til  Assessor 
i  det  tyske  Kancelli,  blev  1709  Kancelliraad  og  1716  Meddeputeret 
ved  Overretten  paa  Gottorp.  17 18  forlod  han  Kancelliet  i  Kjøbenhavn 
og  afgik  til  Overretten.  1723  beskikkedes  han  til  Formynder  for 
Hertug  Joachim  Frederik  af  Holsten-Pløens  Døtre  og  fik  Aaret  efter 


Digitized  by  VjOOQIC 


2o8  ^*  Heespen,  Alex,  TiUmann. 

Titel  af  Etats-  og  Landraad.  1733  blev  han  Konferensraad  og  det 
følgende  Aar  Danebrogsridder.  H.  døde  26.  Dec.  1738  og  bisattes 
i  Lybek.  I  i.  Ægteskab  var  han  gift  med  Catharina  Elisabeth  f. 
Gensch  v.  Breitenau,  en  adopteret  Broderdatter  af  Gehejmeraad 
Christoph  Gensch  v.  B.  (III,  48).  Efter  hendes  Død  ægtede  han 
1720  Frederikke  Klingenberg  (døbt  22.  Febr.  1699  f  13.  Marts 
1755),  Datter  af  Etatsraad  Poul  K.  til  Højris.  Ved  Arv  kom 
H.  i  Besiddelse  af  Gehejmeraad  Breitenaus  store  og  værdifulde 
Bibliothek,  som  han  tilbød  Kongen,  uden  at  man  dog  blev  enig 
om  Betingelserne.  H.  efterlod  Sønnen  Christian  Frederik  v.  H,, 
Gehejmeraad  og  Overretsraad  paa  Gottorp  (f  1776),  der  arvede  de 
fædrene  Godser  Himmelmark,  Tersløsegaard,  Griinenhof  og  Blixen- 
sande. 

T.  C.  SchwoUmann,  In  manes  Dni  Alexandra  T.  ab  Heespen,  Slesv.  1739. 

Lotds  Bobé, 

Hegel,  Frederik  Vilhelm,  1817 — 87,  Boghandler,  er  født 
II.  Maj  1817  i  Fredensborg,  gik  som  Dreng  i  Borgerdydskolen  paa 
Christianshavn  og  kom  efter  sin  Konfirmation  (1832)  i  Lære  i  den 
Gyldendalske  Boghandel,  der  først  benyttede  ham  i  det  Briinnichske 
Bogtrykkeri,  hvis  Drift  den  Gyldendalske  Boghandels  Ejer,  Kancelli- 
raad  Deichmann  (IV,  240),  en  Tid  forestod.  Ved  sin  ejendommelig 
stille,  men  akkurate  og  dygtige  Optræden  erhvervede  H.  sig  hurtig 
Deichmanns  Tillid,  saaledes  at  denne  allerede  i  1838  gjorde  ham 
til  Forretningsfører  for  den  af  ham  s.  A.  stiftede  Forlagsforening, 
en  Stilling,  han  bevarede  i  10  Aar.  Og  der  blev  snart  betroet  ham 
endnu  mere.  Da  Deichmann  ønskede  at  trække  sig  tilbage  til 
Privatlivet,  overdrog  han  fra  i.  Jan.  1846  H.  det  Gyldendalske 
Sortiment  med  dets  betydelige  Papirhandel,  hvortil  han  paa  H.s 
33aarige  Fødselsdag  (1850)  endnu  føjede  hele  Forlaget.  Det  Gylden- 
dalske Sortiment  forsynede  en  Række  Boghandlere  i  Danmark,  Norge 
og  Sverige  ligesom  flere  norske  Bibliotheker  med  navnlig  udenlandsk 
Litteratur,  hvorfor  dets  altid  prompte  Betalinger  i  Leipzig  ved  deres 
Størrelse  betøde  noget.  Men  H.s  Interesser  førte  ham  efterhaanden 
bort  fra  Sortimentet  og  over  til  Forlagsvirksomhed.  1853  overgav 
han  Papirhandelen  til  en  af  den  Gyldendalske  Boghandels  Elever 
(Julius  Faber)  og  1877  hele  Sortimentet  til  2  af  sine  egne  Elever 
(D.  Lehmann  og  C.  Stage).  Men  som  denne  udskillende  Bevægelse 
ikke  skete  med  ét  Slag,  saaledes  gik  det  paa  lignende  Maade  med 
Forlagsvirksomheden.    H.  associerede  sig  en  Tid  med  andre.    1854 


Digitized  by  VjOOQIC 


Higel,  Fred.  Vilh.  209 

Stiftede  han  sammen  med  O.  H.  Delbanco,  C.  G.  Iversen  og  C.  C. 
Lose  Forlagsbureauet  (1856  traadte  H.s  Discipel  G.  E.  C.  Gad  (V,  524) 
ind  i  Steden  for  Iversen);  1857  var  han  Medstifter  af  Selskabet  til 
Udgivelse  af  Oehlenschlågers  Værker,  og  sammen  med  Th.  Lind 
forlagde  han  flere  Skrifter.  Navnlig  fra  1858  voxede  imidlertid  hans 
egen  Forlagsvirksomhed,  saaledes  at  det  Gyldendalske  Forlag  snart 
kunde  betegnes  som  det  største  i  Norden.  Det  nøjedes  da  heller 
ikke  med  danske  Forfattere,  mellem  hvilke  vor  Litteraturs  anseligste, 
men  H.  knyttede  desuden  saa  godt  som  hele  den  betydende  norske 
Litteratur  til  sig,  hvad  der  levende  blev  paaskjønnet.  «Tak  fra 
Norge,  fra  hver  Sanger,  som  du  fik  i  Bur!  Du  dem  alle,  alle 
fanger,  flyr  de  syd  en  Tur»,  synger  Bjørnstjerne  Bjørnson  til  ham, 
og  han  fortsætter  om  Forholdet  mellem  Danmark  og  Norge;  «Mer 
end  alle  dyre  Vine,  « Skandinaver*  drak,  mer  end  Noter,  franske, 
fine,  gjorde  du».  Og  det  var  ikke  blot  som  Navne  i  den  Gylden- 
dalske Forlagskatalog,  at  Forfatterne  vare  knyttede  til  H.,  flere  af 
dem  stode  i  Venskabsforhold  til  ham.  Stille  og  beskeden  vidste  den 
flittige  og  kloge  Mand  at  knytte  dem  til  sig  ved  mere  end  Hono- 
rarerne for  deres  Skrifter.  Troede  han  først  paa  et  Talent,  var  han 
udholdende  i  sin  Hengivenhed,  og  i  sit  Hjem  i  den  gamle  Gylden- 
dalske Gaard  i  Klarebodeme  ligesom  paa  sin  Ejendom  ved  Ordrups 
Krat  kunde  han,  selv  væsentlig  tavs,  samle  en  stor  og  livlig  Kreds 
af  danske  og  norske  Forfattere  uden  Hensyn  til  deres  Stilling  i 
modsatte  litterære  og  politiske  Lejre.  Hans  Hjem  var  fredlyst;  der 
hvilede  Vaabnene.  Ogsaa  direkte  i  sit  Forlag  viste  han  for  øvrigt, 
at  han  til  fulde  forstod,  at  en  stor  Forlagsvirksomhed  har  litterære 
Forpligtelser.  Det  kan  saaledes  ses  af  den  Redebonhed,  hvormed 
han  1885  paatog  sig  Forlaget  af  det  store  Værk,  hvori  nærværende 
Biografi  fremkommer.  Det  skal  ogsaa  nævnes,  at  Chr.  Bruuns  « Sy- 
stematisk Fortegnelse  over  den  danske  Litteratur  fra  1482  til  1830 » 
(1872  fif.)  udkommer  paa  den  Gyldendalske  Boghandels  Forlag. 

H.s  store  Forretningsdygtighed  og  altid  elskværdige  Optræden 
blev  almindelig  anerkjendt,  og,  som  naturligt  er,  blev  der  da  lagt 
Beslag  paa  ham  fra  forskjellige  Sider,  hvor  stor  Ulyst  han  end 
havde  til  paa  nogen  Maade  at  træde  op.  1853  blev  han  saaledes 
Deichmanns  Efterfølger  som  Kurator  i  Waisenhuset,  og  fra  1859  var 
han  en  af  Direktørerne  i  Sparekassen  for  Kjøbenhavn  og  Omegn. 
Som  naturligt  er,  blev  der,  da  han  1870  fejrede  den  Gyldendalske 
Boghandels  100  Aars  Jubilæum,  fra  mange  Sider  vist  ham  stor 
Anerkjendelse,    og   det  samme   skete,    da  han  1887   fyldte  70  Aar. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  April  1893.  1 4 

Digitized  by  VjOOQIC 


2IO  Hegel,  Fred.  Vilh. 

1855  var  han  bleven  Universitetsboghandler,  1861  Kancelliraad,  1879 
(ved  Universitetets  Jubilæum)  Justitsraad  og  1887  Etatsraad.  24.  Jan. 
1846  havde  han  ægtet  Elisabeth  Ulrikke  Eleonore  Bagge  (f.  4.  Marts 
181 1  t  14.  April  1868),  Datter  af  Kobberstikker  O.  B.  (I,  416).  — 
Jacob  Deichmann  Frederik  H,  (f.  16.  Febr.  185 1),  dette  Ægteskabs 
eneste  Barn,  blev  efter  at  have  uddannet  sig  som  Boghandler  i 
Faderens  Forretning  fra  i.  Jan.  1877  Deltager  i  den,  og  efter  Fa- 
derens Død  staar  han  som  Eneindehaver  af  det  Gyldendalske  Forlag. 
Nord.  Boghandlertid.  V,  209.  XXII,  215.  C.  Nyrop,  Den  danske  Bog- 
handel II.  Delbanco,  Festskr.  i  Anl.  af  Boghandlerforeningens  Halvhund redaars- 
dag  1887.     Illustr.  Tid.  XXIX,   168.     Nutiden  XII,   135.  Q.  Nyrop. 

Hegelahr,  Johan,  1708 — 64,  Præst,  tilhører  en  oprindelig 
hollandsk  Slægt  og  blev  født  13.  Okt.  1708  i  Bergen,  hvor  hans 
Fader,  Herman  H.,  var  Kjøbmand  og  Klokker  ved  en  af  Stadens 
Kirker;  Moderen  hed  Geske  f.  Garboe  (f  1743).  Han  blev  Student 
fra  sin  Fødebys  Skole  1729  og  overtog  1735  ^^^  ynkelige  Stilling 
som  Rektor  i  Saxkjobing.  Ved  den  almindelige  Nedlæggelse  af 
Latinskoler  1739,  som  ogsaa  ramte  Saxkjøbing,  blev  han  ledig;  tog 
Attestats  1740  og  blev  s.  A.  kaldet  til  Kapellan  ved  St.  Laurentii 
Kirke  paa  Føhr,  men  4  Uger  efter  til  Sognepræst  i  Hassing  og 
Villerslev  i  Thy.  Som  Præst  vedblev  han  sin  Skolevirksomhed, 
i  det  han  stadig  i  sit  Hus  havde  unge  Mennesker,  som  han  for- 
beredte til  Universitetet.  1753  forflyttedes  han  til  Karleby  paa 
Falster,  hvor  han  døde  31.  Marts  1764.  Magistergraden  havde  han 
erhvervet  1761.  Han  er  Forfatter  til  en  Traktat  om  «Jesu  Vunder 
og  saarede  Sjæl*  (1753),  hvortil  Aaret  efter  føjedes  et  Hæfte  Salmer. 
I  Henseende  til  Poesien  i  disse  —  siger  han  selv  i  Fortalen  — 
har  han  ikke  villet  flyve,  men  hellere  villet  følge  «en  kirkemæssig 
Nedrighed*.  Deres  Billedsprog  maa  ogsaa  forekomme  Nutiden 
« nedrigt)),  naar  t.  Ex.  Jesus  paakaldes  som  «omskaarne  Gud». 
H.  var  2  Gange  gift:  i.  (1736)  med  Marie  Poulsdatter  (f  1757),  en 
Præstedatter  fra  Falster;  2.  (1758)  med  en  Søster  til  Professor 
P.  Rosenstand-Goiske,  Karen  f.  Goiske  (f  1784). 

I.Barfod,  Den  falsterske  Geistligheds  Personalhist.  I,  178  f.      A»  Jantzen, 

Hegelund,  Morten  Mortensen,  — o.  1565,  Præst.  Denne 
Mand,  der  var  en  af  Reformationens  Fædre  i  Nørrejylland,  var 
først  Præst  i  Voming,  Kvorning  og  Hammershøj  i  Viborg  Stift; 
o.  1527  kom  han  til  Aalborg,  hvor  han  grundede  en  luthersk  Menig- 
hed, hvis  Repræsentant  han  var  ved  Religionsforhandlingeme  under 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hegeltmd,  Afart.  MorUnsen.  21 1 

Herredagen  i  Kjøbenhavn  1530.  Siden  blev  han  Sognepræst  ved 
St.  Budolphi  Kirke  i  Aalborg.  1537  var  ban  en  af  de  evangeliske 
Prædikanter,  der  vare  indkaldte  for  at  gjøre  Udkast  til  Kirkeordi- 
nansen.  Han  kaldes  ved  denne  Lejlighed  « Mester  Morten*,  vist- 
nok et  Vidnesbyrd  om,  at  han  har  studeret  og  taget  Graden  uden- 
lands. Medens  han  modtog  flere  kongelige  Naadesbevisninger, 
mødte  han,  som  det  synes,  ikke  ringe  Modstand  i  Aalborg.  En 
af  hans  Efterfølgere  har  vidnet  om  ham,  at  «han  sled  sig  slet  op 
og  blev  ilde  aftakket ».  Et  enkelt  bevaret  Træk  viser  ham  som  en 
forstandig  og  hæderlig  Mand,  der  med  egen  Fare  modsatte  sig  den 
afsindige  Hexejagt.  En  Salme  af  ham  er  bevaret.  Som  hans  Hu- 
stru nævnes  « Marine  Mortens ». 

Ny  kirkehist.  Saml.  II,  723  fif.   V,  793  fif.  H.  F.  Rørdam. 

Hegelundy  Peder  Jensen,  1542 — 16 14,  Biskop  og  Forfatter, 
fødtes  9.  Juni  1542  i  Ribe,  hvor  Faderen,  Jens  Christensen  H.,  siden 
blev  Borgmester;  Moderen  hed  Anne  Pedersdatter.  Efter  at  have 
gjennemgaaet  sin  Fødebys  Latinskole  og  derefter  i  nogen  Tid  selv 
været  Hører  ved  Skolen  drog  han  1561  med  Skolemesteren,  den 
senere  som  Salmedigter  og  Salmebogsudgiver  bekjendte  Mag.  Hans 
Thomesen,  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  blev  indskrevet  ved  Universi- 
tetet og  optoges  i  Niels  Hemmingsens  Hus.  I  Foraaret  1564  rejste 
han  efter  Tidens  Skik  til  Udlandet  for  at  studere  ved  fremmede 
Universiteter.  Han  levede  saa  først  i  Leipzig  og  derpaa  (efter  et 
kort  Ophold  i  Hjemmet  1565 — 66)  i  Wittenberg,  hvor  han  var  Hov- 
mester for  Niels  Hemmingsens  temmelig  mislykkede  Søn  Hans,  og 
hvor  han  1568  tog  Magistergraden.  Den  følgende  Sommer  kom  han 
tilbage  til  Danmark  og  overtog  allerede  i  Nov.  Maaned  Skolemester- 
embedet i  Ribe.  Han  beklædte  dette  Embede  til  1580,  da  han  blev 
theologisk  Læsemester  eller  Lektor  ved  Domkapitlet;  1588  blev  han 
Sognepræst  ved  Domkirken  og  endelig  1595  Biskop  over  Ribe  Stift. 
Som  saadan  døde  han  18.  Febr.  1614.  Han  var  3  Gange  gift  og 
havde  Børn  med  alle  sine  3  Koner,  i  alt  ikke  færre  end  17. 

H.  var  en  i  sine  forskjellige  Stillinger  meget  anset  Mand,  der 
røgtede  sin  Gjeming  med  stor  Nidkjærhed  og  Dygtighed,  og  han 
var  lige  saa  afholdt  som  agtet.  Ved  Siden  af  sin  praktiske  Virk- 
somhed fandt  han  hyppig  Lejlighed  til  litterær  Syssel,  men  det  er 
dog  forholdsvis  paa  faa  Punkter,  at  hans  Forfatterskab  har  en  be- 
tydeligere Interesse.  Han  udgav  —  til  Dels  paa  Latin  —  flere 
mindre  grammatiske  og  pædagogiske  Arbejder,  optraadte  gjentagne 

14* 
Digitized  by  VjOOQIC 


212  Hcgelund,  Ped.  Jensen. 

Gange  som  latinsk  Digter  og  skrev,  mest  i  bestemte  Anledninger, 
flere  længere  danske  Digte,  væsentlig  af  opbyggeligt  og  belærende 
Indhold.  Af  disse  kunne  nævnes:  «Argumenta  resurrectionis  cor- 
porum,  Trøst  og  Bevisning  udaf  Guds  Ord  om  Legemens  Opstan- 
delse* (1578),  «Memento  mori,  Om  Liv  og  Død,  timelig  og  evig» 
(1587,  baade  Vers  og  Prosa)  og  «Elogia  mulierum,  Om  ypperlige 
Kvindfolk*  (1587).  Det  mærkeligste  ved  disse  Skrifter  er  uden 
Tvivl  den  ualmindelige  Færdighed,  Forfatteren  viser  i  Behandlingen 
af  det  danske  Sprog.  Et  vigtigere  litterært  Efterladenskab  af  H. 
haves  i  de  Optegnelser,  han  fra  1565  af  og  til  kort  før  sin  Død 
indførte  i  sine  Almanakker,  og  i  hvilke  der  er  bevaret  en  over- 
ordentlig stor  Mængde  Efterretninger,  ikke  blot  om  hans  eget  Livs 
Hændelser,  men  ogsaa  og  især  om  samtidige  Personer  og  Begiven- 
heder. Allerede  disse  Optegnelser,  af  hvilke  kun  nogle  Brudstykker 
ere  trykte  (bl.  a.  i  «Mag.  til  den  danske  Adels  Historie*  L),  bære 
Vidne  om  en  historisk  Interesse,  som,  uden  Tvivl  næret  ved  H.s 
Samliv  i  Ribe  med  Mænd  som  Hans  Svaning  og  Anders  Sørensen 
Vedel,  ogsaa  gav  sig  Udtryk  i  mere  bevidst  historisk  Produktion. 
Man  kj ender  af  denne  dog  kun  en  ganske  kort  Udsigt  over  de 
oldenborgske  Kongers  Historie  (trykt  bag  i  H.s  «ABC  af  bibelske 
Ordsprog*,  1588),  medens  et  rimeligvis  større  Arbejde  om  den 
nordiske  Syvaarskrig  vistnok  maa  anses  for  tabt.  Hvad  der  dog 
mere  end  noget  andet  har  sikret  H.  et  Navn  i  den  danske  Litte- 
raturhistorie, er  et  Værk  af  noget  anden  Art  end  de  foran  næMite, 
nemlig  hans  danske  Skuespil  « Susanna*  med  det  tilhørende  Mellem- 
spil «Calumnia».  H.  nærede  en  levende  Interesse  for  dramatisk 
Digtning,  og  i  de  Aar,  han  var  Rektor  i  Ribe,  lod  han  ofte  sine 
Disciple  opføre  Skuespil,  undertiden  latinske,  hyppigst  dog  danske. 
Blandt  disse  sidste  var  ogsaa  hans  eget  Skuespil  « Susanna*,  som 
opførtes  1576.  Stykket  udkom  dog  først  i  Trykken  (tillige  med 
«Calumnia»)  1579,  og  da  i  en  noget  omarbejdet  Skikkelse.  Det 
er  ikke  originalt,  men  en  Bearbejdelse  af  et  latinsk  Skuespil  af  en 
tysk  Forfatter,  Sixt  Birck  (Betulius  eller  Betuleius).  Imidlertid  er 
Bearbejdelsen  i  visse  Punkter  temmelig  selvstændig,  saa  at  H.  baade 
kan  siges  at  have  uddybet  Karaktertegningen  og,  som  han  selv 
siger  i  Fortalen,  afpasset  Skildringen  efter  sin  danske  Samtids 
Sæder  og  Mennesker.  Sprogbehandlingen  er,  i  Betragtning  af 
Tiden,  ualmindelig  naturlig  og  flydende  og  faar  en  særegen  Farve 
ved  mange  træffiende  og  kjærneftilde  Vendinger,  oftest  i  det  danske 
Ordsprogs  folkelige  Form.    Det  med  « Susanna*  forbundne  Mellem- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hegelund,  Fed,  Jensen*  213 

spil  «Calumnia»  er  en  Monolog,  som  var  bestemt  til  at  fremsiges 
mellem  to  af  Stykkets  Scener.  Den  skildrer  Bagtalelsens  Last,  dens 
Arbejdsmaade,  Virkninger  osv.,  ofte  dog  paa  en  temmelig  kunstlet 
Maade  og  i  hvert  Fald  i  en  uhyre  trættende  Bredde.  Som  Sprog- 
mindesmærke har  dog  «Calumnia»  næppe  mindre  Interesse  end 
fSusanna*  selv,  og  Mellemspillet  har  det  Fortrin  for  «Susanna», 
at  det  er  originalt.  —  H.  nævnes  endnu  som  Forfatter  til  eller 
Bearbejder  af  flere  andre  Skuespil,  men  det  er  maaske  tvivlsomt, 
om  Angivelsen  er  rigtig. 

Pontoppidan,  Annales  eccles.  Dan.  III,  153  ff.  Thorup,  Histor.  Efterr. 
om  Ribe  Cathedralskole  S.  79  ff.  Kinch,  Ribe  Bys  Hist.  og  Beskriv.  II,  203  fif. 
P.  H.S  Susanna  og  Calumnia,   udg.  af  S.  Birket  Smith,   1888—90,  Indledn. 

S.  Birket  Smith. 

Heger,  Elisabeth  Frederikke  Margrethe,  s.  Holst. 

Heger,  Ellen  (kaldet  Eline)  Marie,  1774 — 1842,  Skuespillerinde. 
Blandt  de  talrige  Skuespillerinder,  som  fra  det  kgl.  Theaters  Danse- 
skole ere  gaaede  over  til  Skuespillet,  spiller  Marie  H.,  f.  Smidth, 
en  fremtrædende  Rolle.  Hun  var  født  13.  Dec.  1774  i  Kjøbenhavn, 
hvor  Faderen  var  Kobbersmed,  kom  som  Barn  paa  Danseskolen 
og  medvirkede  i  nogle  Aar  i  Balletten,  indtil  hun  26.  Nov.  1793 
debuterede  som  Lucette  i  Skuespillet  «Den  gode  Moder ».  Den 
unge  Pige  havde  mange  Betingelser  for  at  gjøre  Lykke.  Hun  var 
en  ægte  Type  paa  den  nordiske  Kvinde,  slank,  lyshaaret  med  et 
rent,  mildt  Udtryk  og  et  sværmerisk,  lidt  vemodigt  Blik  i  det 
ædeltformede,  indtagende  Ansigt.  Hendes  Talestemme  var  ikke 
ganske  egal  i  de  forskjellige  Registre  og  kunde  navnlig  til  sine 
Tider  faa  en  dyb  Altklang,  hvortil  Øret  først  maatte  vænne  sig; 
men  med  denne  Stemme  var  hun  i  Stand  til  at  tolke  den  stille, 
forsagende  Kjærlighed,  og  over  hendes  Diktion  kunde  der  hvile  en 
elegisk  Stemning  blandet  med  den  dybeste  Længsel,  der  gjorde  et 
mægtigt  Indtryk  paa  Tilhørerne.  Hun  maatte  helst  spille  Roller, 
der  passede  til  hendes  Personlighed,  og  i  hvilke  den  bly  Undseelse, 
det  elskelige  Sværmeri  og  den  blide  Melankoli  udgjorde  Under- 
strømmen; i  klar  Bevidsthed  om  sine  Evners  Begrænsning  valgte 
hun  da  ogsaa  helst  disse  Roller,  over  hvilke  hun  ved  Hjælp  af  sin 
levende  Fantasi  og  sit  dybe  Følelsesliv  forstod  at  brede  et  betagende 
poetisk  Skjær.  Hendes  Debutrolle  var  for  ubetydelig  til  at  kunne 
vække  videre  Opsigt,  men  næppe  havde  hun  20.  Dec.  1793  som 
anden  Debut  spillet  Titelrollen  i  « Emilia  Galotti»,  før  det  stod 
klart  for  alle,    at  der  i  hende  var  vundet  en  stor  Kraft  for  Skue- 


Digitized  by  VjOOQIC 


214  Heger,  Ellen  Marie. 

spillet.  Der  tilfaldt  hende  da  ogsaa  snart  et  temmelig  betydeligt 
Repertoire,  og  hun  udviklede  sig  i  Aarenes  Løb  mere  og  mere  til 
den  fortræffelige  Kunstnerinde,  hvorom  hun  allerede  ved  sin  anden 
Debut  havde  givet  saa  gode  Løfter;  ganske  vist  betroedes  der 
hende  Roller,  i  hvilke  hendes  blide  Personlighed  ikke  evnede  at 
fylde,  f.  Ex.  Titelrollen  i  Schillers  « Maria  Stuart*,  men  til  Gjen- 
gjæld  havde  Oehlenschlåger  i  hende  'den  ypperste  Fremstillerinde, 
han  kunde  ønske  sig,  i  Roller  som  Thora  i  « Hakon  JarU,  Valborg 
i  «Axel  og  Valborg*,  Maria  i  «Correggio»,  Caroline  i  «Den  lille 
Hyrdedreng*  osv.  Ikke  blot  harmonerede  disse  Roller  i  en  for- 
trinlig Grad  med  hele  hendes  kunstneriske  Naturel,  men  Digterens 
Ord  kom  i  hendes  Mund  i  en  særlig  Grad  til  deres  Ret,  eftersom 
hun  paa  hin  Tid  var  en  af  de  faa  ved  Theatret,  som  forstode  den 
Kunst  at  sige  Vers.  Hun  blev  4.  Febr.  1797  gift  med  den  neden- 
nævnte Skuespiller  J.  S.  Heger  og  døde  i  Taarbæk  7.  Juni  1842. 
Blandt  hendes  vigtigste  Roller  kan  foruden  de  allerede  nævnte  an- 
føres: Juliane  i  « Juliane  v.  Lindorak*,  « Dyveke*,  Lovisa  i  « Armod 
og  Højmodighed*,  Estrith  i  « Niels  Ebbesen*,  Frederikke  i  «Jægeme*, 
Lady  Fletcher  i  «Heckingbom*,  Henriette  Darring  i  « Ringen  Nr.  i*, 
en  ubekjendt  i  « Ringen  Nr.  2*,  Sophia  i  «Hennan  v.  Unna*,  Titel- 
rollerne i  «Octavia»  og  «Eugenie»,  Irene  i  «Selim,  Prins  af  Algier*, 
Ingrid  i  «Knud,  Danmarks  Hertug*,  Marie  Beaumarchais  i  «Clavigo», 
Eulalia  i  « Menneskehad  og  Anger*,  Helga  i  « Stærkodder*,  Kuni- 
gunde  i  «Hugo  v.  Rheinberg*,  «Blanca*,  Emma  af  Falkenstein  i 
« Korsridderne*  osv.  Efter  at  hun  13.  Jan.  1832  havde  spillet  Sophie 
i  «Magt  og  List*,  ramtes  hun  af  et  apoplektisk  Anfald,  der  for 
bestandig  berøvede  hende  Mælet.  Af  hendes  Børn  kom  Datteren 
Elisabeth  Frederikke  Margrethe  til  at  spille  en  Rolle  i  Theatrets 
Historie. 

Overskou,  Den  danske  Skueplads.     Hist.  Archiv  1875,  I,   190  ff. 

Edgar  Collin. 

Heger,  Jens  Stephan,  1769 — 1855,  Skuespiller.  Det  var  Kjær- 
lighed til  den  ovennævnte  Ellen  Marie  Smidth,  der  drev  St.  H.  til 
Theatret.  Han  var  født  17.  Sept.  1769  i  Kjøbenhavn  og  ældste 
Søn  af  Konferensraad,  Assessor  i  Landsover-  samt  Hof-  og  Stads- 
retten  Hans  H.  (f.  8.  Febr.  1747  f  28.  Nov.  1819)  og  Anna  Louise 
f.  Drewsen  (f.  1751  f  '799)-  ^^^  blev  Student  1788  og  var  i  nogen 
Tid  Huslærer  paa  Landet.  Faderen,  der  var  mere  bekjendt  for 
sin    hæderlige,    retskafne    Karakter    og    sin    Originalitet    end    for 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heger,  Jens  Sttph.  215 

fremragende  Dygtighed  som  Embedsmand,  og  som  havde  hindret 
Sønnen  i  at  ofre  sig  til  Malerkunsten,  som  hans  første  Lyst  havde 
været,  har  næppe  set  fornøjet  til  paa,  at  Sønnen  vilde  vælge  den 
ikke  videre  respekterede  Skuespillerstilling  til  fremtidig  Levevej, 
men  Sønnen,  der  synes  i  adskillige  Retninger  at  have  taget  Arv 
efter  Faderen,  var  ikke  til  at  faa  fra  sit  Forsæt,  og  han  kom  da 
14.  April  1796  til  at  debutere  paa  det  kgl.  Theater  som  Figaro  i 
Beaumarchais'  c  Figaros  Giftermaal*.  Men  var  det  ogsaa  Kjærlighed 
til  en  Kunstnerinde,  der  drev  den  unge  H.  til  Theatret,  saa  har 
han  dog  tillige  uden  Tvivl  følt  et  stærkt  indre  Kald  til  at  vælge 
netop  denne  Vej,  for  hvilken  han  i  flere  Retninger  havde  ganske 
udmærkede  Anlæg.  Han  var  en  smuk  ung  Mand  med  en  ual- 
mindelig skjøn  Profil,  hans  Ansigt  var  i  Stand  til  at  udtrykke  de 
forskjelligste  Affekter,  Talestemmen  var  sonor  og  overordentlig  be- 
hagelig og,  modsat  den  noget  for  spinkle  Underkrop,  Overkroppen 
smukt  formet.  Følelsen  var  ikke  hans  Styrke  som  Skuespiller,  men 
desto  stærkere  var  hans  Reflexion  udviklet,  og  den  i  Forening  med 
hans  rige  Fantasi  bevirkede,  at  det  lykkedes  ham  at  skabe  en 
Række  fortræffelige  Karakterfigurer  paa  Scenen.  1  Modsætning  til 
sin  Hustru  bestræbte  han  sig  fornemmelig  for  at  faa  Karakterroller, 
der  ikke  harmonerede  med  hans  egen  Personlighed,  thi  kim  heri 
saa  han  en  værdig  Opgave  for  den  sande  Kunstner  og  for  selve 
Skuespilkunsten.  Følgen  af  denne  Theori  blev,  at  han  f.  Ex.  næsten 
ikke  var  at  formaa  til  at  udstoppe  sin  spinkle  Underkrop,  naar  han 
skulde  spille  en  Kæmpe,  eller  til  at  male  sig  Rynker  i  Ansigtet  i 
en  Gammelmandsrolle,  hvor  da  det  imgdommelige  Fysiognomi  og 
det  lige  saa  friske  Organ  kontrasterede  stærkt  med,  hvad  Rollen 
i  Følge  sin  Natiu*  krævede.  Men  i  to  Ting  lignede  han  sin  Hustru: 
han  forstod  den  Kunst  at  kunne  recitere  Vers,  og  han  var  en  for- 
trinlig Fortolker  af  de  Oehlenschlågerske  Sørgespil.  Af  Samtiden 
fremhævedes  hans  Spil  som  ganske  fortrinligt  i  Roller  som  Einar 
Tambeskjælver  i  « Hakon  Jarl*,  Thorvald  Vidførle  i  «Palnatoke», 
Vilhelm  i  «Axel  og  Valborg »,  Giulio  Romano  i  «Correggio»,  Ingild 
i  « Stærkoddere,  Olaf  Tryggvason  i  « Hakon  Jarb  osv.,  og  af  hans 
øvrige  Repertoire,  der  var  yderst  afvexlende,  kan  her  anføres 
Anton  i  «Jægeme»,  Tony  Lumpkin  i  4cFejltagelseme»,  Jens  i 
« Jacob  V.  Thybo »,  Henrik  i  «Det  lykkelige  Skibbrud »,  Figaro  i 
« Barberen  i  Sevilla*,  Henrik  i  «Gert  Westfaler»,  Lars  i  «Guld- 
daasens,  Stygotius  i  « Jacob  v.  Thybo »,  Appiani  i  « Emilia  Galotti», 
Oakly  i  «Den  skinsyge  Kone»,  Marqvard  Brockdorff  i  « Niels  Ebbe- 


Digitized  by  VjOOQIC 


2i6  Heger,  Jens  Steph. 

sen»  og  Horatio  i  « Hamlet ».  Man  ser  heraf,  over  hvor  stort  et 
Felt  han  spændte:  Holbergske  Leandere,  burleske  Figurer,  Bon- 
vivanter,  Anstandskavallerer,  fint  komiske  Roller,  Ræsonnører  og 
højt  tragiske  Figurer,  i  alle  disse  forskjellige  Fag  ydede  han  noget 
stort  og  fortjenstfuldt,  og  han  vilde  kunne  have  hævet  sig  endnu 
højere,  hvis  ikke  hans  Særhed  havde  bragt  ham  til  i  sine  senere 
Aar  at  foragte  den  Skueplads,  han  tidligere  havde  elsket  saa  højt. 
Han  begyndte  at  sløje  af  i  sit  Spil,  memorerede  daarlig  paa  Grund 
af  sin  Distraktion,  glemte  en  Replik  og  sprang  fra  den  ene  Akts 
Replikker  ind  i  den  andens,  saa  at  han  forvoldte  sine  medspillende 
stort  Besvær.  Derfor  beklagede  man  heller  ikke  i  videre  Grad 
Tabet  af  ham,  da  han  i  1817  søgte  sin  Afsked  og  fik  den  med 
Pension.  Han  optraadte  sidste  Gang  21.  April  s.  A.  og  tilbragte 
Tiden  til  sin  Død,  der  indtraf  8.  Marts  1855,  med  at  oversætte 
og  udgive  en  stor  Mængde,  dels  Børnebøger,  dels  Komedier,  dels 
populære  naturvidenskabelige  Skrifter. 

Overskou,  Den  danske  Skueplads.    Erslew,  Forf.  Lex.     Hist.  Archiv  1875, 

1.  213  fif.  Edgar  CoUin. 

Hegermann,  Diderik,  1763 — 1835,  Officer  og  norsk  Statsraad, 
født  i  Altona  6.  Dec.  1763  og  Søn  af  Krigskommissær,  fhv.  Oberst- 
lieutenant  Cai  Ditlev  H.  (f.  1732  f  1800)  og  Anna  Esther  f.  Stuhlmann 
(f  1778).  Et  halvt  Aar  gammel  kom  han  til  Frederikshald  og  blev 
1776  antagen  som  Kadet.  1786  blev  han  Sekondlieutenant  ved 
Kadetkorpset  og  forblev  i  Kjøbenhavn,  indtil  han  1790  ansattes  som 

2.  Officer  ved  den  mathematiske  Skole  i  Christiania,  hvis  Komman- 
dør han  blev  1800.  Fra  1790  stod  han  derhos  som  Kapitajn  ved 
2.  akershusiske  Regiment  og  var  fra  1800  Major.  Det  er  gjennem 
sin  Virksomhed  ved  det  nævnte  Institut,  H.  erhvervede  sit  ansete 
Navn.  Han  hævede  det  op  til  en  respektabel  Højde,  og  under 
ham  som  Lærer  og  Leder  opdroges  der  mange  Hold  af  dygtige 
Officerer,  gjennem  hvilke  hans  Aand  længe  levede  i*  den  norske 
Hær.  H.  var  Medlem  af  den  1805  i  Kjøbenhavn  nedsatte  kgl. 
Kommission,  der  skulde  udarbejde  nye  Planer  for  de  militære  Insti- 
tutter i  begge  Riger.  Den  mathematiske  Skole  i  Christiania  blev 
derefter  omdannet  til  det  kgl.  norske  Landkadetkorps;  i  Marts  1814 
udnævntes  han  til  dettes  Chef.  Imidlertid  var  han  ogsaa  avanceret 
i  Armeen,  hvor  han  1808  blev  Oberstlieutenant,  181 1  Oberst  og  1812 
Chef  for  oplandske  Regiment.  Som  dettes  valgte  Repræsentant 
mødte  han  ved  Rigsforsamlingen  paa  Ejdsvold,    hvor  han  hørte  til 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hcgermttftnt  JDid,  217 

den  Kreds,  der  stod  Christian  Frederik  nærmest.  Til  Dels  synes 
han  at  have  haft  den  Opgave  at  fremføre  dennes  Ideer  i  Forsam- 
lingen, saaledes  under  Behandlingen  af  Grundlovens  Arvefølgeregler. 
Han  var  Medlem  af  Konstitutionskomiteen  og  har  tillige  paa  egen 
Haand  optraadt  som  Forslagsstiller.  Det  Hegermannske  Tillægs- 
forslag  til  Grundlovsudkastets  §  115  (om  Forandringer  i  Grundloven) 
har  i  senere  Tid,  fra  1824  og  fornemmelig  i  1883  og  1884,  ofte 
været  tillagt  en  stor  Betydning,  hvad  imidlertid  nyere  grundige 
Undersøgelser  have  frakjendt  det.  Som  Forsamlingens  Præsident 
gjorde  H.s  Stemme  Udslaget  i  den  for  de  følgende  Begivenheder 
afgjørende  Votering  19.  April,  hvorefter  Forsamlingen  skulde  hæves, 
naar  Grundloven  var  færdig  og  Kongen  valgt. 

Under  det  korte  Felttog  i  1814  førte  han  en  Brigade,  hvormed 
han  opererede  langs  Glommen  omkring  Øjeren.  I  Sept.  opholdt 
han  sig  i  det  svenske  Hovedkvarter  for  at  paase  Vaabenstilstandens 
Overholdelse  og  kom  der  i  personlig  Forbindelse  med  Carl  Johan, 
der  siden  satte  stor  Pris  paa  ham.  I  Okt.  1814  blev  han  tilfor- 
ordnet Statsraadet  og  blev  i  Nov.  Generalmajor  og  —  mod  sit 
eget  Ønske  —  Statsraad,  i  hvilken  Egenskab  han  overtog  Bestyrel- 
sen af  Armédepartementet.  Imidlertid  ægtede  han  i  Dec.  1815  en 
rig  Kjøbmandsenke  i  Christianssand ,  Hanna  Susanne  Christiane 
Isachsen,  f.  Nideros  (f.  1778  f  1858),  og  da  han  dermed  fik  den 
Pligt  at  varetage  hendes  betydelige  Handelsforretninger,  søgte  og 
fik  han  i  Maj  1816  foreløbig  et  Aars  Fritagelse  for  sine  Embeds- 
forretninger. I  April  1817  fik  han  ftildstændig  Afsked.  Resten  af 
sit  Liv  tilbragte  H.  i  Christianssand,  hvor  han  levede  som  Lederen 
af  en  stor  Forretningsvirksomhed  til  sin  Død,  7.  Febr.  1835. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  Yngvar  Nielsen, 

Hegermann-Lindencrone,  Cai  Ditiev,  f.  1807,  Officer,  er  en 
Søn  af  nedennævnte  Generallieutenant  J.  H.  H.-L.  Han  fødtes  17.  Maj 
1807  i  Kjøbenhavn.  Efter  den  Tids  Skik  blev  han  Volontær  i  18 16 
og  Landkadet  3  Aar  senere,  hvomæst  han  efter  aflagt  Officers- 
examen  i  1823  blev  Sekondlieutenant  med  Aldersorden  fra  1822. 
Af  Mangel  paa  ledige  Pladser  i  Rytteriet  sattes  han  å  la  suite  ved 
jyske  Jægerkorps,  men  kom  i  1829  til  Tjeneste  ved  jyske  Regiment 
lette  Dragoner,  hvor  der  dog  først  blev  en  Plads  ledig  1831.  H.-L. 
gjennemgik  derefter  den  militære  Manege  og  Veterinærskolen,  ved 
hvilken  han  i  1834  tog  den  store  Veterinærexamen;  Aaret  forinden 
var   han    bleven  Premierlieutenant.     I   1834    kom   H.-L.   til  Husar- 


Digitized  by  VjOOQIC 


2i8  Hegcrmann-Lindencrone,   Cai  Ditl. 

regimentet,  blev  Ritmester  1838  og  vandt  ved  hele  sin  Optræden 
sine  foresattes  Tillid.  Da  Krigen  udbrød  i  1848,  udstedte  han  et 
Opraab  til  det  hjemmeværende  Mandskab  af  Gardehusardivisionen 
om  frivillig  at  give  Møde  og  dannede  deraf  efter  Ministeriets 
Paalæg  en  «Reservehusareskadron»  paa  saa  kort  Tid,  at  han  alt 
26.  April  indtraf  med  den  ved  Hjortkjær  i  Slesvig;  den  stilledes 
under  højre  Flankekorps,  udførte  navnlig  Sikringstj eneste  og  deltog 
i  Affæren  ved  Hoptrup,  hvor  H.-L.  kjækt  gjennembrød  den  fjendt- 
lige Linje  for  i  Tide  at  melde  Hovedstyrken  Friskaremes  Overfald. 
Det  følgende  Krigsaar  fik  han  tillige  Befalingen  over  4.  Dragon- 
regiments 2.  Eskadron  og  deltog  med  denne  « Division*  i  Kampen 
ved  Kolding  og  i  Fægtningerne  7.  Maj  som  Bindeled  mellem 
Generalerne  Ryes  og  Schleppegrells  Korpser.  « Divisionen*  tog 
dernæst  som  tildelt  Avantgarden  virksom  Del  i  Slaget  ved  Frede- 
ricia. H.-L.,  som  kort  forinden  var  bleven  Major,  virkede  under ^ 
Felttoget  1850  som  Forpostkommandør,  hvilken  Stilling,  navnlig 
efter  Slaget  ved  Isted,  hvori  han  deltog,  ofte  frembød  store 
Vanskeligheder.  Samme  Efteraar  forfremmedes  han  til  Oberstlieute- 
nant  og  udnævntes  i  185 1  til  Kommandør  for  det  holstenske  Dra- 
gonregiment, der  hørte  til  det  holstenske  Forbundskontingent,  men 
i  1852  forlagdes  til  Odense  som  2.  Dragonregiment,  i  hvilken  Stilling 
han  ligeledes  vandt  sig  et  anset  Navn,  saa  at  han  i  1858,  Aaret 
efter  Udnævnelsen  til  Oberst,  blev  ansat  som  General  adjudant  for 
Landetaten  og  Chef  for  Kong  Frederik  VII's  Adjudantstab,  ved 
hvilken  Lejlighed  han  tillige  blev  Generalmajor.  1  Slutningen  af 
1859  opgav  han  dog  sin  Stilling  som  Generaladjudant  paa  Grund 
af  forskjellige  politiske  Indflydelser,  men  hans  selvstændige  Optræden 
ved  denne  Lejlighed  forskaffede  ham  en  Del  Popularitet  i  Kjøben- 
havn,  saa  at  dens  6.  Kreds  i  186 1  valgte  ham  til  Medlem  af  Folke- 
tinget, hvorimod  han  i  1864  ikke  blev  gjenvalgt.  Efter  at  have 
været  en  kort  Tid  til  Disposition  blev  H.-L.  i  1860  Kommandør  for 
I.  Kavalleribrigade  og  i  1863  Chef  samt  Generalinspektør  for  Ka- 
valleriet.  Han  stod  altsaa  atter  i  Gunst  hos  Kong  Frederik  VU, 
som  et  Par  Gange  sendte  ham  i  særlig  Mission  til  Carl  XV  i  Sve- 
rige.    Fra  1862 — 66  var  han  Formand  i  Stutterikommissionen. 

Da  Kong  Christian  IX  havde  tiltraadt  Regeringen,  sendtes 
H.-L.  til  Rusland  for  at  melde  Kejseren  det  skete  Tronskifte  og 
førte  ved  denne  Lejlighed  politiske  Forhandlinger.  Efter  Hjem- 
komsten opfordredes  han  til  at  overtage  Konseilspræsidiet,  men  i 
rigtig  Erkjendelse  af,  at  han  ikke  var  Manden  til  at  klare  de  mange 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hegemumi>lAndencroru,  Cai  Ditl.  2io 

Vanskeligheder,  som  forestode,  bad  han  sig  fritaget  herfor.  Han 
udnævntes  derimod  paa  ny  til  Generaladjudant  og  Chef  for  Kongens 
Adjudantstab  og  strax  efter  til  Generallieutenant.  Krigen  stod 
imidlertid  for  Døren,  og  allerede  4.  Jan.  1864  stilledes  han  i  Spid- 
sen for  4.  Division,  og  han  kom  nu  til  at  tage  en  virksom  Del  i 
Krigsbegivenhederne.  I  det  Krigsraad,  som  afholdtes  i  Slesvig 
4.  Febr.,  udtalte  han  sig  for  at  gjøfre  et  offensivt  Stød  imod  Fjen- 
den, inden  Danevirkestillingen  forlodes,  men  da  Rømningen  af 
Stillingen  alligevel  besluttedes,  blev  4.  Division  beordret  til  Jylland 
for  at  forsvare  denne  Landsdel  med  Limfjorden  som  Operationsbasis, 
i  det  3.  Division  ogsaa  midlertidig  underlagdes  Generalen. 

Det  er  ikke  her  Stedet  at  komme  nærmere  ind  paa  4.  Divi- 
sions Optræden,  dens  forskjellige  Sammensætning  m.  m.  8.  Marts 
søgte  H.-L.  at  standse  Østerrigerne  ved  Vejle,  derefter  tog  han 
Stilling  ved  Horsens,  hvor  Kronprinsen  sluttede  sig  til  Generalens 
Stab,  og  10.  Marts  i  Skanderborgafsnittet.  Medens  4.  Division  kun 
talte  4  Batailloner,  16  Eskadroner  og  16  Kanoner,  havde  dens  Mod- 
stander, General  Gablentz,  13  Batailloner,  14  store  Eskadroner  og 
40  Kanoner  til  umiddelbar  Raadighed;  H.-L.  gjorde  derfor  ret  i 
ikke  at  afvente  det  til  12.  Marts  bestemte  Angreb,  men  at  rømme 
Stillingen  i  al  Hemmelighed  Natten  forinden,  saa  at  Fjenden  ikke 
alene  kom  til  at  gjøre  et  Luftstød,  men  tillige  blev  vildledet  med 
Hensyn  til,  hvor  Divisionen  var  gaaet  hen,  og  opgav  sin  Forfølg- 
ning. H.-L.  førte  sine  Tropper  til  Viborg  og  videre  til  Mors,  for 
at  Tropperne  kunde  faa  nogen  Ro  og  modtage  manglende  Udrust- 
ning, Træn  m.  m.;  kun  enkelte  Strejfkorps  efterlodes  syd  for  Lim- 
fjorden. Tilbagetoget  blev  imidlertid,  om  end  med  urette,  skarpt 
kritiseret  i  den  daværende  Presse.  Det  laa  ikke  i  H.-L.s  Natur 
at  forblive  uvirksom,  ligesom  ogsaa  Overkommandoen  opfordrede 
ham  til  at  gjenoptage  Offensiven,  og  i  Begyndelsen  af  April  brød 
han  atter  frem  fra  Mors.  Han  la^de  da  en  Plan  til  sammen  med 
General  Lunding  at  kaste  Fjenden  ud  af  Jylland  og  derefter  at 
foretage  et  Angreb  i  Ryggen  paa  den  foran  Dybbøl  staaende  Styrke 
(det  nærmere  herom  findes  i  H.-L.s  Skrift:  «0m  Krigsaaret  i864»), 
men  af  forskjellige  Grunde  blev  Planen  ikke  til  Virkelighed.  At 
dog  Fjenden  paa  den  Tid  ansaa  sin  Stilling  i  Jylland  for  vanskelig, 
kan  fremgaa  deraf,  at  han  beordrede  en  ny  Brigade  til  Krigs- 
skuepladsen; men  efter  dennes  Ankomst  maatte  4.  Division  atter 
gaa  tilbage.  I  Maj  blev  H.-L.  Chef  for  det  nørrejyske  Armékorps, 
bestaaende  af  2.  og  4.  Division,   og  en  ny  offensiv  Bevægelse  over 


Digitized  by  VjOOQIC 


220  Hegermann-Lindencrone,   Cai  Ditl. 

Limijorden  forberedtes;  Vaabenhvilen  standsede  dog  dens  Udførelse, 
og  Korpset  ophævedes  atter  24.  Juni,,  hvorefter  H.-L.  paa  ny  blev 
Chef  for  4.  Division,  som  nu  successive  overførtes  til  Fyn. 

Da  Krigen  var  endt,  overtog  H.-L.  atter  Stillingen  som  General- 
adjudant og  Chef  for  Kavalleriet,  hvomæst  han  i  1865  blev  kom- 
manderende General  i  i.  Generalkommandodistrikt  og  Storkors  af 
Danebrog.  *  Da  Krigsminister,  General  Raasløfif  efter  Vedtagelsen  af 
Hærloven  af  6.  Juli  1867  ønskede,  at  nye  Mænd  skulde  føre  Loven 
ud  i  Livet,  erholdt  H.-L.  s.  A.  sin  Afsked  fra  Krigstjenesten,  i  det 
han  stilledes  å  la  suite  og  modtog  Kongens  Tak  for  sin  lange, 
udmærkede  Tjeneste.     Siden    den  Tid  har  han  tilhørt  Privatlivet. 

H.-L.,  som  i  1858  udnævntes  til  Kammerherre,  ægteviedes  1835 
til  Elise  Andrea  Frederikke  Caroline  du  Puy,  Datter  af  Komponisten 
E.  du  Puy.     Hun  døde  9.  Jan.  1892. 

Nationaltid.  Nr.  2389.  7>  jV".  NietiwenhtUs, 

Hegermann-Lindencrone,  Johan  Frederik,  f.  1840,  Officer, 
Søn  af  foregaaende.  Han  er  født  17.  Febr.  1840  paa  Jægersborg. 
Efter  at  have  gjennemgaaet  Landkadetakademiet  blev  han  1859 
Sekondlieutenant  ved  2.  Dragonregiment  med  Aldersorden  fra  1857, 
gjennemgik  1862 — 63  den  franske  Kavalleriskole  i  Saumur  og  an- 
sattes efter  Hjemkomsten  som  Adjudant  ved  2.  Kavalleribrigade, 
i  hvilken  Stilling  han  1864  deltog  i  Fægtningen  ved  Vejle  og  i 
Operationerne  i  Jylland.  Efter  Krigen  var  han  ansat  ved  2.,  3.  og 
5.  Dragonregiment,  gjennemgik  Feltartilleriets  Skoler  og  udnævntes 
i  1867  til  Premierlieutenant.  I  1870  sendtes  H.-L.  til  Troppesamlinger 
ved  Verona  og  ved  Wien  og  ansattes  det  næste  Aar  som  Adjudant 
ved  2.  Generalkommando.  Ved  Afgangen  der  fra  i  1875  ^o*^  ^^ui 
til  Gardehusarregimentet,  hvorfra  han  ved  Udnævnelsen  til  Ritmester 
i  1878  blev  forsat  til  4.  Dragonregiment.  Fra  1882 — 85  var  H.-L. 
Adjudant  hos  Kongen,  men  da  han  sidstnævnte  Aar  forfremmedes  til 
Oberstlieutenant,  blev  han  Chef  for  Gardehusarregimentet  og  Kammer- 
herre; 1892  udnævntes  han  til  Oberst.  Han  beordredes  i  1886  til 
Frankrig  for  at  overvære  Manøvrer  ved  Bordeaux,  sendtes  i  1890 
paa  Kongens  Vegne  til  det  preussiske  thiiringske  Uhlanregiment  Nr.  6 
i  Anledning  af  dets  75aarige  Jubilæum  og  var  Medlem  af  flere 
Kommissioner.  Desuden  var  han  fra  1886 — 92  Medlem  af  Officers- 
foreningens  Bestyrelse,  fra  førstnævnte  Aar  i  Bestyrelsen  for  det 
krigsvidenskabelige  Selskab  og  fra  1883  i  Bestyrelsen  for  Foreningen 
til  den  ædle  Hesteavls  Fremme  og  Medlem  af  Væddeløbsbestyrelsen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


HégermttMn-Undencroney  Joh,  Fred.  221 

Endelig  har  han  flere  Gange  skrevet  i  c  Militært  Tidsskrift*  angaaende 
Ridningen,  Rytteriets  Reglementer  og  dets  Uddannelse  samt  i  c  Mili- 
tær Tidende »  om  Væddeløbene.  —  H.-L.  blev  29.  Juni  1866  viet 
til  Juliane  Mathilde  Caroline  Baronesse  Wedel  Jarlsberg,  Datter  af 
norsk  Kommandør  i  Marinen  H.  Baron  W.  J.       F,  N.  Nieuwenhuis, 

Hegermann-Lindencrone,  Johan  Henrik,  1765 — 1849,  Officer, 
født  i  Frederikshald  30.  April  1765,  en  Broder  til  ovennævnte  Did.  H., 
indtraadte  i  sit  10.  Aar  i  Landkad^tkorpset  i  Kjøbenhavn  og  blev 
1783  Sekondlieutenant  ved  søndenfjældske  Infanteriregiment.  1787 
vendte  han  tilbage  til  Landkadetkorpset,  hvor  han  i  sin  Kadettid 
havde  gjort  sig  særdeles  yndet,  for  at  forrette  Tjeneste  som  Adju- 
dant og  Kommandersergent  og  forblev  der  indtil  1800,  da  han, 
der  1789  var  avanceret  til  Premierlieutenant,  1793  til  Kapitajn,  lod 
sig  stille  å  la  suite  i  Armeen  (ved  Kronens  Regiment)  for  derefter 
1803  efter  Ansøgning  at  tage  sin  Afsked  af  Krigstjenesten.  Ved 
Englændernes  Overfald  1807  meldte  han  sig  imidlertid  paa  ny  til 
Tjeneste  og  fik  Ansættelse  i  Kongens  Livkorps,  hvorved  han  i 
Slutningen  af  Aaret  udnævntes  til  Major.  1808  blev  H.,  der,  uden 
nogen  Sinde  at  faa  Plads  i  Frederik  VI' s  nærmeste  Omgivelser, 
snart  kom  til  at  høre  til  de  af  Hærens  Officerer,  som  Kongen 
skattede  højest,  Sekondkommandant  i  Kjøbenhavn  og  Kommandør 
for  sjællandske  Skarpskyttekorps,  181 1  Oberstlieutenant  —  i  hvilken 
Egenskab  han  i  de  2  følgende  Aar,  da  Svenskernes  Landgang  paa 
Sjælland  alvorlig  frygtedes,  førte  en  betroet  og  temmelig  selvstændig 
Kommando  paa  Øens  Sydostkyst  —  og  1816  Oberst.  2.  Maj  1818 
optoges  H.,  udnævnt  til  Kammerherre  1815,  i  den  danske  Adel- 
stand under  Navn  af  Hegermarm-Lindencrofu,  hvilket  Tilnavn  hid- 
rører fra  hans  Hustru,  den  ndfr.  nævnte  Forfatterinde  Mette  Louise 
Christiane  Frederikke  f.  Lindencrone,  hvem  han  havde  ægtet  26.  Maj 
1797.  1823  blev  H.-L.  ansat  som  Chef  for  2.  Livregiment,  hvilken 
Kommando  han  beholdt  indtil  sin  Afgang,  og  hvormed  han  i 
Aarene  1828 — 34  forenede  Posten  som  Chef  for  Kongens  Livkorps; 
1826  udnævntes  han  til  Kommandør  af  Danebrog,  1831  til  General- 
major, 1836  til  Storkors  af  Danebrog.  Da  i  1841  Udtalelserne  om 
Hærens  Officerer  i  Anledning  af  den  forestaaende  Reduktion  gik 
ind  til  Christian  VIII,  kunde  de  overordnede  Myndigheder  om  den 
76aarige  H.-L.  fremhæve,  at  hans  vanlige  Iver  for  Tjenesten  var  ufor- 
mindsket, hans  Helbredstilstand,  Aandsevner  og  Duelighed  i  enhver 
Henseende  tilfredsstillende,  men,  som  naturligt  var,  søgte  H.-L.  selv 


Digitized  by  VjOOQIC 


222  Hegermann-Lindencrone,  Jok.  Hmr. 

om  sin  Afsked,  der  det  følgende  Aar  tilstodes  ham  med  Vente- 
penge og  med  Titel  af  Generallieutenant.  Han  døde  9.  Maj  1849 
paa  Gaarden  Rolighed  ved  Kjøbenhavn. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Selmer,  Nekrolog.  Saml.  II.  S,  A,  Sørensen. 

Hegermann-Lindencrone,  Johan  Henrik,  f.  1838,  Diplomat. 
Han  er  Søn  af  fornævnte  Generallieutenant  C.  D.  H.-L.  og  født 
paa  Jægersborg  21.  Juli  1838.  Han  blev  Student  fra  Herlufsholm 
1856  og  tog  statsvidenskabelig  Examen  i  1862,  hvorefter  han  s.  A. 
blev  ansat  som  Volontær  i  Udenrigsministeriet;  her  avancerede  han 
Aaret  efter  til  Kancellist,  men  blev,  da  han  var  yngst  Embedsmand, 
paa  Grund  af  Reduktionen  efter  Krigen  entlediget  med  Vartpenge 
i  1866,  dog  saaledes,  at  han  vedblev  at  gjøre  Tjeneste  i  Ministeriet 
som  sumumerær  Kancellist.  I  Efteraaret  1867  ledsagede  han  Prins 
Hans  af  Glucksborg  til  Grækenland,  hvor  Prinsen  en  kortere  Tid 
var  Regent,  og  efter  Hjemkomsten  blev  han  udnævnt  til  Legations- 
sekretær, i  hvilken  Egenskab  han  først  ansattes  i  Stockholm  og 
derpaa  i  St.  Petersborg.  I  1872  blev  han  udnævnt  til  Danmarks 
Repræsentant  i  Washington,  først  med  Titel  af  Chargé  d'affaires  og 
Generalkonsul,  senere  som  Ministerresident.  Efter  at  have  beklædt 
dette  Embede  i  o.  8  Aar  blev  H.-L.  i  1880  udnævnt  til  kgl.  Ge- 
sandt i  Rom,  en  Stilling,  han  10  Aar  efter  ombyttede  med  den 
langt  vigtigere  Post  som  Gesandt  i  Stockholm.  Han  blev  Kammer- 
herre 1874,  Kommandør  af  Danebrog  af  2.  Grad  1882  og  af  i.  Grad 
1890.  21.  Okt.  1875  aegtede  han  i  Cambridge  (Massachusetts)  Anna 
Lillie  Moulton,  f.  Greenough,  f.   18.  Juni  1844  i  nævnte  By. 

Leth  og  Wad,  Dimitterede  fra  Herlufsholm.  C»  Zytphcn- Adeler, 

Hegermann-Lindencrone,  Mette  Louise  Ctiristiane  Frede- 
rikke, 1778 — 1853,  Forfatterinde.  Louise  H.-L.  er  født  4.  Dec.  1778 
af  Forældrene  Johan  Frederik  de  Lindencrone  og  Bolette  Marie  f. 
Harboe,  en  Datter  af  Biskop  Ludvig  H.  Sammen  med  en  yngre 
Søster,  der  tidlig  døde,  voxede  hun  i  Stilhed  op  hos  sine  fint 
dannede  Forældre,  der  besade  og  beboede  Herregaarden  Gjorslev 
ved  Store  Heddinge.  Der  foreligger  Vidnesbyrd  i  Vers  om  den  dybe 
Sympathi,  der  bandt  hende  og  Forældrene  sammen.  Paa  sin  Fædrene- 
gaard  har  hun  i  sin  Barndom  lært  at  kjende  den  djærve,  elskvær- 
dige og  ridderlige  Joh.  Henr.  Hegermann  (s.  ovfr.),  som  for  sin 
Fornøjelses  Skyld  laa  paa  Opmaalinger  i  Egnen;  efter  at  Gjorslev 
i  1 791  var  blevet  solgt,  fortsattes  Bekjendtskabet,  og  26.  Maj  1797 
holdt  de  Bryllup.    I  181 7  arvede  hun  ved  sin  Faders  Død  det  Fidei- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hegernurnn-lAnderurone,  Mette  Louise  Christiane  Frederikke,  223 

kommis,  der  repræsenterede  Salgsindtægten  af  Gjorslev  (200000  Rdl.), 
og  Aaret  efter  adledes  hendes  Mand  under  Navnet  Hegermann- 
Lindencrone.  I  deres  første  Ægteskabsaar  erhvervede  de  sig  Ejen- 
dommen Rolighed  ved  Kjøbenhavns  Kalkbrænderi,  og  dels  her, 
dels  i  Hovedstaden  førte  de  til  hans  Død  et  yderst  lykkeligt  Sam- 
liv, fuldt  af  Aand  og  Elskværdighed,  som  drog  inden  for  sin  Række- 
vidde en  lille  udvalgt  Kreds,  af  hvis  Medlemmer  kunne  nævnes 
Oehlenschlåger,  J.  P.  Mynster,  H.  Steffens,  F.  C.  Sibbem,  Ingemann, 
M.  F.  Liebenberg,  Andreas  Saint-Aubain  (« Carl  Bernhard*),  P.  Hjort, 
Rudolph  Bay,  Abrahams  og  endelig  « Yndlingen  paa  Rolighed », 
A.  S.  Ørsted.  —  Oehlenschlåger  siger  om  hende,  at  hun  maaske 
var  den  mest  poetiske  Sjæl,  Danmark  har  ejet,  og  Mynster  udtaler, 
at  han  i  hende  har  fundet  et  af  de  ædleste,  fortræfifeligste  Væsener, 
han  har  kjendt;  han  kalder  hende  aandrig,  af  et  dybt  poetisk  Ge- 
myt. P.  Hjort  berømmer  hende  for  den  harmoniske  Sammensmelt- 
ning mellem  Aand  og  Hjærte,  Forstand  og  Fantasi,  Ungdom  og 
Aldersaar,  der  karakteriserede  hende.  « Hendes  Kjærligheds  Væld 
blev  uudtømmeligt,  hendes  Sjæl  saa  ubesmittelig,  som  man  næppe 
kunde  forestille  sig.  Derfor  kunde  hun  se  saa  skarpt,  dømme  saa 
genialt,  drømme  saa  skjønt,  spøge  saa  yndig  naivt,  tro  saa  tro- 
skyldigt og  tage  saa  elskværdigen  fejl. »  Af  Væxt  var  hun  middel- 
høj, rank  og  spinkel. 

Som  Forfatterinde  følte  hun  decideret  en  Oehlenschlågersk 
Aand  i  sig,  og  det  er  ganske  fejlagtigt,  naar  det  tidligere  er  sagt, 
at  hun  tilhørte  den  Heibergske  Kreds.  Hun  har  udgivet  2  Dramer: 
cEleonora  Christina  Ulfeldt*  (1817)  og  « Troubadouren*  (1820),  «Danske 
Fortællinger*  (1825,  2.  Udg.  1862)  og  en  stor  Del  Digte  i  forskjellige 
Nytaarsgaver  og  Tidsskrifter;  desuden  har  hun  efterladt  sig  mange 
utrykte  Digte,  et  Par  Fortællinger,  flere  Dramer  og  en  Skildring  af 
sin  i  Krigen  1848  faldne  Søn  Frederiks  (Fritz')  Liv.  Selvstændigst 
og  smukkest  brød  hun  sig  Vej  i  Novellen,  hvor  hun  viser  Evne  til 
at  opfinde  paa  en  god  og  naturlig  Maade.  Hun  maa  dog  helst 
have  noget  historisk  at  knytte  sin  Fantasi  til,  for  at  den  skal  kunne 
skildre  levende  og  paalidelig,  og  hun  studerede  altid  samvittigheds- 
fuldt Historiens  Kilder  og  Enkeltheder.  Stedse  røber  hun  megen 
Smag  og  fin  Aand,  men  mangler  Evnen  til  den  dybeste  psyko- 
logiske Udvikling.  Med  Hensyn  til  Komposition  ligne  hendes 
Fortællinger  vel  meget  hverandre,  men  drage  dog  hver  Gang  paa 
ny  ved  Ynde  og  Sandhed.  Naar  hun  har  kaldt  dem  danske,  skal 
denne    Benævnelse    efter    hendes    eget    Udsagn    tilkjendegive    «det 


Digitized  by  VjOOQIC 


224  Hegermcmn-lÅndencroru,  Mette  Louise  Christiane  Frederikke. 

Sindelag,  den  lokale  Kjærlighed,  som  her  har  ledet  Fantasien*. 
Flere  af  hendes  Frembringelser  ere  oversatte  paa  Tysk  og  Engelsk. 
—  Efter  at  hun  i  1849  var  bleven  Enke,  trak  hun  sig  tilbage  fra 
« Rolighed*  til  en  kjøbenhavnsk  Bolig,  hvor  hun  døde  18.  Juni  1853. 
Erslew,  Fort.  Lex.  Breve  til  P.  Hjort  I,  309  ff.  M.  Reinhardt,  Familie- 
Erindringer  II,  58  ff.  Nyt  Aftenblad  1825,  S.  329.  Selmer,  Nekrolog.  Saml. 
II,  406  f.  JSfic,  Bøgh. 

Heiberg,  Arve  Christian  Linde,  1805 — 91,  Præst,  Historiker, 
blev  født  5.  Juli  1805  i  Ringsted,  hvor  hans  Fader,  Gabriel  H.,  en 
norsk  Præstesøn,  var  Klokker  og  Kordegn;  hans  Moder  hed  Elisa- 
beth f.  Siersted.  Efter  at  have  nydt  Privatundervisning  i  Hjemmet 
blev  han  1818  sat  i  Roskilde  Kathedralskole,  fra  hvilken  han  1823 
dimitteredes;  theologisk  Kandidat  blev  han  1829,  men  baade  før 
og  efter  sin  Embedsexamen  var  han  Lærer  ved  kjøbenhavnske 
Skoler,  v.  Westens  Institut  og  Efterslægtselskabets  Realskole,  lige- 
som   han  privat  dimitterede  flere  unge  Mennesker  til  Universitetet. 

183 1  udnævntes  han  til  ordineret  Kateket  ved  Trinitatis  Kirke  i 
Fredericia,  men  virkede  kun  kort  Tid  der,  da  han  allerede  i  Marts 

1832  blev  Sognepræst  i  Lunde  ved  Odense,  fra  hvilket  Embede 
han  1840  forflyttedes  til  Kjærteminde  og  Drigstrup,  og  strax  efter 
blev  han  Provst.  Skjønt  den  stærke  Bølgegang  fra  den  fynske 
kirkelige  Opvækkelse,  der  havde  sit  Udspring  fra  Kjærteminde  og 
Omegnen,  til  Dels  havde  lagt  sig,  var  det  dog  af  flere  Grunde 
stadig  et  vanskeligt  Embede,  men  det  synes,  at  H.  har  været  Mand 
for  baade  som  Præst  og  som  Provst  at  magte  Forholdene.  1855 
forflyttedes  han  til  Helsingør  som  Præst  ved  St.  Olai  Kirke,  fra 
hvilket  Embede  han  tog  sin  Afsked  1882;  han  flyttede  da  til  Kjø- 
benhavn,  hvor  han  døde  22.  Juni  1891.  1831  blev  han  gift  med 
Georgia  Samsine  Rørdam  (f  1883),  Datter  af  Provst  T.  S.  R.  i  Tøl- 
løse. —  Foruden  nogle  Prædikener  og  Afhandlinger  i  forskjellige 
kirkelige  Blade  har  H.  udgivet  en  Biografi  af  Peder  Palladius  (1840), 
ligesom  han,  der  under  sin  Virksomhed  paa  Fyn  havde  god  Lejlig- 
hed til  at  benytte  Arkiverne  i  Odense,  1852  udgav  en  Levneds- 
beskrivelse af  Th.  Kingo.  Da  Manuskriptet  til  P.  Palladius'  Visi- 
tatsbog  var  gjenfundet  paa  det  kgl.  Bibliothek,  var  H.  vel,  som 
Palladius'  Biograf,  selvskreven  til  at  udgive  dette  mærkelige  Værk; 
det  skete  1867  paa  Forlag  af  Samfundet  for  den  danske  Litteraturs 
Fremme,  men  da  denne  Udgave  ikke  i  alle  Retninger  tilfredsstillede, 
besørgede  Samfundet  1872  en  ny  Udgave  (ved  Sv.  Grundtvig). 

Erslew,  Forf.  Lex.     Elvius,  Danmarks  Præstehist.   1869 — 84  S.  191  f. 

Vilh.  Bang, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg f  Christen.  22^ 

Heiberg,  Christen,  1737 — 1801,  Amtmand,  fødtes  21.  Febr. 
1737  i  Vinje  (Thelemarken),  hvor  Faderen,  Anders  Pedersen  H. 
(t  i750>  var  Sognepræst  siden  1734;  Moderen  hed  Sophie  Christens- 
datter  f.  Heiberg  (f  1750).  Han  var  i  nogen  Tid  Fuldmægtig  hos 
Sorenskriver  M.  Falch  paa  Søndmøre,  blev  1761  Volontær  i  Rente- 
kammerets norske  søndenfjældske  Kontor  og  1764  Fuldmægtig  samme- 
steds, 1766  Foged  over  Nordhordland  og  Voss,  1778  Amtmand  i 
Finmarkens  Amt  og  1787  Amtmand  paa  Bomholm.  Han  døde 
21.  April  1801  og  var  siden  4.  Marts  1767  gift  med  Anne  Margrethe 
f.  Først  (FUrst)  (f.  30.  Dec.  1736  f  7.  Nov.  1816),  Datter  af  Sognepræst 
til  Lille  Lyngby  i  Sjælland  Iver  Henriksen  F.  og  Margrethe  Peders- 
datter  f.  Angel.  H.  var  i  Aarene  1784 — 85  i  Kjøbenhavn  i  en  Kom- 
mission angaaende  Finmarkens  Handel,  i  h\ilken  Anledning  han 
forfattede  et  « Forslag  til  Finmarkens  Opkomst*,  der  anbefaler  Fri- 
handel, en  Kjøbstads  Anlæg  m.  m.,  og  som  er  trykt  i  «Hermoder» 
V,  13.  St,  S.  87  fif.  (Chra.  1800). 

H.  K.  Heiberg,  Genealog.  Optegn,  om  Fam,  Heiberg  S.  84. 

H.J,Huitfeldt'Kaas, 

Heiberg,  Iver  Først,  1773—97,  Søoflficer,  Søn  af  ovennævnte 
Amtmand  Christen  H.,  fødtes  15.  Maj  1773.  Som  Dreng  kom  han 
ind  i  Marinens  Tjeneste,  blev  Kadet  1783,  men  da  han  efter  10 
Aars  Tjeneste  endnu  ikke  var  naaet  at  blive  Oflficer,  søgte  han 
Afsked  og  erholdt  den  med  Sekondlieutenants  Rang,  hvorpaa  han 
gik  i  hollandsk  Tjeneste.  I  denne  Stats  talrige  Søkampe  mod 
Englænderne  fik  han  adskillige  Gange  Lejlighed  til  at  lægge  Mod 
og  Dygtighed  for  Dagen,  hvorved  han  avancerede  til  at  blive 
næstkommanderende  i  et  Linjeskib.  14.  Okt.  1797  i  et  Slag  i  Nord- 
søen, hvor  den  hollandske  Viceadmiral  de  Winther  med  12  Linje- 
skibe blev  overvunden  af  en  engelsk  Styrke  paa  21  Skibe,  blev  hans 
Skib,  «Delft»,  angrebet  af  3  Modstandere  og  bragt  i  synkefærdig 
Tilstand.  Englænderne  forsøgte  da  med  deres  Baade  at  frelse  den 
tiloversblevne  Del  af  Besætningen;  men  H.,  hvis  Chef  var  falden, 
\ilde  ikke  forlade  Skibet,  saa  længe  der  befandt  sig  andre  om 
Bord.     Han   gik   under  med  Vraget  og  druknede.     Han  var  ugift. 

DaAebrog  I,  321  ff.  C.   With, 

Heiberg,  Johan  Ludvig,  1791 — 1860,  Digter  og  Æsthetiker. 
Han  var  eneste  Barn  af  Ægteskabet  mellem  nedennævnte  Peter 
Andreas  H.  og  Thomasine  Christine  f.  Buntzen  og  blev  født  i  Kjø- 
benhavn 14.  Dec.  1791  —  «hin  navnkundige  Dag,»  siger  han  i  sit 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Maj  1893.  1 5 

Digitized  by  VjOOQIC 


226  Heibergs  Jok.  Ludv. 

latinske  Vita  i  Anledning  af  Doktordisputatsen,  «paa  hvilken  den 
berømte  Mand,  hvis  Navn  staar  øverst  blandt  alle  de  glimrende 
Navne,  vort  Fædreland  kan  glæde  sig  ved,  Tycho  Brahe,  Danmarks 
og  Verdens  Lys,  fødtes*.  Han  havde  lige  fyldt  sit  8.  Aar,  da 
Faderen  maatte  gaa  i  Landflygtighed.  Da  kort  efter  den  længe 
lurende  ægteskabelige  Katastrofe,  der  førte  til  Skilsmisse  og  til 
Thomasine  H.s  Giftermaal  med  Gyllembourg,  kom  til  Udbrud,  blev 
Ludvig  efter  sin  Faders  bestemt  udtalte  Vilje  tagen  fra  Moderen  og 
betroet  til  hendes  Søster  Lise  Jurgensen,  men  i  Maj  1802  flyttedes 
han  til  P.  A.  H.s  gode  Venner  paa  Bakkehuset,  Knud  Lyne  og 
Kamma  Rahbek.  Han  læste  Latin  med  Rahbek,  levende  Sprog 
med  hans  Hustru,  og  til  at  lede  den  øvrige  Undervisning  blev  der 
antaget  en  udmærket  Lærer,  theologisk  Kandidat  Peter  Hansen, 
for  hvem  H.  vedblev  at  bevare  den  største  Hengivenhed.  Efter 
6  Aars  Lærergjeming  fik  Hansen  Præstekald,  og  hans  Plads  over- 
toges af  en  anden  Theolog,  E.  Chr.  Basse,  hvem  H.  ligeledes 
nævner  med  skyldig  Veneration;  men  da  denne  Forandring  ind- 
traf, havde  Drengen  for  længst  skiftet  Domicil,  i  det  han  efter 
2  Aars  Ophold  paa  Bakkehuset  flygtede  bort  der  fra  en  Aftenstimd, 
nærmest  fordi  Rahbek  havde  lovet  ham  Prygl  næste  Dag  paa 
Grund  af  daarlige  Karakterer,  men  væsentligst  utvivlsomt  fordi  den 
Tone,  hvori  P.  A.  H.s  Venner  omtalte  hans  Søns  Moder,  hvem 
Barnet  hang  ved  med  sværmerisk  Hengivenhed,  krænkede  ham  i 
hans  Hjærtes  dybeste  Følelser.  Han  blev  nu  paa  ny  anbragt  hos 
den  ovennævnte  Moster,  og  1809  dimitteredes  han  af  sin  Lærer  til 
Universitetet,  hvor  han  tog  Artium  og  det  følgende  Aar  filosofisk 
Examen.  Imidlertid  vare  Fru  Gyllembourg  og  hendes  Mand,  efter 
at  deres  Gaard  paa  Landet  var  brændt,  flyttede  til  Kjøbenhavn, 
og  alt  som  H.  havde  nærmet  sig  Ynglingealderen,  havde  Faderens 
Forbud  mod  hans  Samliv  med  Moderen  tabt  sin  Kraft,  og  han 
betragtede  mere  og  mere  hendes  Hjem  som  sit,  knyttet  til  hende 
med  den  stærkeste  sønlige  Kjærligheds  Baand  og  til  Gyllembourg 
med  Venskab  og  Agtelse.  I  deres  fine  og  højtdannede  Venne- 
kreds fortsatte  han  den  forædlende  selskabelige  Omgang,  som  han 
i  sine  des  værre  alt  for  kortfattede  «avtobiografiske  Fragmenter*  til- 
lægger saa  afgjørende  en  Indflydelse  paa  sin  hele  Aands-  og  Smags- 
retning;  han  nævner  sin  Faders  Hus  som  Samlingsplads  for  alle 
den  Tids  fremtrædende  Forfattere  saa  vel  som  for  den  franske 
Republiks  diplomatiske  Repræsentation  i  Kjøbenhavn,  mindes  den 
litterære  Interesse,  som  beherskede  Rahbeks  Hjem,  og  omtaler  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heibergt  Joh,  Ludv,  227 

sin  Moders  jævnlige  Omgangsfæller  Mænd  som  H.  C.  Ørsted  — 
med  hvem  han  allerede  inden  Studenterexamen  havde  læst  Mathe- 
matik  — ,  Weyse,  Oehlenschlåger,  Professor  F.  G.  Howitz  og  de 
adelige  svenske  Bekjendtskaber,  som  søgte  Gyllembourg,  naar  de 
gjæstede  Kjøbenhavn;  med  en  af  disse  svenske  Familier,  Grev 
Taubes,  gjorde  han  i  Efteraaret  1812  sin  første  Udenlandsrejse  til 
Stockholm  og  indførtes  i  den  svenske  Hovedstads  mest  exklusive 
Kredse.  Da  han  efter  3  Maaneders  Fraværelse  kom  tilbage,  blev 
han  Gjæst  hos  den  rige  Handelsherre  Konferensraad  Brun  og  hans 
skjønlitterære  Hustru,  Frederikke  f.  Munter,  hvor  han  traf  Prinser  og 
Diplomater,  Digtere,  Videnskabsmænd  —  og  den  yndige,  højt- 
begavede Datter  Adelaide  eller  Ida,  den  senere  Grevinde  Bom- 
belles  (II,  491),  der  aflokkede  ham  som  de  andre  Poeter  ridderlige 
KjærUghedsstanzer.  Baade  her  og  hos  sin  Moder  kunde  han  af- 
vexlende  —  naturligvis  aldrig  samtidig  —  træffe  Baggesen  og 
Oehlenschlåger  i  den  Konflikttid,  der  satte  den  litterære  Verden  i 
saa  voldsom  en  Bevægelse,  at  den  næsten  lignede  en  Borgerkrig. 
Skjønt  der  tidlig  blev  lagt  Mærke  og  taget  Hensyn  til  H.  som 
Forfatter,  undgik  han  dog  at  sværge  til  noget  af  de  stridende 
Partiers  Fane,  og  han  fremhæver  det  mange  Aar  senere  som  en 
for  den  unge  Alder  ikke  ganske  sædvanlig  bon  sens,  at  han,  trods 
alle  Opfordringer,  forstod  at  holde  sig  uden  for  en  Kamp,  «der  — 
uagtet  de  vigtige  og  til  Dels  gavnlige  Frugter,  den  har  baaret  — 
dog  blev  ført  med  en  Fanatisme,  der  ikke  undlod  at  prostituere 
mere  eller  mindre  enhver,  som  var  saa  uheldig  at  blive  reven  ind 
i  dens  Hvirvel ». 

Begge  de  Digtere,  der  delte  deres  Samtid  i  to  stridende  Lejre, 

enedes  tidlig  om  at  hylde  den  unge  H.  som   en  løfterig  Mulighed 

i  Digtningens  Rige.    Begejstret  over  en  Sonnet,  som  H.  —  «renfant», 

som  han  kaldtes  i  det  Brunske  Hus  —  havde  skrevet  til  Fru  Frederikke, 

spaaede  Baggesen,  at  denne  Digteryngling  «med  spæde  Vingeskud, 

lig  dem  paa  Skuldrene  af  Amors  Brud»,  en  Gang  skulde  hæve  sig  paa 

fuldvoxne  Vinger  til  Sangens  Top   og  derfra,    « Fremtids  Genius   i 

Upartiskhed   lig,    —    sangdømme    den  i   Live    førte    Krig  imellem 

Baggesen    og  Oehlenschlåger*.      Den    sidstnævnte   Digter   hyldede 

i  Anledning  af  «Marionettheatret»  den  unge  Forfatter  som  den,  der 

var    «til   Kunstner   og    til   Digter    baaren»,    fordi    han   « fulgte    tro 

Naturen  og  dens  Røst». 

Titelen  «Marionettheater»  for  H.s  første  Bog  havde  i  Følge  For- 
talen  «især  til  Hensigt  at  stemme  Læseren   til  det  barnlige  Sind», 

Digitized  by  VjOOQIC 


228  Heibergs  Joh.  Ludv. 

som  skulde  gjennemtrænge  dens  Indhold;  men  den  havde  for  øvrigt 
ogsaa  en  historisk  Oprindelse.  Under  en  Sygdom  i  hans  Drenge- 
aar  havde  Weyse  og  Laur.  Kruse  forfærdiget  et  Dukketheater  til 
ham,  for  hvilket  Drengen  forfattede  adskillige  barnlige  Skuespil,  til 
Dels  i  rimet  Dialog  og  i  den  Holbergske  Komedies  Stil.  Ved  en 
senere  Lejlighed,  da  i  Begyndelsen  af  1812  en  adelig  svensk  Dames 
Fødselsdag  skulde  fejres,  blev  det  hentet  frem  paa  ny,  og  H.  skrev 
Fireakts-Skuespillet  « Don  Juan »,  en  Omarbejdelse  af  Moliéres  « Festin 
de  pierre».  Oehlenschlåger  var  tilstede  ved  Opførelsen  og  gav  i 
sin  Henrykkelse  den  unge  Digter  Broderkysset  —  en  Gjentagelse 
af  den  Situation,  der  havde  fundet  Sted  i  Aarhundredets  Begyndelse, 
da  Baggesen  ved  sin  Afskedsfest  kyssede  den  unge  Oehlenschlåger. 
Ikke  længe  efter  skrev  H.  det  romantiske  Skuespil  « Pottemager 
Walter »  og  udgav  det  1814  sammen  med  «Don  Juan*  under  den 
ovenfor  anførte  Fællestitel  —  et  Janushoved,  der  skuede  i  to  for  H.s 
senere  Digtning  afgjørende  Retninger:  den  burlesk-komiske  og  den 
romantisk- mystiske,  der  dog  her,  som  saa  ofte  senere,  paa  mange 
Punkter  vare  forenede.  Tidligere  havde  han  skrevet  Skuespillet 
« Tycho  Brahes  Spaadom»  med  de  prægtige  Uranieborg  -  Digte 
« Solen  sank  bag  grønne  Lund»  og  «Du  Vandringsmand  ved  Søen»; 
det  blev  ikke  udgivet  i  sin  oprindelige  Skikkelse,  men  først  efter 
at  det  i  en  Omarbejdelse  var  blevet  opført  1819.  Den  romantisk- 
polemiske Komedie  « Julespøg  og  Nytaarsløjer,  en  Fortsættelse  af 
Oehlenschlågers  St.  Hans  Aftens  Spil»,  udkom  ved  Juletid  1816  og 
vakte  stærkt  Røre  ved  sin  Satire  over  den  Ingemannske  Digtnings 
Hypersentimentalitet  og  Publikums  Sværmeri  for  hans  Vamer  og 
Bianca.  Grundtvig  traadte  med  vanHg  Voldsomhed  i  Skranken  for 
den  angrebne  Digter,  og  Polemikken  —  som  affødte  H.s  «Ny 
A-B-C-Bog»  —  varede  det  meste  af  Vinteren,  indtil  den  afsluttedes 
med  H.s  festlige  Digt  «Vaaren  og  Freden*. 

Den  tyske  Romantik,  især  Tieck,  har  øvet  sin  Paa  virkning 
paa  H.  som  paa  det  unge  Aarhundredes  andre  Digtere;  naar  den 
paalagde  sine  Adepter  at  skue  mod  Vest  —  Shakspeare  —  og 
mod  Syd  —  Spanierne  — ,  saa  blev  H.,  i  Modsætning  til  den 
øvrige  Digterskare,  den,  der  fortrinsvis  vendte  Blikket  i  sidstnævnte 
Retning.  Hans  dygtige  Sprogkundskaber  gjorde  ham  tidlig  bekjendt 
med  italiensk  og  spansk  Digtning,  og  især  denne  tiltrak  sig  hans 
levende  Interesse.  I  den  spanske  Kappe-  og  Kaardekomedies 
Stil  skrev  han  181 7  det  romantiske  Drama  « Dristig  vovet  halv  er 
vundet »,  en  dansk  Omplantning  af  Calderonsk  Aand  og  Form,  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Joh,  Ludv.  229 

vidner  i  lige  Grad  om  Digterens  Kjendskab  til  Forbilledet  og  om 
hans  allerede  den  Gang  mærkelige  Klarhed  i  Opfattelsen  af  formelle 
Ejendommeligheder.  Medens  her  en  fremmed  Genre  var  efterlignet 
fra  inderst  til  yderst,  anstillede  han  i  det  mythologiske  Skuespil 
cPsyche»  (1817)  det  modsatte  Experiment  og  gav  det  antike  Stof 
en  romantisk  Paaklædning,  i  hvilken  der  end  ikke  fattes  Elementer 
af  den  nordiske  Folketone. 

H.s  Bevandrethed  i  spansk  Litteratur  gav  ham  Æmnet  til  hans 
Doktordisputats  1817:  «0m  spansk  dramatisk  Litteratur,  fornemme- 
lig om  Calderon3>,  en  kortfattet  og  skematisk  Behandling  af  Stoffet, 
men  efter  hin  Tids  Skik  frembydende  de  nødvendige  Theses  til 
Forsvar  under  Disputationsakten.  H.s  Hensigt  med  dette  Skrift 
var  ikke  blot  at  erhverve  en  akademisk  Grad,  men  ogsaa  at  skaffe 
sig  en  nyttig  Introduktion.  I  den  Brunske  Kreds  havde  man  ivrig 
tilskyndet  ham  til  at  slaa  ind  paa  den  diplomatiske  Løbebane,  til 
hvilken  baade  hans  fine  sociale  Dannelse  og  hans  gode  Sprog- 
kundskaber syntes  at  maatte  gjøre  ham  skikket.  Han  tilegnede 
derfor  Udenrigsminister  Niels  Rosenkrantz,  en  gammel  Ven  af  hans 
Fader,  sin  Afhandling  for  Doktorgraden,  men  indrømmer  selv  senere, 
at  «han  just  ikke  viste  stort  diplomatisk  Geni  ved  at  indbilde  sig, 
at  en  latinsk  Doktordissertation  over  det  spanske  Theater  kunde 
give  ham  Adkomst  til  den  diplomatiske  Karriere,  i  Steden  for  at 
begribe,  at  den  tvært  imod  maatte  støde  ham  derfra »;  naar  han 
over  for  Rosenkrantz  beraabte  sig  paa  sin  Sprogfærdighed  og  sine 
andre  Kundskaber,  svarede  Ministeren  som  i  Spøg,  at  hans  Due- 
lighed var  alt  for  stor,  og  at  det  mindre  kom  an  paa  denne  end 
paa  at  være  af  god  gammel  Adel.  H.  naaede  saaledes  sit  27.  Aar, 
uden  at  han  endnu  havde  taget  Bestemmelse  om  sin  Fremtid.  Han 
droges  i  mange  Retninger,  mod  Naturvidenskab  og  Mathematik 
som  mod  Digtekunst  og  Æsthetik,  og  en  udstrakt  Selskabelighed 
med  dens  Flirtation  og  dens  mange  Haande  Krav  til  hans  Talenter 
spredte  yderligere  hans  Interesser.  I  denne  Valgets  Vanskelighed 
kom  et  kongeligt  Rejsestipendium  som  en  sand  Befrielse  i  Foraaret 
1819.  Over  London  tog  han  til  sin  Fader  i  Paris  og  boede  hos 
ham  i  3  Aar.  Mange  interessante  Bekjendtskaber  fra  mange  for- 
skjellige  Lejre  fik  han  her  Lejlighed  til  at  gjøre.  Af  danske  traf 
han  bl.  a.  P.  G.  Bang  (den  senere  Minister),  H.  J.  Estrup,  H.  N. 
Clausen,  C.  Hauch,  P.  Hjort,  C.  Molbech,  H  G.  v.  Schmidten  og 
deltog  i  det  Selskabsliv,  som  Prins  Christian  og  Prinsesse  Caroline 
Amalie  under  deres  Pariserophold  aabnede  deres  Hus  for  en  Gang 


Digitized  by 


Google 


230  Heiberg,  yoh.  Ludv. 

om  Ugen.  I  Faderens  Bekjendtskabskreds  plejede  han  Omgang 
bl.  a.  med  den  forhenværende  Biskop  og  Senator  Grégoire,  med 
den  liberale  Pair  Grev  Lanjuinais,  med  Udgiveren  af  cRevue  en- 
cydopédique»,  J.  A.  Jullien,  med  Naturforskeren  Cuvier,  Filosofen 
Cousin,  Digteren  Beranger  og  mange  andre  bekjendte  Mænd.  Ogsaa 
Malte-Brun,  Faderens  politiske  Antagonist,  besøgte  han  med  dennes 
Samtykke  og  traf  her  bl.  a.  Alexander  Humboldt.  H.s  « distrahe- 
rende Dæmon »  forlod  ham,  som  det  kunde  ventes,  ikke  i  den  liv- 
lige Verdensby.  Han  studerede  under  Cuvier  og  besøgte  flittig 
Jardin  des  Plantes,  var  hyppig  Gjæst  i  Theatrene,  læste  fransk 
Litteratur  og  baade  tog  og  gav  Musikundervisning,  var  en  Tid 
Medarbejder  af  «le  Constitutionneb  og  skrev,  begejstret  af  Danser- 
inden Bigottinis  Udførelse  af  Balletrollen,  Skuespillet  «Nina»,  den 
eneste  Digtning,  som  hans  Pariserophold  affødte.  Endelig  tog  han 
en  afgjørende  Beslutning,  søgte  fra  Seinestaden  om  Ansættelse  som 
Lektor  i  dansk  Sprog  ved  Kiels  Universitet,  støttedes  af  sine  Vel- 
yndere i  Hjemmet,  blev  ansat  og  tiltraadte  sit  nye  Embede  ved 
Begyndelsen  af  Efteraarssemestret  1822. 

Hans  Moder  fulgte  med  ham  til  Kiel  og  var  hans  bedste  Trøst 
under  de  Pinagtigheder,  som  Overgangen  fra  Frankrigs  Hovedstad 
til  den  holstenske  Universitetsby  og  endnu  mere  hans  Stilling  som 
Lærer  i  et  ildeset  Sprog  og  en  overset  Litteratur  havde  til  Følge; 
dog  mener  han,  at  den  aandelige  Koncentration,  han  her  blev 
tvungen  til,  ikke  var  uden  Nytte  for  ham.  To  Serier  af  hans  Fore- 
læsninger udkom  i  Trykken:  cFormenlehre  der  dånischen  Sprache* 
1823  og  cNordische  Mythologie*  1827.  Det  vigtigste  Udbytte  for  H. 
af  hans  3  Aars  Kielerophold  var  den  Indtrængen  i  den  Hegelske 
Filosofi,  han  her  begyndte  paa  efter  Tilskyndelse  af  den  filosofiske 
Professor  Etatsraad  Berger  og  senere  førte  videre  under  et  Besøg 
i  Berlin,  hvor  han  hørte  og  omgikkes  Hegel  saa  vel  som  hans 
Discipel  Gans,  medens  det  først  blev  ved  en  Slags  Aabenbaring 
paa  Tilbagerejsen,  at  Systemet  afslørede  sig  for  ham  i  sin  fulde 
Gjennemskuelighed.  Ved  sit  Skrift  «0m  den  menneskelige  Frihed* 
(Kiel  1824)  blev  H.  den  første  Talsmand  for  den  Hegelske  Lære  i 
dansk  Litteratur;  men  herom  som  om  H.s  Hegelianisme  overhovedet 
vil  der  senere  blive  talt  fra  anden  Side. 

I  Sommeren  1825  besøgte  H.  Kjøbenhavn  med  det  faste  For- 
sæt at  gjøre  et  Forsøg  paa  at  skabe  sig  en  Virksomhed  i  den  saa 
stærkt  savnede  Hovedstad.  Han  tænkte  nærmest  paa  l'heatret, 
som  havde  spillet  hans  «Nina»  det  foregaaende  Aar.    Ved  Sommer- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Joh,  Ludv^  231 

forestillingerne  havde  en  tysk  Skuespillerinde,  Mile.  Pohlmann,  gjort 
megen   Lykke    med  Sangfarcen  eller  Vaudevillen    «Die  Wiener  in 
Berlins.     Dette    indgav  H.   den  Tanke    at    omplante   Genren    paa 
Dansk.     Han   kjendte  den  godt  nok  baade  fra  Paris  og  fra  Tysk- 
land, han  havde  i  sin  musikalske  Dannelse  en  Hovedbetingelse  for 
Opgavens   lykkelige  Løsning  og  turde  tiltro  sig  saa  megen  komisk 
Kraft,  saa  nært  et  Slægtskab  med  vor  Lystspildigtnings  bedste  Tra- 
ditioner, at  han  under  denne  nye  Form  vilde  kunne  yde  Bidrag  til 
et  Repertoire,  der  atter  kunde  give  Theatrets  Kunst  og  den  drama- 
tiske Litteratur  en  national  Farve,    som  alt  for  længe  havde  været 
fortrængt   af  det  fremmede.     H.  vilde  nemlig  ikke  nøjes  med  en 
ydre  Overførelse  af  Vaudevilleformen;  han  vilde  paa  den  ene  Side 
gjøre    det   musikalske  Element    fyldigere    og   formæle    det  paa  en 
inderligere    Maade    med    Handling    og    Karaktertegning,    end   For- 
billeder  kjendte    det,    paa   den    anden    Side    gjenføde    den    lokal- 
komiske Burleske  i  Holbergs  Aand  og  derved  knytte  den  afbrudte 
Forbindelse  mellem  Scenens  Fortid  og  Nutid.     Han  meddelte  den 
handledygtigste  af  Theaterdirektøreme,  Collin,  sine  Tanker  og  blev 
livlig   opmuntret   til   at  sætte  dem  i   Værk.      H.  skrev  da  «Kong 
Salomon   og  Jørgen  Hattemagere,    som  blev  opført  28.  Nov,  1825 
og  modtagen  med  en  Tilslutning,    der  viste,    at  Slaget  var  vundet 
fuldstændig:    der   kom    nyt    Liv   i   Skuespillerne,    forøget  Theater- 
interesse  hos  Publikum  og  dygtig  mange  Penge  i  Kassen,  et  fiskalt 
Resultat,  som  blev  en  vigtig  Hjælp  for  Collin,  naar  det  gjaldt  om 
at  nedslaa  den  gnavne  Modstand  mod  Vaudevillen  hos  flere  ældre 
Avtoriteter,  især  hos  Rahbek.    I  Begyndelsen  af  Febr.  det  følgende 
Aar  gik  som  «Geburtsdagsstykke»   «Den  28.  Januar »;    da  H.  Uge- 
dagen  efter  paa  Frydendahls  Aftenunderholdning  saa  den  i3aarige 
Johanne  Påtges    optræde    sammen    med   C.  N.  Rosenkilde    i   Poul 
Møllers  Kongenshave-Dialog  «Hans  og  Trine »,  benyttede  han  Parret 
som  Hovedfigurer  i  sin   næste   Vaudeville,    « Aprilsnarrene*,    opført 
I.  Gang  22.  April  1826,  og  beregnede  2  af  de  følgende:  «Et  Æventyr 
i  Rosenborg  Have*  og  «De  uadskillelige*,  for  en  stor  Del  paa  den 
unge  Piges  mærkelige  Talent,    hvis  varme  Talsmand  i  Pressen  H. 
fra  første  Færd  blev.     Forud  for  de  2  sidstnævnte  Vaudeviller  var 
i    Okt.    1826   « Recensenten  og   Dyret*    bleven    spillet;    den    havde 
forud    for   og  imder  Opførelsen  saa  mange  Fordomme  at  kæmpe 
imod,    at  Succesen    forspildtes.     H.   lod   den   derfor  strax  tage   af 
Repertoiret    og    udarbejdede    den    dramaturgiske    Afhandling    «0m 
Vaudevillen  som  dramatisk  Digtart  og  om  dens  Betydning  paa  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


232  Heiberg,  Joh.  Ludv. 

danske  Skueplads*,  et  polemisk  Skrift,  der  med  Selvfølelse  hævdede 
baade  den  nye  Digtarts  og  dens  Forfatters  Stilling  i  dansk  Litte- 
ratur, men  —  som  Tiden  har  vist  —  ikke  overdrev,  naar  H.  forud- 
sagde det  nationale  Lystspils  og  dets  sceniske  Fremstillings  Gjen- 
opblomstring  fra  det  Øjeblik  af,  da  Vaudevillen  havde  inavgureret  en 
ny  Theateræra.  Hans  Argumentation  gjorde  den  Virkning  paa  Publi- 
kum, at  €  Recensenten  og  Dyret »,  gjenopført  i  en  lidt  omarbejdet 
Skikkelse,  nu  slog  fuldstændig  igjennem  og  blev  den  hyppigst  spil- 
lede af  alle  Vaudevillerne.  Denne  gode  Følge  af  hans  æsthetiske 
Vejledning  tilsk)mdede  H.  til  at  etablere  en  varigere  Forbindelse 
mellem  sig  og  den  dannede  Læseverden,  og  Organet  for  denne 
Forbindelse  blev  c  Kjøbenhavns  fl)rvende  Post»,  som  begyndte  i.  Jan. 
1827  og  udkom  2  Gange  ugentlig  i  2  Aar;  1829  pavserede  Bladet, 
men  gjenoptoges  1830  med  3  ugentlige  Numre.  Med  Udgangen  af 
dette  Aar  ophørte  den  regelmæssige  Udgivelse;  i  Jan.  1834  udgaves 
Nr.  I  af  «Den  flyvende  Posts  Interimsblade*,  hvis  første  100  Numre 
indtil  Juni  1836  danne  et  Bind;  med  Nr.  135  (21.  Dec.  1837)  sluttedes 
2.  Bind.  Siden  Rahbeks  « Danske  Tilskuer »  i  dens  bedste  Aar  havde 
intet  Ugeblad  af  underholdende  Art  haft  en  saa  udbredt  og  tillige 
saa  dannet  Læsekreds  som  H.s  «Flyvende  Post».  Ikke  just  fordi  han 
var  en  særlig  ivrig  eller  omhyggelig  Redaktør;  adskilligt  af  Bladets 
Indhold  var  Fyldekalk,  mest  i  Skikkelse  af  Oversættelser  uden  større 
Værd;  men  til  Gjengjæld  indeholdt  det  H.s  egne  vittig  ræson- 
nerende eller  skarpt  polemiserende  Artikler  og  var  tillige  den  op- 
voxende  Digterslægts  fornemme  Organ,  i  hvilket  Chr.  Winther, 
Andersen,  Carl  Bagger  o.  a.  debuterede  som  Lyrikere,  Fru  Gyllem- 
bourg og  Carl  Bernhard  som  Novellister.  Hvad  der  dog  gav  Bladet 
størst  Betydning  og  Anseelse,  var  H.s  æsthetiske  Kritik.  Her  be- 
gyndte i  Aargangen  1827  med  Anmeldelsen  af  « Væringerne  i  Mikla- 
gard»  den  Værdsættelse  af  Oehlenschlåger,  der  blev  en  Fortsættelse 
af  Baggesens  Opposition,  men  bygget  paa  en  systematisk  Betragt- 
ning og  udgaaet  fra  et  æsthetisk  Totalsyn,  som  ganske  vist  mest 
dvælede  ved  den  formelle  Bestemmelse  af  Digtartemes  Grænselinjer, 
men  ogsaa  ad  denne  Vej  naaede  til  gyldige  Domme  og  uimod- 
sigelige Resultater.  H.s  Kritik  vakte  den  stærkeste  Forargelse  blandt 
Oehlenschlågers  Tilhængere,  og  navnlig,  da  han  i  det  i.  Nummer 
af  Aargangen  1830  havde  railleret  med  Digterens  Optræden  ved 
Doktorpromotionen  i  Lund  den  foregaaende  Sommer,  kom  han  i 
en  heftig  Fejde  med  de  saakaldte  « Soranere »  (Hauch,  Wilster  og 
Hjort),  en  Polemik,  som  baade  paa  Vers  og  Prosa  fortes  med  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heibergs  Jok,  Ludv.  233 

mest  overlegne  Vittighed  fra  H.s  Side,  saa  at  han  stod  som  Sejer- 
herre,  selv  hvor  han  ikke  saa  ganske  havde  Ret. 

Imidlertid  havde  han  i  Sommeren  1828  skrevet  Skuespillet 
< Elverhøje,  der  blev  opført  som  Festforestilling  6.  Nov.  i  Anledning 
af  Prins  Frederiks  Formæling  med  Prinsesse  Vilhelmine  og  er  spillet 
over  300  Gange  —  det  største  Antal  Forestillinger,  noget  Stykke 
har  oplevet  paa  vor  Scene.  Som  Paaskjønnelse  af  dette  Arbejde 
udnævntes  H.  20.  Dec.  1828  til  Theaterdigter  og  fast  Oversætter 
med  en  Gage  af  600  Rdl.,  for  hvilket  Vederlag  han  skulde  over- 
sætte et  vist  Antal  Akter  aarlig  og  skrive  de  den  Gang  saa 
hyppig  forekommende  Festsange,  Prologer  og  lignende  Lejligheds- 
arbejder.  I  Okt.  1829  opførtes  for  første  og  sidste  Gang  « Prinsesse 
Isabella  eller  3  Aftener  ved  Hoflfet>,  et  romantisk  Intrigestykke 
med  det  spanske  Dramas  lyriske  Karakter.  S.  A.  fik  H.  Titel  af 
Professor,  og  1830,  da  den  militære  Højskole  oprettedes,  blev  han 
udnævnt  til  Docent  i  Logik,  Æsthetik  og  dansk  Litteratur,  hvilken 
Lærerplads  han  forestod  indtil  Højskoleundervisningens  Omordning 
1836;  litterære  Frugter  af  denne  Virksomhed  ere  «Ledetraad  ved 
Forelæsningerne  over  Filosofiens  Filosofi  eller  den  spekulative 
Logik*  (1832),  « Indledningsforedrag  til  det  i  Nov.  1834  begyndte 
logiske  Kursus*  (1835)  og  tUdsigt  over  den  danske  skjønne  Litte- 
ratur* (1831).  31.  Juli  1831  indgik  H.  Ægteskab  med  kgl.  Skue- 
spillerinde Johanne  Luise  Påtges  (s.  ndfi:.).  I  Nov.  s.  A.  opførtes 
Vaudevillen  cKjøge  Huskors*;  med  «De  danske  i  Paris*  (1832)  og 
det  i  sin  Art  fuldkomne  og  uovertræflfelige  Kunstværk  «Nej»  (1836) 
afsluttedes  Vaudevilledigtningen,  til  hvilken  endnu  maa  henregnes 
nogle  Monologer  (c Supplikanten*,  «Ja*,  « Emilies  Hjærtebanken*, 
« Grethe  i  Sorgenfri*)  og  en  «Bellmansk  Situation*:  «Ulla  skal 
paa  Bal*.  1834  fremkom  Æventyrkomedien  « Alferne*,  i  hvilken 
Tiecks  bekjendte  Æventyr  er  dramatiseret  med  overlegen  teknisk 
Kyndighed  og  en  beundringsværdig  Uddybning  af  dets  poetiske 
Idé.  1836  rejste  H.  med  sin  Hustru  over  Berlin  og  gjennem  en 
Del  af  Tyskland  til  Paris,  hvor  hans  gamle  Fader  endnu  levede. 
Aaret  efter  begyndte  han  paa  Udgivelsen  af  «Perseus,  Journal  for 
den  spekulative  Idé*,  og  paa  en  ejendommelig  Maade  forenede 
han  den  filosofiske  Spekulation  med  poetisk  Anskuelighed  i  Æventyr- 
komedien «Fata  Morgana*,  som  opførtes  1838,  men  kun  gik  5  Gange, 
dels  fordi  dens  Idéindhold  laa  over  den  store  Mængdes  Horisont, 
dels  fordi  Theatrets  Maskineri  virkede  alt  for  ufuldkomment  til  at 
kunne  tilfredsstille  de  Krav,  Stykket  stillede.     Af  lignende  Grunde 


Digitized  by  VjOOQIC 


234  Heiberg,  Joh,  Ludv, 

opnaaede  den  romantiske  Komedie  « Syvsoverdag*,  der  blev  skrevet 
som  Feststykke  i  Anledning  af  Christian  VIII.s  Kroning  (1840),  lige- 
ledes kun  5  Opførelser,  men  har  ved  den  senere  Gjenoptagelse  1872 
i  foldt  Maal  vundet  den  Anerkjendelse ,  som  dette  ægte  poetiske 
og  paa  særlig  Vis  dansk-nationale  Skuespil  fortjener. 

I  Aarene  omkring  Tronskiftet  1839  var  His  tidligere  saa  store 
Popularitet  overhovedet  i  stærk  Aftagen.  Efter  Provinsialstændemes 
Oprettelse  havde  «Den  flyvende  Posts  Interimsblade»  bragt  forskjellige 
politisk-ræsonnerende  Artikler,  hvis  afgjort  konservative  Aand  stærkt 
havde  mishaget  de  liberale  Ordførere  og  den  Ungdom,  som  ftilgte 
dem.  Hvorledes  H.  bedømte  den  oppositionelle  Bevægelse  og  dens 
Ledere  —  med  Undtagelse  af  « Fædrelandet »,  for  hvis  fornemmere 
Holdning  han  nærede  kvalificeret  Agtelse  — ,  giver  sig  tilstrækkelig 
tydelig  til  Kjende  i  3.  Akt  af  den  apokalyptiske  Komedie  «En  Sjæl 
efter  Døden »,  hvor  de  liberale  Institutioner  og  deres  Mænd  ere 
indlemmede  i  Trivialitetens  Helvede.  Dette  Mesterværk  af  komisk 
Digtning  udkom  i  Slutningen  af  1840  som  det  omfangsrigeste  og 
vægtigste  Parti  af  de  «Nye  Digte*,  hvis  øvrige  Indhold  udgjordes 
af  Romancecyklen  «De  nygifte*  samt  Digtene  « Gudstjeneste*  og 
« Protestantismen  i  Naturen*. 

Vendte  Publikum  sig  mere  og  mere  bort  fra  H.,  saa  gjorde 
denne  til  Gjengjæld  stærkere  og  stærkere  Front  mod  Publikum  og 
trak  sig  omsider  i  stolt  Fornemhed  tilbage  fra  al  Berøring  med 
det  masseagtige.  I  « Intelligensblade*,  som  udkom  i  4  Bind  fra 
1842 — 44,  læste  han  Publikum  Texten  og  varierede  atter  og  atter 
Beviset  for  Mængdens  selvfølgelige  Mangel  paa  Evne  og  Berettigelse 
til  at  fælde  Dom  i  aandelige  Sager.  Ogsaa  Digtene  i  det  samtidig 
udkommende  Billedværk  « Danmark,  et  malerisk  Atlas*  benyttede 
han  til  Udfald  mod  de  nye  politiske  og  litterære  Tankers  Talsmænd, 
og  Satyrspillet  « Nøddeknækkerne*  (1845)  samler  som  i  et  Brændeglas 
al  den  overlegne  Foragt,  hvormed  Digteren  fra  sit  mere  ophøjede 
Stade  ser  ned  paa  Endelighedens  rastløse,  men  paa  samme  Tid  i 
højere  Forstand  meningsløse  Færd,  over  for  hvis  Tilfældighed  han 
peger  paa  Naturens,  særlig  Himmelklodernes,  lovbundne  Gang  som 
den  lysende  Modsætning.  De  astronomiske  Studier,  som  altid  havde 
været  ham  kjære,  optoge  i  større  og  større  Maal  hans  Tid  og  satte 
litterær  Frugt  i  de  3  Bind  af  Aarbogen  «Urania»  (1844 — 46)  med 
Afhandlingerne  «Det  astronomiske  Aar*  og  «0m  Tiden  og  dens 
Bestemmelse  ved  astronomiske  Observationer*   samt  Monografierne 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Joh.  Ludv.  235 

tHven,    tilforn    Danmarks   Observatorium »    og   « Sophie  Brahe,    en 
Hverdagshistorie  fra  det  16.  og  17.  Aarhundrede». 

Kun  én  Gang  endnu  bragte  H.  sin  Ungdomskjærlighed,  The- 
atret,  en  Gave:  1847,  ^^  ^^m  anonymt  skrev  Toakts-Lystspillet 
tValgerda*;  det  havde  den  politiske  Tvedeling  i  Tiden  til  Æmne, 
men  gjorde  med  digterisk  Overlegenhed  Ret  og  Skjel  mellem  den 
konservative  og  den  liberale  Retning  og  benyttede  for  øvrigt  kun 
Konflikten  som  Udgangspunkt  for  en  fint  gjennemført  Handling  og 
en  paa  samme  Tid  sikker  og  diskret  Karaktertegning.  Fra  1839 
var  han  bleven  fritagen  for  sin  Forpligtelse  til  at  oversætte  et  vist 
Antal  Skuespil,  imod  at  han  til  Gjengjæld  skulde  gjennemlaese  de 
til  Theatret  indleverede  Arbejder,  foreslaa  tjenlige  Forandringer  i 
dem,  han  mente  egnede  til  Opførelse,  og  have  Tilsyn  med  de  første 
Prøver.  Dette  Censorembede  beklædte  H.  endnu,  da  Skuepladsen 
efter  den  frie  Forfatnings  Indførelse  gik  over  fra  Kongen  til  Staten 
og  fik  sin  øverste  Myndighed  i  Kultusministeren  i  Steden  for  som 
tidligere  i  den  til  Hoflfet  knyttede  Theaterchef,  under  hvem  de 
øvrige  Direktører  havde  sorteret.  Denne  kollegiale  Bestyrelsesform 
skulde  nu  opgives  og  en  enkelt  Mand  sættes  i  Spidsen  for  Ledel- 
sen med  Ansvarlighed  over  for  Ministeren.  Det  lykkedes  Madvig 
at  formaa  H.  til  at  overtage  denne  Post  som  den,  der  af  alle  ud- 
pegedes som  den  bedst  kvalificerede,  og  under  23.  Juli  1849  mod- 
tog han  sin  Udnævnelse.  I  7  Aar  —  indtil  21.  Jvmi  1856  —  var 
H.  Theaterchef,  en  stormfuld  Periode,  i  hvilken  ogsaa  ved  Theatret 
Tidens  parlamentariske  Ideer  brødes  med  den  styrende  Avtoritet, 
medens  denne  ikke  altid  fandt  den  fornødne  Støtte  hos  sin  eneste 
foresatte,  der  i  sin  Egenskab  af  Minister  ofte  havde  politiske  Hen- 
syn at  tage  til  Stemningen  i  Rigsdag  og  Presse  og  maatte  inddrage 
ogsaa  Theatret  under  det  do-ut-des-System,  der,  til  Skade  for  Fast- 
heden i  Styrelsen,  er  den  parlamentariske  Forhandlings  ledende 
Princip.  Dertil  kom  den  Vanskelighed,  det  altid  —  med  eller 
uden  Grund  —  volder  en  Theaterstyrer  at  have  Scenens  ypperste 
Kimstnerinde  til  Hustru,  samt  Rivninger  af  personlig  Art,  om  end 
under  Kunstens  Maske.  Disse  Uoverensstemmelser  førte  til,  at  flere 
af  Theatrets  bærende  Kræfter  forlode  H.,  ja  endog  oprettede  en 
Konkurrence  med  det  kgl.  Theater.  Det  var  navnlig  denne  Om- 
stændighed i  Forbindelse  med  de  Angreb,  Pressen  begyndte  at 
rette  mod  hans  Hustrus  Kunst,  der  bevægede  H.  til  at  tage  sin 
Afsked  og  tiltræde  en  Udenlandsrejse  til  Berlin,  Dresden,  Marien- 
bad  og  Prag.     Han  overtog  paa  ny  sin  Post  som  Censor  og  hen- 


Digitized  by  VjOOQIC 


236  Heibergt  Joh.  Ludv, 

gav  sig  i  sin  Fritid  med  forøget  Iver  til  sine  videnskabelige  Studier. 
Kun  én  Gang  endnu  gjæstede  hans  Sangmuse  ham,  da  han  1857 
ved  Efterretningen  om  sin  Ungdomsveninde  Ida  Bruns  (Bombelles') 
Død  skrev  sit  skjønne,  om  Goethes  Klarhed  og  Stemningsfylde 
mindende  Digt:  «De  samle  sig  lig  underfulde  Drømme »,  hvilket  han, 
som  for  at  tilkjendegive  sin  Despekt  for  den  politiske  Presse,  lod 
indrykke  i  Adresseavisen. 

H.s  lyriske  Produktion  er  for  øvrigt  for  en  stor  Del  en  Lej- 
lighedsdigtning, der  i  Værd  staar  langt  tilbage  for  dette  hans  sidste 
Digt,  fordi  Lejligheden  har  været  en  ydre,  tvingende  Tilskyndelse 
og  ikke,  som  her,  en  indvortes  vakt  Stemning.  Maa  det  end  siges, 
at  H.  overhovedet  er  noget  kølig  i  den  lyriske  Følelse  og  dens 
Udtryk,  findes  der  dog  mellem  hans  Digte  klassiske  Fuldkommen- 
heder, der  høre  til  vor  poetiske  Litteraturs  uforgængeligste,  ikke 
mindst  de  erotiske  eller  naturskildrende  Sange  i  Vaudevillerne.  Det 
er  i  det  hele  taget  fra  Theatret,  at  H.  har  øvet  sin  største  Ind- 
flydelse paa  vort  Aandsliv,  en  Indflydelse,  der  i  brede  Strømme 
som  i  smaa  Kanaler  har  gjennemtrængt  Nationen  og  gjort  den  i 
mange  Maader  til  en  anden,  end  den  var  før  1825,  ved  at  føre 
dens  Stemningsliv  tilbage  i  dets  gamle  Leje,  gjenføde  dens  komiske 
Skuespillitteratur  og  vække  en  Fremstillingskunst,  som  falder  sammen 
med  dens  Naturs  særegne  Ytringsmaade.  Sin  Tidsalders  æsthetiske 
Smag  har  H.  paavirket  i  en  uberegnelig  Grad  ogsaa  som  den  an- 
erkjendte  Mester  i  kritisk  Kunst,  som  den  første,  der  dømte  ud  fra 
en  samlet  og  sammenhængende  Lærebygning.  H.  har  ingensteds 
gjort  Rede  for  denne  i  dens  Helhed,  men  den  lader  sig  uden 
Vanskelighed  konstruere  ud  af  hans  forskjellige  kritiske  Afhandlinger. 
Det  Hegelske  System,  som  han  svor  til,  har  vel  stundum  gjort  Vold 
paa  Fænomenerne  for  at  faa  dem  til  at  passe  og  beskæftigede 
sig  mere  med  Kunstens  Former  end  med  dens  Aand;  som  Systemet 
selv  vilde  H.s  Benyttelse  af  det  nu  kun  have  historisk  Betydning, 
hvis  ikke  hans  sikre  og  fine  Smag  —  med  de  Begrænsninger,  den 
i  Følge  sit  Væsen  havde  og  maatte  have  —  havde  stemplet  hans 
Domme  med  et  Præg  af  Vederhæftighed,  af  sund  Sans  og  Sky  for 
det  affekterte,  der  ogsaa  i  hans  Egenskab  af  Smagsdommer  gjorde 
ham  til  et  ægte  Udtryk  for  hans  Nations  bedste  Karaktertræk. 

H.,  som  1850  var  bleven  Etatsraad,  døde  25.  Avg.  1860  under 
sit  Sommerophold  paa  Herregaarden  Bonderup  ved  Ringsted.  Efter 
flere  foregaaende  samlede  Udgaver  af  hans  Skrifter  fulgte  i  1861  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heibergt  Joh,  Ludv.  237 

62  den  store  i  22  Bind,  Halvdelen  poetiske  og  Halvdelen  prosaiske 
Arbejder. 

J.  L.  Heiberg,  Autobiografiske  Fragmenter,  Pros.  Skrifter  XI.  Molbech, 
Dansk  poetisk  Anthologi  IV,  i.  Johanne  Luise  Heiberg,  Et  Liv,  gjenoplevet  i 
Erindringen,  I — IV.  P.  Hansen,  Dl.  dansk  Litteraturhist.  Peter  Andreas  Heiberg 
og  Thomasine  Gyllembourg,  en  Beretning  ved  Johanne  Luise  Heiberg.  Museum 
1890.     Breve  fra  og  til  J.  L.  H.,   1862.     Erslew,  Forf.  Lex.  /».  Hansen, 

—  J.  L.  Heiberg  som  Filosof,  Da  H.  skulde  vælge  sin  Livs- 
gjeming,  vidste  han  ikke,  om  han  vilde  være  Diplomat  eller  Land- 
maaler,  Naturforsker  eller  Digter.  Man  aner  allerede  heraf,  at  han 
ikke  hørte  til  de  stærkt  ensidig  udrustede,  for  hvem  Naturen  saa 
at  sige  allerede  har  valgt.  I  Virkeligheden  delte  han  sig  ogsaa 
hele  Livet  igjennem  mellem  forskjellige  Beskæftigelser,  og  var  han 
end  først  og  fremmest  Digter,  saa  førte  hans  stærke  Interesse  for 
at  være  dette  med  fuld  Bevidsthed  om,  hvad  han  gjorde,  ham  dog 
til  tillige  efter  en  omfattende  Maalestok  at  sysle  med  Digtekunstens 
Theori,  Æsthetikken,  ja  Filosofien  i  det  hele.  Medens  Sibbem  og 
Poul  Møller  stillede  sig  med  en  vis  Kølighed  over  for  det  Hegelske 
System,  blev  H.  dets  ivrige  og  trofaste  Tilhænger,  og  det  blev  en 
af  hans  Livsopgaver  at  indføre  det  i  Danmark. 

H.  virkede  for  denne  Opgave  dels  ved  sine  Forelæsninger  paa 
den  militære  Højskole,  dels  ved  Udgivelsen  af  forskjellige  direkte 
filosofiske  Afhandlinger  og  endelig  ved  at  lægge  Systemet  til  Grund 
for  og  lade  det  mere  eller  mindre  tydelig  træde  frem  i  hans  mange 
Anmeldelser  og  Kritikker.  Naturligvis  var  det  først  og  fremmest 
Kunstens,  særlig  Digtekunstens,  Filosofi,  der  beskæftigede  ham. 

Den  Hegelske  Filosofis  Ejendommelighed  bestaar  som  bekjendt 
navnlig  deri,  at  den  har  en  overvejende  intuitiv  Karakter,  skjult 
under  den  saakaldte  immanente  eller  dialektiske  Methode.  H.  søgte 
først  ved  et  Par  Afhandlinger  at  give  sit  Publikum  Smag  for  Me- 
thoden  og  anvendte  den  derefter  i  sin  Fremstilling  af  Æsthetikken, 
dels  i  Afhandlingen  «0m  Vaudevillen*,  dels  i  den  større  Afhand- 
ling «Om  Malerkunsten  osv.».  Han  tredeler  her  Kunsten  i  «den 
materieller,  «den  illusoriske*  og  «den  substantielle »  Kunst;  hvert 
af  disse  Led  tredeles  atter,  saa  at  vi  faa:  Arkitektur,  Skulptur  og 
Relief-,  Havekunst,  Maleri  og  Mimik;  Musik,  Rhetorik  og  Digte- 
kunst. Digtekunsten  falder  selvfølgelig  atter  i  de  tre:  lyrisk,  episk 
og  dramatisk  Digtekunst,  og  under  den  sidste  henrøre  «det  umiddel- 
bare Drama»,  Tragedien  og  Komedien.  Komedien  spaltes  igjen  i 
adskillige  Treheder,  og  i  Toppen  af  det  hele  stilles  Vaudevillen  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


238  Heiberg,  Joh,  Ludv, 

«den  spekulative  Komedie »,  de  Former,  H.  selv  særlig  dyrkede. 
Som  man  ser,  træder  Vilkaarligheden  frem  omtrent  paa  ethvert 
Punkt  af  disse  Tredelinger.  Mangfoldige  Læsere,  der  nærmest  op- 
fattede Systemet  som  en  Slags  Rangordning,  forargedes  særlig  over, 
at  H.  stillede  Vaudevillen  over  Tragedien.  Værst  var  dog  den 
Omstændighed,  at  Methoden  saaledes  fængslede  H.s  Interesse,  at 
han  opstillede  det  som  den  æsthetiske  Kritiks  væsentligste  Formaal 
at  undersøge,  om  et  Digt  nu  ogsaa  i  ét  og  alt  passede  til  den 
Ramme  i  Systemet,  hvorunder  det  burde  falde.  Ud  fra  denne  Syns- 
maade  forkastede  han  som  Theatercensor  Ibsens  « Hærmændene », 
fordi  dette  Digt  i  Følge  sit  Sagastof  burde  have  været  episk.  Og 
ud  fra  samme  Synspunkt  gav  han  sin  en  Gang  saa  berømte  « Be- 
stemmelse af  Oehlenschlågers  Geni*  som  lyrisk-episk,  som  Geni  for 
Romancen,  men  ikke  for  Tragedien  eller  overhovedet  det  drama- 
tiske; aabenbart  ligeledes  en  Vilkaarlighed,  thi  hvad  der  gjør 
Oehlenschlåger  stor  som  Romancedigter:  hans  sunde  Naturlighed, 
hans  rige,  varme  Følelse,  hans  storslaaede  malende  Evne  og  hans 
betydelige  Kompositionstalent,  gjør  sig  med  samme  Styrke  gjæl- 
dende  i  hans  dramatiske  Arbejder;  og  hvad  der  udgjør  Svagheden 
i  disse,  hans  stundum  mere  end  barnlige  Naivitet,  træder  i  Virke- 
ligheden lige  saa  kraftig  frem  i  hans  samlede  Romancedigtning. 

H.s  ringe  Interesse  for  de  psykologiske  Problemer,  for  det 
historiske  og  det  individuelle  i  Menneskelivet,  gav  i  det  hele  ad- 
skillige af  hans  Domme  en  skjæv  Retning  og  forklarer  bl.  a.  hans 
Mangel  paa  Syn  for  Shakspeares  Storhed.  Men  med  alt  dette  maa 
det  ikke  glemmes,  at  H.  inden  for  vor  Litteratur  staar  som  Repræ- 
sentant for  det  første  og  kraftigste  Forsøg,  der  er  gjort  paa  at 
bygge  en  æsthetisk  Kritik  paa  objektive,  videnskabelige  Prindpper. 
At  han  hentede  disse  hos  Hegel,  var  des  værre  en  Ulempe,  hvor- 
paa  hverken  hans  i  øvrigt  saa  klare  og  sunde  Omdømme,  hans  fint 
udviklede  Smag  eller  hans  rolige  Besindighed  fuldt  formaaede  at 
raade  Bod. 

G.  Brandes,  Essays.  X.  Kroman, 

Heiberg,  Johan  Ludvig ,  f.  1854,  Filolog  og  Mathematik- 
historiker.  H.  er  en  Søn  af  Emil  Theodor  H.,  Læge  ved  Syge- 
huset i  Aalborg,  og  Johanne  Henriette  Jacoba  f.  Schmidt,  Søster 
til  Professor  i  Anatomi  ved  Kjøbenhavns  Universitet  F.  Th.  S. 
Han  blev  født  i  Aalborg  27.  Nov.  1854  og  gik  i  Kathedralskolen 
der  fra  1863 — 71,  da  han  dimitteredes  med  Udmærkelse.    1872  tog 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Joh,  Ludv.  230 

han  filosofisk  Examen  og  i  Jan.  1876  filologisk-historisk  Embeds- 
examen.  1877  vandt  han  Universitetets  Guldmedaille  for  Besvarelsen 
af  den  filologiske  Prisopgave.  Fra  Okt.  1876  til  April  1877  vikari- 
erede han  for  Bestyreren  af  Vejle  private  Latin-  og  Realskole, 
H.  A.  Krarup,  og  da  han  derefter  var  vendt  tilbage  til  Kjøbenhavn, 
arbejdede  han  som  Lærer  dels  i  Hauchs  Skole,  dels  i  Borgerdyd- 
skolen i  Kjøbenhavn.  Dennes  daværende  Bestyrer,  Professor  Jean 
Pio,  der  havde  set  H.s  ualmindelige  Begavelse  som  Lærer,  ønskede, 
at  han  en  Gang  med  Tiden  skulde  blive  hans  Afløser;  og  efter 
Pios  Død  blev  H.  da  ogsaa  fra  Sommeren  1884  Bestyrer  af  Borger- 
dydskolen sammen  med  Pios  efterlevende  Medbestyrer,  Professor 
Søren  Georg  Møller.  Under  deres  dygtige  Ledelse  hævede  Sko- 
len sig  til  at  være  en  af  Landets  mest  ansete  private  Latin-  og 
Realskoler.  Samtidig  med  sin  Skolegjeming  har  H.  udfoldet  en 
meget  rig  videnskabelig  filologisk  Virksomhed.  Fra  tidlig  Tid  har 
han  særlig  følt  sig  hendraget  til  Studiet  af  de  græske  Mathematikere, 
og  hans  første  Arbejde  over  dette  Æmne  blev  hans  Doktordisputats: 
«Qvæstiones  Archimedeæ»  (1879).  Skriftet  indeholdt  Undersøgelser 
om  Archimedes'  Liv  og  Forfattervirksomhed  samt  Overleveringen  af 
hans  Skrifter,  dernæst  kritiske  Bidrag  til  deres  Textbehandling  og 
en  kritisk  Udgave  af  et  enkelt  Skrift.  Kort  herefter  kom  han  i 
Forbindelse  med  den  store  Teubnerske  Boghandel  i  Leipzig,  der 
overdrog  ham  at  bearbejde  de  græske  Mathematikere  for  dens 
Forlag;  H.  har  i  den  Anledning  maattet  foretage  mange  Udenlands- 
rejser for  at  samle  Haandskriftmateriale,  og  med  stor  filologisk 
Dygtighed  har  han  bearbejdet  dette,  saa  at  man  nu  endelig  for 
første  Gang  har  faaet  ordentlige  kritiske  Udgaver  af  de  fornemste 
græske  Mathematikere,  hvis  Værker  hidtil  vare  blevne  forsømte  af 
Filologerne.  Efterhaanden  har  han  udgivet  Archimedes  (3  Bd., 
1880—81),  Euclides  (5  Bd.,  1883-  88;  en  Del  af  Værkerne  udgives 
af  en  anden  Filolog),  ApoUonius  fra  Perga  (2  Bd.,  1891 — 93);  hertil 
slutter  sig  en  betydelig  Række  større  og  mindre  Afhandlinger  og 
Tidsskriftartikler  med  Bidrag  til  Oldtidsmathematikemes  Litteratur- 
og  Texthistorie  (især  «Litterargeschichtliche  Studien  tiber  Euclid», 
1882).  Det  er  let  forstaaeligt,  at  denne  betydelige  Udgivervirksomhed 
ikke  har  levnet  H.  megen  Tid  til  skriftlig  at  behandle  andre  Sider 
af  den  klassiske  Filologi  trods  hans  vidtstrakte  Læsning  baade  i 
den  latinske  og  særlig  den  græske  Litteratur;  dog  har  han  iblandt 
den  Række  Smaaskrifter,  som  Filologisk-historisk  Samfund  har  be- 
gyndt  at   udgive   i   1891,    leveret    nogle  interessante   Afhandlinger, 


Digitized  by  VjOOQIC 


240  Heiberg,  Joh,  Ludv. 

især  « Aforismer  om  Hippocrates».  Endnu  maa  nævnes,  at  H.  i 
1883,  efter  at  Fru  Johanne  L.  Heiberg  havde  udgivet  sit  mærkelige 
Skrift  om  P.  A.  Heiberg  og  Thomasine  Gyllembourg,  leverede  et 
vægtigt  Indlæg  i  den  derved  foranledigede  litterære  Strid,  i  det 
han  stillede  sig  paa  sin  Slægtning  P.  A.  Heibergs  Side  (« Breve  fra 
P.  A.  Heiberg*,  1883).  —  H.  ægtede  6.  April  1879  Cathrine  Asmus- 
sen, Datter  af  Ingeniørkapitajn  M.  A.  1883  blev  han  Medlem  af 
Videnskabernes  Selskab;  1892  udnævntes  han  til  Professor. 

Levnedsbeskr.  af  de  ved  Kbhvns  Universitets  Firehundredaarsfest  promov. 
Doktorer.  M.  CL  Gertz. 

—  J.  L.  Heiberg  som  Mathematikhistoriker,  H.s  Doktorafhand- 
ling: «Qvæstiones  Archimedeæ»,  der  danner  en  Indledning  til  hans 
paafølgende  Udgave  af  de  opbevarede  Arbejder  af  Archimedes, 
viste,  at  han  ogsaa  var  i  Besiddelse  af  de  mathematiske  Forud- 
sætninger for  Udførelsen  af  dette  Hverv.  Det  dertil  nødvendige 
Kjendskab,  ogsaa  til  saadanne  Afsnit,  som  gaa  ud  over  Mathe- 
matikkens  Elementer,  havde  han  dog  ikke  erhvervet  ved  et  samlet 
Studium  af  vor  Tids  højere  Mathematik,  men  ved  at  trænge  ind  i 
hvert  enkelt  Æmne,  efterhaanden  som  han  fandt  det  behandlet  hos 
de  gamle  Forfattere.  Ad  denne  Vej  har  han  erhvervet  sig  en  ene- 
staaende  Fortrolighed  med  disse  Mathematikeres  egen  Tankegang 
og  deres  Maade  at  udtrykke  alle  Enkeltheder  paa.  Han  har  haft 
rig  Lejlighed  til  yderligere  at  udvikle  den  under  den  paafølgende 
Udgivelse  af  de  opbevarede  Hovedværker  af  Oldtidens  3  største 
Mathematikere,  Archimedes,  Euclid  og  Apollonius.  Denne  For- 
trolighed er  først  kommen  ham  til  gode  ved  selve  Udgiver- 
arbejdet.  Den  har,  ved  Siden '  af  hans  fremragende  filologiske 
Dygtighed,  bidraget  til  at  give  hans  græske  Texter  deres  fra  alle 
Sider  anerkjendte  store  Paalidelighed.  Den  har  spillet  en  endnu 
større  Rolle  ved  Udarbejdelsen  af  de  latinske  Oversættelser,  som 
ledsage  Texten,  og  hvori  H.  ved  en  moderat  Brug  af  moderne 
mathematiske  Tegn  forstaar  at  gjøre  de  ofte  meget  vidtløftig  frem- 
stillede Beviser  mere  overskuelige,  uden  at  noget  væsentligt  af  de 
gamles  Fremstillingsmaade  gaar  tabt  for  den  opmærksomme  Læser. 

Den  samme  Fortrolighed  med  alle  Ejendommeligheder  ved  den 
opbevarede  græske  mathematiske  Litteratur  i  Forbindelse  med  hans 
store  Kjendskab  til  hele  den  græske  Litteratur  giver  tillige  hans 
Udtalelser  om  ethvert  Spørgsmaal  vedrørende  Oldtidens  Mathematik, 
saaledes   om  Forstaaelsen  af  dunkle  Steder,    om  Indholdet  af  tabte 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Joh.  Ludv.  241 

Værker  osv.,  en  Vægt,  der  fuldt  anerkjendes  af  de  mest  fremragende 
Dyrkere  af  Mathematikkens  Historie  og  sikrer  ham  selv  en  meget 
høj  Rang  blandt  disse.  Denne  hævder  han  ogsaa  i  Undersøgelser, 
som  strække  sig  ud  over  Oldtiden.  Som  Udgiver  har  han  nemlig 
maattet  følge  de  gamle  Texters  Skæbner  i  Tidens  Løb,  og  med 
de  derhen  hørende  Undersøgelser  har  han  forbundet  Opmærksomhed 
for  den  Indflydelse,  som  de  gamle  mathematiske  Skrifter  fik,  da  de 
i  Renæssancetiden  atter  bleve  bekjendte  og  efterhaanden  bleve  bedre 
forstaaede  i  Evropa.  —  Disse  forskjellige  historiske  Undersøgelser 
findes,  foruden  i  H.s  Disputats  og  i  Fortalerne  til  hans  Udgaver  af 
de  gamle  Mathematikere ,  i  Afhandlinger  i  den  historisk-litterære 
Del  af  «Zeitschrift  f.  Mathematik  u.  Physik»,  i  Videnskabernes 
Selskabs  Oversigter  og  i  tLitterargeschichtliche  Studien  iiber  Euclid». 
Tillige  har  H.  i  «Philologus»  givet  Referater  over  de  talrige  frem- 
komne Arbejder  om  græsk  og  romersk  Mathematik.     H,  G,  Zeuthen. 

Heiberg,  Johanne  Luise,  1812 — 90,  Skuespillerinde  og  For- 
fatterinde. Hendes  Fader  hed  Christian  Heinrich  Påtges,  var  født 
1777  i  Landsbyen  Honnef  i  Hertugdømmet  Berg  ved  Rhinen,  lærte 
Bødker-  og  Vinkyperprofessionen  i  den  rhinske  )Åy  Linz..  udvaadrede, 
for  at  undgaa  Militærtjenesten,  til  Danmark  og  nedsatte  sig  i  Be- 
gyndelsen af  Aarhundredet  som  Vinhandler  i  Kjøbenhavn.  Her 
gjorde  han  Bekjendtskab  med  Henriette  Hartwig  eller  Hirschborn, 
hvis  jødiske  Forfædre  vare  komne  fra  Holland  til  Byen  Friedberg 
ved  Frankfurt;  fra  sin  Fødestad  flygtede  hun  i  en  meget  ung  Alder, 
efter  Sigende  med  en  fransk  Officer,  kom  til  Hamborg,  hvor  hun 
fik  Tjeneste  hos  et  jødisk  Herskab,  og  fulgte  dette  til  Kjøbenhavn. 
I  sit  Ægteskab  med  H.  Påtges  fødte  hun  9  Børn,  af  hvilke  Johanne, 
der  kom  til  Verden  22.  Nov.  1812,  var  det  næstyngste.  I  Bom- 
bardementet (1807)  mistede  Familien  alt,  hvad  den  ejede,  og  levede 
i  en  Aarrække  under  de  trangeste  Kaar,  trods  den  energiske  Hus- 
moders ihærdige  Bestræbelser  for  at  holde  sammen  paa  Stumperne. 
Hun  drev  Værtshushold  og  havde  Middagsabonneraent,  bl.  a.  for 
Officererne  ved  2.  jyske  Regiment.  Da  det  1816  fik  Garnison  i 
Aalborg,  flyttede  hun  med,  og  her  modtog  den  lille  Johanne  sin 
første  Danseimdervisning  hos  en  af  Regimentets  Underofficerer. 
Han  medgav  hende,  da  Familien  4  Aar  efter  vendte  tilbage  til 
Kjøbenhavn,  et  Anbefalingsbrev  til  Solodanser  Dahlén,  og  efter 
aflagt  Prøve  blev  hun  optagen  i  Theatrets  Danseskole.  Her  kom 
hun  snart  til  at  høre  blandt  de  fremmeligste;  der  blev  komponeret 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juni  1893.  1 6 

Digitized  by  VjOOQIC 


242  Heiberg,  Johatme  Luise. 

et  Par  smaa  Entréer  for  hende  og  en  anden  flink  Elev,  den  senere 
Solodanserinde  Mad.  Kretzschmer,  og  de  to  unge  Piger  ftilgte  med 
deres  Lærer,  P.  J.  Larcher,  paa  en  Kunstrejse  til  Lybek  og  Hamborg. 
Allerede  forinden  var  Johanne  P.  bleven  tagen  i  Tjeneste  af 
Talescenen,  som  benyttede  de  mest  opvakte  Danseelever  til  U* 
førelsen  af  Børneroller.  13.  Maj  1823  havde  hun  været  det  ene  af 
Cathrina  Juuls  Børn  i  « Christian  I V*s  Dom »,  og  Aftenen  efter  spil- 
lede hun  Giovanni  i  «Correggio»,  i  den  nærmest  følgende  Tid 
bl.  a.  Fritz  i  «Den  lille  Hyrdedreng »,  andet  Syn  i  « Macbeth »  og 
Adonia  i  « Salomons  Dom».  Ved  Nielsens  Aftenunderholdning 
8.  Jan.  1826  fremsagde  hun  paa  Tysk  Castellis  Digt  «Lob  der 
kleinen»  og  gjorde  saa  megen  Lykke,  at  Frydendahl  sikrede  sig 
hendes  Medvirkning  ved  sit  Deklamatorium  Maaneden  efter  (12.  Febr.), 
ved  hvilken  Lejlighed  hun  sanmien  med  Rosenkilde  udførte  Poul 
Møllers  Dialog  «Hans  og  Trine ».  Den  modtoges  med  stormende 
Bifald,  og  J.  L.  Heiberg,  som  var  tilstede,  lod  sig  forestille  for  den 
unge  Pige,  takkede  hende  for  hendes  Udførelse  og  skrev  med  det 
juvenile  Elskerpar  som  Centnunsfigurer  Vaudevillen  « Aprilsnarrene*, 
i  hvilken  Jfr.  Påtges  spDlede  Trine  Rar  første  Gang  22.  April  1826. 
Ved  Sæsonens  Begyndelse  var  hun  bleven  Elev  ved  Theatret  med 
25  Rdl.  Sølv  i  aarlig  Gage,  og  efter  den  store  Succes  med  « Aprils- 
narrene* udnævntes  hun  til  « dramatisk  Elev»,  hvorved  hun  fritoges 
for  Dansetjeneste  og  fik  sin  Løn  sat  op  til  100  Rdl.  om  Aaret. 
Fra  nu  af  tog  Udviklingen  af  hendes  lige  saa  ejendommelige  som 
-smidige  Talent  en  Fart,  der  satte  hendes  Samtid  i  den  største  For- 
bavselse og  omgav  hende  med  en  stedse  voxende  Beundring.  Hei- 
berg lagde  i  «Et  Æventyr  i  Rosenborg  Have»,  «De  uadskillelige* 
og  « Prinsesse  Isabella*  Roller  til  rette  for  hende,  Hertz  byggede 
paa  hende  til  Udførelsen  af  Julie  i  « Flyttedagen*,  Johanne  i  c  Kjær- 
lighed og  Politi*,  Marie  i  « Arvingerne*  og  Lotte  i  « Amors  Geni- 
streger*, Overskou  beregnede  Esperance  i  « Østergade  og  Vester- 
gade* paa  hende,  og  for  det  nye  franske  Repertoire,  særlig  Scribes 
Lystspil,  kom  hun  just  i  det  mest  belejlige  Øjeblik  for  at  stemple 
dets  Udførelse  med  den  rette  Stils  Præg;  hun  spillede  Maria  i 
« Kjærligheds  Drømme*,  Constance  i  «Braun  &  Comp.*,  Fanny  i 
« Ustadighed  og  Kjærlighed*,  Isabella  i  « Gesandten*,  Agathe  i 
«Den  fortræffelige  Onkel*,  Emmeline  i  «Den  første  Kjærlighed*, 
Georgina  i  « Kvækeren  og  Danserinden*  o.  fl.  Roller;  ej  heller  maa 
glemmes  Fruen  i  Tøpfers  lille  Spøg  «Ser  jer  i  Spejl*,  end  mindre 
de  større   Skikkelser,    hvormed   hun  gjorde  det  stærkeste   Indtryk: 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Johanne  Luise.  243 

Preciosa  i   Wolffs  og  Webers    lyriske   Drama,   Julie  i   Shakspeares 
Tragedie,  Fenella  i  «Den  stumme*  og  Agnete  i  « Elverhøje. 

Under  denne  blændende  kunstneriske  Udvikling  var  der  natur- 
ligvis ogsaa  foregaaet  en  Forandring  i  den  unge  Skuespillerindes 
sociale  Stilling.  Medens  Barndomshjemmet  sank  dybere  og  dybere 
ned  i  Armod,  mest  paa  Grund  af  Faderens  ligeglade  Energiløshed, 
aabnede  den  store  og  dannede  Verden  sine  Døre  for  den  beundrede 
Kunstnerinde,  hvis  Ungdom  og  interessante  Personlighed  gave  hendes 
Spil  forøget  Interesse  og  Omgangen  med  hende  en  egen  Charme. 
Kort  efter  « Aprilsnarrenes*  Opførelse  havde  Heiberg  indført  hende 
hos  sin  Moder,  Fru  Gyllembourg,  og  i  den  lige  saa  fintdannede 
som  elegante  Kreds,  der  samledes  hos  Søkadetakademiets  Chef, 
Shakspeares  Oversætter,  Kommandør  Wulff,  blev  hun  en  velset  og 
feteret  Gjæst.  Den  unge  Piges  naturlige  Takt  erstattede  hendes 
Mangel  paa  selskabelig  Opdragelse,  hun  greb  instinktmæssig  det 
rette  i  Holdning  og  Udtryksmaade  og  blev,  trods  sin  beskedne 
Tilbageholdenhed  og  sit  tarvelige  Toilette,  Gjenstand  for  manges 
Hyldest,  ja  sværmeriske  Tilbedelse.  Til  dette  lette  Liv  paa  Sam- 
fundets Højder,  til  Fantasiens  lyse  Verden  paa  Scenen  stod  Fattig- 
dommen og  Ufreden  i  Hjemmet  i  en  grel  Modsætning,  saa  meget 
mere  som  ogsaa  andre  og  vanskeligere  Forhold  tyngede  paa  den 
unge  Pige.  En  13  Aar  ældre  Mand,  Joh.  Gebhard  Harboe,  Assi- 
stent ved  det  kongl.  Klædeoplag,  havde  ved  et  Tilfælde  gjort  hendes 
Bekjendtskab  i  hendes  tidlige  Barndom,  taget  sig  af  hendes  Under- 
visning og  efterhaanden  hildet  sig  i  en  heftig  Forelskelse,  som,  da 
han  mente  at  turde  gjøre  Regning  paa  Forældrenes  Samtykke,  lod 
ham  optræde  som  en  Slags  skinsyg  Mentor  for  hende;  han  bevog- 
tede hendes  Veje,  plagede  hende  med  sin  Mistanke  og  sine  Mis- 
tydninger og  søgte  samtidig  at  vinde  hende  ved  de  oprigtigste 
Hengivenhedsbeviser,  alt  imedens  han  selv  led  ved  at  se  hende 
inddragen  i  større  og  rigere  Kredse,  hvortil  hans  Indflydelse  ikke 
strakte  sig,  og  gjorde  hende,  som  det  andet  Offer  for  dette  uklare 
Forhold,  den  hjemlige  Tilværelse  til  en  Kval.  I  denne  mislige 
Situation  kom  det  til  hende  som  en  stor  og  uventet  Lykke,  at 
hendes  faderlige  Ven  i  Theaterstyrelsen,  Jonas  Collin,  tilbød  hende 
Optagelse  i  Ægteparret  Wexschalls  Hjem  paa  Theatrets  Regning. 
Nytaarsdag  1829  flyttede  hun  til  dette  Kunstnerhus  —  kun  om 
Hjørnet,  fra  Vingaardsstræde  til  Laxegade,  men  alligevel  ind  i  en 
anden  Verden.  Den  store  Skuespillerinde  Anna  Wexschall,  f.  Brenøe, 
var  et  elskeligt  Menneske,  som  tog  sig  af  sin  Myndling  med  moderlig 

i6* 


Digitized  by  VjOOQIC 


244  Heiberg,  jfohanne  Luise. 

Ømhed  og  den  dannede  Kvindes  Forstand  paa  hendes  Tar\',  Vio- 
linisten Wexschall  var  Virtuos  paa  sit  Instrument,  en  gjennemmusi- 
kalsk  Personlighed  og  en  livfuld  Natur  med  stor  Sans  for  Humor 
og  Komik;  i  deres  Hjem  samledes  en  munter  og  opvakt  Kreds  af 
Forfattere,  Kunstnere  og  aandfuldt  interesserede  Mennesker.  Under 
disse  Forhold  brod  den  saa  længe  kuede  Livsglæde  med  dobbelt 
Magt  frem  hos  den  unge  Pige,  og  hendes  Væsen  undergik  en  fuld- 
stændig Forvandling;  Efterretningen  om,  at  hendes  lidenskabelige 
Tilbeder  havde  taget  sig  af  Dage,  eftersøgt  af  Politiet  som  mistænkt 
for  Underslæb,  kastede  kun  en  forbigaaende  Skygge  over  hendes 
Tilværelse:  den  var  jo  paa  samme  Tid  Budskab  om  Ophøret  af  et 
knugende  Tryk.  Med  Kunstnerparret  Wexschall,  Nielsen  og  nogle 
andre  af  Theatrets  Kunstnere  gjæstede  hun  i  Sommeren  1829  Chri- 
stiania, hvor  det  mest  levende  Bifald  blev  hende  til  Del;  imder 
Opholdet  her  erfarede  hun,  at  hun  (under  18.  Juli)  var  bleven  ud- 
nævnt til  kongl.  Skuespillerinde  med  300  Rdl.  i  aarlig  Gage. 

Af  hendes  mange  Tilbedere  havde  adskillige  haft  Frierhand- 
skeme  paa.  Heiberg  havde  bejlet  til  hende,  men  faaet  et  skaan- 
somt  Afslag;  ligeledes  hans  Ven,  den  ædle  og  aandfulde  Dr.  Møhl. 
Hos  Wexschalls  forestillede  man  hende,  at  lige  Børn  lege  bedst, 
og  raadede  hende  til  at  forlove  sig  med  en  Skuespiller.  Den  unge 
Christoffer  Hvid,  som  havde  debuteret  i  Marts  1829,  kom  meget 
der  i  Huset,  og  hans  Kurmageri  begunstigedes  af  dets  Værtinde. 
Under  denne  daglige  Paavirkning  kom  Forlovelsen  omsider  i  Stand, 
men  hvorvel  han  var  en  dannet  og  nobel  Personlighed,  gik  det 
snart  op  for  hende,  at  hun  havde  begaaet  et  Misgreb,  og  hun  led 
meget  derunder.  Imidlertid  stundede  det  Wexschallske  Ægteskab 
sin  Opløsning  i  Møde,  og  J.  P.  maatte  se  sig  om  efter  et  andet 
Hjem.  Fru  Gyllembourg  tilbød  hende  sit,  og  Udsigten  til  jævnlig 
at  se  og  tale  med  Heiberg  var  vel  ikke  det  mindst  virksomme  af 
de  Motiver,  der  dreve  hende  til  at  modtage  det  venlige  Tilbud. 
Han  vedblev  at  have  den  første  Plads  i  hendes  Beundring  og, 
uden  at  det  altid  stod  klart  for  hende,  ogsaa  i  hendes  Hjærte; 
hans  usvækkede  Virken  for  hendes  Vel,  hans  uforandrede  Finhed 
og  Ridderlighed  i  Samkvemmet  med  hende  afsatte  et  stærkere  og 
stærkere  Indtryk  af  dyb  Hengivenhed.  Under  Opholdet  hos  Fru 
Gyllembourg  blev  Forbindelsen  med  Hvid  løsnet  og  opløst,  stil- 
færdig og  harmonisk  fra  begge  Sider,  og  lige  saa  stilfærdig  fore- 
gik der  mellem  J.  P.  og  Heiberg  en  Tilnærmelse,  der  umærkelig 
gled  over  til  en  fast  Pagt  imellem  dem  —  en  Forlovelse,  som  de 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Heiberg,  Johanne  Luise.  245 

ikke  meddelte  til  noget  Menneske,  end  ikke  til  Fru  Gyllembourg. 
Først  Sommeren  efter  bleve  hun,  gamle  Heiberg  i  Paris  og  Johannes 
Forældre  indviede  i  Hemmeligheden,  og  31.  Juli  1831  fandt  Vielsen 
Sted  i  Slangerup  Kirke,  forrettet  af  Heibergs  gamle  Lærer  Pastor 
P.  Hansen.  Hvedebrødsdagene  tilbragtes  i  Lyngby,  og  ved  Theater- 
prøvemes  Begyndelse  flyttede  de  nygifte  til  deres  Hjem  paa  Chri- 
stianshavn, i  Brogade  Nr.  3,  hvor  Fru  Gyllembourg  sluttede  sig  til 
den  unge  Husholdning. 

Den  iQaarige  Fru  H.  fortsatte  det  glimrende  Løb,  som  Jfr. 
Påtges  havde  begyndt,  og  hendes  Navn  blev  under  en  lang  Kunst- 
nerbane det  berømteste,  vor  Scene  har  ejet.  Som  Barn  og  som 
pur  ung  Pige  havde  hun  fejret  Triumfer  i  Roller,  der  fordrede 
barnlig  Uskyld,  komisk  Air  og  ungdommelig  Livsglæde;  til  dem 
føjede  hun  nu,  paavirket  af  urbane  Omgangsformer  og  modnet  af 
den  høje  Intelligens,  der  omgav  hende,  sit  store  Repertoire  af  det 
franske  Konversationsstykkes  elegante,  aandfulde  Damer,  men  tillige 
en  Række  kvindelige  Karakterer  af  stærkt  Følelsesliv  og  lidenskabelig 
Sindsbevægethed.  Af  de  o.  180  nye  Roller,  hun  udførte  i  Tiden 
fra  Sept.  1831  til  Juni  1856,  da  hendes  Theaterliv  foreløbig  blev 
afbrudt,  fremhæve  vi  i  kronologisk  Orden:  Prinsesse  Eboli  i  Schil- 
lers «Don  Carlos*,  Lise  i  «Kjøge  Huskors»  af  Heiberg,  Grevinde 
Gara  Villier  i  « Et  Fejltrin*  og  Camilla  i  « Frierens  Besøg»  af  Scribe, 
Juliette  i  «De  danske  i  Paris*  af  Heiberg,  Christine  i  « Dronningen 
paa  16  Aar»  af  Bayard,  Lady  Teazle  i  « Bagtalelsens  Skole*  af 
Sheridan,  Titelrollen  i  « Donna  Diana »  af  Moreto,  Susanne  i  « Figa- 
ros Giftermaal*  af  Beaumarchais,  Marie  i  « Alferne*  af  Heiberg, 
Delphine  i  « Advokatens  Kone»  af  Mélesville,  Petrine  i  «Den  eneste 
Fejl*  og  Petrea  i  « Debatten  i  Politivennens  af  Hertz,  Charlotte  i 
« Guldkorset*  af  Mélesville,  Antonie  i  « Sparekassen*  af  Hertz,  Sophie 
i  «Nej»  af  Heiberg,  Fru  Vertpré  i  « Enkens  Mand*  af  Dumas,  Ragn- 
hild i  « Svend  Dyrings  Hus*  af  Hertz,  Hertuginden  af  Langeais  i 
« Frieren  og  hans  Ven*  af  Ancelot,  Preciosa  i  «FarineIli»  af  de  Forge 
m.  fl.,  Nancy  Hardcastle  i  « Fejltagelserne*  af  Goldsmith,  Rosaura 
i  « Livet  en  Drøm*  afCalderon,  Ernestine  i  « Kjærligheds  Drømme* 
af  Scribe,  Zoé  i  « Kammeraterne*  af  Scribe,  Cæcilie  i  « Mulatten* 
af  H.  C.  Andersen,  den  kvindelige  Titelrolle  i  «Dorotea  og  Gomez 
Anas*  af  Calderon,  Anna  i  « Syvsoverdag*  af  Heiberg,  Helene  i 
< Svanehammen*  og  Louise  i  « Indkvarteringen*  af  Hertz,  Abigael  i 
«Et  Glas  Vand*  og  Aline  i  «En  Lænke*  af  Scribe,  Titelrollen  i 
«Dina*    af  Oehlenschlåger,    Parthenia  i  »Ørkenens  Søn*  af  Halm, 


Digitized  by 


Google 


246  Heiberg,  Johanne  Luise, 

Titelrollen  i  «Amanda»  af  Hertz,  Denise  i  « Møllen  i  Marly»  af 
Mélesville,  Jolanthe  i  c  Kong  Renés  Datters  af  Hertz,  Maritana  i 
«Don  Cæsar  de  Bazan»  af  Dennery,  Judita  i  «Valgerda»  af  Hei- 
berg, Rose  i  « Fruentimmerskolen*  af  Moliére,  Titelrollen  i  cViola» 
af  Shakspeare,  Karine  i  »Trolddom »  af  P.  V.  Jacobsen,  Titelrollen 
i  «Ninon»  af  Hertz,  Emilie  i  «Hr.  og  Fru  Møller »  i  Høedts  Be- 
arbejdelse af  Bayards  Lystspil,  Titelrollen  i  «Tonietta»  af  Hertz, 
Myrrha  i  «SardanapaU  af  Byron,  Marguerite  i  « Dronning  Margue- 
rites Noveller »  og  Grevinde  d'Autreval  i  « Kvindens  Vaaben»  af 
Scribe  og  Legouvé,  Titelrollen  i  «Ruth»  af  Athalia  Schwartz,  Fio- 
rella  i  «Den  yngste »  af  Hertz,  Hanna  i  « Tilfældet  har  Ret»  af 
Goldoni. 

Dette  Repertoire  omfatter  saa  at  sige  den  hele  Skala  af  kvinde- 
lige Karakterer  og  menneskelige  Sindsretninger  —  fra  Ragnhilds 
dæmoniske  Lidenskab  og  Grevinde  Villiers  Fortvivlelse  («Et  Fejl- 
trin*) over  Verdensdamens  sikre  Selvbevidsthed  og  spillende  Vid 
til  den  pureste  Uskyldigheds  uberørte  Væsen  i  Skikkelser  som  Mo- 
liéres  Agnes,  Hertz'  Amanda  og  Heibergs  Marie  (i  « Alferne*). 
Barnet  begyndte  med  Fremstillingen  af  Ingenuer,  hvis  Alder  og 
Udvikling  stemmede  med  dets  egen,  men  ej  heller  den  unge  Kone 
glemte  det  paalidelige  Tonefald  og  den  ægte  Naivitet,  der  skal 
præge  Jomfrueligheden  hos  en  Antonie  i  « Sparekassen*  eller  en 
Petrine  i  «Den  eneste  Fejb.  Og  medens  allerede  det  unge  Talent 
aabenbarede  sin  sjældne  Dybde  i  en  Rolle  som  Shakspeares  Julie, 
voxede  i  Aarenes  Løb  dets  Udtryk  for  den  flammende  Kjærlighed, 
den  dybe  Lidenskab,  den  haabløse  Fortvivlelse,  paa  samme  Tid 
som  den  selskabelige  Konversations  aandfulde  Replik  og  spillende 
Skjæmt  beherskedes  med  den  mest  fuldendte  Kunst.  At  Scribes 
og  overhovedet  det  nyere  franske  Lystspils  Indtrædelse  i  vort  Re- 
pertoire faldt  sammen  med  Tilstedeværelsen  af  et  saa  rigt  og  mang- 
foldigt, paa  én  Gang  saa  frodig  voxende  og  saa  sikkert  behersket 
Fremstillingstalent  som  Fru  H.s,  blev  af  uberegnelig  Betydning  for 
Arten  af  Theatrets  Kunst  i  en  lang  Aarrække  og  hævede,  hvad 
Udførelsen  angaar.  Scenen  op  i  Rang  med  Udlandets  bedste.  Men 
endnu  større  Betydning  for  Aandslivet  i  det  hele  fik  det  andet 
Sammentræf,  at  den  fremblomstrende  nationale  Skuespildigtning 
kunde  regne  med  en  saa  fint  forstaaende  og  saa  fantasifuldt  op- 
findende Kunstnerpersonlighed  som  hendes.  Hun  virkede  inspi- 
rerende paa  Digterne  og  derigjennem  frugtbargjørende  paa  Litte- 
raturen.    Hendes  Ægtefælle,  der  med  « Aprilsnarrene*  havde  gjort 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Johanne  Luise.  247 

hende  «sin  første  Kjærlighedserklæring»,  modtog  fra  Indtrykket  af 
hendes  Talent  den  ene  Impuls  efter  den  anden,  og  for  Hertz  var 
hun  ligefrem  den  tilskyndende  Genius,  hvis  Væsen  han  har  belyst 
fra  de  forskjelligste  Sider  i  det  rigt  vexlende  Galleri  af  kvindelige 
Naturer,  som  hans  dramatiske  Digtning  indeholder.  Kim  til  to  af 
vore  Klassikere  stod  hendes  Kunst  i  et  løsere  Forhold.  I  det 
Holbergske  Repertoire  var  hun  en  sjælden  Gjæst,  skjønt  hendes 
Lune  ingenlunde  behøvede  at  nægte  sig  det  bredere  Udtryk,  hvor 
et  saadant  gjordes  fornødent;  him  havde  en  Tid  lang  Lyst  til  at 
overtage  Leonoreme  og  forsøge  paa  at  give  den  Holbergske  Elsker- 
inde en  noget  stærkere  karakteriseret  Personlighed,  end  hun  sæd- 
vanlig har,  men  hendes  Ønske  blev  uopfyldt,  hvorimod  hun  saa  at 
sige  gjenfødte  et  Par  andre  Holbergroller  og  gjorde  dem  fra  over- 
sete eller  vragede  Opgaver  til  Fremstillinger  af  den  mest  fængslende 
Interesse:  183 1  den  stumme  Engelke  Hattemagers  i  « Barselstuen » 
og  1850  Lucretia  i  «Den  vægelsindede*.  De  store  Linjer  i  Oehlen- 
schlågers  tragiske  Pathos,  det  lidet  sammensatte  i  hans  Karakter- 
skildring fandt  ikke  Sangbund  i  Fru  H.s  kunstneriske  Naturel;  hun 
indrømmer  selv,  at  hun  ligesom  manglede  Ballast  til  at  føre  slige 
oldnordiske  Snækker  i  Havn.  Selvfølgelig,  da  Oehlenschiager  be- 
herskede det  tragiske  Repertoire,  var  hun  en  og  anden  Gang  med 
i  hans  Dramer:  Bertha  i  c  Carl  den  store »,  Dæmonen  i  « Sokrates*, 
Tym  i  «Knud  den  store »;  men  først  da  Oehlenschlåger  for  hendes 
—  og  sin  egen  —  Skyld,  for  at  tage  hendes  altovervindende  Ta- 
lent ogsaa  i  sin  Digtnings  Tjeneste,  skrev  «Dina»,  vandt  han  der- 
ved en  Triumf  og  skaffede  sit  Drama  en  Fremgang  paa  Brædeme, 
som  intet  af  hans  andre  Skuespil  kunde  opvise  Magen  til.  Det 
var  efter  Fru  H.s  7.  Udførelse  af  denne  Rolle  —  17.  Nov.  1842  — , 
at  begejstrede  Tilskuere  spændte  sig  for  hendes  Vogn  og  trak 
hende  fra  Theatret  hjem  til  hendes  Bolig  i  Bredgade,  hvor  der  5 
Dage  efter,  paa  hendes  30  Aars  Fødselsdag,  blev  bragt  hende 
et  Fakkeltog  af  Studenter  og  afsunget  en  henrivende  Nottumo  af 
Hertz,  i  hvilken  hun  hilstes  som  den,  der  lig  «Titania  paa  Tronen 
til  Sandhed  hæver  Illusionen*. 

Hvad  en  Mand  som  J.  L.  Heiberg  i  intellektuel  Henseende 
maatte  være  for  en  Kvinde  som  sin  med  saa  mange  Udviklings- 
muligheder udrustede  Hustru,  behøver  ingen  nærmere  Paavisning. 
Ikke  mindst  paavirkedes  hun  af  den  Omgangskreds,  som  i  dette 
exklusive  Hjem,  der  var  lukket  for  al  efemer  Indrykning,  fik  Lov 
til    at  samles  om  det  af  Ægteparret  og  Fru  Gyllembourg  dannede 


Digitized  by 


Google 


248  Heiberg,  Johanru  Luise. 

Focus.  Her  vare  i  de  tidligere  Dage  Poul  Møller,  Weyse,  H.  C. 
Ørsted,  Andræ  og  Tscheming  stadige  Gjæster,  senere  Martensen, 
Madvig  og  Hall.  Fra  den  første  til  den  sidste  Tid  var  Henrik 
Hertz,  den  med  Heibergs  Aandsretning  mest  kongeniale  Digtematur, 
Husets  trofaste  Ven;  hans  yndefulde  Hirschholmdigte  male  det 
sommerlige  Samliv  mellem  ham  og  det  Heibergske  Trekløver.  Hvor 
langt  deres  aandelige  Baner  end  strakte  sig,  vare  Heibergerne  dog 
over\'ejende  Hjemmemennesker.  Fremmed  Skuespilkunst  havde 
Fru  H.  kun  set  lidet  af.  Med  sin  Mand  besøgte  hun  1836  Paris, 
levede  der  meget  sammen  med  gamle  P.  A.  Heiberg  og  vandt 
hans  Fortrolighed;  hun  saa,  hvad  der  var  at  se  af  Komedie  i 
Sommertiden,  og  beundrede  højlig  den  allerede  da  aldrende  Mile. 
Mars.  1839  var  hun  for  sin  Helbreds  Skyld  i  Ems,  paa  hvilken 
Rejse  Bekjendtskabet  indlededes  med  den  store  kjøbenhavnske 
Kjøbmand  Th.  Suhr,  hvis  Landsted  cSølyst*  blev  hendes  og  hendes 
Mands  Sommerhjem  i  mange  Aar.  Stockholm  gjæstede  hun  1852, 
og  1854  gjennemgik  hun  en  Badekur  i  Marienbad  for  at  forvinde 
Følgerne  af  en  langvarig  og  livsfarlig  Sygdom,  som  havde  holdt 
hende  borte  fra  Theatret  i  største  Delen  af  Sæsonen  1852 — 53.  Havde 
Fru  H.  i  Løbet  af  sit  Theaterliv  været  omgiven  af  en  Hyldest, 
som  næsten  ikke  kjendte  Grænser,  saa  viste  det  sig  om  muligt 
endnu  mere  under  hendes  Sygdom,  hvilken  enestaaende  Plads  hun 
indtog  i  Nationens  eller  i  alt  Fald  i  Hovedstadens  Bevidsthed.  Der 
udstedtes  daglige  Bulletiner  om  hendes  Befindende,  som  om  hun 
havde  været  en  fyrstelig  Person,  og  da  hun  optraadte  paa  ny 
30.  Marts  i  den  lille  Vaudeville  «En  Sommeraften*  —  hvis  ano- 
nyme Forfatter  hun  selv  var  — ,  blev  hun  Gjenstand  for  Ovationer, 
hvis  Lige  Skuespilhuset  aldrig  havde  set. 

Hun  havde  i  Begyndelsen  af  Halvtredserne  været  ikke  saa 
lidet  opreven  af  de  Stridigheder,  som  herskede  ved  Theatret  under 
hendes  Mands  Direktorat,  og  især  i  den  Sæson,  da  de  udvandredes 
Konkurrence  gjorde  Forholdene  dobbelt  vanskelige,  havde  hun  med 
en  forbavsende  Kraftanspændelse  baaret  saa  at  sige  hele  Repertoiret. 
Da  Heiberg  tog  sin  Afsked  1856,  fik  hun  —  efter  at  hun  20.  Juni 
for  7.  Gang  havde  spillet  Mamsel  Hanna  i  « Tilfældet  har  Ret»  — 
Permission  for  største  Delen  af  den  følgende  Sæson  og  rejste  til 
Udlandet  sammen  med  sin  Mand.  18.  April  1857  optraadte  hun 
paa  ny  som  Ninon,  modtagen  med  stormende  Hyldest  af  det  tæt 
besatte  Hus;  men  hun  fandt  snart  Samarbejdet  med  den  nye  kon- 
stituerede  Direktør  (Christensen)  umuligt  og  søgte  under  16.  Okt. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Johantu  Luise.  249 

1857  sin  Afsked.  Kultusministeriet  (Hall)  prøvede  ved  Forhandlinger 
paa   at  rokke  hendes  Beslutning,    men  den  stod  fast,    og  3.  Marts 

1858  modtog  hun  sin  Afskedigelse  med  Pension  og  sagde  8  Dage 
senere  Publikum  og  sine  Kunstfæller  Farvel  i  en  varm  Henvendelse, 
som  indrykkedes  i  Bladene. 

Fru  H.s  Theaterbane  var  dog  ikke  afsluttet  dermed.  Da 
Tillisch  i  Juni  1859  var  bleven  Theaterchef,  bestemte  hun  sig  for 
at  give  efter  for  Kultusminister  Monrads  indtrængende  Anmodninger 
om  at  vende  tilbage  til  Scenen,  og  5.  Okt.  optraadte  hun  paa  ny 
som  Lady  Teazle  i  €  Bagtalelsens  Skole »,  overvældet  med  Blomster 
og  hilst  med  uendelig  Jubel.  Indtil  Udgangen  af  Sæsonen  1863 — 64 
udførte  him  af  mere  betydningsfulde  nye  Roller  Lady  Macbeth, 
Maria  Stuart  i  Schillers  Tragedie,  Fru  Thompson  i  «En  Kurmethode» 
af  Hertz  og  Thusnelda  i  « Fægteren  fra  Ravenna*  af  Halm.  Hendes 
sidste  Optræden  fandt  Sted  2.  Juni  1864  som  Elisabeth  Munk  i 
« Elverhøj ».  Under  Linde — Berners  Direktion  overtog  hun  1867  Scene- 
instruktionen og  satte  i  de  7  Aar,  hun  udøvede  denne  Virksomhed, 
adskillige  store  og  vanskelige  Stykker  i  Scene,  deriblandt  Bjørnsons 
« Maria  Stuarts,  Ibsens  «Kongsæmneme»  og  «De  unges  Forbund », 
« Syvsoverdag*  o.  fl. 

Fru  H.,  der  efter  sin  Mands  Død  (25.  Avg.  1860)  havde  adop- 
teret 3  forældreløse  Pigebørn,  rejste  i  Foraaret  1874  med  disse  til 
Schweits  og  Italien;  en  Del  Sygelighed  hjemsøgte  hende  paa  denne 
Rejse,  men  hun  kom  dog  styrket  tilbage  og  bevarede  fra  nu  af  til 
højt  op  i  Aarene  en  mærkelig  kraftig  Helbred,  som  hun  styrkede 
ved  aarlige  Rejser  til  norske  og  svenske  Badesteder;  især  i  Norge 
var  hun  en  jævnlig  Gjæst,  kjendt  som  faa  andre  danske,  og  be- 
fandt sig  vel  i  den  skjønne  Natur  og  blandt  en  Befolkning,  hvis 
«Saltvandspræg»  tiltalte  hende.  Sin  sidste  Sommer  tilbragte  hun  i 
Hornbæk  og  døde  efter  nogen  Tids  Svagelighed  i  Kjøbenhavn 
21.  Dec.  1890.  4.  Jan.  gav  Theatret  en  Mindefest  for  hende;  til 
Fantasus'  Rolle  i  « Syvsoverdag*  havde  C.  Ploug  som  Prolog  og 
Epilog  knyttet  de  Ord,  der  fremhævede  den  afdødes  Betydning  for 
den  danske  Scene. 

Det  er  dog  ikke  med  denne  alene,  at  hendes  Navn  er  fast 
forbundet.  Ogsaa  i  Litteraturen  har  J.  L.  Heibergs  Hustru  sat  sig 
Spor.  Halvt  for  Spøg  betraadte  hun  Journalistikkens  Bane,  da  hun 
1844  skrev  «En  Modeartikel*  i  sin  Mands  « Intelligensblade*,  og  endnu 
samme  Aar  leverede  hun,  ligeledes  under  Anonymitetens  strængeste 
Skjul,  en  Anmeldelse  af  « Barselstuens*  Opførelse  til  « Fædrelandet*, 


Digitized  by  VjOOQIC 


2CO  Heiberg,  yohanne  Luise. 

Aaret  efter  en  rosende  Fremhævelse  af  Foersoms  Spil  i  « Debatten 
i  Politivennen*.  Tanken  om  dramatisk  Produktion  vaagnede  hos 
hende,  da  hun  paa,  sin  Opfordring  til  Heiberg  om  at  skrive  et 
nyt  Skuespil  fik  Svaret:  « Skriv  selvU  Denne  Tilskyndelse  modnede 
hos  hende,  langsomt  og  besindig,  et  Par  Lystspilideer,  som  vare 
udsprungne  af  de  Person-  og  Naturiagttagelser,  som  hun  jævnlig 
havde  Lejlighed  til  at  anstille.  De  to  Smaastykker  «En  Søndag 
paa  Amager*  (opført  1848)  og  «Abekatten»  (opført  1849),  til  hvilke 
Musikken  var  komponeret  af  Forfatterinden,  stempledes  af  strængere 
Dommere,  der  fandt  deres  idylliske  Stemning  alt  for  sødladen,  som 
« Duftvaudeviller*,  men  vandt  —  med  Fru  H.,  M.  Wiehe,  Rosen- 
kilde, Phister  og  Fru  Sødring  i  Hovedrollerne  —  en  lige  saa  afgjort 
som  vedvarende  Tilslutning  hos  det  store  Publikum  og  ere  tilsammen 
blevne  opførte  231  Gange  paa  det  kongelige  og  dertil  endnu  122 
Gange  paa  de  andre  kjøbenhavnske  Theatre.  Den  ovfr.  nævnte 
Vaudeville  «En  Sommeraften*  er  derimod  kun  spillet  8  Gange.  Den 
fine  Karakteristik  af  Fru  Gyllembourg,  der  indleder  2.  Udgave  af  de 
samlede  « Hverdagshistorier*  (1866),  skyldes  uden  Tvivl  ogsaa  Fru  H.s 
Pen,  og  1882  udgav  hun  den  opsigtvækkende,  i  flere  Oplag  ud- 
komne Bog  « Peter  Andreas  Heiberg  og  Thomasine  Gyllembourg, 
en  Beretning,  støttet  paa  efterladte  Breve*.  Paa  sine  Erindringer  var 
hun  begyndt  at  skrive  allerede  1855,  og  mange  Aar  inden  hendes 
Død  laa  det  voluminøse  Manuskript  færdigt.  Hun  ønskede  dog 
ikke  selv  at  opleve  dets  Offentliggjørelse,  og  først  1891  udgav  Rigs- 
arkivar A.  D.  Jørgensen  de  2  første,  Aaret  efter  de  2  sidste  Bind: 
«Et  Liv,  gjenoplevet  i  Erindringen*.  Faa  Skrifter  ere  her  hjemme 
blevne  imødesete  med  saa  megen  Forventning  og  læste  med  saa 
stor  Ivrighed,  endnu  færre  have  vakt  saa  megen  Debat.  Naar 
denne  er  forstummet,  vil  der  blive  tilbage  et  Memoireværk,  som 
vilde  være  en  Mærkelighed  i  enhver  Litteratur  og  i  lange  Tider 
vil  hævde  en  fremragende  Plads  i  vor  paa  Grund  af  Fortællerindens 
interessante  Livsløb,  hendes  Skildring  af  de  betydelige  Mænd  og 
K.vinder,  hun  har  staaet  nær,  og  hendes  Ræsonnementer  om  den 
Kunst,  hun  øvede  som  en  af  sin  Samtids  ypperste  Skuespillerinder. 
Overskou,  Den  danske  Skueplads  IV— VII.  Johanne  Luise  Heiberg,  Et 
Liv,  gjenoplevet  i  Erindringen,  I — IV,  1891 — 92.  A.  Aumont,  J.L.Heiberg  og 
hans  Slægt  paa  den  danske  Skueplads.  p^  Hansen. 

Heiberg,    Karl    Friedrich,    1796 — 1872,    Publicist,    var   født 
29.  Okt.  1796  i  Klensby  ved  Slesvig.     Hans  Fader  var  den   tj'ske 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Karl  Fried,  251 

Scenes  Reformator,  den  berømte  Skuespiller  Friedrich  Ludwig 
Schrøder  (f.  3.  Nov.  1744  i  Schwerin,  f  3.  Sept.  1816  i  Rellingen). 
Moderen  hed  Anna  Maria  v.  Schwarzenfeld,  var  fra  Wien  og  døde 
1846  i  Rellingen.  Schrøder,  der  i  Forvejen  var  gift,  har  rimeligvis 
valgt  at  give  sin  Søn  det  fremmede,  men  paa  den  Tid  ved  Peter 
Andreas  Heiberg  bekjendte  Navn  for  at  bortlede  al  Mistanke  fra 
sig.  H.  blev  opdraget  hos  en  Læge  Hilbrecht  i  Slesvig,  blev  1817 
Student  fra  Slesvig  Domskole,  studerede  Jura  i  Kiel,  Berlin  og 
Heidelberg  og  tog  1821  juridisk  Examen  paa  Gottorp.  1825  blev 
han  Underretsadvokat  (1830  Notarius  publicus)  i  Slesvig,  hvor  der 
i  Forvejen  var  ikke  mindre  end  20,  til  Dels  brødløse  Advokater, 
hvis  store  Antal  blev  en  Ulykke  for  Landet,  da  den  i  Tyverne 
vaagnende  Liberalisme  gav  dem  Levebrød  som  Deltagere  i  den 
offentlige  Drøftelse  af  Landets  Anliggender.  H.  var  en  af  de  mest 
skrivende,  i  Førstningen  dog  mest  om  juridiske  Sager,  snart  i 
cHeidelberger  Jahrbucher»,  snart  i  Elvers'  €Themis»,  og  ved  den 
augsburgske  Konfessions  300  Aars  Jubilæum  i  Rostock  1830  opnaaede 
han  den  juridiske  Doktorgrad  («De  familiari  Patriciorum*).  Det  var 
en  Tid  lang  hans  Hensigt  at  gaa  Universitetsvejen,  men  den  af 
Uwe  Lomsen  vakte  Bevægelse  greb  ogsaa  ham,  og  fra  nu  af  var 
han  med  Liv  og  Sjæl  Politiker.  Hans  første  Brochure,  «Das  Recht 
der  Theilnahme  an  dem  Verfassungswerke  in  Schleswig- Holsteins, 
udkom  183 1.  Fra'  1835 — 40  udgav  han  9  Bind  «Schleswig-Holsteini- 
sche  Blåtter*  af  statistisk,  historisk  og  politisk  Indhold,  hvori  navnlig 
2  længere  Afhandlinger  om  Homagialeden  og  Arvefølgen  vakte 
Opsigt,  og  skrev  samtidig  utallige  Artikler  til  en  Mængde  inden- 
og  udenlandske  Blade. 

Efterhaanden  som  Liberalismen  i  Slesvig  slog  om  til  Separa- 
tisme, gjorde  H.,  som  endnu  i  1841  forsvarede  P.  H.  Lorenzen  imod 
Hertugen  af  Augustenborgs  voldsomme  Angreb  i  «Itzehoer  Wochen- 
blatt».  Svingningen  med,  hvortil  nogle  Sammenstød  med  Censuren 
vel  bidrog.  Betegnende  for  den  Aand,  der  efler  Otto  Moltke  kom 
ind  i  Regeringen  paa  Gottorp  med  Joseph  Reventlow-Criminil,  var 
det,  at  Slesvig-Holsteneren  H.  var  en  af  de  første,  der  paa  hans 
Anbefaling  1842  fik  Overretsadvokatbestalling.  H.  traadte  nu  mere 
og  mere  frem  som  slesvig-holstensk  Agitator.  Han  var  Hoved- 
manden for  «Schleswig-holsteinischer  Advokatenverein»,  som  stiftedes 
paa  et  Møde  i  Rensborg  26.  Sept.  1842.  Denne  Forening,  hvis 
Sekretær  og  Kasserer  H.  var,  blev  Hovedværkstedet  for  Slesvig- 
Holstenernes  Planer  imod  Danmark.    Desuden  oprettede  han  i  1843 


Digitized  by  VjOOQIC 


2C2  Heiberg,  Karl  Fried. 

sammen  med  Giilich  en  « patriotisk  Forening*,  der  dog  næppe  kom 
til  at  virke  meget,  da  Hertugen  af  Augustenborg  ikke  sympathi- 
serede  med  de  ham  for  liberale  Stiftere.  Slesvig-Holstenerne  give 
H.  Æren  for  at  have  opfundet  den  blaa-rød-hvide  Fane,  og  blandt 
de  mange  Protester,  der  fremkom  imod  Christian  VIIFs  aabne  Brev 
af  8.  Juli  1846,  var  H.s  «Das  souveraine  Herzogthum  Schleswig- 
Holstein»  maaske  en  af  de  skrappeste.  1848  valgtes  H.  til  Medlem 
af  den  saakaldte  « konstituerende  Landsforsamling»,  hvor  han  stemte 
imod  «die  Unterwerfung».  1851  blev  han  udelukket  fra  Amnestien, 
men  snart  efter  amnesteret  og  vendte  nu  tilbage  til  Slesvig,  hvor  han, 
da  han  ikke  kunde  faa  sin  Advokatbestalling  fornyet,  i  1857  etable- 
rede en  Bog-  og  Musikhandel,  men  samtidig  i  Smug  fortsatte  sin 
Agitation.  Hans  Hus  var  Samlingsstedet  for  de  misfornøjede  i 
Slesvig.  Adressebevægelsen  i  1860  fremkaldte  en  langvarig  Under- 
søgelse imod  ham,  som  havde  Lukningen  af  hans  Boghandel  til 
Følge.  Kort  efter  Slesvigs  Besættelse  af  de  allierede  Tropper  i 
1864  gaves  der  ham  en  ny  Advokatbestalling,  og  han  optraadte  nu 
atter  som  en  ivrig,  men  uegennyttig  Talsmand  for  Hertugen  af 
Augustenborg,  hvilken  Sag  han  blev  tro  til  sin  Død,  16.  Avg.  1872. 
Han  ægtede  15.  Sept.  1835  Asta  Sophie  Charlotte  f.  Komtesse  Baudissin 
(f.  7.  Maj  1817),  Datter  af  Carl  Chr.  Greve  B.  og  tidligere  gift  med 
Oberst  Sigismund  Carl  v.  Gåhler,  fra  hvem  hun  var  skilt. 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.   H,R,  Hiort- Lorenzen, 

Heiberg,  Ludvig,  1760 — 1818,  Rektor,  Broder  til  Forfatteren 
P.  A.  H.  (s.  ndfr.),  blev  født  i  Vordingborg  12.  Sept.  1760  og  gik 
i  Latinskolen  sammesteds,  hvorfra  han  dimitteredes  1777.  Næste 
Aar  tog  han  filosofisk,  1783  filologisk  Examen  og  1785  Magister- 
graden i  Filologi.  1786  blev  han  Konrektor  ved  Ribe  Kathedral- 
skole,  1797  Rektor  ved  Kathedralskolen  i  Odense,  hvor  han  virkede 
til  sin  Død,  21.  Sept.  18 18;  siden  18 10  var  han  titulær  Professor. 
Han  har  skrevet  en  betydelig  Mængde  mindre  Afhandlinger,  som 
for  største  Delen  findes  spredte  omkring  i  Tidsskrifter  og  Skole- 
programmer. En  Del  af  dem  drejer  sig  om  Skolespørgsmaal  som 
Forholdet  mellem  Skolen  og  Hjemmet,  Skoletugten  og  Skolens  Re- 
form. I  andre  behandler  han  dansk  Lexikografi,  især  i  Tilknytning 
til  B.  G.  Sporons  bekjendte  Værk  om  «Enstydige  danske  Ords  Be- 
mærkelse)), hvoraf  han  leverede  en  ny  Udgave  med  en  Levneds- 
beskrivelse af  Sporon  og  enkelte  Tillæg  (1807);  i  Anledning  heraf 
blev    han   opfordret  til   og   paatog  sig  ogsaa  at  arbejde   med  paa 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Ludv,  253 

Videnskabernes  Selskabs  danske  Ordbog,  men  naaede  næsten  ikke 
at  faa  udrettet  noget.  Af  Arbejder  i  den  klassiske  Filologi  har 
han  kun  leveret  nogle  mindre  Bidrag  til  den  græske  Lexikografi 
(i  et  Program  fra  Odense  181 5)  og  desuden  danske  Oversættelser 
af  en  Del  Skrifter  af  Lucian;  disse  have  vel  adskillige  vellykkede 
Steder,  men  i  det  hele  taget  er  deres  danske  Sprogform  dog  ikke 
meget  tiltalende  og  blev  ogsaa  Gjenstand  for  Kritik  paa  hans  egen 
Tid.  —  Han  ægtede  4.  Maj  1790  Francisca  Mathilde  Hansen  (f.  i 
Kjøbenhavn  11.  Febr.  1770,  f  i  Odense  15.  April  1836),  Datter  af 
Kancelliraad,  Brygger  og  Raadmand  Jens  H. 

Erslew,  Forf.  Lex.  N.  M.  Petersen,  Den  dsk.  Lit.  Hist.  V.  C.  Molbech, 
Vidensk.  Selsk.  Hist.  S.  395.  M,  Cl  Gertz, 

Heiberg,  Peter  Andreas,  1758 — 1841,  Publicist,  Visedigter  og 
Skuespilforfatter.  Hans  Forældre  vare  Mag.  Ludvig  H.,  Rektor  ved 
Vordingborg  lærde  Skole,  og  Inger  Margrethe  f.  Heiberg.  H.  fødtes 
16.  Nov.  1758  i  Vordingborg.  Da  Faderen,  som  i  høj  Grad  havde 
gjort  sig  fortjent  af  Vordingborg  Skoles  Reorganisation,  allerede 
døde  31.  Avg.  1760,  flyttede  Moderen  med  sine  2  Smaadrenge  til 
sin  Fader,  Præsten  ved  Vemmetofte  Mag.  Peder  H.  (f  1775).  Denne 
var  allerede  bleven  stokblind  i  sit  40.  Aar,  men  var  ikke  desto 
mindre  en  kraftig  og  virksom  Mand.  Allerede  i  Bedstefaderens 
Præstebolig  viste  Dattersønnen  Tegn  paa  det  satiriske  Lune,  som 
senere  skulde  udmærke  ham.  Trods  alle  smaa  Skjælmsstykker  samt 
de  Følger  deraf,  som  ikke  altid  kunde  undgaas,  have  sikkert  H.s 
Bamdomsaar  i  Vemmetofte  baade  været  frejdige  og  lykkelige.  Men 
alvorlige  bleve  Dagene,  da  Moderen  flyttede  tilbage  til  Vordingborg, 
for  at  hendes  Sønner  kunde  komme  i  Latinskolen  der.  1774  blev 
H.  dimitteret  og  tog  Aaret  derpaa  Examen  philos.  Herefter  op- 
holdt han  sig  et  godt  Aars  Tid  hos  sin  Morbroder  T.  S.  Heiberg, 
der  var  Præst  i  Kirke-Saaby.  Han  maa  have  benyttet  Tiden  vel 
her;  thi  allerede  1777  meldte  han  sig  til  den  nylig  indførte  store 
filologiske  Examen  og  opgav  endogsaa  langt  mere,  end  der  fordredes 
(fornemmelig  i  Græsk).     Han  klarede  sig  glimrende. 

H.  har  aabenbart  forment,  at  han  nu  «var  noget  >,  og  med 
Grund.  Hvor  meget  maa  det  da  ikke  have  saaret  hans  ærekjære 
Hjærte  endnu  i  de  ældres  Selskab  at  blive  behandlet  som  en  Dreng 
eller  et  ubetydeligt,  ungt  Menneske.  Stødt  tilbage  ved  dette  For- 
hold fra  de  ældres  Side  har  H.  søgt  andet  Selskab,  der  muligvis 
ikke  altid  var  det  bedste.    Saa  vidt  vi  kunne  skjønne,  har  han  for 


Digitized  by  VjOOQIC 


254  Heiberg,  Pet.  Andr. 

at  hjælpe  paa  sin  uheldige  pekuniære  Stilling  og  de  Afhængigheds- 
forhold, som  fulgte  heraf,  søgt  Lykken  i  Spil  eller  ved  stadig  for- 
højede Indsatser  i  Tallotteriet.  Han  har  været  uheldig,  gjort  Gjæld, 
og  da  han  ikke  har  kunnet  betale  den,  er  han  af  Frygt  for  Gjælds- 
fængselet  i  Midsommeren  1779  flygtet  til  Sverige,  hvor  han  har  ladet 
sig  hverve  til  Soldat.  At  noget  kriminelt  skulde  have  været  Grun- 
den til  denne  Flugt,  er  mindre  end  rimeligt.  Senere,  da  Aar  vare 
svundne,  blev  han  af  litterære  Modstandere  paa  en  tvetydig  Maade 
sigtet  for  i  sin  Tid  at  have  begaaet  et  Tyveri.  H.  tilbageviste 
ikke  alene  med  Harme  disse  ondskabsfulde  Sigtelser,  men  truede 
endog  med  at  lade  « Lovene  tale>.  Dette  havde  H.  sikkert  ikke 
vovet,  hvis  han  virkelig  havde  forbrudt  sig  mod  Lovene;  thi  det 
vilde  ikke  have  faldet  hans  Modstandere  vanskeligt  gjennem  Poli- 
tiet at  faa  den  formentiige,  langtfra  gamle  Lovovertrædelse  opsporet, 
og  havde  H.  da  vist  sig  at  være  skyldig,  vilde  han  have  været 
borgerlig  fortabt.  —  Efter  en  Tid  at  have  tjent  som  svensk  hvervet 
Soldat  lykkedes  det  H.  ved  sin  Farbroder  i  Bergen,  Klokker 
J.  Heibergs  Hjælp  at  kjøbe  sig  fri.  En  kort  Stund  opholdt  han 
sig  derpaa  ved  Upsala  Universitet,  hvor  han  agtede  at  tage  Doktor- 
graden. Men  snart  opfordrede  hans  Farbroder  ham  til  at  komme  til 
Bergen,  hvor  han  mente  Udsigterne  for  Brodersønnens  Fremtid  vare- 
lysere.     Der  hen  drog  H.  i  Aaret  1782. 

Her  begynder  et  nyt  Afsnit  af  H.s  Liv.  Efter  en  kort  Tid 
at  have  tjent  som  Huslærer  hos  en  Provst  Krog  blev  han  ansat 
som  Kontorist  hos  en  af  Byens  Storhandlere,  Etatsraad  Krohn. 
H.s  Stilling  var  i  Begyndelsen  meget  behagelig.  Krohn  havde 
særdeles  Nytte  af  sin  kundskabsrige  og  flittige  Kontorist,  og  det 
sagdes  almindelig  rundt  om  i  Byen,  at  Principalen  i  en  nær  Frem- 
tid vilde  gjøre  ham  til  sin  Svigersøn.  Da  forstyrredes  pludselig 
det  gode  Forhold  ganske.  Et  Bedrageri  fra  Krohns  Side,  som  H. 
meget  mod  sin  Vilje  var  bleven  tvungen  til  at  deltage  i,  vakte 
hans  Harme  i  den  Grad,  at  han  ikke  kunde  lade  være  at  meddele 
sin  Broder  i  Kjøbenhavn  det  hele.  Brevet  blev  læst  af  uved- 
kommende, og  Grossererens  Forbitrelse  kjendte  nu  ingen  Grænser. 
H.  maatte  strax  forlade  hans  Hus.  Efter  3  Aars  Ophold  i  Bergen 
maatte  H.  drage  tilbage  til  Kjøbenhavn.  Men  fra  det  Øjeblik  af 
nærede  han  en  sand  Modbydelighed  for  alt  Handelsvæsen. 

I  Kjøbenhavn  fik  han  snart  Ansættelse  hos  Notarius  publicus, 
og  1787  erholdt  han  Bestalling  paa  at  være  Translatør  i  det  spanske, 
portugisiske  og  flere  Sprog.    Allerede  1779  var  han  for  første  Gang 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Pet.  Andr.  255 

optraadt  i  Litteraturen  med  en  Oversættelse  af  Moses  Mendelsohns 
<Phædon».  Nu  udgav  han  en  fri  Oversættelse  af  Jean  de  Laveaux* 
satiriske  Fortælling  «Eusebius  eller,  hvad  Frugt  man  høster  af  Dyden 
i  vore  Tider*.  Dette  Arbejde  tilstillede  han  Rahbek  (der  paa  hin 
Tid  vel  meget  førte  €Dyd»  og  atter  <fDyd»  i  Pennen)  med  en 
spydig  Dedikation.  Herover  udspandt  der  sig  en  lille  litterær  Ba- 
taille,  hvorunder  de  unge  Forfattere  sagde  hinanden  en  Del  Grov- 
heder; men  det  hele  blev  dog  uden  videre  Følger.  Under  de  sig 
nærmende  politiske  Brydninger  fandt  H.  og  Rahbek  snart  hinanden 
som  frisindede  Mænd.  Omtrent  samtidig  med  «Eusebiusfejden» 
udkom  det  første  Nummer  af  c  Rigsdalersedlens  Hændelser ».  Ideen 
til  dette  satiriske  Tidsskrift,  som  udgaves  med  ubestemte  Mellemrum, 
har  H.  faaet  fra  den  engelske  Forfatter  Johnston,  men  Stødet,  som 
angav  dets  Retning,  er  aabenbart  kommet  fra  Riegels'  « Kjøbenhavns 
Skilderi »,  der  allerede  1786  havde  taget  sin  Begyndelse,  og  hvori 
Udgiveren  med  skaanselløs  Bitterhed  blottede  Hovedstadens  sociale 
Brøst.  Ogsaa  disse  vilde  H.  til  Livs,  men  hans  Stil  og  Maade  at 
polemisere  paa  have  i  meget  et  Fortrin  for  Riegels*.  Mangt  vil  nu 
forekomme  os  antikveret  i  disse  Flyveblade;  men  Interesse  ville  de 
altid  beholde  som  Bidrag  til  Tidens  Krønnike,  og  om,  hvad  H. 
forstaar  ved  Satireskrivning,  give  de  mere  end  én  Oplysning.  Naar 
han  saaledes  siger:  «En  Satyricus  maa  sige  den  rene  Sandhed, 
intet  laste  uden  Overbevisning,  ikke  rose  af  Frygt  og  aldrig  laste 
af  Had,  og  naar  han  overbevises  om  et  eller  andet  Sted  at  have 
fejlet,  da  bør  han  være  lige  saa  villig  til  at  erkjende  sin  Fejl,  som 
han  er  haard  i  at  forekaste  andre  deres.  Paskvillanten  derimod 
siger  aldrig  Sandhed*,  —  saa  har  H.  aabenbart  her  villet  udtale 
<en  litterær  Trosbekjendelse,  som  han  i  det  hele  og  væsentlige 
kan  siges  aldrig  at  have  svigtet*.  « Rigsdalersedlens  Hændelser* 
(2  Dele)  sluttede  med  Udgangen  af  1793. 

Allerede  5  Aar  forinden  var  H.  optraadt  som  Skuespilforfatter 
med  Intrigestykket  « Forvandlingerne*.  Æmnet  er  taget  af  en 
Novelle  af  Cervantes  og  ikke  heldig  lokaliseret;  ikke  des  mindre 
gjorde  Stykket  Lykke  og  drev  H.  til  fortsat  Arbejde  for  Theatret. 
Samme  Aar,  som  « Forvandlingerne*  opførtes  (1788),  skrev  han 
Karakterkomedien  «Heckingborn»;  men  dette  kan  dog  lige  saa  lidt 
som  det  foregaaende  kaldes  et  godt  dramatisk  Arbejde.  Højere 
end  disse  Stykker  staar  H.s  Operaparodi  « Holger  Tyske*  (1789), 
der  fremkaldte  en  hel  Fejde  i  Litteraturen,  hvorunder  det  længe 
tilbageholdte  Had    mod    den    gjennem  Enevældens  Tider    kun   alt 


Digitized  by  VjOOQIC 


256  Heibergs  Pet,  Andr. 

for  meget  Overhaand  tagende  Tyskhed  kom  til  Udbrud.  Medens 
H.s  Operaparodi  kun  gav  Anledning  til  denne  « Holgerfejde »,  og 
han  selv  ikke  tog  Del  deri,  fremkaldte  en  kritisk  Bemærkning  om 
Skuespillet  «Heckingbom»,  der  fremsattes  afTode,  som  misbilligede, 
at  Baggesen  blev  «epigrammatiseret»  for  sin  Opera,  et  lille  Fejde- 
skrift fra  H.,  betitlet  « Formaninger  til  den  unge  Tode>.  Heri 
fingerede  Forfatteren,  at  det  var  Todes  Søn  (en  Dreng,  han  havde 
set  med  en  Notitsbog  i  Theatret),  som  hin  efter  hans  Formening 
uheldige  kritiske  Bemærkning  skyldtes.  Det  hele  var  kun  et  sar- 
kastisk Indfald  af  H.,  der  skulde  ramme  Faderen  og  ikke  Sønnen. 
Men  det  ganske  spidsborgerlige  Kjøbenhavn  (for  ikke  at  tale  om 
Tode  selv  og  hans  uheldige  Adjudant  Gutfeldt)  tog  i  høj  Grad 
Forargelse  af  dette  Indfald;  og  da  H.  havde  erfaret,  at  det  oven 
i  Kjøbet  havde  forstyrret  Todes  « huslige  Rolighed*,  fandt  han  sig 
beføjet  til  offentlig  at  udtale  sin  Beklagelse  over  den  Maade,  han 
havde  polemiseret  paa,  medens  han  samtidig  forbeholdt  sig  Ret  til 
at  protestere  mod  Todes  uefterrettelige  Kritik. 

Det  var  dog  ikke  som  skjønlitterær  Forfatter,  H.  skulde  vinde 
Betydning  i  sit  Fødelands  Historie.  Hans  Navn  er  derimod  uløse- 
lig knyttet  til  de  politiske  Bevægelser,  som  fandt  Sted  her  hjemme 
i  det  18.  Aarhundredes  sidste  Decennium.  —  De  første  Efterretninger 
om  Revolutionens  Udbrud  i  Frankrig  1789  gjorde  kun  lidet  Indtryk 
paa  Hovedstadens  intelligente  Ungdom.  Tvært  imod,  da  Prins- 
regenten med  sin  Brud  holdt  sit  Indtog  i  Kjøbenhavn  i  Sept.  1790, 
blev  det  unge  Ægtepar  modtaget  af  Befolkningens  Jubel,  og  H.  var 
selv  med  til  paa  taktfuld  Maade  at  hylde  dem  i  Sang  og  Kantater. 
Da  hændte  det  sig,  at  H.  i  de  samme  Dage  paa  Opfordring  fra 
et  privat  Selskab  skrev  en  Vise,  hvori  han  (med  Motiver  fra  et 
vittigt  Indtogstransparent  hos  en  Skomager)  snærtede  «de  Vonner, 
Vanner  og  De'er»  og  udtalte,  at  kun  «Idioter»  vare  blevne  be- 
hængte med  Ordner  ved  denne  Lejlighed,  hvorimod  fortjente  Mænd 
vare  blevne  forbigaaede.  For  denne  Vise,  der  uden  H.s  Medvirk- 
ning blev  offentliggjort,  blev  han  af  Politiretten  idømt  en  Bøde  paa 
150  Rdl.  som  den,  «der  havde  tilladt  sig  en  dumdristig  Kritik  af 
Hs.  Maj.  Kongens  Forhold*.  Denne  Sag  gjorde  H.  meget  popu- 
lær: man  fandt  Politimesterens  Tjenstiver  i  høj  Grad  utidig,  ja  selv 
Chr.  Colbjørnsen  dadlede  ham  derfor  og  fik  Reskriptet  af  3.  Dec. 
1790  udgivet,  i  Følge  hvilket  Trykkefrihedsmisbrug  for  Fremtiden 
skulde  forfølges  ved  de  almindelige  Retter  og  ikke,  som  hidtil, 
paatales  af  Politimesteren.    Fra  nu  af  anvender  H.  sit  Digtertalent 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Pet.  Andr.  257 

saa  godt  som  udelukkende  i  den  politiske  Satires  Tjeneste.  Hans  Viser 
gjøre  stormende  Lykke  hos  det  kjøbenhavnske  Publikum,  som  efter- 
haanden  stærkere  og  stærkere  paavirkes  af  Luftningerne  fra  Frankrig. 

Allerede  tidligere  havde  H.  spottet  tysk  Vindbeutleri  og  Fræk- 
hed i  sit  Enakts-Skuespil  «Virtuosen»  (1789).  I  Jan.  1792  opføres  nu 
under  stærk  Tilslutning  fra  Publikums  Side  hans  Femakts-Komedie 
«De  Vonner  og  de  Vanner»,  hvori  der  polemiseres  skarpt  mod 
Korruptionen  inden  for  vor  den  Gang  halvtyske  Landofficersstand. 
Som  Kontrast  hertil  lader  Forfatteren  et  hæderligt  Lys  falde  over 
vor  Flaades  Befalingsmænd,  der  i  Modsætning  til  Landetaten  vare 
lige  saa  nationale  som  populære.  Men  paa  højere  Steder  forargedes 
man  over  denne  skarpe  Skjelnen  mellem  «den  røde»  og  «den  blaa 
Kjoles*  Bærere,  og  Stykket  blev  for  Fremtiden  forbudt.  Det  kunde 
ikke  være  synderlig  opmuntrende  for  H.  at  se  det  første  af  hans 
dramatiske  Arbejder,  som  ganske  havde  slaaet  igjennem  hos  Publi- 
kum og  lovede  at  skaffe  Forfatteren  saa  vel  som  Theaterkassen  en 
betydelig  Indtægt,  henlagt  af  rent  illitterære  Grunde.  Denne  hans 
Utilfredshed  maatte  forøges,  da  den  nye  Theaterchef,  Grev  Ahle- 
feldt, der  selv  havde  opmuntret  H.  til  at  skrive  Enakts-Stykker, 
forkastede  et  saadant,  fordi  han  (efter  Sigende)  læste  dets  Titel  galt: 
Hofsnogen  i  Steden  for  « Hofsorgen*.  I  den  Strid,  som  derefter 
udspandt  sig,  havde  H.  aldeles  det  store  Publikum  paa  sin  Side. 
Men  fra  nu  af  tabte  han  Lysten  til  at  skrive  for  Theatret.  Der 
skulde  ikke  gaa  lang  Tid,  inden  ogsaa  L3^ten  og  Modet  til  at 
skrive  politiske  Viser  blev  ham  berøvet. 

26.  Febr.  1794  brændte  Christiansborg  Slot.  Ved  denne  Lej- 
lighed, hvor  den  kongelige  Families  Fare  og  Tab  vare  Gjenstand 
for  alle  Hovedstadbeboeres  Deltagelse,  havde  den  engelske  Gesandt 
Hailes  vist  en  højst  taktløs  Opførsel.  H.  revsede  ham  skarpt  her- 
for i  en  til  Rahbeks  « Danske  Tilskuer*  indsendt  Artikel.  I  den 
Anledning  klagede  Hailes  til  Bernstorff,  og  denne  lod  «Tilskuereps» 
Redaktør  sagsøge.  Men  Hof-  og  Stadsretten  frifandt  ham.  Hailes 
var  meget  forbitret.  Kort  efter  skrev  H.  en  ny  politisk  Vise.  I 
dens  5.  Vers  havde  han  givet  «King  George*  (III)  det  Raad  ikke 
at  lade  sig  lede  i  sin  Statsstyrelse  af  en  Mand  som  den  yngre  Pitt 
(der  paa  den  Tid  var  almindelig  forhadt  i  Kjøbenhavn)  og  tilføjet: 

cHan  tror  ej,  Briten  mukke  tør, 
hvor  gal  han  endog  Sagen  gjør; 
tror  I,  godt  Folk!  slig  Politik 
kan  længe  holde  Stik?> 
I>ansk  biogr.  Lex.     VII.  Juni  1893.  1 7 


Digitized  by  VjOOQ IC 


258  Heiberg,  Pet  Andr. 

At  H.  ved  denne  «>^««»  har  forstaaet  Pitt,  er  der  ingen  Grund  til 
at  tvivle  om;  men  Bernstorff  henførte  «han»  til  «King  George*  og 
sørgede  for,  at  Generalfiskalen  efter  allerhøjeste  Ordre  anlagde  Sag 
mod  H.  Denne  blev  i  Nov.  1794  af  Hof-  og  Stadsretten  dømt  til 
en  Mulkt  paa  300  RdL  Dommen  var  uforsvarlig  og  saa  meget 
mere  at  beklage,  som  den  senere  blev  benyttet  til  at  aggravere 
hans  Landsforvisningsdom. 

Fra  nu  af  synes  H.  at  have  besluttet  ikke  mere  at  optræde 
som  offentlig  Skribent.  Forholdene  medførte  dog,  at  han  ikke 
vedblivende  kunde  holde  sig  tilbage.  Den  vindige  unge  Repu- 
blikaner M.  C.  Bruun  (III,  172),  der  som  Dramaturg  støttedes  af 
Rahbek,  havde  i  «Svada»  væltet  sig  ind  paa  H.,  fordi  denne  for- 
fægtede Mad.  Preislers  Ret  til  at  spille  Sigbrit  i  Samsøes  Tragedie 
« Dyveke*.  H.  var  ikke  sen  til  at  give  den  unge  Mand  Svar  paa 
Tiltale,  og  Bruun  replicerede  atter  paa  en  uforskammet  Maade. 
Af  dette  Skjænderi  mellem  to  ansete  liberale  Publicister  kunde 
efter  de  kjøbenhavnske  frisindedes  Formening  c  kim  Fanden  have 
Fryd»,  og  de  skyndte  sig  med  at  faa  H.  og  Bruun  forligte.  Ikke 
desto  mindre  havde  navnlig  Bruuns  Maade  at  polemisere  paa  vakt 
Anstød  hos  indflydelsesrige  Mænd,  og  saaledes  bidrog  denne 
« Dyvekefejde »  til,  at  Ønsket  om  en  ny  Presselov  blev  stærkere 
og  stærkere.  I  den  offentlige  Debat,  som  i  den  Anledning  ud- 
spandt sig,  deltog  H.  med  sin  lille,  klare  cDraabe  i  det  store  Hav 
af  Skrifter  om  Skrivefrihed*  (1797).  H.  havde  ikke  skrevet  denne 
lille  Brochure  af  Lyst;  « Sagens  Vigtighed*  ligesom  tvang  ham 
dertil.  Og  om  den  Dom,  der  senere  drev  ham  i  Landflygtighed, 
ogsaa  heri  fandt  Udtalelser,  der  kimde  forøge  hans  Skyld,  saa  var 
det  dog  navnlig  den  Del  af  hans  Forfattervirksomhed,  der  faldt 
under  og  efter  cNotarialfejden*,  der  fremkaldte  Dommen. 

Notarialfejdens  Aarsag  var  følgende:  H.  havde  i  10  Aar  assi- 
steret den  gamle  Notar  Schmidt  til  dennes  fuldstændige  Tilfredshed. 
Schmidt  havde  derfor  lovet  ham,  at  han  skulde  gjøre  alt  for  at 
faa  ham  udnævnt  til  sin  Eftermand  i  Embedet.  Dette  synes  H. 
ogsaa  at  have  været  saa  sikker  paa,  at  han  opgav  den  visse  Exspek- 
tance,  han  (i  Maj  1790)  havde  faaet  paa  sin  Svigerfaders  Dispachør- 
bestilling.  Ikke  desto  mindre  havde  H.  søgt  2.  Deputeret  i  Kan- 
celliet, Chr.  Colbjømsen,  for  at  faa  yderligere  Stadfæstelse  af  sit 
Haab  om  Notarposten.  Colbjømsen  havde  da,  efter  H.s  Sigende, 
«i  meget  smigrende  Udtryk  opmuntret  dette  Haab».  Da  hændte 
det  sig,  at  N.  D.  Riegels  under  H.s  korte  Sommerophold  i  Norge 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heibergs  Pet.  Andr,  259 

(1797)  udgav  nogle  aabne  Breve  til  ham.  Disse  fremkaldte  et 
skarpt  og  haanligt  Modskrift  fra  Colbjømsens  Side,  hvori  ogsaa  H. 
fik  et  hvast  Sideblik,  fordi  Riegels  havde  kaldt  ham  «sin  Ven». 
Riegels*  Adfærd  ved  denne  som  ved  flere  andre  Lejligheder  var 
baade  uklog  og  taktløs;  thi  da  nu  H.  ansøgte  om  Notarposten, 
indstillede  Colbjømsen  saa  vel  som  de  andre  Kancelliherrer  ikke 
H.,  men  en  Professor  Olsen  til  Embedet.  H.  havde  ikke  kunnet 
vente  sig  andet  af  Kancellipræsident  Brandt  og  i.  Deputeret,  Schou; 
men  paa  Colbjømsen,  den  erklærede  Frihedsmand,  der  selv  i  sin 
Ild  havde  opmuntret  ham  til  at  bruge  sin  satiriske  Pen,  havde  han 
sikkert  haabet.  At  denne  Skuffelse  har  fremkaldt  Bitterhed  i  H.s 
Sind,  er  naturligt,  og  at  den  har  forenet  sig  med  den  Mistænksom- 
hed, som  var  ham  medfødt  og  særlig  udviklet  under  hans  Livs- 
skæbner,  er  rimeligt.  I  de  Flyveskrifter,  han  udgav  mod  sin  hel- 
dige Medbejler  til  Notarposten:  «Suum  cuiqve»  og  «Si  tacuisses  etc.», 
mærker  man  tydelig,  at  han  formener,  det  er  Colbjømsen,  der  staar 
bag  ved  det  hele. 

H.  har  paa  dette  Tidspunkt  (Avg.  1798)  følt  sig  stærkt  trykket, 
ja  forpint.  Olsen  havde  til  Regeringen  indgivet  Ansøgning  om,  at 
flere  Translatører  maatte  blive  ansatte,  og  H.  mente,  han  havde 
gjort  dette  ikke  alene  for  at  hjælpe  paa  sig  selv,  men  ogsaa  for 
at  skade  H.  i  hans  Brøderhverv.  Hertil  kom  hans  private  Sorger. 
H.  tilstaar  selv,  at  han  under  disse  ulykkelige  Forhold  har  taget 
sin  Tilflugt  til  farlige  Stimulanser  (rimeligvis  Opium).  Dette  For- 
hold forklarer  den  Hensynsløshed,  der  fra  nu  af  kan  spores  i  hans 
Polemik,  især  i  den  berømte  c  Sproggranskning »,  hvor  hvert  Ord 
er  en  rammende  Pil.  Det  var  her,  han  i  Artiklen  « Privilegier*, 
benyttende  sig  af  den  bibelske  Fortælling  om  Achab  og  Naboth 
som  et  gjennemsigtigt  Slør,  sigtede  Colbjømsen  for  skammelig  Ad- 
færd i  en  Sag,  hvorved  en  Mand  i  Nærum  mistede  sin  Ret  til  at 
drive  Erhverv  som  Krovært.  Da  der,  efter  at  H.s  « Sproggransk- 
ning* havde  set  Lyset,  blev  anlagt  Sag  mod  ham  af  Regeringen 
for  Udtalelser  i  dette  saa  vel  som  i  andre  af  hans  Skrifter,  der- 
imellem Afhandlingen  « Politisk  Dispache*  i  Kvartalsskriftet  «For 
Sandhed*,  troede  hele  den  store  Del  af  Publikum,  der  var  paa  H.s 
Side,  og  denne  selv,  at  det  var  Colbjømsen,  der  var  Skyld  i  Sags- 
anlæggelsen  og  paa  den  Maade  søgte  at  hævne  sig.  H.  holdt 
imder  hele  Processen  Publikum  å  jour  med  Sagens  Gang  ved  at 
udgive  sine  Forsvarsindlæg.  Først  da  den  nye  Presseforordning  af 
27.  Sept.  1799  fremkom,    saa  han  sig  nødsaget   til  at  standse  sin 

ly 

Digitized  by  VjOOQIC 


26o  Heiberg,  Pet.  Andr. 

« Læsning  for  Publikum ».  Ogsaa  denne  Forordning  har  H.  tilskrevet 
Colbjømsens  Initiativ,  men  med  urette.  Det  hele  skyldtes  en  Pres- 
sion fra  den  russiske  Regerings  Side;  derimod  har  Colbjørnsen  som 
Regeringens  juridiske  Konsulent  tydeligvis  Del  i  Ansvaret  for,  hvad 
der  kom  til  at  staa  i  Forordningens  Paragraffer.  For  H.s  Ved- 
kommende fik  den  nye  Lov  tilbagevirkende  Kraft,  og  24.  Dec. 
(Juleaften)  1799  faldt  hans  Dom:  den  lød  paa,  at  han  skulde  for- 
vises Kongens  Riger  og  Lande.  Hvad  der  synes  at  have  været 
det  mest  tyngende  Anklagepunkt  i  H.s  Proces,  var  hans  Ytring  i 
«Suum  cuiqve»,  at  han  i  sin  Tid  var  bleven  tiltalt  for  « Udtryk 
mod  Master  Pitt,  som  Kongen  befalede  skulde  anses  som  brugte 
mod  Kongen  af  Storbritanniens.  H.  forlod  Kjøbenhavn  7.  Febr. 
1800.  Forinden  saa  vel  som  under  selve  Afrejsen  var  han  Gjen- 
stand  for  den  største  Deltagelse  og  Hyldest  fra  den  kjøbenhavnske 
Befolknings  Side. 

Skjønt  H.  aldrig  mere  skulde  gjense  sit  Fødeland,  er  der  dog 
ingen  Tvivl  om,  at  han  saa  vel  som  hans  Venner  inderlig  har 
troet  og  ventet,  at  hans  Landsforvisning  blot  skulde  være  foreløbig. 
Om  en  Tilbagekaldelse  var  der  dog  ikke  Tale,  dertil  vare  Regerings- 
mændene, ikke  mindst  Kronprins  Frederik,  alt  for  forbitrede  over 
den  Skribentvirksomhed,  H.  havde  udfoldet  i  det  sidste  Par  Aar, 
saa  vel  som  over  det  Bifald,  den  havde  vakt.  Da  hans  Hustrus 
Utroskab  var  bleven  ham  bekjendt,  viste  han  en  Stimd  stor  Iver 
for  at  faa  Lov  til  at  komme  tilbage:  han  vilde  endog  være  nøjet 
med  et  Fængselsophold  i  Citadellet,  om  han  blot  kunde  faa  Lov 
til  at  opdrage  sin  unge  Søn  Johan  Ludvig  (s.  ovfr.).  Dog  ogsaa 
denne  Beslutning  opgav  han,  stødt  tilbage  af  den  uærlige  Maade, 
hvorpaa  hans  Hustru,  der  synes  for  alt  i  Verden  ikke  at  ville 
have  haft  ham  til  Kjøbenhavn,  omgikkes  de  Ansøgninger,  han 
betroede  i  hendes  Hænder.  Af  denne  hans  Hustru,  Thomasine 
Christine  f.  Buntzen,  hvem  han  havde  ægtet  7.  Maj  1790,  findes 
ovfr.  (VI,  401)  en  egen  Biografi. 

1  Paris  fik  H.  Ansættelse  i  Bureau  des  traducteurs  under 
Udenrigsministeriet.  Ved  sine  solide  Kimdskaber,  sin  Arbejdsevne 
og  sin  Samvittighedsfuldhed  vandt  han  snart  den  bekj endte  Talley- 
rand  og  efter  ham  de  andre  Udenrigsministres  Velvilje.  Men  under 
de  meget  forandrede  Forhold  efter  Napoleon  Is  Fald  fik  han  i.  Jan. 
1817  en  hæderlig  Afsked  med  3000  Frs.  i  Pension.  En  stor  Glæde 
nød  H.  et  Par  Aar  efter  ved  at  modtage  sin  Søn  Johan  Ludvig, 
der  som  ung  Dr.  phil.   kom  til  Paris.      Han   søgte  at  gjøre   ham 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Pet,  Andr.  261 

hans  3aarige  Ophold  i  Verdensstaden  saa  behageligt  og  lærerigt 
som  muligt.  Men  Sønnens  Udgifter  vare  ikke  lette  at  afholde,  og 
efter  hans  Afrejse  maatte  den  gamle  indskrænke  sine  Fornøden- 
heder til  det  mindst  mulige. 

I  den  sene  Alder  optog  H.  atter  sin  Forfattervirksomhed. 
Han  udarbejdede  og  fuldendte  en  stor  kriminalretlig  Afhandling, 
som  han  allerede  for  Aar  siden  havde  paabegyndt  under  de  Rejser 
i  Udlandet,  han  havde  foretaget  i  Udenrigsministerens  Følge.  Af 
denne  Afhandling  udkom  et  Brudstykke,  «0m  Dødsstraffene »,  i  Chri- 
stiania 1820,  hvori  Forfatteren  afgjort  erklærer  sig  mod  disse.  1822 
udgaves  i  Paris  hans  «Lettres  d'un  Norvégien  de  la  vieille  roche,  ou 
Examen  des  changemens,  qui  menacent  la  constitution  du  Royaume 
de  Norvége».  Heri  advarede  den  frisindede  Forfatter  det  Folk, 
hvorfra  han  stammede,  mod  de  Forslag,  den  svenske  Regering 
gjorde  til  Forandring  i  den  norske  Konstitution.  1826  udkom  i 
Christiania  H.s  « Politiske  Aforismer*,  medens  en  spansk  Over- 
sættelse af  dette  Skrift  blev  forbudt  af  «den  hellige  Kongregation 
i  Rom3>,  «en  uventet  Ære,  som  Forfatteren  reklamerede  sin  Andel  af». 
1827  udkom  den  for  H.s  politisk-juridiske  Standpunkt  mærkelige 
Afhandling:  «Hvad  betyder  Ordet  «arbitrær»?»,  1828  «Enevældens 
Indførelse  i  Danmark »,  1829 — 30  de  avtobiografiske  Skrifter:  «Tre 
Aar  i  Bergen »  og  « Erindringers,  alle  i  Norge.  Intet  af  H.s 
senere  Skrifter  udkom  i  hans  Fødeland.  Da  en  Gang  en  Artikel 
af  ham,  trykt  i  Kjøbenhavn,  var  bleven  mærket  med  den  danske 
Censors  « Imprimaturs,  havde  han  derved  faaet  en  saadan  Afsky 
for  at  udgive  noget,  der  skulde  bære  dette  Stempel,  at  han  ikke 
forsøgte  at  faa  nogen  Bog  ud  paa  dansk  Forlag.  Denne  Kjends- 
gjeming  staar  dog  i  ingen  som  helst  Forbindelse  med  nogen  Ani- 
mositet mod  det  danske  Folk;  tvært  imod  de  danske,  som  kom 
til  Paris,  vare  altid  sikre  paa  at  træffe  den  venligste  Modtagelse 
og  beredvilligste  Vejledning  hos  H.  H.s  « Erindringer*  handle 
mere  om  de  mærkelige  Mænd,  Forfatteren  er  truffen  sammen  med, 
end  om  ham  selv;  kun  én  vigtig  Oplysning  give  de  os  om  H.: 
at  han  gjennem  hele  sin  Landflygtighedsperiode  har  nydt  de  Folks 
Agtelse,  han  kom  i  Berøring  med;  og  at  vise  dette  turde  ogsaa 
have  været  hans  Hensigt  med  hint  avtobiografiske  Skrifts  Udgivelse. 
—  H.  var  nu  over  Støvets  Aar  og  havde  sikkert  haabet  snart  at 
skulle  gaa  bort.  Men  des  værre  havde  Skæbnen  bestemt  det  ander- 
ledes. I  Begyndelsen  af  3oeme  udviklede  en  Øjensvaghed,  der 
allerede  for  flere  Aar  siden   havde  ængstet  ham,    sig  i  den  Grad, 


Digitized  by  VjOOQIC 


262  Heiberg,  Pet.  Andr. 

at  han  snart  blev  fuldstændig  blind.  Mere  og  mere  følte  han  sig 
forladt  og  ensom.  En  enkelt  Gang  blev  han  oplivet  af  Sønnens 
og  Svigerdatterens  Besøg  i  Paris;  men  i  Regelen  mente  han,  at 
Sønnen  forsømte  ham  utilbørlig  med  Breve.  Endelig,  30.  April 
1841,  kom  den  Død,  den  haardt  prøvede  Mand  saa  længe  havde 
ventet  paa. 

Faa  af  H.s  Skrifter  kunne  endnu  have  Interesse  for  det  store 
Publikum,  dertil  have  de  alt  for  meget  slaaet  Rod  i  den  Tid,  hvori 
de  ere  fremkomne;  men  som  Aktstykker  til  Tidshistorien  ere  de  af 
betydeligt  Værd.  H.  var  egentlig  ikke  skabt  til  Partifører,  dertil 
var  han  en  alt  for  stejl  Natur  og  selvstændig  Karakter;  ej  heller  var 
han  i  Stand  til  at  opstille  eller  hensynsløst  gjennemføre  noget  be- 
stemt politisk  Program,  i  saa  Henseende  var  han  for  lidet  doktri- 
nær og  alt  for  kritisk.  Han  havde  Modbydelighed  for  Enevælden 
i  den  idolatoriske  Form,  visse  Perioder  af  det  17.  og  18.  Aarhun- 
drede  kjendte  den :  han  ønskede,  at  Regenterne  skulde  være  Folket 
ansvarlige  for  deres  Regerings  Førelse;  men  han  priste  de  forstan- 
dige og  oplyste  Konger,  der  vogtede  sig  for  slette  Raadgivere  og 
samvittighedsfuldt  sørgede  for  deres  Undersaatters  Tarv.  Han  ha- 
dede den  Adelsmand,  der  henviste  ham  til  sit  Stamtræ,  inden  han 
nævnede  ham  sine  Fortjenester;  men  han  bøjede  sig  for  den  høj- 
byrdige  Mand,  der  aldrig  glemte,  at  Adelskab  forpligter  (jvfr.  H.s 
store  Digt  « Selvstændighed*,  Bearbejdelse  efter  Churchill).  Han 
satte  den  ærlige  Republikaner  højt,  men  afskyede  Jakobinismens 
Udskejelser  (jvfr.  Fierval  i  «Menneskekjenderen»).  Kun  ét  Sted, 
i  « Politiske  Aforismer*,  har  H.  med  udhævet  Tryk  fremsat  sit  poli- 
tiske Ideal,  og  d.  e.  «en  Regeringsform,  der  udelukker  alt,  hvad 
der  er  arbitrært*  (o:  al  Vilkaarlighed  og  Egenmægtighed,  som  Lo- 
vene ikke  kunne  beskytte  en  imod).  «Er  blot  en  Stat  saaledes 
organiseret  og  denne  Organisation  redelig  holdt  ved  lige,  er  det  H. 
ligegyldigt,  om  Statsoverhovedet  kaldes  Kejser  eller  Konge,  Præsi- 
dent eller  Konsul.*  Da  H.  mere  end  én  Gang  under  sin  Land- 
flygtighed udtaler,  at  de  Meninger,  han  har  lidt  for,  saa  langt  fra 
at  være  forandrede,  snarere  i  Aarenes  Løb  ere  tiltagne  i  Styrke, 
maa  vi  lade  det  bero  ved  hin  Erklæring;  thi  det  turde  dog  være 
mindre  korrekt  at  tillægge  H.  andre  politiske  Anskuelser  end  dem, 
han  selv  har  tillagt  sig  paa  en  Tid,  hvor  intet  som  helst  Hensyn 
kunde  tvinge  hans  Tunge  til  Forsigtighed. 

Faa  have  som  H.  med  rette  været  Gjenstand  for  den  offentlige 
Opmærksomhed   og  de  frisindedes  Tilslutning  her  hjemme;    thi  faa 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Pet.  Andr,  263 

have  vidst  og  endnu  færre  vist  som  han,  at  det  egentlige  Friheds- 
sind,  det  eneste,  der  kan  bære  et  Folks  politiske  Liv,  bestaar  i  den 
ærlige  Forstandighed,  hvormed  man  vejer  sine  Meninger,  den  Uegen- 
nytte, hvormed  man  gjør  dem  gjældende,  og  den  mandige  Ufor- 
sagthed, hvormed  man  fastholder  dem.  At  H.s  kjøbenhavnske 
Medborgere  i  ham  saa  den  ideale  Frihedsmand,  deres  Stands  libe- 
raleste og  dygtigste  Repræsentant,  er  da  vel  forstaaeligt.  H.s  Lands- 
forvisningsdom  kan  aldrig  forsvares.  Med  Presseloven  af  27.  Sept. 
1799,  der  drev  ham  ud  af  Landet,  lammedes  den  danske  Friheds- 
udvikling  for  et  halvt  Aarhundrede,  og  han  efterlod  i  vort  politiske 
og  litterære  Liv  en  tom  Plads,  som  i  over  en  Menneskealder  ikke 
kunde  fyldes. 

Rahbeks  Erindringer.  Hist.  Tidsskr.  3.  R.  II  og  6.  R.  III.  Breve  fra  og 
til  J.  L.  Heiberg.  Breve  fra  P.  A.  Heiberg,  udg.  af  J.  L.  Heiberg,  1883. 
B.  Smith,  Literære  Personer  og  Forhold  i  Slutn.  af  d.  18.  og  Beg.  af  d.  19. 
Aarh.  Holm,  Den  offentlige  Mening  og  Statsmagten  1784 — 99.  H.  Schwanen- 
fltigel,  P.  A.  Heiberg,  1892.  ff,  SchwanenfiUgel 

Heiberg,  Peder  Andreas  Christian,  1837 — 75,  Botaniker,  er 
født  29.  Sept.  1837  i  Lunde  ved  Odense  og  Søn  af  ovennævnte 
A.  C.  L.  H.  (t  1891).  Han  blev  Student  fra  Odense  1854,  Cand. 
mag.  i  Naturhistorie  1860  og  giftede  sig  12.  Juni  s.  A.  med  Louise 
Sophie  Holm  (Datter  af  Raadmand,  Kapitajn  og  Skibsreder  P.  L.  H. 
i  Helsingør),  med  hvem  han  fik  en  ikke  ubetydelig  Formue.  For 
Doktorgraden  disputerede  han  1863  («Conspectus  criticus  diatoma- 
cearum  Danicarum »).  Han  opholdt  sig  derpaa  i  Udlandet,  mest 
Schweits  og  Italien,  1863—65  og  gjorde  senere  i  Aarenes  Løb  flere 
mindre  Udenlandsrejser.  1  Efteraaret  1865  blev  navnlig  ved  hans 
Initiativ  den  botaniske  Forening  gjenoplivet  og  « Botanisk  Tids- 
skrift* stiftet;  han  selv  blev  Redaktør  af  dettes  2  første  og  lidt  af 
3.  Bind.  Omtr.  1867  kastede  han  sig  ind  i  det  praktiske  Liv  og 
deltog  navnlig  i  Søudtørringsarbejder  (paa  Laaland,  ved  Korsør, 
Søndersø  ved  Ballerup,  i  Vestjylland);  men  dette  medførte  hans 
økonomiske  Ruin,  og  han  endte  med  Konkurs.  Da  hans  Hustru 
var  død  af  Brystsyge  i  Mentona  (19.  Marts  187 1),  giftede  han  sig 
faa  Maaneder  efter  (15.  Sept.  s.  A.)  paa  ny,  med  Ottilie  Margrethe 
Hauch  (f.  22.  Marts  1847),  Datter  af  Digteren  J.  C.  H.  I  flere 
Aar,  vist  fra  1867 — 73,  boede  han  ved  Søndersøen,  derefter  i  Helle- 
bæk, hvor  han  døde  pludselig  20.  Marts  1875;  ^4*  Sept.  s.  A.  døde 
hans  Hustru,  ligeledes  pludselig.    Begge  Ægteskaber  vare  barnløse. 

H.  var  en  begavet  Mand,   en  skarp  og  kold  Logiker,   kritisk 


Digitized  by  VjOOQIC 


264  Heiberg,  Fed,  Andr,  Chr, 

Og  polemisk.  Var  han  vedbleven  .at  dyrke  Videnskaben,  vilde  han 
utvivlsomt  være  bleven  en  fremragende  Repræsentant  for  Botanikken 
ved  vort  Universitet.  Hans  første  og  eneste  større  Arbejde,  den 
nævnte  Disputats,  anses  af  Specialister  for  et  værdifuldt  Arbejde, 
der  des  værre,  fordi  det  er  skrevet  paa  Dansk,  næppe  har  faaet 
den  Betydning,  som  det  fortjener.  Den  overordentlige  Omhu  i 
Undersøgelsen  og  Nøjagtighed  i  Fremstilling  og  i  Tegning,  der 
udmærke  dette  Arbejde,  vise  sig  ogsaa  i  hans  morfologiske  og 
anatomiske  Arbejder,  der  ere  publicerede  i  «Botan.  Tidsskrift*. 
Han  havde  mange  Planer  med  Hensyn  til  Arbejder  over  Danmarks 
Plantevæxt;  der  existerer  et  Korrekturark  og  en  Del  Manuskripter 
til  en  « Dansk  Exkursionsflora»;  han  tænkte  paa  en  omfattende 
morfologisk  og  biologisk  Bearbejdelse  af  de  danske  Blomsterplanter, 
og  i  sin  sidste  Levetid  optog  han  Planen  om  en  populær  «.Flora 
Danica*  og  fik  4  Tavler  udførte.  —  Hans  polemiske  og  kritiske 
Natur  aabenbarede  sig  dels  i  Stiftelsen  af  « Botanisk  Tidsskrift*,  der, 
udstyret  aldeles  som  Schiødtes  « Naturhistorisk  Tidsskrift*,  tillige 
var  bestemt  til  at  undergrave  Naturhistorisk  Forening,  hvis  For- 
mand Steenstrup  var.  Han  var  dernæst  den  ledende  Aand  i  det 
rent  personlige  Angreb,  der  fra  1867  rettedes  mod  A.  S.  Ørsted, 
Professor  i  Botanik  ved  Universitetet,  i  Anledning  af  den  af  Ørsted 
foretagne  Ændring  af  et  videnskabeligt  Navn,  et  Angreb,  der  førte 
til  en  Retssag,  men  endtes  ved  Voldgiftskjendelse  af  Fenger  (1869). 
Endelig  rettede  han  selv  i  «Botan.  Tidsskrift*  11  (1867)  et  over- 
niaade  heftigt  og  nærgaaende  Angreb  paa  Ørsted  i  Anledning  af 
dennes  Tydning  af  Gymnospermernes  Blomster;  om  der  end  var 
meget  uklart  og  uholdbart  i  denne,  retfærdiggjorde  dette  dog  ikke 
Angrebets  Hensynsløshed;  han  kom  i  den  Anledning  i  Konflikt 
med  Botanisk  Forening  og  traadte  ud  af  Bestyrelsen  i  Begyndelsen 
af  1869  (s.  Ørsted,  Et  Forsøg  paa  Eristikens  Anvendelse,  1868; 
Botan.  Foren.  Festskrift  1890).  —  Med  1868  afsluttedes  H.s  bota- 
niske Virksomhed.  I  1874  publicerede  han  under  Navnet  c  Victor 
Norfelt*  et  Skrift:  «Er  det  ikke  paa  Tide  at  ophæve  Folkekirken 
og  afskaffe  Statsgejstligheden?* 

Botan.  Tidsskr.  XII.  Eug.  Warming. 

Heiberg,  Peter  Wilken,  f.  1840,  Læge.  P.  H.  er  en  Søn  af 
nedennævnte  Professor  Søren  Johan  H.  og  fødtes  i  Kjøbenhavn 
24.  Juli  1840.  Dimitteret  1860  fra  Metropolitanskolen  studerede 
han    Medicin,     tjente     som    Underlæge    ved    Ambulancen    imder 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heiberg,  Pet,  Wilken.^  265 

Krigen  1864  og  tog  Lægeexamen  1867.  Derefter  ftingerede  han 
som  Kandidat  ved  Almindeligt  Hospital  og  Kommunehospitalet  og 
dyrkede  samtidig  et  videre  Studium  af  Fysiologien  under  Panum, 
hvoraf  fremgik  Erhvervelsen  af  Universitetets  Guldmedaille  for  Be- 
svarelse af  en  fysiologisk  Prisopgave  i  1867  og  af  Doktorgraden  i 
1869.  1868  nedsatte  han  sig  i  Thisted,  kastede  sig  i  sin  Læge- 
virksomhed særlig  over  den  operative  Kirurgi  og  Gynækologi  og 
gjorde  sig  allerede  1869  —  forinden  Antiseptikens  Indførelse  — 
bemærket  i  vide  Kredse  ved  at  udføre  det  første  heldig  forløbende 
Kejsersnit  i  Danmark.  I  de  følgende  Aar  foretog  han  flere  Studie- 
rejser til  Udlandets  kirurgiske  Klinikker  og  udvidede  bestandig  sin 
operative  Virksomhed.  1874  blev  han  Distriktslæge  i  Thisted,  1879 
i  Viborg,  hvor  han  tillige  blev  Læge  ved  Sygehuset  og  derved  fik 
sin  kirurgiske  Virksomhed  yderligere  udvidet.  I  de  lægeviden- 
skabelige Tidsskrifter  har  han  givet  Meddelelser  fra  sin  Klinik.  — 
Han  ægtede  1868  Zarah  Margrethe  Cathrine  Krieger  (f  1870),  Datter 
af  Kapitajnlieutenant  Christian  K.,  og  1874  Abelone  Marie  Bonne, 
Datter  af  Jæmstøber  Marius  Vilhelm  Sabinus  B.  i  Thisted. 

Carøe  og  Selmer,  Den  danske  Lægestand,  6.  Udg.  Jul,  Petersen, 

Heiberg,  Søren  Johaiiy  1810 — 71,  Døvstummelærer  og  Præst, 
blev  født  i  Kjøbenhavn  i.  Juni  1810  og  var  Søn  af  Peter  Wilken  H., 
Forstander  for  Vartov  Hospital  (f  1842),  og  Elisabeth  Catharina 
(Else  Christine)  f.  Schrøder.  Han  blev  Student  fra  v.  Westenske 
Institut  1827,  theologisk  Kandidat  1836  og  s.  A.  Lærer  ved  det 
kgl.  Døvstummeinstitut.  Efter  at  han  havde  gjort  en  Udenlands- 
rejse 1838 — 39  for  at  gjøre  sig  bekjendt  med  Døvstummevæsenet, 
blev  han  Førstelærer,  Forstander  og  Præst  ved  Døvstummeinstituttet 
1839.  '^5^  ^l^v  han  Medlem  af  dets  Direktion  og  senere  Formand 
for  samme.  Indtil  Maj  1865  bestyrede  han  med  udmærket  Dygtig- 
hed dette  Institut,  til  hvilket  hans  Hovedvirksomhed  knytter  sig. 
I  Efteraaret  1839  flyttedes  det  fra  Stormgade  til  sin  nuværende 
Plads  paa  Citadelsvejen  og  fik  under  H.  en  fortrinlig  Organisation. 
Ved  Ansættelse  af  flere  Lærere  og  Trykning  af  de  hidtil  afskrevne 
Læsebøger  blev  det  muligt  at  give  Pigerne  samme  Skoletid  som 
Drengene  og  tillige  føre  alle  Elevernes  Undervisning  frem  til  et 
højere  Maal.  Pigernes  Haandgjeming  udvidedes  med  Skrædder- 
syning og  Vævning,  Drengenes  med  Snedkerarbejde.  H.  indførte 
en  ugentlig  Gudstjeneste  for  Eleverne  og  de  ældre  døvstumme  fra 
Hovedstaden  og  fik   oprettet  en  Fond   til  Hjælp  ved  døvstummes 


Digitized  by  VjOOQIC 


266  Heiberg,  Sar.  Joh. 

Anbringelse  i  Lære.  Hans  Omhu  for  Eleverne  bevarede  ham  disses 
Hengivenhed,  længe  efter  at  de  havde  forladt  Stiftelsen.  Da  han 
tilmed  sørgede  fortrinlig  for  Orden  og  Økonomi,  viste  Anstaltens 
forbedrede  Tilstand  sig  baade  i  Elevernes  større  Sundhed  og  deres 
forøgede  intellektuelle  og  moralske  Dannelse.  1857  blev  H.  Med- 
lem af  Bestyrelsen  for  det  nye  Blindeinstitut  og  s.  A.  titulær  Pro- 
fessor. Han  var  Præst  ved  Ladegaarden  1853 — 57  og  i  Kjeldby 
paa  Møen  fra  1865  til  sin  Død,  15.  Jan.  187 1.  Gift  i.  (7.  Nov.  1839) 
med  Engelke  Marie  f.  Rørdam  (f.  22.  Marts  1814  f  6.  Sept.  1855), 
2.  (7.  Febr.  1857)  med  Emma  f.  Rørdam  (f.  3.  Sept.  1812),  begge 
Døtre  af  Provst  Thomas  Schatt  R.  Hans  anden  Hustru  over- 
levede ham. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Joakim  Larsen. 

Heiberg,  Thomas  Severin,  1738 — 1819,  Præst,  Søn  af  Præst 
ved  Vemmetofte  Peder  H.  (f.  1693  f  1775)  og  Edele  Cathrine  f. 
Hørning  (f.  17 10  f  1791),  er  født  paa  Vemmetofte  23.  Marts  1738. 
Han  blev  privat  dimitteret  1756,  blev  Alumnus  paa  Borchs  Kolle- 
gium 1763  og  underkastede  sig  theologisk  Attestats  1764.  1768 — 74 
var  han  Huslærer  hos  Generalavditør  i  Søetaten  Sevel,  hvorefter 
han  kaldtes  til  Sognepræst  for  Saaby  og  Kidserup  i  Voldborg 
Herred  paa  Sjælland,  for  hvilket  han  1794  blev  Provst.  Han  ka- 
stede sig  som  saa  mange  af  hans  samtidige  med  Iver  over  Land- 
væsenet og  de  industrielle  Foretagender,  som  da  vare  saa  stærkt 
paa  Moden,  i  det  han  fik  grundet  et  Floretspinderi  og  en  Baand- 
fabrik,  hvilket  1784  skalSede  ham  Guldmedaillen  pro  meritis,  ligesom 
han  fik  Landhusholdningsselskabets  3.  Guldmedaille.  Han  fik  Rang 
med  Amtsprovster  1813  og  døde  26.  Okt.  1819.  Han  har  skrevet  nogle 
Disputatser,  udgivet  Ambr.  Stubs  « Arier  og  andre  poetiske  Stykkers 
(177  i)  samt  en  Digtsamling,  hvori  der  ogsaa  er  Digte  af  ham  selv. 
Ligeledes  har  han  skrevet  nogle  Afhandlinger  om  økonomiske 
Spørgsmaal  og  forfattet  Registeret  til  Suhms  kritiske  Historie.  Da 
en  Provst  Rachlev  i  Snoldelev  tilhørende  Gaard  under  mistænkelige 
Omstændigheder  brændte  1807  tillige  med  •  en  Malerisamling ,  der 
var  assureret  for  over  130C0  Rdl.,  skrev  han  en  nærgaaende  Piece 
herom,  men  blev  siden  ramt  af  den  Nemesis,  at  3  Længer  af 
hans  egen  Gaard  nedbrændte  Dagen  efter,  at  den  var  bleven  assu- 
reret. —  Han  ægtede  1775  Frederikke  Christine  Fabritius  (f.  1746 
f  1833),  Datter  af  Møntguardein  Christopher  F. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Wiberg,  Alm.  Præstehist.  III,  4.  Z.  Koch, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heide,  Hans  Pet.  267 

Heide,  Hans  Peter,  f.  181 1,  Landmand.  Han  er  født  26.  Febr. 
181 1  i  nier  i  Broager  Sogn  og  en  Søn  af  Fuldmægtigen  paa  Herreds- 
kontoret Claus  H.  og  Cecilie  f.  Petersen.  Han  lærte  Landbruget 
paa  et  Par  slesvigske  Gaarde,  kom  1832  til  Holsteinborg  paa  Sjæl- 
land, senere  til  Mogenstrup  ved  Næstved  som  Forvalter,  bestyrede 
et  stort  Brændevinsbrænderi  og  Ølbryggeri,  til  han  1836  kom  til 
Knivholt  ved  Frederikshavn,  hvor  han  anlagde  og  drev  et  Tegl- 
værk indtil  1840,  da  han  forpagtede  Teglværket  paa  Bygholm 
ved  Horsens.  Her  boede  H.  til  1876,  d?i  han  flyttede  til  Kjærs- 
gaard (ved  Horsens),  som  han  tidligere  havde  kjøbt.  1885  solgte 
han  Gaarden  og  tog  Bolig  i  Horsens,  i.  Dec.  1840  ægtede  H. 
Sophie  Dorthea  Hygom,  Datter  af  Apotheker  H.  i  Frederikshavn; 
efter  hendes  Død  (1857)  ægtede  han  18.  Avg.  1860  Søsteren  Chri- 
stiane. 

H.  har  været  en  fremragende  dygtig  Praktiker,  og  tidligere 
Aargange  af  « Ugeskrift  for  Landmænd »  bære  Vidnesbyrd  om  den 
levende  Interesse,  han  nærede  for  næsten  alt  inden  for  Nutidsland- 
brugets  vidtforgrenede  Omraade.  Dog  maa  hans  Betydning  mere 
søges  andensteds  end  just  i  hans  praktiske 'Virksomhed.  Af  levende 
Landmænd  have  faa  bidraget  saa  meget  til  Nutidens  blomstrende 
Foreningsliv  som  han.  Alt  paa  Sjælland  var  han  som  ung  Mand 
Medstifter  af  «Sorø  Amts  Landboforening »,  han  havde  en  væsentlig 
Andel  i  Stiftelsen  af  « Horsens  Landbrugsforening*  (1862),  hvis  For- 
mand han  blev,  men  navnlig  bidrog  han,  vel  mere  end  nogen 
anden,  til  Dannelsen  af  den  store  c  Foreningen  af  jyske  Landbp- 
foreninger»  (1872).  H.  var  i  det  første  Par  Aar  (til  1874)  Formand^ 
for  denne  Forening.  En  Mængde  andre  offentlige  Hverv  har^ 
selvfølgelig  været  betroet  H.:  han  har  været  Folketingsmand 
(1864 — 65  for  Vejle  Amts  5.  Kreds)  og  Sogneraadsformand,  Besty- 
relsesmedlem af  Landhusholdningsselskabet  og  af  forskjellige  Land- 
mandsforsamlinger, Repræsentant  for  Brandforsikringen  «Jylland», 
Tilsynsmand  ved  Landbohøjskolen  osv.,  —  det  var  som  Medlem  af 
den  forberedende  Komité  for  den  8.  Landmandsforsamling  (Horsens 
1861),  at  han  delvis  tog  Initiativet  til  den  nye  Ordning,  der  blev 
gjældende  for  de  senere  Landmandsforsamlinger.  Den  fortjenstfulde 
Virksomhed,  han  saaledes  har  udfoldet,  er  ogsaa  paaskjønnet  i  vide 
Kredse,  H.  er  saaledes  Æresmedlem  af  flere  landøkonomiske  For- 
eninger. 

Galschiøt,  Landbrug  og  Landmænd  i  Danm.  J£,  HerteL 


Digitized  by  VjOOQ IC 


268  HHde,  Jørg, 

Heide,  Jørgen,  — 1550 — ,  Musiker,  stod  i  Aarene  1542 — 56 
som  « øverste  Trommeter»  i  Spidsen  for  Instrumentalmusikken  ved 
Christian  III's  Hof.  Forinden  han  kom  til  Danmark,  synes  han 
at  have  tjent  Kongens  Svoger  Hertug  Albrecht  af  Preussen,  hvem 
han  vedblev  at  staa  i  Forbindelse  med  og  i  1545  sendte  et  Par 
Kompositioner  for  8  Stemmer  over  Kongens  Valgsprog  og  «Nun 
bitten  wir  den  heiligen  Geist ».  Ved  sin  Ansættelse  her  i  1542 
maatte  han  binde  sig  for  Livstid  og  forpligte  sig  til  ingen  Sinde 
at  give  sig  i  nogen  anden  Herres  Tjeneste;  men  der  kan  dog 
næppe  være  nogen  Tvivl  om,  at  det  er  den  samme  J.  H,,  der  i 
en  lidt  senere  Periode  nævnes  som  Øverste  for  Spillemændene  ved 
det  svenske  Hof. 

Monatshefte  f.  Musikgesch.   1876,  S.  81  f.;   1886,  S.  75  f.        V,  C,  Ravn, 

Heide,  Ulrik  Christian,  o.  17 11 — 1785,  Officer,  var  uden  Tvivl 
Søn  af  Peter  Christian  H.,  der  var  Sekondlieutenant  ved  smaalenske 
Regiment  1709 — 16.  Moderen  var  en  Datter  af  Sognepræsten  til 
Aas  paa  Folio  Jørgen  Harder  (f  1686).  Han  gik  meget  ung  i 
russisk  Tjeneste,  deltog  under  Grev  Miinnich  i  Felttogene  mod 
Tyrkerne  og  var  med  ved  Oczakov  og  Perekop  (1737 — 38).  Efter 
sin  Hjemkomst  ansattes  han  1743  som  Premierlieutenant  i  sønden- 
fjældske  Infanteriregiment  og  anvendtes  i  Grænsekommissionen  til 
Fastsættelsen  af  Grænsen  mod  Sverige.  1749  fik  han  Kapitajns 
Karakter,  blev  1754  Kompagnichef,  1760  kgl.  Fløjadjudant,  var  med 
Regimentet  i  Holsten  og  kom  1765  som  Premiermajor  til  i.  eller 
østre  smaalenske  Infanteri  regiment,  hvor  han  1776  avancerede  til 
Oberstlieutenant  og  Regimentskommandør,  blev  1780  Oberst  og 
døde  ugift  II.  Jan.  1785  paa  sin  Ejendom  cHeides  Hytte»,  en  Del 
af  Gaarden  Asak  ved  Frederikshald,  hvilken  Ejendom  han  for- 
mentlig havde  kjøbt  o.  1770  og  fra  en  sumpig  og  ufrugtbar  0de- 
jord  opdyrket  til  et  lidet  Mønsterbrug,  der  forskaffede  ham  en 
Medaille  af  Kongen.  Han  indførte  igjen  Sansen  for  Biavl  i  Om- 
egnen og  skaffede  den  hidtil  ukjendte  Kartoffeldyrkning  Indgang, 
ligesom  han  ogsaa  lagde  sig  efter  Humleavl  og  Tjærebrænding  efter 
finsk  Methode,  i  alt  støttet  til  sine  Erfaringer  fra  sit  udenlandske 
Ophold.  Digteren  Thomas  Stockfleth,  som  den  Gang  var  Byfoged 
paa  Frederikshald,  har  besunget  hans  Landbrug  i  Virgils  Maner  i 
et  af  Samtiden  højt  vurderet  Arbejde:  « Heides  Hytte,  et  Digt  af 
en  hans  Ven  1779*  (1780).  Ved  Testamente  af  19.  April  1784 
skjænkede  han,  efter  Udbetaling  af  nogle  mindre  Legater  til  Slægt- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heide,   Ulr,   Chr,  269 

ninge  og  andre,  Resten  af  sin  Formue,  o.  1600  Rdl.,  til  Deling 
mellem  den  mathematiske  Skole  i  Christiania  (der  ogsaa  fik  hans 
Bibliothek  og  nogle  Instrumenter)  samt  hans  Sognekirke  Asak,  hvor 
hans  Billede  endnu  findes. 

Nicolaysen,  Norske  Stiftelser  I,  788  f.  III,  929.  Wilse,  Reise-Iagttagelser 
I,  180.  189.  II.  71.  217  ff.  ff.J.  Htdtfeldt-Kaas, 

V.  Heidersdorf  (Hedenstrup),  Reinwald,  — 1544,  Feltøverste, 
tjente  allerede  under  Christian  II  som  Landsknægthøvedsmand  paa 
Toget  mod  Sverige  1520.  Efter  Kongens  Tilbagerejse  blev  H.  i 
Sverige  som  Øverste  for  Kongens  Landsknægte  og  var  Hovedfører 
i  det  blodige  Slag  ved  Vesteraas  29.  April  152 1.  Han  viste  her 
stor  Tapperhed,  men,  ægget  af  Biskop  Diderik  Slaghecks  overmodige 
Indblanding,  ogsaa  stor  Uforsigtighed,  hvorved  Slaget  tabtes.  Han 
maatte  døje  haarde  Bebrejdelser  herfor  af  Christian  II,  men  var 
dog  imder  Stockholms  langvarige  Belejring  af  Gustav  Vasa  Anfører 
for  Fodfolket.  Efter  Overgivelsen  17.  Juni  1523  begav  han  sig  til 
Tyskland  og  forblev  endnu  i  nogen  Tid  i  Christian  II's  Tjeneste; 
men  1525  deltog  han  paa  Frederik  I's  Side  i  Kampen  mod  Søren 
Norby,  og  1526  blev  han  « Rigens  Øverste*.  Han  nød  stor  Anseelse 
som  Kriger;  1528  vilde  saaledes  Landgrev  Philip  af  Hessen  laane 
ham  af  Frederik  I,  hvilket  ogsaa  skete,  og  paa  samme  Tid  søgte 
Christian  II  at  faa  ham  og  hans  Folk  i  sin  Tjeneste,  hvilket  mis- 
lykkedes. 153 1  ægtede  han  nemlig  med  Kongens  Tilladelse  Anne 
Ahlefeldt,  eneste  Arving  efter  Benedict  A.  til  Gelting  og  Bukhavn 
og  Sophie  Henriksdatter  Gyldenstjeme  fra  Iversnæs.  Med  Rigs- 
raadets  Indvilligelse  overdroges  derpaa  Hagenskov  Slot  til  ham  paa 
Livstid,  skjønt  han  var  Udlænding,  da  hans  Hustru  havde  det  i 
Pant.  1532  var  han  tillige  med  sin  Hustrus  Morbrødre  Knud  og 
Mogens  Gyldenstjeme  Medlem  af  den  Kommission,  der  sendtes  til 
Norge  mod  Christian  II,  men  viste  sig  ikke  meget  fremtrædende 
under  de  skæbnesvangre  Forhandlinger  med  Kongen.  —  Under 
Grevefejden  overrumpledes  Hagenskov  ved  Forræderi  af  Lybekkeme 
1534,  men  efter  Slaget  ved  Øxnebjærg  fik  han  det  tilbage.  Som 
<  Rigens  Øverste »  deltog  han  derpaa  som  Befalingsmand  for  Fod- 
folket i  Kjøbenhavns  Belejring  1535 — 36.  —  Han  døde  1544  og 
ligger  begraven  i  Assens  tillige  med  Anne  Ahlefeldt,  der  o.  1546 
havde  ægtet  Jens  Nielsen  Rotfeldt  og  døde  1550. 

Danske  Mag.  4.  R.  III,  51.  Danske  Herregaarde  IX:  Frederiksgave.  Heise, 
Kristiem  II  i  Norge  og  hans  Fængsling  S.  71.  A,  Heise, 


Digitized  by  VjOOQIC 


270 


Heidmann, 


Heidmann,  jvfr.  Heinsen  og  Heitmann. 

Heidmann,  Christoffer,  — 1627,  Professor,  var  født  i  Boden- 
werder  i  det  brunsvig-lyneborgske  Gebet.  1602  kom  han  som  ungt 
Menneske  til  Universitetet  i  Helmstedt,  til  hvilket  han  senere  var 
knyttet  i  mange  Aar,  først  som  Lærling  og  senere  som  Lærer. 
Han  blev  Professor  eloqventiæ,  men  synes  mest  at  have  syslet  med 
Oldtidens  Geografi  og  Historie.  Han  skal  have  været  den  første, 
som  i  Tyskland  holdt  Forelæsning  over  Palæstina,  i  hvilken  An- 
ledning der  IOC  Aar  derefter  (1724)  blev  udgivet  et  Sekularskrift  af 
den  bekjendte  Herman  v.  der  Hårdt.  Krigens  Ødelæggelser  i  Tysk- 
land nødte  ham  til  at  forlade  Helmstedt,  hvorpaa  hans  Ven  og 
Landsmand  Dr.  Henning  Amisæus,  Christian  IV's  Livlæge  (I,  338), 
skaffede  ham  Pladsen  som  Professor  eloqventiæ  ved  Sorø  Akademi 
1626.  Ligeledes  skyldes  det  vistnok  samme  indflydelsesrige  Ven, 
at  der  i  Okt.  s.  A.  blev  tilstaaet  H.  500  Rdl.  aarlig  af  det  kgl. 
Rentekammer  til  Udgivelse  af  Universitetsbibliothekets  Haandskrifter 
til  Danmarks  og  Norges  Historie.  Han  døde  imidlertid  allerede 
1627  i  Sorø.  Professor  Henrik  Ernst  (IV,  569),  der  satte  stor  Pns 
paa  ham  og  omtaler  ham  som  en  lærd,  fint  dannet,  from,  god  og 
forstandig  Mand,  leverede  nye,  med  Anmærkninger  forsynede  Ud- 
gaver af  hans  Arbejder  i  den  gamle  Geografi  (Evropa  1658,  Palæ- 
stina 1665). 

Heidmann,  Oratio  de  migratione  sua  in  Daniæ  Acad.  Soran.,  Brunsv.  1626. 
Henke,  G.  Calixt  I,  62  o.  fl.  St.  J.  G.  Vossii  Epist.  II,  85.  Rørdam,  Lyskanders 
Levned  S.  160.     Jdcher,  Gel.  Lex.  Jf.  F.  Rørdam, 

Heie,  s.  Heye. 

Heilmann,  Johan  Ernst,  1735 — ^^^»  Præst,  blev  født  i 
Haderslev  29.  Jan.  1735.  Faderen,  August  Vilhelm  H.,  var  Læge 
og  flyttede  senere  til  Aarhus  (f  1766).  Moderen  var  en  Provste- 
datter fira  Haderslev,  Cathrine  f.  Fischer.  Han  blev  Student  1752, 
theol.  Kandidat  1758  og  rejste  derpaa  hjem  til  Aarhus,  hvor  han  i 
4  Aar  prædikede  for  Stiftsprovst,  Dr.  Chr.  Pontoppidan  under 
dennes  Sygdom.  1762  kaldedes  han  til  Sognepræst  i  Lunde  mellem 
Odense  og  Bogense;  forflyttedes  der  fira  1778  til  Kjærteminde,  hvor 
han  døde  24.  Nov.  1800.  Han  var  en  livlig  og  begavet  Mand, 
men  skildres  tillige  som  letsindig.  Der  var  hos  ham  en  poetisk 
Aare,  og  ikke  blot  som  Oversætter  af  Gellerts  Oder  og  Sange 
(1775  og  1777;  et  saakaldt  «forbedret»  Oplag  1785  er  et  Eftertryk, 
udgivet  uden  hans  Vilje  og  Vidende)  gjorde  han  sig  bekjendt,  men 


Digitized  by  VjOOQIC 


Ileilmann,  Joh.  Ernst.  271 

tillige  som  Digter  af  originale  Salmer  («Aandelige  Sange»,  1778). 
Han  stod  i  Venskabsforbindelse  med  Bogtrykker  Chr.  Iversen  i 
Odense,  og  i  dennes  forskjellige  Nytaarsgaver  og  Samlinger  findes 
ikke  faa  Arbejder  af  H.,  hvoraf  nogle  ogsaa  derefter  bleve  særskilt 
udgivne,  saasom  Sørgespillet  «Knud  Lavard »  og  et  musikalsk 
Drama:  «Goliath  og  David ».  Han  brugte  undertiden  Forfatter- 
mærket H.  A.  (Hans  Alvor,  o:  Johan  Ernst).  Efter  Iversens  Op- 
fordring paatog  H.  sig  Oversættelsen  af  Gebhardis  og  Christianis 
historiske  Værker  om  Danmark,  Norge  og  Hertugdømmerne,  hvoraf 
dog  kun  de  første  Bind  (1776  ff.)  ere  udarbejdede  af  H.  alene ;  men 
Oversættelsen  er  gjennemgaaende  tarvelig  og  temmelig  afjasket.  — 
H.  ægtede  1763  en  jysk  Provstedatter,  Karen  Buch  (f  1812,  71  Aar 
gammel). 

Saml.  t.  Fyens  Hist.  og  Topogr.  III,  28  f.  Kordes,  Schlesw.-Holst.  Schrift- 
steller-Lex.     Nyenip,  Lit  Lex.     Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV,   134  f.        y^.  Jantzen, 

Heimbach  (eller  Haimbach),  Wolfgang,  — 1666 — ,  Maler,  var 
født  i  Oevelg^nne  i  det  oldenborgske.  Man  antager,  at  han  er 
den,  der  kaldes  «den  stumme  Maler*.  Efter  at  have  lært  Maler- 
kunsten var  han  udenlands  i  12  Aar  og  skal  under  sit  Ophold  i 
Italien  have  vundet  Pavens,  flere  Kardinalers  og  andre  fornemmes 
Yndest.  Allerede  1635  nævnes  Billeder  i  Palamedes'  Maner  af 
ham;  dog  er  han  næppe  kommet  til  Danmark  før  mod  Slutningen 
af  Christian  IV's  Regering,  i  det  han  har  malet  dennes  Sønner 
Christian  og  Frederik.  Det  saakaldte  « Portræt  af  en  Læge*  (paa 
Rosenborg),  der  efter  en  senere  Oplysning  snarest  forestiller  «Elfen- 
benskunstneren»  Jacob  Jensen  Nordmand,  er  malet  1654.  Ulrik  Chr. 
Gyldenløves  Portræt  er  fra  1659.  Hans  Hovedarbejde,  Frederik  III's 
Hylding  paa  Slotspladsen,  er  fra  1666  og  endnu  fra  Opholdet  i 
Kjøbenhavn  er  Grev  Gynther  af  Oldenborgs  Familiebillede,  betegnet 
med  hans  Navn  og  «Copp.»  1667.  S.  A.  fik  han  12  Rdl.  til  « Rejse- 
penge* og  skal  være  rejst  tilbage  til  Oldenborg,  hvor  han  endnu 
levede  1675,  som  Aarstal  paa  Billeder  udvise.  Han  har,  foruden 
de  nævnte,  malet  en  Del  Portrætter  (navnlig  af  fyrstelige  Personer), 
hvoraf  flere  bevares  paa  Rosenborg. 

Nagler,  Die  Monogrammisten  III,  742.     Weilbach,  Konstnerlex. 

Ph,  Weilbach, 

Heimbrody  Johan  Christopher,  — 1733,  Billedhugger  og 
tillige,  som  alle  den  Tids  Billedhuggere,  Stenhugger  og  Stukkatør, 
arbejdede  for  Hoffet  i  Frederik  IV's  og  Christian  VI's  Tid  og  var 


Digitized  by  VjOOQIC 


2^2  Httmbrodt  Jok.   Christ, 

virksom  paa  Residensslottet  i  Kjøbenhavn,  paa  Hørsholm,  Fredens- 
borg, Koldinghus,  Vallø  osv.  Som  Kunstner  stod  han  alt  andet 
end  højt.  En  stor  Del  af  hans  Arbejder  er  gaaet  til  Grunde; 
af  dem,  der  eré  tilbage,  kan  nævnes  den  store  Florastatue  af 
Bremersten  i  Marmorhaven  ved  Fredensborg  og  Engelen  med  Kal- 
ken paa  vor  Frelsers  Kirkes  Alter.  Indskriftstavleme  paa  de  af 
P'rederik  IV  stiftede  240  Almueskoler  udførtes  i  H.s  Værksted.  Just 
som  det  var  overdraget  ham  at  udføre  alt  Billedhuggerarbejdet  til 
den  store  Sal  paa  Hørsholm,  døde  han  (i  Begyndelsen  af  1733),  efter- 
ladende sig  en  stor  Børneflok.  ^-J*  Meier, 

Heimreich,  Anton,  1620 — 85,  Præst,  Historieskriver.  Han 
var  født  5.  Marts  1620  i  Trindermarsk  paa  Nordstrand,  hvor  hans 
Fader,  Heinrich  H.,  var  Præst  til  1639.  Selv  skrev  han  sig  ofte 
med  Tilnavnet  Walter.  Efter  at  have  gaaet  i  Skole  i  Liineburg 
gjorde  han  vidtløftige  Udenlandsrejser,  og  der  var  ikke  mange  af 
Evropas  Lande,  som  han  ikke  havde  besøgt.  Hjemkommen  blev 
han  o.  1652  Præst  i  Nordstrandisch-Moor,  en  lille  Hallig  »ved  Sles- 
vigs Vestkyst,  en  Levning  efter  den  forfærdelige  Flod  1634,  der 
havde  ødelagt  saa  mange  Sogne  i  Marskegnene  og  særlig  paa 
Nordstrand,  med  hvilken  større  0  den  nævnte  Hallig  tidligere 
havde  været  landfast.  Paa  dette  fattige  Sted,  hvis  lille  Kirke  op- 
førtes i  H.s  Tid  og  efter  oftere  at  have  lidt  Skade  ved  Vandflod 
endelig  1825  ganske  opslugtes  af  Bølgerne,  tilbragte  H.  hele  sin 
følgende  Levetid  og  udfoldede  her  en  efter  Forholdene  mærk- 
værdig Skribentvirksomhed.  Med  en  overordentlig  Energi  samlede 
han  Bidrag  til  sin  Fødeegns  Historie.  Udbyttet  bearbejdede  han 
og  udgav  det  1666  som  «Nordfresische  Chronik*.  1668  udkom 
samme  Bog  i  meget  forøget  Skikkelse;  siden  vedblev  H.,  saa 
længe  han  levede,  at  samle  nye  Bidrag  til  Æmnet,  hvilke  ere  be- 
nyttede af  N.  Falck  i  hans  fornyede  Udgave  •  af  det  gamle  Historie- 
værk  (1819).  Meget  i  dette  kan  vel  ikke  staa  for  en  kritisk 
Prøvelse;  men  ingen  vil  dog  kunne  sysle  med  den  frisiske  Stammes 
og  de  nordfrisiske  Egnes  Historie  uden  at  spørge  H.  til  Raads. 
Det  samme  gjælder  ogsaa,  om  end  i  ringere  Grad,  hans  «Ditmar- 
sische  Chronica*  (1683)  og  hans  «Sleswigische  Kirchenhistorie*  (1684). 
Ligeledes  gjorde  H.  sig  fortjent  ved  Udgivelsen  af  den  nordstrandske 
Landret  af  1572  (s.  Il,  182).  —  Trods  trange  Kaar  og  vanskelige 
Tider  bevarede  H.  en  vis  rolig  Munterhed  og  Sindets  Ligevægt 
indtil  sin  Død,   16.  Sept.  1685.     Han  var  gift  med  Helena,  Datter 


Digitized  by  VjOOQIC 


Htimreich,  Ant.  273 

af  Peter  Finck,  Landskriver  paa  Nordstrand.  Til  Efterfølger  i  Em- 
bedet fik  han  sin  eneste  Søn,  Heinrich  H.  (f.  1661  f  1726),  der  paa 
en  hæderlig  Maade  fortsatte  i  Faderens  Spor  og  forøgede  hans 
efterladte  Samlinger  til  NordMslands  Historie. 

Moller,  Cimbria  lit  I.  Falcks  Fortale  til  Udg.  af  Nordfres.  Chron.  Schlesw.- 
Holst.-Lauenb.  Kirchen-  u.  Schulblatt  1887,  Nr.  23.  Jf,  F,  Rørdam, 

Hein,  Christiaii,  1744 — 1826,  Generalkrigskommissær,  var  født 
i  Kassel  16.  Sept.  1744  som  ældste  Søn  af  hessen-kasselsk  Gehejme- 
regeringsraad  Levin  H.  Efter  at  have  studeret  i  Helmstedt,  Mar- 
burg  og  Gøttingen  ansattes  han  1766  som  Privatsekretær  hos  Prins 
Carl  af  Hessen;  efter  dennes  Ønske  udnævntes  han  1774  af  den 
danske  Konge  til  Sekondlieutenant  i  Ingeniørkorpset,  hvor  han 
s.  A.  forfiremmedes  til  Premierlieutenant.  Denne  Ansættelse  var 
dog  kun  rent  nominel;  han  vedblev  at  staa  i  Prinsens  Tjeneste, 
selv  efter  at  han  1778  som  Kapitajn  var  bleven  forsat  til  slesvigske 
Infanteriregiment,  hvor  han  1790  avancerede  til  Major.  1788  var 
han  saaledes  Prinsens  Adjudant  under  Felttoget  i  Baahus  Len,  og 
efter  Krigen  fungerede  han  i  en  Aarrække  som  hans  Generaladju- 
dant og  Stabssekretær.  1799  udnævntes  han  til  Generalkrigskom- 
missær i  Slesvig,  hvor  han  kom  til  at  medvirke  ved  Landevæmets 
Oprettelse  og  de  øvrige  Forandringer  i  Forsvarsvæsenets  Organisa- 
tion, som  den  nationale  Hærreform  medførte.  1808  havde  han  sin 
Del  af  Arbejdet  ved  de  franske  Hjælpetroppers  Modtagelse  og 
døjede  en  Del  under  de  fordringsftilde  Gjæsters  Overgreb.  —  H. 
ægtede  1801  Christina  Margretha  Eggers  (døbt  28.  Jimi  1772  i 
Schwabstedt,  f  ^4'  J^^  1838),  Datter  af  Indvaaner  i  Hude  J.  E. 
og  Maria  f.  Janssen.     Han  døde  25.  Jan.  1826. 

Thaarup,  Fsedrenelandsk  Nekrolog  1821^26.  A,  Tuxen, 

V.  Heinen  (Hein),  Albrecht  Christopher,  1651 — 17 12,  Officer. 
Hans  Fader,  Hans  Albrecht  v.  H.,  skal  fra  Sachsen  være  kommen 
til  Meklenborg,  hvor  han  blev  hertugelig  Raad  og,  ved  Ægteskab 
med  Metha  Elisabeth  v.  Cramohn,  Godsejer.  Sønnen,  født  3.  Marts 
1651  paa  Herregaarden  Schwiesel,  kom  under  den  skaanske  Fejde 
i  dansk  Tjeneste.  Som  Major  og  fra  168 1  som  Oberstlieutenant 
stod  han  siden  efterhaanden  ved  næsten  alle  de  nationale  Regi- 
menter i  Norge,  blev  1689  Kommandant  paa  Bergenhus,  1692  tillige 
Oberst  for  bergenhusiske  Regiment,  1704  Brigader  og  17 10  General- 
major,   men  fratraadte  nu   Regimentet.     Aaret  efter  deltog  han  i 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Juni  1893.  1 8 

Digitized  by  VjOOQIC 


2'jA  V.  Heifun,  Albr,  Christ, 

Indfaldet  i  Baahus  Len  under  Løvendal,  der  roste  hans  gode  For- 
hold. S.  A.  blev  V.  H.  udnævnt  til  kommanderende  General  norden- 
fjælds,  men  døde  allerede  12.  Maj  17 12  i  Throndhjem.  —  Gift 
1686  med  Margrethe  Briiggemann  (f.  1672  f  efter  1732),  Datter  af 
Etatsraad  Nic.  B.  til  Ulriksholm  paa  Fyn.  Hans  Slægt  uddøde  i 
Begyndelsen  af  det  19.  Aarhundrede,  men  Navn  og  Vaaben  ere 
gaaede  over  til  Familien  Wedel-Heinen.  H.  W.  Harbou, 

Heineseiiy  Mogens,  — 1589,  Fribytter,  er  født  paa  Færøerne 
omkring  Aar  1545.  Faderen,  Heine,  var  fra  Norge  og  efter  Re- 
formationens Indførelse  bleven  valgt  til  Præst  paa  Østerøen,  siden 
ansat  som  Provst  over  alle  Øerne.  Moderen  var  ligeledes  fra 
Norge,  saa  at  Mogens  altsaa  vel  var  født  paa  Færøerne,  men  af 
ren  norsk  Herkomst.  Indtil  sit  17. — 18.  Aar  opholdt  M.  sig  paa 
Færøerne  og  færdedes  saa  vel  paa  Grund  af  Faderens  Stilling  og 
Forholdenes  Natur  som  af  egen  Lyst  stadig  til  Søs,  hvorved  han 
udvikledes  til  erfaren  Sømand,  alt  imedens  han  fik  et  Kjendskab 
til  Farvande  og  Smuthuller,  som  senere  skulde  blive  ham  ubetaleligt. 
Da  Faderen  forflyttedes  til  Norge,  fulgte  M.  med,  kom  til  Bergen 
og  fik  her  ved  Hjælp  af  velstaaende  Slægtninge  snart  Skib  at  føre. 
Han  sejlede  mellem  Bergen  og  Færøerne.  Men  paa  tredje  Rejse 
blev  han  overfalden  og  udplyndret  af  Sørøvere.  Ilde  modtagen  i 
denne  Anledning  ved  sin  Hjemkomst  opgav  han  Koffardifarten, 
forlod  Norge  og  gik  i  hollandsk  Krigstjeneste.  Om  dette  nye  Af- 
snit af  M.  H.s  Liv,  der  synes  at  have  varet  mindst  en  halv  Snes 
Aar,  vides  saa  godt  som  intet.  Han  skal  have  udmærket  sig  i 
Søkampe  og  være  vendt  tilbage  med  Anbefalinger  til  sin  Konge. 

Under  M.  H.s  Fraværelse  fra  Hjemmet  var  Halvbroderen  Jon 
1571  bleven  Lagmand  paa  Færøerne.  M.  H.  ønskede  at  gjenoptage 
Handelen  paa  disse  Øer  og  opnaaede  1579  for  sig  og  Medredere 
i  Bergen  Eneret  herpaa.  S.  A.  tillodes  det  ham  at  udruste  sit 
Skib  paa  Orlogsvis  og  angribe  baade  de  Sørøvere,  han  mødte,  og 
de  hollandske  Skibe,  der  til  Trods  for  Frederik  II's  Forbud  søgte 
at  sejle  norden  om  Norge  for  at  handle  paa  Rusland.  Halvparten 
af  Byttet  skulde  tilfalde  Kongen,  Halvparten  M.  H.  I  de  følgende 
Aar  udfoldede  nu  M.  H.  en  travl  Virksomhed  i  Nordhavet  med 
Færøerne  som  Støttepunkt.  Utallige  Beretninger,  der  endnu  leve  i 
Folkemunde  paa  Færøerne,  melde  om  hans  udstandne  Kampe  mod 
de  ofte  overlegne  Sørøvere.  Og  talrige  Tingsvidner,  indsamlede  af 
hans   aarvaagne   Tilsynsmand,    Rentemester   Christoffer  Valkendorf, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heinesen t  Mog,  275 

vidne  om,  hvorledes  han  snart  med  Vold,  snart  med  List  —  falsk 
Maal,  slette  Varer  til  ublu  Priser  osv.  —  brandskattede  Færingerne. 
Ingen  Klage  kunde  let  naa  ned  til  Danmark,  Øernes  Lagmand  var 
jo  M.  H.s  Broder,  Lensmanden  i  Bergen,  Hans  Lindenov,  hans 
hemmelige  Medreder. 

Under  Besøg  i  Danmark  Aar  1581  paatog  M.  H.  sig  med  2  af 
sine  Skibe  paa  egen  Regning  at  opsøge  Grønland.  Men  Forsøget 
mislykkedes,  fordi  han  nærmede  sig  Grønland  fra  Østsiden  med 
dens  brede  Bælte  af  Drivis.  Ved  sin  Hjemkomst  fra  Grønlands- 
færden  til  Bergen  modtoges  han  med  en  Stævning  for  tidligere  ud- 
øvet Voldtægt  mod  Lagmanden  over  Nordlandene  Peder  Hansens 
Hustru,  Margrethe  Gyntersberg.  Den  sene  Anklage  bliver  forstaaelig 
ved,  at  M.  H.,  vistnok  kort  før  sin  Ankomst  til  Bergen,  havde  paa 
Helgeland  forført  hendes  yngre  Søster  Sophie  G.,  hvilken  Vanære 
nu  Slægten  søgte  overdækket  ved  Parrets  Giftermaal.  Et  saadant 
Dobbeltforhold,  der  af  Datiden  betragtedes  som  Blodskam  og  var 
underkastet  den  strængeste  Straf,  kunde  vel  tænkes  at  have  oprørt 
den  ældre  Søster  og  drevet  hende  til  at  fremkomme  med  den 
skæbnesvangre  Tilstaaelse.  M.  H.  aflagde  imidlertid  Ed  paa  aldrig 
at  have  staaet  i  noget  utilladeligt  Forhold  til  Margr.  Gyntersberg 
og  frifandtes  da,  csaa  længe  samme  Ed  stod  ved  Magt*.  Derpaa 
holdt  han  Bryllup  med  Sophie  Gyntersberg  paa  Bergenhus  i  Febr. 
1582.  Efter  Brylluppet  drog  M.  H.  sin  vante  Vej  ad  Færøerne  til; 
men  Margr.  Gyntersberg  gjenoptog  sin  tidligere  Anklage.  En  Del 
af  Sagen  paadømtes  af  Rigsraadet  i  Kjøbenhavn  25.  Jan.  1583,  og 
Dommen  gik  M.  H.  imod.  Samtidig  trak  et  nyt  Uvejr  op,  i  det 
Rentemester  Christ. .  Valkendorf,  der  var  kommen  under  Vejr  med 
M.  H.s  Bedragerier  paa  Færøerne,  stævnede  ham  for  Kjøbenhavns 
Raadstueret.  M.  H.  flygtede  da  til  Holland,  hvor  han  i  Sommeren 
1585  fik  udstedt  Kaperbrev  af  Morits  af  Oranien.  Hvorledes  hans 
Retssager  i  Danmark  egentlig  ere  endte,  vides  ikke.  I  Juni  1587 
tog  M.  H.  atter  Afsked  fra  sin  Tjeneste  som  nederlandsk  Kaper 
og  bosatte  sig  i  Aalborg,  ikke  langt  fra  sin  gamle  Kompagnon 
Hans  Lindenov,  der  nu  boede  paa  sin  Gaard  Ørslevkloster.  Efter 
Frederik  II's  Død  opnaaede  M.  H.  endnu  i  Henhold  til  et  mundt- 
ligt Løfte  af  Kongen  at  faa  Regeringsraademe  til  at  forlene  ham 
med  Øen  Egholm  i  Limfjorden.  Men  dermed  var  ogsaa  hans  Held 
forbi.  Et  engelsk  Gesandtskab  førte  blandt  andet  Klage  over  et 
af  M.  H.  1585  forøvet  Overfald  paa  et  engelsk  Skib.  Skjønt  denne 
den  Gang  havde  handlet  som  Kaper  i  Morits  af  Oraniens  Tjeneste 

18* 


Digitized  by  VjOOQIC 


276  Heinesen,  Mag. 

Og  ikke  med  rette  kunde  dømmes  herfor  i  Kjøbenhavn,  anede  han 
dog  Uraad  og  flygtede  med  Hustru  og  Børn  fra  Danmark,  men 
grebes,  rimeligvis  da  han  søgte  at  redde  sit  Gods  i  Bergen.  Han 
blev  overgiven  til  Christoffer  Valkendorf,  der  lod  ham  lægge  i 
Lænker  paa  Kjøbenhavns  Slot.  Da  Raadstueretten  16.  Jan.  1589 
havde  dømt  M.  H.  fra  Livet,  befalede  Christ.  Valkendorf  Dommen 
snarest  udført,  og  uden  at  der  gaves  Lejlighed  til  at  indanke  Sagen 
for  en  Herredag,  halshuggedes  M.  H.  ved  Kjøbenhavns  Slot  18.  Jan. 
Hans  Lig  jordedes  paa  Nicolai  Kirkegaard.  Saa  vel  M.  H.s  Enke 
som  Hans  Lindenov  anlagde  Sag  mod  Christ.  Valkendorf  for  hans 
forhastede  Færd.  Paa  Herredagen  i  Kolding  1590  afgjordes  Sagen 
ved  et  Forlig.  I  Følge  dette  skulde  Dommen  over  M.  H.  være 
død  og  magtesløs  og  hans  Enke  have  Lov  til  at  lade  hans  Lig 
optage  og  begrave,  hvor  hun  lystede.  C.  Valkendorf  skulde  betale 
hende  1000  Rdl.  og  til  Hans  Lindenov  2000  Rdl.  I  Forbindelse  med 
samme  Sag  stod  det  uden  Tvivl,  at  Valkendorf  samtidig  fratraadte 
sin  Stilling  som  Regeringsraad  og  strax  forlod  Kolding.  Med  stor 
Højtidelighed  blev  derpaa  M.  H.s  Kiste  tagen  op  af  Graven  i  Kjø- 
benhavn og  under  Klokkeringning,  hvor  Toget  drog  frem,  ført  til 
Hans  Lindenovs  Gaard  Ørslevkloster.  M.  H.s  Enke  fik  af  Re- 
geringsraademe  anvist  Ophold  i  Maribo  Kloster,  men  giftede  sig 
siden  paa  ny. 

Eftertidens  Dom  over  M.  H.  har  været  underkastet  stærke 
Svingninger.  Han  egner  sig  ikke  til  at  bedømmes  efter  Nutids 
Maalestok,  knap  efter  sin  egen  Tids,  man  maa  søge  tilbage  til 
Vikingetiden  for  at  finde  en  Maalestok,  der  passer. 

L.  Debes,  Færoa  et  Færoa  reserata.  P.  T.  Wandal,  Jægerspriis  I,  411  ff. 
Et  Kornbaand  til  Jul,  Chra.  1869.  Folkekal.  f.  Danmark  1869.  T.  Lund,  Mog. 
Heinesøn,  1877.  Troels  Lund. 

Heinrichs,  Emilie,  f.  1823,  Forfatterinde.  E.  Schmidt  fødtes 
I.  Marts  1823  i  Slesvig  By.  I  1845 — 49  levede  hun  i  Hamborg- 
Altona,  hvor  hun  paa  Oprørets  Tid  1848  første  Gang  traadte  frem 
for  Offentligheden  med  politiske  Digte.  I  1849  blev  hun  gift  og 
flyttede  med  sin  Mand  til  Hannover,  hvor  hun  udfoldede  en  livlig 
Forfattervirksomhed,  indtil  de  forandrede  Forhold  efter  1866  dreve 
hende  tilbage  til  Altona  i  1872.  Siden  1878  har  hun  levet  i 
Brunsvig.  Hun  har  skrevet  en  hel  Del  historiske  og  Nutids-Romaner 
og  Noveller. 

Brtimmer,  Deutsches  Dichter-Lex.  C,  A,  JVtssen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heimen,  Rasm,  277 

Heinsen  (eller  Heithman),  Rasmus,  1530 — 1602,  Musiker, 
Prælat,  var  født  i  Haderslev  3.  Okt.  1530  som  Søn  af  velstaaende 
Forældre.  Efter  disses  Bestemmelse  skulde  han  være  Præst,  men 
da  han  tidlig  røbede  usædvanlige  musikalske  Anlæg,  optoges  han, 
o.  14  Aar  gammel,  i  Christian  III's  Kantori  og  udviklede  sig  her 
til  en  saa  duelig  Musiker,  at  han  efter  Sangmesteren  Jørgen  Pre- 
stons 1553  indtrufne  Død  trods  sin  unge  Alder  blev  stillet  i  Spidsen 
for  de  kongelige  Sangere.  Allerede  mod  Slutningen  af  1556  fra- 
traadte  han  imidlertid  sin  Stilling  som  Sangmester  for  med  kongelig 
Understøttelse  at  dyrke  Videnskaberne,  særlig  Theologien,  og  drog 
til  Wittenberg,  hvorfra  han  efter  nogle  Aars  Studier  vendte  hjem 
som  Magister  og  fik  Ansættelse,  først  som  Rektor  ved  Klosteret 
Bordesholm,  derefter  som  Konrektor  ved  Domskolen  i  Slesvig,  til 
hvilken  By  han  fra  nu  af  var  knyttet  hele  Resten  af  sit  Liv.  1573 
blev  han  konstitueret  som  Vice-Archidiaconus,  1587  udnævntes  han 
til  Archidiaconus.  Fra  1581  var  han  tillige  Ærkedegn  i  Ribe  Kapitel. 
H.,  der  1568  i  Husum  ægtede  Ingeborg  Frøtz,  kaldes  ved  denne 
Lejlighed  —  og  siden  efter  —  Heithman  (Hedemand),  medens  han 
i  sine  yngre  Aar  stadig  benævntes  Heinsen  eller  Heinsius.  Han 
døde  14.  April  1602  og  ligger  begravet  i  Slesvig  Domkirke. 

Rørdam,  Hist  Saml.  og  Studier  II,  170  f.  y,  C.  Ravn. 

Heinsohn,  Marcus,  — 1737,  Officer.  Han  gjorde  Tjeneste 
ved  Fortifikationsetaten  i  Danmark,  ved  hvilken  han  fra  1685  op- 
føres som  Underkonduktør  og  fra  1688  som  Overkonduktør.  I  1694 
blev  han  Ingeniørkapitajn,  og  han  erholdt  i  Foraaret  1703  Majors 
Karakter  og  Tilladelse  til  at  gaa  i  russisk  Tjeneste.  Han  udnævntes 
i  1707,  medens  han  endnu  var  i  Udlandet,  til  Oberstlieutenant  af 
Fortifikationen  og  fik  ved  sin  Hjemkomst  fra  Rusland  i  1708  Gage 
som  saadan.  Senere  deltog  han  i  det  skaanske  Felttog  1709 — 10 
og  var  med  i  Slaget  ved  Helsingborg  10.  Marts  17 10.  S.  A.  fik 
han  Karakter  som  Oberst  af  Infanteriet  og  udnævntes  til  Chef  for 
den  danske  Fortifikationsetat,  i  hvilken  Stilling  han  forblev,  indtil 
han  i  1723  blev  Kommandant  i  Frederiksort.  Han  afskedigedes  af 
Krigstjenesten  3.  Juli  1725  paa  Grund  af  høj  Alder  og  med  Titel 
som  Generalmajor  og  døde  23.  Sept.  1737.  V.  E,  Tychsen. 

Heinsvigy  Peder,  — 1822,  Skuespiller.  Som  halwoxen  Danse- 
elev vakte  H.  Opmærksomhed  ved  sin  morsomme  Udførelse  af  Jonas 
i  «De  Vonner  og  Vanner*  (s.  Titelbladet  til  P.  A.  Heibergs  Skue- 


Digitized  by  VjOOQIC 


278  Heinsvig f  Ped. 

spil  II),  Og  som  voxen  vandt  han  ved  sin  Debut  i  Skuespillet 
2.  Maj  1797  som  Jabal  i  «Jøden»  saa  meget  Bifald,  at  han  s.  A. 
ansattes  som  Skuespiller.  H.  spillede  mange  og  forskjelligartede 
Roller,  altid  med  Flid  og  Nøjagtighed,  men  uden  at  aabenbare 
nogen  udpræget  Ejendommelighed;  som  hans  særlige  Fag  nævnes 
Jøder  og  Lapse.  Han  optraadte  sidste  Gang  som  Moses  i  « Sol- 
daterne* 10.  April  1822  og  døde  efter  et  5  Ugers  Sygeleje  17.  Maj 
s.  A.  —  H.  var  gift  med  Anne  Marie  f.  Biichling,  der  overlevede 
ham.  Arthjtr  Aumont, 

Heintze,  Josias  Friedrich  Ernst  Friherre,  1800 — 67,  Amt- 
mand, var  en  Søn  af  Friedrich  Adolph  v.  H.  (f.  28.  Maj  1768 
t  19.  Maj  1832)  og  Henriette  f.  Blome  (f.  28.  Febr.  1775  f  18.  Avg. 
1845).  E.  V.  H.  var  født  22.  Sept.  1800  paa  Schwarzenbeck  ved  Kiel, 
studerede  her  og  i  Gøttingen,  tog  1822  juridisk  Examen  i  Gluck- 
stadt  og  ansattes  Aaret  efter  som  Avskultant  ved  Overretten  i 
Slesvig,  af  hvilken  han  1829  blev  Medlem.  1832  arvede  han  God- 
serne Niendorf  og  Reecke  ved  Lybek  efter  Faderen,  blev  1834 
Medlem  af  Regeringen  paa  Gottorp,  1836  Kammerherre,  oprettede 
6.  Okt.  1841  det  Heintzeske  Forlods  og  ophøjedes  31.  Dec.  s.  A.  i 
Friherrestanden.  1845  udnævntes  han  til  Amtmand  over  Bordes- 
holm, Kiel  og  Cronshagen  Amter  og  til  kgl.  Kommissær  for  de 
holstenske  Baner,  1846  til  Kommandør  af  Danebrog  og  var  1846 — 48 
tillige  Amtmand  over  Neumiinster  Amt.  Ved  Vaabenstilstanden  i 
Malmø  1848  blev  han  Medlem  af  Fællesregeringen  for  Slesvig,  Holsten 
og  Lauenborg  under  Carl  Moltke,  var  12.  Okt.  s.  A.  — April  1849 
Medlem  af  den  nye  Fællesregering  under  Reventlow-Jersbeck  og 
2.  Febr.  185 1 — Marts  1852  Medlem  af  den  øverste  Civilbestyrelse 
for  Holsten  under  Adolf  Blome.  1852  overtog  han  atter  sin  Amt- 
mandspost,  men  fik  allerede  i  Foraaret  1855  sin  Afsked.  I  Dec. 
1859  var  han  en  kort  Tid  designeret  til  holstensk  Minister  og  blev 
1863  under  et  Besøg  hos  Frederik  VII  paa  Gliicksborg  kort  før 
dennes  Død  mundtlig  udnævnt  til  Gehejmekonferensraad.  Han 
døde  26.  Jan.  1867  paa  Niendorf.  20.  Sept.  1823  ægtede  han  Elisa- 
beth Cornelia  Komtesse  Reventlow  (f  28.  Avg.  1804). 

H,  R,  Hiort-Lorenzen. 

Heinzelmann,  Johan  Christian  Friedrich,  1762 — 1830,  Land- 
foged, Søn  af  Konrektor  i  Meldorf,  Dr.  phil.  Rudolph  Friedrich 
Otto  H.  (f.  20.  April  1738  i  Hehlingen  ved  Magdeburg,  f  19.  April 
1805    som  Skoleinspektør  i  Salzwedel- Neustadt)  og  Auguste   Char- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heinzilmann,  Jok,  Chr.  Fried,  270 

lotte  f.  Remmers  (f  8.  Okt.  1769),  var  født  i  Meldorf  24.  Juli  1762. 
Han  studerede  først  Theologi  i  Halle,  hvor  han  var  Lærer  ved  det 
kgl.  Pædagogium,  derefter  Jura  og  kom  1791  til  Kjøbenhavn.  Her 
blev  han  1793  Fuldmægtig  i  det  tyske  Kammerkancelli,  1795  Kammer- 
sekretær, 1797  tillige  Bestyrer  af  Tabelværket  for  Hertugdømmerne, 
1800  Kammerraad,  1802  Justitsraad,  1804  Kommitteret  i  Rentekam- 
meret, s.  A.  Deputeret  i  tyske  Kancelli,  1805  Etatsraad,  1806  Land- 
foged i  Sønderditmarsken  og  1807  tillige  Inspektør  i  Kronprinsens 
Kog.  H.,  der  stod  i  personlig  Gunst  hos  Frederik  VI,  roses  for 
sin  udmærkede  Embedsførelse,  især  i  Krigsaarene,  og  blev  1816 
Medlem  af  den  kgl.  Kommission,  som  skulde  gjøre  Forslag  til  en 
Ordning  af  Hertugdømmernes  Bankforhold.  I  sit  udførlige  Votum 
fraraadede  han  bestemt  at  udskille  Slesvig  og  Holsten  fra  Rigs- 
banken  paa  den  Maade,  som  det  senere  skete  1818.  Han  var 
ligeledes  Medlem  af  den  1816  nedsatte  staaende  Kommission  for 
Holsten  og  udnævntes  1817  til  Konferensraad.  Han  døde  12.  Maj 
1830  i  Meldorf.  6.  Jan.  1796  havde  han  i  Kjøbenhavn  ægtet  Ja- 
cobine  Rahbek  (f.  1777,  f  7.  Jan.  1855  i  Meldorf),  Datter  af  Justits- 
raad, Toldinspektør  Jacob  R. 

Kordes,  Schlesw.-Holst.  Schriftsteller-Lex.  Ltlbker  u.  Schrdder,  Schlesw.- 
Hobt.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Kieler  Correspondenzblatt  1838,  Nr.  114,  S.  468 
og  Nr.  U5,  S.  474.  ff,  ^.  Hiort-Lorenzen. 

Heinzelmann,  Ludvig  Gustav,  1803 — 61,  Overpræsident,  var 
en  Søn  af  foregaaende  og  født  28.  Sept.  1803  i  Altona.  1827 
tog  han  juridisk  Examen  i  Gliickstadt,  var  i  nogle  Aar  Avskul- 
tant  i  Rentekammeret  og  blev  26.  Nov.  1833  Herredsfoged  i  Vis 
Herred  i  Flensborg  Amt.  Aaret  efter  blev  han  Assessor  i  Regeringen 
paa  Gottorp,  1846  Regeringsraad  og  gik  1848  i  samme  Egenskab 
ind  under  den  provisoriske  Regering.  Han  hørte  dog  til  dem,  der 
ønskede  Overenskomst  med  den  danske  Regering,  og  var  i  April 
— ^Juni  1850  sammen  med  Reventlow-Farwe  og  Syndikus  Prehn  i 
Kjøbenhavn  for  at  forhandle  om  en  saadan.  Hans  gjentagne  Sam- 
taler med  Madvig  om  en  Overenskomst  paa  Grundlag  af  Slesvigs 
Deling  efter  Nationaliteterne  førte  dog  ikke  til  noget.  H.  har  vel 
savnet  Energi  til  at  overvinde  sine  Medafsendingers  Modstand,  For- 
handlingerne afbrødes  6.  Juni,  og  Deputationen  maatte  rejse  tilbage 
med  uforrettet  Sag,  hvorefter  Krigen  paa  ny  udbrød.  Fra  2.  Febr. 
185 1 — Marts  1852  var  han  Medlem  af  den  øverste  Civilbestyrelse 
for   Holsten  under  Adolf  Blome,   og  1852  blev  han  Departements- 


Digitized  by  VjOOQIC 


28o  Heinsulmann,  Ludv,  Gust, 

chef  i  Ministeriet  for  Holsten  og  Lauenborg  under  Reventlow-Cri- 
minil,  1856  i.  lærde  og  dirigerende  Borgmester  i  Altona  og  s.  A. 
Overpræsident  i  samme  By.  1855  udnævntes  han  til  Konferensraad, 
1859  til  Kommandør  af  Danebrog.  Han  døde  17.  Okt.  1861,  ugift. 
Som  ivrig  Kunstven  anlagde  han  en  betydelig  Kobberstiksamling, 
der  blev  Grundlaget  for  den  siesvig -holstenske  Kunstforenings 
Kobberstikkabinet«  H,  I^,  Htort- Lorenzen, 

Heise,  Carl  Arnold  Leopold,  f.  1837,  Historiker  og  Skole- 
mand. A.  H.,  en  Søn  af  nedennævnte  Carl  Joh.  H.,  er  født  i 
Birkerød  28.  Dec.  1837,  blev  1856  efter  3  Aars  Skolegang  i  Frede- 
riksborg lærde  Skole  Student  her  fra  og  tog  1862  filologisk-historisk 
Embedsexamen.  Efter  en  Udenlandsrejse  i  1863  ansattes  han  s.  A. 
som  Adjunkt  ved  Herlufsholm  Skole,  forflyttedes  1868  i  samme 
Stilling  til  Viborg  Kathedralskole,  kom  1882  som  Overlærer  til  Ros- 
kilde Kathedralskole  og  vendte  1892  tilbage  til  Viborg  som  Rektor. 
1877  erhvervede  han  den  filosofiske  Doktorgrad,  1884  blev  han 
Medlem  af  Danske  Selskab.  —  Som  Historiker  har  H.  især  syslet 
med  Danmarks  Historie  paa  Reformationstiden,  hvortil  han  har  et 
indgaaende  Kjendskab.  Til  Oplysning  af  denne  Tid  har  han  ud- 
givet en  Række  Afhandlinger  i  forskjellige  historiske  Tidsskrifter, 
til  Dels  af  betydeligt  Omfang,  bl.  a.  « Herredagen  i  Kjøbenhavn 
i533»>  1873,  og  «Wolfgang  v.  Utenhof»,  1877  (begge  i  «Hist.  Tidsskr.*), 
og  herom  handler  ogsaa  hans  Doktordisputats:  «Christiem  II  i  Norge 
og  hans  Fængslings  (1877).  Det  af  K.  Bamer  (I,  542)  paabegyndte 
store  Værk:  « Familien  Rosenkrantz'  Historie*  fortsatte  han  med 
2.  Bind  (1882),  omfattende  i.  Halvdel  af  det  16.  Aarhundrede,  og 
Slægtens  Historie  i  Resten  af  samme  Aarhundrede  skildrede  han  (1885 
— 91)  i  «Hist.  Tidsskr.»  (5.  R.  V  og  VI)  og  «Personalhist.  Tidsskr.* 
(2.  R.  III  og  VI).  Ogsaa  andre  Perioder  af  Fædrelandets  Historie  er 
han  kommen  ind  paa;  han  har  f.  Ex.  leveret  Bidrag  til  Spørgsmaalet 
om  det  ældste  Kjøbenhavn  (1881 — 82  i  «Hist.  Tidsskr.»  og  «Aar- 
bøger  f.  nord.  01dkynd.»).  1879  udgav  han  « Diplomatarium  Viber- 
genses (Dokumenter  vedkommende  Viborg  By  og  Stift  fra  Tiden 
1200-  1559)  og  1890 — 91  en  Oversættelse  af  Skibby krønniken.  I  alle 
sine  Arbejder  viser  H.  sig  som  en  grundig  og  selvstændig  Forsker, 
og  han  har  vidst  at  drage  mange  nye  Synspunkter  frem.  —  5.  Avg. 
1868  ægtede  han  Kaia  Marie  Ottilia  Dichman  (f.  30.  April  1837), 
Datter  af  hans  Morbroder  Rektor  G.  A.  D.  (IV,  259). 

Hundrup,  Philolog.-hist.  Candidater,  2.  Udg.,  S.  72  f.  Universitetsprogram 
til  Reformationsfesten  1877.  CF,  Bricka, 


Digitized  by 


Google 


Heiset  Carl  Joh.  281 

Heise,  Carl  Johan,  Præst,  Oversætter,  1787 — 1857,  fødtes  i 
Kjøbenhavn  30.  Marts  1787  og  var  en  Søn  af  Kjøbmand  Samuel 
Christian  H.  og  Karine  Marie  f.  Holm.  Han  blev  dimitteret  fra 
Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn  1801  og  fik  Udmærkelse  ved  Examen 
artium  saa  vel  som  ved  2.  Examen  1802;  derefter  studerede  han 
Theologi  og  tog  sin  Embedsexamen  med  Udmærkelse  1805  samt 
den  homiletiske  og  kateketiske  Prøve  1815.  Fra  1806 — 13  var 
han  Adjimkt  ved  den  lærde  Skole  i  Helsingør;  derefter  ledede 
han  fra  181 5  som  Forstander  og  Førstelærer  Skolelærerseminariet 
ved  Brahetrolleborg,  indtil  det  blev  nedlagt  1826;  1828  blev  han 
titulær  Professor;  1831  beskikkedes  han  til  Præst  i  Birkerød,  hvor 
han  blev  til  sin  Død,  26.  Febr.  1857.  13.  Febr.  1832  ægtede  han 
Caroline  Dichman  (f.  17.  Dec.  1800),  Datter  af  Professor  Carl 
Frederik  D.  (IV,  259).  I  litteraturen  har  han  gjort  sig  fortjent 
ved   gode  Oversættelser  af  en  stor  Del  af  Platos  Værker  (7  Dele, 

1830—55)- 

Erslew,  Forf.  Lex.  M,  CL  Gertz. 

Heise,  Frederik  Julius,  1820 — 78,  Præst,  var  en  Søn  af 
Kontorchef  i  Justitsministeriet  Samuel  Leopold  H.  (Broder  til  oven- 
nævnte Carl  Joh.  H.)  og  Petrine  Mariane  f.  Petersen.  Han  blev 
født  i  Kjøbenhavn  5.  Sept.  1820,  og  efter  1836  at  være  dimitteret 
fra  Borgerdydskolen  paa  Christianshavn  studerede  han  Theologi. 
184 1  blev  han  theologisk  Kandidat,  og  derpaa  kastede  han  sig  med 
Iver  over  Studiet  af  de  semitiske  Sprog  og  det  gamle  Testamente. 
1849  vandt  han  Magistergraden  for  en  Afhandling  om  et  Æmne  af 
den  hebraiske  Grammatik,  og  i  de  følgende  2  Aar  holdt  han  som 
Privatdocent  Forelæsninger  ved  Universitetet.  Men  da  Docent- 
posten i  østerlandsk  Filologi,  om  hvilken  han  havde  gjort  sig  For- 
haabninger,  uden  Konkurrence  185 1  var  bleven  besat  med  A.  F. 
Mehren,  søgte  han  præstelig  Virksomhed.  185 1  blev  han  Sogne- 
præst for  Nørbæk,  Sønderbæk  og  Læsten  i  Viborg  Stift;  der  fra  blev 
han  1858  forflyttet  til  Roholte  paa  Sjælland,  og  187 1  blev  han  Sogne- 
præst for  Slaglille  og  Bjernede  Menigheder.  Han  døde  10.  Dec. 
1878.  En  Oversættelse  af  Davids  Salmer  med  oplysende  Anmærk- 
ninger (1850)  og  forskjellige  Bidrag  til  Tidsskrifter  vidne  om  hans 
fortsatte  Syslen  med  gammeltestamentlige  Æmner.  185 1  ægtede 
han  Regine  Ingeborg  Holsøe,  Datter  af  Sognepræst  L.  H.  H.  paa 
Frederiksberg,  og  efter  hendes  Død  (1855)  giftede  han  sig  (1857) 
med  hendes  yngre  Søster  Caroline  H.     Hun   døde  allerede  1858, 


Digitized  by  VjOOQIC 


282  ffeisep  Fred.  Jul. 

Og  derpaa  ægtede  han  (1860)  Bertha  Mathilde  Østrup,    Datter  af 
Sognepræst  B.  M.  0.  i  Snesere.     Hun  døde  1872. 

Universitetsprogram  til  Reformationsfesten  1849.  Elvius,  Danmarks  Præste- 
hist  1869—84  S.  463  f.     Erslew,  Forf.  Lex.  Pr,  Nielsen, 

Heise,  Peter  Arnold,  1830 — 79,  Komponist,  Broder  til  ovfr. 
nævnte  Frederik  Julius  H.,  blev  født  i  Kjøbenhavn  11.  Febr.  1830. 
Hans  Fødsel  kostede  Moderen  Livet,  hvad  der  gjorde  Hjemmet 
noget  trist  og  foranledigede,  at  han  i  sine  Bamdomsaar  tilbragte 
meget  af  sin  Tid  i  det  nær  forbundne  Sibbemske  Hus.  Hans 
musikalske  Begavelse  traadte  ikke  særlig  tidlig  frem;  han  bestemtes 
til  Studeringerne  og  sattes  i  Latinskole.  Først  i  sit  12.  Aar  fik  han 
en  Lærer  i  Klaverspil,  og  nu  begyndte  Sansen  for  Musik  at  vaagne 
hos  ham  og  udviklede  sig  med  voxende  Styrke,  saa  at  han  efter 
at  være  bleven  Student  i  1847  definitivt  besluttede  at  opgive  Stu- 
dierne og  alene  at  dyrke  denne  Kunst.  Hos  A.  P.  Berggreen 
lærte  han  i  i — iV«  Aars  Tid  Theori  og  rejste  derpaa  i  1852  til 
Leipzig,  hvor  han  studerede  videre  ^j^  Aar  under  M.  Hauptmanns 
Ledelse;  efter  sin  Hjemkomst  i  1853  levede  han  i  Kjøbenhavn  som 
Musiklærer,  blev  i  1854  Meddirigent  i  Studentersangforeningen,  indtil 
han  i  Begyndelsen  af  1858  drog  til  Sorø,  hvor  han  havde  faaet 
Ansættelse  som  Musiklærer  ved  Akademiet  og  Organist.  17.  Avg. 
1859   ægtede    han    Ville  (Vilhelmine)  Hage,    Datter   af  Alfred    H. 

(VI,  454). 

I  hans  tidligste  Kompositioner  mærkes  Paavirkningen  af  Weyses 
Romancer;  dog  synes  ved  Siden  deraf  et  ejendommeligt  Naturel  at 
skimte  frem,  som  i  den  lille  Vuggesang  af  « Aladdin*  (« Visselulle 
nu,  Bamlil»),  der  i  Følge  Traditionen  i  den  Sibbemske  Kreds  skal 
være  hans  første  Arbejde.  Men  snart  fik  han  ogsaa  fra  Gade,  hvem 
han  sandsynligvis  først  er  kommen  i  Berøring  med  i  Konferensraad 
Holms  musikalske  Hus,  hvor  Kvartetspillet  drog  ham  stærkt  til  sig, 
en  Paavirkning,  som  blev  af  Betydning  for  hans  Udvikling.  Studenter- 
livet, hvori  han  deltog  med  Liv  og  Lyst,  og  Dirigentvirksomheden 
i  Studentersangforeningen  affødte  karakteristiske  og  ungdommelig 
friske  Sangkompositioner  baade  for  flere  Stemmer,  f.  Ex.  Studenter- 
sangen: «Vi  er  en  liden,  men  modig  Hær»  (1854),  <!cDet  er  Efteraar» 
(1855)  og  den  morsomme  «Tre  Katte »  (1858),  og  for  en  Stemme, 
som  Viser  til  Hostrups  Stykker,  f.  Ex.  « Soldaterløjer*  (1850),  og  nogle 
Hæfter  Romancer  til  Texter  af  Ploug,  Winther,  Hauch  o.  fl.  Ogsaa 
større  Arbejder  foreligge  fra  denne  Tid,  saaledes  «Indvielseskantate», 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heisty  Pet,  Arnold,  283 

tDegnet  Konferensraad  Holm  (185 1),  den  fornøjelige  og  meget  kjendte 
Ruskantate  til  Text  af  Chr.  Richardt  (1856)  og  Afskedskantaten  til 
Hostrup.  I  1856  komponerede  han  endelig  sin  Ouverture  til  « Marsk 
Stig»,  hans  første  Arbejde  for  Orkester,  der  udførtes  i  Musikfor- 
eningen 1858,  og  hvis  virkningsfulde  Instrumentation  uden  Tvivl  var 
en  Frugt  af  Paavirkningen  fra  Gade. 

Opholdet  i  det  stille  Sorø,  der  ved  et  lykkeligt  Familieliv  med 
hans  kunstforstandige  Hustru  afløste  det  mere  urolige  Studenterliv  i 
Hovedstaden,  gav  ham  Ro  til  at  forsøge  sig  i  større  Kompositions- 
former. I  1860  skrev  han  «Efteraarsstormene»  for  Soli,  Kor  og 
Orkester,  der  s.  A.  udførtes  i  Musikforeningen  i  Kjøbenhavn;  der- 
efter fulgte  det  storslaaede  «Bergliot»  for  Solo  og  Orkester  samt 
Symfoni  i  D-Mol,  hvilke  Arbejder  dog  først  kom  til  Udførelse  efter 
hans  Tilbagekomst  fra  Sorø.  Virksomheden  ved  Akademiet  tiltalte 
hans  ungdommelige  Sind  meget,  og  han  arbejdede  med  Iver  og 
Energi  med  sine  smaa  og  store  Elever,  saa  at  han  fik  bragt  en 
hidtil  ukjendt  Flugt  i  det  musikalske  Liv  der  nede;  men  i  Længden 
følte  han  Savnet  af  de  Impulser,  som  det  fyldigere  Liv  i  Hoved- 
staden kunde  yde,  og  da  hans  økonomiske  Kaar  gjorde  ham  uaf- 
hængig af  Hensynet  til  et  Levebrød,  tog  han  i  1865  sin  Afsked  og 
flyttede  tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  derefter  levede  uden 
nogen  offentlig  Stilling,  alene  beskæftiget  med  sin  Kunst. 

Allerede  før  sin  Afrejse  til  Sorø  havde  han  paabegyndt  Kom- 
positionen af  en  Opera,  «Paschaens  Datter »,  til  Text  af  H.  Hertz. 
Dette  Arbejde,  som  han  havde  fortsat  under  Sorøopholdet,  ftild- 
endtes  nu  og  indleveredes  til  det  kgl.  Theater,  hvor  det  dog  først 
opførtes  i  1869.  Som  skreven  i  den  traditionelle  Stil  vakte  Operaen 
trods  de  lyriske  Partiers  Melodiskjønhed  ikke  særlig  stor  Opmærk- 
somhed og  holdt  sig  kun  i  2  Sæsoner.  Heller  ikke  hans  Musik 
til  Balletten  «Cort  Adelers  (opført  1870)  formaaede  at  skaffe  sig  et 
langt  Liv  paa  Scenen  (den  yndeftilde  og  karakteristiske  Indled- 
ning, « Folkeliv  paa  Piazzettaen»,  er  dog  senere  (1890)  benyttet  af 
Fr.  Rung  i  Balletten  «En  Kamevalsspøg  i  Venedig*).  Imidlertid 
drog  den  dramatiske  Tonedigtning  ham  fremdeles  til  sig;  foruden 
alt  tidligere  til  «Palnatoke»  (1867)  skrev  han  Musikken  til  Ibsens 
tKongsæmneme»  (1871),  til  Reckes  «Bertran  de  Bom»  (1873),  som 
gjorde  stormende  Lykke,  og  til  Munchs  cFjældsøen*  (1875),  ^% 
endelig  opførtes  25.  Sept.  1878  hans  anden  Opera,  «Drot  og  Marsk » 
til  Text  af  Chr.  Richardt,  som,  indledet  med  den  tidligere  kompo- 
nerede Ouverture  til  « Marsk  Stig»,   gjorde  et  gribende  Indtryk  og 


Digitized  by  VjOOQ l'C 


284  Beise,  Pet,  Arnold. 

blev  et  betydningsfuldt  Led  i  vor  nationale  Opera,  i  det  H.  i  dette 
Arbejde  har  forladt  den  overleverede  Stil  og,  sluttende  sig  til  den 
nyere  Skoles  Principper,  skabt  et  virkeligt  Sangdrama,  hvori  tillige 
hans  egoia  ejendommelige  Kunstnerindividualitet  er  bevaret. 

Til  Sangfesten  i  Kjøbenhavn  1868  komponerede  H.  « Volmer- 
slagets  for  Mandsstemmer  med  Blæseorkester.  I  Musikforeningen 
opførtes  1873  hans  Koncertstykke  « Tomerose*  for  Soli,  Kor  og 
Orkester,  som  blev  udgivet  af  Samfundet  for  dansk  Musik,  og  hvori 
den  bekjendte  Sang:  «Saa  længe  jeg  kan  mindes »  forekommer.  Af 
egentlig  Kammermusik  er  intet  fremkommet  for  Offentligheden; 
iblandt  hans  efterladte  Arbejder  findes  en  Violinsonate,  komponeret 
o.  1857,  og  en  Klaverkvintet,  skreven  under  et  Ophold  i  Rom  i  1869. 
End  videre  har  han  skrevet  c  Kong  Hakes  Ligfærd »  for  Mandskor, 
« Skovbækken*,  «Foraar  og  Sommer*  og  en  Del  Mandskvartetter, 
som  « Jylland  mellem  tvende  Have*,  « Hurra,  Kammerater*,  «Dans, 
ropte  Felen*,  «De  smukke*  osv.  Men  hvad  der  dog  særlig  har 
gjort  H.  til  den  bekjendte  danske  Komponist  og  mere  end  andet 
vil  sikre  hans  Navn  mod  Glemsel,  er  den  lange  Række  af  Romancer 
og  Sange,  som  gaar  lige  fra  hans  første  Ungdomsdage  indtil  hans 
Død  og  viser  den  geniale  og  fint  forstaaende  Komponists  smukke 
og  harmoniske  Udviklingsgang  fra  det  næsten  Weyseske  Udgangs- 
punkt til  de  derfra  saa  aldeles  forskjellige  « Dyveke-Sange*  og 
« Farlige  Drømme*.  At  udhæve  enkelte  i  denne  Rigdom  er  en 
vanskelig  Sag;  til  de  ejendommeligste  og  forH.  mest  typiske  høre, 
foruden  de  nys  nævnte  2  Samlinger,  Sangene:  « Husker  du  i  Høst*, 
«Højt  over  Bøgens  Top*  samt  « Sange  af  Shakspeare*,  « Berg- 
manden*, « Digte  fra  Middelalderen*,  « Sydlandske  Sange*,  « Ero- 
tiske Digte  af  Aarestrup*,  « Engelske  Sange*,  « Gudruns  Sorg*  og 
« Samson*.  En  samlet  Udgave  af  hans  Romancer  og  Sange  (i  alt 
187)  udkom  efter  hans  Død  i  3  Bind. 

Den  lige  saa  beskedne  som  begavede  Komponists  Liv  afbrødes 
i  dets  fulde  Kraft,  just  som  «Drot  og  Marsk*  havde  vakt  Haabet 
om  en  frugtbringende  ny  Virksomhed  for  vor  Scene,  ved  hans  Død 
12.  Sept.  1879.  Ved  Afsløringen  af  hans  Marmorbuste,  skjænket 
Studentersangforeningen  af  hans  efterlevende  Enke,  blev  i  Marts  1887 
givet  en  Mindekoncert  i  Universitetets  Festsal,  hvor  samtlige  udførte 
Kompositioner  vare  af  ham,  og  hvor  hans  Ven  Chr.  Richardt  i  varme 
Ord  tolkede  det  Tab,  man  havde  lidt  ved  H.s  tidlige  Bortgang. 

Erslew,  Forf.  Lex.  SchyMe,  Musiklex.  Ude  og  hjemme,  2.  Aarg.,  Nr.  103. 
Nord.  Musiktid.  1880,  Nr.  3.  Sørensen,  Studentersangforen.  1 839— 89.  N.  W. 
Gade,  Optegnelser  og  Breve.  G.  St  Bricka  Og  S,  A,  E.  Hagen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heise,    Viet,  285 

Heise,  Victor,  1825 — 90,  Præst,  var  en  Broder  til  ovennævnte 
Fred.  Julius  og  P.  A.  H.  Han  blev  født  i  Kjøbenhavn  3.  Juli  1825;  1842 
blev  han  Student  og  1849  theologisk  Kandidat.  1855  kom  han  som 
Adjunkt  til  Sorø  Akademi,  men  der  fra  blev  han  1869  kaldet  til 
Præst  i  det  nære  Pedersborg  og  Kindertofte.  1879  blev  han  for- 
flyttet til  Kvislemark  og  Fuirendal  og  1885  til  Stenløse  og  Fangel 
paa  Fyn,  hvor  han  døde  7.  Sept.  1890.  Ligesom  Broderen  syslede 
han  meget  med  gammeltestamentlige  Studier,  og  han  har  udgivet 
en  Bearbejdelse  af  Højsangen  (« Sangenes  Sang»,  1863).  Under 
Opholdet  i  Sorø  var  han  nøje  knyttet  til  Ingemanns  Kreds,  og 
efter  den  gamle  Digters  Død  udgav  han  paa  Fru  Ingemaims  Op- 
fordring «Breve  til  og  fra  B.  S.  Ingemann*  (1879)  og  «Brewexling 
mellem  B.  S.  Ingemann  og  Fru  J.  C.  v.  Rosenøm»  (1881).  Han 
har  desuden  af  og  til  ved  Bladartikler  taget  Del  i  den  kirkelige 
Forhandling  og  i  Forhandlingerne  om  Skindød.  1857  ægtede  han 
Sine  Alexandrine  Flensborg,  Datter  af  Kommandør  P.  V.  F. 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  319.  JPr.  Nielsen. 

Heistennann  v.  Zielberg,  Johan  Samuel,  1621 — 70,  gottorpsk 
Embedsmand.  H.,  hvis  Herkomst  og  Hjemstavn  ikke  kjendes,  er 
født  25.  Dec.  1621.  I  ung  Alder  kom  han  til  det  gottorpske  Hof, 
hvor  han  fik  Ansættelse  i  Kancelliet.  Støttet  til  Kansler  Kielmanns 
Gunst,  hvis  Datter  han  1652  ægtede,  forfremmedes  han  efterhaanden 
til  Gehejme-,  Hof-  og  Kammerraad  og  var  tillige  Amtmand  i  Land- 
skaberne Ejdersted,  Everskop  og  Utholm.  Indviet  i  alle  sin  Sviger- 
faders Planer  deltog  han  i  Gottorps  Forhandlinger  med  Daimiark  i 
Gliickstadt  1667  og  ophøjedes  i  Rigsadelstanden.  H.  bortreves  af 
en  pludselig  Død  i  Tønning  29.  April  1670  og  bisattes  i  Slesvig 
Domkirke.  Hans  Ægteskab  med  Maria  Elisabeth  Kielmann  v.  Kiel- 
mansegg  (f.  3.  Dec.  1637  f  14.  Avg.  1665)  var  barnløst. 

V.  Kielmansegg,  Familien-Chronik  der  Herren  v.  Kielmansegg,  1872,  S.  105  f. 

Louis  Bobé, 

Heitmaniiy  jvfr.  Heidmann  og  Heinsen. 

Heitmaniiy  Johan,  1664 — 1740,  Skipper,  opbyggelig  Forfatter, 
fødtes  i  Ranen  paa  Helgeland,  hvor  Faderen,  Johan  H.,  var  flyttet 
hen,  efter  at  han  som  Kjøbmand  i  Throndhjem  (?)  havde  mistet  sin 
Ejendom  ved  Ildebrand.  Hjemme  havde  han  Indseende  med  Fa- 
derens Gaardsdrift  og  Handel  og  gik  efter  dennes  Død  til  Søs  fra 
Bergen,  hvor  han  lærte  Navigation.  Han  f6r  paa  Holland  og  Fin- 
marken, kom  1702  i  Vicestatholder  Gabels  Tjeneste  og  optog  Kort 


Digitized  by  VjOOQIC 


286  Heitmann,  Joh. 

over  den  norske  Kyst,  blev  1712  Kommiskapitajn  og  f6r  som  saa- 
dan  til  1729.  Aaret  efter  kom  han  i  det  asiatiske  Kompagnis  Tje- 
neste og  førte  Skibet  eden  gyldne  Løve»  til  Trankebar,  men  led 
paa  Rejsen  Skibbrud  paa  Irlands  Kyst,  blev  liggende  her  i  Proces 
til  1739,  da  han  kom  tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  døde  6.  Juli 
1740.  Han  er  bleven  bekjendt  ved  sin  i  Christiania  1722  udgivne 
Bog:  « Besværede  Sømænds  søde  Sjælero»,  der  indeholder  en  « liden 
Underretning  om  Søfartens  Nødvendighed,  Farlighed,  Ypperlighed 
samt  en  Undervisning  om  Bønnens  Kraft  og  Nytte*.  Dette  er 
imidlertid  det  mindste,  da  næsten  hele  Bogen  udfyldes  af  Bønner 
og  Salmer,  hvoraf  nogle  originale.  Bogen,  der  røber  en  hjærtelig 
Fromhed,  fik  megen  Udbredelse,  udkom  1797  i  6.  Oplag  og  op- 
trykkes og  benyttes  til  denne  Dag  i  Norge.  Et  Par  navtiske  og 
fysiske  Smaaskrifter  fra  hans  Haand  ere  uden  Betydning.  Gift  med 
Anna  Marie  f.  Nordborg  (f.  1670,  begr.  21.  Okt.  1748  i  Risør). 

Lærde  Tidender  1742,  S.  514.     Nyenip,  Lit.  Lex.  J}^  Thrap, 

Heklauer,  s.  Hecklauer. 

Heldvad  (Helvad),  Niels,  1564— 1634,  Forfatter,  er  født  27.  Okt. 
1564  i  Heldevad  i  Sønderjylland  og  Søn  af  Præsten  Hans  Nissen  og 
Mette  Laursdatter  Dytmersen.  Faderen  underviste  ham  først  hjemme, 
særlig  i  Mathematik,  Astronomi  og  Astrologi.  Fra  1575  af  gik  han 
i  Skole  i  Flensborg,  Haderslev  og  forskjellige  tyske  Byer.  1587 
blev  han  Student  fra  Riga  og  ftildendte  sine  theologiske  Studier  i 
^Rostock.  1590  blev  han  efter  Faderens  Død  hans  Eftermand  som 
Præst  i  Heldevad  og  Inge  vad.  Samme  Aar  begyndte  han  at  ud- 
give sine  tyske  —  og  senere  ogsaa  danske  —  Almanakker  med 
mange  praktiske  Oplysninger  og  med  dertil  hørende  Prognostica 
astrologica  (Spaadomme  om  Vejrliget,  Landeplager  osv.,  støttede 
paa  Himmellegemernes  indbyrdes  Stillinger).  1591  ægtede  han 
Gertrud  Jørgensdatter  Hacke  fra  Slesvig  (f  163 1).  H.  gav  sig 
ogsaa  af  med  at  stille  Nativiteter  (at  bestemme  Menneskers  Skæbne 
efter  den  Stilling,  de  forskjellige  Himmellegemer  indtage  i  Fødsels- 
øjeblikket), men  dette  blev  hans  Ulykke.  Den  gottorpske  Her- 
tug Johan  Adolfs  Gehejmeraad  Joh.  v.  Wowem  lod  ham  stille  sit 
Nativitet,  men  da  dette  ikke  faldt  ud  efter  hans  Ønske,  blev  han 
saa  forbitret,  at  han  lod  H.  afsætte  fra  Præsteembedet  1609.  Her- 
tugen indsatte  ham  vel  igjen  161 1,  men  v.  Wowem  fik  ham  atter 
afsat  161 2,  denne  Gang  vistnok  fordi  H.  som  Lutheraner  ikke  vilde 
bøje  sig  for  den  gottorpske  Kirkestyrelse,   der  i  disse  Aar  var  ud- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heldvad,  Niels.  287 

• 

præget  reformert.  Han  havde  i  det  hele  taget  let  ved  at  støde  an, 
fordi  han  med  sit  udprægede  humoristiske  Anlæg  vanskelig  kunde 
tømme  sin  Tunge.  1613 — 15  opholdt  han  sig  i  Svendborg,  hvor 
flere  fynske  Adelsfolk  toge  sig  af  ham  og  henledte  Christian  IV's 
Opmærksomhed  paa  ham.  Da  Kongen  personlig  havde  lært  ham 
at  kjende,  udnævnte  han  ham  til  sin  Kalendariograf,  og  H.  tog 
derefter  Ophold  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  døde  23.  Avg.  1634. 

Kongen,  der  vistnok  satte  Pris  paa  hans  satiriske  Lune,  tog 
ham  ofte  med  paa  sine  Rejser,  og  Kjøbenhavns  Borgere,  især  Rente- 
skriverne,  samledes  ofte  med  ham  om  Aftenen  paa  Vinkjældere, 
hvor  de  ved  rigeligt  Traktement  lokkede  hans  sprudlende  Vid  frem. 
Deres  Hustruer,  der  ikke  vare  til  at  spøge  med,  hentede  dem  ud 
paa  Aftenen  hjem  fra  deres  Orgier,  og  der  vankede  da  ofte  knub- 
bede Ord,  som  især  gik  ud  over  H.,  der  hævnede  sig  ved  giftige 
Udfald  imod  de  onde  Kvinder  i  sine  Almanakker  («Hvo  der  haver 
en  ond  Kvinde,  han  gaa  betiden  tho  Huus»),  især  i  den  for  1634. 
Denne,  der  er  dediceret  til  Renteskriveme,  indeholder  i  Indledningen 
en  Undersøgelse  om,  hvorfra  de  onde  Kvinder  stamme.  Indledningen 
udkom  1667  særskilt  under  Titelen:  c  En  lystig  Traktat  om  St.  Peders 
trende  Døtre »,  men  den  Gang  kjendte  vistnok  ikke  ret  mange 
Skriftets  Forhistorie. 

H.  indtager  en  mærkelig  Stilling  i  dansk  Litteraturhistorie. 
Han  var  en  af  sin  Tids  mest  karakteristiske  Skikkelser,  og  som 
Folkeskribent  har  han  haft  stor  Betydning.  Man  har  med  rette 
betegnet  ham  som  sin  Tids  Feuilletonist,  og  der  var  ikke  noget  af 
det,  der  fremkom  i  hans  Samtid  af  almen  Betydning,  f.  Ex.  en 
Vandflod,  et  Jordskjælv,  en  Komet  osv.,  uden  at  han  udgav  Flyve- 
skrifter derom,  altid  med  en  religiøs  og  moralsk  Udlægning.  I 
44  Aar  udgav  han  sine  Almanakker  med  Prognostica  og  Skriv- 
kalendere,  men  blev  dog  i  sit  sidste  Leveaar  indskrænket  i  sin 
Virksomhed  ved  et  Kongebrev  af  1634,  der  forbød  Udgivelsen  af 
Spaakalendere.  1625  trykkedes  der  af  hans  Almanakker  60000  og 
1629  alene  i  Hamborg  looooo  Exemplarer.  Med  Hensyn  til  Ud- 
bredelse staa  hans  asketiske  Skrifter  Almanakkerne  nærmest.  Hans 
cKong  Davids  Tøjhus »  udgik  1623  i  over  1000  Exemplarer  og  ud- 
kom derefter  senere  i  nye  Oplag.  Han  nævnes  ogsaa  som  Salme- 
digter, Skuespildigter  (en  tysk  Tragedie  af  ham  blev  ageret  1618) 
og  historisk  Forfatter.  Kirkehistorien,  hvori  han  var  godt  hjemme, 
har  han  beriget  med  Arbejder,  som  ogsaa  fik  Betydning  for  senere 
Tider.      Hans    «Eleusinia  sacra.    Forklaring  over  vores   Kirker  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


288  Heldvad,  Niels. 

gode  gamle  Ceremonier  og  udvortes  Gudstjeneste*  (1610)  —  et  godt 
Bidrag  til  Kirkeskikkenes  Historie  —  udkom  endnu  1863.  Hans 
Formular-  og  Brevbog,  som  blev  udgivet  længe  efter  hans  Tid, 
indeholder  gode  Bidrag  til  dansk  Sproghistorie. 

Videnskab.s  Selskabs  hist.  Almanak  f.  1775—76.  Minerva  1804,  I,  i  ff. 
Brandt  og  Helveg,  Den  danske  Psalmedigtning  I,  Biogr.  S.  30.  Kirkehist.  Saml. 
3.  R.  VI,  201  f.;  4.  R.  I,  22  f.     AUg.  Deutsche  Biographie  XI. 

5.  M.  Gjellerup. 

Helene,  Hertuginde  af  Lyneborg,  — 1233,  Datter  af  Valde- 
mar I,  blev  1202  i  Hamborg  gift  med  Vilhelm  den  tykke,  yngste 
Søn  af  Henrik  Løve,  der  kort  efter  ved  Deling  med  sine  Brødre 
fik  en  Tredjedel  af  sin  Faders  Arvegods  med  Liineburg  som  Hoved- 
sæde. I  Holsten  havde  man  ventet,  at  H.  vilde  bringe  sin  Mand 
dette  Land  i  Medgift,  men  Kong  Knud  gav  hende  klogelig  i  Staden 
herfor  betydelige  spredte  -Godser  i  Danmark.  H.,  som  blev  Enke 
ved  Vilhelms  Død  12.  Dec.  12 13,  følte  sig  stadig  nøje  knyttet  til 
sit  gamle  Fædreland;  i  sit  Segl  betegner  hun  sig  som  c  Søster  til 
Valdemar,  Danmarks  Konge»,  hendes  kraftftilde  Søn  Otto  (cpuer*, 
den  unge)  sluttede  sig  til  sin  Morbroder  Kong  Valdemar,  ved  hvis 
Bistand  han  haabede  at  gjenoprette  det  welfiske  Huses  Magt;  han 
kæmpede  i  Slaget  ved  Bomhøved  1227,  hvor  han  blev  fanget.  H. 
døde  1233.  2  Aar  efter  lykkedes  det  Otto  at  gjenforene  de  brun- 
svigske og  lyneborgske  Besiddelser,  der  ophøjedes  til  et  Hertug- 
dømme; han  betragtes  derfor  som  den  hertugelige  Families  Stam- 
fader (f  1252).  Johannes  C.  H,  R.  Steensirup. 

Helene,  — 1204 — ,  Esbern  Snares  Hustru,  var  Datter  af  den 
ansete  svenske  Jarl  Guttorm,  som  havde  hentet  Kong  Carl  Sverker- 
sens  Brud  i  Danmark  og  ved  samme  Lejlighed  stod  Fadder  til 
Valdemar  I's  Søn  Knud  (1163).  Rimeligvis  har  hun  været  opkaldt 
efter  den  hellige  Helene  af  Skøfde,  en  fejret  Helgeninde,  der  blev 
kanoniseret  1164  og  er  vel  kjendt  i  nordsjællandske  Folkesagn.  Da 
Esbern  Snare  havde  mistet  sin  anden  Hustru,  Ingeborg,  ægtede  han, 
skjønt  til  Aars,  den  unge  svenske  Jarledatter.  I  dette  Ægteskab 
fødtes  Ingeborg  «af  Kalundborg*  og  maaske  flere  andre  Børn. 
Strax  efter  Esbems  Død  (1204)  blev  H.  Kong  Valdemar  IFs  Frille 
og  fødte  ham  Sønnen  Knud.  Men  da  Valdemar  ægtede  Dagmar 
(1205),  ophørte  vistnok  deres  Forhold,  og  hun  synes  at  have  forladt 
Danmark.  I  alt  Fald  blev  hun  ikke  som  Esbems  2  første  Hustruer 
jordfæstet  i  Sorø,  og  af  Diplomer  fra  det  14.  Aarhundrede  fremgaar 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helene. 


289 


det,  at  hun  ved  Linkøping  Domkirke  stiftede  vor  Frue  Kapel  med 
tilhørende  Præbende;  der  har  hun  vistnok  valgt  sit  Gravsted,  og 
hendes  Gave  blev  senere  forøget  af  hendes  Sønnesøn  Svantopolk 
Knudsen  og  hans  Æt.  Valdemar  II  udmærkede  sin  og  H.s  Søn 
med  Hertugnavnet  og  skjænkede  ham  tillige  sit  Gods  i  Sverige, 
og  H.  har  ogsaa  efterladt  ham  en  betydelig  Arv  her. 

Suhm,  Hist  af  Danmark  IX,  192  ff.  J.  Steenstrup,  Vore  Folkeviser  i 
Middelald.  S.  248  ff.  Hans  Olrik. 

Helgason,  Amiy  1777 — 1869,  Præst.  Å.  H.,  hvis  Forældre 
vare  Præsten  Helgi  Einarsson  og  dennes  Hustru,  Guftnin  Amadatter, 
er  født  27.  Okt.  1777  paa  Præstegaarden  Staftur  i  Aftalvlk,  i  en  af 
Islands  mest  afsides  og  fattige  Egne,  langt  mod  Nordvest.  Hans 
Opvæxt  her  foregik  under  trange  Kaar  og  haardt  Arbejde,  og  først 
1795  kunde  han  sendes  til  den  lærde  Skole  i  Reykjavik,  hvorfra  han 
dimitteredes  1799.  Efter  nogle  Aars  Huslærervirksomhed  paa  Island 
indskreves  han  ved  Kjøbenhavns  Universitet  1804,  hvor  han  viste 
sig  som  en  særdeles  flink  og  samvittighedsfuld  Student,  der  1807 
tog  theologisk  Embedsexamen  med  Udmærkelse,  vandt  Guldmedaillen 
for  den  s.  A.  udsatte  theologiske  Prisopgave  og  desuden  efter  endt 
Examen  lod  sig  optage  paa  det  pædagogiske  Seminarium.  1808 
udnævntes  han  til  Præst  i  Vatnsfjorftur  i  det  nordvestlige  Island, 
men  naaede  først  det  følgende  Aar  tilbage  til  Hjemmet  og  kom 
aldrig  selv  til  at  betjene  dette  fjæme  Kald.  181 1  fik  han  Kaldet 
Reyni vellir  i  det  sydlige  Island,  hvor  Rask,  hvis  fortrolige  Ven  han 
var,  boede  hos  ham  Vinteren  1813 — 14;  1814  blev  han  Præst  ved 
Reykjavik  Kirke  (Domkirkepræst),  og  1825  forflyttedes  han  her  fra 
til  det  nærliggende  Garftar,  hvorfra  han  entledigedes  1858.  Ved 
sin  Afsked  erholdt  han,  der  i  en  Aarrække  havde  udført  de  prov- 
stelige Forretninger  og  adskillige  Aar  tilbage  havde  faaet  Rang  med 
Stiftsprovster,  Rang  med  Biskopper. 

Som  denne  Udmærkelse  antyder,  var  A.  H.  en  mere  end 
almindelig  Mand,  han  var  et  klart  Hoved,  en  gjennemdannet  Per- 
sonlighed og  en  veltalende  Forkynder  af  kristelig  Oplysning.  Hans 
religiøse  Standpunkt  er  en  human  og  intelligent  Rationalisme,  som 
det  fremgaar  af  den  af  ham  udgivne  Postil  («Helgidaga-Prédikanir», 
1822,  2.  Udg.  1839),  ^^'^  i  sin  Tid  vandt  ikke  ringe  Udbredelse. 
Som  almenoplysende,  i  politisk  og  anden  Henseende  konservativ 
Forfatter  fremtræder  han  navnlig  i  de  af  ham  udgivne  Aargange  af 
Maanedsskriftet    «Sunnan-P6sturinn3>  (1836,    1838);    herigjennem  saa 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juni  1893.  1 9 

Digitized  by  VjOOQIC 


290  HelgasoHt  Arni. 

vel  som  ved  sin  gejstlige  Produktion  kom  han  til  at  staa  som  Re- 
præsentant for  den  gamle  Tid  og  udsattes  for  Angreb  af  den  ved 
Tidsskriftet  «Fj61nir»  repræsenterede  yngre  Slægt.  Foruden  de 
nævnte  Arbejder  har  A.  H.  udgivet  spredte  Afhandlinger  og  Lej- 
lighedsskrifter samt  oversat  Partier  af  Bibelen. 

A.  H.,  der  havde  store  Gaver  som  Lærer  og  tidlig  havde  følt 
sig  hendragen  til  denne  Virksomhed,  havde  næsten  til  Stadighed 
unge  Mennesker  i  sit  Hus,  som  han  underviste  og  til  Dels  dimit- 
terede som  Studenter.  Med  Rask  er  han  blandt  Stifterne  af  det 
islandske  litterære  Selskab,  for  hvis  reykjavikske  Afdeling  han  har 
haft  stor  Betydning,  og  Rask  havde  under  sit  Ophold  i  Stockholm 
Planer  om  at  faa  ham  ansat  i  Sverige  som  Fortolker  og  Udgiver 
af  islandske  Oldskrifter.  A.  H.  var  2  Gange  gift:  i.  (1809)  med 
Gu8n^  Hognadatter,  2.  (1836)  med  Sigrl8ur,  Datter  af  Biskop  Hannes 
Finsen,  men  efterlod  sig  ikke  Børn.  Han  havde  Sæde  paa  Altinget 
1845  o^  '^47-  A^  ^^^  ^  y^^  Henseende  ikke  kom  til  at  indtage 
nogen  mere  fremragende  Stilling,  skyldes  vel  til  Dels  Tidsforholdene, 
men  dels  vistnok  ogsaa  en  vis  Tilbageholdenhed  hos  ham  selv. 
Ejendommelig  for  ham  var  en  uforstyrrelig  Sindsligevægt,  en  mild 
og  tilfreds  Livsanskuelse.  Hans  Skikkelse  skildres  som  anselig, 
hans  Optræden  som  værdig  og  sympathetisk.  Han  døde  14.  Dec. 
1869,  92  Aar  gammel,  efter  indtil  sin  sidste  Sygdom  at  have  bevaret 
Aands-  og  Legemskræfter  usvækkede. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Æfiminning  Åraa  bps.  Helgasonar,  Rkv.  1877.  Tfmarit 
IX  (1888).  Kr.  Kaalund. 

Helgesen,  Hans,  1793 — 1858,  Officer,  er  født  4.  Okt.  1793  i 
Oslo  og  Søn  af  Forvalter  paa  det  derværende  AUunværk  Hans  H. 
Moderen  hed  Karen  Hansdatter.  Drengen  kom  til  at  slægte  sin 
Fader  paa  i  Styrke  og  udmærkede  sig  fra  Barnsben  af  ved  en 
sjælden  Smidighed  og  et  ubetvingeligt  Mod.  Han  blev  derhos 
snart  en  saa  fortrinlig  Skytte,  at  hans  Lige  næsten  ikke  fandtes, 
og  det  var  hans  Lyst  at  tumle  sig  og  færdes  i  det  frie  med  Bøssen 
i  Haanden.  Desuagtet  bestemtes  han  til  Studeringerne  og  blev  sat 
i  Christiania  Latinskole,  hvor  han,  der  havde  et  hurtigt  Nemme, 
i  Begyndelsen  gjorde  gode  Fremskridt;  men  til  sidst  kunde  Skolen 
ikke  holde  Styr  paa  ham,  og  Faderen  fik  ham  da  i  hans  18.  Aar 
anbragt  paa  det  norske  Militærinstitut,  hvorfra  han,  efter  at  have 
gjort  en  god  Examen,  18 13  afgik  som  Sekondlieutenant  tD  thele- 
markske  Infanteriregiment.     Ved   dette  Regiment,    hvor  han  s.  A, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helgesen,  Hans,  201 

blev  Premierlieutenant,  kom  han  til  at  tjene  sammen  med  Premier- 
lieutenanteme  Rye  og  Schleppegrell,  de  senere  saa  berømte  Gene- 
raler, og  sluttede  med  dem  og  vel  fornemmelig  med  den  sidste  et 
inderligt  Fostbroderskab,  som  kun  Døden  skulde  opløse.  H.  ud- 
mærkede sig  ved  gjentagne  Lejligheder  under  Felttoget  mod  Sverige 
1813 — 14,  men  da  dette  var  endt,  og  Norge  skulde  afstaas  til  Sve- 
rige, traadte  han  tillige  med  de  2  nævnte  Stalbrødre  ud  af  den 
norske  Hær  og  gik  til  Danmark,  hvor  de  alle  3  af  Frederik  VI 
erholdt  Tilladelse  til  at  gaa  i  preussisk  Krigstjeneste.  H.  blev  ansat 
i  General  Biilows  Armékorps  og  kæmpede  med  i  de  blodige  Slag 
^ed  Ligny  og  Waterloo.  Efter  at  den  preussiske  Hær  var  bleven 
stillet  paa  Fredsfod,  traadte  H.  1816  i  Nummer  som  Premierlieute- 
nant ved  holstenske  Infanteriregiment  i  Rensborg,  men  forrettede 
indtil  videre  Tjeneste  ved  det  danske  Auxiliærkorps  i  Frankrig  og 
vendte  med  Korpset  tilbage  til  Danmark  1818.  H.  var  imidlertid 
for  meget  Friluftsmand  til  at  kunne  finde  sig  i  Garnisonstjenesten 
her  hjemme,  og  da  han  havde  forlovet  sig  i  Frankrig  og  ønskede 
at  gifte  og  bosætte  sig  der,  søgte  og  fik  han  s.  A.  Afsked  af  dansk 
Krigstjeneste. 

I  de  nu  følgende  30  Aar  førte  H.  et  temmelig  æventyrligt  Liv. 
I  Frankrig  synes  han  i  den  første  Tid  efter  sit  Ægteskab  —  om 
hvilket  der  hersker  Usikkerhed  og  Beretningerne  lyde  forskjelligt  — 
nærmest  at  have  ernæret  sig  som  Landmand  og  ved  at  handle  med 
Heste,  som  han  kjøbte  i  Danmark  og  Nordtyskland  og  til  Dels 
smuglede  ind  over  den  franske  Grænse.  Under  Julirevolutionen 
1830  kæmpede  han  med  i  Paris  blandt  dem,  der  omstyrtede  Bour- 
bonnernes  Trone,  og  han  tjente  derefter  i  nogen  Tid  under  Ludvig 
Philip  som  Officer  i  Nationalgarden.  1838  begav  han  sig  efter 
Opfordring  af  den  norske  General  Mansbach  til  sit  Fædreland  for 
at  søge  Ansættelse,  hvilken  det  dog  ikke  lykkedes  ham  at  opnaa, 
og  efter  mange  Gjenvordigheder  forlod  H.  1840  Norge  for  stedse 
og  drog  atter  til  Danmark,  hvor  Olaf  Rye  vel  forgjæves  søgte  at 
faa  ham  anbragt  i  dansk  Krigstjeneste,  men  dog  skaffede  ham  en 
lille  Aarpenge  af  Christian  VIII,  og  han  tog  her  fast  Ophold  i 
Distriktet  Stapelholm  i  Sønderjylland,  ernærende  sig  af  Jagt,  Fiskeri 
og  Fuglefangst  og  med  at  afrette  Oddere. 

Da  Oprøret  udbrød  i  Hertugdømmerne  1848,  var  H.,  der  kun 
lidet  havde  givet  Agt  paa  den  politiske  Udvikling  og  indirekte  var 
paavirket  af  den  ham  omgivende  tysksindede  Befolkning,  uklar  over 
Situationen,    troede   som  saa  mange  andre  i  Hertugdømmerne  paa 

Digitized  by  VjOOQIC 


2Q2  Helgesen,  Hans. 

Fabelen  om  Frederik  VII's  Ufrihed  og  tilbød  den  slesvig-holstenske 
Regering  sin  Tjeneste.  Til  alt  Held  slog  man  ikke  strax  til,  og 
da  H.  snart  anede  Uraad  og  kom  under  Vejr  med,  at  Rye  og 
Schleppegrell  stode  paa  den  anden  Side,  ilede  han  skyndsomst  til 
Kjøbenhavn,  hvor  Tscheming  havde  den  gode  Idé  ikke  at  vrage 
ham.  H.  bad  om  Tilladelse  til  at  maatte  tjene  under  Schleppegrell, 
der  var  udnævnt  til  Kommandør  for  det  saakaldte  venstre  Flanke- 
korps, og  med  Kapitajns  Rang  blev  han  ansat  som  Ordonnans- 
officer  i  Korpsets  Stab.  Han  gjorde  her  fortrinlig  Nytte,  i  Slaget 
ikke  mindre  ved  sit  ubændige,  Mandskabet  elektriserende  Mod  end 
ved  sit  skarpt  udviklede  Blik  for  Terrænet,  i  Kantonnementet  ved 
at  være  den  noget  urolige  Schleppegrell  den  kjærest  mulige  og 
uadskillelige  Ledsager.  Ved  Schindels  Fald  i  Slaget  ved  Kolding 
23.  April  1849  fik  ^^^  Kommandoen  over  5.  Bataillon,  hvilken  Af- 
deling han  med  Duelighed  førte  i  Slaget  ved  Fredericia.  Han 
maatte  imidlertid  under  den  kort  efter  paafulgte  Vaabenstilstand 
afgive  Bataillonen  og  opnaaede  ikke  endnu  at  faa  fast  Ansættelse 
i  Hæren  trods  Schleppegrells  Indstilling  og  Bøn  om  Retfærdighed 
for  en  gammel  Kammerat.  Ryes  Død  gik  ham  nær  til  Hjærte, 
og  paa  Efterretningen  herom  udbrød  han:  «Nu  er  Kløverbladet 
revet  itu».  Ved  Felttogets  Begyndelse  i  1850  blev  H.,  der  efter- 
haanden  havde  faaet  Majors  og  Oberstlieutenants  Rang,  paa  ny  ansat 
hos  Schleppegrell,  der  i  Slaget  ved  Isted  stillede  ham  til  Raadighed 
for  Brigaden  Krabbe.  I  det  smukke  Resultat,  som  Brigaden  op- 
naaede i  den  sig  om  Vedelspang  udspindende  Kamp,  skal  H.  have 
haft  betydelig  Andel.  Nogle  Dage  efter  Slaget  stilledes  H.  til  Raa- 
dighed for  Brigaden  Schepelem,  der  skulde  besætte  det  sydvestlige 
Slesvig  og  rykkede  mod  Frederiksstad.  Brigaden  overdrog  H.,  der 
paa  denne  Egn  kjendte  hver  Sti,  Kommandoen  over  Avantgarden, 
og  i  Spidsen  for  denne  bemægtigede  H.  sig  i  første  Anløb  Frede- 
riksstad og  blev  til  Belønning  udnævnt  til  Kommandant  i  Byen. 
Hans  Saga  er  nu  kjendt  af  alle.  Forsvaret  af  Frederiksstad,  som 
den  fjendtlige  Overgeneral  satte  al  Kraft  ind  paa  at  tilbagetage, 
og  som  efterhaanden  blev  angrebet  af  det  tredobbelte  Infanteri  og 
det  tidobbelte  Artilleri  af,  hvad  H.  raadede  over,  er  en  af  vor 
Krigshistories  mest  lysende  Bedrifter,  og  da  den  sidste  Storm  paa 
Byen  4.  Okt.,  H.s  syaarige  Fødselsdag,  var  afslaaet,  var  det 
med  rette,  at  hans  Ry  fløj  vide  om  Land.  Ingen  kunde  være  i 
Tvivl  om,  at  Frederiksstad  stod  med  ham,  som  den  vilde  være 
falden  med  ham.     Han  udnævntes  nu  til  Oberstlieutenant  i  Linjen 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helgesen,  Hans.  29J 

Og  hædredes  med  Danebrogsordenens  Kommandørkors  og  med 
norske  og  russiske  Ordener.  Frederiksstads  tapre  Besætning  for- 
ærede ham  et  pragtfuldt  Sværd,  paa  hvis  Fæste  den  norske  Løve 
var  smed  det  af  massivt  Guld. 

Efter  Krigens  Ophør  udnævntes  H.  til  Kommandant  i  Slesvig 
og  forflyttedes  1852  i  samme  Egenskab  til  Rensborg,  hvor  den 
prægtige  Gouvemørbolig  overlodes  ham.  1856  blev  han  Oberst. 
Som  Kommandant  tilintetgjorde  H.  hurtig  alle  ydre  Spor  fra  Op- 
rørstiden  og  vaagede  med  Strænghed  over,  at  Embedsmænd  som 
Undersaatter  opfyldte  deres  Pligter  mod  den  danske  Regering. 
Detaillerne  i  Kommandantskabstjenesten  interesserede  ham  derimod 
ikke;  han  syslede  hellere  med  sine  Fugle  og  Heste,  Hunde  og 
Oddere.  For  at  tilfredsstille  sin  uimodstaaelige  Trang  til  Jagtens 
Glæder  kjøbte  han  en  Gaard  i  Hollingsted  og  forpagtede  Jagt- 
retten paa  Jorderne  om  denne  By.  Han  døde  i  Rensborg  28.  Febr. 
1858  og  blev  efter  sit  Ønske  jordet  ved  Siden  af  sin  Ven  og  Vaaben- 
fælle  Schleppegrell  i  Flensborg. 

Flamand,  Slagene  ved  Fredericia  og  Isted.  Tidsskr.  f.  Krigsvæsen  1858. 
Vaupell,  Frederiksstads  Forsvar  samt  Helgesens  Levnetsløb,   1875. 

S,  A.  Sørensen. 

Helgesen  (Hellisen),  Laurids,  — 155 1—,  religiøs  Sværmer, 
var  født  i  Fyn  og  blev  1537  ved  Universitetets  Gjenoprettelse  ind- 
skreven ved  samme  og  fungerede  1537 — 39  som  Universitetspedel. 
Siden  blev  han  Præst  ved  St.  Hans  Kirke  i  Odense,  hvortil  Lunde 
Sogn  den  Gang  var  annekteret.  Tillige  blev  han  Provst  i  Lunde 
Herred.  Med  Sognemændene  i  Lunde  lagde  han  sig  saaledes  ud, 
at  de  fik  Tilladelse  til  at  kalde  sig  en  egen  Præst.  I  Odense  gik 
det  ikke  bedre.  Her  gjorde  han  sig  fra  1551  af  bemærket  ved  sine 
heftige  Angreb  paa  Præsterne  i  St.  Knuds  Kloster,  hvilke  han  be- 
tegnede sOm  Munke,  der  burde  bortjages.  Det  lykkedes  ham 
ogsaa  at  ophidse  Læsemesteren  ved  St.  Knuds  Kirke,  Hr.  Christofifer 
Mikkelsen,  til  lignende  Angreb  paa  disse  Levninger  fra  Papismens 
Tid.  Forgjæves  forsøgte  Stiftets  Biskop  og  andre  mere  besindige 
at  bringe  dem  til  Fornuft.  Endelig  bleve  disse  puritanske  Fana- 
tikere afsatte  ved  Stiftskonsistoriets  Dom.  Deres  Sag  blev  derpaa 
efter  Kongens  Ønske  henvist  til  Universitetet.  Heller  ikke  Profes- 
sorerne lykkedes  det  dog  at  faa  Bugt  med  L.  H.s  sværmeriske 
Gjenstridighed.  Da  alle  mildere  Midler  vare  udtømte,  blev  han, 
der  desuden  syntes  at  hælde  til  anabaptistiske  Vildfarelser,  1553 
hensat    i   Forvaring    i   Herrisvad    Kloster   i   Skaane,    hvorfra    han 


Digitized  by  VjOOQIC 


294  Helgesen,  Laur. 

Aaret  efter  førtes  som  Fange   til  Visborg  Slot  paa  Gulland.     Her 
er  han  formodentlig  død. 

Saml.  t.  Fyens  Hist.  og  Topogr.  IV,  71  fif.  ff,  J?,  Rørdam, 

Helgesen,  Poul,  — 1523 — ,  Lektor,  Forfatter.  Selv  skriver 
han  sig  Paulus  Heliæ  (Eliæ);  paa  Dansk  skrives  hans  Navn  af  Sam- 
tiden: P.  Heliesen  (o:  Heljesen),  Hellissen,  Helgesen  (udtales  Heljesen). 
Han  var  født  i  Varberg  i  Halland  o.  1480;  Faderen  var  dansk, 
Moderen  svensk.  Sin  første  Uddannelse  fik  han  i  det  nærliggende 
Skara,  hvor  han  selv  med  Tak  ihukommer  « Mester  Svend »  (senere 
den  første  evangeliske  Biskop  der)  som  sin  Lærer.  For  øvrigt 
kjender  man  ikke  videre  til  hans  Uddannelse,  før  man  ved  Aar 
15 1 7  træffer  ham  som  Munk  i  Karmeliterklosteret  i  Helsingør,  hvor 
Ordenens  daværende  dygtige  Provinsialmester,  Dr.  Anders  Chri- 
stensen (III,  451),  vistnok  har  haft  ikke  ringe  Indflydelse  paa  ham, 
ligesom  han  ogsaa  her  traf  sammen  med  den  lærde  Frands  Wormord- 
sen  fra  Amsterdam.  Selv  blev  han  stærkt  greben  af  Tidens  huma- 
nistiske Dannelse;  den  lærde  Erasmus  fra  Rotterdam  blev  hans  For- 
billede; klassiske  Studier  fik  han  Interesse  for  og  skriver  ogsaa  selv 
et  i  det  hele  flydende  Latin.  Da  den  pavelige  Legat  Arcimboldus 
paa  en  fræk  Maade  ledede  Afladshandelen  i  Danmark,  vakte  disse 
Misbrug  i  høj  Grad  P.  H.s  Forargelse;  allerede  15 17  —  før  Luther  — 
udgav  han  paa  Latin  en  Tale  mod  Romerkirkens  Misbrug. 

Med  Glæde  hilste  P.  H.  derfor  Luthers  Fremtræden;  ligesom 
denne  lagde  han  Vægt  paa  en  mere  frugtbar  Bibellære  end  den 
tørre  Skolastiks  Spidsfindigheder  og  havde  et  aåbent  Blik  for  Kir- 
kens Mangler.  Da  Christian  II,  der  havde  lagt  Mærke  til  det 
helsingørske  Klosters  gode  Kræfter,  kort  efter  at  Dyveke  havde 
fundet  sit  Hvilested  i  Klosteret,  havde  skjænket  dette  St.  Jørgens- 
gaard  ved  Kjøbenhavn,  for  at  Klosteret  i  sit  paatænkte  Nyoprettede 
Kollegium  i  St.  Pederstræde  (« Hvide  Klosters,  nu  Valkendorfs  Kol- 
legium) kunde  uddanne  unge  Mænd  til  at  virke  i  Kirkens  og  Viden- 
skabens Tjeneste,  blev  P.  H.  udset  til  den  nye  Stiftelses  Styrer  og 
tillige  Lektor  i  Theologi  ved  Universitetet  (1519).  Han  samlede 
ved  sit  vækkende  Foredrag  og  sin  hele  Personlighed  her  om  sig 
en  Række  yngre  Mænd,  der  senere  fik  ikke  ringe  Betydning. 

Men  Forholdet  baade  til  Luther  og  Christian  II  ændredes  snart. 
Da  Luther  fuldstændig  brød  med  den  katholske  Kirke,  kunde  Lek- 
tor P.  lige  saa  lidt  som  Erasmus  følge  ham  længer;  han  kom  til 
at  staa  for  P.  H.,  der  holdt  stærkt  paa  Avtoriteten,  som  en  oprørsk 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helgesen,  Poul,  205 

Aand,  hvis  Lære  kun  kunde  medføre  Forvirring  og  Opløsning  af 
alle  Baand  baade  i  Kirke  og  Stat.  Fra  Christian  II  bortstødtes 
han  af  lignende  Grunde;  Kongens  Troløshed  og  Voldsomhed,  hans 
nye  Love,  hvorved  den  paa  den  middelalderlige  Kirkeordning 
byggede  Statsform  rokkedes,  hans  egenmægtige  Skalten  og  Valten 
med  Kirkens  Sager  lode  ham  i  P.  H.s  Øjne  fremtræde  som  en 
oprørsk  Tyran,  som  det  var  enhver  lovtro  Mands  Pligt  at  mod- 
sætte sig. 

Personlige  Sammenstød  bragte  Bægeret  til  at  flyde  over.  Da 
Kongen  havde  sendt  Lektor  P.  et  latinsk  Skrift  (formodentlig  Ma- 
chiavellis Skrift  om  Fyrsten)  til  Oversættelse,  erklærede  denne,  at 
det  var  een  ond  Bog»  og  sendte  Kongen  i  Steden  en  Oversættelse 
af  Erasmus'  Skrift:  «En  kristen  Fyrstes  Undervisning  og  Lære» 
med  en  Fortale,  hvori  mangen  en  Brod  skjulte  sig.  Senere  er- 
klærede han  i  en  Samtale  med  Kongen,  at  Luthers  Meninger  vare 
kjætterske,  og  da  han  saa  endelig  i  en  Prædiken  St.  Hansdag  1522 
paa  Slottet  i  Kongens  egen  Nærværelse  gav  en  saadan  Skildring  af 
Herodes  og  Herodias,  at  Kongen  (og  Mor  Sigbrit)  følte  sig  trufifen, 
ja,  da  tog  Kongen  pludselig  St.  Jørgensgaard  igjen  fra  Karmeliter- 
klosteret, hvorved  Lektor  P.  faktisk  blev  afsat  fra  sin  Stilling,  og 
den  dristige  Munk  maatte  flygte  til  Jylland  for  at  unddrage  sig 
Kongens  Vrede. 

Her  blev  Lektor  P.  et  af  de  virksomste  Redskaber  under  Op- 
standen mod  Kongen.  Med  Selvfølelse  erklærer  han  selv  senere, 
at  faa  have  med  saa  stor  Fpmodighed  modsat  sig  Kong  Christians 
Tyranni  i  Skrift  og  i  Tale  som  han.  Mulig  er  han  Forfatter  af  en 
Smædevise  mod  «Kong  Klippinge  og  har  haft  Del  i  de  paa  Dansk 
udspredte  Proklamationer;  sikkert  er  det,  at  han  nogen  Tid  derefter 
paa  en  Biskops  Opfordring  affattede  en  udførlig  latinsk  Fremstilling 
af  Klageposteme  mod  Kongen. 

Nu  fik  P.  H.  formodentlig  sin  Stilling  ved  Universitetet  til- 
bage; i  alt  Fald  var  han  1527  atter  Lærer  ved  Universitetet  og 
havde  tillige  efter  Dr.  And.  Christensen  overtaget  Stillingen  som 
Karmeliterordenens  Provinsialmester  for  Norden.  Men  det  nye 
Regimente  behagede  ham  lige  saa  lidt  som  det  gamle.  Næppe  et 
halvt  Aar  efter  Kongens  Flugt  klager  han  over,  at  man  kun  har 
faaet  mange  Tyranner  i  Steden  for  én.  Samtidig  maatte  han  af 
katholske  Ivrere  høre  ilde  for  sin  Virksomhed  i  Humanismens  Tje- 
neste; man  beskyldte  ham  slet  og  ret  for  at  være  Lutheraner  og 
Kjætter.      Netop    paa    denne    Tid    bearbejdede    han    Luthers    lille 


Digitized  by  VjOOQIC 


296  Helgesen,  Poul, 

«Bedebog>,  som  han  nærmest  betragtede  som  en  opbyggelig  Bog, 
der  kun  kunde  gjøre  Gavn,  da  der  intet  polemisk  fandtes  heri. 
Han  udgav  den  dog  først  1526  med  en  Tilskrift  til  en  katholsk 
Rigsraad,  hvori  han  forsvarer  sig  mod  Beskyldningen  tor  selv  at 
være  luthersksindet.  Hans  Hovedforsvar  baade  her  og  ved  andre 
Lejligheder  er  omtrent  følgende:  Jeg  indrømmer,  at  jeg  en  Tid 
har  givet  Luther  Ret  i  meget,  men  det  var  i  Virkeligheden  i  det, 
hvori  jeg  ikke  fandt  Luthers  egne  Tanker,  men  de  gamle  vise 
Fædres;  hvad  Luther  derimod  har  sat  til  af  sit  eget,  det  er  saa 
kjættersk  som  vel  muligt. 

Kraftig  traadte  Lektor  P.  paa  denne  Tid  atter  op  mod  Chri- 
stian II's  Forsøg  paa  at  skaffe  sig  Indgang  i  Riget.  Kongen  havde 
nemlig  sendt  Exemplarer  af  Hans  Mikkelsens  Oversættelse  af  det 
nye  Testamente  ind  i  Landet,  ledsaget  af  et  Brev,  hvori  der  op- 
fordredes til  atter  at  tage  mod  Kongen.  Dette  fremkaldte  fra  P.  H. 
det  skarpe  «Svar  til  Hans  Mikkelsens  (1527),  hvori  han  giver  en 
forfærdelig  Skildring  af  Kong  Christians  « Tyranni »  og  af  den  ved 
Lutherdommen  fremkaldte  Oprørsaand.  Men  da  ogsaa  Frederik  I 
i  Aaret  1526  aabenlyst  var  optraadt  som  Lutheraner,  kom  det  til 
et  Brud  med  den  «kirkerøverske  Konge*.  St.  Hansdag  d.  A.  var 
P.  H.  atter  kaldt  op  paa  Slottet  og  udtalte  med  stor  Frimodighed, 
at  begge  Parter,  baade  Katholikker  og  Protestanter,  havde  Uret; 
men  ved  Nedgangen  fra  Slottet  blev  han  overfalden  med  Haansord 
af  en  Skare  larmende  og  støjende  Soldater,  og  nu  var  Bruddet 
med  Lutheranerne  aabenlyst.  I  de  følgende  Aar  følger  fra  hans 
Haand  det  ene  Fejdeskrift  efter  det  andet;  selv  mod  Reformatorerne 
i  Sverige  skrev  han  («Svar  paa  Kong  Gustavs  Spørgsmaal»,  1528). 
Især  gik  det  ud  over  hans  tidligere  Medlærere  eller  Disciple  fra 
Karmeliterkollegiet  («Mod  Malmøbogen »,  1530,  rettet  mod  Reforma- 
torerne i  Malmø)  og  over  Hans  Tausen,  mod  hvem  P.  H.  optraadte 
under  Herredagen  i  Kjøbenhavn  1530,  hvor  han  af  al  Magt  søgte 
at  faa  en  Disputats  i  Stand  for  at  bevise,  at  Hans  Tausen  og  hans 
Medhjælpere  vare  Kjættere,  og  da  Hans  Tausen  derpaa  forfattede 
et  Skrift  om  den  katholske  Messe,  blev  han  imødegaaet  af  Lektor  P. 
i  et  Skrift,  som  atter  fremkaldte  et  Gjensvar  fra  H.  Tausen,  der  er 
noget  af  det  groveste,  Reformationstidens  kraftige  Polemik  kan  frem- 
vise. Det  regnede  nu  ned  over  den  heftige  Kamphane  med  Skjælds- 
ord.  Under  Herredagen  1530  digtede  man  Smædeviser  om  «Poul 
Vendekaabe»  og  beskyldte  ham  for  at  være  bestukken  af  Prælaterne, 
og  hans  gamle  Ven  og  Medhjælper  Frands  Wormordsen  overdængede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helgesen,  Poul,  207 

ham  i  en  Strid  ora  Præsternes  Giftermaal  med  de  mest  udsøgte 
Skjældsord  som  «hin  fedbugede  Skalk»  og  andet  lignende. 

Forbitrelsen  mod  Lektor  P.  blev  saa  stor,  at  han  efter  de 
heftige  Optrin  1530  en  længere  Tid  ikke  turde  vise  sig  i  Kjøben- 
havn,  men  i  de  følgende  Aar  maatte  opholde  sig  paa  forskjellige 
Steder.  Med  Harme  maatte  han  se  paa,  at  Karmeliterklostrene 
flere  Steder  opløstes.  Stærkt  giver  Harmen  over  Fremfærden  mod 
Kirkerne  sig  Udtryk  i  hans  efter  et  Skrift  af  Erasmus  1532  for- 
fattede cFormaning*  til  Rigsraad  og  Adel.  Men  stadig  tager  han 
midt  under  Kampen  mod  Lutheranerne  stærkt  fat  paa  de  katholske 
Prælaters  Hovmod  og  Verdslighed  og  Kirkens  store  ydre  Mangler. 

Efter  den  «kirkerøverske>  Kong  Frederiks  Død  i  April  1533 
aandede  P.  H.  atter  friere.  Under  Herredagen  1533  førte  han  Sagen 
mod  Hans  Tausen  for  kjættersk  Nadverlære  og  fik  ham  erklæret 
skyldig.  Men  at  Kongevalget  udsattes,  at  « Holstenernes  havde  det 
danske  Kronland  Slesvig  i  deres  Magt,  alt  dette  fyldte  ham,  der 
havde  en  stærkt  udpræget  Nationalfølelse,  og  som  med  Forfærdelse 
saa  paa  de  nye  Ideer,  der  trængte  ind  fra  Tyskland,  med  Uro  og 
Bekymring.  Han  opholdt  sig  paa  denne  Tid  i  Roskilde,  og  her  fra 
udgav  han  nu  i  Trykken  sin  tidligere  Oversættelse  af  Erasmus* 
Skrift:  «Den  kristne  Fyrstes  Undervisning  og  Lære»,  ledsaget  af 
et  Formaningsord  til  Rigsraadet.  Imidlertid  udbrød  Grevefejden. 
Kampen  gjaldt  nu  ikke  længere,  om  den  unge  Hertug  Hans,  der 
maaske  endnu  kunde  opdrages  i  katholsk  Aand,  eller  den  «kjæt- 
terske*  Hertug  Christian  skulde  være  Konge;  det  gjaldt  nu,  om 
den  kjætterske  Hertug  Christian  eller  den  kj ætterske  Grev  Christoffer 
med  Lybek  og  Christian  II  i  Baggrunden  skulde  faa  Magten.  P.  H. 
søgte  ^a  nu  i  det  sidste  Øjeblik  at  sige  et  Formaningsord  til  Enig- 
hed i  den  religiøse  Strid  og  udgav  27.  Okt.  1534  i  Roskilde  et 
mærkeligt  Skrift,  hvori  han,  ligeledes  med  et  Skrift  af  Erasmus  til 
Grundlag,  søgte  at  mægle  i  Kirkestriden  ved  i  enkelte  mere  ydre 
Retninger  at  gjøre  Indrømmelser  til  Protestanterne. 

Det  faldt  virkningsløst  til  Jorden,  og  hermed  ender  ethvert 
sikkert  Spor  af  P.  H.  Samtidig  ender,  midt  i  en  Sætning,  hans 
historiske  Optegnelsesbog,  den  saakaldte  «Skibbykrønnike»,  der  1650 
fandtes  indmuret  i  Skibby  Kirke  i  Horns  Herred  ved  Roskilde. 
Dog  synes  det  af  Ytringer  heri,  at  han  har  oplevet  Begivenheder 
fra  Begyndelsen  af  1535.  Om  Døden  har  overrasket  ham,  eller  om 
han  maaske  har  søgt  sin  Tilflugt  i  Udlandet,  det  kan  endnu  ikke 
med  Vished   afgjøres.      Senere   opstaaede   Sagn   om,    at   han   atter 


Digitized  by  VjOOQIC 


298  Helgesmt  PouL 

skulde  have  sluttet  sig  til  Lutherdommen  og  have  levet  som  Præst 
eller  Kannik  et  eller  andet  Sted,  have  vist  sig  urigtige. 

Ogsaa  som  historisk  Forfatter  indtager  P.  H.  en  mærkelig 
Plads.  Allerede  tidlig  havde  han  paa  Latin  forfattet  en  kortfattet 
Fremstilling  af  « Danmarks  Kongers  Historie,  for  at  hjælpe  paa 
en  og  anden  studerendes  Hukommelse ».  Det  er  lige  saa  lidt  som 
hans  mere  private  Optegnelser  i  den  ligeledes  paa  Latin  skrevne 
Skibbykrønnike,  der  omhandler  de  4  første  oldenborgske  Kongers 
Tid,  en  tør  Munkeaarbog,  men  det  første  humanistiske  Forsøg  paa 
at  give  en  mere  pragmatisk  Historie  med  stærke,  ofte  ensidige 
Domme.  Hele  sin  Galde  mod  Tiden  og  dens  ledende  Personer 
har  han  udøst  i  Skibbykrønniken,  der  i  mange  Henseender  er  en 
Hovedkilde  til  disse  Aars  Historie,  især  fordi  den  i  Afskrifter  eller 
Uddrag  allerede  var  kommen  i  Svanings  og  Huitfeldts  Hænder, 
medens  selve  Originalen  laa  indemiuret  i  Skibby  Kirke.  Den  er 
fanatisk  og  lidenskabelig,  men  vidner  om  hans  stærkt  udprægede 
nordiske  Nationalfølelse  over  for  « Holstenerne*  og  det  nye,  der 
gjennem  Reformationen  strømmede  ind  fra  Tyskland,  og  om  hans 
stadige  Harme  over  de  store  ydre  Mangler  i  den  daværende  ka- 
tholske  Kirke.  —  Som  dansk  Stilist  indtager  P.  H.  en  høj  Plads 
ved  Siden  af,  maaske  endogsaa  over,  Christiern  Pedersen  og  Hans 
Tausen. 

Olivarius,  De  vita  et  scriptis  Pauli  Eliæ,  1741.  Nyt  hist.  Tidsskr.  II. 
Povel  Eliesens  danske  Skrifter  ved  C.  E.  Secher  I,  1855.  Rørdam,  Hist.  Kildeskr. 
I.  Skibby  krøniken,  p.  Dansk  ved  A.  Heise,  1890—91.  Rørdam,  Hist.  Saml. 
og  Studier  I.     Hist.  Tidsskr.  3.  R.  I  og  VI;   5.  R.  VI.  A,  Heise, 

Hellas,  t  ii62(?),  s.  Elias  (IV,  492). 

Helkand,  Anders  Jensen,  1599— 1662,  Borgmester,  er  født  i 
Aarhus  12.  Maj  1599  af  Forældrene  Jens  Andersen  H.,  Borger 
sammesteds,  og  Boel  Rasmusdatter.  Fra  1613  tjente  han  forskjellige 
Adelsmænd,  indtil  han  1622  fra  Kansleren  Christian  Friis  til  Krage- 
nip  kom  til  Hr.  Peder  Schjelderup,  der  netop  var  bleven  Biskop  i 
Throndhjem,  og  som  gjorde  ham  til  Foged  over  sine  Indkomster  i 
Nordlandene,  hvilket  han  var  i  20  Aar,  fungerende  samtidig 
1627 — 31  som  Foged  i  Hærjedalen.  I  sidstnævnte  Aar  blev  han 
Tolder  i  Throndhjem,  1633  Byfoged,  1636  Raadmand  og  1637  Over- 
formynder sammesteds.  1637  fik  han  Bevilling  paa  Save,  som  hans 
Hustrus  Søster  havde  haft,  og  1637  (med  Otte  Lorck)  Bevilling 
paa  en  Reberbane  og  1639  paa  Kobberværker.    1640  fik  han  (i  For- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helkand,  And.  Jensen,  2QO 

ening  med  den  samme)  Tilladelse  til  at  forsyne  Kirkerne  i  Byen  og 
Lenet  med  Vin  og  Brød  og  blev  1643  Kirkeværge  ved  Domkirken. 
1652  blev  han  Borgmester  i  Throndhjem  og  døde  17.  Okt.  1662. 
Han  roses  som  en  gudfrygtig  og  retsindig  Mand,  der  bar  stor  Omhu 
for  Kirken,  Fattighuset  m.  m.  Han  blev  5.  Jan.  1625  gift  med 
Karen  Hansdatter  (f.  paa  Øje  i  Guldalen  14.  Sept.  1590),  Datter  af 
Hans  Lauridsen  og  Anne  Ludvigsdatter,  Enke  efter  Hr.  Christoffer 
paa  Melhus  (f  1615)  og  Hr.  Peder  Harildsen  i  Nordlandene  (f  1620). 
Hun  overlevede  ogsaa  sin  tredje  Mand. 

Ewensens  Saml.  I,  2,  71  ff.     Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  VI,   i  ff. 

H.  J,  Hidtfeldt'Kaas. 

Helkandy  Rasmus  Jensen,  1603 — 48,  Handelsmand,  er  født 
i  Aarhus  og  Broder  til  den  foregaaende.  Hans  Ungdomsliv  er 
ubekjendt,  men  ved  Giftermaal  med  Karen  Pedersdatter,  Enke  efter 
€  fornemme  Handelsmand »  i  Kjøbenhavn  Lorens  v.  Meulengracht, 
der  døde  1630,  har  han  ventelig  faaet  Midler  til  en  stor  Handels- 
virksomhed. Fra  1633  leverede  han  Varer  til  Flaaden  og  kjøbte 
1635  Grund  paa  Christianshavn,  hvor  han  anlagde  et  Skibsbyggeri; 
et  af  hans  Skibe  deltog  i  Slaget  paa  Kolberger-Heide.  1637  blev 
han  Medlem  af  danske  Kompagni  og  beskikkedes  1640  til  at  del- 
tage i  Undersøgelsen  af  det  ostindiske  Kompagnis  Forhold.  1636 
kjøbte  han  Christian  Bamekows  Gaard  paa  Østergade  og  fæstede 
1646  Ordrup  Sø  og  de  3  Damme  ved  Vartov  af  Magistraten.  1648 
var  han  en  af  de  Mænd,  der  deltoge  i  Udnævnelsen  af  deputerede 
til  Hyldingen.  Han  skjænkede  1644  500  Rdl.  til  sin  Sognekirke, 
St.  Nicolai  Kirke,  og  ved  sin  Død  lige  saa  meget  til  Fattigvæsenet. 
Han  døde  10.  Okt.  1648,  hans  Enke  26.  Febr.  1654.  Deres  Datter 
var  Grififenfeldts  Svigermoder. 

Bruun,  Slaget  p.  Kolberger  Heide  S.  77.  Chr.  IV's  egenhænd.  Breve. 
Personalhbt.  Tidsskr.  2.  R.  VI,  1.4.    O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist  og  Beskr.  IV. 

O,  Nielsen, 

Hellemberty  — 1343 >  Biskop  i  Slesvig.  H.,  der  kaldes:  af 
Visbek  (Fischbek  i  Hannover),  var  Scholasticus  i  Bremen  og  Kannik 
i  Hamborg,  da  han  ved  pavelig  Provision  opnaaede  Slesvig  Stift 
ij^^\  ^^"^  ^  1^^^  ^og  store  Vanskeligheder  at  kæmpe  imod, 
i  det  den  overmægtige  Grev  Gert  ønskede  at  skaffe  sin  Broder 
Giselbert  denne  Bispestol;  H.  maatte  først  affinde  sig  med  de  2 
Brødre  ved  at  love  dem  store  Pengesummer  (1332),  senere  endog 
ligefrem  tage  Giselbert  til  sin  Vikar  og  selv  forlade  Stiftet  imod  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


300  HelUmbert, 

aarlig  Pension.  Paven  protesterede  dog  imod  denne  Ordning;  mere 
hjalp  vel  Grev  Gerts  Død  (1340),  og  H.  kunde  atter  vende  tilbage 
til  sin  Bispestol.  Han  var  dog  svagelig  og  bad  i  Nov.  1342  Paven 
om  Tilladelse  til  at  resignere  Stiftet;  før  han  endnu,  som  det  synes, 
havde  faaet  dette  bevilget,  døde  han  31.  Maj  1343  i  Lybek,  hvor 
han  ligger  begravet.  Af  enkelte  Forfattere  kaldes  H.  Albert,  dog 
vistnok  med  urette. 

Helveg,  Den  danske  Kirkes  Hist.  til  Reform.  I,  94  ff.  Suhm,  Hist.  af 
Danmark  XIII,  57.  91.  Kr.  Erslev. 

Hellevad,  s.  Heldvad. 

Hellfried,  Johan  Carl  Frederik,  1739 — 1810,  administrativ 
og  diplomatisk  Embedsmand,  fødtes  11.  Nov.  1739  ^  Kjøbenhavn. 
Hans  Fader,  Michael  H.,  var  Major  ved  Kronprinsens  Regiment, 
Moderen  hed  Marie  Elisabeth  f.  Gåden.  Efter  Faderens  Ønske  be- 
stemte han  sig  for  den  militære  Løbebane  og  avancerede  1764  til 
Premierlieutenant.  Hans  Lyst  hældede  imidlertid  mere  til  at  følge 
den  studerende  Vej,  og  han  foretog  en  fleraarig  Udenlandsrejse, 
under  hvilken  han  ved  Universiteterne  i  Helmstedt,  Gøttingen  og 
Leipzig  lagde  sig  efter  Lovkyndighed  og  Kameralvidenskaber,  lige- 
som han  i  Paris  dyrkede  fransk  Sprog  og  Litteratur.  Efter  Hjem- 
komsten blev  han  1769  extraordinær  Medhjælper  i  tyske  Kancelli 
og  2  Aar  efter  Expeditionssekretær  i  Finanskollegiet,  i  hvilken 
Stilling  han  tog  ivrig  Del  i  Struensees  omfattende  Planer  til  Ord- 
ning af  Statens  Finansvæsen.  Ogsaa  efter  dennes  Fald  bevarede 
han  sin  Anseelse  og  blev  1773  Chef  for  det  omdannede  Finans- 
kollegiums  Expeditionskontor  og  Kommitteret  i  Kommercekollegiet. 
Som  saadan  havde  han  bl.  a.  en  vigtig  Del  i  Forhandlingerne  om 
det  asiatiske  Kompagnis  ostindiske  Etablissementers  Overgang  til 
Kronen  og  Frigivelsen  af  Handelen  paa  Indien,  der  før  havde 
været  Monopol  for  Kompagniet.  1774  blev  H.  Justitsraad  og  1777 
Legationsraad  og  Agent  ved  forskjellige  Hoffer  i  Italien.  1779 — 83 
havde  han  en  vellykket  Sendelse  som  Chargé  d'affaires  i  Spanien 
for  at  reklamere  en  Del  beslaglagte  Skibe,  men  vendte  atter  tilbage 
til  Italien,  hvor  han  blev  til  1790  og  ved  sin  dygtige  Affattelse  af 
forskjellige  Traktater  som  overhovedet  ved  sin  diplomatiske  Duelig- 
hed og  sine  indgaaende  økonomiske  og  kommercielle  Indsigter  var 
til  megen  Gavn  for  Danmarks  den  Gang  betydelige  Middelhavs- 
handel. 

Da  han  1790  vendte  hjem  til  sit  Fødeland,  hædredes  han  med 


Digitized  by  VjOOQIC 


HeUfried,  Joh,   Carl  Fred.  301 

Udnævnelsen  til  Konferensraad  og  blev  Aaret  efter  Stiftamtmand 
over  Ribe  Stift  med  Tilladelse  til  at  bo  i  Vejle,  senere  (1796) 
Amtmand  i  Koldinghus  (Vejle)  Amt,  hvorfra  han  1803  tog  Afsked. 
I  sin  Amtmandsperiode  virkede  han  med  Nidkjærhed  til  Land- 
væsenets Fremme,  Bøndernes  Tarv  og  Kjøbstædemes  Opkomst. 
H.s  levende  Interesse  for  politiske,  sociale  og  økonomiske  Spørgs- 
maal  gav  sig  Udslag  i  mange  lejlighedsvis  affattede  Afhandlinger, 
saaledes:  « Forsøg  til  en  politisk  Overskuelse  af  Engellands  Overfald 
paa  Danmark  i  Aaret  1807*  (1808),  «Bemærkninger  og  Erfaringer 
angaaende  Jordudstykningen »  (1805)  m.  fl.  Han  støttede  af  natio- 
nale Hensyn  Bestræbelserne  for  at  fremme  en  Industri,  der  gjorde 
de  engelske  Varer  overflødige,  og  blev  Formand  for  Selskabet  for 
indenlandsk  Kunstflid,  en  af  Forløberne  for  Industriforeningen  i 
Kjøbenhavn.  Efter  5  Aars  Hvile  indtraadte  han  1807  atter  i 
oflfentlig  Virksomhed  som  Medlem  af  den  vestindiske  Gjældslikvida- 
tionskommission,  og  28.  Jan.  1809  fik  han  en  endnu  større  Virke- 
kreds ved  sin  Udnævnelse  til  Generalpostdirektør.  Længe  kom  han 
dog  ikke  til  at  virke  i  denne  Egenskab,  da  han  30.  Sept.  1810 
afgik  ved  Døden.  1809  var  han  bleven  Kommandør  af  Danebrog. 
Han  efterlod  sig  en  Enke,  Frederikke  Vilhelmine  f.  v.  Jessen,  hvem 
han   1772  havde  ægtet. 

Kbhvnske  lærde  Efterretn.  18 10,  Nr.  48.    Nyerup,  Lit.  Lex.     Q^  X.  Grove. 

Hellmann,  Thorvald  Julius,  1815 — 81,  Bankdirektør,  er  født 
II.  Avg.  1815  i  Kjøbenhavn  af  jødiske  Forældre  i  smaa  Kaar. 
Faderen,  Benjamin  H.,  der  tidligere  havde  været  Grosserer,  er- 
nærede sig  som  Bogholder,  Moderen  var  Vilhelmine  f.  Meier.  En 
Tid  var  det  bestemt,  at  han  skulde  studere,  men  Forholdene  for- 
bøde det.  Han  maatte  tidlig  arbejde  for  at  tjene  til  det  daglige 
Brød,  men  der  var  selvstændigt  Liv  i  ham,  og  1836  lod  han  sig 
døbe  af  Pastor  C.  H.  Visby.  Hans  første  Ansættelse  var  paa  « Ber- 
lingske Tidendes »  Avertissementskontor.  Der  fra  avancerede  han  til 
at  besørge  « Fædrelandets*  Expedition,  men  han  var  samtidig 
utråettelig  paa  mange  andre  Maader.  1841  udsendte  han  Cirkulærer 
for  at  faa  de  nødvendige  Oplysninger  til  Udgivelsen  af  en  mer- 
kantil Adressebog  (hvad  der  delvis  lykkedes  ham  1845);  1842  ud- 
arbejdede han  Registrene  til  Stændertidendeme;  1843  og  '^44  var 
han  Inspektør  ved  Industriforeningens  Julebasarer  ligesom  1844  ved 
Industriudstillingen  paa  Charlottenborg.  Hans  Uvhge  Opfindsomhed 
lod    ham  imidlertid  ikke  nøjes  med  at  udføre  andres  Ideer.     Paa 


Digitized  by  VjOOQIC 


302  Hellmann,   TTiorv.  Jul, 

en  Tid,  da  det  paa  ny  vaagnede  økonomiske  Liv  bl.  a.  gav  sig 
Udslag  ved  Stiftelsen  af  en  Række  Aktieselskaber,  var  det  naturligt, 
at  ogsaa  han  fremsatte  Planer,  selvfølgelig  med  det  Ønske  derved 
at  skabe  sig  en  Stilling.  Aaret  1845  kjender  ikke  mindre  end  3 
Forslag  af  ham:  Omordningen  af  det  Aaret  før  stiftede  Aktieselskab 
Klampenborg  Vandkur-  og  Søbadeanstalt,  Oprettelsen  af  et  filan- 
thropisk  « Tjenestepigernes  Velfærdsselskab*  og  Oprettelsen  af  et 
Dampskibsselskab.  Intet  af  Forslagene  realiseredes  imidlertid.  H. 
maatte  nøjes  med  at  staa  som  Bogholder  ved  det  forenede  Enke- 
understøttelses- og  Brudegaveselskab,  og  hans  dygtige  Virksomhed 
som  Regnskabsfører  ved  Kjøbenhavns  Garnison  (1848)  og  Feltinten- 
danturen (1849)  bragte  ham  heller  ikke  videre.  Hans  Tid  var  endnu 
ikke  kommen,  men  han  begyndte  at  blive  paaskjønnet,  saaledes 
som  det  kan  ses  af  hans  Virksomhed  i  Industriforeningen,  hvor  han 
var  Repræsentant  fra  1845 — 59*  ^^'^  kastede  sig  her  med  Iver 
over  at  fremme  dansk  Industri  og  tog  atter  og  atter  Initiativet. 
Han  blev  2  Gange  (1844  og  1847)  sendt  til  Stockholm  for  at  under- 
søge den  svenske  Industri;  foranledigede,  at  der  1845  sendtes  en 
industriel  Agent  med  Korvetten  « Gaiathea »  paa  dens  Jordomsejling; 
forestod  1846  paa  Industriforeningens  Vegne  Udstillingen  af  en 
Række  Industrigjenstande  ved  Landbrugsmødet  i  Odense;  blev  1850 
Medlem  af  Komiteen  for  Danmarks  Deltagelse  i  Verdensudstillingen 
i  London  185 1;  var  Sekretær  ved  Industriudstillingen  paa  Christians- 
borg Slots  Ridebane  1852;  foranledigede  s.  A.  det  første  danske 
Industrimøde  og  skabte  herved  en  Institution,  der  senere  er  ved- 
bleven; var  ivrig  for  at  skaffe  Foreningen  et  eget  Lokale  og  holdt, 
da  det  var  lykkedes,  1856  Indvielsestalen  i  dens  nye  Ejendom  ved 
Holmens  Kanal,  osv.  Der  skete  saa  godt  som  intet  i  Industri- 
foreningen i  denne  Tid,  uden  at  H.s  Navn  var  knyttet  dertil,  og 
samtidig  var  han  virksom  for  andre  Opgaver.  185 1  skrev  han  om 
de  danske  Jæmbaners  Udvikling,  1853  virkede  han  for  dansk  Export 
til  Avstralien,  1854  gjaldt  det  Hedernes  Opdyrkning  og  1856  Op- 
rettelsen af  et  Dampkøkken  i  Kjøbenhavn. 

H.  blev  sidstnævnte  Aar  Direktør  i  et  Aktieselskab  for  en 
saadan  folkelig  Spiseanstalt,  der  imidlertid  kun  bestod  i  faa  Aar, 
men  samtidig  knyttedes  han  til  den  Virksomhed,  der  skulde  give 
hans  Navn  blivende  Betydning.  I  Maj  1856  udstedte  han  sammen 
med  Professor  A.  Steen  og  Dispachør  A.  Wessely  en  Indbydelse  til  at 
stifte  Forsørgelsesforeningen  « Bikuben »,  og  Aaret  efter  traadte  denne 
i  Virksomhed  som  Sparekasse  samt  Børne-  og  Alderdomsforsørgelses- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hellmann,   TTufrv,  Jul.  303 

Kasse  med  H.  som  Direktør.  Her  havde  han  endelig  fundet  den 
faste  Stilling,  som  han  saa  længe  havde  kæmpet  for,  og  €  Bikuben* 
voxede  imder  hans  dygtige  Ledelse  til  en  Institution  af  Betydning. 
Paa  forskjellige  Punkter  rejste  der  sig  dog  stærk  Modstand  mod 
hans  Administration,  men  han  gjennemførte,  hvad  han  vilde,  og 
han  saa  Tallet  paa  de  af  « Bikuben*  udstedte  Sparekassebøger  voxe 
til  o.  200000,  dens  aarlige  Omsætning  til  o.  155  Mill.  Kr.  og  dens 
indestaaende  Kapital  til  o.  30  Mill.  Kr.  Han  blev  en  indflydelsesrig 
Mand,  var  fra  1863 — 73  Medlem  af  Kjøbenhavns  Borgerrepræsenta- 
tion og  stiftede  endelig  1865  Foreningen  « Fremtiden*,  hvis  Formaal 
var  at  sætte  Aandens  Arbejdere  i  Stand  til  «ved  Produktet  af  deres 
vante  Virksomhed*  at  erhverve  en  opsparet  Kapital.  Det  var,  som 
om  H.s  egen,  nu  tilbagelagte  Kamp  for  at  naa  frem  gav  ham  særlig 
Interesse  for  dette  Foretagende,  under  hans  livlige  og  ihærdige 
Ledelse  voxede  « Fremtiden*  op  til  at  faa  en  Kapital  paa  over 
288000  Kr.  H.  var  en  i  vide  Kredse  anset  og  hædret  Mand,  da 
han  efter  nogle  Aars  Svagelighed  døde  11.  April  1881.  —  24.  Okt. 
1860  havde  han  ægtet  Petra  Jensine  Georgine  Lund  (f.  24.  Okt. 
1819),  Datter  af  Justitsraad,  Stiftslandinspektør  Chr.  Frederik  L.  og 
Inger  Cathrine  f.  Madsen. 

IHustr.Tid.  XXII,  365.     Fremtideiis  Nytaarsgave  1882.     Erslew,  Forf.  Lex. 

C.  Nyrop, 

Helm,  Johan,  1599 — 1678,  Kansler,  Søn  af  Johan  H.  og  Mar- 
grethe Tetens,  født  i  Brunsbiittel  i  Ditmarsken  7.  Nov.  1599,  stu- 
derede ved  flere  tyske  Universiteter  og  blev  Lic.  jur.  i  Jena  1627. 
Aaret  efter  blev  han  Raad  hos  Ærkebiskoppen  i  Bremen  Johan 
Frederik  og  senere  hos  dennes  Efterfølger,  Hertug  Frederik.  Denne 
sendte  ham  1645  til  Stockholm  for  at  virke  for  hans  Gjenerhver- 
velse  af  Stifterne  Bremen  og  Verden  og  gjorde  ham  efter  sin 
Tronbestigelse  som  Konge  i  Danmark  til  Medlem  af  det  slesvig- 
holstenske Regeringskancelli,  der  først  havde  Sæde  i  Flensborg, 
senere  i  Gliickstadt,  og  som  spillede  en  stor  Rolle  baade  ved  Sty- 
relsen af  Hertugdømmerne  og  som  Kongens  Raadgiver  i  det  hele 
taget.  1661  blev  han  Vicekansler  og  1665  Kansler.  Han  var  3 
Gange  gift,  nemlig  med  Margrethe  Dippel,  Anna  Cathrine  Gronow 
og  Adelheid  Cathrine  Keller.    6.  Juni  1678  døde  han  i  Gliickstadt. 

Moller,  Cimbria  lit.  I.  /  A,  Fridericia. 

Helms,  Jacob,  f.  1824,  Kunstarkæolog.  H.,  Søn  af  Sogne- 
præst Søren  Bagge  H.  (f  1857)  og  Nicolme  Marie  f.  Zeuthen,  blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


304  .   -^^»w,  Jac, 

født  i  Sørbymagle  14.  Marts  1824,'  Student  fra  Frederiksborg  1842, 
theolog.  Kandidat  1848.  Allerede  tidlig  røbede  H.  stor  Interesse 
for  Middelalderens  kirkelige  Bygningskunst,  en  Interesse,  der  særlig 
fandt  Næring,  da  han  i  1850  blev  ansat  som  Adjunkt  i  Ribe,  hvis 
Domkirke  som  bekjendt  staar  i  første  Række  blandt  vore  Kirke- 
bygninger fra  den  romanske  Periode.  Under  sin  næsten  2oaarige 
Lærervirksomhed  paa  nævnte  Sted  foretog  H.  med  offentlig  Under- 
støttelse Rejser  saa  vel  her  i  Landet  som  i  Tyskland  for  at  studere 
den  ældre  Middelalders  kirkelige  Bygningskunst,  og  en  Del  af  Ud- 
byttet fra  Undersøgelserne  her  hjemme  nedlagdes  dels  i  «Ny  kirke- 
hist.  Saml.»,  dels  i  J.  P.  Traps  Topografi  af  Slesvig,  til  hvilken  han 
i  1864  meddelte  et  betydeligt  Antal  Kirkebeskrivelser.  I  1869  blev 
H.  kaldet  til  Sognepræst  for  Janderup-Billum  i  Ribe  Stift,  og  Aaret 
efter  udkom  hans  Hovedværk,  Resultatet  af  mange  Aars  Studier: 
«Ribe  Domkirken.  Et  værdifuldt  Indlæg  i  Sagen  om  Roskilde 
Domkirkes  Alder  og  Stil  i  Forbindelse  med  en  skarp  Kritik  af 
Dr.  theol.  V.  Rothes  uheldige  Angreb  paa  da  afdøde  N.  L.  Høyens 
Afhandlinger  om  dette  Spørgsmaal  ofifentliggjorde  H.  i  187 1  som 
et  særligt  lille  Skrift.  Som  Anerkjendelse  af  H.s  litterære  Virk- 
somhed blev  han  i  1873  optaget  som  Medlem  af  det  kgl.  danske 
Selskab.  I  dette  og  det  paafølgende  Aar,  i  hvilket  sidste  H,  for- 
flyttedes til  Skjellerup-Ellinge  paa  Fyn,  undersøgte  han  for  Direk- 
tionen for  de  antikvariske  Mindesmærkers  Bevaring  bl.  a.  samtlige 
Kirker  i  Ribe  Amt.  Som  H.s  seneste  Arbejde  staar  hidtil  Indled- 
ningen til  Værket  over  Rødding  Herreds  Kirker:  «0m  Nørrejyllands 
Granitkirker »  (1884).  Kultusministeriet  har  gjentagende  søgt  H.s 
Bistand  ved  Spørgsmaal  vedrørende  Restavrationer  af  vore  kirkelige 
Monumenter,  saaledes  i  1882,  da  han  blev  Medlem  af  en  Kommission 
til  at  gjøre  Forslag  om  Ribe  Domkirkes  Restavration.  H.s  Arbejder 
som  Helhed  tagne  høre  til  det  værdifuldeste,  vor  Litteratur  ejer  paa 
dette  Omraade.  —  I  1851  ægtede  H.  Anna  Cathrine  Sophie  Bang 
(t  1^55)  og  1^56  hendes  Søster  Ida  Marie  Sophie,  Døtre  af  Konseils- 
præsident P.  G.  B.  (I,  495). 

Hundrup,  Stamtavle  ov.  Ol.  Bangs  Efterkommere.  Elvius,  Danmarks  Prse- 
stehist.  1869—84  S.  451.  y.  B,  Løffler. 

Helms,  Johannes,  f  1828,  Forfatter.  H.,  en  Broder  til  fore- 
gaaende,  er  født  8.  Nov.  1828  i  Sørbymagle  Præstegaard.  Da  han 
var  2  Aar  gammel,  blev  Faderen  forflyttet  til  Esbønderup  og 
Nøddebo   i   Nordsjælland,    og  her,  i   Centrum    for    det   da  endnu 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helms,  Joks,  ^05 

existerende  Kulsvierliv,  nød  H.  en  glad  Friluftstilværelse  om  Esrom, 
Søborg  og  i  Gribskov.  1841  kom  han  i  Frederiksborg  Skole,  hvor- 
fra han  dimitteredes  i  1847.  Efter  at  have  taget  2.  Examen  gjorde 
han  Soldatertjeneste  1849 — 51  og  erhvervede  sig  derved  Sølv- 
korset; denne  Periode  af  sit  Liv  har  han  paa  en  elskværdig, 
beskeden  og  lunerig  Maade  skildret  i  sin  Bog  « Soldaterliv  i  Krig 
og  Fred»  (1883,  3.  Opl.  1889).  Efter  sin  Tilbagekomst  fra  Felten 
fik  han  Bolig  paa  Regensen,  og,  som  han  med  Liv  og  Lyst  havde 
givet  sig  hen  i  Krigens  Tildragelser,  blev  han  nu  efter  dens  Af- 
slutning en  munter  og  frisk  Deltager  i  Studenterforeningens  og 
Regensens  Liv  i  Tale  og  Sang;  selv  ydede  han  en  Mængde  værdi- 
ftilde  og  meget  skattede  Bidrag  dertil;  han  var  en  Mester  i  at 
skrive  en  Vise,  og  mange  af  Øjeblikkets  Fostre  inden  for  den 
snævre  Studenterkreds  ere  senere  blevne  almen  Ejendom,  saasom 
Sangen  om  Rigsdagsmanden,  der  var  til  Middag  hos  Kongen,  om  den 
svenske  Konstabel  fra  Sverige,  om  Prins  Ferdinand  o.  fl.  —  I  1856 
blev  han  filologisk  Kandidat,  og  6.  Avg.  1857  ægtede  han  den 
iSaarige  Marie  Sophie  Hansen  (f.  26.  Dec.  1838),  Datter  af  Vexe- 
lerer  H.  P.  H.  (VI,  633).  Fra  Sept.  1856  til  Febr.  1864  var  han 
Kollaborator  ved  Domskolen  i  Slesvig,  hvor  Undervisningssproget 
var  Tysk.  Her  ovre  fra  udgav  han  i  1859  « Nogle  Vers»,  der  samle 
Minderne  om  hans  Deltagelse  i  Krigen  og  om  tdet  rige  og  be- 
vægede Liv,  han  som  Student  førte  paa  Regensen,  i  Studenter- 
foreningen og  i  en  udvalgt  Kreds  af  trofaste  Venner ».  Det  var 
Tyskerne,  som  fordreve  ham  fra  hans  Gjeming  i  Slesvig;  nu  privati- 
serede han  i  Kjøbenhavn  og  udgav  her  i  1866  «Et  Par  Digte  og 
Viser»,  hvori  han  havde  gjenoptaget  flere  af  dem  i  hans  forrige, 
nu  udsolgte  Samling.  12.  Okt.  1867  overdrog  Martin  Hammerich 
ham  Borgerdydskolen  paa  Christianshavn.  Ved  sin  Skoles  Hun- 
dredaarsjubilæum  1887  blev  han  Professor.  Ved  denne  Lejlighed 
udgav  han  c  Borgerdydskolen  paa  Christianshavn  i  dens  Barndom 
og  Ungdom,  1787 — 1837 ».  1893  flyttedes  Skolen  til  en  af  ham 
opført  tidssvarende  Bygning  i  Helgolandsgade.  I  1888  udgav  han 
€  Fortællinger  og  Digte,  Sange  og  Viser »,  denne  Gang  (paa  nær 
nogle  enkelte  Undtagelser  fra  1848 — 50)  en  Samling  Minder  om  Krigen 
1864,  om  det  Studenterliv,  han  efter  den  Tid  atter  havde  taget 
virksom  Del  i,  samt  om  Skole-  og  Familielivet.  En  af  hans  Stu- 
denterkomedier, « Kjærlighed  og  Statistiks,  er  senere  gaaet  over  til 
Folketheatret,  og  det  kgl.  Theater  opførte  i  1878  hans  Lystspil  paa 
rimede  Vers  «Et  ungt  Menneske ».    Desuden  har  han  leveret  Bidrag 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juni  1893.  20 

Digitized  by  VjOOQIC 


3o6  ffelmSf  Joks, 

til  forskjellige  Samlinger,  saaledes  til  en  Del  Aargange  af  «Bømenes 
Juleroser*. 

I  Indledningsdigtet  til  sin  sidste  Samling  Fortællinger  og  Digte 
?iger  H.  selv,  at  han  ikke  fødtes  med  Digterpatent,  men  at  det 
gode  Humør  var  alt,  hvad  der  stod  i  hans  Muses  Butik;  selv  har 
han  ikke  villet  gjøre  sig  offentlig  gjældende  som  Poet,  men  andre 
have  kaldt  ham  frem.  Denne  Fordring  fra  Publikums  Side  er  ikke 
underlig;  thi  i  hans  Digterindividualitet  er  der  saa  megen  Ærlighed, 
Naturlighed,  Djærvhed  og  dog  Godmodighed,  saa  meget  Lune  og 
Frisind,  at  Samlivet  med  ham  altid  er  oplivende  og  velgjørende; 
til  sin  sidste  Stund  synes  han  at  skulle  være  den  unge,  friske  og 
glade  Student.  Men  at  han  ogsaa  er  anerkjendt  som  et  dygtigt 
og  nyttigt  Samfundsmedlem,  fremgaar  blandt  andet  deraf,  at  han  i 
1892  blev  valgt  til  Borgerrepræsentant  i  Kjøbenhavn.       Nic.  Bøgh, 

Helper,  Johan  Wilhelm,  1778 — 1861,  Veterinær.  H.,  der 
var  født  15.  Juli  1778  i  Rethmar  i  Fyrstendømmet  Lyneborg  og 
havde  studeret  ved  Veterinærskolen  i  Hannover,  blev  1799  ansat 
som  Dyrlæge  ved  Livregiment  Dragoner  i  Itzeho.  1800  under- 
kastede han  sig  Dyrlægeexamen  i  Kjøbenhavn,  og  1804  blev  han 
ansat  som  « Dyrlæge »  ved  den  danske  Veterinærskole,  d.  v.  s.  som 
Hjælper  for  den  kliniske  Isærer,  men  han  har  uden  Tvivl  som  saa- 
dan  haft  en  væsentlig  Andel  i  den  kliniske  Undervisning  og  i 
Hovedsagen  bestyret  Skolens  ambulatoriske  Praxis.  I  de  mange 
Forsøg,  som  E.  Viborg  paa  den  Tid  anstillede  over  Virkningen  af 
forskjellige  Lægemidler  og  Kurmethoder,  ses  H.  at  have  taget  virk- 
som Del,  og  hans  Navn  er  knyttet  til  et  Par  smaa  Opfindelser  paa 
det  operative  Omraade.  1813  forlod  han  Veterinærskolen,  i  det 
han  blev  ansat  som  «Kur-,  Beslag-  og  Rejsesmed*  i  den  kgl.  Stald- 
etat, i  hvilken  Stilling  han  virkede  til  sin  Død,  23.  Dec.  1861.  Han 
synes  at  have  besiddet  ualmindelig  stor  praktisk  Dygtighed  og  i  sit 
lange,  virksomme  Liv  at  have  erhvervet  sig  megen  Anseelse  og 
Agtelse.  Han  havde  2  Sønner,  som  bleve  Dyrlæger,  den  ene  i 
Sverige,  den  anden  i  Rusland.  B,  Bang. 

Helsengreen,  Andreas  Frederik,  1827 — 90,  Skuespiller.  H. 
blev  født  13.  Okt.  1827  i  Kjøbenhavn,  hvor  Faderen,  Jens  Waage  H., 
var  Skræddermester.  Han  sattes  i  Blikkenslagerlære,  blev  Svend, 
spillede  Komedie  i  1848,  først  i  Søetatens  dramatiske  Forening, 
senere  paa  Theatret  i  Kannikestræde,  og  optraadte  1854  paa  Tivolis 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helsengreen,  Andr.  Fred,  ^07 

aabne  Theater.  Efter  Sommeren  1855  engageredes  han  af  E.  Bøgh 
til  Kasino  og  virkede  her  til  1862,  da  han  gik  til  Folketheatret, 
som  han  igjen  forlod  1867  for  at  vende  tilbage  til  Kasino.  Her 
forblev  han  saa,  indtil  han  1884  fulgte  med  Th.  Andersen  til  Dag- 
martheatret.  H.s  første  Rolle  paa  Kasino  var  som  Bondekarlen 
Claus  i  « Talismanen*,  uden  at  dette  dog  var  nogen  egentlig  De- 
but, og  han,  der  i  Tidens  Løb  udviklede  sig  til  en  meget  afholdt 
Komiker,  der  havde  sin  Styrke  i  at  opfinde  pudsige  Figurer,  hvilke 
han  udstyrede  med  mange  karakteristiske  Smaatræk,  fik  efterhaanden 
et  meget  betydeligt  Repertoire  saa  vel  i  Vaudevillen  og  Sangspillet 
som  Komedien  og  Dramet.  Blandt  hans  mest  fremtrædende  Roller 
kan  anføres:  Abel  i  «Et  Uhyre »,  Banditten  Pietro  i  « Røverne*, 
Geronte  i  Regnards  « Testamentet*,  Skomager  Tokkerup  i  «En 
Spurv  i  Tranedans*,  Passepartout .  i  c  Jorden  rundt  i  80  Dage*, 
Klokkeren  i  «Alt  for  Fædrelandet*  og  Bogholderen  i  «Fromont  jun. 
&  Risler  sen.*.  Han  optraadte  sidste  Gang  i  Dec.  1887  paa  Dag- 
martheatret  og  døde  i.  April  1890.  —  H.  ægtede  28.  Okt.  1853 
Wenzeline  Hansine  Marie  Stripp.  Deres  Søn  Frederik  Albert  H., 
f.  3.  Jan.  1856,  optraadte  første  Gang  18.  April  1872  paa  Kasino 
og  har  med  Undtagelse  af  Sæsonerne  1887 — 89,  i  hvilke  2  Aar 
han  var  ved  det  kgl.  Theater,  virket  ved  Kasino  som  komisk 
Skuespiller  og  Sceneinstruktør.  Edgar  Collin. 

Helsted,  Axel  Theophilus,  f.  1847,  Figurmaler.  A.  H.,  Søn 
af  nedennævnte  Professor  Fred.  Ferd.  H.,  er  født  i  Kjøbenhavn 
II.  April  1847.  Sin  første  Uddannelse  fik  H.  hos  Faderen,  blev 
16  Aar  gammel  Elev  af  Kunstakademiet,  vandt  den  lille  Sølv- 
medaille  1864  og  fik  Afgangsbevis  som  Maler  allerede  1866,  kun 
19  Aar  gammel.  1869  rejste  H.  til  Paris,  hvor  han  opholdt  sig 
omtrent  et  Aar,  men  tvungen  af  Belejringen  maatte  han  forlade 
Byen  og  tog  til  London,  hvorfra  han  over  Kjøbenhavn  og  Berlin 
begav  sig  til  Rom.  Under  sit  Ophold  der  nede  opnaaede  han 
Akademiets  Stipendium  for  2  Aar.  I  Rom  lærte  H.  Frøken  Emilie 
Augusta  Wolff,  Datter  af  Justitsraad  Niels  W.,  at  kjende,  blev  viet 
til  hende  1874  i  Kjøbenhavn  og  drog  derpaa  med  sin  Hustru  til 
Italien,  hvor  de  forbleve  til  1879.  Efter  sin  Hustrus  Død  (24.  Okt. 
1886)  foretog  H.  1887  en  Rejse  til  Holland  og  Belgien  og  1890  med 
Hjælp  af  det  Anckerske  Legat  en  Rejse  til  Palæstina.  1887  blev 
han  Medlem  af  Akademiet,  1892  fik  han  Titel  af  Professor. 

H.  udstillede  første  Gang  1865  (en  Karton:   cUffes  Kamp  med 


Digitized  by  VjOOQIC 


3o8  HelsUd,  Axel  Theophilus, 

de  2  Tyskere  paa  Øen  i  Ejderen*)  og  har  siden  været  næsten 
stadig  repræsenteret  paa  de  aarlige  Udstillinger,  hvor  hans  Arbejder 
stedse  vække  megen  Anerkjendelse  og  berettiget  Opsigt.  De  ud- 
mærke sig  ikke  blot  ved  fortrinlig  Tegning,  omhyggelig  Udførelse 
og  Æmnemes  Mangfoldighed,  men  røbe  tillige  den  i  aandelig  Hen- 
seende fint  dannede  Kunstner.  Som  Bevis  paa  Æmnemes  Mang- 
foldighed skal  her  blot  nævnes  det  yndefulde  Billede  «En  lille  Pige 
med  sine  Dukker »  (udst.  1882),  det  ved  sin  dybe  P'ølelse  saa  gri- 
bende Arbejde  «To  Sønner  ved  deres  Moders.  Dødsleje*  (1883)  og 
den  med  næsten  grotesk  Humor  fremstillede  « Paris'  Dom»  (1885). 
Gjennem  mange  af  H.s  Arbejder  udtaler  sig  en  fin  Ironi,  der  ofte 
stiger  til  en  næsten  snærtende  Satire.  I  cByraadet*  (1885,  ejes  af 
Hamborgs  Malerisamling)  er  saaledes  med  megen  Finhed  givet  de 
forskjellige  Nuancer  i  Vigtighejien  og  Selvgodheden  hos  Raadets 
Medlenmier,  lige  fra  den  stormægtige  Borgmester  og  nogle  af  Kjøb- 
stadens  Matadorer  ned  til  de  mere  jævne  Borgere,  og  i  «En  Fore- 
læsning for  Damer*  (1888)  er  de  allerede  noget  afblomstrede  Frø- 
keners Begejstring  over  den  fade,  selvbehagelige  unge  Theologs 
Foredrag  fremstillet  med  meget  Lune.  Ogsaa  «En  Deputatiom 
(1893)  er  et  fortræffeligt  Billede.  —  Ved  sine  mange  fortrinlige 
Arbejder  vil  H.  stedse  indtage  en  fremragende  Plads  1  den  danske 
Kunst.  H.  R,  Baumann. 

Helstedy  Carl  Adolph »  f.  1818,  Sanglærer  og  Komponist. 
Carl  H.  blev  født  4.  Jan.  1818  i  Kjøbenhavn,  hvor  hans  Fader, 
Siger  H.,  var  Valdhomist  ved  Livjægerkorpset;  Moderen  hed  Elisa- 
beth f.  Stendrup.  I  sin  Barndom  lærte  han  af  sin  Onkel  Joseph 
Frøhlich,  en  Broder  til  Komponisten,  at  spille  paa  Fløjte,  hvori  han 
videre  uddannedes  af  Kapelmusikus  Niels  Petersen  og  blev  en  af 
dennes  dygtigste  Elever.  Efter  allerede  i  flere  Aar  at  være  optraadt 
som  Solist  ved  Koncerter  blev  han  ansat  i  Kapellet  1837.  Da  han 
imidlertid  tillige  besad  en  god  Sangstemme,  fik  han  Lyst  til  at 
uddanne  sig  som  Sanglærer,  og  efter  at  han  med  offentlig  Under- 
støttelse i  1840  havde  tiltraadt  en  Rejse  til  Udlandet,  under  hvilken 
han  i  Leipzig  gjorde  Mendelssohns  og  Schumanns  Bekjendtskab  og 
besøgte  Prag  og  Wien,  tog  han  til  Paris  for  at  søge  Undervisning 
hos  den  berømte  Garcia.  Hos  denne,  som  modtog  ham  med  stor 
Velvilje  og  viste  den  unge  Mand  den  Fortrolighed  at  lade  ham, 
der  besad  gode  theoretiske  Kundskaber,  gjennemse  og  rette  sine  til 
Undervisning  bestemte  Arbejder,   gjennemgik  han  et  Kursus  i  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helsted,  Carl  Adolph,  ^og 

nyere  Sangmethode.  Siden  sin  Hjemkomst  i  1842  har  han  i  Aarenes 
Løb  først  privat  og  senere  for  offentlig  Regning  uddannet  en  Mængde 
Sangelever  for  det  kgl.  Theater,  indtil  han  efter  H.  Rungs  Død 
(187  i)  blev  ansat  som  virkelig  Syngemester  ved  dette,  ved  hvilket 
han  siden  1869  ogsaa  havde  virket  som  Koncertmester;  i  1884  afgik 
han  med  lltel  af  Professor.  Fra  1867  har  han  været  Lærer  i  Sang 
ved  Musikkonservatoriet  og  blev  ved  Gades  Død  (1890)  Medbestyrer 
af  dette.  26.  Maj  1849  ægtede  han  Frandska  Marie  Christiane 
Hagen  (f  1878),  Datter  af  Kapitajn  og  Vinhandler  Frants  Peter  H. 

I  1840  konkurrerede  H.  med  sin  Ven  N.  W.  Gade,  C.  J.  Han- 
sen o.  a.  til  den  af  Musikforeningen  udsatte  Præmie  for  en  Koncert- 
ouverture og  erholdt  et  hæderligt  Accessit.  Under  sin  Udenlands- 
rejse skrev  han  i  Wien  i  Sommeren  1841  en  Strygekvartet  i  Es-Dur 
og  syslede  fremdeles  en  Del  Aar  med  Kompositioner.  I  Musik- 
foreningen er  opført  af  ham  Symfoni  Nr.  i  i  D-Dur  (komp.  1842), 
tidyllisk  Symfoni*  Nr.  2  i  F-Diu:  (komp.  1844),  Pianokvartet  i  Es-Dur 
(komp.  1844)  og  €  Liden  Kirsten »  for  Sopransolo,  Kor  og  Orkester 
(komp.  1851).  I  Trykken  ere  forskjellige  Sanghæfter  udkomne,  der- 
iblandt et  Hæfte  tyske  Sange  (Op.  i),  der  omtales  rosende  i  Schu- 
manns efterladte  Breve.  —  Hans  Søn  Gustav  Carl  H,,  f.  30.  Jan. 
1857,  er  Organist  ved  Jesuskirken  i  Valby  og  siden  Jan.  1892  Lærer 
i  Theori  ved  Musikkonservatoriet.  Han  har  skrevet  flere  større 
Kompositioner,  bl.  a.  en  Symfoni,  en  Klavertrio  og  en  Decet 
(Op.  18). 

Ersiew,  Forf.  Lex.     Schytte,  Musiklex.  $.  A.  Æ.  Hagen. 

Helstedy  Edvard  Mads  Ebbe,  f.  1816,  Komponist.  Edvard  H., 
Broder  til  ovennævnte  Carl  A.  H.,  er  født  i  Kjøbenhavn  8.  Dec. 
1816.  Han  uddannedes  som  Violinist  og  ansattes  i  det  kgl.  Kapel 
1838,  hvor  han  efter  at  have  virket  en  Række  Aar  som  Orkester- 
medlem i  1863  blev  ansat  som  Koncertmester  og  Repetitør,  men 
allerede  i  1869  af  Helbredshensyn  tog  sin  Afsked.  Som  alsidig 
dannet  Mand  og  som  dygtig  Lærer  i  Theori  har  han  haft  en  ud- 
strakt Virksomhed  og  bl.  a.  i  en  Række  Aar  (1869 — 90)  været  Lærer 
i  Pianosammenspil  ved  Musikkonservatoriet.  Som  Komponist  har 
han  skrevet  en  Del  Ungdomsarbejder,  navnlig  Sange,  hvoraf  dog 
kun  ét  Hæfte  er  udkommet,  og  en  i  Musikforeningen  udført  Or- 
kesterbearbejdelse af  Fr.  Schuberts  symfoniske  cDuo*  for  4  Hænder, 
men  ellers  væsentlig  arbejdet  i  Theatrets  Tjeneste,  i  det  han  har 
skrevet  Musikken  til  følgende  Balletter  af  Bournonville:    cTorea- 


Digitized  by  VjOOQIC 


3IO  Belsted,  Edv,  Mads  Ebbe, 

doren»  (1840),  « Napoli »  —  sammen  med  Gade  og  Paulli  —  (1842), 
«Kirsten  Pib  (1845),  «Ciamle  Minder*  (1848),  «Psyche»  (1850)  og 
« Blomsterfesten  i  Genzano*  —  sammen  med  Paulli  —  (1858);  flere 
af  disse  have  opnaaet  et  betydeligt  Antal  Opførelser.  I  Manuskript 
ligger  udarbejdet  et  Værk,  bestaaende  af  en  Række  tonologiske  og 
rhytmiske  Studier  og  bestemt  for  unge  Musikere,  navnlig  Lærere. 
16.  Maj  1846  ægtede  han  Elinore  Louise  Augusta  Seydel,  Datter  af 
Forpagter  Johann  Elias  Gottlob  S. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Schtttte,  Musiklex.  Q^  SU  Bricka. 

Helsted,  Frederik  Ferdinand,  1809 — 75,  Maler  og  Tegnelærer, 
var  Søn  af  Skomagermester  Johan  H.  og  Ane  Marie  f.  Salathee  og 
født  i  Kjøbenhavn  18.  Marts  1809.  Han  skulde  først  have  været  Mu- 
siker, men  da  han  var  for  svag  til  at  blive  Spillemand  ved  Hæren, 
maatte  han  arbejde  i  Faderens  Haandværk,  indtil  det  lykkedes 
ham  at  komme  i  Malerlære  og  besøge  Kunstakademiet.  Her  vandt 
han  begge  Sølvmedailler  og  en  Pengepræmie  for  Modelfigujrer 
(1834 — 37).  Imidlertid  udstillede  han  nogle  Arbejder  og  ægtede 
II.  Avg.  184 1  Anna  Christine  Vilhelmine  Olsen.  Strax  efter  rejste 
han  udenlands  i  det  Haab  senere  at  opnaa  Rejseunderstøttelse,  men 
det  lykkedes  ikke,  og  under  de  vanskeligste  Forhold  tilbragte  han 
o.  3V«  Aar  i  Udlandet.  Efter  Hjemkomsten  besluttede  han  paa 
Eckersbergs  Raad  at  oprette  en  Tegneskole  (1845),  som  han,  med  stor 
Energi  forenet  med  mild  Elskværdighed,  ledede  i  næsten  30  Aar, 
indtil  hans  stadig  svage  Helbred  nødte  ham  til  at  nedlægge  Skolen, 
et  Par  Aar  før  han  døde,  10.  Dec.  1875.  Den  blev  under  hans 
Hænder  den  betydeligste  Tegneskole  i  den  Tid  i  Kjøbenhavn,  og 
ikke  faa  Kunstnere  have  modtaget  deres  første  kunstneriske  For- 
beredelse der.  Han  har  udstillet  fra  1833 — 49  Portrætter  og  Genre- 
billeder. 

Weilbach,  Konstnerlex.  J%.  WtWxich, 

Helt»  Nicolai,  — 1667,  Admiral,  var  født  i  Ditmarsken.  Han 
skal  have  tjent  paa  den  spansk-nederlandske  Raade  1652  og  kom 
2  Aar  efter  i  dansk  Tjeneste  som  Kapitajn  paa  Flaaden.  1656  blev 
han  Medlem  af  Admiralitetet  og  var  i  Efteraaret  s.  A.  Viceadmiral 
paa  den  til  Østersøen  sendte  Flaade.  Under  Kjøbenhavns  Belejring 
udmærkede  han  sig  særlig  i  Avg.  1658  ved  at  erobre  flere  svenske 
Skibe,  der  vilde  sætte  Folk  over  til  Amager,  og  havde  i  Marts 
1659   en    heldig  Fægtning   med  Fjenden    under  Langeland.     Efter 


Digitized  by  VjOOQIC 


HeU,  Nic.  311 

Freden  virkede  han  ivrig  paa  Holmen;  han  skal  have  følt  sig 
forurettet  ved  Cort  Adelers  Udnævnelse  til  Admiral  1663  og  have 
tænkt  paa  at  tage  sin  Afsked,  men  opgav  dog  dette.  Under  Krigen 
med  England  1666  blev  han  sendt  til  Nordsøen  med  en  Eskadre, 
men  led  Skibbrud  og  reddede  sig  med  Nød  og  næppe  til  Bergen. 
I  Juli  1667  var  han  atter  beredt  til  at  gaa  til  Søs,  men  blev  bragt 
syg  i  Land  og  døde  7.  Avg. 

Personalhist  Tidsskr.  2.  R.  III,  273.     Bruun,  Curt  Adelaer  S.  188. 

J,  A.  Fridericia. 

Helty  Vilhelm,  — 1724,  Digter,  Finansdeputeret,  maa  være 
født  1650  eller  lidt  senere,  maaske  i  Kjøge,  og  antyder  selv,  at 
han  som  saa  mange  studerende  paa  den  Tid  har  prøvet  trange 
Kaar.  Imidlertid  træffe  vi  ham  allerede  1676  i  Gesandten  Just 
Høgs  Følge  ved  Fredsunderhandlingeme  i  Nimwegen,  rigtignok  i 
den  beskedne  Stilling  som  Kopist.  Gjennem  en  Samling  franske 
Breve  (Ny  kgl.  Sml.,  Fol.,  1323)  fra  Vicekansleren  i  danske  Kancelli 
Michael  Wibe  til  H.  kunne  vi  dernæst  følge  denne  paa  Rejser  i 
Tyskland,  Frankrig,  Italien,  England  og  Holland  1682 — 88  som 
Hovmester  for  den  unge  Vincents  Lerche  (senere  Gehejmeraad  og 
Overceremonimester,  f  1742),  der  var  forlovet  med  Wibes  Datter. 
Han  blev  aabenbart  behandlet  med  større  Hensyn,  end  en  Hov- 
mester den  Gang  almindelig  nød,  og  udnævntes  endnu  under  sin 
Fraværelse  1688  til  Assessor  i  Rentekammerkollegiet.  1699  ansattes 
han  i  den  nyoprettede  Post  som  Maitre  des  requétes  i  danske  Kan- 
celli, under  hvilken  alle  Ansøgninger  sorterede,  dog  uden  direkte 
Referat  til  Kongen.  Dette  Avancement  skyldte  han  sikkert  sit  For- 
hold til  Familien  Wibe,  i  det  Michael  W.s  Søn  Ditlev  lige  før  var 
bleven  Kancelliets.  Oversekretær.  Snart  efter  blev  H.  Justitsraad, 
1713  Etatsraad,  gik  17 19  atter  over  i  Rentekammeret  som  Finans- 
deputeret, adledes  1720  og  døde  16.  Jan.  1724  som  Konferensraad. 
Omtr.  1720  ægtede  han  Anna  Joachima  Starup  (f.  1682),  Datter  af 
Amtsforvalter,  senere  kgl.  Køkkeninspektør,  S.  (f  1699).  Som  Enke 
var  hun  med  3  Døtre  1748  bosat  i  Landsbyen  Rerslev  i  Løve 
Herred,  som  det  synes  i  tarvelige  Kaar. 

I  sin  Digtning  staar  H.  paa  Overgangen  fra  det  17.  til  det 
18.  Aarhundredes  Digterskole.  Han  oversatte  5  poetiske  Fortællinger 
og  kortere  bibelske  Læredigte  af  den  i  sin  Tid  højt  ansete  Hol- 
lænder Jacob  Gats'  store  Samling  «Trou-Ringh»  (d.  e.  Bruderingen, 
1637),  vistnok  gjennem  Tysk  og  temmelig  frit  behandlede.    2  af  dem, 


Digitized  by  VjOOQIC 


312  HeU,   Vilh, 

« Grund-Ægteskab  .  .  .  mellem  Adam  og  Eva>  og  <  Ægteskab  mellem 
en  Mand  og  to  Koner,  hvor  Jacob  faar  Lea  og  Rachel*,  vare  alle- 
rede 1653  og  56  oversatte  af  Søren  Terkelsen,  uden  at  det  spores, 
at  H.  har  kjendt  denne  sin  Forgænger,  der  i  det  hele  er  nok  saa 
jævn  og  naturlig.  I  temmelig  stive  og  opstyltede  Alexandrinere  ere 
ogsaa  H.s  fleste  Lejlighedsdigte:  i  Anledning  af  Landmilitsens  Op- 
rettelse, Vornedskabets  Ophævelse  (Samtale  mellem  en  skaansk  og 
en  sjællandsk  Bonde,  i  virgiliansk  Eklogform,  1703),  Frederik  IV's 
Norgesrejse  1704,  Storkansler  Reventlows  Død  1708,  Bremens  Erob- 
ring 1717  o.  fl.  Betydeligere  er  den  lange  Satire  <Aut  insanit,  aut 
versus  facit»  (i6go),  en  Klage  over,  at  Sandhed  er  ilde  hørt  og  Sa- 
tiren forhadt,  hvor  H.  viser  sig  som  en  let  Rimer  i  gammeldags 
jævn,  undertiden  plump  Tone,  ogsaa  gammeldags  snakkesalig  og 
langtrukken.  De  kulturhistoriske  Træk  og  ret  veltrufne  Tidstyper, 
Lejlighedspoeter,  Arkæologer,  Barselsladder  osv.,  der  ofte  minde 
om  Holberg,  overgros  rent  af  uvedkommende  Exkurser  og  Re- 
flexioner.  Allegori  og  Mythologi.  I  mere  moderne  Aand  og  næsten 
i  Spectatorstilen  giver  han  i  den  kortere  Satire  clrus*  (efter  Navnet 
paa  den  forslugne  Betler  i  Odysseen)  en  enkelt  Karaktertegning  af 
en  kjøbenhavnsk  Praler  og  Snyltegjæst,  der  har  Træk  til  fælles 
med  Holbergs  «Don  Ranudo ». 

De  af  H.s  Digte,  der  bestemt  vise  over  imod  en  nyere  Smag, 
ere  Oversættelser,  hvor  han  er  en  af  de  første,  der  hos  os  vende 
sig  til  romansk  i  Steden  for  tysk  eller  klassisk  Poesi  og  tillige  fra 
Alexandrineme  til  lettere  Versformer.  Den  moderne  lyriske  Hyrde- 
tone begynder  at  afløse  Lære-  og  Lejlighedsdigtet  i  hans  Bearbej- 
delse af  nogle  Scener  fra  Guarinis  berømte  Hyrdespil  c  Pastor  fido», 
til  Dels  dog  endnu  i  Alexandrinere,  samt  i  Oversættelsen  af  nogle 
Digte  af  Mad.  Deshouliéres,  deriblandt  Idyllen  «Les  moutons ». 

H.  besidder  ingen  fremtrædende  Ejendommelighed  som  Digter. 
Naar  han  aabenbart  i  sin  Tid  var  skattet  og  endnu  roses  af  Kunst- 
dommere som  J.  E.  Schlegel  og  Luxdorph,  er  det  især  paa  Grund 
af  den  farlige  Evne  til  at  rime  let,  som  saa  ofte  fører  til  at  sætte 
Ord  i  Steden  for  Tanker.  Hans  Digte  bleve  først  samlede  efter 
hans  Død  ved  H.  H.  (Historikeren  og  Statistikeren  Hans  de  Hofman); 
men  denne  Samling,  « Kuriøse  poetiske  Skrifter »  (1732,  optrykt  1759), 
er  langtfra  ftildstændig;  adskillige  flere  findes  i  Verssamlinger  og  i 
Haandskrift  eller  tillægges  ham  i  Følge  sandsynlig  Gisning.  Saa- 
ledes  den  opsigtvækkende  Satire  « Adelens  Oprindelsen  (171 1),  som 
længe  gik  under  Rostgaards  Navn  og  fremkaldte  en  poetisk  Pole- 


Digitized  by  VjOOQIC 


HeU,   VUh.  313 

mik,  men  som  vistnok  er  bearbejdet  fra  Fransk  af  H.,  der  maaske 
ogsaa  selv  har  skrevet  Svaret  paa  den. 

Nyerup  og  Rahbek,  Den  danske  Digtekunst  III,  58.  IV,  i  ff.  Medd.  fra 
Geh.-Ark.  1886—88.  Paludan,  Renaissancebevægelsen  i  Danm.  Lit.  S.  188.  204. 
324.  35^.     Bruun,  Fr.  Rostgaard  I,  194  ff.  II,  46.  J,  Paludan, 

Heltzen,  Christian  Ernst,  1745 — 1825,  Berghauptmand,  er 
født  12.  Sept.  1745  i  Kjøbenhavn.  Hans  Fader  var  Deputeret  i 
Rentekammeret,  Konferensraad  Poul  H.  (f.  17 11  f  1772),  Moderen 
var  Karen  f.  CoUett  (f.  1725  f  1785)  af  en  rig  norsk  Kjøbmands- 
familie.  Forældrene  vare  meget  velhavende  og  ansete,  og  H.  gjorde 
hurtig  Karriere  ad  Embedsvejen.  Kun  19  Aar  gammel  blev  han 
1764  Assessor  auscultans  ved  Oberbergamtet  i  Kongsberg  og  fik  faa 
Aar  efter  et  kgl.  Stipendium  til  en  Udenlandsrejse  for  at  studere 
Bjærgvidenskaben.  177 1  blev  han  Oberbergamtsassessor  og  1788 
Berghauptmand  og  Bergamtsforvalter  nordenfjælds.  1777  var  H. 
bleven  Justitsraad,  181 1  Etatsraad  og  afgik  18 12  fra  sit  Embede 
som  Konferensraad.  H.  var  Medlem  af  Videnskabernes  Selskab  i 
Throndhjem  og  beklædte  1797 — 1818  Stillingen  som  Selskabets 
Bibliothekar.  Som  saadan  har  han  «dels  selv  skrevet,  dels  med 
største  Flid  og  Omhyggelighed  gjennemgaaet  Materialerne  til  den 
af  R.  Nyerup  redigerede  Katalog  over  Selskabets  Bøger  og  Haand- 
skrifter».  Aabenbart  stærkt  paavirket  af  T.  O.  Bergmann  har  H. 
skrevet  en  mindre  Afhandling  i  «Det  norske  Vidensk.  Selskabs 
Skrifter*  (I,  1798):  « Geologiske  og  deraf  anledigede  andre  Betragt- 
ninger».  Heri  gives  i  et  svulmende  Sprog  et  ret  tydeligt  Billede 
af  Datidens  Anskuelser  om  Jordens  Bygning,  og  Opmærksomheden 
henledes  paa  Strandlinjens  Forskydning.  H.  ses  desuden  at  have 
haft  Interesse  for  « Urter,  Græs-  og  Lav-  eller  Mosarter  anvendelige 
i  Nødsfald  til  Menneskers  Føde»  (Throndhjem  1805).  Han  døde 
24.  Marts  1825  i  Throndhjem.  Han  ægtede  22.  Avg.  1772  Anne 
Christine  Haxthausen  (f.  1743  f  1815),  Datter  af  ovfr.  (S.  176)  nævnte 
Generalmajor  Fred.  Gottschalck  H. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.     Nyerup,  Lit.  Lex.  X.  Rørdam, 

Heltzen,  Eugenhis  Sophus  Ernst »  f.  1818,  Amtmand  og 
Minister.  H.,  født  2.  Dec.  1818  i  Kjøbenhavn  og  Søn  af  daværende 
Kapitajn  i  Artilleriet  Chr.  Ludv.  Gust.  H.  (f.  1787  f  1855,  en  Søn 
af  foregaaende)  og  Marie  Elisab.  f.  Komtesse  Knuth  (f.  1789  f  1865), 
blev  1835  Student  fra  Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn  og  1840  jurid. 
Kandidat  samt  Hoijunker.    1843  blev  han  Protokolsekretær  i  Højeste- 


Digitized  by  VjOOQIC 


314  Beltzen,  Eugenius  Soph.  Ernst, 

ret,  1845  Kammerjunker  og  1846  Avskultant  i  Rentekammeret  og 
var  som  saadan  flere  Gange  konstit.  Amtmand,  bl.  a.  Stiftamtmand 
i  Aalborg  Okt.  1846— Juli  1847.  I  Dec.  1848  blev  H.  Sekretær  hos 
Indenrigsministeren  og  i  Sept.  1849  tillige  Kommitteret,  men  efter 
Slaget  ved  Isted  i  Juli  1850  blev  han  (fra  først  af  som  konstitueret) 
Amtmand  over  Aabenraa  Amt  samt  kort  efter  ogsaa  over  Als  og 
Ærø.  For  at  vinde  Fodfæste  i  Befolkningen  kjøbte  han  1854  de 
store  adelige  Godser  Søgaard  og  Aartoft  i  Lundtoft  Herred  (med 
o.  2400  Indbyggere  og  efter  Bøndergodsets  Afløsning  med  2200  Tdr. 
Land).  Han  blev  ogsaa  1856  valgt  til  Medlem  af  Rigsraadet,  hvor 
han  sluttede  sig  til  det  konservative  Helstatsparti  og  bl.  a.  aflfattede 
dettes  Erklæring  i  Okt.  1859  imod  Fællesforfatningens  Ophævelse 
for  Holsten  og  Lauenborg;  ligeledes  stemte  han  1858  imod  Kjøben- 
havns Søbefæstning  og  1863  imod  Novemberforfatningen  samt  til- 
raadede  indtrængende  Kongen  at  kalde  denne  tilbage  for  at  und- 
gaa  den  truende  Krig  og  Monarkiets  Opløsning.  Under  Krigen 
1864  forblev  H.  i  sit  Embede,  indtil  han  28.  Juni,  Dagen  før  Alses 
Indtagelse,  blev  afsat  og  ud\dst  af  Landet  som  mistænkt  for  at 
have  staaet  i  Forbindelse  med  den  danske  Hær. 

Da  han  var  kommen  til  Kjøbenhavn,  fik  han  8.  Juli  det  Hver\' 
at  danne  et  nyt  Ministerium  imder  C.  Moltkes  Forsæde;  men  dets 
Sammensætning  blev  helt  anderledes,  end  han  havde  ønsket,  og 
kun  ugjæme  overtog  han  Justits-  og  Kultusministerieme  i  Steden 
for  Indenrigsministeriet,  der  var  ham  tiltænkt,  og  som  allerede  2 
Gange  tidligere  var  blevet  ham  tilbudt  (af  Bluhme  1852  og  af  Bang 
1856).  Hans  politiske  Fortid  og  hans  udpræget  royalistiske  Hold- 
ning, der  ogsaa  kom  til  Syne  imder  Straffelovens  Behandling  i 
Rigsdagen,  vakte  hos  det  national-liberale  Parti  Mistanke  om,  at 
han  vilde  bruge  Helstatens  Ophør  til  at  indføre  Enevælde  paa 
Fællessagemes  Omraade  og  derved  fremtvinge  Indskrænkninger  i 
Grundlovens  Friheder.  H.  vilde  tvært  imod  skyde  Rigsraadet  til 
Side  som  unaturligt  efter  Hertugdømmet  Slesvigs  Tab  og  gjenoprette 
Juni-Grundloven  i  dens  fulde  Myndighed,  kun  med  nogle  mindre 
Ændringer,  i  det  han  haabede  derved  at  vinde  Landbefolkningens 
Hengivenhed  for  det  nye  Kongehus.  Samtidig  ønskede  han  ved 
at  afskaffe  Embedsmændenes  politiske  Valgbarhed  at  lamme  det 
national-liberale  Parti,  mod  hvilket  han  nærede  Uvilje  og  Mistro. 
Denne  gjorde  ham  i  Jan.  1865  til  Ofler  for  en  Intrige,  i  det  J.  J. 
Hansen  (s.  ovfr.  S.  9)  for  at  opnaa  Tilladelse  til  et  nyt  Ophold 
i  Paris  tilbød  at  overgive  H.  Breve  fra  flere  af  Partiets  fremragende 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heltzen,  Eugenius  Soph.  Ernst.  xi^ 

Medlemmer  af  foregivent  statsfarligt  Indhold,  men  siden  forstod  at 
give  det  Skin  af,  at  H.  med  Løfte  om  et  Dommerembede  havde 
villet  lokke  ham  til  at  forraade  sine  politiske  Meningsfæller.  7.  Marts 
rettedes  i  cFædrelandet*  et  heftigt  Angreb  paa  H.,  og  senere  stil- 
ledes Forespørgsler  om  Sagen  baade  i  Rigsraadets  Landsting  og 
Rigsdagens  Folketing.  Da  H.  ikke  erkj  endte  Rigsraadets  Myndig- 
hed i  dette  Spørgsmaal  —  han  var  jo  Minister  for  Kongeriget  — , 
svarede  han  kun  som  Medlem  af  dets  Landsting  paa  de  haarde 
Bebrejdelser,  der  fremsattes  af  de  national-liberale  Ledere;  men  de 
andre  Ministre,  som  med  Undtagelse  af  General  Hansen  vare  uenige 
med  H.  om  den  almindelige  Politik,  grebe  Lejligheden  til  at  styrte 
ham,  i  det  de  bag  hans  Ryg  forlangte  deres  Afsked  for  at  afnøde 
Kongen  hans  Afskedigelse.  H.  undlod  derimod  af  Hensyn  til  sine 
Kolleger  at  give  Rigsdagens  Folketing  fuldstændig  Oplysning  om 
Forholdet  og  nøjedes  med  at  henvise  til  en  nærmere  Undersøgelse. 
Ved  denne  Adfærd  lykkedes  det  at  faa  H.  fjæmet  30.  Marts,  og 
hans  Forventning  om  at  blive  Minister  igjen  i  Foraaret  1865  sammen 
med  Grev  Frijs  gik  ikke  i  Opfyldelse.  Derimod  godtgjordes  det 
under  en  Retssag  imod  Redaktør  C.  Bille,  at  de  Sigtelser,  som 
havde  medført  hans  Fald,  vare  usande  (jvfr.  H.s  Skrift:  «Kopist 
J.  J.  Hansens  Klage  over  mig  som  Justitsminister*,  1868),  og  en 
Tillidsadresse  i  Febr.  1869  fra  de  ledende  Mænd  i  Aabenraa  og 
Omegn  gav  ham  yderligere  Oprejsning.  I  April  s.  A.  blev  han 
Stiftamtmand  i  Fyn.  185 1  var  han  bleven  Kammerherre,  og  1882 
fik  han  Danebrogsordenens  Storkors.  —  H.  ægtede  1849  Catharine 
Elisabeth  Stemann  (f.  1830),  Datter  af  Stiftamtmand  Chr.  L.  S. 

Taubcr  og  Nielsen,  Embedsmænd  i  Aalborg  S.  80.  Emil  Elberling, 

Helvad,  s.  Heldvad. 

Helveg,  Hans  Friedrich,  f.  1816,  Præst,  er  en  Søn  af 
Distriktskirurg,  Dr.  med.  Hans  Zacharias  Helweg  og  Anna  Eisabe 
f.  Wendt.  F.  H.  blev  født  i  Bordesholm  10.  Sept.  1816,  og  efter  at 
have  besøgt  Skolerne  i  Odense  og  Slesvig  gik  han  til  Kiel,  hvor 
han  blev  Student  1833.  Efter  nogen  Vaklen  mellem  det  juridiske 
og  det  theologiske  Studium  bestemte  han  sig  for  det  sidste  og 
rejste  1836  til  Erlangen,  hvor  især  den  unge  Privatdocent  J.  C.  K. 
Hofrnann  fik  Betydning  for  hans  aandelige  Udvikling.  1839  under- 
kastede han  sig  i  Gottorp  den  Examen,  der  aabnede  Adgang  til 
præstelig  Virksomhed,  og  allerede  før  han  blev  Kandidat  og  i  Kandidat- 
aarene  havde  han,  som  Lærer  paa  Lammehave  i  Sønder  Højrup  Sogn 


Digitized  by  VjOOQIC 


2i5  Helveg,  Ham  Fried. 

paa  Fyn,  holdt  Bibellæsninger  i  Kirke  og  Skole,  der  havde  gjort  et 
saa  stærkt  Indtryk  paa  de  opvakte,  at  hans  Navn  endnu  mindes  med 
Tak  i  den  Egn.  1842  blev  han,  under  Sognepræsten  Mag.  Fr.  Hamme- 
richs Sygdom,  paa  eget  An-  og  Tilsvar  Kapellan  for  Starup  og 
Nebel  i  Ribe  Stift,  og  der  samlede  han  hver  Søndag  store  Skarer 
fra  nær  og  fjæm  om  sin  Prædikestol.  Da  Hammerich  1843  fore- 
løbig opgav  sin  præstelige  Virksomhed,  stod  H.  atter  ledig  paa 
Torvet.  1845  holdt  han  ved  det  nordiske  Studentermøde  i  Ride- 
huset en  Tale  for  Helsingforses  Universitet,  der  indviklede  ham  i 
en  Generalfiskalsag,  som  dog  endte  med  hans  Frikjendelse.  1846 
blev  han  Forstander  for  Rødding  Højskole,  og  1848 — 49  gjorde 
han  Felttoget  med  som  Feltpræst.  Under  Vaabenhvilen  1850  blev 
han  konstitueret  først  som  Diaconus,  siden  som  Hovedpræst  ved 
vor  Frue  Kirke  i  Haderslev,  men  for  at  undgaa  en  i  politisk 
Henseende  lidet  ønskelig  Valghandling  lod  han  sig  foreløbig  nøje 
med  at  blive  fast  ansat  som  Diaconus.  1856  blev  han  dog  igjen 
Hovedpræst,  og  som  saadan  virkede  han,  indtil  han  1864  blev  afsat 
af  Preusserne.  Efter  sin  Afsættelse  tog  han  til  Kjøbenhavn,  hvor 
han  sysselsatte  sig  med  Studier  og  litterære  Arbejder,  blandt  andet 
med  Udgivelsen  af  det  politiske  Ugeblad  «Danmark»  (1864 — 65). 
Da  han  Palmesøndag  1867,  sammen  med  Fr.  Hammerich,  havde 
gaaet  for  Borde  ved  den  Altergang  i  Vartov  Kirke,  ved  hvilken 
Grundtvigs  Sindssygdom  kom  til  Udbrud,  lod  den  daværende  Kirke- 
minister (Rosenøm-Teilmann)  ham  vide,  at  han  indtil  videre  ikke 
kunde  vente  præstelig  Ansættelse,  men  efler  Ministerskiftet  blev 
han,  endnu  1867,  udnævnt  til  Præst  i  Kjøbelev  paa  Laaland,  i 
hvilket  Embede  han  siden  har  virket,  efter  1886  tillige  som  Stifts- 
provst for  Laaland-Falsters  Stift. 

H.  har  i  Aarenes  Løb  udfoldet  en  betydelig  Forfattervirksomhed, 
der  dog  ikke  har  vundet  megen  Paaskjønnelse  hos  den  store  Læse- 
verden, fordi  hans  Skrifter  i  Regelen  trænge  til  en  delisk  Udtyder. 
I  kirkelig  og  kristelig  Henseende  var  Grundtvig  hans  Udgangs- 
punkt, men  Haand  i  Haand  med  Paavirkningen  fra  ham  gik  Paa- 
virkningen  fra  Hofmann.  Begge  disse  Mænd  havde  tidlig  aabnet 
hans  Blik  for  Forholdet  imellem  Kristendommen  og  Historien  soeq 
det,  hvorigjennem  « Kristendommens  Herlighed  oplukkes  til  Aandens 
Bekræftelse »,  og  han  viser  sig  ikke  sjælden  som  en  aandfiild  Discipel 
af  sine  to  aandrige  Mestre.  Men  ogsaa  disses  Skyggesider  haj- 
han  taget  i  Arv.  Hans  Prosa  kan  være  dunkel  som  Grundtvigs 
dunkleste   Digte,    og  hans   Stil   lige   saa   knudret  og    kunstlet    som 


Digitized  by 


Google 


Helveg,  Hans  Fried,  ^ly 

Hofmanns  mest  indviklede  Perioder.  1855 — 62  udgav  han  et  stort 
Værk  i  3  Bind:  «Spaadommene  eller  Gud  i  Historien »,  1856 
« Parabel  og  Offer,  eller  Natursymbolik »,  og  i  det  af  Dr.  Kaikar 
udgivne  Bibelværk  oversatte  og  fortolkede  han  flere  af  det  gamle 
Testamentes  historiske  Bøger,  Salmerne,  de  smaa  Profeter,  de  pau- 
linske Breve  og  Johannes'  Aabenbaring.  Som  Profetien  har  været 
den  ene  Pol  i  hans  Forfatterskab,  har  Historien  været  den  anden. 
1878 — 82  udsendte  han  under  Titelen:  « Frimenighed  og  Apostelskole* 
en  kirke-  og  kulturhistorisk  Skildring,  navnlig  af  det  2.  Hundredaar 
e.  Chr.,  og  dette  lærde  Værk  blev  1890  efterfulgt  af  et  mindre  om 
€  Israels  Aandsliv  i  Hjemfærdstiden*.  Som  en  Nøgle  til  sin  For- 
fattervirksomhed, især  til  det  sidste  Skrift,  har  han  endelig  (1892) 
skrevet  en  Redegjørelse,  der  bærer  Titelen:  « Livstanke  og  Livs- 
gjeming»  (jvfr.  ogsaa  «Dansk  Kirketidende»  1893,  Nr.  9f.).  Des- 
uden har  han  i  en  lang  Række  af  Aar  ved  Indlæg  og  Kritikker  i 
de  kirkelige  og  politiske  Blade  givet  Bidrag  til  Forhandlingen  af 
brændende  religiøse  og  nationale  Spørgsmaal,  og  i  1863  deltog  han 
i  Striden  om  den  saakaldte  Grundtvigianisme  ved  et  Par  Smaa- 
skrifter  om  Grundtvigs  Forhold  til  Lessing. 

1847  ægtede  han  Agnes  Caroline  Sophia  Anthes  (f  1858), 
Datter  af  Kjøbmand  Johan  Casper  A.  i  Altona;  1877  Anna  Marie 
Lauritzen,  Datter  af  Toldoppebørselskontrollør  Lorenz  L.  i  Kriickau 
ved  Elmshom. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  269  f. 
F.  Hammerich,  Et  Levnetsløb  II,  47  f.  206  f.  Birkedal,  Personlige  Oplevelser 
n,  34  f.  Fr.  Nielsen. 

Helveg,  Ludvig  Nicolaus,  1818 — 83,  Præst  og  Kirkehistoriker, 
var  en  Broder  til  ovennævnte  Hans  Friedrich  H.  Han  blev  født 
i  Odense  26.  April  1818  og  kom  saa  tidlig  i  sin  Fødebys  Skole, 
at  han  allerede  1834  var  moden  til  Dimission,  men  af  økonomiske 
Grunde  blev  han  holdt  tilbage  i  Skolen  endnu  et  Aar.  Dette  sidste 
Skoleaar  fik  stor  Betydning  for  ham  i  religiøs  Henseende.  Dr.  Kal- 
kars Religionstimer,  Mynsters  og  især  Grundtvigs  Skrifter  gjorde  et 
dybt  Indtryk  paa  ham,  og  da  han  som  Student  kom  til  Hoved- 
staden, var  han  allerede  klar  over,  at  han  « hellere  vilde  staa  imod 
den  hele  Verden  som  Grundtvigs  Væbner  end  sværge  til  nogen 
anden  Fane».  1840  tog  han  theologisk  Attestats,  og  s.  A.  fik  han 
et  hæderligt  Accessit  for  Besvarelsen  af  en  Prisopgave  fra  den 
ganmieltestamentlige  Theologis  Enemærker.     Det  var  hans  Ønske 


Digitized  by  VjOOQIC 


3i8  Helveg t  Ludv,  Nicolaus. 

at  vie  sit  Liv  til  videnskabelige  Studier,  men  for  Udkommets  Skyld 
maatte  han  foreløbig  i  3  Aar  overtage  en  Huslærerplads  paa  Mar- 
gaard  ved  Odense.  Under  Opholdet  der  skrev  han  en  Afhandling 
om  Tro  og  Viden,  som  han  oplæste  i  Fyns  Stifts  litterære  Selskab 
og  senere  (1843)  ^^^  trykke  i  Selskabets  Tidsskrift  «For  Litteratur 
og  Kritiks.  Omtrent  samtidig  blev  han  valgt  til  Udgiver  af  dette 
Tidsskrift,  og  det  Hverv  røgtede  han  indtil  dets  Ophør  (1848).  Som 
Redaktør  skrev  han  forskjellige  Afhandlinger,  der  røbe  Retningen 
af  hans  Studier,  blandt  andre  en  Undersøgelse  om  « Christian  VI  og 
den  Tids  rehgiøse  Bevægelsers,  et  Forarbejde  til  hans  Livs  Hoved- 
værk, og  en  Sammenligning  imellem  Grundtvig  og  Schleiermacher 
i  kirkelig  og  theologisk  Henseende,  der  viser,  hvor  han  havde  taget 
sit  aandelige  Stade. 

Da  han  i  Foraaret  1844  var  vendt  tilbage  til  Hovedstaden, 
overtog  han,  i  Begyndelsen  i  Forbindelse  med  E.  Christiani,  Ledel- 
sen af  de  gudelige  Forsamlinger,  som  J.  Chr.  Lindberg,  der  netop 
da  gik  ud  som  Præst,  havde  holdt  hver  Søndag  Aften,  navnlig  for 
at  modarbejde  Baptismen.  Kjøbenhavns  Konvents  Arbejde  paa 
Samlingen  af  en  ny  Salmebog  vakte  hans  Opmærksomhed  for  vore 
gamle  Salmer,  og  sammen  med  sin  Ven  C.  J.  Brandt  udgav  han 
<Den  danske  Salmedigtning »  (1846 — 47),  hvis  2  Bind  ikke  alene 
indeholde  en  Salmeanthologi,  men  tillige  biografiske  Oplysninger 
om  Forfatterne.  Kort  efter  Afslutningen  af  dette  Arbejde  gjorde 
han  et  forgjæves  Forsøg  paa  at  vinde  den  theologiske  Licentiat- 
grad ved  en  exegetisk  Undersøgelse:  «0m  Troen  og  Guds  Ord» 
(trykt  i  P.  C.  Kierkegaards  « Fortsættelser  fra  Pedersborg »  II),  og 
i  flere  Aar  afløste  den  ene  Skuffelse  den  anden.  Et  Haab  om  at 
opnaa  et  theologisk  Lektorat  ved  Christiania  Universitet  brast  (1847), 
da  C.  P.  Gaspari  traadte  frem  som  Medbejler  til  Pladsen.  Da  han 
søgte  Embedet  som  Diaconus  i  Aabenraa  (1850),  blev  A.  Leth  fore- 
trukken ved  Valget,  og  da  han  (1852)  konkurrerede  om  en  Professor- 
post i  Kirkehistorie  ved  Universitetet,  gik  J.  F.  Hagen  af  med 
Sejeren.  Efter  Konkurrencen  om  Professoratet  rejste  han  ved  en 
Artikel  i  « Berlingske  Tidende »  (1852,  Nr.  232)  Spørgsmaalet  om 
Hovedstadens  Forsyning  med  flere  Kirker  og  Præster,  og  da  der 
siden  blev  nedsat  et  Udvalg  til  Opførelse  af  en  ny  Kirke  paa 
Nørrebro  (Johanneskirken),  var  han  i  Begyndelsen  Medlem  af  dette, 
men  han  trak  sig  snart  tilbage,  c  fordi  han  ikke  vilde  have  Skin 
af  selv  at  ville  skabe  sig  en  Præstestilling ».  Hans  Ønske  om  en 
Præstegjeming  i  Kjøbenhavn    blev    dog    ikke   opfyldt  hverken    før 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hehfegt  Ludv,  Nicolaus,  xiQ 

eller  efter  Johanneskirkens  Opførelse.  1857  blev  han  kaldet  til 
resid.  Kapellan  'ved  St.  Knuds  Kirke  i  Odense  samt  Præst  ved 
Hospitalet  —  en  Tid  ogsaa  ved  Tugthuset  — ,  og  i  denne  Stilling 
virkede  han  til  1883. 

Da  Selskabet  for  Danmarks  Kirkehistorie  1849  blev  dannet, 
var  han  en  af  Stifterne;  han  blev  den  første  Redaktør  af  Selskabets 
Tidsskrift:  « Kirkehistoriske  Samlinger »  (1849 — 52),  og  et  Omrids  af 
Danmarks  Kirkehistorie  efter  Reformationen  fra  hans  Haand  var  et 
af  de  Arbejder,  det  nye  Selskab  strax  stillede  i  Udsigt.  Det 
I.  Hæfte  af  det  bebudede  Omrids  udkom  1850,  og  1855  vare  de 
2  Bind  af  «Den  danske  Kirkes  Historie  efter  Reformationens  fær- 
dige (2.  Udg.  1857 — 83).  1855  vandt  han  den  filosofiske  Doktorgrad 
for  en  Afhandling  om  de  danske  Domkapitler,  der  viste,  at 
hans  Studier  ogsaa  vare  naaede  til  Tiden  før  Reformationen,  og 
1857 — 70  udkom  «Den  danske  Kirkes  Historie  før  Reformationen*, 
ligeledes  i  2  Bind.  Han  er  i  Regelen  gaaet  tilbage  til  de  oprinde- 
lige Kilder,  og  han  har  fremdraget  meget  nyt  og  i  Stilhed  rettet 
mange  gamle  Fejltagelser.  Men  skjønt  han  hverken  savnede  For- 
arbejder eller  Medarbejdere,  var  Stoffet  dog  den  Gang  paa  mange 
Punkter  saa  lidet  samlet  og  sigtet,  og  der  savnedes  saa  mange  Enkelt- 
undersøgelser, at  der  nu  vil  være  meget  at  tilføje  og  en  Del  at 
ændre  i  hans  FremstiDing.  Hertil  kommer,  at  hans  Studier  væsentlig 
vare  rettede  paa  den  danske  Kirkehistorie,  hvorfor  Sammenhængen 
mellem  de  historiske  Fænomener  i  Danmark  og  i  Udlandet  ikke 
altid  bliver  stillet  i  det  fornødne  Lys.  Men  alt  i  alt  er  H.s  Værk 
et  betydeligt  Arbejde,  og  den  Varme,  der  præger  den  jævne,  stun- 
dum  alt  for  brede,  Fremstilling,  har  skaffet  det  en  stor  Udbredelse, 
og  det  har  bidraget  ikke  lidt  til  at  vække  og  nære  Sansen  for 
historisk  Læsning  i  vide  Kredse  af  vort  Folk.  Som  en  Paaskjøn- 
nelse  af  hans  kirkehistoriske  Forfattervirksomhed  meddelte  det  theo- 
logiske  Fakultet  ham  ved  Jubelfesten  1879  Æresgraden  som  Doktor 
i  Theologien. 

H.  var  dog  først  og  fremmest  Præst.  Som  Prædikant  savnede 
han  i  høj  Grad  ydre  Gaver.  Hans  Stemme  var  hæs,  hans  Fore- 
drag tungt  og  slæbende,  og  han  forsraaaede  alle  Former,  af  legemlig 
Veltalenhed.  Men  der  var  en  ejendommelig  Inderlighed  og  Paa- 
lidelighed  over  hans  i  god  Forstand  enfoldige  Forkyndelse,  som 
sikrede  hans  Ord  Indgang  hos  dem,  der  længtes  efter  et  evangelisk 
Vidnesbyrd,  og  i  Graabrødrekirken  samledes  der  efterhaanden  en 
talrig   Menighed,    der  i  mange  Maader   var  et  Sidestykke  til  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


320  Heheg,  Ludv.  Nicolaus. 

frie  Menighed  i  Vartov.  Langvejs  fra  søgte  Fynboerne  til  Odense 
om  Søndagen  for  at  styrkes  og  oplives  ved  det  Fællesskab,  der 
traadte  dem  i  Møde  i  den  lille  Hospitalskirke,  og  paa  Vennemøder, 
paa  Højskoler  og  Friskoler  var  H.  en  nidkjær  Talsmand  for  Gnmdt- 
vigs  kirkelige  og  folkelige  Frihedskrav  og  for  hans  Skoletanker. 
1864  fremtraadte  han  med  Flyvesif riftet  «0m  Grundtvigs  sære  Ind- 
fald* som  et  Svar  til  Martensen,  og  ved  Artikler  i  « Dansk  Kirke- 
tidende*,  af  hvilken  han  1855 — 57  var  Medudgiver,  og  i  « Nordisk 
Maanedsskrift  for  kristelig  og  folkelig  Oplysning*,  som  ogsaa  bar 
hans  Navn  paa  Titelbladet,  fik  han  ofte  Lejlighed  til  at  udvikle  sit 
Syn  paa  Kirkens  og  Borgersamfimdets  Anliggender,  paa  M)rthologien 
og  Kirkehistorien.  Han  var  et  ivrigt  Medlem  af  den  1861  stiftede 
«Danevirkeforening*  og  en  trofast  Ven  af  Sønderjyderne;  af 
Kjærlighed  til  dem  tog  han  1874  Del  i  Ordinationen  paa  Askov 
(I,  297),  der  paaførte  ham  en  Retssag,  som  for  hans  Vedkommende 
endte  med  Idømmelsen  af  en  Bøde.  For  at  skaffe  Landsmænd  i 
Amerika  Gudstjeneste  paa  Modersmaalet  dannede  han  187 1  Udvalget 
for  dansk-amerikansk  Mission,  og  han  var  i  flere  Aar  Udvalgets 
Formand. 

Men  den  store  Virksomhed  gjorde  ham  gammel  før  Tiden. 
Da  han  1882  under  stor  Deltagelse  holdt  Jubilæum  som  Præst  i 
Odense,  havde  han  allerede  i  flere  Aar  maattet  holde  Kapellan, 
og  næste  Aar  tvang  den  voxende  Svagelighed  ham  til  at  søge 
Afsked.  Det  var  hans  Agt  at  tage  Bolig  i  Kjøbenhavn,  men  netop 
som  den  Vogn,  der  skulde  bringe  ham  til  Jæmbanestationen,  holdt 
for  Døren,  blev  han  ramt  af  et  Slagtilfælde,  der  5.  Sept.  medførte 
Døden.  Efter  hans  Død  udkom  der  (1884)  en  Samling  af  hans 
Prædikener,  og  selv  havde  han  (1863)  udgivet  en  Udlæggelse  af 
Korinthierbrevene,  der  var  en  Frugt  af  hans  Bibellæsninger.  — 
1847  ægtede  han  Thalia  Caroline  Elisabeth  Luun  (f  1873),  Datter 
af  Proprietær  A.  L.  paa  Lammehave. 

Erslew,  Forf.  Lex.  L.  Schrøder,  Ludvig  Helveg.  Af  hans  Liv  og  af  hans 
Tid,  1884.  J.  Steenstrup,  Hislorieskrivn.  i  Danm.  i  d.  19.  Aarh.  S.  363  f.  V.  Birke- 
dal, Personlige  Oplevelser  II,  140  f.  Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869 — 84 
S.  379  f.  Fr.  Nulsen. 

Helvig,  -—o.  1374,  Dronning.  H.  var  Datter  af  Hertug  Erik 
af  Sønderjylland  (IV,  555);  medens  hun  endnu  var  ganske  lille, 
mistede  hun  sin  Fader  (1325).  Da  hendes  Broder,  Hertug  Valde- 
mar, trykket  af  Grev  Gerts  Overmagt,  sluttede  Forbund  med  den 
unge  Junker  Valdemar,  Christoffer  IPs  Søn,  blev  der  aftalt  et  Ægte- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Helvig.  321 

skab  mellem  demie  og  H.,  som  i  Medgift  skulde  bringe  Valdemar 
en  Fjerdedel  af  det  pantsatte  Nørrejylland,  og  i  Pinsen  1340  stod 
Brylluppet  paa  Sønderborg  Slot.  I  de  følgende  Aar  fødte  H.  sin 
Mand  en  Række  Børn,  hvoraf  dog  Margrethe,  det  yngste  (f.  1353), 
blev  det  eneste,  der  overlevede  Forældrene.  Selv  nævnes  H.  i  det 
første  Tiaar  af  sit  Ægteskab  undertiden  ved  Valdemars  Side;  siden 
forsvinder  hun  derimod  ganske.  Et  Par  Hundredaar  senere  mente 
Historikerne  at  vide,  at  der  var  indtraadt  et  Brud  mellem  Ægte- 
folkene, og  at  H.  var  blevet  hensat  paa  Søborg  i  et  mangeaarigt 
Fangenskab;  det  lader  dog  til  kun  at  være  Gætninger  paa  løs 
Grund.  Det  eneste,  der  synes  sikkert,  er,  at  H.  er  død  i  Esrom 
Kloster;  her  blev  hun  begravet,  og  da  Munkene  i  1374  lovede  at 
holde  Sjælemesser  for  hende,  kalde  de  hende  «vor  Tjenerinde* 
(famula  nostra).  I  1377  fik  Dronning  Margrethe  Pavens  Tilladelse 
til  at  flytte  sin  Moders  Lig  til  Sorø,  en  Plan,  der  dog  ikke  kom 
til  Udførelse. 

Reinhardt,  Valdemar  Atterdag  S.  89  f.  95.  503  ff.  Kr,  Erslev, 

V.  Hemert,  Joost,  1696 — 1775,  Handelsmand,  fødtes  i  Kjøben- 
havn  22.  Jan.  1696.  Faderen,  Peter  v.  H.  (f.  1648  f  1703),  der 
stammede  fira  en  nederlandsk  Slægt,  var  Vinhandler  og  Grundejer 
sammesteds  og  hørte  til  Grundlæggerne  af  Stadens  tysk-reformerte 
Menighed,  til  hvilken  Familien  i  flere  Generationer  sluttede  sig. 
Moderen,  Susanne  Margrethe  v.  Tangen,  døde  1703  efter  20  Aars 
Ægteskab.  J.  v.  H.  tog  1727  Borgerskab  soip  Grosserer  i  Kjøben- 
havn,  drev  betydelige  Bank-  og  Kommissionsforretninger  og  grund- 
lagde et  af  vore  anseligste  Handelshuse,  « Joost  v.  H.  og  Sønner*. 
I  en  lang  Række  af  Aar  førte  han,  indtil  sin  Død,  som  Medlem  af 
Direktionen  for  det  kgl.  oktroierede  Søassuranceselskab  dettes  Uden- 
rigskorrespondance, og  han  var  til  forskjellige  Tider  i  Spidsen  for 
næsten  alle  de  i  hans  Tid  grundede  større  monopoliserede  Handels- 
selskaber, saaledes  fra  1743 — 52  Direktør  i  det  asiatiske,  1747 — 54  i 
det  vestindisk-goineiske,  1755 — 67  i  det  afrikanske  Kompagni  og 
1757 — 69  i  det  almindelige  Handelskompagni,  ligesom  han  ogsaa 
1737,  Aaret  efter  Bankens  Oprettelse,  og  siden  flere  Gange  var  Bank- 
kommissær. V.  H.,  der  1745  var  bleven  udnævnt  til  kgl.  Agent  og 
1751  til  Etatsraad,  afgik  ved  Døden  25.  Juni  1775.  Han  havde  6.  Nov. 
1725  ægtet  Cornelia  Decker  (f.  31.  Marts  1709  f  15.  Nov.  1731)  og 
14.  Okt.  1732  Petronelle  Elisabeth  Behagen,  f.  Mestecker  (f.  13.  Sept. 
1703  f  19.  Febr.  1778),  Enke  efter  Anthony  B.  G,  L,  Grove. 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Juni  1893.  21 

Digitized  by  VjOOQIC 


322  V.  Hemert,  Pet. 

V.  Hemert,  Peter,  1734 — 1810,  Handelsmand,  Søn  af  fore- 
gaaende  i  hans  andet  Ægteskab,  gik  tidlig  i  Kompagni  med  Fa- 
deren, blev  1763  udnævnt  til  Agent  med  Justitsraads  Rang  og  tog 
1765  Borgerskab  som  Grosserer  i  Kjøbenhavn.  Medens  Faderen 
havde  delt  sine  Interesser  mellem  de  mange  da  bestaaende  mono- 
poliserede Handelsselskaber,  var  Sønnen  navnlig  interesseret  i  det 
asiatiske  Kompagni,  hvor  han  f.  Ex.  ejede  over  50  Aktier  i  den 
gunstige  Periode  1772 — 81,  der  bragte  Aktiernes  Værdi  op  fra  500 
til  1900  Rdl.  Stykket.  Tillige  deltog  han,  da  Handelen  paa  Ost- 
indien ved  den  nye  Oktroi  for  Kompagniet  af  1772  gaves  fri,  for 
egen  Regning  og  med  egne  Skibe  i  de  følgende  Aars  opblomstrende 
Handel.  Ogsaa  paa  Rangstigen  steg  v.  H.  i  disse  Aar,  i  det  han 
1776  udnævntes  til  Etatsraad,  og  hans  Formue  ansloges  1782  til  o. 
500000  Rdl.  Den  Krise,  der  indtraadte  for  Danmarks  Handel  ved 
Udsigten  til  den  amerikanske  Krigs  Ophør,  bragte  imidlertid  ogsaa 
hans  Hus  til  at  vakle,  skjønt  Bankbestyrelsen  endnu  ved  samme 
Tid  benævner  det  et  «af  Landets  ældste  og  mest  akkrediterede 
Handelshuse*.  Situationen  klaredes  dog  den  Gang,  da  Staten  traadte 
hjælpende  til  og  1783  ydede  først  et  Laan  paa  looooo  Rdl.  mod 
Sikkerhed  i  6  Ostindiefarere  og  derefter  et  paa  200000  Rdl.  mod 
Sikkerhed  i  nogle  vestindiske  Fordringer.  S.  A.  havde  v.  H.,  der 
sad  i  Direktionen  for  Asiatisk  Kompagni,  ogsaa  her  Uheld  med  sig, 
i  det  der  opdagedes  en  Kassesvig  paa  over  ^/a  Mill.  Rdl.,  begaaet 
af  den  juridiske  Direktør  i  Forbindelse  med  Kassereren  og  Bog- 
holderen, hvilket  foranledigede  den  øvrige  Direktion  baade  Penge- 
tab og  andre  Ubehageligheder. 

Om  end  Huset  atter  hævede  sig,  i  alt  Fald  i  ydre  Anseelse, 
blandt  Landets  første,  havde  det  allerede  faaet  et  Grundstød.  Dets 
og  V.  H.s  private  Gjæld  til  Banken  og  Kongens  Kasse  var  i  1792 
over  500000  Rdl.  Det  kneb  med  at  betale  de  stipulerede  be- 
tydelige Afdrag  til  Staten,  og  Aktiverne,  Wodrofs  Sejldugsfabrik, 
kjøbt  1783  for  40000  Rdl.,  og  Kobber-  og  Messingværkeme  ved 
Brede,  Nymølle  og  Fuglevad,  som  Faderen  med  flere  af  Hoved- 
stadens større  handlende  havde  kjøbt  af  Badstubers  Fallitbo  1746 
og  Sønnen  betydelig  udvidet,  saa  vel  som  de  endnu  betydeligere 
vestindiske  Fordringer,  vare  vanskelige  at  realisere.  Den  Skæbne, 
der  havde  truet  1783,  var  nok  forhalet,  men  ikke  afvendt.  1805 
maatte  v.  H.  gjøre  Opbud,  og  hans  Bo  blev  taget  under  Behand- 
ling af  en  Kommission.  Resultatet  af  denne  Behandling,  der  endnu 
1822  ikke  var  sluttet,  naaede  v.  H.  dog  ikke  at  se,  da  han  20.  Maj 


Digitized  by  VjOOQIC 


V.  Hemert,  Pet.  ^23 

1810  døde  i  Huset  hos  sin  Søn  Jost  Johan  v.  H.,  hvor  han  og  hans 
Hustru  imidlertid  havde  faaet  deres  Underhold.  —  Ved  sine  Ægte- 
skaber var  han  traadt  i  Forbindelse  med  to  andre  i  Handelsverdenen 
vel  ansete  tysk-reformerte  Familier,  i  det  han  3.  Avg.  1763  havde 
ægtet  Charlotte  Fabritius  (f.  2.  Dec.  1745  f  17.  Okt.  1766),  Datter 
af  Etatsraad  Gotthilf  Just  F.,  og  11.  Sept.  1769  Agatha  Hooglandt 
(f.  5.  Jan.  1746  t  II.  Nov.  1823),  Datter  af  Admiral  H.      G.  L.  Grove. 

Hemmet,  Iver  Iversen ,  1564 — 1629,  Biskop,  var  født  i 
Hemmet  i  Ribe  Stift  og  Søn  af  Præsten  Iver  Gregersen  og  Maren 
Clausdatter.  Han  gik  i  Ribe  Skole,  studerede  derefter  Theologi 
og  Astronomi  og  opholdt  sig  nogle  Aar  paa  Uranieborg  som  Tyge 
Brahes  Medhjælper.  1590  blev  han  Rektor  i  Ribe,  hvor  han  fort- 
satte sine  astronomiske  Studier  og  udgav  en  Almanak  for  1592. 
Samtidig  hermed  skal  han  ogsaa  have  øvet  Lægekunsten.  1596  blev 
han  Lektor  i  Theologi  i  Ribe  og  Præst  i  Vester  Vedsted,  og  1614 
udnævntes  han  til  Biskop  over  Ribe  Stift.  1620  blev  han  Dr.  theol. 
Han  var  en  meget  stridbar  Mand  og  forivrede  sig  flere  Gange  i  den 
Grad  over  for  sine  Embedsbrødre,  at  han  efter  Øvrighedens  Befaling 
maatte  give  dem  offentlig  Oprejsning.  Han  ægtede:  i.  (1592)  Borg- 
mester Laurids  Thøgersens  Datter  Lene  (f  1602),  2.  (1603)  Raadmand 
Peder  Baggesens  Datter  Karen  (f  1639).  Begge  Hustruer  vare  fra 
Ribe.  Det  sidste  Bryllup  varede  i  3  Dage,  og  paa  den  sidste  Dag 
var  der  et  slemt  Slagsmaal  imellem  Gjæsteme.    H.  døde  6.  Juli  1629. 

Kinch,  Ribe  Bys  Hist.  II,  269  ff.  S,  M.  Gjellerup. 

Hemmingsen,  Christen,  o.  1378 — 1454,  Biskop.  Født  i  Sjæl- 
land blev  han  i  tidlig  Alder  Domprovst  i  Roskilde;  som  saadan 
nævnes  han  allerede  1405.  Da  Peder  Lykke  1418  blev  valgt  til 
Ærkebiskop,  fulgte  C.  H.  ham  som  Bisp  i  Ribe.  Han  deltog  i 
det  danske  Kirkemøde  i  Kjøbenhavn  1425  og  skal  ogsaa  en  Tid 
have  været  dansk  Afbud  ved  Kirkemødet  i  Basel;  som  Rigsraad 
overværede  han  Datidens  Fredsmøder  og  var  med  ved  Christoffer 
af  Bajems  Kroning,  der  foregik  i  hans  egen  Domkirke  1443.  C.  H. 
skal  have  skaffet  Ribe  Bispestol  meget  Gods;  i  Domkirkens  store 
Taam  stiftede  han  1438  et  Kapel.  Han  maa  være  død  1454,  ikke, 
som  det  oftest  hedder,  21.  Jan.  1455. 

Kinch,  Ribe  Bys  Hist.  I,  288  f.  303  ff.  321.  325.  334.  Kr.  Erslev. 

Hemmingsen,  Hans,  1550 — o.  1602,  Professor,  var  en  Søn  af 
nedennævnte  Niels  H.   og  dennes  første  Hustru.     Efter  sin  Fader 


Digitized  by  VjOOQIC 


^24  Hemmingsen,  Hans. 

synes  han  at  have  arvet  en  betydelig  Begavelse;  men  til  sin  Ulykke 
havde  han  ogsaa  faaet  Moderens  slette  Karakter  i  Arv.  Kun  7  Aar 
gammel  blev  han  indskreven  ved  Universitetet,  og  da  han  var  16 
Aar,  agtedes  han  moden  til  at  afgaa  til  udenlandske  Højskoler. 
1569  tog  han  Magistergraden  i  Wittenberg,  og  næppe  20  Aar 
gammel  blev  han  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet.  Snart 
hengav  han  sig  dbg  til  et  meget  udsvævende  Levned,  og  trods 
alle  Formaninger  og  Advarsler  endte  det  med,  at  han  1575  blev 
afsat.  Et  Aars  Tid  derefter  begav  han  sig  til  Gulland,  der  paa 
den  Tid  betragtedes  næsten  som  et  Forvisningssted.  Efter  for- 
skjellige  omskiftende  Fata  lykkedes  det  ham  1587  at  blive  Præst 
her  i  Lædebro  og  Helgvi  Sogne.  Men  da  han  viste  sig  i  høj  Grad 
forsømmelig  og  gjenstridig,  blev  han  ogsaa  her  afeat  1595.  Siden 
levede  han  mest  i  Kjøbenhavn,  undertiden  støttet  med  en  Almisse 
fra  Universitetet.     Efter  1602  forekommer  han  ikke  mere. 

Rørdam,  Kbhvns  Universitets  Hist.  1537— 162 1  II,  592  AF.    J£,  J?,  Rørdam, 

Hemmingsen,  Niels,  1513 — 1600,  Theolog,  skal  være  født  i 
Errindlev  paa  Laaland  4.  Juni  (ell.  22.  Maj)  1513  af  jævne  Almues- 
folk.  Faderen,  Hemming  Nielsen,  skal  være  død  tidlig.  Moderen, 
Karine,  blev  derimod  80  Aar  gammel  (f  1564)  og  modtog  i  sin  høje 
Alderdom  Beviser  paa,  at  man  ærede  hende  som  den  berømte  Lærers 
Moder.  Efter  Faderens  Død  skal  dennes  Broder,  Smed  Hans  Niel- 
sen, have  taget  sig  af  den  unge  N.  H.,  og  da  denne  havde  Lyst  og 
Nemme  til  Bogen,  kom  han  i  Nysted  Skole,  hvorfra  han  senere  skal 
være  gaaet  over  til  Nakskov  og  der  fra  til  Nykjøbing  Skole.  Saa- 
danne  Vandringer  fra  den  ene  Skole  til  den  anden  vare  den  Gang 
almindelige.  Stort  lærtes  der  vel  ikke  paa  den  Maade;  men  det 
gjaldt  om  at  finde  et  Sted,  hvor  fattige  Peblinge  kunde  have  Føden 
ved  gode  Menneskers  Gavmildhed,  og  naar  man  ikke  var  heldig 
ét  Sted,  drog  man  andensteds  hen  i  Haab  om  bedre  Lykke  der. 
Efter  at  have  besøgt  de  vigtigste  Skoler  paa  Laaland  og  Falster 
gik  H.  til  Sjælland,  og  her  fandt  han  da  Tilhold  først  i  Næstved, 
siden  i  Slagelse  og  endelig  i  Roskilde  Skole.  Paa  det  sidstnævnte 
Sted  var  Niels  Black  Rektor  (s.  II,  372).  Han  var  en  dygtig  Hu- 
manist, og  H.  mindedes  senere  og  omtalte  ved  flere  Lejligheder 
med  Taknemmelighed,  hvad  han  skyldte  denne  fortræffelige  Lærer, 
der  ogsaa  ved  sin  gavmilde  Understøttelse  hjalp  den  fattige  Discipel 
fremad  paa  den  studerende  Bane.  Imidlertid  hørte  H.  Rygtet  om, 
at  M.  Bent  Arvidsen,  der  var  Rektor  i  Lund  (s.  I,  353),  havde  for- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hemmingsen,  Niels.  ^25 

trinlige  Kundskaber  i  det  græske  Sprog,  noget,  der  den  Gang  var 
en  Sjældenhed;  saa  maatte  han  da  der  over  for  at  nyde  godt  af 
denne  Lærers  Vejledning.  Under  Mester  Bent  gjorde  han  saa  god 
Fremgang,  at  han  ikke  blot  i  høj  Grad  vandt  sin  Lærers  Yndest 
ved  udmærket  Begavelse,  Flid,  Udholdenhed  og  Beskedenhed,  men 
ogsaa  kom  saa  vidt,  at  han  i  en  Alder  af  24  Aar  kunde  begive 
sig  til  Wittenbergs  berømte  Højskole,  hvor  han  blev  immatrikuleret 
i  Efteraaret  1537. 

Paa  Vejen  havde  han  for  øvrigt  haft  det  Uheld  at  blive  ud- 
plyndret for  det  lidet,  han  ejede  og  havde,  saa  han  næsten  var 
nøgen,  da  han  naaede  sit  Bestemmelsessted;  men  ved  Landsmænds 
Hjælp  blev  han  forsynet  med  det  allernødvendigste.  Han  fandt 
ogsaa  snart  Underhold  ved  at  undervise  rigere  Studenter,  og 
hjemme  fra  understøttedes  han  af  Adelsmanden  Johan  Urne  og  efter 
dennes  Død  af  hans  Søster  Fru  Alhed  Urne,  der  var  Enke  efter 
Jørgen  Venstermand.  Tillige  lykkedes  det  ham  i  høj  Grad  at  vinde 
Melanchthons  Yndest,  og  til  denne  Lærer  sluttede  han  sig  da  ogsaa 
med  en  Trofasthed  og  Hengivenhed,  som  aldrig  ophørte.  De  vex- 
lede  siden  jævnlig  Breve,  og  saa  længe  H.  levede,  forsømte  han 
ingen  Lejlighed  til  at  prise  denne  sin  «Præceptor»,  hvis  Læremaade 
han  fiildstændig  havde  tilegnet  sig,  og  med  hvem  han  i  alle  Hen- 
seender delte  Aandsretning. 

Efter  at  have  erhvervet  Magistergraden  og  fuldendt  sine  aka- 
demiske Studier  i  Wittenberg  vendte  H.  1542  tilbage  til  Fædrelandet. 
Her  blev  han  først  en  kort  Tid  Lærer  for  Hr.  Oluf  Nielsen  Rosen- 
krantz'  Døtre  i  Malmø;  men  snart  gik  han  til  Kjøbenhavn,  hvor 
han  begyndte  en  Virksomhed  som  Privatdocent,  der  ledte  til,  at 
han  i  Begyndelsen  af  1543  blev  beskikket  til  Professor  i  Græsk 
ved  Universitetet.  Da  han  endnu  var  ugift,  førte  han  daglig  et 
fortroligt  Samliv  med  nogle  ældre,  ansete  Akademikere,  hvoriblandt 
M.  Oluf  Offesen,  Rektor  ved  vor  Frue  Skole,  Jens  Skjelderup,  siden 
Professor  og  endelig  Biskop  i  Bergen,  og  Laurids  Bertelsen,  siden 
Biskop  i  Aarhus.  De  spiste  daglig  sammen,  og  da  H.,  som  han 
selv  siger,  nylig  var  kommen  ud  af  Melanchthons  Værksted,  saa 
maatte  han  gjennemgaa  Davids  Salmer  for  de  andre,  og  det  skete 
paa  den  Maade,  at  han  angav  Indholdet  og  Gangen  i  Salmen, 
paaviste  Afsnittene  og  Overgangene,  viste  de  dialektiske  Reglers 
Anvendelse  paa  det  foreliggende  Æmne,  forklarede  de  enkelte  Ud- 
tryksmaader  og  paa\iste  endelig  Salmens  praktiske  Anvendelighed. 
Paa   denne   Maade   bleve  disse  Samlivstimer,    som    H.    selv   ytrer. 


Digitized  by  VjOOQIC 


326  Hemmingsen,  Niels, 

langt  behageligere  og  nyttigere  for  dem,  end  om  de  havde  for- 
drevet Tiden  med  Kort  og  Tærninger  eller  Drikkelag,  og  endnu 
30  Aar  efter  mindedes  Deltagerne  med  Glæde  disse  Timer.  Dette 
Liv  fornyedes  i  en  anden  Skikkelse,  da  H.  senere  fik  sit  Hus  flildt 
af  ældre  og  yngre  Kostgængere,  som  han  paa  lignende  Maade  søgte 
at  sysselsætte  ved  at  vække  deres  Sans  for  de  videnskabelige  og 
religiøse  Opgaver  og  Synsmaader,  som  udgjorde  hans  Livs  Hoved- 
interesser. Thi  det  var  ikke  blot  et  ydre,  men  fremfor  alt  et 
mægtigt  indre  Kald,  der  bragte  H.  til  at  indvie  sit  Liv  og  sine 
store  Aandsevner  til  Lærergjemingen. 

1545  overtog  H.  Professoratet  i  Dialektik,  og  ved  samme  Tid 
blev  ogsaa  den  hebraiske  Forelæsning  midlertidig  overdragen  til 
ham.  Medens  han  læste  over  Dialektik,  fortolkede  han  undertiden 
bibelske  Skrifter  for  at  vise  den  dialektiske  Methodes  Anvendelse 
i  Fortolkningskunsten.  Paa  den  Maade  kom  han  til  at  virke  som 
theologisk  Docent,  inden  det  endnu  var  blevet  hans  egentlige  Em- 
bedsgjeming.  En  Frugt  af  hans  Forelæsninger  var  uden  Tvivl  hans 
Methodelære  («De  methodis»),  der  udkom  1555  og  siden  oplagdes 
mange  Gange.  I  dette  Skrift  gav  han  en  fortrinlig  Prøve  paa  sine 
skarpt  udviklede  logiske  Evner  og  sit  fortræffelige' Greb  paa  den 
akademiske  Lærervirksomhed.  Det  var  for  sin  Tid  «en  gylden 
Bog»,  der  vandt  stort  Bifald  baade  hjemme  og  ude. 

Da  Embedet  som  Sognepræst  ved  Helligaandskirken  var 
ledigt  1547,  paatog  H.  sig  efter  Menighedens  Ønske  og  med  de 
andre  Professorers  Samtykke  i  et  Aars  Tid  at  betjene  dette  Em- 
bede ved  Siden  af  sit  Professorat,  indtil  Menigheden  kunde  finde 
en  anden  duelig  Mand  dertil.  Efter  i  Marts  1553  at  have  taget 
Bakkalavrgraden  i  Theologien  beskikkedes  H.  til  Professor  i  dette 
Fag.  Posten  havde  staaet  ledig  en  Tid  lang,  da  Christian  III  helst 
vilde  have  en  berømt  tysk  Theolog  her  ind.  Men  da  det  ikke  vilde 
lykkes,  maatte  man  nøjes  med,  hvad  Landet  selv  kunde  yde,  og 
heldigvis  traf  Valget  en  Mand,  der  var  i  Stand  til  at  gjøre  Fyldest 
trods  nogen  af  de  fremmede  Celebriteter,  som  der  havde  været  Tale 
om  at  erhverve.  I  ethvert  Tilfælde  var  H.  kommen  paa  sin  rette 
Hylde,  og  i  forholdsvis  faa  Aar  udfoldede  han  nu  en  saa  betyd- 
ningsfiild  Virksomhed  baade  som  Docent  og  som  theologisk  For- 
fatter, at  hans  Navn  snart  blev  bekjendt  i  hele  det  lærde  Evropa, 
medens  en  Skare  taknemmelige  Disciple  ærede  ham  som  deres 
uforlignelige  Læremester. 

Særlig  kan  fremhæves  hans  theologiske  Haandbog  i  Dogmatik 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hemmingsen,  Niels.  ^27 

Og  Moral  («Enchiridion  theologicum»),  der  udkom  1557.  Den  blev 
ikke  blot  her  til  Lands,  men  ogsaa  paa  flere  Steder  i  Udlandet 
benyttet  som  Lærebog  i  den  systematiske  Theologi  og  oplevede  en 
Mængde  Oplag.  Forfatteren  udtrykte  sig  for  øvrigt  meget  beskedent 
om  Skriftet  og  betegnede  det  som  en  Vejledning  for  den  studerende 
Ungdom  til  en  dybere  Indtrængen  i  Melanchthons  «Loci»,  af  hvilket 
Værk  han  tilstod  at  have  laant  meget.  Skriftet  har  dog  en  selv- 
stændigere Betydning,  end  denne  Ytring  lader  formode,  og  i  den 
nyere  Tid  har  H.s  Behandling  af  de  ethiske  Spørgsmaal  tildraget 
sig  Opmærksomhed  som  et  af  de  tidligste  Forsøg  inden  for  den 
lutherske  Kirkeafdeling  paa  at  give  en  theologisk  Ethik.  —  Af  ikke 
ringere  Betydning  er  H.s  latinske  Evangeliepostil  (1561),  der  blev 
oplagt  mangfoldige  Gange  i  Udlandet  og  oversat  paa  Dansk,  Tysk 
og  Engelsk,  hvad  noksom  vidner  om,  i  hvilken  Grad  den  har 
imødekommet  Tidens  Tarv.  Det  er  egentlig  ikke  Prædikener,  der 
indeholdes  i  Postillen,  men  snarere  Udkast  eller  Dispositioner  til 
saadanne,  og  H.s  Bestræbelse  gaar  ud  paa  at  tvinge  Præsterne  til 
alvorlig  Tænkning  over  Texten,  saa  at  de  ligesom  kunne  udtømme, 
hvad  der  ligger  i  den  af  Lærdom  og  Formaning.  Men  ved  de 
mange  Delinger  og  Underdelinger  fik  det  hele  et  temmelig  skema- 
tbk  Præg,  og  H.  kan.  ikke  frikjendes  for  ved  denne  saa  over- 
ordentlig udbredte  Postil  at  have  ført  ind  paa  en  ganske  vist 
grundig,  men  tør  og  forstandsmæssig  Textudlægning,  hvorved  Præ- 
dikenen tabte  noget  af  det  hjærtelige,  som  den  havde  haft  i  Re- 
formationstiden.  —  Et  tredje  vigtigt  theologisk  Arbejde  af  H.  var 
hans  « Pastor*  (1562),  en  Fremstilling  af  alt,  hvad  der  hører  til  en 
evangelisk  Præsts  og  Sjælesørgers  Gjeming  i  Levned  og  Lære.  Ved 
dette  Skrift,  der  ogsaa  i  den  nyere  Tid  har  tildraget  sig  fortjent 
Opmærksomhed,  har  H.  lagt  Grunden  til  den  saakaldte  Pastoral- 
theologi  inden  for  den  evangeliske  Kirke.  —  End  videre  maa 
nævnes  en  lang  Række  exegetiske  Arbejder  over  den  største  Del 
af  det  nye  Testamentes  Skrifter  og  nogle  af  Davids  Salmer.  Som 
karakteristisk  for  disse  og  andre  Skrifter  af  H.,  som  vi  ikke  her 
kunne  dvæle  ved,  skulle  vi  fremhæve  en  besindig  Klarhed  forbunden 
med  tiltalende  Ytringer  af  et  fromt,  kristeligt  Sind  samt  en  stor  Nid- 
kjærhed  for  sædelig  Tugt  forbunden  med  en  i  hine  Tider  ikke 
almindelig  Mildhed  over  for  dogmatiske  Forskjelligheder,  for  saa  vidt 
de  bevægede  sig  inden  for  den  fælles  Tros  Grund.  Først  i  senere 
Skrifter,    da  H.  selv  var  bleven  Gjenstand  for  haarde  Angreb,    ja. 


Digitized  by  VjOOQIC 


328  Hemmingsen,  Niels. 

for  ligefrem  Forfølgelse  for  sin  Læres  Skyld,    finde  vi  en  skarpere 
Polemik  anvendt  af  ham. 

En  egen  Plads  blandt  H.s  Skrifter  indtager  hans  Naturret  (<De 
lege  naturæ»),  der  udkom  1562  og  siden  oftere.  Fra  den  filosofiske 
Ethiks  Side  har  man  anerkjendt  dette  Skrift  som  et  betydningsftildt 
Arbejde,  hvis  Anthropologi  udmærker  sig  ved  «rige  og  dybt  ind- 
trængende Betragtninger*,  og  Retshistorikere  nævne  det  som  en  af 
det  16.  Aarhundredes  mærkeligste  Frembringelser  og  give  Forfatteren 
en  Plads  i  Naturrettens  Historie  som  en  af  de  Mænd,  der  paa  en 
værdig  Maade  have  banet  Vej  for  Hugo  Grotius. 

Da  der  i  Slutningen  af  Christian  III' s  Tid  opstod  Lærestridig- 
heder i  Nordtyskland,  særlig  angaaende  den  hellige  Nadvere,  og 
da  disse  Stridigheder  truede  med  at  berøre  Danmark,  gave  Forhol- 
dene her  Kongen  Anledning  til  at  forlange  en  klarende  og  bero- 
ligende Udtalelse  af  Kjøbenhavns  Universitet.  Det  blev  overdraget 
H.  at  forfatte  en  saadan.  Dette  skete  1557  i  hans  «Tavle  om 
Herrens  Nadvere*,  en  kortfattet  Fremstilling  af  de  afvigende  Op- 
fattelser af  dette  Lærestykke  med  særlig  Fremhævelse  af  den 
lutherske  Lære  som  den  rigtige.  Den  blev  underskreven  af  alle 
Professorerne  og  kan  i  visse  Maader  betragtes  som  et  Bekjendelses- 
skrift  for  den  danske  Kirke.  Her  havde  H.  udtalt  sig  i  Overens- 
stemmelse med  den  augsburgske  Konfession,  og  27.  Sept.  s.  A.  blev 
han  kreeret  til  Doktor  i  Theologien  af  Professor  Johs.  Machabæus 
i  Overværelse  af  Kong  Christian  III  og  dennes  Svigersøn  Kurfyrst 
August  af  Sachsen  samt  mange  andre  høje  Herrer. 

Fra  denne  Tid  af  kan  H.  betragtes  som  Hovedet  for  Kjøben- 
havns Universitet.  Ved  en  overordentlig  Flid  i  sin  Embedsvirk- 
somhed foregik  han  sine  Medlærere  med  et  lysende  Exempel,  og 
intet  akademisk  Anliggende  af  nogen  Vigtighed  afgjordes  uden  hans 
Samtykke.  Han  beklædte  gjentagne  Gange  Rektorværdigheden,  og 
1572  beskikkedes  han  tillige  til  Universitetets  Vicekansler.  Efter 
kongelig  Befaling  forfattede  han  1569  de  25  Religionsartikler,  som 
enhver  Udlænding,  der  tog  Bolig  her  i  Riget,  skulde  sværge  paa, 
og  han  var  saaledes  anden  Gang  den  danske  Kirkes  Ordfører  ved 
Affattelsen  af  et  vigtigt  Bekjendelsesskrift.  —  Med  Hensyn  til  det 
lærde  Skolevæsen  og  Ungdomsdannelsen  i  det  hele  indtog  H.  en 
ledende  Stilling,  som  flere  Skoleordninger  og  lignende  Bestemmelser 
fra  hin  Tid  vise.  Kort  sagt,  det  var  ikke  ufortjent,  at  der  tillagdes 
ham  Hædersnavnet  « Danmarks  almindelige  Lærer »;  thi  ingen  Mand 
har    i    højere    Grad    end    han    paatrykt    Aandslivet    sit    Præg    her 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hemmingsen,  Niels.  ^20 

til  Lands  i  det  Tidsrum,  da  han  uanfægtet  stod  i  sin  Kraft.  Det 
mest  ejendommelige  i  saa  Henseende,  ved  Siden  af  det  religiøse 
og  sædelige  Element,  er  den  stærke  Hævdelse  af  den  klassiske 
Dannelses  gjennemgribende  Betydning  —  Modersmaalet  skulde  band- 
lyses fra  Undervisningen,  ja  endog  fra  Disciplenes  indbyrdes  Sam- 
taler i  Skolen  —  og  derhos  en  stræng  Aandsgymnastik  gjennem 
logisk-dialektiske  Øvelser. 

Som  Skribent  var  H.  utrættelig,  og  det  ene  betydningsfulde 
litterære  Arbejde  udkom  fra  hans  Haand  efter  det  andet.  1570 
udgav  han  « Livsens  Vej,  det  er  en  vis  og  kristelig  Undervisning 
om,  hvad  et  Menneske  ^kal  vide,  tro  og  gjøre,  som  til  det  evige 
Liv  vil  indgaa».  Han  ønskede  Bogen  betragtet  som  en  Bekjen- 
delse  om  <den  Lærdom,  han  havde  ført  her  udi  Kjøbenhavns  Skole 
og  Kirker  henved  30  Aars  Tid».  Imod  Sædvane  havde  han  her 
skrevet  paa  Dansk;  men  det  varede  ikke  længe,  inden  Anders 
Sørensen  Vedel  ved  at  oversætte  Skriftet  paa  Latin  gjorde  det  til 
den  lærde  Verdens  Fælleseje;  senere  blev  det  ogsaa  oversat  paa 
Tysk,  Engelsk  og  Islandsk.  H.s  «Libellus  de  conjugio,  repudio  et 
divortio*  (1572)  udmærker  sig  ligesom  hans  andre  videnskabelige 
Arbejder  ved  en  god  Ordning,  stor  Klarhed  i  Begrebsudviklingen 
og  et  fortræffeligt  Sprog.  Skriftet  var  nærmest  udarbejdet  til  Vej- 
ledning for  danske  og  norske  Kapitelsmedlemmer,  der  som  saadanne 
skulde  dømme  i  Ægteskabssager.  I  et  dansk  Skrift  <0m  Ægte- 
skabe, der  udkom  s.  A.  og  siden  ofte,  behandlede  H.  Æmnet  mere 
populært  og  opbyggelig.  1572  udkom  end  videre  en  gjennemset 
og  samlet  Folioudgave  af  alle  H.s  Kommentarer  til  Apostelbrevene, 
et  anseligt  Værk,  der  vidner  om  Forfatterens  theologiske  Grundig- 
hed og  store  dialektiske  Klarhed. 

Paa  dette  Tidspunkt  kan  man  sige,  at  H.  stod  paa  sit  Højde- 
punkt, lige  anset  og  æret  baade  hjemme  og  ude;  og  vi  fejle  næppe 
ved  at  paastaa,  at  naar  man  maaske  undtager  Martensen,  har  ingen 
dansk  Theolog  i  den  Grad  som  H.  tildraget  sig  Opmærksomheden 
i  hele  den  protestantiske  Verden.  Men  en  saadan  fremskudt  Plads 
har  sine  Farer  og  Vanskeligheder,  og  H.  kom  da  ogsaa  til  at  er- 
fare dette.  Som  gammel  Discipel  af  Melanchthon  var  han  tilbøjelig 
til  at  gaa  lettere  hen  over  Porskjellene  mellem  Lutheranerne  og  de 
reformerte;  ja,  meget  i  hele  hans  Retning  drog  ham  nærmest  til 
Calvin.  Herom  var  der  vel  allerede  tidligere  ymtet,  og  H.  havde 
157 1  i  Skriftet  «Demonstratio  indubitatæ  veritatis  de  Domino  Jesu» 
ved    sin  Bestridelse   af  den   saakaldte   Ubikvitetslære   vist,    at  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


^^o  Hemmingsen,  Niels. 

bestemt  tog  Afstand  fra  de  lutherske  Ivrere.  Et  længere  Besøg,  som 
nogle  sachsiske  lærde  af  kryptokalvinistisk  Retning  1572  aflagde  her 
i  Landet,  har  vistnok  fremskyndet  Krisen,  da  vi  vide,  at  de  havde 
megen  Omgang  med  H.  Nok  er  det,  at  denne  1574  i  et  større 
dogmatisk  Skrift  («Syntagma  institutionum  Christianarum»)  udtalte 
sig  paa  en  Maade,  der  viste,  at  han  hyldede  den  kal\dnske 
Nadverlære. 

Den  nærmeste  Følge  heraf  var,  at  Kong  Frederik  II,  der  maa 
være  bleven  gjort  opmærksom  paa  denne  Udtalelse,  lod  H.  kalde 
og  paalagde  ham  og  hans  Medlærere  intet  ydermere  at  disputere 
angaaende  Nadveren.  Her  hjemme,  hvor  H.s  Anseelse  var  saa 
dybt  rodfæstet,  og  hvor  han  havde  saa  mange  Venner  og  Disciple, 
var  der  næppe  blevet  gjort  mere  ved  Sagen,  hvis  der  ikke  var 
kommet  Klager  udenlands  fra.  Men  uheldigvis  var  der  omtrent 
samtidig  i  Sachsen  blevet  opdaget  Forsøg  paa  at  indsmugle  Kai- 
vinismen  i  dette  ellers  strængt  lutherske  Land.  Det  var  Mænd, 
der  hidtil  havde  nydt  den  største  Anseelse,  og  til  hvis  Rettroenhed 
Kurfyrsten  havde  sat  ubegrænset  Tiltro,  som  havde  gjort  dette 
Forsøg.  Da  de  bleve  dragne  til  Ansvar,  søgte  nogle  af  dem  (til 
Dels  de  samme,  der  tidligere  havde  været  her  i  Landet)  at  forsvare 
sig  ved  at  vise  hen  til,  at  en  Theolog  af  H.s  Anseelse  delte  An- 
skuelser med  dem,  og  derved  kom  de  ufrivillig  til  at  drage  ham 
med  i  deres  Fald.  Kurfyrst  August  var  nemlig  ikke  sen  til  at 
underrette  sin  Svoger  Kong  Frederik  II  herom  og  at  forestille 
ham,  hvor  farligt  det  var,  at  en  saadan  Mand  var  offentlig  Lærer 
for  den  akademiske  Ungdom.  Denne  Angivelse,  hvis  Virkning 
skærpedes  ved  flere  senere,  meget  nærgaaende  Breve  fra  Kurfyrsten 
og  dennes  Hustru,  den  danske  Konges  Søster,  førte  til  store  For- 
trædeligheder for  H.  15.  Juni  1575  kaldtes  samtlige  Professorer  op 
paa  Kjøbenhavns  Slot,  hvor  Rigshofmester  Peder  Oxe,  Kansler  Niels 
Kaas  og  Rigsraad  Jørgen  Rosenkrantz  paa  Kongens  Vegne  forlangte, 
at  H.  skulde  tilbagekalde,  hvad  han  havde  skrevet  om  den  hellige 
Nadvere.  Det  er  øjensynligt,  at  Kongen  og  Statsmændene  gjæme, 
saa  vidt  muligt,  have  villet  skaane  den  gamle  berømte  Lærer;  thi 
Sagen  trak  ud  over  et  halvt  Aar,  uden  at  der  blev  aflattet  nogen 
egentlig  Tilbagekaldelse;  men  Kurfyrsten  vedblev  at  trænge  paa, 
og  endelig  befalede  Kongen  Professorerne  at  kalde  H.  for  sig  og 
lade  ham  affatte  en  latinsk  Gjenkaldelse  og  deri  forklare  sig  saa- 
ledes,  at  den  danske  Kirke  kunde  befries  for  al  Mistanke  for  falsk 
Lærdom.     H.   søgte  vel   endnu  Udflugter,    men  Professorerne  eller 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hemmingsen,  Niels.  ^^l 

dog  Flertallet  af  dem  vare  enige  med  Biskop  Poul  Madsen  i,  at 
nu  maatte  Tilbagekaldelsen  affattes  « klart  og  foruden  Svinker». 
Hertil  maatte  H.  efter  en  Del  Forhandlinger  da  endelig  ogsaa  be- 
kvemme sig  6.  April  1576,  saa  tungt  det  end  faldt  ham. 

Fra  den  Tid  af  var  H.s  Stilling  pinlig  og  usikker,  og  da  man 
fra  Tyskland  stadig  søgte  at  gjøre  ham  mistænkelig  for  Kong 
Frederik,  gjorde  denne  til  sidst  kort  Proces  for  at  befri  den  danske 
Kirke  og  Højskole  for  den  Mistanke,  som  H.s  fortsatte  Lærervirk- 
somhed fremkaldte,  og  afsatte  ham  29.  Juli  1579  fra  hans  Professor- 
embede samt  befalede  ham  uopholdelig  at  forlade  Kjøbenhavn  og 
tage  Bolig  ved  det  Kanonikat,  han  siden  1557  besad  i  Roskilde. 
En  Slags  Oprejsning  fik  H.  og  hans  talrige  Venner  dog  snart  efter, 
da  Kongen  1580  paa  den  mest  energiske  Maade  afviste  den  saa- 
kaldte  Konkordieformel,  som  de  lutherske  Ivrere  i  lyskland  vilde 
paanøde  den  dansk-norske  Kirke. 

De  sidste  20  Aar  af  sit  Liv  tilbragte  H.  i  Roskilde,  vel  uden 
Embede,  men  dog  ikke  ledig,  sysselsat  med  litterære  Arbejder  og 
med  de  Forretninger,  hans  Stilling  som  residerende  Kannik  og  i 
hans  senere  Aar  som  Domkirkeværge  og  Kapitlets  Senior  medførte. 
Endnu  var  han,  som  forhen,  æret  og  anset  af  Landsmænd  og 
fremmede.  Bisperne  anbefalede  endnu  jævnlig  paa  Landemoderne 
hans  Skrifter  som  en  fortrinlig  Læsning  for  Præsterne.  Og  hans 
Venner  haabede,  at  han  søart  igjen  skulde  vende  tilbage  til  sin 
forrige  Virksomhed  ved  Universitetet.  Dette  skete  vel  ikke;  men 
nogen  egentlig  Unaade  kan  dog  ikke  siges  at  have  hvilet  paa 
ham.  Regeringen  sørgede  ikke  blot  for  hans  sømmelige  Under- 
hold, men  begjærede  ogsaa  endnu  som  forhen  af  og  til  hans  Be- 
tænkning angaaende  vanskelige  Spørgsmaal.  Professorerne  sendte 
ham  hvert  Aar  til  Jul  7«  Ame  Vin  til  Foræring  og  overlode  ham 
flere  af  det  forrige  St.  Claræ  Klosters  Jorder  og  Haver  i  Roskilde 
til  Brug  uden  Betaling  eller  for  en  moderat  Leje.  Fremmede 
Videnskabsmænd  rejste  til  Roskilde  for  at  se  og  tale  med  den 
gamle  berømte  Lærer.  Den  unge  Kong  Christian  IV  fortæller  i  et 
Brev  fra  1591,  indført  i  hans  endnu  bevarede  Stilebog,  om,  hvorledes 
han  havde  haft  den  Fornøjelse  at  se  den  berømte  Dr.  N.  H.  i 
Bispegaarden  i  Roskilde  og  at  tale  med  ham.  Og  Kong  Jacob  VI 
af  Skotland  forsømte  ikke,  da  han  1590  under  sit  Besøg  i  Danmark 
var  i  Roskilde,  at  hilse  paa  H.  og  at  faa  sig  en  theologisk  Samtale 
med  ham. 

Saa  længe  Frederik  II   levede,   afholdt  H.  sig  fra  al  offentlig 


Digitized  by  VjOOQIC 


2^2  Hemmingsen,  Niels. 

P'orfattervirksomhed.  Sine  Meninger  havde  han  nemlig  ikke  for- 
andret, og  han  vovede  ikke  paa  ny  at  vække  Kongens  Mistanke 
eller  Harme,  saa  meget  mere  som  han  havde  forpligtet  sig  til  ikke 
at  røre  ved  de  mistænkelige  Æmner.  Hvad  han  altsaa  i  dette 
Tidsrum  udarbejdede,  maatte  han  henlægge  i  sit  Bogskrin  eller 
kunde  dog  kun  betro  det  til  en  eller  anden  paalidelig  Ven.  Men 
i  Udlandet  optryktes  hans  Bøger  endnu  stadig,  og  1586  foranstaltede 
Simon  Gulart  i  Genf  en  samlet  Udgave  af  hans  ældre  theologiske 
Arbejder.  Efter  Kong  Frederiks  Død  (1588),  da  H.s  Ven  og  for- 
dums Discipel  Kansler  Niels  Kaas  traadte  i  Spidsen  for  Regerings- 
raadet  under  Christian  IV's  Mindreaarighed,  fik  han  atter  friere 
Hænder  og  optraadte  paa  ny  med  flere  Skrifter,  der  viste,  at  han 
havde  bevaret  sin  Aandskraft,  skjønt  hans  Syn  begyndte  at  tage  af, 
og  Alderen  ogsaa  paa  andre  Maader  gjorde  sin  Ret  gjældende. 
Af  hans  Skrifter  fra  denne  Tid  kan  nævnes:  «Antidotum  adversus 
pestem  desperationis*  (1590  og  oftere),  der  blev  oversat  paa  Dansk, 
Islandsk,  Svensk  og  Tysk;  en  Kommentar  (paa  Latin)  til  Johannes' 
Evangelium  (1590 — 91  i  2  Foliobind);  «Tractatus  de  gratia  univer- 
salis (1591  og  i  ny  Bearbejdelse  1595).  Det  sidste  Skrift  viser,  at 
medens  H.  bifaldt  Calvins  Nadverlære,  adskilte  han  sig  bestemt 
fra  ham  med  Hensyn  til  Læren  om  Naadevalget  eller  Forudbestem- 
melsen,  i  hvilket  Lærepunkt  han  afgjort  hævdede  Rigtigheden  af 
den  lutherske  Opfattelse.  Endnu  kan  nævnes  en  latinsk  Udlægning 
af  de  27  første  af  Davids  Salmer,  der  udkom  i  Basel  1592. 

Da  Christian  IV  selv  havde  overtaget  Regeringen,  maa  Kongen, 
som  det  synes,  fra  en  eller  anden  Side  være  bleven  gjort  opmærk- 
som paa,  at  det  endnu  ikke  stod  rigtig  til  med  H.s  Rettroenhed. 
I  alt  Fald  fortælles  der,  at  denne  i  Febr.  1599  blev  kaldt  op  paa 
Kjøbenhavns  Slot,  hvor  han  maatte  aflevere  nogle  af  ham  forfattede 
(utrykte)  «Spørgsmaal  og  Svar  om  Alterens  Sakramente*.  Skjønt 
det  nu  ikke  var  vanskeligt  at  se,  at  dette  lille  Arbejde  langt  nær- 
mere var  kalvinsk  end  luthersk,  gik  man  dog,  som  det  synes,  ikke 
videre  i  Sagen,  men  var  billig  nok  til  at  lade  den  højtfortjente, 
nu  næsten  blinde  Olding  med  Fred.  Hans  lange  Vandring  stimdede 
ogsaa  stærkt  mod  Enden.  Paa  sit  Dødsleje  nød  han  den  hellige 
Nadvere,  fandt  Trøst  ved  Oplæsning  af  Stykker  af  Evangelierne 
og  bad  til  sidst  den  103.  Davids  Salme  med  saa  stor  Kraft  og 
Inderlighed,  at  alle  omstaaende  maatte  forundres  og  opbygges  der- 
ved. —  23.  Maj  1600  gik  Dr.  N.  H.  til  Hvile,  87  Aar  gammel. 
En  stor  Del  af  Sjællands  Præster  og  de  fleste  af  Kjøbenhavns  Pro- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hemmingsen,  Niels,  x^% 

fessorer  ftilgte  ham  til  Graven.  Sjællands  Biskop,  Dr.  Peder  Jensen 
Vinstrup,  talte  over  ham  i  Roskilde  Domkirke  og  vidnede:  « Denne 
Mand  har  i  Sandhed  været  et  Lys  for  Danmark,  et  saare  nyttigt 
Redskab  for  Guds  Menighed,  en  Sir  og  en  udmærket  Prydelse  for 
Skolerne.  Vi  kunne  ikke  noksom  takke  Gud  for,  at  han  samler 
saa  nyttige  og  heldbringende  Arbejdere  i  sin  Vingaard,  og  at  han 
værdiges  at  udruste  dem  med  saa  store  Helligaandens  Gaver. » 

H.  var  3  Gange  gift:  i.  (14.  Avg.  1547)  med  en  Kvinde,  hvis 
Navn  ikke  kjendes.  Da  hun  blev  sin  Mand  utro  og  hengav  sig 
til  et  udsvævende  og  forargerligt  Levned,  maatte  han  lade  sig  skille 
fra  hende.  Hun  var  Moder  til  Sønnen  Hans  H.,  der  slægtede 
hende  paa  og  undertiden  bragte  Faderen  næsten  til  Fortvivlelse 
ved  sit  uordentlige  Liv  (s.  ovfr.),  og  til  Datteren  Dorthe,  der 
blev  gift  med  Professor  Claus  Hammer  (s.  VI,  528),  og  hvis  Søn 
var  Mag.  Niels  H.  (s.  VI,  534),  der  voldte  sin  gamle  Morfader  Sorg 
ved  sit  slette  Levned.  Derefter  var  H.  gift  2.  med  Marine  Mads- 
datter (f  7.  Sept,  1582),  en  fortræffelig  Kvinde,  med  hvem  H.  levede 
lykkelig  i  mange  Aar,  og  3.  (1583)  med  Birgitte  Lauridsdatter,  der 
plejede  ham  kjærlig  i  hans  Alderdom  og  6  Aar  efter  hans  Død 
ægtede  fhv.  Hofpræst  Christen  Jensen  Guldager,  da  Kannik  i  Ros- 
kilde.    Af  H.s  2  sidste  Ægteskaber  var  der  ingen  Børn. 

Ligesom  H.  havde  store  Sorger  og  Fortrædeligheder  i  sit 
Familieliv,  saaledes  havde  han  ogsaa  til  Tider  anden  meget  kræn- 
kende Modgang,  der  kan  tyde  paa  visse  Mangler  i  hans  Karakter, 
Særlig  kan  fremhæves  det  pinlige  Sammenstød,  han  1568  havde  med 
M.  Iver  Bertelsen,  der  tidligere  havde  staaet  ham  nær  (s.  II,  173). 
H.s  ydmygende  Tilbagekaldelse  af  Meninger,  som  han  dog  ikke 
opgav,  efterlader  heller  ikke  det  bedste  Indtryk.  Alt  dette  kan 
dog  ikke  fordunkle  Billedet  af  den  udmærkede  Lærer.  Af  Ydre 
var  han  vel  lille  og  uanselig,  men  hans  Ord  maa  have  strømmet 
fra  Læberne  med  en  sjælden  Kraft  og  Ynde,  naar  denne  « Dan- 
marks veltalende  Nestor »,  denne  « guddommelige  Læremesters,  som 
samtidige  Forfattere  kalde  ham,  med  sin  besindige  Klarhed  talte 
saaledes  om  de  højeste  og  dybeste  Ting,  at  Mindet  derom  blev 
uudsletteligt  for  den  ene  Generation  af  Tilhørere  efter  den  anden. 
—  Fyldigst  udtrykkes  maaske  H.s  Betydning,  naar  vi  kalde  ham 
Danmarks  Melanchthon;  ligesom  denne  strakte  han  sin  Virksomhed 
lige  saa  fiildt  til  Skolens  som  til  Kirkens  Omraade.  Hvad  Melanch- 
thon virkede  til  Udbredelse  af  videnskabelig  Sans  i  Tyskland  og  i 
videre  Kredse,  det  virkede  H.  i  vort  Fædreland.    Med  Undtagelse 


Digitized  by  VjOOQIC 


2X4  ffemmingsenf  Niels. 

af  Tyge  Brahe    var   næppe    nogen    dansk  Videnskabsmand    i    det 
i6.  Aarhundrede  saa  kjendt  blandt  fremmede  som  han. 

J.  H.  Paulli,  N.  H.s  Pastoraltheologi,  185 1.  Rørdam,  Kbhvns  Universitets 
Hist.  1537-1621  I— II.  H.F,  Rørdam. 

Hempel,  Christian  Frederik,  1814 — 75,  Læge,  var  en  Søn 
af  Forpagter  Niels  H.  og*  Dorothea  f.  Petersen  og  fødtes  paa  Sonne- 
rupgaard  ved  Roskilde  14.  Maj  18 14.  Dimitteret  fra  Ribe  Skole 
1831  tog  han  Lægeexamen  1838,  fungerede  de  følgende  Aar  som 
Kandidat  paa  Frederiks  Hospital  og  derpaa  som  militær  Underlæge, 
var  fra  1844  i  en  lang  A årrække  pathologisk-anatomisk  Prosektor 
ved  Universitetet,  redigerede  1844 — 60  « Ugeskrift  for  Læger*,  dels 
alene,  dels  som  Medredaktør,  og  erholdt  185 1  den  medicinske 
Doktorgrad  ved  en  interessant  Afhandling  om  hovedløse  Misfostre. 
Derpaa  virkede  han  som  Privatdocent  i  pathologisk  Anatomi  baade 
185 1  og  1862 — 63  under  Professor  Sommers  Sygdom,  var  1853 — 72 
Distriktslæge  paa  Christianshavn  samt  1853  Koleralæge,  blev  1863 
Læge  ved  Tugt-  og  Forbedringshuset  paa  Christianshavn,  fungerede 
som  Overlæge  ved  et  militært  Lasaret  i  Kjøbenhavn  under  Krigen 
1864,  blev  s.  A.  adjungeret  Stadslæge  Hoppe  og  var  efter  dennes 
Død  1865  konstit.  Stadslæge  i  Kjøbenhavn.  Fra  1870  var  han 
Medlem  af  Direktionen  for  det  Classenske  Litteraturselskab.  Han 
døde  15.  Jan.  1875.  —  Baade  i  sin  litterære  og  i  sin  praktiske  Virk- 
somhed var  han  skattet  for  sine  omfattende  og  paalidelige  Indsigter, 
sin  Samvittighedsfuldhed  og  Noblesse.  Hans  varme  Interesse  for 
sit  Kald  gav  sig  ogsaa  Udslag  i  Bestræbelser  paa  Sundhedsplejens 
Omraade  ligesom  i  utrættelig  Bestyrelsesvirksomhed  i  de  danske 
Lægers  Understøttelsesforeninger.  —  1845  ægtede  han  Ida  Frede- 
rikke Valborg  Friis,  Datter  af  Kapitajn  i  det  kgl.  Artillerikorps, 
senere  Bogholder  og  Justitsraad,  Johan  Christopher  Gottholt  F. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  5.  Udg.  Ugeskr.  f.  Læger  3.  R. 
XIX,  79  f.    Erslew,  Forf.  Lex.  Jul.  Petersen. 

Hempel,  Søren,  1775 — 1844,  Bogtrykker  og  Avisudgiver,  er 
født  3.  Jan.  1775  ^  Faaborg,  hvor  Faderen,  Christian  H.,  var  Distrikts- 
kirurg  og  Postmester;  Moderen  hed  Sophie  f.  Erreboe.  1793  blev 
han  Student  fra  Odense  Skole,  1796  tog  han  theologisk  Examen, 
og  1797  kjøbte  han  i  Kompagni  med  den  franske  Emigrant  J.  B. 
Lindenfels  Fyns  Stifts  Adressekontor  og  Bogtrykkeri  i  Odense,  hvor- 
med han  forbandt  en  Boghandel.  Han  lod  det  imidlertid  ikke 
være  nok  med  at  trykke  og  sælge  Aviser  og  Bøger,  han  skrev  selv 


Digitized  by  VjOOQIC 


r 


Hempel,  Sør.  33c 

flittig  Og  kom  derved  i  mange  Pennefejder,  navnlig  med  Christian 
Iversen,  der  fra  1780  havde  udgivet  en  anden  Avis  i  Odense.  Det 
forholder  sig  dog  næppe,  som  N.  M.  Petersen  vil  vide,  at  Fejderne 
mellem  «Fyns  Stiftstidende*  (Hempel)  og  «Fyns  Avis»  (Iversen)  vare 
aftalte;  de  førtes  for  Alvor,  og  det  havde,  som  andensteds  sagt, 
ikke  liden  Indflydelse,  at  Odense  havde  2  saadanne  Førere  og  Or- 
ganer for  den  offentlige  Meningsytring,  begge  i  liberal  og  patriotisk 
Aand.  Som  gammel  Theolog  tog  H.  .særlig  Jcraftig  til  Orde  mod 
Tidens  pietistiske  og  grundtvigske  Rørelser,  og  som  Dilettant  i 
Astronomien  skrev  han  en  Del  astronomiske  Artikler.  1813  blev 
han  Forligelseskommissær  og  1838  borgerlig  Raadmand  i  Odense, 
hvorfra  han  1835  blev  valgt  til  Stænderdeputeret,  i  hvilken  Egen- 
skab han  gav  Møde  i  Roskilde  1835,  ^^3^  ^g  ^^4^*  Allerede  1829 
var  han  bleven  Kancelliraad.  Hans  47aarige  Fødselsdag,  3.  Jan. 
1822,  der  faldt  sammen  med  « Fyns  Stiftstidendes »  5oaarige  Jubilæum 
og  hans  eget  25aarige  Jubilæum  som  dens  Udgiver,  blev  stærkt 
fejret.  I  Bestyrelsen  for  Lahns  Stiftelse  stod  han,  « Borgervennen*, 
som  et  virksomt  Medlem,  og  ved  hans  Initiativ  oprettedes  1841 
« Stiftelsen  af  18.  Sept.»  for  trængende  Haandværksmestre  og  deres 
Enker.  Han  døde  12.  Jan.  1844.  —  19.  Sept.  1798  ægtede  han 
Frederikke  Kirstine  Kisbye  (f.  16.  Maj  1769  f  22.  Sept.  1839),  Datter 
af  Kateket  ved  St.  Knuds  Kirke  i  Odense  Morten  K.  og  Johanne 
Margrethe  f.  Sibbem. 

Erslew,  Forf.  Lex.  C.  Nyrop,  Den  danske  Boghandels  Hist.  II.  J.  Lau- 
ritzen, Fyn-S  Stiftstidendes  første  Aarh.  C»  Nyrop» 

Hemsen,  Johann  Tychsen,  1792 — 1830,  Theolog,  blev  født 
paa  Før  15.  Okt.  1792.  Efter  at  have  studeret  i  Kjøbenhavn, 
hvor  han  1817  underkastede  sig  den  theologiske  Embedsexamen, 
og  i  Gøttingen  søgte  han  at  opnaa  Præstekald  i  Hertugdømmerne; 
men  da  det  ikke  lykkedes,  rejste  han  til  Gøttingen  for  at  slaa  ind 
paa  den  akademiske  Løbebane.  1822  vandt  han  der  den  filosofiske 
Doktorgrad  for  en  Afhandling  om  Filosofen  Anaxagoras,  og  s.  A. 
blev  han  Hjælpepræst  ved  Universitetskirken,  siden  2.  Universitets- 
præst  og  extraordinær  Professor  i  Theologi.  Over  for  Bretschneiders 
Tvivl  om  Johannesevangeliets  og  Johannesbrevenes  Ægthed  søgte 
han  (1823)  at  hævde  disse  Skrifters  johanneiske  Affattelse,  og  ved 
sin  Død  var  han  sysselsat  med  Udarbejdelsen  af  et  Skrift  om 
Apostelen  Paulus,   som  hans  Kollega  Professor  Liicke  udgav  («Der 


Digitized  by  VjOOQIC 


236  Hemsen,  Joh,   Tychsen, 

Apostel  Paulus,  sein  Leben,  Wirken  und  seine  Schriften»,  1830).    1825 
modtog  han  den  theologiske  Doktorgrad.     Han  døde  15.  Maj  1830. 
Litbker  u.  SchrSder,   Schlesw.- Holst. -Lauenb.  Schriftsteller-Lex.     Alberti, 
Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.     Allg.  Deutsche  Biographie  XI. 

Fr,  Nielsen, 

Henck,  Carl  Ludwig  Friedrich,  1789 — 1854,  Kirurg,  fødtes 
i  Neu-Brandenburg  og  var  en  Skolelærersøn.  Efter  at  have  været 
i  Barberlære  i  sin  Hjemstavn  kom  han  til  Kjøbenhavn  1807,  tog 
Examen  ved  Kirurgisk  Akademi  18 13,  blev  Reservekirurg  ved  Aka- 
demiet 1819,  ved  Frederiks  Hospital  1821.  1826  fik  han  Regiments- 
kirurgs  Karakter  og  udnævntes  1827  til  Lektor  i  Anatomi  ved  Aka- 
demiet. 1832  blev  han  Regimentskirurg,  1838  fik  han  Professor- 
titelen. Han  var  en  dygtig  praktisk  Anatom  med  fremragende 
Præparationstalent  og  var  som  Lærer  højt  skattet  af  de  studerende, 
hos  hvilke  han  forstod  at  vække  Iver  og  Interesse  for  Faget.  Ved 
Akademiets  Ophør  trak  han  sig  tilbage  fra  Lærergjeming  og  ud- 
nævntes derefter  (1842)  til  militær  Overlæge  i  Kjøbenhavn,  i  1843 
tillige  til  Læge  ved  Stokhuset;  ogsaa  var  han  en  meget  beskæftiget 
og  skattet  Læge  i  privat  Praxis.  1849  afskedigedes  han  fra  Militær- 
etaten, og  24.  April  1854  døde  han.  Hans  Hustru  var  Marie  f. 
Jørgensen  (f  23.  Marts  187 1). 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  4.  Udg.     Hosp.  Tid.  V,  97. 

Jtd,  Petersen. 

Henckel,  Carl  Frederik  Theodor,  1801 — 53,  Lithograf,  er 
født  15.  April  1801  i  Aalborg,  hvor  Faderen,  Premierlieutenant 
Ferdinand  Ludvig  H.,  der  ligesom  Moderen,  Amalie  Christiane 
Henriette  f.  Zug,  var  tysk  af  Fødsel,  holdt  Skole.  1814  kom  han 
til  Kjøbenhavn  for  at  blive  Kadet,  1818  blev  han  Sekondlieutenant  ved 
I.  jyske  Infanteriregiment,  1829  Premierlieutenant,  men  allerede  1842 
afgik  han  med  Rang  som  Stabskapitajn.  Han  havde  nemlig  kastet  sig 
over  Lithografien.  1815  havde  Musikhandler  C.  C.  Lose  anlagt  det 
første  lithografiske  Etablissement  i  Danmark,  og  det  gik  1820  over 
til  Staten,  der  drev  det  under  Militæretaten.  Officerer  ble  ve  be- 
nyttede som  Lithografer.  Paa  denne  Maade  kom  H.  i  Forbindelse 
med  Lithografien,  og  1824  fik  han  kongelig  Understøttelse  til  paa 
en  Rejse  i  Udlandet  videre  at  uddanne  sig  i  denne  Kunst.  Hjem- 
kommen fra  den  anlagde  han  1827  et  Stentrykkeri  i  Kjøbenhavn, 
og  der  var  nu  en  stadig  Kappestrid  mellem  hans  og  det  militære 
Etablissement,  i  hvilken  H.  langtfra  trak  det  korteste  Straa.     183 1 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henckelt  Carl  Fred.  Theod.  xV] 

saa  Kunstakademiet  <med  Fornøjelse*  en  Del  af  H.  indsendte  Ar- 
bejder, og  1838 — 40  udstillede  han  lithografiske  Arbejder  paa  Char- 
lottenborg. I  Troppesamlingen  1843  ved  Ltineburg  blev  et  af  ham 
opfundet  transportabelt  lithografisk  Etablissement  til  hurtig  Frem- 
stilling i  stort  Antal  af  noget  skrevet  eller  tegnet  prøvet  og  erkjendt 
for  godt.  1848  deltog  han  som  frivillig  i  den  slesvigske  Krig.  29.  Juli 
1853  afgik  han  ved  Døden.  1827  havde  han  ægtet  Maria  Dorothea 
Schmidt  (døbt  i  Kjøbenhavn  18.  Febr.  1805,  f  5.  Marts  1853),  Datter 
af  Møller  Jens  S.  og  Sophie  Henriette  f.  Jacobi. 

Ersiew,  Forf.  Lex.     Weilbach,  Konstoerlex.  Q,  Nyrop, 

Henckel,  Ferdinand  Frederik,  1799 — 1855,  Officer,  er  født 
7.  April  1799  i  Aalborg  og  Broder  til  ovennævnte  Carl  Fred.  Theo- 
dor H.  Den  unge  H.  fik,  14  Aar  gammel,  Sekondlieutenants  Ud- 
nævnelse i  3.  jyske  Infanteriregiment,  blev  her  Premierlieutenant 
1824,  Kapitajn  1839  (Anciennitet  fra  1835)  og  overgik  ved  Hær- 
reduktionen 1842,  særdeles  godt  anbefalet  til  Forfremmelse,  til 
9.  Linjebataillon,  med  hvilken  Afdeling  han  i  1848  rykkede  i  Fel- 
ten. I  Jimi  s.  A.  udnævntes  han  til  Major  og  blev  ansat  ved 
I.  Linjebataillon,  hvorfra  han  imidlertid  afgik  i  Slutningen  af  Aaret 
for  at  overtage  Kommandoen  over  i.  Reservebataillon.  I  Spidsen 
for  denne  Bataillon,  som  han  i  de  2  følgende  Krigsaar  førte  ved 
alle  Lejligheder  med  den  ham  karakteriserende  mandige  Fasthed 
og  Ro,  gjorde  han  sit  Navn  berømt  og  da  fornemmelig  i  det  sidste 
Krigsaar  i  Slaget  ved  Isted  under  Katastrofen  ved  Øvre  Stolk.  Som 
bekjendt  blev  her  Hovedstyrken  af  den  under  Schleppegrell  frem- 
rykkende 2.  Division,  hvis  Avantgarde  og  venstre  Flankedækning 
gik  mod  Grydeskov  og  Vedelspang,  uformodet  angreben  og  til  Dels 
adsplittet  af  Insurgentbrigaden  v.  d.  Horst.  Divisionens  berømte 
Fører  faldt  under  forgjæves  Bestræbelser  for  at  bringe  Ligevægt  i 
Kampen  til  Veje;  Forvirringen  var  ubeskrivelig.  Da  satte  H.,  hvis 
Bataillon  stod  bagest  i  Kolonnen,  sig  i  Marche  med  Divisionens 
Reserve.  Den  var  kun  ringe,  og  der  blev  tilraadet  ham  ikke  at 
sætte  den  paa  Spil,  men  H.  skal  have  afvist  Raadet  med  de  Ord: 
€  Vi  vil  Guds  Død  frem»,  og  inden  kort  Tid  havde  han  jaget  den 
over  sit  Held  og  over  Situationen  endnu  uklare  Fjende  ud  af  Stolk, 
samlet  om  sig  største  Delen  af  de  splittede  Afdelinger,  tilbageerobret 
de  tabte  Kanoner  og  gjort  et  stort  Antal  Fanger.  Istedslaget  var 
efter  denne  stolte  Bedrift  faktisk  vundet.  Under  den  sidste  Periode 
af  Felttoget  1850  blev  H.  med  sin  Bataillon  afgivet  til  Hærens  højre 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juni  1893.  22 


Digitized  by  VjOOQIC 


338  Hmckd,  Ferd.  Fred, 

Floj,  der  holdt  Frederiksstad  besat,  og  han  nævnes  ogsaa  herfra 
med  Berømmelse  blandt  denne  Bys  tapre  Forsvarere.  Umiddelbart 
efter  at  Stormen  paa  Frederiksstad  var  afslaaet,  udnævntes  H.  til 
Oberstlieutenant  og  blev,  da  Reserven  i  den  følgende  Vinter  op- 
løstes, og  Hæren  kom  paa  Fredsfod,  Kommandør  for  17.  Bataillon. 
Med  Krigens  Ophør  var  dog  ogsaa  H.s  Virksomhed  saa  godt  som 
afsluttet.  Han  hjemsøgtes  af  svære  Sygdomme,  og  for  disse  bukkede 
den  kraftige  Mand  under  paa  sin  « Hæders  Fødselsdag*,  25.  Juli 
1855,  i  Kjøbenhavn.  —  H.  var  gift  med  Augusta  Sophie  Caroline 
f.  Rodenburg  (f.  12.  Jan.  1804,  f  i  Kjøbenhavn  3.  Sept.  1888),  Datter 
af  Generalmajor  Hans  Joachim  R.  til  Vorgaard  og  Constance  f. 
Moltke. 

Tidsskr.  f.  Krigsvæsen  1855,  S.  354.  S.  A.  Sørensen. 

Henderson,  Ebenezer,  1784 — 1858,  Theolog,  har  Betydning 
for  Danmark  ved  sin  Iver  for  Bibelselskabssagen.  Han  blev  født 
i  Nærheden  af  Dumferline  i  Skotland  17.  Nov.  1784  og  var  Søn  af 
en  fattig  Daglejer.  De  trange  Kaar,  i  hvilke  han  opvoxede,  tillode 
ham  ikke  at  følge  de  aandelige  Interesser,  som  optoge  hans  Tanker; 
men  han  maatte  søge  til  forskjellige  Haandværk  for  at  friste  Livet. 
1803  lykkedes  det  ham  dog  at  komme  ind  paa  et  theologisk  Semi- 
narium i  Edinburgh;  her  gjorde  han  saa  hurtige  Fremskridt  i  sin 
videnskabelige  Uddannelse,  at  han  allerede  1805  blev  bestemt  til 
at  gaa  som  Missionær  til  Ostindien  med  den  senere  berømte 
Dr.  Paterson.  Rejsen  gik  først  til  Danmark;  men  her  kom  uven- 
tede Hindringer  for  Rejsens  Fortsættelse,  og  H.  blev  for  længere 
Tid  her  i  Landet,  hvis  Sprog  han  ualmindelig  hurtig  fuldkomment 
tilegnede  sig.  Han  blev  Præst  for  den  engelske  Menighed  i  Hel- 
singør og  Lærer  i  Engelsk  ved  Latinskolen  sammesteds;  men  ved 
Krigens  Udbrud  1807  drog  han  til  Gøteborg  som  Agent  for  det 
britiske  Bibelselskab  og  prædikede  paa  Dansk  for  de  danske  Krigs- 
fanger der.  Med  særlig  kongelig  Tilladelse  vendte  han  dog  tilbage 
til  Kjøbenhavn,  hvor  han  gav  Stødet  til  det  danske  Bibelselskabs 
Oprettelse  1814  og  besørgede  for  det  britiske  Bibelselskab  5000 
islandske  Bibler  og  et  lignende  Antal  Nye  Testamenter  trykte, 
hvormed  han  derefter  rejste  til  Island  1814 — 15.  Denne  sin  Rejse 
har  han  udførlig  beskrevet  i  et  Værk,  som  endnu  har  betyde- 
ligt Værd  («Iceland,  or  the  journal  of  a  residence  in  that  island 
during  the  years  1814  and  1815*,  Edinbiwgh  1818;  2.  Udg.  1819). 
Efter  sin  Tilbagekomst  til  Kjøbenhavn  gjorde  han  vidtstrakte  Rejser 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henderson,  Ebenezer. 


339 


til  Rusland  for  Bibelsagens  Fremme  og  vendte  endelig  hjem  til  sit 
Fædreland  1825.  I  1830  blev  han  Professor  i  Theologi  og  øster- 
landske Sprog  ved  det  kongregationalistiske  Highbury-College  ved 
London;  tiltagende  Svagelighed  nødsagede  ham  til  o.  1850  at  ned- 
lægge sin  Lærervirksomhed  ved  Højskolen,  og  han  overtog  1852 
Stillingen  som  independistisk  Præst  ved  et  Kapel  i  Mortlake  i  Nær- 
heden af  London.  Her  døde  han  17.  Maj  1858,  almindelig  an- 
erkjendt  som  fremragende  Forsker  i  de  semitiske  Sprog.  Fra  Kjø- 
benhavns Universitet  havde  han  1840  modtaget  Æresdiplom  som 
Dr.  theol.     1  Fyrrerne  besøgte  han  gjentagne  Gange  Danmark. 

Thulia  S.  Henderson  (hans  Datter),  Memoir  of  E.  H.,  Lond.  1859.  Herzog, 
Real-Encyklop&die  f.  protest.  Theol.  u.  Kirche,  2.  Aufl.,  XVIII,  68  AF.  J.  Møller, 
Theol.  Bibi.  XVI,  146  ff.  F.  Hammerich,  Et  Levnetsløb  I,  88  f.  95  f.  327  f. 
Erslew,  Forf.  Lex.  A,  Jantzen. 

Hendriksen,  Rasmus  Frederik,  f.  1847,  Xylograf.  Han  er 
født  II.  Avg.  1847  i  Kjøbenhavn,  hvor  Faderen,  Rasmus  H.,  var 
Bud  i  Ministerierne  (senere  Værtshusholder);  Moderen  hed  Frede- 
rikke f.  Nielsen.  Efter  i  4  Aar  at  have  lært  i  « Illustreret  Tidendes » 
xylografiske  Atelier  besøgte  han  1863 — 66  Kunstakademiet  og  op- 
holdt sig  derefter  2  Aar  i  Udlandet,  navnlig  i  England,  hvorpaa 
han  1870  i  Kjøbenhavn  aabnede  et  selvstændigt  xylografisk  Atelier. 
Der  er  fra  dette  udgaaet  en  Række  dygtige  Træsnit  og  (fra  1884) 
fotografiske  Ætsninger,  i  det  han  i  dette  Aar  under  et  Ophold  hos 
det  bekjendte  Firma  Angerer  &  Gøschl  i  Wien  tilegnede  sig  dettes 
fotokemigrafiske  Methode.  Men  H.  ønskede  i  mere  omfattende 
Grad  at  faa  Indflydelse  paa  det  danske  Boghaandværks  Udvikling. 
Han  stiftede  derfor  det  illustrerede  Ugeblad  «Ude  og  hjemme » 
(1877 — 84),  som  han  selv  redigerede  til  1880  og  derpaa  sammen 
med  O.  Borchsenius  (II,  512).  Det  har  bragt  fortrinlige  Træsnit 
efter  danske  Kunstneres  Billeder.  Endnu  større  Betydning  vil  dog 
den  af  ham  1888  stiftede  « Forening  for  Boghaandværk»  faa,  der 
virker  ved  Forevisninger  og  Foredrag  og  i  1893  ^^  aabnet  en 
Skole  for  Boghaandværk.  Det  er  selvfølgeligt,  at  H.  som  Foreningens 
Formand  har  væsentlig  Indflydelse  paa  den  Porm,  hvori  dens  for- 
træffelige Aarsskrift  udgaar,  men  han  virker  ogsaa  andensteds  i  samme 
Retning,  saaledes  siden  1883  i  Foreningen  «Fremtiden»,  og  den  i 
Begyndelsen  af  1891  i  « Industriforeningen  i  Kjøbenhavns  afholdte 
internationale  Bogudstilling  var  i  væsentlig  Grad  hans  Værk.  Fra 
1881 — 90  udgav  han  en  illustreret  Katalog  over  de  aarlige  Kunst- 
udstillinger paa  Charlottenborg.     Med  aldrig  svigtende  Interesse  er 


Digitized  by  VjOOQIC 


340 


Hendriksen,  Rasm.  Fred. 


han  med  sit  solide  Kjendskab,  skarpe  Blik  og  fine  Smag  altid  virk- 
som for,  hvad  der  kan  gavne  dansk  Boghaandværk;  i  «Tidsskrift 
for  Kunstindustri »  har  han  behandlet  flere  herhen  hørende  Æmner. 
Fra  1881 — 86  var  han  Medlem  af  Kunstforeningens  Bestyrelse  og  siden 
1891  er  han  Medlem  af  Bestyrelsen  for  det  danske  Kunstindustri- 
musæum.  —  30.  April  1872  ægtede  han  Therese  Margrethe  Degen 
(f.  26.  Febr.  1848  f  6.  Avg.  1873),  Datter  af  Musiker  D.  og  Caro- 
line f.  Nielsen,  og  20.  Dec.  1876  Holga  Albertha  Paulli  (f.  18.  Marts 
1845),  Datter  af  Kapelmester  Holger  Simon  P.  og  Nielsine  Albertha 
f.  Schouw. 

Weilbach,  Konstnerlex.  C,  Nyrop. 

Henlus,  Isidor»  f.  1820,  Industridrivende.  H.  er  født  25.  Dec. 
1820  i  Thorn  (Vestpreussen).  Hans  Forældre  vare  Guldtrækker  M.  H. 
og  Friedrika  f.  Cohen.  I  sit  18.  Aar  udvandrede  han  og  kom  til 
Aarhus,  hvor  han  fik  Plads  hos  en  Brændevinsbrænder.  Siden  den 
Tid  har  han  opholdt  sig  i  Danmark  og  har  for  Udviklingen  af  en 
enkelt  Side  af  den  danske  Industri,  nemlig  Spritfabrikationen,  haft 
en  ikke  ringe  Betydning.  Efter  nogle  Maaneders  Ophold  i  Aarhus 
var  han  i  forskjellige  Byer  beskæftiget  med  Anlæg  og  Rekonstruk- 
tion af  Brænderier.  Siden  1841  har  han  været  bosat  i  Aalborg, 
hvor  han  1845  oprettede  « Aalborg  privilegerede  Sirup-  og  Sprit- 
fabrik».  Sammen  med  en  anden  Fabrik,  som  han  havde  kjøbt, 
gik  den  1872  over  til  et  Aktieselskab,  som  han  bestyrede,  indtil 
det  1881  sammensluttedes  med  Selskabet  «de  danske  Spritfabrikkers, 
til  hvis  Bestyrelse  H.  ogsaa  var  knyttet  indtil  1891.  Ved  Siden 
heraf  har  han  drevet  anden  industriel  Virksomhed,  i  det  han  1873 
erhvervede  Aalborg  Dampmølle,  der  imidlertid  1881  overgik  til  et 
Aktieselskab,  i  hvis  Bestyrelse  H.  er  Forf&and.  1884  kjøbte  han 
Ejendommen  Sohngaardsholm  ved  Aalborg  og  beskæftigede  sig  der- 
efter i  nogle  Aar  med  Driften  af  denne  Ejendom,  som  han  imid- 
lertid senere  har  solgt  til  en  Cementfabrik.  Han  var  fra  1870 — 76 
Medlem  af  Aalborg  Byraad  og  har  senere  været  gjenvalgt,  men 
maatte  fratræde  paa  Gnmd  af  Fraflytning  fra  Byen.  H.  er  gift 
med  Emilie  f.  Wasserzug,  Datter  af  Komhandler  W.         E,  Meyer. 

Henneberg»  Hans  Christian,  1826 — 93,  Xylograf,  er  født 
7.  Sept.  1826  i  Kjøbenhavn  og  er  Søn  af  Arbejdsmand  (senere 
Spækhøker)  Svend  H.  og  Magdalene  Hansdatter.  Efter  sin  Konfir- 
mation kom  han  i  Lære  hos  Xylograf  Flinch  (V,  207)  og  var  hos  hjun 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henneberg,  Ham  Chr,  ^41 

i  5  Aar,  samtidig  med  at  han  besøgte  Kunstakademiet.  Med  den 
Reiersenske  Fonds  Hjælp  kom  han  til  Tyskland  (1847 — 49),  hvor 
han  uddannede  sig  i  Dresden  og  Miinchen.  I  den  sidste  By  del- 
tog han  bl.  a.  i  Udskæringen  af  Billederne  til  en  Jugend-Kalender 
med  Tegninger  af  Lorens  Frølich.  Her  hjemme  har  han  leveret 
Billeder  til  Holsts  <  Felttogene »,  Fabricius'  Danmarkshistorie  osv.  Fra 
1862 — 84  virkede  han  ogsaa  som  Fotograf,  og  1866  opfandt  han  en 
hurtig  meget  benyttet  Methode,  hvorved  den  paagjældende  Kunst- 
nertegning, der  skulde  skæres  i  Træ,  direkte  kunde  overføres  paa 
Træstokken,  hvad  der  var  et  væsentligt  Fremskridt.  Paa  den  nor- 
diske Udstilling  i  Stockholm  1866  fik  han  Medaille  for  sine  Træsnit. 
—  H.,  som  9.  Nov.  1854  ægtede  Anna  Dorothea  Severine  Drejer 
(f.  18.  Juli  1829),  Datter  af  Handelsagent  Carl  Peder  Christian  D., 
døde  9.  Maj  1893. 

Weilbach,  Konstnerlex.     Industriforen.s  Maanedsskr.  1866.         C,  NyroP. 

Hennings,  August  Adolph  Friedrich,  1746 — 1826,  dvil  Em- 
bedsmand og  Forfatter,  tilhørte  en  gammel  Ditmarskerslægt.  Han 
fødtes  19.  Juli  1746  i  Pinneberg,  fik  af  sin  Fader,  Amtsforvalter  og 
siden  Etatsraad  Martin  Nicolai  H.,  den  omhyggeligste  Opdragelse, 
besøgte  i  2  Aar  Gymnasiet  i  Altona,  tog  Afsked  der  fra  med  en 
ofifentlig  forsvaret  latinsk  Afhandling  om  de  danskes  ældste  Love 
og  Sædvaner  (1763),  drog  saa  til  Gøttingen,  hvor  han  erhvervede 
sig  en  grundig  juridisk  og  kameralistisk  Fagdannelse  og,  i  Marts 
1766,  kreeredes  til  Dr.  juris.  af  den  berømte  Putter,  der  gav  hans 
Talent,  Flid  og  fine  Sæder  et  glimrende  Vidnesbyrd. 

Inden  H.  forlod  Universitetet  havde  Rousseaus  Bøger  sat  Ild 
i  hans  Blod  og  givet  hans  Aand  en  halv  sværmende,  halv  revolu- 
tionær Retning.  Vendt  tilbage  til  Pinneberg  tilbragte  han  et  langt, 
ufrivilligt  Otium  med  ørkesløse  Grublerier  under  Læsning  af  Old- 
tidens og  Samtidens  Filosofer  og  Digtere.  1768  gik  han  til  Kjøben- 
havn,  følgende  en  Indbydelse  fra  den  jævnaldrende  Baron  Ernst 
Schimmelmann.  Forholdet  førte  snart  til  et  enthousiastisk  Forbund, 
der  i  H.s  Øjne  var  bestemt  til  at  sikre  Kontrahenterne  en  stor 
Fremtid  som  Statens  Reformatorer.  Foreløbig  maatte  han  dog 
overlade  Struensee  og  hans  Venner  Aflfæreme  og  nøjes  med  Til- 
skuerrollen. I  Maj  1770  var  H.  paa  en  Hofmaskerade  bleven 
heoimeligt  Vidne  til  Livlægens  Forhold  til  Dronningen.  Han  rø- 
bede strax  Opdagelsen  for  Skatmesteren,  den  ældre  Schimmelmann, 
der    foretrak   at   fjæme  Angiveren.     H.   maatte   ufortøvet   gaa   til 


Digitized  by  VjOOQIC 


^A2  Hennings,  Aug,  Adolph  Fried. 

Antvorskov  som  kgl.  Landmaaler.  Han  deserterede  i  Sept.  og 
rejste  til  Holsten  for  at  drage  Schimmelmann  ind  i  en  med  dennes 
Søn  spunden  Intrige  imod  Usurpatoren.  Forsøget  glippede,  og  H. 
blev  ved  sin  Faders  pludselige  Død  (26.  Okt.  1770)  for  en  Tid 
revet  ud  af  sine  Illusioner  og  tvungen  til  at  søge  Struensee  —  sin 
tidligere  Læge  —  om  en  Stilling.  I  Juni  177 1  blev  han  Arkivar 
ved  det  tyske  Kammer.  Efter  Katastrofen  17.  Jan.  gik  han  i  Nov. 
1772  som  Legationssekretær  til  Berlin,  hvor  han  som  Agent  for 
Ernst  Schimmelmann  og  medsammensvorne  søgte  at  virke  for  Pla- 
nen til  den  forviste  Dronnings  Rehabilitation  ved  hemmelige,  frugtes- 
løse Forhandlinger  med  den  engelske  Gesandt  Harris.  Under  sit 
2aarige  Ophold  i  Berlin  levede  H.  i  fortrolig  Omgang  med  den 
som  Menneske  og  Filosof  beundrede  Moses  Mendelssohn,  med 
hvem  han  siden  vedligeholdt  en  levende  Forbindelse.  Sin  Beun- 
dring for  Filosofen  paa  Tronen  nedlagde  H.  i  et  utrykt  Skrift  om 
Frederik  II's  Geni  og  Statskunst.  I  Sommeren  1775  &^  ^^^  som 
Chargé  d'affaires  til  Dresden.  Denne  Bys  Billedgalleri  vakte  hans 
Interesse  for  Kunsten,  som  han  nu  under  Omgang  med  betydelige 
Kunstnere  og  egne  Forsøg  ivrig  studerede.  Han  forsømte  heller 
ikke  at  sætte  sig  ind  i  den  sachsiske  Industris  Tilstand  og  glemte 
ikke  Adam  Smith  over  Winckelmann. 

I  Okt.  1776  forlod  H.  Dresden  og  Diplomatien,  vendte  tilbage 
til  Kjøbenhavn  og  traadte  fra  Nytaar  1777  ind  i  det  af  Ernst 
Schimmelmann  overtagne  KommercekoUegium  som  Kommitteret  for 
de  tyske,  udenlandske  og  Konsulatssageme,  i  det  han  tillige  fik 
Tils)met  med  Generalmagasinet  og  det  kjøbenhavnske  Fabrikvaesen. 
Med  Hovedet  fuldt  af  Reformplaner  begyndte  den  energiske,  men 
af  utaalmodig  Ærgjerrighed  betagne  unge  Mand  Samarbejdet  med 
Ungdomsvennen,  men  fandt  sig  snart  utilfredsstillet  ved  den  stærkt 
begrænsede  Indflydelse,  som  kunde  indrømmes  ham  inden  for  den 
anviste  Virkekreds.  Han  søgte  da  at  virke  gjennem  Litteraturen 
og  udgav  i  1778  bl.  a.  det  smukke  lille  Arbejde:  «Essai  sur  les  arts 
et  sur  leurs  progrés  en  Dannemare*.  Samme  Aar  gav  en  Embeds- 
rejse  til  Stockholm  ham  Lejlighed  til  at  samle  Materiale  til  et  (tabt?) 
Skrift  om  Sveriges  Handel  og  Industri.  Udnævnt  til  Etatsraad  i 
1779  sendtes  han  til  Jylland  for  der  at  undersøge  Industriens  og 
Husflidens  Tilstand  og  skilte  sig  med  Ære  fra  dette  Hverv  (jvfr. 
hans  i  1786  udgivne  «Oekonomische  Bemerkungen  einer  Reise  in 
Jutland*).  Ved  Hjemkomsten  udgav  H.  det  opsigtvækkende  Skrift 
<  Olavides »,  hvori  han  —  i  tyske  Hexametre  —  udgød  sin  Harme 


Digitized  by  VjOOQIC 


HermingSt  Aug.  Adolph  Fried,  XA^ 

over    den    grusomme    Kjætterdom,    der   nylig   havde    ramt    denne 
spanske  Fremskridtsmand,  og  i  et  Par  tilføjede  Prosastykker  («Ueber 
Duldimg  und  Vorurtheile»)  slog  til  Lyd  for  Tænkefriheden.    Denne 
Bog    fik   strax  en  haansk  og  bitter  Anmelder  i  Dr.  theol.  Schøn- 
heyder,  der  benyttede  sin  Stilling  som  Hofpræst  til  paa  høje  Steder 
at  fremstille  Forfatteren  som  en  maskeret  Religionsfjende,  hvis  Af- 
sættelse   maatte    tilraades.     Men  Guldberg   holdt  sin  Haand   over 
Kjætteren,  som  ved  sin  patriotiske  Iver  havde  vundet  Magthaverens 
Yndest  og  gjennem  en  flittig  Brevvexling  havde  forstaaet  at  befæste 
sig  i  den.    H.  blev  da  ikke  sine  Angribere  Svar  skyldig,  men  gik 
Theologen    og   hans    filosofiske   Sekundant,    Professor  Lars   Smith, 
tappert  paa  Klingen  i  et  Par  hvasse  Stridsskrifter.    Imidlertid  havde 
en  heftig  Forelskelse  givet  H.s  Stemning  en  blidere  Vending.    Han 
forlod  Krigsstien,    sluttede  en  Slags  Fred  med  sine  Modstandere, 
holdt  i   Okt.  1780  Bryllup    med   sin   udkaarede,    Gehejmeraad  Fr. 
Krabbes  i9aarige  Datter  Eleonora,  og  opnaaede  et  halvt  Aar  efter 
Udnævnelse  som  Deputeret  i  Kommercekollegiet.      H.   higede  be- 
standig videre.     «Min  Aand  var  saa  urolig, »    tilstod  han  selv,   «at 
alt,    hvad  Skæbnen  bragte,  stedse  vilde  have  forekommet  mig  som 
intet,    saa  længe  den  ikke  havde  bragt  alt.»     Dette  €alt»  var  for 
H.  at  naa  til  Magten  ved  Ernst  Schimmelmanns  Side.    Skatmesterens 
Død  (Febr.  1782)  s)mtes  et  Øjeblik  at  begunstige  H.s  Planer,   men 
førte  kun  til  et  Brud  mellem  Guldberg  og  Schimmelmann  j\m. ;  paa 
samme  Tid    var   denne    ved    sit   andet  Ægteskab   kommen  i  nye 
Ledebaand,    der   Qæmede  ham  fira  H..    hvis  stolte  Hensynsløshed 
ofte    var    falden    ham   besværlig.     H.   drog   sig   saaret   tilbage  fra 
Vennen,    fordybede    sig  i  •  Studier   og  forberedte  en  Række  større 
Arbejder,  deriblandt  en  Englandshistorie  (udg.  1783),  et  Værk  over 
Ostindien    i   3   Bind  (1784 — 86),    en    Nationaløkonomi  (1785)    osv., 
medens  han  vedblev  at  søge  Støtte  hos  Guldberg.     I  1784  havde 
han  faaet  Kammerherrenøglen  og  et  kgl.  Brev  paa  den  første  ledige 
Gesandtpost,    da  Hofrevolutionen  14.  April  drog  ham  med  i  Guld- 
bergs Fald.     Schimmelmann  opofrede  sin  gamle  Ven  for  Svogeren 
J.  L.  Reventlow,    der   skulde   indtræde    i    Kommercekollegiet   som 
Deputeret    foran    H.      Da   denne   ikke    vilde    lade    sig   degradere, 
maatte  han*  fortrække.     Sin  Gage  beholdt  han,    men  i  Steden  for 
den  lovede  Gesandtpost  fik  han  Rejsepas  som  Kommerceintendant 
i   Hertugdømmerne,    en  Stilling,    som   ikke   betød  andet  end   For- 
visning. 

Dette  Slag  gjorde  en  brat  Ende  paa  H.s  lange  Storhedsdrøm 


Digitized  by  VjOOQIC 


•»44  Hennings,  Aug.  Adolph  Fried. 

Og  forbitrede  for  stedse  hans  Liv,  som  han  fra  nu  af  betragtede 
som  forfejlet.  I  Avg.  1784  forlod  han  Kjøbenhavn  og  levede  — 
efter  et  Ophold  i  Altona  —  et  Par  Aar  i  den  stille  Stad  Slesvig, 
lige  ivrig  sysselsat  som  Gartner  og  Skribent.  Til  Prams  og  Rah- 
beks « Minerva »  leverede  han  mange  Bidrag,  hvoraf  nogle  optoges 
i  hans  i  1787  udgivne  «Kleine  5konomische  und  kameralistische 
Schriften*,  I — II.  I  Marts  1787  udnævntes  H.  til  Amtmand  i  Pløen 
og  Ahrensbøk  og  residerede  derefter  som  myndig  og  nidkjær 
Embedsmand  paa  det  skjønt  beliggende  Pløener  Slot  i  20  Aar. 
I  denne  af  politisk  Gjæring  og  aandelige  Brydninger  bevægede 
Periode  var  H.  stærkt  paa  Færde.  Hans  Pen  var  i  stadig  Be- 
vægelse og  vakte  hyppig  Anstød.  Det  af  ham  i  1792 — 93  redigerede 
Tidsskrift  «Schleswigsches  Journal »  opbragte  de  tyske  Kredsfyrster, 
der  fik  dets  Trykning  og  Salg  forbudt  i  Holsten.  Strax  stiftede  H. 
et  nyt  Organ,*  Maanedsskriftet  « Genius  der  Zeit>,  som  Digteren 
Claudius  ved  dets  første  Fremkomst  søgte  at  mistænkeliggjøre 
over  for  Regeringen  (jvfr.  H.s  Skrift  « Asmus »,  1798),  men  som  dog 
i  sin  9aarige  Levetid  (1794 — 1802)  vandt  ikke  ringe  Tilslutning  og 
Opmærksomhed,  navnlig  paa  det  politiske  Omraade,  hvor  H.  ind- 
tog et  fast  Stade  som  liberal  Monarkist.  Lafayette,  der  under  sit 
lange  Ophold  i  Holsten  var  kommen  i  nært  Forhold  til  H.,  nævner 
ham  i  sine  Memoirer  «homme  d'un  talent  litéraire  et  d'un  caractére 
trés-distingués».  I  æsthetisk  Henseende  var  H.  ikke  ret  fulgt  med 
Tiden.  Da  han  dristede  sig  til  at  angribe  Goethe,  hævnede  denne 
sig  ved  at  indføre  H.  som  «ci-de-vant  Genius  der  Zeit»  i  sin 
« Faust*  (Walpurgisnachtstraum).  Ved  sit  Skrift  «Ueber  Adelsgeist 
und  Aristokratismus »  (1792)  havde  H.  paadraget  sig  en  anonym 
Udfordring  af  den  norske  General  Mansbach.  H.  foretrak  at  af- 
gjøre  Mellemværendet  i  et  nyt  Skrift  («Meine  Duellgeschichte»,  1795), 
men  fik  derved  en  anden  General,  Grev  Goltz,  paa  Halsen.  Dennes 
Kartel  var  ledsaget  af  Trusler,  der  bragte  H.  til  at  paakalde  Re- 
geringens og  Domstolenes  Beskyttelse;  den  nægtedes  ham  i  unaadige 
Udtryk,  men  det  store  Publikums  Dom  var  H.  gunstig.  Grevinde 
Schimmelmann  viste  ved  denne  Lejlighed  H.  sit  i  Aarenes  Løb 
forandrede  Sindelag  og  bidrog  ved  sine  venskabelige  Breve  til  paa 
ny  at  knytte  det  Venskabsbaand,  som  hun  fordum  havde  klippet 
over.  Da  H.  i  Aaret  1802  efter  16  Aars  Fraværelse  tilbragte  et 
Fjerdingaar  i  Kjøbenhavn,  optagen  af  at  iagttage  Forhold  og  Til- 
stande —  smaat  og  stort  — ,  men  paa  samme  Tid  opfyldt  af  For- 
tidens levende  Erindring,  fandt  han  paa  Sølyst  hjærtelig  Modtagelse 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hennings,  Aug.  Adolph  Fried,  xx<s 

Og  venlig  Forstaaelse.  Tanken  om  H.s  mulige  Ansættelse  i  Hoved- 
staden drøftedes  endog  mellem  Vennerne.  Men  derved  blev  det. 
Først  i  1807  opnaaede  H.  en  Forflyttelse  ved  Udnævnelsen  til  Ad- 
ministrator over  Grevskabet  Rantzau.  Det  nye,  anselige  Embede 
bragte  ham  ikke  den  søgte  Rolighed,  men  aarelange  bitre  Stridig- 
heder og  en  tiltagende  Forstemthed,  som  hverken  hans  lykkelige 
Familieliv  eller  Fordybelsen  i  Studier  og  litterære  Sysler  kunde  be- 
sejre. Men  han  holdt  Hovedet  oppe,  røgtede  samvittighedsfuldt  sit 
Embede  til  det  sidste  og  udgav  Skrifter  og  Afhandlinger  endnu  i 
sit  sidste  Leveaar.     17.  Maj  1826  sov  han  stille  og  fredelig  hen. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.  N.  M.  Petersen,  Den  dsk.  Lit.  Hist  V,  2. 
AUg.  Deutsche  Biographie  XL  Thaarup,  Fædrenelandsk  Nekrolog  1821 — 26. 
Museum  1891.  Rahbeks  Erindringer  II,  145  f.  III,  38.  Baden,  Christ.  VII's 
Regjerings  Aarbog.  J.  K.  Høst,  Clio  I,  2.  Regeringsskiftet  1784.  K.  A.  Bdttiger, 
Literar.  Zustfinde  u.  2^itgenossen ,  Lpz.  1838,  II,  66  ff.  F.  Wehl,  Hamburgs 
Literaturleben  im  18.  Jahrh.,  Lpz.  1856.  W.  Herbst,  Joh.  Heinr.  Voss,  Lpz.  1874, 
II.     Rists  Lebenserinnerungen  I,  27  f.  II,  21.  337  f.  /  Bloch, 

Hennings  9  Betty  Blathilde^  f.  1850,  Skuespillerinde.  I  en 
Alder  af  ikke  mere  end  7V2  Aar  kom  den  lille  Betty  Schnell,  født 
i  Kjøbenhavn  26.  Okt.  1850,  Datter  af  Restavratør  Stig  S.  og  Sophie 
Regine  Dorothea  f.  Schmidt,  paa  det  kgl.  Theaters  Danseskole,  hvor 
hun  blev  betroet  til  Brodersens  omhyggelige  Vejledning.  Med  en 
sjælden  Energi  tog  den  lille  Pige  fat  paa  sin  Gjeming,  og  inden 
der  var  hengaaet  ret  lang  Tid,  havde  hun  tiltrukket  sig  Bournon- 
villes Opmærksomhed,  saa  at  hun  blev  benyttet  i  mindre  Partier  i 
Balletten.  Den  Boumonvilleske  Dressur  var  stræng,  men  man  lærte 
noget  af  ham.  Hans  flittige  og  opvakte  Elev  gjorde  da  ogsaa  ud- 
mærkede Fremskridt,  i  Sommeren  tog  han  hende  og  hendes  jævn- 
aldrende, Anna  Scholl,  ud  til  sig  paa  Fredensborg,  hvor  han  yder- 
ligere underviste  dem,  og  under  et  saadant  Sommerophold  var  det, 
at  han  lovede  B.  S.  en  Fødselsdagsgave.  Gaven  bestod  i  Astrids 
Parti  i  Balletten  « Valdemars,  og  denne  betydelige  mimiske  Rolle 
fik  den  unge  Pige  da  Lov  til  at  udføre  første  Gang  paa  det  kgl. 
Theater  20.  Nov.  1866,  altsaa  i  en  Alder  af  16  Aar.  Hun  gjorde 
stor  Lykke.  Det  var  ikke  blot  hendes  yndefulde  Dans,  man  med 
rette  beundrede,  men  man  grebes  af  den  Intelligens  og  den  dybe 
Følelse,  som  aabenbarede  sig  paa  ethvert  Punkt  i  hendes  mimiske 
Spil,  og  fra  denne  Aften  tvivlede  Bournonville  ikke  om,  at  han  i 
hende  havde  fundet  den  Primadonna,  han  siden  Juliette  Prices  Af- 
gang forgjæves  havde  sukket  efter.     Der  er  vel  heller  ingen  Tvivl 


Digitized  by  VjOOQIC 


346  Hennings,  Betty  Matkilde, 

om,  at  B.  S.  vilde  have  kunnet  opfylde  alle  de  Forventninger,  den 
geniale  « Mester*  satte  til  hende,  saafremt  der  ikke  havde  stillet 
sig  to  Hindringer  i  Vejen.  For  det  første  var  der  hos  hende  — 
som  Tilfældet  saa  ofte  er  med  Balletskolens  Børn  —  en  ubestemt 
Trang  til  at  forlade  denne  Kunstretning  for  at  hellige  sig  det  reci- 
terende Skuespil,  og  for  det  andet  tydede  hele  hendes  spinkle  og 
fine  Skikkelse  paa,  at  hun  næppe  i  Længden  vilde  kunne  udholde 
de  legemlige  Anstrængelser,  en  Balletdanserindes  Virksomhed  ud- 
kræver. 

Nok  er  det,  at  hun  kom  ind  under  Høedts  Vejledning,  og  her 
gik  hun  i  en  Skole,  der  havde  de  allerbedste  Resultater  for  hende. 
Den  udmærkede  Lærer  lod  sin  Elev  vandre  fremad  med  langsomme, 
men  sikre  Skridt,  han  vilde  ikke  have  hende  paa  Scenen,  forinden 
hun  var  moden  dertil,  men  da  saa  Øjeblikket  kom,  og  da  hun 
13.  Dec.  1870  debuterede  som  Rose  (Agnes)  i  c  Fruentimmerskolen », 
blev  det  en  sand  Triumf  saa  vel  for  hende  som  for  hendes  Lærer. 
Man  saa  øjeblikkelig,  at  det  var  et  betydeligt  og  ejendommeligt 
Talent,  man  her  havde  for  sig.  Den  sarte  og  elegante  Skikkelse 
var  i  et  og  alt  som  skabt  for  Ingenuen;  til  det  tydelige,  velklingende 
og  fortrinlig  skolede  Organ  kom  et  ædeltformet,  skjønt  Ansigt,  i 
hvilket  der  straalede  to  Øjne  saa  rene  og  uskyldige,  som  Fantasien 
kunde  udmale  sig  dem,  og  bag  al  den  Blidhed  og  Elskelighed,  der 
lagde  sig  for  Dagen  i  Miner  og  Blikke,  havde  man  ligesom  en 
Anelse  om  et  betydeligt  Fond  af  Vilje  og  Energi.  Derfor  blev 
ogsaa  paa  det  kgl.  Theater  B.  S.  Typen  paa  en  Ingenue,  og  sine 
sjældne  Evner  i  denne  Retning  fik  hun  yderligere  Lejlighed  til  at 
vise,  bl.  a.  som  Jeanne  i  «Lady  Tartuflfe»,  en  Rolle,  der  under 
hendes  Behandling  blev  noget  af  det  skjønneste  og  i  al  sin  Natur- 
lighed mest  virkningsfulde,  den  danske  sceniske  Kunst  i  denne 
Retning  har  at  opvise. 

Hun  blev  25.  Juli  1879  gift  med  Indehaveren  af  Kgl.  dansk 
Hofmusikhandel,  Cand.  phil.  Henrik  Hennings  (f.  16.  Okt.  1848). 
Fru  H.  har  siden  den  Tid  hævdet  Pladsen  som  den  første  af  det 
kgh  Theaters  Kimstnerinder.  Der  kan  nævnes  adskillige  Skuespiller- 
inder, som  her  hjemme  muligvis  have  siddet  inde  med  større  sce- 
niske Evner,  men  ikkun  yderst  faa  af  dem  have  forstaaet  som  Fru  H. 
at  benytte  Evnerne  paa  den  rette  Maade.  Det  er  egentlig  ikke  ved 
Storslaaethed  i  Følelserne  eller  ved  Styrke  i  Lidenskaben,  at  Fru  H. 
har  udmærket  sig.  Hun  har  aldrig  været  i  Stand  til  med  Vold- 
somhed at  rive  Tilskuerne  med  sig,    men  hun  har  begejstret  dem 


Digitized  by  VjOOQIC 


HenningSf  Betty  Mathilde^  -jaj 

Og  betaget  dem  ved  den  Intelligens,  der  bestandig  har  været  ud- 
bredt over  hendes  Spil.  Med  sin  skarpt  udviklede  Forstand  og 
sin  rige  Fantasi  har  hun  fordybet  sig  i  de  Personligheder,  hun 
skulde  fremstille,  levet  sig  ind  i  dem  og  sammen  med  dem,  saa- 
ledes  at  hun  til  sidst  saa  at  sige  gik  helt  op  i  dem,  og  deri  ligger 
da  til  Dels  ogsaa  Hemmeligheden  ved,  at  hendes  Spil  altid  har 
gjort  og  gjør  et  saa  paalideligt,  saa  stærkt  og  saa  varigt  Indtryk. 
Som  man  kan  tænke  sig,  blev  Fru  H.  ikke  længe  staaende  ved 
ene  og  alene  at  være  Ingenue;  hun  er  ganske  vist  endnu  den  Dag 
i  Dag  uopnaaet  paa  dette  Felt,  men  der  var  andre  Omraader,  som 
fristede  hende,  og  da  Opgaverne  tilbøde  sig,  lod  hun  dem  ikke 
ligge,  hvorimod  hun  greb  til  med  den  Energi,  der  er  hende  med- 
født, og  i  Karakterskuespillet  skabte  en  Række  Roller,  som  for 
bestandig  ville  bevare  hendes  Navn.  Tragisk  Skuespillerinde  i  Or- 
dets egentligste  Forstand  har  Fru  H.  aldrig  været,  og  hvor  meget 
fortjenstfuldt  hun  har  ydet  ogsaa  paa  dette  Omraade,  har  det  dog 
aldrig  været  her,  hun  har  fejret  sine  bedste  Triumfer.  Oehlen- 
schlågers  «Yrsa>  og  Schillers  c  Maria  Stuart »  vare  ypperlig  tænkte 
og  smukt  følte  Præstationer,  men  fattedes  det  storslaaede,  der  skal 
sætte  det  sidste  Stempel  paa  Spillet  i  Tragedien.  Karakterskuespillet 
er  derimod  som  sagt  hendes  sande  Felt,  og  hun  er  da  atter  her  i 
forreste  Række  en  moderne  Skuespillerinde  i  Ordets  bedste  Forstand. 
Henrik  Ibsen  har  vist  aldrig  haft  nogen  Fortolkerinde  som  Fru  H., 
og  fuldt  berettiget  er  det,  at  hun  har  vimdet  Berømmelse  vidt  ud 
over  vort  Lands  Grænser  ved  sit  Spil,  f.  Ex.  som  Nora  i  «Et 
Dukkehjem*.  Men  har  Ibsen  hende  meget  at  takke  for,  skylder 
ogsaa  h\m  ham  Tak  for  de  Opgaver,  han  har  budt  hende.  Det 
er  et  omfattende  og  meget  vexlende  Repertoire,  hun  har  haft  i  de 
forløbne  Aar,  og  overalt  er  hun  naturligvis  ikke  naaet  lige  højt. 
Men  det  maa  siges  til  hendes  Berømmelse,  at  hvor  hun  end  har 
spillet  en  Rolle,  der  maatte  synes  hende  ikke  at  svare  til  hendes 
kunstneriske  Naturel,  der  har  hun  aldrig  ladet  sig  forlede  til  at 
jaske  den  af  eller  spille  udelukkende  paa  den  Virtuositet,  som 
Aarene  have  udviklet  hos  hende  til  saa  høj  en  Grad,  og  end 
mindre  til  at  sænke  Niveauet  for  at  blive  i  Samklang  med  Rollen. 
Langt  snarere  har  h\m  da  —  hvorpaa  der  ogsaa  kunde  anføres 
Beviser,  f.  Ex.  Anna  Hjelm  i  «Kong  Midas*  —  hævet  Rollen  op 
til  sig  og  skabt  noget  større,  noget  smukkere  end  det.  Forfatteren 
havde  tænkt  sig  eller  evnet. 

Blandt  de  vigtigste   Roller,   Fru  H.  har  udført,    kan   nævnes: 


Digitized  by  VjOOQIC 


348  Hennings,  Betty  Mathilde, 

1871  Agnete  i  «Elverhøj»,  Petrine  i  «Den  eneste  Fejb;  1872  Antonie 
i  « Sparekassen »,  Amanda  i  «Amanda»;  1873  ^oé  i  « Kammeraterne »; 
1874  Lotte  i  «Amors  Genistregers;  1875  Signe  i  «En  Fallit*;  1876 
Selma  i  «De  unges  Forbund »,  Jeanne  i  «Lady  Tartuffes;  1877 
Therese  i  «Ferréol»,  Eugenie  i  « Skikkelige  Folk»;  1878  Diane  de 
Saintrailles  i  «Marquis  de  Villemer»;  1879  Antoinette  i  « Gnisten  >, 
Nora  i  «Et  Dukkehjems;  1880  Hero  i  «Stor  Staahej  for  ingen  Ting», 
Nanna  Lindow  i  cLindows  Bøm»;  1881  Cæcilie  i  « Umyndige  i 
Kjærlighed »;  1882  Suzanne  i  «Hvor  man  kjeder  sig»,  Fru  Thora 
Barring  i  c  Puppe  og  Sommerfugl*;  1884  Karen  Vahl  i  «En  Skan- 
dale*, Ophelia  i  «Hamlet*;  1885  Hedevig  i  « Vildanden*,  Claire  i 
« Fabrikanten*,  Karen  i  « Geografi  og  Kjærlighed*;  1886  Frøkenen 
i  « Tilfældigheder*,  den  gamle  Dame  i  «I  Stiftelsen*,  Fru  Laura 
Friedemann  i  «Tre  Par*;  1887  Prinsessen  i  «Der  var  en  Gang  — »; 

1888  Beatrice  i  « Dante*,  Bodil  i  « Frøken  Bodil  og  hendes  Broder*; 

1889  Grethe  i  « Broder  Rus*,  Ingeborg  i  « Dronning  Margareta*, 
Grisola  i  «Pottemager  Walter*;  1890  Fru  Anna  Hjelm  i  «Kong 
Midas*,  Karen  i  «Det  nye  System*;  1891  Fru  Hedda  Tesmann  i 
«Hedda  Gabler*,  Margarethe  i  «Faust*;  1892  Signe  i  ^Hagbarth 
og  Signe*,  Emily  i  «Den  kjære  Familie*,  Maria  Stuart  i  « Maria 
Stuart*;  1893  Hilde  Wangel  i  « Bygmester  Solness*,  Regisse  i  « Svend 
Dyrings  Hus*.  —  Fru  H.  har  oftere  givet  Gjæsteforestillinger  i 
Norge  og  Sverige.  Edgar  CoUin, 

Hennings,  Simon,  1608 — 61,  Præst,  fødtes  i  Bergen,  hvor 
Faderen,  Ambrosius  H.,  en  Lybekker,  var  Præst  ved  den  tyske 
St.  Mortens  Kirke.  1627  drog  han  til  Universitetet  i  Rostock,  tog 
her  163 1  Magistergraden  og  blev  1632  kaldet  som  Kapellan  til 
St.  Petri  tyske  Kirke  i  Kjøbenhavn.  I  denne  Stilling  vandt  han 
stor  Yndest  hos  sin  Menighed  og  skal  ogsaa  have  været  velset 
ved  Hove.  Han  siges  at  have  været  Hofprædikant  hos  den  svenske 
Enkedronning  Maria  Eleonora,  medens  hun  opholdt  sig  her  i  Lan- 
det, og  han  var  Corfits  Ulfeldts  Skriftefader.  Som  saadan  blev  han 
1651  indviklet  i  Dina  Winhovers'  Sag  (s.  IV,  268),  i  det  han  bl.  a. 
mistænktes  for  at  have  døbt  og  begravet  et  Barn,  som  Dina  havde 
født,  og  som  hun  angav  Ulfeldt  at  være  Fader  til.  Paa  Grund  af 
sin  formløse  og  udfordrende  Optræden  under  Processen  samt  paa 
Gnmd  af  nogle  ældre  Ankeposter,  som  ved  samme  Lejlighed  frem- 
droges, blev  han  først  suspenderet  og  derefter  afsat  fra  sit  Embede. 
I  Avg.  165 1  forlod  han  Danmark  og  drog  med  sin  Familie  til  Ro- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hennings,  Sim.  349 

stock,  men  paa  Ulfeldts  Opfordring  flyttede  han  snart  efter  til  Stral- 
sund  for  at  være  Præst  hos  sin  gamle  Velynder.  Ogsaa  efter  at 
Ulfeldt  1652  var  rejst  til  Stockholm,  blev  H.  i  Stralsund  for  at  tage 
Vare  paa  hans  Børn,  men  senere  (1654)  drog  han  dog  selv  til 
Stockholm  og  blev  1655  af  Carl  Gustav  ansat  som  Tredjepræst  ved 
Domkirken  i  Bremen,  i  hvilken  Stilling  han  døde  1661.  Under 
Opholdet  i  Stralsund  oversatte  han  Ulfeldts  «Æresforsvar»  paa 
Tysk. 

Kort  oc  Sandferdig  Beretning  [om  Dinas  Sag].  Sperlings  Selvbiografi, 
passim.  S.  Birket  Smith,  Leon.  Christinas  Historie  I.  H.  W.  Rotermund,  Lex. 
alier  Gelehrten,  die  in  Bremen  gelebt  haben,  I.  Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd. 
AUg.  Deutsche  Biographie  XL  $.  Birket  Smith. 

Hennings,  Wilhelm,  17 16 — 94,  Kirurg,  blev  født  i  Gliickstadt 
27.  Juli  1716  og  var  en  Søn  af  Kjøbmand  Wilhelm  H.  og  Anna 
Marie  f.  Titken.  15  Aar  gammel  sendtes  han  til  sin  Morbroder, 
en  Læge  i  Bremen,  for  at  uddannes,  men  da  denne  opdagede  sær- 
lige kirurgiske  Anlæg  hos  ham,  satte  han  ham  1733  i  Lære  hos  en 
Amtsmester  Hannemann  i  Gliickstadt.  1736  udskreves  han  som 
Svend,  drog  til  Lybek,  hvor  han  konditionerede  nogen  Tid,  og 
der  fra  1738  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  fortsatte  sit  kirurgiske  Stu- 
dium ved  Kollegier  hos  Kriiger  sen.  og  jun.,  ligesom  ogsaa  hos 
Detharding  og  Buchwald;  ligeledes  gik  han  forskjellige  Kirurger  til 
Haande  i  deres  Praxis  og  tilegnede  sig  derved  Kjendskab  ogsaa 
til  medicinske  Sygdomme.  1739  blev  han  vanskelig  stillet  ved  sin 
Moders  Død  og  sin  sindssvage  Faders  daarlige  Kaar,  men  fik  snart 
en  Kondition  hos  en  Amtsmester,  hos  hvem  han  forblev  til  1743, 
da  han  modtog  Ansættelse  som  Obermester  paa  en  kgl.  Fregat. 
Efter  Hjemkomsten  fra  et  Togt  fik  han  Plads  hos  en  Regiments- 
feltskær,  efter  hvis  Død  han  fremdeles  passede  Forretningerne, 
indtil  han  igjen  kom  ud  paa  et  Togt  som  Obermester.  1746  blev 
han  Pensionær  (Reservekirurg)  ved  det  anatomisk-kirurgiske  Theater, 
tog  i  1747  anatomisk,  1748  kirurgisk  Examen,  begge  med  Berøm- 
melse, fortsatte  derefter  paa  egen  Haand  sin  Uddannelse  ved  Stu- 
dium af  de  fornemste  medicinske  Forfattere,  særlig  Boerhaave  og 
Fr.  Hoffmann,  og  forestod,  som  han  oplyser,  alene  Undervisningen 
ved  Theatret  lige  til  1752.  Dog  gjorde  han  i  denne  Tid  gjentagne 
Rejser  med  Orlogsskibe  som  Obermester,  saaledes  i  1749  med  Fre- 
gatten €  Oldenborge,  der  førte  Kongen  fra  Fladstrand  til  Norge. 
1752  udnævntes  han  til  Regimentsfeltskær  ved  norske  Livregiment 
og    fik   snart  en  anselig  Praxis,    navnlig  efter  at  han  med   Glans 


Digitized  by  VjOOQIC 


350  HenningSt    Wtlh, 

havde  helbredet  en  Danser  ved  Operatheatret,  hvis  Sygdom  andre 
Kirurger  havde  behandlet  fejlagtig. 

Ogsaa  Kongen  blev  ham  nu  meget  bevaagen  og  tilbød  ham 
1755  ^*  Rejsestipendium,  som  han  med  Glæde  modtog.  I  den 
extraordinære  Afsending  Grev  Wedel -Friis'  Følge  og  antagen  som 
dennes  Huslæge  med  frit  Logi  og  Underhold  i  Lægeløn  drog  han 
nu  til  Paris,  hvor  han  i  2  Aar  studerede  hos  den  gamle  J.  B. 
Winsløw  og  forskjellige  ansete  franske  Kirurger.  Frederik  V  be- 
varede sin  Interesse  for  ham  og  skaffede  ham,  skjønt  Protestant, 
en  anselig  « poste  d'honneur»,  en  Ansættelse  som  Overkirurg  ved 
den  franske  Armé,  efter  at  han  havde  underkastet  sig  et  fransk 
Tentamen.  Efter  Slaget  ved  Hastenbeck  (1757)  fik  han  Ledelsen 
af  et  Lasaret  i  Hameln  og  havde  her  en  meget  vanskelig  Stilling 
paa  Grund  af  Lasarettets  yderlig  slette  Tilstand.  Efter  at  han  selv 
under  sin  Funktion  havde  paadraget  sig  en  alvorlig  Sygdom,  fik 
han  sin  Afsked  fra  Posten  og  drog  1758  til  Leiden,  hvor  han  fort- 
satte sine  Studier,  navnlig  under  de  berømte  Lærere  Albinus  og 
Gaubius;  kort  efter  blev  han  imidlertid  tilbagekaldt  af  Regeringen 
for  at  overtage  Overlægestillingen  ved  et  af  de  store  Militærlasaretter, 
hvis  Oprettelse  Troppesammendragningen  i  Holsten  1758  medførte. 
Under  sit  Ophold  her  udnævntes  han  1759  til  Professor  anatomiæ 
et  chirurgiæ  extraord.  og  fik  dermed  Designation  til  den  kirurgiske 
Generaldirektørpost  efter  Kriiger.  Efter  dennes  Død  i  1760  overtog 
han  denne  vigtige  Stilling,  som  han  beklædte  i  en  lang  Aarrække 
til  sin  Død,  26.  Jan.  1794. 

1  den  reformivrige  Periode,  hvorunder  hans  Generaldirektorat 
faldt,  var  han  imidlertid  ikke  Situationen  voxen.  Han  besad  ikke 
sin  Forgængers  Energi  og  stod  i  videnskabelig  Udvikling  ikke  højt 
nok  til  at  kunne  fyldestgjøre  Tidens  Krav  og  bringe  sin  Læreanstalt 
ud  af  dens  Hensygnen.  Da  Kampen  mellem  den  ældre,  haandværks- 
mæssige  Kirurgi  og  den  nyere,  videnskabelige  Medico-Kirurgi  til- 
spidsedes efter  Nedsættelsen  af  den  bekjendte  Kommission  til  Kirur- 
giens Ophjælpning  i  1776,  i  hvilken  hverken  H.  eller  andre  Kirurger 
af  den  ældre  Skole  fik  Sæde,  søgte  han  at  føre  Krigen  over  i 
P'jendens  Land  ved  i  sin  første  —  og  eneste  —  litterære  Produk- 
tion («Eine  wahre  u.  zuverlåssige  Beschreibung  von  den  Kennzeichen 
u.  der  Cur  der  Entziindung  des  Magens  u.  der  Gedårme»,  1777)  at 
optræde  som  medicinsk  Polemiker  og  hævde,  at  Kirurgerne  forstode 
bedre  end  de  lærde  Medici  at  behandle  ogsaa  medicinske  Syg- 
domme.    Med  naiv  Selvros  skildrer  han  Sygdomstilfælde,  som  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hennings f   Wilh.  ^  c  i 

med  Glans  har  kureret,  efter  at  Medid  havde  taget  fejl  af  deres 
Natur.  Men  hans  Taktik  faldt  meget  uheldig  ud;  den  medicinske 
Kritik  kunde  med  Lethed  reducere  hans  løse  Fremstilling  in  absur- 
dum, og  forgjæves  søgte  han  Støtte  mod  Kritikken  hos  Landets 
højeste  Medidnalavtoritet,  Collegium  medicum,  af  hvilket  han  i 
Følge  sin  Stilling  var  Medlem.  Ved  Kirurgernes  senere  snilde 
Skaktræk,  der  førte  til  den  pludselige  Oprettelse  af  det  kirurgiske 
Akademi,  synes  han  med  en  vis  Dygtighed  at  have  medvirket, 
og  han  modstod  standhaftig  del  medidnske  Fakultets  lokkende 
Tilbud  om  at  erholde  Doktorgraden  som  Belønning  for  at  skifte 
Standpunkt.  Som  Generaldirektør  indtog  han  derefter  den  første 
Professorpost  ved  Akademiet.  I  sin  personlige  Optræden  roses  han 
meget  af  samtidige  og  særlig  af  Disdple  for  Elskværdighed  og 
Forekommenhed.  —  Han  var  gift  i.  med  Dorothea  Margrethe  f. 
Eichler,  Datter  af  Urtekræmmer  og  Sukkerbager  E.,  og  2.  med 
Maria  Elisabeth  Meyer,  Enke  efter  Domprovst  Henr.  M.  og  Datter 
af  Provst  E.  Friderid. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd  III.  Ingerslev,  Danmarks  Læger  og  Læge- 
væsen II,  455  ff.  JuL  Petersen. 

Henningsen^  Erik  Ludvig,  f.  1855,  Figurmaler.  Han  fødtes 
29.  Avg.  1855  i  Kjøbenhavn,  hvor  Faderen,  Frants  Ludvig  H. 
(f.  16.  Nov.  1820  f  10.  Marts  1869),  var  Grosserer.  Moderen  var 
Hilda  Charlotte  Christine  f.  Schou  (f.  17.  Sept.  1824  f  8.  April  1880). 
E.  H.  kom  tidlig  i  Malerlære  hos  Dekorationsmaler  Hellesen  og 
der  fra  ind  paa  Akademiet,  hvor  han  fik  Afgangsbevis  1877  og  senere 
forskjellige  akademiske  Udmærkelser  som  2  Gange  Aarsmedaille 
(1887  og  1890),  end  videre  det  Anckerske  Legat  i  1889  og  i  1892 
en  Rejseunderstøttelse  paa  1000  Kr.  Paa  sine  Rejser  besøgte  han 
Tyskland,  Italien,  Frankrig  og  Holland.  Som  Kunstner  har  han 
særlig  skildret  det  kjøbenhavnske  Gadeliv  og  vundet  sig  et  anset 
Navn  som  Folkelivsmaler;  han  har  et  aabent  Blik  for  Livets  lyse 
Sider,  er  en  fortræffelig  Skildrer  af  den  kjøbenhavnske  Almue  og 
ser  paa  den  med  et  vist  satirisk  Lune,  der  dog  er  mere  godmodigt 
end  egentlig  bidende.  Til  hans  mest  bekjendte  Arbejder  høre 
«Morgen  i  Adressekontorets  Gaard»  (1881)  med  en  Samling  Typer 
paa  kjøbenhavnske  tjenestesøgende,  «En  Snevejrsdag  paa  Gammel- 
torv* (1886)  med  en  væltet  Droske  i  Forgrunden,  «Frikvarter  i 
Efterslægtens  Skole»  (1887),  »Infanteriets  Vagtparade*  (1888),  <En 
Grundlovsfest  paa  Landet*  (1891),   «Dans  ved  Grøndalshuset*  (1892) 


Digitized  by  VjOOQIC 


352  Henningsen,  Erik  Ludv, 

Og  endelig  det  anselige  «Sat  ud»  (fra  samme  Aar),  et  usædvanlig 
dygtigt  Genrebillede  fra  en  af  Kjøbenhavns  Forstæder,  i  hvilket 
Kunstneren  vistnok  er  naaet  højest  i  psykologisk  Skildring.  15.  Nov. 
1886  ægtede  H.  Mary  de  Dompierre  de  Jonquiéres  (f.  2.  Maj  1858), 
Datter  af  Gotfred  Christian  de  D.  de  J.,  Kontorchef  i  det  slesvigske 
Ministerium.  Carl  Bruun. 

Henningsen,  Frants  Peter  Diderik,  f.  1850,  Figurmaler,  Broder 
til  ovfr.  nævnte  Erik  Ludv.  H.  Han  fødtes  22.  Juni  1850  i  Kjøben- 
havn  og  blev  efter  1869  at  have  taget  Studenterexamen  ved  Borger- 
dydskolen paa  Christianshavn  Elev  af  Akademiet,  hvorfra  han  fik 
Afgangsbevis  i  1875  ^g  ^  '^3  Udstillingsmedaillen.  Allerede  i 
1874  udstillede  F.  H.  sit  første  Arbejde,  et  Portræt  af  kgl.  Skue- 
spillerinde Fru  Sødring,  og  har  fra  dette  Tidspunkt  været  repræ- 
senteret paa  saa  godt  som  alle  Foraarsudstillinger.  Han  udmærker 
sig  navnlig  ved  dygtig  og  gnmdig  Tegning,  samvittighedsfuld  og 
omhyggelig  Gjennemførelse  og  har  lagt  usædvanlig  Begavelse  for 
Dagen  paa  de  forskjelligste  Omraader  som  Portrætmaler,  Genre- 
maler, Dyrmaler,  Landskabsmaler  og  Illustrator.  Blandt  hans  mange 
Arbejder  maa  særlig  fremhæves  «Pløjescene  i  Oktober*  (1879),  *En 
Skytte  med  sin  Hest  og  sine  Hunde »  (1880),  «En  Begravelse » 
(1883,  tilhører  det  kgl.  Billedgalleri),  «En  Dreng,  der  tegner  for  sin 
lille  Søster*  (1884),  « Sommerlandskab  med  legende  Børn  fra  Horn- 
bæk Strand*  (1885),  «Forladt*  og  «En  Sædemand*  (1888)  foruden 
en  lang  Række  større  og  mindre  Portrætter  af  Kong  Christian  DC, 
Grev  S.  Danneskiold,  Baronesse  Reedtz-Thott,  Brødrene  Reitzel  o.  fl. 
Kunstneren  har  ved  Regeringsjubilæet  i  1889  og  igjen  ved  Konge- 
parrets Guldbryllupsfest  i  1892  vist  sit  Talent  til  at  operere  med 
store  Masser,  først  i  Akvarellen  forestillende  Deputationerne  ved 
Regeringsjubilæet,  derefter  i  « Garden  trækker  op  paa  Amalien- 
borg*, et  figurrigt  Arbejde  med  Portrætter  af  mange  bekjendte 
Personligheder.  F.  H.s  Kunst  kan  have  et  vist  akademisk  Præg; 
han  mangler  Kraft  i  Farven  og  kan  derfor  undertiden  blive  timg- 
sindig  og  sort,  men  hans  gode,  solide  Egenskaber,  navnlig  i  Teg- 
ningen, fornægte  sig  aldrig  og  hævde  ham  en  smuk  Plads  i  vor 
Kunsthistorie.  Efter  Cari  Blochs  Død  blev  F.  H.  hans  Efterfølger 
som  Professor  ved  Kunstakademiet  1890.  Han  ægtede  i  Nov.  1880 
Thora  Vermehren  (f.  26.  Dec.  1859),  Datter  af  Professor  ved  Aka- 
demiet J.  F.  N.  V.  Carl  Bruun. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henningsen,  bak.  ^M 

Henningsen,  Isak,  o.  1730 — 1759,  Kobberstikker,  var  født  i 
Kjøbenhavn  og  Søn  af  Snedkeren  Christoffer  H.  Han  kom  i  Guld- 
smeddelære,  men  forlod  Haandværket  for  at  dyrke  Kunsten  i  Udlandet. 
Han  naaede  til  Antwerpen,  hvor  han  kom  under  en  habil  Mesters 
Haand,  og  hvor  han  hurtig  drev  det  saa  vidt,  at  han  (1754  eller  55) 
kunde  gjøre  et  vakkert  Konversationsstykke.  1755  drog  han  til 
Paris  for  at  lægge  sig  efter  Kobberstikkeriet,  som  han  allerede 
tidligere  lejlighedsvis  maa  have  dyrket,  thi  allerede  1756  stak  han 
et  seværdigt  Blad  —  det  eneste,  den  danske  Kobberstiksamling 
ejer  af  ham  — ,  en  omvendt  Kopi  af  Saenredams  Stik  efter  Gol- 
zius'  Bacchus,  halv  Figur.  Bladet  vidner  om  flittigt  Studium  af 
gode  franske  Forbilleder  og  respektabel  Teknik,  om  det  end  staar 
en  Del  tilbage  for  Saenredams  Stik.  De  følgende  Aar  levede  H. 
i  Paris  i  trange  Kaar  og  stak  flere  Blade  i  Rødkridtsmaner,  mest 
efter  Tegninger  af  Vanloo,  Boucher  og  Parrocel.  1759  fik  han  af 
Frederik  V  en  Pengeunderstøttelse,  men  allerede  i  Efteraaret  1759 
afgik  han  ved  Døden  i  Paris. 

Kjøbenhavns  Skilderi  1830,  Sp.  404.  Weinwich,  Kunstens  Hist.  i  Danm. 
og  Norge  S.  173.     Weinwich,  Kunstner-Lex.     Weilbach,  Konstnerlex. 

F,J,  Meier. 

Henningsen,  Jakob,  f.  1849,  Embedsmand  under  det  store 
nordiske  Telegrafselskab.  H.,  Søn  af  Gjæstgiver  i  Nakskov  Broder  H. 
og  Hansine  Jørgine  Charlotte  f.  Jørgensen,  er  født  i  Nakskov  5.  Sept. 
1849.  Efter  at  være  konfirmeret  var  han  i  nogen  Tid  ansat  paa 
Byfogedkontoret  i  Nakskov  og  tog  1869  dansk -juridisk  Examen. 
1870  indtraadte  han  i  det  store  nordiske  Telegrafselskabs  Tjeneste 
som  Telegrafist  og  ansattes  først  i  Newcastle,  hvorfra  han  187 1 
forflyttedes  til  Østasien.  I  de  følgende  Aar  avancerede  han  efter- 
haanden,  indtil  han  1885  blev  udnævnt  til  Selskabets  Driftsbestyrer 
i  Østasien  med  Bolig  i  Shanghai.  I  denne  Egenskab  har  han  bl.  a. 
indlagt  sig  Fortjeneste  ved  flere  Forhandlinger  med  de  kinesiske 
Avtoriteter.  —  Allerede  her  hjemme  havde  H.  beskæftiget  sig  med 
journalistisk  Virksomhed,  og  efter  at  have  fæstet  Bo  i  Kina  fort- 
satte han  denne  og  gav  i  Korrespondancer  til  Blade  og  Tidsskrifter 
livlige  Skildringer  af  de  fremmede  Forhold.  De  fleste  af  disse 
Skildringer,  videre  udførte  og  supplerede,  har  han  samlet  i  en  i  1887 
udkommen  større  Bog:  «Det  himmelske  Rige»,  der  i  en  let  læselig, 
tiltalende  Form  giver  mange  Oplysninger  om  Kinas  Land  og  Folk. 
—  Inden  H.  forlod  Evropa  i  187 1,  ægtede  han  i  England  Miss  Forbes. 

Eibys  FamiUeven  1892,  Nr.  9.  A.  Leigh-Smith. 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Juni  1893.  23 

Digitized  by  VjOOQIC 


354  Henningsen,  Laur.  Gottlieb  Eman. 

Henningsen,  Laurits  Grottlieb  Emanuel,  1844 — 86,  Forfatter, 
er  født  12.  Juli  1844  i  Hillested  Skole  ved  Maribo  af  Forældrene 
Lærer  Hans  Christian  H.  og  Elisabeth  Amalie  f.  Hansen.  I  sin 
Opvæxt  var  Eman.  H.  en  rask  Dreng,  der  tidlig  droges  i  Retning 
af  det  æventyrlige.  Han  blev  undervist  i  Maribo  Borgerskole  og 
skrev  her  for  sine  Kammerater  et  humoristisk  Blad.  Fra  1861 — 64 
var  han  Elev  paa  Jonstrup  Seminarium,  hvor  han  mindre  udmærkede 
sig  ved  Flid  end  ved  sin  kaade  Overgivenhed  og  en  paa  Kritik  og 
extravagante  Frihedsfordringer  grundet  Opposition  mod  Seminariets 
Myndigheder.  Ogsaa  her  udgav  han  et  haandskrevet  Blad.  Efter 
Afgangsexamen  blev  han  først  konstit.  Lærer  i  Maribo  og  derpaa 
privat  Lærer  i  Holeby  paa  Laaland;  i  1870  fik  han  fast  Ansættelse 
i  Husby  ved  Fjerritslev,  et  Par  Mil  nord  for  Løgstør.  Dette  Em- 
bede, som  laa  i  en  naturskjøn,  men  ensom  Egn,  var  usselt,  og 
han,  som  29.  Maj  1868  havde  ægtet  Henriette  Petrea  Henriksen 
(f.  18.  Avg.  1842,  Datter  af  Sømand  Henrik  Christensen  og  Vil- 
helmine Cornelia  f.  Roggenkamp),  fik  lidt  efter  lidt  en  stor  Familie 
at  forsørge,  hvilket  tvang  denne  uøkonomisk  anlagte  Mand  til  at 
søge  Indtægt  ved  en  tit  forceret  Forfattervirksomhed,  som  han 
allerede  paa  Laaland  havde  givet  sig  i  Lag  med,  den  Gang  mest 
til  Almanakker  og  Tidsskrifter.  Nu  begyndte  han  at  udgive  selv- 
stændige Børnebøger  (cBømenes  JuU  1872,  c  Palle  Hovgaard*  1874, 
« Mathilde  og  hendes  Venner*  1878,  o.  fl.).  Ved  Fortællingen 
« Troldhøjene*  (1875),  ^^^  t>lev  optagen  i  et  af  de  ved  Udvalget 
for  Folkeoplysningens  Fremme  udgivne  Hæfter,  lededes  han  ind 
paa  Skildring  af  jysk  Folkeliv,  af  hvilket  han  her  og  i  sine  senere 
Fortællinger  viste  god  Opfattelse,  om  han  end  noget  overvurderede 
det  lavere  Samfundslags  Betydning  for  Nationen.  I  1878  udgav  han 
« Fortællinger*,  i  1879  « Fortællende  Digte*  og  «Fra  Laaland* 
(2.  Opl.  1884),  i  1880  «Fra  Jylland*,  i  1882  «Fra  Folkelivet*,  i  1883 
«Korsets  Stridsmænd*,  i  1884  « Bygevejr*,  i  1885  c  Rejsefæller*,  og 
efter  hans  Død  udkom  « Folkelivsbilleder*  (1886).  —  Efter  at  have 
søgt  mange  Embeder,  blev  han,  der  havde  sine  foresattes  Anbefaling 
som  dygtig  Lærer,  af  Konsistorium  1883  ansat  i  Sæby  ved  Tissø, 
hvor  han  fik  baade  «en  paradisisk  Bolig  i  en  dejlig  Egn*  og  større 
Indtægter;  her  følte  han  sig  snart  hjemme;  men  en  Lungesvindsot, 
som  vel  dels  har  haft  sin  Grund  i  hans  ikke  altid  regelrette  Leve- 
maade,  dels  i  hans  anstrængende  Liv  i  et  barsk  Klima,  udviklede 
sig  snart,  og  efter  et  langt,  smertefuldt  Sygeleje  døde  han  11.  Febr.  1886. 

H.   var    en   af  de   mest   fremragende   Repræsentanter  for   den 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henningsent  Laur.   Gottlieb  Eman,  ^ec 

saakaldte  Skolelærerlitteratur.  Han  hadede  alt  sødladent  Føleri, 
elskede  Kvikhed  og  Friskhed,  havde  stærk  Fantasj  og  stort  Humor, 
der  somme  Tider  kunde  slaa  over  i  vel  stærk  Lystighed,  naar  han, 
som  han  selv  sagde,  « hvirvlede  sig  i  Løjernes  Dans»;  dog  røbede 
han  ogsaa  dybere  Følelse  i  sine  med  alvorlige  Træk  tegnede  For- 
tællinger. 1  hans  Udtryk  var  der  noget  drastisk;  men  Brodden  i 
hans  vittige  Udtryk  og  Vendinger  var  aldrig  giftig.  Han  røbede 
Bestræbelse  efter  at  fordele  Lys  og  Skygge  paa  retfærdig  Maade; 
men  hans  smaa  Forhold  indskrænkede  undertiden  hans  Overblik. 
Hans  Evne  var  meget  hurtig  i  sin  Ytring,  han  skrev  aldrig  Kladde 
til  sine  Arbejder,  som  dog  vare  godt  formede,  der  er  Lethed  og 
Flugt  i  hans  Stil,  og  hans  Fortællingers  Handling  er  rask  fremad- 
skridende. 

E.  Henningsen,  Folkelivsbilleder,  Fortalen.  Husvennen  1887 — 88.  Smsteds 
1879,  Nr.  21.    1886,  Nr.  22.  Nic,  Bøgh. 

Henrichsen,  jvfr.  Henriksen. 

Henrichsen,  Albert  Julius  Ferdinand,  f.  1814,  Skolemand. 
H.,  Søn  af  tidligere  Konrektor  i  Husum,  senere  Præst  i  Schwesing 
H.  og  Christiane  Friderike  f.  Franck,  er  født  i  Schwesing  23.  Juli 
1814.  1839  blev  han  Lærer  i  Flensborg,  1840  Kollaboratør  i  Slesvig, 
1848  Konrektor  sammesteds,  1855  Overlærer  i  Altona,  1882  pen- 
sioneret. Han  har  udgivet  c  Des  Tacitus  Agricola,  lat.  u.  deutsch» 
(Altona  1858 — 70),  flere  Programmer  og  smaa  politiske  Skrifter. 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  S,  B,  Thrige. 

Henrichsen,  Christian  Severin,  1829 — Z^t  Højesteretsadvokat, 
Borgerrepræsentant,  lÆgatstifter,  var  Søn  af  Faktor  ved  Adresse- 
avisen Christian  Frederik  H.  (f.  17.  Dec.  1777  f  18.  Juli  1838)  og 
Marie  f.  Antoni  (f.  24.  Maj  1790  f  29.  Maj  1865).  Han  blev  født 
i  Kjøbenhavn  15.  April  1829,  dimitteredes  1846  fra  Metropolitan- 
skolen  og  tog  juridisk  Embedsexamen  1853.  Tidlig  bestemte  han 
sig  for  Sagførervejen,  og  efter  at  have  haft  Fuldmagt,  navnlig  hos 
Advokat  Liebe,  blev  han  1859  Overretsprøveprokurator,  2  Aar  efter 
virkelig  Overretsprokurator  og  1862  Højesteretsadvokat.  Hans  For- 
bindelser med  Borgerstanden,  ualmindelige  Dygtighed  og  usvigelige 
Retsindighed  skaffede  ham  forholdsvis  hurtig  en  stor  og  indbringende 
Praxis.  Et  Bevis  paa  den  Tillid  og  Anseelse,  han  nød,  var  det, 
at  han  allerede  1864  valgtes  til  Borgerrepræsentant  og  1873,  ^^ 
Tømmermester  Kayser  efter  en  lang  Funktionstid  ønskede   at  fra- 

23» 

Digitized  by  VjOOQIC 


356  Henrichsen,  Chr.  Sev, 

træde,  blev  Forsamlingens  Formand,  en  Stilling,  som  han  beklædte 
lige  til  sin  Død. .  Bølgerne  gaa  sjælden  højt  i  Hovedstadens  kom- 
munale Raad,  saa  at  Fonnandens  Opgave,  for  saa  vidt  den  bestaar 
i  at  lede  og  styre  Forhandlingerne,  ikke  stiller  store  Krav  til  Over- 
legenhed eller  Aandsnærværelse,  men  Formandens  Indflydelse  paa 
de  kommunale  Sagers  Gang  er  meget  betydelig,  og  det  beror  for 
en  væsentlig  Del  paa  ham,  om  Forholdet  mellem  det  direkte  valgte 
Led  af  Kommunalbestyrelsen  og  Magistraten  skal  føre  til  harmonisk 
Samvirken  eller  til  Tvist.  H.  var  en  udmærket  Formand,  rolig  og 
upartisk  i  sin  Ledelse,  og  hans  gode  Indflydelse  var  umiskjendelig. 
Andre  offentlige  Tillidshverv  betroedes  ham;  1873  blev  han  Medlem 
af  Landmandsbankens  Bankraad  og  dets  Formand,  1875  Medlem  af 
Direktionen  for  Sparekassen  for  Kjøbenhavn  og  Omegn. 

Sit  varigste  Minde  har  han  sat  sig  ved  sin  Virksomhed  for 
Oprettelsen  af  de  Spannjerske  Legater,  hvis  Formue  udgjør  o.  2V2 
Mill.  Kr.  Skomagermester  Spannjer,  en  Original,  som  fra  en  ringe 
Begyndelse  havde  ved  heldige  Ejendomskjøb  og  Pengetransaktioner 
samlet  en  betydelig  Formue,  blev  i  Avg.  1872  efter  et  uheldigt  Fald 
indlagt  paa  Kommunehospitalet;  han  sendte  Bud  efter  H.  for  at 
faa  skrevet  sit  Testament,  og  det  var  den  juridiske  Raadgiver,  som 
foreslog  ham  de  forskjellige  veldædige  Formaal,  til  hvilke  Legatet 
skulde  anvendes.  Testamentet  underskreves  14.  Avg.,  en  Kodicil 
tilføjedes  23.,  og  24.  døde  Testator.  Uden  H.s  forstandige  og  be- 
tænksomme Optræden  vilde  den  store  Formue  være  bleven  splittet 
til.fjæme  Slægtninge.  Legatet,  der  under  H.s  Ledelse  begyndte  at 
virke  i  Juni  1877,  skjønt  Fundatsen  først  udfærdigedes  10.  Juli  1879, 
vil  efter  de  testamentariske  Bestemmelser  yderligere  voxe  i  Tidens 
Løb.  H.  og  Hustru  (Marie  Charlotte  Breede,  f.  Lund,  Enke  efter 
Tømmermester  B.,  f.  22.  Dec.  1814,  gift  med  H.  20.  April  1862, 
f  9.  Febr.  1887)  have  selv  stiftet  et  betydeligt  Legat  «for  Enker, 
forladte  Hustruer  og  ugifte  Piger  i  Kjøbenhavn*,  hvis  Kapital  vil 
stige  til  o.  290000  Kr.,  men  hvis  Fundats  først  efter  nogle  Rente- 
nyderes Død  skal  affattes  af  Kjøbenhavns  Borgerrepræsentanter. 
Ogsaa  ved  Udarbejdelsen  af  Entreprenør  N.  Andersens  Arbejder- 
legat, der  bestyres  af  Indenrigsministeriet,  har  H.  medvirket.  —  H. 
fik  1882,  ved  25  Aars  Jubilæet  for  Kjøbenhavns  nye  Kommunal- 
forfatning, Kommandørkorset.  Efter  en  kort  Sygdom  døde  han 
22.  Dec.  1883.  C.  St.  A.  BUk. 

Henrichsen,  Henrik,  f  1780,  s.  Hjelmstjeme. 

Digitized  by  VjOOQIC 


Henrichsen,  Rud.  Joks.  Fred.  ^gy 

Henrichsen,  Rudolph  Johannes  Frederik,  1800 — 71,  Rektor, 
blev  født  15.  April  1800  i  Schwerin  i  Meklenborg,  hvor  hans  Fader, 
Joachim  Hinrichsen,  var  Kjøbmand  (f  1847);  hans  Moder,  Jacobine 
f.  Nathanson,  Søster  til  Grosserer  Mendel  Levin  N.  i  Kjøbenhavn, 
døde  faa  Dage  efter  hans  Fødsel.  Da  hans  Faders  økonomiske 
Stilling  blev  ugunstig,  tilbød  hans  Morbroder  at  tage  ham  til  sig, 
og  han  kom  da  til  Kjøbenhavn  i  Sommeren  181 1  og  blev  1813  sat 
i  Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn,  hvorfra  han  blev  dimitteret  18 18. 
Han  tog  2.  Examen  1819  med  Udmærkelse,  studerede  derpaa  klas- 
sisk Filologi  og  de  orientalske  Sprog  og  fik  182 1  Accessit  for  en 
Besvarelse  af  Universitetets  filologiske  Prisopgave,  1822  Guldmedaillen 
for  Besvarelsen  af  den  historiske;  fra  1824 — 27  var  han  Alumnus 
paa  Borchs  Kollegium  og  tog  i  denne  Tid,  efter  at  han  havde  ladet 
sig  døbe,  filologisk  Embedsexamen  1825  og  nogle  Maaneder  senere 
den  praktiske  Prøve.  Hans  Drengeaar  havde,  selv  efter  at  han  var 
bleven  optaget  i  sin  da  velhavende  Morbroders  Hus,  hvor  han  blev 
behandlet  meget  kjærlig,  været  temmelig  glædeløse,  i  det  han 
stadig  trykkedes  af  de  ugunstige  Efterretninger  fra  sit  Hjem;  med 
Glæde  mindedes  han  dog  sin  Skolegang  i  Borgerdydskolen,  hvis 
daværende  Bestyrer,  Professor  M.  Nielsen,  ved  sin  Undervisning  og 
sin  Personlighed  øvede  stærk  Indvirkning  paa  ham  og  siden  stadig 
var  hans  trofaste  Ven.  En  langt  lysere  Tid  for  ham  var  hans 
første  akademiske  Aar,  da  han  blev  Medstifter  af  den  nye  Studenter- 
forening og  med  stor  Iver  deltog  i  de  selskabelige  Sammenkomster 
og  videnskabelige  Øvelser  der.  Ved  Universitetet  vare  Forholdene 
for  de  filologiske  studerende  paa  den  Tid  ikke  gimstige :  Brøndsted 
var  for  det  meste  borte,  N.  Schou  og  B.  Thorlacius  vare  aandelig 
svækkede;  kun  F.  C.  Petersen  gavnede  de  studerende  ved  sine  om- 
hyggelig udarbejdede  Forelæsninger  og  især  ved  sine  Interpretations- 
øvelser.  I  disse  deltog  H.  ivrig  med  4  andre  studerende,  der  nøje 
sluttede  sig  sammen  («den  faste  filologiske  Stok»),  nemlig  C.  E. 
Elberling,  F.  C.  Olsen,  F.  L.  C.  Rasmussen  og  J.  N.  Madvig;  de 
mødtes  ogsaa  til  Diskussion  om,  hvad  de  havde  læst,  og  i  Forening 
begyndte  de  paa  et  litterært  Foretagende,  i  det  de  \dlde  give  et 
Aftryk  af  Garatonis  «Notæ  in  Ciceronis  orationes»,  hvoraf  dog  kun 
I.  Bind,  besørget  af  H.  og  Elberling,  udkom  1825.  Som  Kollegie- 
alumnus  skrev  H.  sine  Smaaafhandlinger  «de  Phænicis  fabula» 
(1825—27). ' 

I  hans  Plejefaders  økonomiske  Forhold  var  der  imidlertid  fore- 
gaaet  et  Omslag,    og  han  maatte  nu  selv  sørge  for  sit  Underhold, 


Digitized  by  VjOOQIC 


^c8  Henrichsen,  Rud.  ychs.  Fred. 

først  ved  private  Informationer  og  ved  at  søge  forskjellige  aka- 
demiske Understøttelser,  senere,  efter  sin  Examen,  ved  Lærervirk- 
somhed dels  Ved  Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn,  dels  ved  Metro- 
politanskolen,  hvor  han  blev  ansat  som  Adjunkt  1826.  Dog  arbejdede 
han  videre  i  sin  Videnskab,  og  1828  disputerede  han  for  Magister- 
graden over  en  Afhandling  «de  carminibus  Cypriis*;  han  begyndte 
ogsaa  nu  at  udfolde  en  ikke  ringe  Virksomhed  som  Recensent  i 
forskjellige  Tidsskrifter.  1828  beskikkedes  han  til  Overlærer  ved 
Helsingør  lærde  Skole  under  Rektor  Meisling;  her  ægtede  han  i 
1829  sin  Plejesøster  Emma  Marie  Anna  Nathanson  (f.  9.  Dec.  1806); 
her  udarbejdede  han  ogsaa  under  Bistand  af  Madvig  og  Elberling 
sit  Hovedværk  i  klassisk  Filologi,  den  udmærket  dygtige  kritiske 
Udgave  af  Ciceros  Skrift:  «De  oratore  libri  tres»  (1830).  1830  blev 
han  ansat  som  Lektor  i  latinsk  Filologi  ved  Sorø  Akademi  og  som 
Lærer  i  den  lærde  Skole  sammesteds;  senere  maatte  han  ogsaa  give 
Undervisning  i  Hebraisk  ved  Skolen  og  holde  Forelæsninger  der- 
over ved  Akademiet.  I  Sorø  døde  hans  Hustru  15.  Sept.  1831;  et 
Par  Aar  senere  ægtede  han  hendes  Søster  Lovise  Caroline  Sophie 
(f.  I.  Febr.  1810).  Af  Kollegerne  var  Lektor  i  Græsk,  Digteren  Chr. 
Wilster  den,  han  især  traadte  i  venskabelig  Forbindelse  med,  efter 
at  en  Misstemning,  som  var  opstaaet  imellem  dem  i  Anledning  af  H.s 
dadlende  Anmeldelse  af  Wilsters  Magisterdisputats,  var  hævet;  efter 
Wilsters  Død  udgav  H.  hans  ufuldendte  Oversættelse  af  Euripides 
1840.  Skjønt  hans  Forelæsninger  og  Lærervirksomhed  gave  ham  fuldt 
op  at  bestille,  fik  han  dog  i  den  Tid,  han  virkede  i  Sorø,  betyde- 
lige filologiske  Arbejder  i  Stand,  nemlig  de  to  store  Program- 
afhandlinger: «0m  den  nygræske  eller  saakaldte  Reuchlinske  Udtale 
af  det  helleniske  Sprog »  (1836)  og  «Om  de  saakaldte  politiske  Vers 
hos  Grækerne*  (1838),  et  Æmne  fra  den  byzantinsk-græske  Filologi, 
som  han  var  kommen  ind  paa,  da  han  i  182 1 — 22  arbejdede  paa 
Besvarelsen  af  Universitetets  historiske  Prisopgave;  fra  den  hentede 
han  ogsaa  senere  Æmneme  til  sine  Afhandlinger  «om  Schedografien 
i  de  byzantinske  Skoler*  (Program  ved  hans  Rektorindsættelse  i 
Odense  1843)  og  *o"^  ^^^  palatinske  Anthologis  Oprindelse  osv.», 
som  han  udgav  1869  i  Videnskabernes  Selskabs  Skrifter;  Medlem 
af  dette  Selskab  blev  han  1842.  I  Sorø  udarbejdede  han  ogsaa 
sine  ved  Latinundervisningen  meget  benyttede  Skolebøger:  «Mate- 
rialier  til  latinske  Stile*  (1832  ff.)  og  « Opgaver  til  Oversættelse  fra 
Latin  paa  Dansk*  (1839),  hvoraf  navnlig  den  sidste  har  oplevet  flere 
Oplag  og  endnu  stadig  bruges. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henrichsen,  Hud.  Joks.  Fred.  ^cg 

1843  blev  han  Rektor  for  Odense  Kathedralskole  og  s.  A. 
Professor  (1868  Etatsraad)..  Af  de  Afhandlinger,  han  her  skrev  i  Sko- 
lens Programmer,  bør  nævnes  den  «om  det  gottorpske  Haandskrift 
af  Lucretius*  (1846)  og  «om  Bannekidernes  Magt  og  Fald  under 
Harun  Arraschid*  (1852);  men  for  øvrigt  drejede  de  fleste  af  dem 
sig  dels  om  det  lærde  Skolevæsens  Historie  i  Almindelighed  (saa- 
ledes  de  meget  interessante  Smaaskrifter:  « Bidrag  til  Skoletugtens 
Historie  i  Norden*,  1853,  og  «Deposits  og  Pennalisme»,  1856),  dels 
særlig  om  Odense  Skoles  Historie  og  Ejendoms-  og  Indtægtsforhold. 
Han  var  som  Skolestyrer  yderst  samvittighedsfuld,  som  Lærer  meget 
dygtig  og  mild  og  elskværdig  mod  Disciplene.  Indtil  sit  sidste  Aar 
var  han  stadig  ved  godt  Helbred  og  fuldstændig  aandelig  frisk;  da 
blev  han  greben  af  en  indvortes  Sygdom,  og  da  han  fik  at  vide, 
at  han  ikke  kunde  vente  at  komme  over  den,  besluttede  han  strax 
at  tage  sin  Afsked  fra  Skolen;  men  inden  Fratrædelsestiden  kom, 
døde  han  under  Examenstiden  i  Natten  mellem  14.  og  15.  Juli  1871. 

Program  fra  OdeDse  Kathedralskole  1843.  Illustr.  Tid.  XII,  391  ff.  Erslew, 
Forf.  Lex.  M.  CL  Gertz. 

Henrici,  Paul  Christian,  f,  1816,  Jurist.  H.  er  født  18.  April 
1816  i  Augustenborg  og  Søn  af  Livlæge  hos  Hertug  Christian  af 
Augustenborg,  Fysikus  i  Sønderborg,  Dr.  med.  Heinrich  Wilhelm  H. 
(f.  23.  Juni  1772  f  1850)  og  Catharina  f.  Jessen  (f.  17.  Okt.  1790  f  1858). 
Fra  1834 — 38  studerede  han  Jurisprudens  i  Kiel  og  Berlin,  tog  1838 
juridisk  Examen  og  var  i  10  Aar  Avskultant  ved  den  holstenske 
Overret.  1848  ansatte  den  provisoriske  Regering  ham  som  Politi- 
mester i  Aabenraa  og  Aaret  efter  som  Overretsraad  i  Gliickstadt. 
I  denne  Stilling  forblev  han  efter  Oprørets  Undertrykkelse  og  ud- 
nævntes 1858  til  Etatsraad.  Da  de  tyske  Forbundstropper  i  Jan. 
1864  havde  okkuperet  Holsten,  blev  han,  den  Gang  endnu  en  af 
Augustenborgemes  ivrigste  Tilhængere,  gjort  til  Præsident  for  den 
holstenske  Regering  i  Kiel,  men  kom  allerede  1865,  da  det  var 
paa  Hældingen  med  Augustenborgemes  Udsigter,  tilbage  til  Gliick- 
stadt som  Prsesident  i  Overretten  og  2  Aar  efter  til  Berlin  som 
I.  Raad  i  Overappellationsretten.  Her  gjorde  han  sig  hurtig  gjæl- 
dende  som  en  fremragende  Jurist,  blev  1872  nævnte  Rets  Vice- 
præsident, s.  A.  kaldet  til  Medlem  af  Herrehuset,  1874  Vicepræsi- 
dent i  Overtribunalet,  1875  virkelig  Gehejmeoverjustitsraad ,  1879 
Senatspræsident  i  Rigsretten  i  Leipzig,  1888  virkelig  Gehejmeraad. 
1891    tog  han  sin  Afsked.  —  Fra  1855 — 67  redigerede   han  «Hol- 


Digitized  by  VjOOQIC 


360  Henrici,  Paul  Chr, 

steinische  Anzeigen».  —  Han  ægtede  27.  Maj  1846  Elise  Marie 
Christiane  Tiedemann  (f.  7.  Juli  1822),  Datter  af  Landretsadvokat  T. 
i  Gluckstadt. 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex. 

H,  R.  Hiort' Lorenzen, 

Henrici,  Robert  Stephan/  1718 — 81,  Læge,  var  født  20.  Febr. 
17 18  i  Helsingør.  Hans  Fader,  Jochum  H.,  var  Toldkæmraerér  ved 
Øresund  og  hans  Moder,  Maria  f.  Tigh,  af  adelig  engelsk  Herkomst. 
1732  deponerede  han  fra  Helsingør  Skole,  studerede  Medicin  og 
blev  Alumnus  paa  Borchs  Kollegium.  Med  Fuirens  Stipendium 
besøgte  han  flere  fremmede  Universiteter,  navnlig  opholdt  han  sig 
ved  Universitetet  i  Gøttingen,  hvor  han  sammen  med  sin  gode 
Ven  kgl.  Livlæge  Johan  Just  v.  Berger  studerede  under  den  be- 
rømte Professor  Haller.  Efter  sin  Hjemkomst  tog  han  1748  den 
medicinske  Doktorgrad  med  en  Afhandling  over  Nettets  Anatomi. 
1749  udnævntes  han  til  Stadsfysikus  i  Throndhjem  og  virkede  her 
til  sin  Død,  26.  Juli  1781.  Han  var  en  anset  Læge,  men  hans  Løn 
var  liden,  og  Praxis  i  Throndhjem  gav  den  Gang  kun  lidet  Udb)rtte, 
saa  at  han  efterlod  sin  Enke,  Inger  f.  Manzin,  med  hvem  han  havde 
været  gift  i  28  Aar,  i  trængende  Kaar.  H.,  der  var  en  Omgangs- 
ven af  Biskop  Gunnerus,  var  Medlem  af  det  kgl.  norske  Viden- 
skabers Selskab  og  blev  i  1779  Etatsraad.  Foruden  Doktordispu- 
tatsen har  han  udgivet  flere  medicinske  Afhandlinger,  bl.  a.  om 
Luftens  Sundhed  i  Kjøbenhavn. 

Hundrup,  Biogr.  Efterretn.  om  Doet.  med.  Ingerslev,  Danmarks  Lægor  og 
Lægevæsen  II,  609.  p,  Q^  KuET, 

Henrik  Skadelaar,  — 1134,  Kongeætling,  var  Søn  af  Svend 
Estridsens  Søn  Svend,  der  i  1104  krampagtig  higede  efter  at  blive 
Konge  i  Danmark,  men  døde  paa  Vejen  til  Viborg  Ting.  Faderens 
Ærgjerrighed  synes  at  være  gaaet  i  Arv  til  H.  Misundelse  og  Had 
bleve  tillige  raadende  hos  ham,  alt  som  han  saa  sig  stillet  i  Skygge 
af  andre,  og  den  Legemslyde,  som  voldte  hans  Øgenavn,  har  vel 
yderligere  ægget  ham  til  Bitterhed.  Kong  Niels*  Dronning,  Margrethe 
FredkuUa,  der  ved  forskjellige  Giftermaal  i  Kongehuset  søgte  at  sikre 
Fred,  vilde  ogsaa  vinde  H.;  han  ægtede  Margrethes  Broderdatter 
Ingerid,  samtidig  med  at  iKnud  Lavard  ægtede  hendes  Søsterdatter 
Ingeborg.  Saa  stor  Vægt  tillagde  Dronningen  disse  Giftermaal,  at 
hun  udstyrede  hver  af  de  2  Brude  med  en  Fjerdedel  af  sit  svenske 
Fædrenegods.     Derved  fik  H.  Besiddelser  i  Sverige,  hvilket  senere 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henrik  Skadelaar. 


361 


blev  Udgangspunktet  for  hans  Søn  Magnus'  Krav  paa  det  svenske 
Kongedømme.  I  Danmark  havde  H.  bl.  a.,  som  det  fremgaar  af 
hans  Søn  Buris*  Gavebrev  til  Tvis  Kloster,  udstrakte  Ejendomme  i 
Holstebro-Egnen.  Særlig  kjendt  er  H.  for  sit  voldsomme  Had  til 
sin  Fætter  Knud  Lavard,  hvis  Ære  og  Magt  skare  ham  i  Øjnene. 
Forskjellige  Begivenheder  øgede  dette  Fjendskab.  Led  ved  sin 
Husbond  flygtede  Ingerid  bort  med  en  Elsker,  og  H.  maatte  fare 
vide  om,  før  han  fik  hende  grebet  ved  Aalborg;  for  denne  Vanære 
gav  han  mærkelig  nok  Knud  Skylden.  Higende  efter  at  komme 
Knud  til  Livs  æggede  han  snart  efter  den  svage  Kong  Niels  til  at 
stævne  Knud  til  et  Møde  i  Ribe  for  at  svare  paa  Beskyldningerne 
om  at  have  handlet  den  danske  Konge  og  hans  Rige  til  Skade; 
og  da  Knuds  stolte  Svar  afvæbnede  hans  Fjender,  søgte  H.  blot 
des  ivrigere  paa  ny  at  ophidse  Niels  imod  ham.  Han  var  den 
egentlige  Ophavsmand  til  Sammensværgelsen  mod  Knud,  og  han 
blev  Sjælen  i  Raadslagningeme.  Det  var  H.,  der  drev  den  mere 
godsindede  Magnus  til  Snigmord;  og  da  Hakon  Jyde^  skilte  sig  fra 
de  andre  sammensvorne,  tvang  H.  ham  til  at  aflægge  Ed  paa  ikke 
at  røbe  noget  (s.  VI,  490).  H.  ftilgte  Magnus  til  den  blodige  Udaad 
i  Haraldsted  Skov;  aldrig  saa  snart  havde  Magnus  her  overrumplet 
Knud  og  kløvet  hans  Hoved,  før  H.  styrtede  til  og  jog  sit  Spyd 
gjennem  hans  Legeme  (7.  Jan.  1131).  Da  Niels  dernæst  af  de 
sjæUandske  Tingskarer  var  bleven  tvimgen  til  at  lade  Magnus  gaa 
i  Landflygtighed,  fik  H.  med  flere  andre  den  gamle  Konge  til  atter 
at  kalde  sin  Søn  tilbage  og  fremkaldte  derved  den  voldsomste 
Borgerkrig,  som  har  raset  i  Danmark.  Under  de  bratte  Omvælt- 
ninger har  H.  vel  haabet  at  opnaa  Kongenavn;  men  i  det  afgjørende 
Slag  ved  Fodevig  (4.  Jimi  1134)  faldt  han  saa  vel  som  Magnus  og 
en  stor  Skare  af  deres  Tilhængere.  H.  efterlod  sig  flere  Sønner: 
Magnus  og  Regnald  kom  en  kort  Tid  til  at  spille  en  Rolle  i 
Sverige,  Knud  og  Buris  (III,  260)  bleve  derimod  knyttede  til  Dan- 
marks Historie. 

H.  Olrik,  Knud  Lavard.  Hans   Olrik, 

Henrik,  — 1375,  Hertug  af  Sønderjylland.  I  sit  Ægteskab 
med  Richardis  havde  Hertug  Valdemar  V  af  Sønderjylland  2  Sønner, 
Valdemar  og  H.,  der  begge  allerede  i  Faderens  Levetid  deltoge  i 
Regeringen,  men  af  hvilke  den  første  døde  før  Faderen.  Da  H. 
ved  Faderens  Død  (1364)  arvede  hans  Titel  og  Lande,  var  det  kun 
et   lille    Omraade    af  Hertugdømmet,    hvorover   han   virkelig   blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


^62  Henrik  af  Sønderjylland. 

Herre;  fremfor  alt  var  hele  den  sydlige  Halvdel  af  Slesvig  med 
selve  Hovedslottet  Gottorp  i  de  holstenske  Grevers  Hænder  som 
Pant,  Als  og  flere  Herreder  paa  Fastlandet  havde  hans  Moder  i 
Livgeding,  Langeland  var  i  Valdemar  Atterdags  Besiddelse.  Den 
imge  Hertug  var  saaledes  ilde  stillet,  indeklemt,  som  han  var,  mellem 
Kongen  og  Holstenerne,  og  han  besad  aabenbart  ikke  Evner,  der 
kunde  tillade  ham  at  udbytte  de  Muligheder,  som  viste  sig  i  dé 
begivenhedsrige  Aar,  hvori  han  levede;  i  Steden  blev  han  af  For- 
holdene kastet  fra  den  ene  Side  til  den  anden.  Var  han  i  Fjend- 
skab med  Kong  Valdemar  i  det  Øjeblik,  han  efterfulgte  sin  Fader, 
udsonede  han  sig  dog  snart  efter  med  sin  nordlige  Nabo,  men  da 
xiennes  Fjender  atter  sluttede  sig  sammen,  stillede  H.  sig  paa  deres 
Side,  om  end  sent  og  nølende,  for  siden  igjen  at  forsone  sig  med 
Valdemar;  han  vandt  intet  ved  disse  Svingninger,  og  hvad  hans 
Optræden  har  kostet  ham,  fremlyser  af  de  talrige  Pantsættelser, 
han  var  nødt  til  at  foretage.  Til  sidst  synes  Frygten  for  Hol- 
stenerne ganske  at  have  vimdet  Overhaand  hos  H.,  og  i  Aarene 
1373  og  1374  sluttede  han  og  hans  Familie  sig  helt  til  Valdemar 
Atterdag;  Moderen  overlod  denne  Styrelsen  af  Als,  og  selv  tilstod 
H.  Kongen  Ret  til  at  indløse  Gottorp  i  hans  Sted;  nægtede  Hol- 
stenerne end  at  modtage  Løsesummen,  saa  kom  dog  i  disse  Aar 
de  øvrige  hertugelige  Slotte  i  danske  Høvedsmænds  Hænder.  H.s 
hele  Selvstændighed  var  derved  undergravet,  og  det  var  som  en 
Nemesis,  at  disse  Hertuger,  der  saa  længe  havde  staaet  den  danske 
Konge  imod,  støttende  sig  paa  de  holstenske  Grever,  til  sidst  maatte 
søge  Ly  under  Kronen.  Endnu  ung  døde  H.  i  Eftersommeren  1375, 
og  med  ham  uddøde  Abels  Efterkommere  paa  Mandslinjen;  han 
efterlod  sig  kun  en  Enke,  Kunigunde,  der  drog  til  Kongeriget  og 
siden  blev  begravet  i  Sorø  Kirke.  Men  alt,  hvad  Valdemar  Atter- 
dag havde  lagt  Grunden  til  i  Sønderjylland,  hjulpet  af  H.s  Svaghed, 
gik  tabt  ved  Kongens  Død  faa  Uger  efter  Hertugen. 

Reinhardt,   Valdemar  Atterdag  S.  353.  364.  418.  435.  477.  483  ff.  490  f. 

Kr,  Erslev. 

Henrik,  holstensk  Greve  og  (ikke  anerkjendt)  Hertug  af  Sønder- 
jylland, 1397 — 1427,  var  ældste  Søn  af  Hertug  Gerhard  (V,  599)  og 
Elisabeth  af  Brunsvig.  Han  var  kun  7  Aar  gammel,  da  Faderen  faldt 
paa  Toget  imod  Ditmarskerne,  og  voxede  op  under  de  mest  trykkende 
Forhold,  medens  Dronning  Margrethe  stræbte  at  trænge  hans  Slægt 
ud  fra  det  nyvundne   Herredømme  i  Sønderjylland;    hun   krævede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henrik  af  Holsten.  ^63 

Formynderskabet  over  H.,    og  han   blev  sendt  til  Danmark  for  at 
opdrages  her.    Da  Drengen  blev  til  Yngling,  vare  Vanskelighederne 
endnu  større;  Erik  af  Pommern  paastod,  at  Hertugdømmet  var  for- 
brudt;   H.s  Morbroder  Hertug  Henrik  af  Brunsvig,   der  paa  Dane- 
hoifet  i  Nyborg  1413  var  optraadt  som  Forsvarer  for  sin  Søstersøn, 
blev    draget  over  paa  Kongens  Side,    og  denne  forstod   ogsaa   at 
vinde   Hansestæderne   ved   i  Lybek    atter   at  hjælpe  det '  aristokra- 
tiske Raad    til  Magten.     Forgjæves    ansøgte  den  unge   H.  ydmyg 
Kongen  om  Forleningen;  Erik  stillede  som  første  Vilkaar,  at  Schaum- 
burgeme    helt    skulde    opgive    de    Besiddelser    nord    for    Ejderen, 
som  de  sade  inde  med.     I  Sommeren  1417   lykkedes  det  endelig 
Kongen  at  erobre  Slesvig  By;    men  dermed  havde  ogsaa  Ulykken 
kulmineret.     Medens  den   unge   H.   med  sin  Moder  sad   fortvivlet 
paa  Rensborg  og  hvert  Øjeblik  ventede  at  høre  Budskab   om,   at 
Gottorp  Slot  havde  overgivet  sig  til  Kongen,    var  hans  Farbroder 
Henrik,  udvalgt  Biskop  af  Osnabnick,  ilet  til  Hamborg;  han  vendte 
nu    tilbage    med    hamborgske  Lejetropper,    snart   kom    ogsaa  flere 
nordtyske  Fyrster  til   Hjælp,    og  den   største  Fare  var  overstaaet. 
Fra  nu  af  traadte  H.  selv  frem  i  første  Række  i  den  heftige  Kamp 
for  sine  og  sine  Brødres  Rettigheder,  især  efter  at  Farbroderen  var 
død  142 1,  og  den  unge  Fyrste  var  lige  utrættelig,  naar  han  mødte 
de    kongelige  Tropper  i   Kampene    rundt  om  i   Sønderjylland,    og 
naar    det    gjaldt   at   imødegaa  Kong  Eriks  jiuidiske  Angreb.     Vel 
gik   til   sidst  Kejser  Sigismui\ds  Dom  (1424)  Schaumburgeme   imod, 
skjønt  H.  selv  var  rejst  til  Ungarn   for  at  føre  sin  Sag,    men  det 
bragte  ingen  Ændring  i  de  faktiske  Forhold.     Tvært  imod  foriode 
nu  Hansestæderne  Kongens  Parti;    H.  mødte  i  Lybek  paa  Hanse- 
dagen  og  fremstillede  den  Fare,    der  truede  Stæderne  fra  det  for- 
enede Norden,    mindede  om,    at  Lybek   og  Holstenere  ved  Born- 
høved    havde    kunnet   bryde   den   danske  Overmagt.      Saaledes   fik 
han   den  Glæde  at  se  sig  selv  som  Leder  af  en  mægtig  Koalition 
imod  Kong  Erik,  og  i  Foraaret  1427  indesluttede  han  Flensborg  fra 
Landsiden,    medens    en   hanseatisk  Flaade   lagde  sig  i  Fjorden   og 
spærrede  al  Tilførsel.    Et  Stormangreb  var  fastsat  til  Christi  Himmel- 
farts   Dag;    allerede   Aftenen    før    begyndte    dog    de    hamborgske 
Lejetropper  et  forhastet  Angreb,   Hertugen  selv  kom  til  og  blev  i 
Bygraven    dødelig    saaret    (28.    Maj).      Den    samtidige    holstenske 
Krønnikeskriver  jamrer  over   hans  tidlige  Død  og  roser  i  de  stær- 
keste Ord  hans  Personlighed,    hans  Kyskhed  og  Maadehold,    hans 
Retfærdighed  og  Mod;    hans  Hustru,  en  brunsvigsk  Prinsesse,  skal 


Digitized  by  VjOOQ IC 


264  Henrik  af  Holsten. 

være  blevet  siddende  i  Enkestand  af  Kjærlighed  til  den  ædle 
afdøde.  Om  hans  danske  Modstandere  have  fældet  en  anden  Dom 
om  H.,  derom  vides  intet.  Hans  Broder  Adolf  (I,  106)  førte  Kam- 
pen mod  Kong  Erik  til  en  heldig  Udgang.  Kr.  Erslev. 

Henrik,  Greve  af  Reuss,  s.  Reuss. 

Henrik,  — o.  1060 — ,  Biskop  i  Lund,  skal  i  England  have 
beklædt  en  Skatmesters  Stilling  hos  Kong  Knud  den  store  x>g  ført 
dennes  Kostbarheder  hjem  til  Danmark.  Efter  at  være  vendt  til- 
bage til  England  lod  han  sig  vie  for  at  gaa  som  Missionsbiskop 
til  Orknøeme.  Muligvis  er  han  der  fra  senere  draget  til  Island, 
hvor  en  Biskop  Henrik  o.  1050  eller  noget  efter  vides  at  have 
virket  et  Par  Aars  Tid.  Før  1060  maa  han  i  hvert  Fald  igjen 
være  kommen  her  til  Danmark,  da  Kong  Svend  Estridsen  i  dette 
Aar,  efter  at  have  oprettet  2  nye  Bispedømmer  i  de  danske  Lande 
øst  for  Øresund,  beskikkede  ham  til  Biskop  i  det  ene  og  lod  ham 
tage  Sæde  i  Lund;  det  andet  med  Dalby  til  Bispesæde  fik  Egin 
(s.  IV,  443).  Efter  faa  Aars  Virken  døde  H. ,  som  det  fortælles, 
af  Drik.  C.  Weeke. 

Henrik,  — o.  1170,  Abbed,  var  først  Munk  i  Clairvaux. 
Medens  han  endnu  kun  var  Novice,  skal  den  store  Abbed  Bernhard 
have  forudsagt  ham  hans  fremtidige  Virksomhed  i  det  fjæme  Norden. 
Da  Kong  Sverker  og  Dronning  Ulvhild  i  Sverige  grundlagde  det 
første  nordiske  Cistercienserkloster,  Alvastra  (1143),  var  H.  blandt 
de  franske  Munke,  som  Abbed  Bernhard  sendte  der  til.  Ved  kongelig 
Gave  blev  der  snart  efter  dannet  et  nyt  Cisterciensersamlag,  som 
først  havde  Bo  paa  forskjellige  Øer  i  Vænem,  men  (o.  1150)  fik 
blivende  Sted  i  Vamhem.  For  dette  Kloster  blev  H.  Abbed;  men 
han  fik  megen  Modgang  at  kæmpe  med.  Den  højbyrdige  Sigrid, 
som  havde  skjænket  Cistercienseme  Vamhem,  forjog  dem  atter 
der  fira.  Dette  har  bidraget  til,  at  H.  en  Tid  atter  gjæstede  Clair- 
vaux. Vel  kaldte  Fru  Sigrid  Munkene  tilbage;  men  snart  fik  de 
at  mærke,  at  en  anden  Kongeæt  havde  faaet  Magten  i  de  Egne 
af  Sverige,  hvor  de  hørte  hjemme.  Erik  den  helliges  Dronning, 
Christine  (II,  357),  forulempede  Klostermændene  i  Vamhem  paa  alle 
Maader,  medens  Nabopræsten  og  Almuen  fortrædigede  dem  med 
raa  Drillerier.  Da  Christine  til  sidst  bød  H.  at  flytte  Klosterets 
Hovedbygning,  forlod  han  Sverige  for  at  klage  til  Cisterciensemes 
Generalkapitel  og  til  Paven.     Ærkebiskop  Eskil,    der  1156  havde 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henrik. 


365 


truffet  ham  i  Clairvaux,  tog  sig  imidlertid  saa  varmt  af  ham,  at 
han  blev  i  Danmark.  Ved  den  Tid  grundlagde  Valdemar  I  nær 
ved  Limfjordens  store  Bredning  Cistercienserklosteret  Vitskøl,  der 
blev  et  af  Danmarks  største  og  rigeste  Klostre,  og  efter  Eskils 
Anbefaling  indsatte  han  H.  til  dets  første  Abbed  (1158).  Denne 
hidkaldte  nu  sine  Munke  fra  Vamhem;  flere  af  dem  vendte  dog 
atter  tilbage  til  Sverige.  H.  maatte  imidlertid  godkjende  Esrom 
som  sit  Klosters  Moder;  han  maa  da  have  faaet  nye  Munke  der  fra. 
Med  Iver  fremmede  H.  sin  Ordens  Udbredelse  i  Danmark.  Ved 
Biskop  Eskils  Hjælp  (IV,  588)  grundlagde  han  selv  et  lille  Cister- 
cienserkloster  i  Aarhus  Stift  (1165),  og  efter  dets  Flytning  til  Veng 
indsatte  han  en  af  sine  dygtigste  Munke,  Briennus,  til  dets  Abbed 
(III,  59).  H.s  Dødsaar  vides  ikke  med  Sikkerhed.  I  Følge  franske 
Cistercienseres  Optegnelser  var  hans  Dødsdag  11.  Febr.,  og  man 
regnede  ham  for  Helgen.  Klosteroptegnelseme  fra  Øm  skildre  ham 
som  en  ærværdig,  veltalende  og  saare  afholdt  Mand. 

Script.  Rer.  Dan.  IV.  V.     Danske  Mag.  I.  Ham   Olrik, 

Henriksen,  jvfr.  Henrichsen. 

Henriksen,  Hans,  — 1562,  Kannik,  var  født  i  Svendborg, 
hvor  han  ogsaa  nød  sin  første  Skolegang.  Han  gik  den  gejstlige 
Vej  og  blev  præsteviet.  1531  forekommer  han  som  Sekretær  hos 
Biskop  Ove  Bille  i  Aarhus  (II,  238),  samtidig  var  han  Kannik  i 
Kapitlet  sammesteds.  Indtil  Ove  Billes  Død  (1555)  forblev  H.  H. 
i  hans  Tjeneste.  Den  Troskab  og  Hengivenhed,  han  viste  mod 
sin  Herre,  ogsaa  efter  at  denne  1536  var  nedstødt  fra  sin  høje 
Værdighed,  lønnedes  fra  dennes  Side  med  en  uindskrænket  Tillid. 
Biskoppen  betroede  Udfærdigelsen  af  de  hemmeligste  Brevskaber 
til  denne  sin  c  svorne  Sekretær*,  og  mangt  et  vigtigt  Hverv  over- 
gav han  ham  at  udføre.  Forbindelsen  med  Ove  Bille  og  dennes 
mægtige  Slægtninge,  for  hvilke  H.  H.  ogsaa  paa  flere  Maader  var 
til  Tjeneste,  skaffede  ham  forskjellige  gejstlige  Forleninger  og  da 
navnlig  et  Kanonikat  i  Roskilde,  hvor  han  efter  sin  gamle  Herres 
Død  tog  Bolig  og  1556  ægtede  Boel  Mattisdatter  fra  Malmø.  1557 
blev  han  Forstander  for  Duebrødrehospital  i  Roskilde,  af  hvilket 
han  gjorde  sig  fortjent,  og  hvor  han  døde  9.  Nov.  1562.  —  H.  H. 
havde  historisk  Interesse  og  gjorde  Optegnelser  om  Tidsbegiven- 
heder;  navnlig  skyldes  ham  et  udførligt  Udtog  af  den  skibbyske 
Krønnike. 

Rørdam,  Hist.  Kildeskrifter  I,  385  flf.  ff,  p^  Rørdam. 


Digitized  by  VjOOQIC 


366  Henriksen,  Hans  Pet. 

Henriksen,  Hans  Peter,  f.  1836,  Mekaniker  og  Opfinder. 
Han  er  født  18.  April  1836  i  Rønne,  hvor  Faderen,  Lars  Peter  H., 
var  Urmager;  Moderen  var  Karen  Kirstine  f.  Mortensen.  Efter  at 
have  lært  hos  sin  Fader  drog  han,  18  Aar  gammel,  til  Kjøbenhavn 
med  2  af  ham  selv  konstruerede  Modeller  til  et  Lokomotiv  og  et 
Dampskib.  Efter  en  Tid  at  have  forevist  dem  her  drog  han  videre 
til  Odense  Marked,  hvor  en  i  Rensborg  boende  dansk  kjøbte  dem. 
Han  kom  herved  selv  til  Rensborg  og  gik  i  Forbundt  hos  en  i 
Nærheden  af  denne  By  boende  holstensk  Urmager.  Efter  et  Par 
Aars  Forløb  rejste  han  tilbage  til  Rønne,  hvor  han  etablerede  sig 
som  Urmager.  Samtidig  opfandt  han  en  Malkemaskine  og  en 
Mitrailleuse,  af  hvilke  den  første  præmieredes  af  Landhusholdnings- 
selskabet. 1864  flyttede  han  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  særlig  lagde 
sig  efter  at  konstruere  Symaskiner.  1866  fik  han  sit  første  Patent 
paa  en  saadan,  og  skjønt  den  først  kom  paa  Udstillingen  i  Paris 
1867  efter  Præmieuddelingens  Slutning,  blev  Patentet  kjøbt  af  en 
fransk  Forretning.  Senere  har  han  konstrueret  en  Stikhandske- 
symaskine,  der  prisbelønnedes  paa  Udstillingen  1872  i  Kjøbenhavn, 
1873  i  Wien  og  1876  i  Philadelphia,  en  Krydsstingshandskes)nQiaskine, 
der  vakte  stor  Opsigt  paa  Verdensudstillingen  i  Paris  1878  og  skaffede 
ham  baade  Udstillingens  Guldmedaille  og  Æreslegionens  Ridderkors, 
en  Saalesymaskine  for  Skomagere,  der  prisbelønnedes  paa  den  nor- 
diske Udstilling  i  Kjøbenhavn  1888,  og  endelig  en  a^1:omatisk  Gas- 
maaler.  En  paa  Handskesymaskinen  fra  1878  i  Paris  forsøgt  For- 
retning førte  ikke  til  det  ønskede  Resultat.  Fra  Indenrigsministeriet 
har  H.  siden  1889  oppebaaret  1000  Kr.  aarlig.  —  22.  Dec.  1866 
ægtede  han  Margrethe  Kirstine  Koefoed  (f.  15.  Nov.  1840),  Datter 
af  Overbetjent  Jørgen  Andersen  K.  og  Margrethe  Kirstine  f.  Ther- 
kelsen. C,  Nyrop. 

Henriksen,  Jacob,  1522 — 77,  Præst,  er  født  i  Odense  og 
studerede  vistnok  i  Wittenberg.  Han  antages  nemlig  for  at  være 
den  Jacobus  Strangius  Otthoniensis,  der  indskreves  ved  dette  Uni- 
versitet 1544,  og  den  samme  som  Jacobus  Henricus,  der  1545  af 
Bugenhagen  anbefaledes  til  Christian  III's  Understøttelse.  Han  var 
nogle  Aar  Rektor  og  Kannik  i  Oslo  og  senere  Lektor  i  Theologi 
i  Odense.  1553  blev  han  Præst  ved  St.  Hans  Kirke  sammesteds, 
og  1568  nævnes  han  som  Provst  i  Odense  Herred.  Han  døde 
7.  Nov.  1577.  1545  havde  han  ægtet  Karen  Lauridsdatter  Bogense 
(t  '573)-     156 1  udgav  han  i  Lybek  en  Oversættelse  af  C.  Spangen- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henriksen,  Jac,  ^67 

bergs  « Kristelige  Hustavle»,  som  udkom  i  nyt  Oplag  i  Kjøbenhavn 
i^5>  og  1562  udgav  han  i  Magdeburg  et  Skrift  om  Fadervor. 

Ny    kirkehist.    Saml.    I,    468.      Bloch,    Den    fyenske    Geistligheds    Hist. 
I,  «i7  ff.  5.  M,  GjeUerup. 


Henriksen,  Jesper,  — 1479 — >  Prælat,  var  en  Søn  af  Adels- 
manden Henrik  Nielsen  af  Sandager  (i  Fyn),  der  havde  været  Rigs- 
raad  i  Erik  af  Pommerns  Tid.  Han  forekommer  første  Gang  1455. 
Siden  maa  han  have  taget  Magistergraden  udenlands.  1461  var  han 
Dekan  i  Kjøbenhavns  Kapitel,  og  i  denne  Stilling  forblev  han  i 
20  Aar  eller  mere.  Desuden  var  han  Kannik  baade  i  Roskilde  og 
i  Odense.  Han  ejede  en  Del  Jordegods  og  da  navnlig  Fædrene- 
gaarden  Sandager,  som  han  1480  tilskjødede  sin  Svoger  Henning 
Jensen  (Qvitzov)  af  Engestofte.  Da  han  var  en  velstuderet  Mand, 
blev  han  ved  Kjøbenhavns  Universitets  Oprettelse  1479  valgt  til 
Højskolens  første  Rektor,  en  Værdighed,  som  han  ogsaa  skal  have 
beklædt  1483.  Kort  efter  er  han  vistnok  død.  Han  jordedes  i 
Frue  Kirke  i  Odense. 

Rørdam,  Kbhvns  Kirker  og  Klostere  i  Middelald.  S.  loi  if.    JJ^  JP^  Rørdam. 

Henriksen,  Michael,  f  ^7^^^  s.  Tistorph. 

Henriksen,  Nis,  1478 — 1554,  Herredsfoged.  Han  var  Søn  af 
Henrik  Petersen  paa  Hajstrupgaard  og  blev  1518  i  sit  40.  Aar 
Herredsfoged  i  Slogs  Herred,  Tønder  Amt,  der  hørte  til  den  her- 
tugelige Del  af  Hertugdømmet.  I  Aaret  1523,  da  Hertug  Frederiks 
Lejetropper  havde  øvet  store  Grusomheder  i  Aabenraa  og  Omegn, 
fremkaldte  dette  en  Rejsning  af  Bønderne  i  alle  Herrederne  i 
Haderslev,  Aabenraa  og  Flensborg  Amter  til  Fordel  for  Christian  II. 
De  samledes  paa  Umehoved  Ting;  men  N.  H.  red  ind  imellem 
dem  og  forestillede  dem  det  haabløse  i  en  saadan  Kamp;  vel 
maatte  han  forlade  Tinget,  forfulgt  af  Øxehug  og  Pileskud,  men 
hans  Ord  havde  dog  virket  saa  meget,  at  Bønderne  skiltes  ad. 
Frederik  I  gjorde  ham  til  Belønning  til  « Frimand »  paa  Hajstrup- 
gaard, der  var  en  hertugelig  Fæstegaard,  og  han  førte  ogsaa  senere 
et  Slags  adeligt  Mærke;  samme  Rettigheder  fik  han  senere  paa 
Vraagaard,  som  han  kom  i  Besiddelse  af  tillige  med  en  Del  andre 
Ejendomme.  Han  nød  stor  Anseelse,  skildres  som  «ein  verschla- 
genes  Weltkind»    og  ligger  begraven  i  Bylderup  Kirke,    hvor  hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


^68  Henriksen,  NU, 

Kappe  med  de  Pile,  hvoraf  den  var  gjennemboret,  en  Tid  lang 
opbevaredes.  Han  blev  Stamfader  for  en  talrig  Slægt  Død  1554. 
Helvader,  Sylva  chronologica  II,  70.  Program  fra  Flensborg  Latinskole 
1760,  S.  25.  Allen,  De  tre  nord.  Rigers  Hist.  III,  2,  390.  480.  Søndeijydske 
Aarbøger  1891,  S.  213  ff.  A.  Heise, 

Henriques,  Fini  Valdemar,  f.  1867,  Komponist  og  Violinist. 
F.  H.,  yngste  Søn  af  Hospitalsforstander,  Justitsraad  Moritz  Vil- 
helm H.  (f  1889)  og  Marie  Kirstine  f.  Rasmussen,  er  født  paa 
Frederiksberg  20.  Dec.  1867.  Begyndelsesgrundene  i  Musik  lærte 
han  af  sin  musikalske  Moder;  senere  blev  Tofte  hans  Lærer  i 
Violinspil  og  Johan  Svendsen  i  Theori:  i  3  Aar  (1888 — 91)  var  han 
derefter  Elev  ved  «K5nigl.  Hochschule  f.  Musik »  i  Berlin  under 
Joachim.  Han  har  komponeret  flere  Sager,  som  røbe  et  ikke 
almindeligt  Talent,  bl.  a.  en  Orkestersuite,  en  Strygekvartet,  en 
Violinsonate  og  forskjellige  Sange.  I  Juli  1891  ægtede  han  Adda 
Johanne  Elfride  Krogh,  Datter  af  Lieutenant  og  Lærer  Theodor 
Rotterodamus  K.  (f  1878).    1892  blev  han  Medlem  af  det  kgl.  Kapel. 

S.  A.  E.  Hagen. 

Henriques,  Robert  Martin,  f.  1858,  Musiker  og  Forfatter. 
R.  H.,  Søn  af  Vexelmægler  Martin  Ruben  H.  og  Therese  f.  Abrahamsen, 
er  født  i  Kjøbenhavn  14.  Dec.  1858,  blev  Student  1876,  men  kastede 
sig  derefter,  i  det  han  som  Søn  af  et  velstaaende  Hjem  kunde 
følge  sin  Tilbøjelighed,  over  Violoncelspillet,  hvori  han  allerede  fra 
sin  Barndom  havde  modtaget  Undervisning,  først  af  Fritz  Bendix, 
senere  af  Neruda.  I  1877  rejste  han  til  Dresden,  hvor  han  ud- 
dannede sig  videre  under  Grutzmacher  i  Violoncel  og  under 
E.  Kretschmer  i  Theori;  den  sidste  Haand  paa  hans  Uddannelse 
lagde  Dav.  Popper.  Dels  alene  (bl.  a.  for  det  Anckerske  Legat 
i  1887),  dels  med  Søsteren  Femanda  H  (bekjendt  Pianistinde, 
f.  20.  Maj  1857,  i  1885  gift  med  Koncertmester  Georg  Hånflein  i 
Hannover)  har  han  rejst  en  Del  i  Udlandet  og  koncerteret  i  Berlin, 
Leipzig,  Hannover,  Dresden  og  Paris.  For  sit  Instrument  har  han 
skrevet  flere  mindre  Kompositioner  som  « Romance  og  Capricietto», 
« Marchen*  o.  a.;  end  videre  har  han  komponeret  « Akvareller*  for 
Orkester  (hvori  «Gnomentanz»),  Ouverturen  «01af  Tryggvason*  (op- 
ført her,  i  Stockholm  og  Berlin),  Suite  for  Obo,  flere  Klaversager 
og  Sange.  Adskillige  af  sine  Arbejder  har  han,  som  godt  kjendt 
i  Udlandet,  udgivet  der.  Ogsaa  som  Journalist  er  han  optraadt, 
særlig  med  Musikanmeldelser,  og  har  skrevet  Piecen  «N.  W.  Gade* 


Digitized  by  VjOOQIC 


Henriqms,  Rob,  Mart.  ^69 

(1891),  Og  sammen  med  Forfatteren  Oscar  Madsen  bl.  a.  under 
Psevdonymet  «Swift  &  Co.»  Kjøbenhavnerfortællingeme  «Ved  højen 
Mast»  (1892),    « Tjenestefolk*  (1892)  og  « Studentens  glade  Liv  — » 

(1B93). 

Schytte,  Musiklex.  Q,  St  Bricka. 

Henriques,  Valdemar,  f.  1864,  Fysiolog.  Han  er  en  Søn  af 
Grosserer  Aron  Rubin  H.  og  Fanny  f.  Fiirstenberg  og  fødtes  i 
Kjøbenhavn  19.  April  1864.  Dimitteret  i88i  fra  Mariboes  Skole 
studerede  han  Medicin  og  tog  Lægeexamen  1888.  I  det  følgende 
Aar  var  han  Assistent  ved  Universitetets  fysiologiske  Laboratorium, 
derefter  til  1891  Kandidat  ved  Kommunehospitalet.  1891  erholdt 
han  den  medicinske  Doktorgrad  ved  en  experimentel- fysiologisk 
Afhandling,  der  i  forkortet  Form  optoges  i  Videnskabernes  Selskabs 
Oversigter,  i  hvilke  ligeledes  andre,  paafølgende  Undersøgelser 
af  ham,  til  Dels  udførte  i  Forening  med  hans  Lærer  Professor 
Bohr,  findes  meddelte.  1891  og  1892  foretog  han  med  Under- 
støttelse fra  den  kgl.  Veterinær-  og  Landbohøjskole  Studierejser  til 
Tyskland  og  Frankrig.  1893  er  han  efter  en  Konkurrence  bleven 
ansat  som  Lektor  i  Dyrefysiologi  ved  den  nævnte  Undervisnings- 
anstalt. —  1891  ægtede  han  Carrie  Amalia  Bing,  Datter  af  Gros- 
serer J.  M.  B. 

Carøe  og  Selmer,  Den  danske  Lægestand,  6.  Udg.  Universitetsprogr.  til 
Reformadonsfesten  1892.  JuL  Petersen, 

Henry  de  Cheusses,  s.  Henry  (III,  446). 

Hensen,  Hans,  1786 — 1846,  Døvstummelærer,  fødtes  18.  Juni 
1786  i  Landsbyen  Biinge  i  Gottorp  Amt,  hvor  hans  Fader  var 
Møller  og  Bonde.  Han  var  den  yngste  af  13  Søskende,  og  da 
han  viste  gode  Evner,  satte  Forældrene  ham  1801  i  Slesvig  Dom- 
skole,  hvorfra  han  1806  dimitteredes  til  Universitetet  i  Kiel.  Her 
lagde  han  sig  efter  Retsvidenskaben  og  var  en  ivrig  Tilhører  af 
Cramer  og  Hegewisch.  1807  forstyrredes  hans  Studier  af  Krigen; 
som  Kapitajn  og  næstkommanderende  traadte  han  ind  i  Studenter- 
korpset, og  da  hans  Forældre  kort  efter  døde,  forlod  han  Universi- 
tetet og  tog  1809  juridisk  Embedsexamen  i  Slesvig.  Under  Universi- 
tetslivet  havde  han  stiftet  Bekjendtskab  med  den  ansete  Døvstumme- 
lærer Professor  Pfingsten,  der  1799  havde  oprettet  et  privat  Døv- 
stimimeinstitut  i  Kiel,  og  gjennem  ham  vandtes  han  fuldstændig  for 
Abnormskolesagen.    1810  flyttedes  Instituttet  til  Slesvig,  og  samtidig 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Juli  1893.  24 

Digitized  by  VjOOQIC 


^yo  Hensen,  Hans. 

udnævntes  H.  til  Medbestyrer  ved  samme,  der  nu  fik  Prædikatet 
« kongeligt ».  Paa  37.  Aar  virkede  han  ved  Skolen,  og  fra  1826,  da 
Pfingsten  trak  sig  tilbage,  var  han  Enebestyrer.  Ved  ihærdigt  Ar- 
bejde lykkedes  det  ham  hurtig  at  gjøre  Instituttet  til  en  Mønster- 
anstalt. Han  skrev  Lærebøger,  uddannede  dygtige  Lærekræfter,  og 
understøttet  af  Kong  Frederik  VI  og  den  Valentinske  Stiftelse 
stræbte  han  med  Held  at  forene  selve  Døvstummeundervisningen 
med  det  praktiske  Livs  Krav,  i  det  han  i  særegne  Nybygninger  for- 
synede Skolen  med  et  Trykkeri,  et  Væveri,  med  Drejer-,  Snedker-  og 
Skomagerværksteder,  med  en  kvindelig  Haandgjemingsskole  o.  a.  m. 
Overhovedet  er  H.s  Navn  knyttet  til  en  Række  Velgjørenhedsanstalter 
i  den  trange  Tid  efter  Freden  1814,  og  selv  i  sine  senere  Aar 
førte  han  Retssager  for  Fattigfolk.  Samtiden  hædrede  ham  paa 
flere  Maader:  1830  valgtes  han  til  økonomisk  Direktør  for  den 
slesvigske  Daareanstalt ,  1846  blev  han  Stænderdeputeret,  han  var 
Etatsraad,  og  da  han  døde  20.  Nov.  1846,  fulgte  den  slesvigske 
Stænderforsamling  ham  til  Graven.  Han  var  2  Gange  gift:  i.  med 
en  Datter  af  Prof.  Pfingsten  og  2.  med  en  Datter  af  Dr.  Suadicani 
i  Slesvig. 

Paulsen,  Die  Taubstummen-Anstalt  in  Schleswig,  Schlesw.  1839.  Ltlbker 
u.  Schrøder,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  />  Lattridsen, 

Hensen,  Victor,  f.  1835,  Fysiolog.  Han  fødtes  i  Slesvig  10.  Febr. 
1835  og  er  en  Søn  af  foregaaende.  Efter  at  have  besøgt  Gymnasierne 
i  sin  Fødeby  og  i  Gliickstadt  studerede  han  Lægevidenskab  i  Kiel 
og  ved  andre  tyske  Universiteter  og  blev  1859  promoveret  i  Kiel, 
hvor  han  derpaa  virkede  som  Docent  og  snart  skaffede  sig  et  anset 
videnskabeligt  Navn,  særlig  ved  embryologiske  og  andre  anatomiske 
og  histologiske  Arbejder.  1864  blev  han  ved  Pariums  Bortgang  fra 
Kiel  Professor  extraord.  i  Fysiologi  og  Direktør  for  det  fysiologiske 
Institut,  1868  ordinarius,  i  hvilken  Stilling  han  fremdeles  virker  som 
Lærer  og  frugtbar  Forfatter,  ligesom  han  ogsaa  i  en  Aarrække  har 
været  et  virksomt  Medlem  af  Kommissionen  til  favnistisk  Under- 
søgelse af  de  tyske  Have.  I  nogle  Aar  var  han  Medlem  af  Land- 
dagen for  en  slesvigsk  Kreds. 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Biogr.  Lex.  der  her- 
vorrag.  Aerzte  III  og  VI.  Jul  Petersen. 

Hensier,  Johannes  Nicolai  Kragh ,  1780 — 1822,  Søofficer, 
er  født  i  Odense  23.  April  1780  og  Søn  af  Ritmester  ved  fynske 
Dragoner  Bendix  Vilhelm  H.  (f.  25.  Juni  1737  f  28.  Maj   1789)  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hensier f  Johs.  Nic.  Kragh.  ^yi 

Anne  Marie  f.  Kirchhof.  H.  kom  paa  Søkadetakademiet  1792  og 
blev  Sekondlieutenant  1797.  Uden  at  det  nærmere  kan  angives  i 
hvilken  Egenskab,  deltog  han  i  Slaget  paa  Reden  2.  April  1801. 
Umiddelbart  derefter  bestemtes  han  til  at  studere  Søartilleri  og 
sendtes  i  den  Anledning  til  Sverige  med  Stipendium;  1804  avan- 
cerede han  til  Premierlieutenant.  Ved  Krigens  Udbrud  1807  vendte 
han  tilbage  og  ansattes  ved  Defensionen  i  Norge,  hvor  han  23.  Maj 
1808  udmærkede  sig  i  en  Kanonbaadskamp  mod  den  svenske  Fre- 
gat « Freia »,  der  maatte  flygte.  1809  rejste  han  paa  ny  udenlands, 
denne  Gang  til  Frankrig  og  Holland  paa  Studierejse,  kom  hjem 
Aaret  efter,  forfremmedes  til  Kapitajnlieutenant  og  udnævntes  til 
Tøjmester,  i  hvilket  Embede  han  forblev  indtil  1822,  da  han  paa 
Gnmd  af  Svagelighed  fritoges  for  at  fungere.  1814  avancerede  han 
til  Kapitajn.  Han  døde  26.  Sept.  1822  i  Ringsted.  H.  blev  1803 
gift  med  Caroline  Sophie  Emerentze  Block  (f.  i  Ribe  13.  April  1778, 
f  paa  Frederiksberg  21.  Juni  1830).  C  With. 

Hansier,  Philipp  Gabriel,  1733 — 1805,  Læge.  Hans  Fader 
var  Præst,  hans  Moder  var  født  Wedderkop,  og  han  fødtes  11.  Dec. 
1733  i  Oldensworth  i  Ejdersted,  besøgte  G}Tnnasieme  i  Husum  og 
Slesvig  og  tog  derpaa  theologisk  Examen  i  Gøttingen,  hvor  han 
navnlig  sluttede  sig  til  Michaelis.  Senere  var  han  Huslærer  dels  i 
Holsten,  dels  paa  Fyn.  1760  vendte  han  imidlertid  tilbage  til 
Gøttingen  for  nu  at  studere  Medicin  og  tog  saa  energisk  fat,  at 
han  allerede  1762  kunde  lade  sig  promovere.  Derpaa  praktiserede 
han  en  kort  Tid  i  Preetz,  hvor  han  indgik  Ægteskab  med  en 
Datter  af  Pastor  Hieronimus  Kramer,  tog  der  fra  til  Segeberg  med 
Ansættelse  som  Fysikus  og  gjorde  her  den  ældre  Bernstorffs  Be- 
kjendtskab,  hvad  der  fik  stor  Betydning  for  hans  Fremtid.  Bern- 
storff, der  i  øvrigt  allerede  ved  Afsendelsen  af  Niebuhrs  Expedition 
af  Michaelis  var  bleven  gjort  opmærksom  paa  H.  som  en  til  Læge 
for  Expeditionen  udmærket  egnet  ung  Mand,  anbefalede  ham  i  1768 
til  at  blive  Rejselæge  for  Kong  Christian  VU.  Da  det  lykkedes 
Struensee  ved  Livlæge  v.  Bergers  Hjælp  at  blive  foretrukken,  op- 
naaede  dog  H.  derved  at  erholde  Struensees  anselige  Fysikat  i 
Altona.  Herved  kom  H.  i  endnu  nærmere  Forbindelse  med  Bern- 
storff, da  denne  1770  trak  sig  .tilbage  til  Hamborg,  og  behandlede 
ham  ogsaa  under  hans  dødelige  Sygdom,  en  Lungebetændelse,  hvorom 
H.  udgav  en  udførlig  trykt  Beretning,  der  i  øvrigt  fra  flere  Sider 
paadrog  ham  Beskyldningen  for  at  have  anvendt  en  skadelig  Kur- 

24* 

Digitized  by  VjOOQIC 


372 


ffensUr,  Phil,   Gabr, 


methode,  en  Beskyldning,  der  dog  ikke  syntes  at  gjøre  hans  voxende 
Lægery  nogen  kjendelig  Skade  eller  at  nedsætte  ham  i  den  afdødes 
Slægts  Øjne.  Tvært  imod  vedblev  han  at  staa  i  et  særlig  betroet 
Lægeforhold  ogsaa  til  A.  P.  Bernstorff,  kaldtes  i  den  følgende  Tid 
oftere  til  Kjøbenhavn  ved  Sygdom  i  dennes  Familie  ligesom  ogsaa 
under  Bemstorflfs  egen  sidste  Sygdom  i  1797.  Ved  denne  Forbindelse 
fik  H.  i  1775  T^^^^  ^^  Arkiater,  og  i  1789  blev  han  udnævnt  til  medi- 
cinsk Professor  ved  Kiels  Universitet,  samtidig  med  at  hans  ældste 
Søn  blev  Professor  ord.  i  det  theologiske  Fakultet. 

Denne  fremragende  Stilling  kan  han  dog  paa  ingen  Maade 
siges  at  have  opnaaet  ved  Nepotisme;  han  havde  ved  videnskabelig 
og  litterær  Virksomhed  gjort  sig  i  fuldt  Maal  værdig  dertil  og 
havde  ogsaa  tidligere  modtaget  —  men  afslaaet  —  en  Kaldelse  til 
Gøttingen.  Allerede  1765  havde  han  vundet  et  anset  Navn  rundt 
om  i  Evropa  ved  et  udførligt  og  meget  energisk  Indlæg  for  Koppe- 
inokulationen ;  det  var  dediceret  til  det  franske  Parlament,  der  den 
Gang  var  optraadt  fjendtlig  mod  den  bestandig  noget  omstridte 
Indpodning.  Nogle  Aar  senere  var  han  Banebryder  for  et  andet 
vigtigt  praktisk  medicinsk  Anliggende,  der  den  Gang  begyndte  at 
beskæftige  Forskere  og  Regeringer,  Tilvejebringelse  af  Rednings- 
midler for  druknede  og  andre  forulykkede.  Hans  Skrift  derom, 
som  udkom  i  1770,  blev  strax  paa  Regeringens  Foranstaltning  over- 
sat paa  Dansk  (af  Dr.  Garboe)  og  uddelt  til  Sognepræsterne  og 
andre  Embedsmænd  i  Rigerne.  Ogsaa  i  Lægemiddellæren  havde 
han  erhvervet  sig  særlig  Avtoritet  og  blev  derfor  af  Struensee  i 
177 1  tilkaldt  for  at  bistaa  Collegium  medicum  i  dets  gjennem  en 
Menneskealder  forgjæves  tilstræbte  Udarbejdelse  af  en  dansk  Farma- 
kopé, som  ogsaa  derved  hurtig  kom  ud  af  Stagnationen  og  blev 
fuldført.  Sit  største  og  mest  blivende  Navn  i  Videnskaben  erhver- 
vede han  sig  dog  ved  sit  omfattende  historiske  Værk  om  Syfilis, 
hvorved  han  blev  Grundlægger  af  den  senere  flittig  dyrkede  Disci- 
plin, den  saakaldte  historiske  Pathologi. 

Som  medicinsk  Professor  indtog  han  en  indflydelsesrig  Stilling 
ved  Universitetet,  gjorde  i  det  hele  god  Fyldest  og  viste  den 
samme  Energi  og  Utrættelighed  som  hidtil  i  sin  praktiske  og  viden- 
skabelige Virksomhed.  En  Kaldelse  til  Kjøbenhavn  som  kongelig 
Livlæge  afslog  han.  H.  Steffens  omtaler  ham  med  Begejstring  som 
Lærer  og  Vejleder  og  fremhæver  særlig  den  Betydning,  som  hans 
ægte  menneskevenlige  og  ideelle  Personlighed  havde  for  Studenterne. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hensier,  PhiL  Gabr. 


373 


1804   blev    han   Medlem    af  det   nyoprettede   Sanitetskollegium  for 
Hertugdømmerne;  det  følgende  Aar,  31.  Dec,  indtraf  hans  Død. 

Kordes,  Schlesw -Holst.  Schriftsteller-Lex.  Ltlbker  u.  Schroder,  Schlesw.- 
Holst-Lauenb.  Schriftsteller«Lex.  Zeitschrift  der  Ges.  f.  die  Gesch.  der  Herzogth. 
Schleswig,  Holst.  u.  Lauenb.  I,  260  ff.  Rohlfs,  Die  medicinischen  Classiker 
Deutschlands  I,  1875,  S.  176  ff.  Allg.  Deutsche  Biographie  XII.  Biogr.  Lex.  der 
hervorrag.  Aerzte  III.  j^l  Petersen. 

Hentze,  Peter  Mathiesen,  1753 — 1843,  Præst,  var  Søn  af  en 
fra  l^yskland  indvandret  Murmester  og  Gibser  Mathias  H.  i  Horsens 
og  fødtes  22.  Okt.  1753  i  denne  By,  fra  hvis  Latinskole  han  dimit- 
teredes i  sit  19.  Aar;  Attestats  fik  han  først  i  sit  29.,  men  saa 
Aaret  efter  Kald  og  Kone,  i  det  han  i  1783  blev  Sognepræst  til 
Sandø  paa  Færøerne  og  gift  med  Maren  Christine  Eisenberg  (f.  1758 
f  1840).  Med  Kraft  og  Nidkjærhed  virkede  han  i  57  Aar  blandt 
Færingerne  som  Sjælesørger  (fra  1807 — 17  efterhaanden  som  vika- 
rierende Sognepræst  paa  Sydstrømø,  Vaagø  og  Østerø)  og  Embeds- 
mand (Viceprovst  1807,  Provst  1814  og  Amtsprovst  1816 — 29),  ent- 
ledigedes  1837  og  døde  25.  Juni  1843.  ^^  gjennem  50  Aar  ført 
Embedsjournal  vidner  om  H.s  Flid  og  Nøjagtighed  og  er  vigtig  for 
Øernes  gejstlige  Statistik.  Desuden  har  han  efterladt  sig  en  for- 
tjenstlig Samling  af  gamle  færøske  Folkesange.  H.  skal  have  været 
en  usædvanlig  Personlighed.  Han  havde  Ord  for  at  være  en  god 
Læge  og  at  forstaa  mere  end  sit  Fadervor. 

Wiberg,  Alm.  Præstehist.  III,  721.  C.  F.  Nielsen,  Færøernes  geistl.  Stat, 
1879,  S.  33.  y;  Bloch, 

Herbach,  Casper,  — 1664,  Guldsmed  og  Alkymist,  er  født 
i  Sachsen  og  kom  efter  Indkaldelse  her  til  1643.  Hans  første  An- 
sættelse var  som  Hofsnedker,  men  han  blev  endnu  1643  tagen  i 
Brug  baade  som  Guldsmed  og  Fremstiller  af  mathematiske  Instru- 
menter. Han  fik  da  ogsaa  strax  det  betegnende  Navn  « Kunst- 
Casper ».  En  Tid  har  han  boet  ved  Rosenborg,  hvor  han  1646  i 
Havens  Laboratorium  gik  Christian  IV  til  Haande  med  en  Række 
Forsøg  paa  at  udsmelte  norsk  Gulderts.  Og  den  Yndest,  han  stod 
i  hos  Christian  IV,  vedblev  han  at  have  hos  Frederik  III.  Ved 
Kroningen  i  Nov.  1648  bar  Dronning  Sophie  Amalie  en  af  H.  til- 
virket ny  Dronningekrone.  Muligvis  er  han  snart  herefter  flyttet  til 
Lyngby.  1650  fik  han  nemlig  af  Frederik  III  Skjøde  paa  Lyngby 
Vandmølle,  og  han  kjøbte  desuden  en  Bondegaard  her.  1655  fik 
han  Ordre  til  sammen  med  en  kongl.  Bygmester  at  føre  Tilsyn  med 


Digitized  by  VjOOQIC 


9^4  Herbach^  Casp, 

nogle  Vandledninger,  som  fra  Emdrup  Sø  skulde  føres  til  Kjøben- 
havns Slot,  og  ved  samme  Tid  forestod  han  Indretningen  af  « nogle 
Smelteværker»,  der  bleve  opsatte  paa  det  nævnte  Slot.  Muligvis 
staar  dette  i  Forbindelse  med  de  Forsøg  paa  Guldmageri,  som 
Frederik  III  var  saa  tilbøjelig  til.  Og  sikkert  er  det,  at  H.  i  1656 
fra  Amsterdam  tilskriver  Kongen,  at  han  har  faaet  Tilbud  om  et 
« kontinuerligt  Bjærgværk*,  om  en  rød  «liqvor  solis »,  om  «det 
Værk»  af  100  Dukater  at  frembringe  endnu  én  osv.  Noget  Resultat 
synes  der  dog  ikke  at  være  kommet  heraf.  H.  vendte  tilbage  til 
Danmark  og  virkede,  som  tidligere,  baade  i  Lyngby  og  Kjøbenhavn. 

1661  fik  han  Eneret  til  at  have  Krohold  i  sin  Gaard  i  Lyngby,  og 

1662  fik  han  Ret  til  der  at  oprette  en  Valkemølle  med  et  tilhørende 
Værk,  «som  Stene  kunne  drejes  og  skæres  paa».  For  Kjøbenhavns 
Vedkommende  fik  han  1661  Fritagelse  for  Indkvartering  m.  m.  paa 
Christianshavn,  og  1663  tilskjødede  Frederik  III  ham  en  Grund  i 
Nærheden  af  Kjøbenhavns  Slot  mellem  Provianthuset  og  Boldhuset. 
Skjønt  han  nu  næppe  var  nogen  ung  Mand  længer,  synes  han  dog 
stadig  at  have  været  villig  til  at  kaste  sig  ind  i  nye  Foretagender. 
Sidst  i  1663  udgik  en  kongelig  Befaling  om,  at  Mønten  i  Kjøben- 
havn med,  hvad  dertil  hørte,  skulde  overleveres  ham,  men  længe 
fik  han  ikke  Lov  til  at  virke  i  sin  nye  Stilling.  I  Okt.  1664  afgik 
han  ved  Døden.  Han  var  2  Gange  gift.  Hans  første  Hustru, 
Margrethe,  døde  1653;  hans  anden  Hustru,  Anna  «Dirik  Holt- 
schards*,  overlevede  ham. 

Industriforen.s  Maanedsskr.  1881.  Hist  Tidsskr.  5.  R.  I,  716.  Christ.  IV's 
egenh.  Breve.  C.  Nyrop, 

Herbst,  Adolph  Tobias,  1746 — 1825,  Søofficer,  var  Søn  af 
nedennævnte  Schoutbynacht  Michael  Johan  H.,  fødtes  17.  Marts  1746, 
blev  Sekondlieutenant  i  Marinen  1763,  Premierlieutenant  1769,  Kapi- 
tajnlieutenant  1776,  Kapitajn  1781,  Kommandørkapitajn  1796,  Kom- 
mandør 1801,  Kontreadmiral  1809,  Viceadmiral  1825.  Som  Premier- 
lieutenant var  han  1771  næstkommanderende  med  Fregatten  «Falster» 
paa  Togt  til  Middelhavet.  Skibet  blev  overfaldet  af  en  Orkan  ved 
Rokol  i  Atlanterhavet,  maatte  kappe  alle  3  Master  og  indkom  som 
Vrag  til  Norge  og  med  Tab  af  33  Mand;  da  Chefen,  Kapitajn 
Bording,  maatte  gaa  i  Land  som  syg,  blev  det  H.,  der  sørgede 
for  at  faa  Fregatten  i  Stand  igjen;  i  Juni  Maaned  førte  han  den 
derefter  tilbage  til  Kjøbenhavn.  S.  A.  ansattes  han  som  Chef  for 
Kongebaaden    « Svanen »    og    overførte   med  denne  under  særdeles 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herbst,  Adolph   Tob,  ^yc 

besværlige  Forhold  en  betydelig  Pengesum  til  Norge.  1775  ^^^^  han 
Chef  for  Skonnerten  « Støren »  paa  Togt  mod  Smuglere  i  vore  Far- 
vande. 1779  og  ligeledes  de  nærmest  følgende  Aar  førte  han  det 
armerede  Koffardiskib  «St.  Jan»  til  Middelhavet  og  Vestindien. 
Under  en  Konvoiering  blev  han  1782  ud  for  Cadix  opbragt  af 
2  spanske  Fregatter  og  først  efter  lang  Parlamenteren  i  Cadix 
atter  frigivet.  For  hans  Forhold  ved  denne  Lejlighed  bevidnede 
Kongen  ham  sin  Tilfredshed  og  udnævnte  ham  til  Generaladjudant. 
Efter  en  Del  Kommandoer  med  Vagtskibe  og  andre  Fregatter  i 
Aarene  1787 — 93  blev  han  Aaret  efter  Linjeskibschef  og  fortsatte 
uafbrudt  denne  Virksomhed  til  Aaret  1804,  desuden  deltog  han 
i  adskillige  Kommissionssager.  H.  var  saaledes  en  af  den  Tids 
mest  benyttede  og  betroede  Søofficerer.  1805  førte  han  en  Øvelses- 
eskadre,  og  1808  beordredes  han  paa  en  Tjenesterejse  til  Rusland,  paa 
hvis  Flaade  han  skulde  gjøre  Tjeneste  mod  Englænderne.  Da  den 
russiske  Flaade  imidlertid  flygtede  op  i  Skjærgaardene  og  holdt  sig 
der,  rejste  H.  atter  hjem  efter  at  have  modtaget  et  Anerkjendelses- 
tegn  for  sin  Virksomhed  og  ansattes  som  Chef  for  Prøvesten.  1820 
optoges  han  i  den  danske  Adelstand,  1824  blev  han  Kommandør 
af  Danebrog.  Han  endte  sit  virksomme  Liv  20.  Avg.  1825.  —  H. 
blev  1770  gift  med  Anne  (Anette)  Magdalene  Rasch,  Datter  af 
Justitsraad  R. 

Thaarup,  Fædrenelandsk  Nekrolog  1821—26  S.  372  ff.  Q,  With, 

Herbst,  Christian  Frederik,  f.  1818,  Arkæolog  og  Numis- 
matiker. H.  er  født  7.  April  1818  i  Kjøbenhavn  og  Søn  af  Direktør 
for  den  militære  Klædefabrik,  Generalkrigskommissær  Michael  Johan 
Chr.  H.  (t  1830,  Søn  af  ovennævnte  Ad.  Tob.  H.)  og  Michelle  f. 
de  Stibolt.  Han  blev  Student  1837  fra  Slagelse,  hvorhen  Familien 
var  flyttet,  efter  at  Faderen  havde  taget  sin  Afsked.  C.  J.  Thomsen 
bemærkede  snart  den  Iver,  hvormed  H.  dyrkede  numismatiske  og 
arkæologiske  Studier,  af  hvilke  de  første  allerede  havde  optaget 
ham  i  hans  Skoletid,  og  da  Thomsen  i  1843  ansatte  H.  som  « Assi- 
stent ved  Forevisningen »,  opgav  H.  sit  paabegyndte  juridiske  Stu- 
dium. I  1846  ledsagede  H.  Thomsen  paa  en  Rejse  til  Tyskland  og 
Italien.  1848  fik  han  kgl.  Udnævnelse  som  Arkivar  ved  Antikvarisk- 
topografisk Arkiv  og  Sekretær  ved  Kommissionen  for  Oldsagers 
Opbevaring,  hvilken  sidste  Stilling  1849  ændredes  til  Sekretær 
(senere  Inspektør)  ved  det  kgl.  Musæum  for  de  nordiske  Oldsager, 
i  det  den  nævnte  Kommission  ophævedes.     Thomsen  efterlod  sig 


Digitized  by  VjOOQIC 


2^6  Herbstt   Chr.  Fred. 

ved  sin  Død  i  1865  Indstilling  om  H.s  Udnævnelse  til  hans  Efterfølger 
ved  Musæet  for  de  nordiske  Oldsager,  men  som  bekjendt  blev 
denne  Stilling  forenet  med  de  Direktørposter,  som  Worsaae  beklædte. 
Efter  Worsaaes  Død  1885  konstitueredes  H.  i  dennes  Embede,  kgl. 
Udnævnelse  fik  han  i  1887.  Ved  Omordningen  af  Musæemes  Ad- 
ministration 1892  entledigedes  han  fra  de  fleste  af  sine  Musæums- 
embeder,  i  det  han  dog  vedblev  at  være  Direktør  for  Rosenborg- 
samlingen og  udnævntes  til  Direktør  for  den  kgl.  Mønt-  og  Medaille- 
samling.  Siden  1887  har  han  været  Formand  i  Bestyrelsen  for 
Frederiksborgmusæet.  I  1856  var  H.  bleven  Kammerraad,  1869  fik 
han  Justitsraadstitelen.  1862  optoges  han  som  Medlem  i  Danske 
Selskab. 

H.,  der  hørte  til  Thomsens  første  Elever,  har  paa  de  forskjellige 
Trin  af  sin  Musæumsvirksomhed  været  en  udmærket  Støtte  for  vore 
Samlingers  Fremvæxt.  Altid  velvillig  og  hjælpsom  i  sin  Stilling 
over  for  læg  og  lærd  og  særlig  over  for  Samlernes  store  Skare  har 
han  til  Gjengjæld  selv  fundet  velvillig  Imødekommen,  naar  han  har 
søgt  at  skaffe  Musæeme  Erhvervelser,  som  disse  kun  ved  Hjælp  af 
private  Sammenskud  kunde  naa,  og  meget  betydelige  ere  de  For- 
øgelser, som  navnlig  Møntsamlingen  og  Musæets  antikvarisk-topo- 
grafiske  Arkiv  saaledes  skylde  H.s  Initiativ.  Som  et  Taknemmelig- 
hedstegn  lod  en  Kreds  af  Kolleger  og  Venner  i  1885  præge  en 
Guldmedaille  med  H.s  Billede,  som  overraktes  ham  paa  hans  Sølv- 
bryllupsdag. Fra  1848  og  i  henved  25  Aar  ere  Musæets  righoldige 
Fundprotokoller  førte  med  H.s  Haand,  og  ingen  kunde  den  Gang 
med  større  Indsigt  og  Omhu  have  lagt  et  saa  betydningsfuldt  Ma- 
teriale til  rette  for  vort  Oldtidsstudium ;  med  praktisk  Sans  har  H. 
stedse  forbundet  et  øvet  kritisk  Øje  ved  Bedømmelsen  af  Oldsager 
fra  alle  Tidsaldre.  Paa  en  Tid,  da  Musæet  saa  at  sige  aldrig  fik 
Forøgelser  ved  Fund  optagne  under  omhyggelig  sagkyndig  Ledelse, 
vakte  i  1845  H.s  «Hvidegaardsfund»  med  det  bekjendte  indholds- 
rige «Sejdmandsbestik»  fra  Broncealderen  en  stor  Opmærksomhed, 
og  det  skyldes  H.s  Tilstedeværelse  ved  Udgravningen  af  de  første 
Egekistefund  med  velbevarede  Klædedragter  fra  Broncealderen  i 
Trindhøj  og  Kongshøj  ved  Vamdrup  1861  og  1862,  at  de  mærkelige 
Fund  optoges  i  saa  vel  konserveret  Stand.  Sammen  med  Professor 
Japetus  Steenstrup  ledede  H.  i  1859  Undersøgelsen  i  Viemose  i  Fyn 
og  deltog  1861  i  Udgravningen  af  Jellinghøjene.  Protokollen  over 
Undersøgelsen  af  Kongegravene  i  Ringsted,  der  er  offentliggjort  i 
det  bekjendte  Værk  om  dem  (1858),  skyldes  H. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herbst,  Chr.  Fred, 


377 


I  Litteraturen  er  H.  for  øvrigt  kun  fremtraadt  med  mindre 
numismatiske  og  arkæologiske  Arbejder,  der  navnlig  findes  i  Old- 
skriftselskabets  Tidsskrifter.  H.  var  bleven  valgt  til  Sekretær  for 
Oldsagafdelingen  i  dette  Selskab  1865,  men  traadte  i  1868  tilbage 
fra  denne  Post  under  Forhold,  der  karakteriseredes  ved  Striden  i 
Selskabets  «Aarbøger»  om  Opdagelsen  af  den  ældre  Jæmalder.  — 
H.  ægtede  20.  Marts  1860  Ophelia  Gerstenberg  Rosted,  Datter  af 
Proprietær  G.  R.  og  Andrea  f.  Herbst. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Iftnry  Petersen, 

Herbst,  Emilie  Adelgunde,  s.  Voigt. 

Herbst,  Michael  Johan,  1699 — 1762,  Søofficer.  Faderen  var 
Kapitajn  ved  Fortifikationen.  H.,  som  er  født  3.  Juni  1699,  blev 
Søkadet  17 16  og  gik  strax  med  Orlov  i  Koffardifart  til  Guinea  og 
Vestindien  indtil  Aaret  1727,  da  han  udnævntes  til  Sekondlieutenant. 
Den  bekjendte  Fabrikmester  Benstrup  ønskede  ham  uddannet  til 
Skibskonstruktør,  men  H.,  som  foretrak  det  farende  Liv,  gik  i 
Steden  for  atter  til  Koifardis  og  opholdt  sig  2  Aar  i  de  kinesiske 
Farvande.  1734  forfremmedes  han  til  Premierlieutenant  og  ansattes 
strax  som  Medhjælper  for  Navigationsdirektøren.  Aaret  efter  ad- 
jungeredes han  Ekvipagemesteren,  fra  hvem  han  erholdt  et  særlig 
godt  Vidnesbyrd  for  Duelighed  og  Ærlighed,  og  benyttedes  tillige 
ved  Tømmeropkjob  i  Preussen.  1738  forfremmedes  han  til  Kapitajn- 
lieutenant  og  indtraadte  samtidig  i  Konstruktionskommissionen,  1740 
blev  han  Kapitajn  og  ansattes  Aaret  efter  som  Ekvipagemester. 
1743  var  H.  Chef  for  Flagskibet  «Christianus  Sextus»  i  Viceadmiral 
R.  Krags  Eskadre.  1748  ansattes  han  som  Havnemester  i  Kjøben- 
havn  samt  Medlem  af  Havnekommissionen,  og  i  de  nærmest  paa- 
følgende Aar  under  Danneskjold-Samsøes  og  Suhms  Administration 
deltog  han  i  alle  de  betydeligere  Kommissionsarbejder.  1751  blev 
han  Kommandørkapitajn  og  Chef  for  Frederiksvæms  Værft  i  Norge, 
hvor  han  ved  sin  dygtige  og  energiske  Bestyrelse  gjorde  sig  saa 
bemærket,  at  man  efter  Admiral  Suhms  Død  1756  overdrog  ham 
det  vigtige  Embede  som  Holmens  Chef  med  Sæde  i  Admiralitets- 
kollegiet.  Ogsaa  her  gjorde  H.  sig  bemærket  ved  den  Dygtighed, 
hvormed  han  til  sin  Død  bestyrede  Forretningerne.  1757  avancerede 
han  til  Kommandør  og  indtraadte  tillige  s.  A.  i  Helsingørs  Havne- 
kommission. Ved  Jubilæet  1760  forfremmedes  han  til  Schout- 
bynacht.  Almindelig  agtet  og  æret  døde  han  22.  Okt.  1762.  —  H. 
var  2  Gange  gift:  i.  (1737)  med  Engelke  Marthe  f.  Liebe  (f.  o.  17 15 


Digitized  by  VjOOQIC 


378  Berbst,  Mich.  Joh, 

f  i8.  Febr.  1747),  Stifdatter  af  Kommandørkapitajn  Carlsen;  2.  (1748) 
med  Kapitajn  under  Asiatisk  Kompagni  Roluf  Kjærs  Enke,  Anna 
Cathrine  f.  Thomsen,  som  overlevede  ham.  C  With, 

Herforth,  Christian  Ludvig  August,  1818 — 92,  Kreditfor- 
eningsdirektør,  Søn  af  Direktør  for  Kjøbenhavns  Fattigvæsen  Hans 
Henrik  H.  (f.  20.  Marts  1793  f  21.  Dec.  1883)  og  Sophie  Louise 
Emilie  Augusta  f.  Hjelm,  fødtes  22.  Marts  1818.  Efter  at  være 
bleven  Student  ved  privat  Dimission  1837  tog  han  1844  juridisk 
Examen.  1857  blev  H.  Prøveprokurator,  1859  Overretsprokurator 
og  erhvervede  sig  snart  en  betydelig  Praxis  som  Sagfører,  især  for 
Forretningsverdenen,  samtidig  med  at  han  paa  andre  Omraader 
kom  til  at  indtage  en  temmelig  fremskudt  Stilling.  I  sine  yngre 
Aar  spillede  han  en  betydelig  Rolle  i  Studenterkorpset,  i  hvilket 
han  fik  Kapitajns  Karakter,  og  1865  blev  han  valgt  ind  i  Borger- 
repræsentationen, hvor  han  i  en  lang  Aarrække  udøvede  en  ikke 
ringe  Indflydelse,  indtil  han  1885  trak  sig  tilbage.  H.  var  tillige 
Direktør  i  Kjøbenhavns  Brandforsikring,  men  hans  betydningsfuldeste 
Virksomhed  falder  dog  i  Østifternes  Kreditforening,  i  hvilken  han 
1865  blev  Direktør  og  1872  Formand  i  Direktionen,  en  Stilling,  han 
med  en  kort  Afbrydelse  bevarede  lige  til  sin  Død.  I  H.s  Direk- 
tionstid  og  for  en  væsentlig  Del  under  hans  Ledelse  hævede  Østif- 
ternes Kreditforening  sig  til  at  blive  Landets  største  Pengeinstitut, 
og  han  har  sin  store  Part  af  Æren  for  den  grundfæstede  Anseelse, 
Foreningen  nyder  paa  vort  Pengemarked.  1  de  senere  Aar  førte 
dog  hans  konservative  Anskuelser  ham  til  at  stille  sig  alt  for  afvisende 
over  for  de  nyere  Ideer,  der  ønskede  forskjellige  Reformer  i  For- 
eningen, og  dette  førte  omsider  til,  at  han  1887  nedlagde  sin  Post  som 
Direktør.  En  Konflikt  imellem  den  nye  Direktion  og  Repræsentant- 
skabet bragte  ham  imidlertid  snart  igjen  til  Roret,  men  Reformbestræ- 
belserne, der  navnlig  gave  sig  Luft  i  Forlangender  om  Konvertering 
af  Foreningens  Obligationer  og  i  høj  Grad  støttedes  af  Forholdene 
paa  Pengemarkedet,  lode  sig  ikke  kue  og  affødte  en  Række  Kampe, 
der  vistnok  ikke  lidet  forbitrede  H.s  sidste  Aar.  —  H.  var  gift 
med  Christiane  Johanne  f.  Rée,  Datter  af  Herman  Ludvig  R. 
(f.  1790  f  1853)  og  Maria  f.  v.  Halle  (f.  1789  f  1845).  ^^^  ^^^e 
23.  April  1892. 

Illustr.  Tid.  8.  Maj  1892.  A.  Leigh-Smith, 

Herholdt,  Johan  Daniel,  1764 — 1836,  Læge,  fødtes  i  Aaben- 
raa 10.  Juli  1764    og  var   en   Søn   af  Amtskirurg  Johann  Friedrich 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herholdtf  Joh.  Dan.  ^yo 

Wilhelm  H.  og  Catharina  Maria  f.  Peterssen.  Efter  at  have  lært 
Begyndelsesgrundene  til  Kirurgien  hos  Faderen  og  paa  hans  Barber- 
stue  drog  han,  skjønt  svagelig  og  lidende  af  Epilepsi,  1783  til 
Kjøbenhavn  for  at  fortsætte  Studierne.  Under  hans  haarde  Kamp 
for  Existensen  i  Hovedstaden,  under  Nød  og  Sult,  bedredes  imid- 
lertid hans  Helbred;  en  gift  Dame,  Sophie  Marie  f.  Berwald,  med 
hvem  han  senere  (1789),  da  hun  var  bleven  Enke,  indgik  Ægteskab, 
tog  sig  noget  af  ham,  og  1785  kunde  han  underkaste  sig  Examen 
ved  det  anatomisk-kirurgiske  Theater,  umiddelbart  før  dette  hævedes 
og  veg  Pladsen  for  det  kirurgiske  Akademi,  ved  hvilket  han  derpaa 
yderligere  fortsatte  Studierne,  i  det  han  dog  i  de  følgende  Aar 
gjorde  flere  Togter  som  Overmester  med  Orlogsskibe.  I  1787  ud- 
nævntes han  til  Reservekirurg  ved  2.  Sødivision  og  blev  samtidig 
Amanuensis  hos  H.  Callisen,  hvorved  han  under  de  heldigste  For- 
hold fik  videre  praktisk  Uddannelse  ligesom  ogsaa  frugtbringende 
videnskabelige  Impulser.  Tode  fattede  ligeledes  varm  Interesse  for 
den  unge,  rigtbegavede  og  energisk  fremadstræbende  Mand  og 
knyttede  ham  hurtig  til  sit  Disputereselskab,  i  h\dlket  H.  1787  frem- 
kom med  sine  første  videnskabelige  Forsøg. 

1789  underkastede  han  sig  Examen  ved  det  nye  kirurgiske 
Akademi.  Det  følgende  Aar  blev  han  Reservekirurg  ved  Akademiet 
samt  i  1792  interimistisk  Divisionskirurg  ved  Søetaten;  1794  blev 
han  virkelig  Divisionskirurg.  I  1793,  da  Universitetet  for  første 
Gang  udsatte  aarlige  Prisopgaver,  vandt  han,  der  var  bleven  en 
dygtig  Latiner  ved  Undervisning  af  Sekretær  Gudenrath,  sine  første 
virkelig  videnskabelige  Lavrbær  ved  en  Besvarelse  af  den  medicinske 
Opgave  og  fik,  skjønt  egentlig  uberettiget  ved  manglende  akademisk 
Borgerret,  i  Følge  særlig  kongelig  Resolution  den  udsatte  Præmie. 
Allerede  forinden  havde  han  dog  oflfentliggjort  flere  mindre  Afhand- 
linger i  Todes  Tidsskrifter,  saaledes  om  den  saakaldte  «Jasserske» 
Øreoperation,  hvis  Berettigelse  blev  meget  omstridt,  efter  at  Livlæge 
V.  Berger  havde  underkastet  sig  den  med  dødeligt  Udfald;  H.  drøfter 
Sagen  med  megen  Modenhed  og  Kyndighed.  Det  var  dog  først, 
da  «Fysikalsk,  økonomisk  og  medico- kirurgisk  Bibliothek*  i  1794 
paabegyndtes  —  udgivet  af  et  Selskab,  hvoraf  han  var  Medlem 
sammen  med  O.  H.  Mynster,  E.  Viborg  og  C.  G.  Rafn  — ,  at  hans 
litterære  Produktion  tog  Fart.  Han  blev  en  af  de  vigtigste  Med- 
arbejdere derved  for  Lægevidenskabens  Vedkommende,  aabnede  det 
I.  Bind  med  en  kirurgisk  Afhandling,  der  ligesom  flere  følgende 
vidnede  om  Forfatterens  Indsigtsfuldhed  og  selvstændige  Opfattelse 


Digitized  by  VjOOQIC 


380  Herholdt,  Joh.  Dan. 

samt  ikke  mindre  om  hans  historiske  Sans  og  grundige  Studium  af 
den  ældre  lægevidenskabelige  Litteratur.  Hans  talrige  Afhandlinger 
i  Bibliotheket  begrænse  sig  imidlertid  paa  ingen  Maade  alene  til 
Kirurgien;  tvært  imod  omspænde  de  hele  Lægevidenskabens  for- 
skjelligartede  Territorium,  og  en  stor  Del  deraf  har  han  publiceret  i 
Fællesskab  med  C.  G.  Rafn.  De  koncentrere  sig  efterhaanden  i 
særlig  Grad  om  anatomisk-fysiologiske  Spørgsmaal,  men  ved  Siden 
deraf  findes  de  forskjelligste  Æmner  behandlede,  stadig  i  Tilknyt- 
ning til  de  allernyeste  Bevægelser  inden  for  Videnskaben  og  hyppigst 
med  praktisk  Sigte.  Det  kort  i  Forvejen  af  Hensier  (ovfr.  S.  372)  og 
andre  fremdragne  vigtige  praktiske  Spørgsmaal  om  hensigtsmæssige 
Midler  til  druknedes  og  andre  forulykkedes  Gjenoplivelse  omhandles 
særlig  udforlig  —  H.  og  Rafn  komme  ogsaa  derved  i  Polemik  med 
Hensier  — ,  og  snart  (1796)  dannedes  Selskabet  til  druknedes  Red- 
ning, for  hvilket  H.  blev  den  første  Direktør.  Elektriciteten,  Mag- 
netismen og  Galvanismen  i  Anvendelsen  for  Lægekunsten  beskæf- 
tigede ligeledes  H.  og  Rafn  i  høj  Grad,  navnlig  vare  de  ivrige  for 
Anvendelsen  af  Magnetismen  i  Form  af  den  saakaldte  «fPerkinisme», 
en  amerikansk  Kurmethode,  der  bestod  i  Strygninger  med  magne- 
tiske Metalnaale,  og  som  en  l'id  spillede  en  stor  Rolle ;  omfattende 
Afhandlinger  derom  indrykkede  de  i  deres  Bibliothek.  Da  Jenners 
store  Opdagelse  af  Vaccinationen  fremkom  ved  Aarhundredets  Slut- 
ning, blev  H.  hurtig  greben  af  Begejstring  derfor,  var  Sekretær  i  den 
private  Lægekomité,  der  i  den  første  Tid,  indtil  den  kongl.  Vaccina- 
tionskommissions  Dannelse,  virkede  energisk  for  Sagens  Fremme,  og 
skrev  ligeledes  Artikler  derom.  Ogsaa  Bichats  epokegjørende  fysio- 
pathologiske  Arbejder  bleve  af  H.  og  Rafn  hurtig  introducerede  i 
den  danske  Litteratur,  til  Dels  i  selvstændig  Bearbejdelse. 

Denne  overordentlig  livlige,  utrættelige  og  frugtbare  viden- 
skabelige Virksomhed  skaffede  den  unge  Kirurg  den  store  Æres- 
bevisning at  blive  Medlem  af  det  danske  Videnskabernes  Selskab 
allerede  1798  (samtidig  med  Rafn),  og  derefter  fremtræder  han  da 
ogsaa  i  dette  Selskabs  Skrifter  som  en  Forsker  og  Forfatter  af  høj 
Rang.  Det  var  ligeledes  her  dels  anatomisk-fysiologiske  Arbejder 
—  saaledes  særdeles  betydningsfulde  Undersøgelser  om  Synet  og 
om  Misfostre  — ,  dels  Arbejder  af  mere  umiddelbar  praktisk  Ret- 
ning, men  for  øvrigt  oftest  særlig  paa  Grundlag  af  den  nye  strin- 
gente Naturvidenskabs  Resultater.  Herhen  høre  Undersøgelser  over 
Midler  og  Methoder  til  Luftens  Rensning  i  Skibe,  Hospitaler  og 
lignende  Lokaliteter,   ligesaa  en  Afhandling  om  penetrerende  Saar 


Digitized  by  VjOOQ IC     - 


Herholdt,  Joh,  Dan.  381 

i  Brystet  og  deres  Behandling  paa  Grundlag  af  selvstændige  Under- 
søgelser over  Aandedrættets  Mekanisme  —  hvilken  sidste  Afhand- 
ling han  senere,  nærmest  i  Anledning  af  Hertugen  af  Berrys  Snig- 
mord, videre  udarbejdede  og  tilsendte  det  medicinske  Akademi  i 
Paris.  I  Videnskabernes  Selskabs  Skrifter  findes  i  alt  7  Afhand- 
linger af  ham,  men  at  Antallet  ikke  er  blevet  større,  skyldes  den 
Omstændighed,  at  han  stadig  vedblev  at  offentliggjøre  talrige,  ogsaa 
større  Arbejder  i  andre  Tidsskrifter,  fornemmelig  i  det  nævnte  Biblio- 
thek,  af  hvis  Fortsættelse  som  «Nyt  Bibliothek  for  Fysik,  Medicin 
og  Økonomi »  han  fra  1805  var  Medudgiver,  og  i  «Det  skandinaviske 
Litteraturselskabs  Skrifter*.  Mange  af  hans  Afhandlinger  fandt  Vej 
til  Udlandet  ved  at  oversættes  i  fremmede  Tidsskrifter,  ligesom  han 
ogsaa  efterhaanden  blev  Medlem  af  talrige  udenlandske  videnskabe- 
lige Selskaber. 

Det  var  naturligt  nok,  at  en  saadan  videnskabelig  Kraft  ikke 
rolig  blev  staaende  i  det  ulærde  Kirurglav,  men  vilde  optages  i  det 
lærde  akademiske  Lav,  hvor  han  hørte  hjemme,  og  overhovedet 
sigtede  paa  akademisk  Karriere.  Umiddelbart  efter  at  være  bleven 
privat  inskriberet  ved  Universitetet  erhvervede  han  1802  den  medi- 
cinske Doktorgrad  ved  en  under  tydelig  Indflydelse  af  Bichats 
Forskning  skreven  Afhandling  om  Fosterets  Livsforhold,  der  over- 
sattes paa  Tysk  af  Tode  og  vandt  Opmærksomhed  ogsaa  i  Udlandet. 
Noget  efter  (1805)  nøde  han  og  Rafn  den  Udmærkelse  at  faa  et 
Prisskrift  om  forskjellige  Dyrs  Vintersøvn  belønnet  af  det  franske 
Nationalinstitut  efter  en  smigrende,  af  Cuvier  forfattet  Bedømmelse; 
Skriftet  er  imidlertid  ingensteds  blevet  trykt  og  forefindes  kun  i  en 
dansk  Afskrift  i  det  kgl.  Bibliothek.  1805  ansattes  han  som  Pro- 
fessor extraordinarius  i  Medicinen  og  virkede  derefter  med  over- 
ordentlig Utrættelighed  og  Liv  ogsaa  som  Lærer,  medens  hans 
praktiske  Virksomhed  i  øvrigt  bestandig  udvidedes  i  forskjellige 
Retninger.  Med  Divisionskirurgikatet,  som  han  fremdeles  beholdt 
til  1819,  forenede  han  1806  Stillingen  som  Søetatens  Stabsmedikus 
og  Medlem  af  Direktionen  for  Søetatens  nye  Hospital,  1808  blev 
han  Medlem  af  Sundhedskollegiet.  Hans  private  Lægepraxis  blev 
bestandig  mere  omfattende  og  varetoges  af  ham  med  altid  ufor- 
andret Utrættelighed,  om  han  end  efterhaanden  knyttede  til  sig  en 
Stab  af  Assistenter,  der  rekruteredes  af  Eliten  af  de  vexlende  Hold 
Medicinere,  og  som  saaledes  fik  en  værdiftild  praktisk-klinisk  Ud- 
dannelse under  hans  altid  redebonne  Vejledning  og  faderlige  Støtte. 
En  ikke   ringe   Del   af  det  følgende  Tidsrums  fremragende  Læger 


Digitized  by  VjOOQIC 


382  Herholdt,  Joh,  Dan. 

har  gjort  Amanuensistjeneste  hos  ham  og  derved  lagt  Grunden  til 
deres  Praxis,  i  det  han  altid  med  den  yderste  Liberalitet  og  Uegen- 
nyttighed lod  dem  gaa  ind  i  sit  Klientel.  Som  Professor  har  han 
foruden  at  fortsætte  sin  tidligere  omtalte,  yderst  frugtbare  og  alsidige 
Forfattervirksomhed  tillige  publiceret  enkelte  Skrifter,  der  skulde 
tjene  til  Undervisning,  saaledes  en  medicinsk  Plantelære,  udgiven  i 
Forbindelse  med  C.  F.  Schumacher  (1808). 

Ved  O.  H.  Mynsters  Død  1818  rykkede  han  op  i  ordinær  Pro- 
fessorpost og  blev  Assessor  i  Konsistorium.  Det  følgende  Aar  blev 
han  Rektor  ved  Universitetet  og  overtog  samtidig  Overmedikatet 
paa  Frederiks  Hospital.  I  denne  Stilling,  til  hvilken  der  fra  Fr.  L. 
Bangs  Virketid  knyttede  sig  anselige  Traditioner  og  en  vis  Nimbus, 
gjorde  han  imidlertid  —  for  første  Gang  i  sit  Liv  —  ikke  Fyldest, 
i  ethvert  Tilfælde  opfyldte  han  ikke  de  betydelige  Forventninger, 
man  ogsaa  i  denne  Stilling  med  Grund  stillede  til  ham.  Unægtelig 
satte  hans  reformivrige  og  virkelystne  Aand  ogsaa  nogen  Frugt  i 
hans  Ledelse  af  den  store  Sygeafdeling.  Han  har  saaledes  For- 
tjenesten af  at  have  afskaffet  den  tidligere  yderlige  Tvangsbehandling 
af  de  den  Gang  meget  talrige  Delirium -tremens -Patienter  med 
Spændetrøje  osv.  og  at  have  erstattet  den  med  en  Friluftsbehand- 
ling,  der  viste  et  heldigt  Resultat  i  Dødelighedsstatistikken.  Han 
anvendte  ogsaa  sine  tidligere  Undersøgelser  over  Luftfornyelse  i 
Hospitaler  og  lignende  Lokaliteter  til  Fordel  navnlig  for  Hospitalets 
talrige  Tyfussyge,  hvem  han  samlede  paa  særskilte,  rummelige  og 
luftige  Stuer  og  lod  ligge  for  aabne  Vinduer,  hvori  han  i  øvrigt 
havde  engelske  Forbilleder  at  følge.  Men  alt  i  alt  var  det  dog 
egentlig  mere  Beskæmmelse  end  nye  Lavrbær,  der  resulterede  for 
ham  af  hans  Overlægevirksomhed. 

Aarsagen  til  dette  mindre  heldige  og  med  H.s  Personlighed 
for  Øje  noget  paafaldende  Forhold  kan  vel  til  Dels  søges  deri,  at 
han  i  en  for  sen  Alder  tiltraadte  sin  Hospitalsstilling,  ligesom  ogsaa 
deri,  at  hans  videnskabelige  Hovedinteresser  altid  havde  ligget  den 
egentlige  Klinik  lidt  fjæmt  og  efterhaanden  vare  komne  til  at  ligge 
den  end  fjæmere,  for  saa  vidt  som  han  i  sin  ældre  Alder  i  be- 
standig højere  Grad  kastede  sig  over  at  dyrke  et  til  den  aktuelle 
Medicin  saa  lidet  knyttet  Fag  som  Medicinens  (navnlig  den  danske 
Medicins)  Historie;  efter  at  han  tidligere  havde  publiceret  mindre 
Afhandlinger  paa  dette  Omraade,  saaledes  i  «Det  skandinaviske 
Litteraturselskabs  Skrifter »  Farmaciens  og  Medicinal taxtens  Historie, 
udkom    1823    hans    første    større    medicinsk  -  historiske    Publikation, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herholdt,  Joh.  Dan.  383 

hans  <  Arkiv  for  Lægevidenskabens  Historie  i  Danmark »,  der  efter 
Planen  skulde  være  et  periodisk  Skrift  i  tvangløse  Hæfter,  men  i 
øvrigt  aldrig  naaede  ud  over  det  i.,  192  Sider  omfattende  Hæfte. 
Men  den  væsentligste  Del  af  Skylden  for,  at  hans  kliniske  Virk- 
somhed halvvejs  led  Skibbrud  og  ogsaa  hurtig  igjen  afbrødes,  har 
dog  vistnok  en  Kvinde,  en  Patient,  «Synaalejomfruen»  Rachel  Hertz, 
hvis  mangeaarige,  forviklede  og  imdgrundelige  Sygdomstilfælde  efter- 
haanden  lagde  ensidigt  Beslag  paa  al  hans  Tanke,  Granskning 
og  Interesse  og  tillige  gav  den  fantasifulde  Side  i  hans  alsidige 
Aand,  der  med  hele  sin  koncis  naturvidenskabelige  Udvikling  dog 
tillige  var  et  Barn  af  hin  Naturfilosofiens  Tid,  en  uheldig  og  alt  for 
overvældende  Næring,  saa  at  han  kritikløst  gav  sig  hen  i  Tilbedelse 
af  Naturens  Vidunderlighed,  og  hans  ellers  klare  Blik  tilsløredes  — 
hvad  der  noksom  fremgaar  af  hans  lettroende  Publikationer  om 
denne  Patient,  fornemmelig  hans  Meddelelse  i  det  kgl.  medicinske 
Selskab  i  182 1  og  hans  i  1822  udkomne  latinske  Skrift  om  hende. 
Dette  gjorde  ham  vel  endnu  mere  bekjendt  end  tidligere  hele 
Verden  over,  men  de  ædruelige  medicinske  Videnskabsmænd  baade 
i  Ind-  og  Udland  rystede  dog  tvivlende  paa  Hovedet  ad  hans  Be- 
retninger om  Rachel  Hertz  og  anede  Uraad,  længe  førend  Sammen- 
hængen med  hendes  Sygdomstilfælde  var  bleven  opdaget  og  H.s 
kliniske  Fiasko  dermed  fastslaaet  Qvfr.  Art.  R.  Hertz). 

Naar  H.  imidlertid  led  den  for  en  Mand  i  hans  Position 
overordentlige  Tort  efter  Udløbet  af  de  første  6  Aars  Overlæge- 
tjeneste (1825)  at  faa  sin  Prolongationsbegjæring,  stik  imod  de 
gjældende  Regler,  nægtet,  og  det  under  en  særlig  krænkende  Form 
ved  en  til  Direktionens  ugunstige  Erklæringer  støttet  kategorisk 
Kjendelse  af  Kancelliet,  i  Følge  hvilken  han  enten  strax  eller  til 
Flyttedag  skulde  forlade  Hospitalet,  saa  skyldtes  dette  dog  ikke 
selve  Afsløringen  af  Rachel  .Hertz'  Bedragerier  —  hvilken  først 
indtraf  1826  og  efter  hans  Afskedigelse  — ,  men  overhovedet  hans 
hele  mindre  heldige  og  nok  af  Rachel  Hertz  paavirkede  Forhold  i 
Egenskab  af  Hospitalsoverlæge,  hvorved  han  efterhaanden  kom  i 
et  meget  spændt  Forhold  til  Hospitalets  Direktion  og,  som  det  synes, 
navnlig  til  den  daværende  egentlig  medicinske  Direktør,  den  paa 
dette  Tidspunkt  særdeles  indflydelsesrige  Livmedikus  Brandis.  En 
tiltagende  Misfornøjelse  vakte  han  hos  Direktionen  ved  ikke  at 
tage  mindste  Hensyn  til  Hospitalets  knappe  Pengemidler.  Menneske- 
kjærlig  storslaaet  og  gavmildt  og  ødselt  ruttende  var  han  baade  i 
sit    private    Forhold    —    af  sine    store    Indtægter   skabte    han    sig 


Digitized  by  VjOOQIC 


384  Herholdt,  Joh,  Dan, 

aldeles  ingen  Formue  —  og  i  sin  Overlægestilling.  Til  sine  fattige 
Hospitalspatienter  rekvirerede  han  kostbar  Extraforplejning,  kostbare 
Bandager  og  lignende  i  et  hidtil  aldeles  ukjendt  Omfang,  saaledes 
at  det  i  høj  Grad  trykkede  Hospitalets  Budget,  og  saaledes  at 
derved  fremavledes  megen  demoraliserende  Misbrug.  I  ethvert  Til- 
fælde syntes  den  Masse  Vine,  han  ordinerede,  kun  i  ringe  Udstræk- 
ning at  komme  selve  Patienterne  til  gode.  H.  lod  det  skorte  paa 
Kontrol,  tog  i  det  hele  sin  Overlægestilling  let,  lod  de  underordnede 
skalte  og  valte  og  tilsaa  paa  enkelte  udvalgte  Patienter  nær  (Rachel 
Hertz)  ikke  sin  Afdelings  syge  med  tilbørlig  Paapasselighed  og 
Regelmæssighed  —  i  Følge  de  af  de  2  lægekyndige  Direktører 
Brandis  og  Colsmann  afgivne  bestemte  Erklæringer,  fra  hvilke  dog 
den  3.  Lægedirektør,  Schumacher,  H.s  tro  Ven,  tog  Afetand.  Dertil 
kom,  at  hans  fremtrædende  Skepsis  lige  over  for  Medikamenternes 
Virkning  vakte  ikke  ringe  Anstod  hos  alle  Læger  af  den  da  endnu 
herskende  F.  L.  Bangs  Skole,  der  forholdt  sig  positivt  troende  i  saa 
Henseende.  Endelig  vakte  det  i  videnskabelige  Kredse  særlig  Mis- 
billigelse, at  H.  kun  i  meget  ringe  Grad  plejede  den  vigtige  kli- 
niske Undervisning,  som  F.  L.  Bang  med  Dygtighed  og  Energi 
havde  inavgureret,  og  som  ogsaa  Efterfølgeren,  O.  H.  Mynster,  havde 
fortsat  i  det  angivne  methodiske  Spor.  H.  indskrænkede  sig 
væsentlig  til  at  give  en  lejlighedsvis  Vejledning  til  de  studerende 
under  Stuegangen,  medens  den  mere  methodisk-kliniske  Undervis- 
ning, for  saa  vidt  som  den  fandtes  paa  Hospitalet  i  hans  Tid, 
hovedsagelig  besørgedes  frivillig  af  enkelte  talentfulde  Kandidater, 
fornemmelig  den  senere  Fysikus  Lind.  Og  nu  meldte  sig  tilmed 
i  1825  den  fra  en  klinisk  Uddannelse  i  Udlandet  netop  hjemvendte 
O.  L.  Bang,  den  gamle  kliniske  Avtoritets  Søn,  som  virkelysten  og 
ivrig  Aspirant  til  Overlægeposten.  Ved  de  forskjellige  Blottelser, 
H.  havde  givet  sig,  ved  Hospitalsdirektionens  og  Kancelliets  rede- 
bonne Bistand  blev  det  nu  Bang  let  at  fortrænge  sin  ældre  Uni- 
versitetskollega. 

Den  Tilfredsstillelse  havde  dog  H.  at  forlade  Hospitalet  begrædt 
af  Patienter  og  det  ham  undergivne  Personale,  baade  det  højere  og 
det  lavere,  hvis  varme  Erkjendtlighed  mod  ham  gav  sig  Udtryk  i 
en  kostbar  Gulddaase  og  en  Krystalvase.  Ogsaa  da  hans  kliniske 
Fiasko  deklareredes  ved  Opdagelsen  af  Rachel  Hertz'  Bedragerier, 
viste  det  sig,  at  han  overalt  havde  trofaste  Venner,  saa  at  han 
blev  skaansomt  bedømt  baade  i  Ind-  og  Udland;  men  de  ædle 
Sider  i   hans  Personlighed  fremtraadte   ogsaa  ved  denne  Lejlighed 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herhcldt,  Joh,  Dan.  385 

i  det  smukkeste  Lys.  I  sine  1826  publicerede  Dagbøger  over  Syg- 
domstilfældet optræder  han  med  den  største  Aabenhed  og  Ærlighed, 
uden  noget  som  helst  Forsøg  paa  at  besmykke  sin  skæbnesvangre 
Fejltagelse.  Han  viser  sig  nedbøjet  af  Sorg,  ikke  over  sin  egen 
Ydmygelse,  som  han  bærer  med  Værdighed,  men  over  den  bitre 
Frfaring,  han  har  gjort,  at  den  Kvinde,  der  som  en  lidende  af  den 
ædleste  og  mest  ophøjede  Art  havde  været  Gjenstand  for  hans 
dybe  Veneration  og  hans  utrætteligste  Bistand,  kun  var  en  forvorpen 
Bedragerske. 

H.S  videnskabelige  Prestige  og  hans  Yndest  som  Universitets- 
lærer og  Læge  vare  nu  ogsaa  alt  for  grundfæstede  til,  at  denne  gra- 
verende Fejltagelse  skulde  knække  ham.  I  den  følgende  Tid  hæv- 
dede han  uden  ret  kjendeligt  Afbræk  sin  Avtoritet  ved  Universitetet 
som  overhovedet  i  Samfundet.  1828  blev  han  Etatsraad,  1829  Æres- 
medlem af  det  kgl.  medicinske  Selskab,  1833  fejrede  han  under 
store  Æresbevisninger  sit  50  Aars  Jubilæum  efter  sin  Ankomst  til 
Kjøbenhavn.  1833  blev  han  paa  ny  valgt  til  Universitetets  Rektor, 
og  i  de  i  denne  Egenskab  holdte  akademiske  Taler  hævdede  han 
med  Kraft  og  Vægt  Vigtigheden  og  Nødvendigheden  af  en  virkelig 
videnskabelig  Medico-Kirurgi,  der  skulde  træde  i  Steden  for  den 
gamle,  mere  haandværksmæssige  Kirurgi,  som  det  kirurgiske  Aka- 
demi væsentlig  kun  repræsenterede.  I  disse  Taler  gav  han  tillige 
nye  interessante  Bidrag  til  Fædrelandets  Medicinalhistorie,  hvilken 
han  samtidig  berigede  i  større  Omfang  ved  sammen  med  Mansa 
at  udgive  et  ret  -  betydeligt  Bind  « Samlinger*.  Sit  spillende  Vid 
og  hele  sin  Aandslivlighed  bevarede  han  usvækket,  lige  til  han 
ramtes  af  den  Sygdom,  for  hvilken  han  18.  Febr.  1836  bukkede 
under.  Oehlenschlåger  viede  ham  et  smukt  Mindedigt  med  Tak 
efor  din  Kunst,  din  Videnskab,  dit  Hjærte»,  og  for  «den  aandrige 
lærde,  den  skarpsindige  Læge,  det « elskeligste  Menneske »  rejstes 
ved  Sammenskud  af  Disciple  og  Venner  paa  hans  Grav  paa  Assi- 
stens  Kirkegaard  et  anseligt  Monument. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  4.  Udg.  Erslew,  Forf.  Lex. 
Dagen  1836,  Nr.  51.  Molbech,  Vidensk.  Selskabs  Hist.  S.  315  ff.  Dansk  Kon- 
vers.  Lex.  V.     Gosch,  Danmarks  zoolog.  Lit.  II,   i,  564  flf.  /js//.  Petersen. 

Herholdt,  Johan  Daniel,   f.  1818,  Arkitekt.     H.s  Farbroder 
var  ovennævnte  Læge  af  samme  Navn,  hans  Fader  var  Regiments- 
kirurg   i   Kjøbenhavn  Johan  Frederik  Wilhelm   H.   (f.  i  Aabenraa 
21.  Jan.  1778,  f  18.  Avg,  1834),  hans  Moder  Cathrine  Marie  f.  Lo- 
Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Juli  1893.  25 


Digitized  by  VjOOQIC 


386  HerhoUU,  JoK  Dem, 

rentzen  (f.  i  Aabenraa  25.  Maj  1783,  f  6.  Juli  1823).  H.,  som  fødtes 
i  Kjøbenhavn  13.  Marts  1818,  var  først  bestemt  for  Studeringerne, 
men  efter  at  han  uden  Held  havde  besøgt  forskjellige  Skoler,  bl.  a. 
i  et  Aar  Metropolitanskolen,  kom  han  efter  sin  Konfirmation  i  Lære 
hos  Tømmermester  J.  Breede,  blev  Svend  1837  og  arbejdede  som 
saadan  til  1840.  I  denne  Periode  boede  han  sammen  med  en  ældre 
Broder  i  en  af  Christiansborg  Slots  Sidebygninger,  hvorfra  der  var 
Udsigt  til  Byggepladsen  for  Thorvaldsens  Musæum;  han  fulgte  med 
Interesse  Opførelsen  af  dette  monumentale  Værk,  og  det  er  sand- 
synligt, at  denne  Omstændighed  har  bestemt  hans  Livsbane.  Sam- 
tidig gik  han  i  de  ledige  Maaneder,  som  den  Gang  vare  temmelig 
hyppige  for  de  unge  Haandværkssvende,  paa  Kunstakademiet  om 
Aftenen  og  paa  Tegneskole  om  Dagen,  først  hos  Hetsch,  senere 
hos  Bindesbøll.  Af  den  første  lærte  han  korrekt  Tegning  og  Kjend- 
skab  til  den  antike  Stil,  af  den  sidste  Kjærlighed  til  Kunsten  uden 
Hensyn  til  Stilen  og  Respekt  for  en  Kunstners  Arbejde,  i  det  han 
med  Opmærksomhed  fulgte  Udførelsen  af  Tegningerne  til  Musæet, 
som  atter  og  atter  omarbejdedes,  før  de  tilfredsstillede  Mesteren. 
1  Aaret  1841  brændte  en  Del  af  Throndhjem,  og  H.  rejste  da 
der  op  for  at  faa  Arbejde;  han  blev  der  fra  Maj  1841  til  Juli  1842 
og  opmaalte  samtidig  større  Partier  af  Domkirken.  1843  opmaalte 
han  St.  Knuds  Kirke  i  Odense,  og  der  fra  drog  han  til  Hamborg, 
som  ogsaa  var  blevet  hærget  af  en  større  Ildebrand.  Her  fik  han 
bl.  a.  Arbejde  ved  Altona — Kieler-Jæmbanen,  og  sammen  med  sin 
Landsmand  Arkitekt  Walther  tilbragte  han  et  Bar  fornøjelige  og 
glade  Ungdomsaar.  Efter  en  lille  Rejse  i  Nordtyskland  og  et  Op- 
hold i  et  Par  sønderjyske  Byer  vendte  han  1845  tilbage  til  Kjøben- 
havn for  at  fuldende  sine  Akademistudier;  han  havde  1842  vundet 
den  lille  Sølvmedaille  for  «Et  Hospital »,  og  han  vandt  1846  den  store 
og  endelig  1849  den  lille  Guldmedaille  for  «Et  Invalidehotel ».  Sam- 
tidig ernærede  han  sig  ved  at  tegne  for  Haandværkeme,  og  Ind- 
tægterne vare  ikke  store.  1849  foretog  han  en  Rejse  Landet  rundt 
for  at  studere  Avlsbygninger,  1850  opmaalte  han  Kronborg  Slots- 
gaard  og  undersøgte  adskillige  Landsbykirker,  bl.  a.  Fjenneslevlille, 
Uvelse  og  Merløse,  som  den  Gang  vare  helt  ukjendte  og  egentlig 
kun  interesserede  Høyen.  185 1  rejste  han  til  Visby  paa  Gulland 
og  udgav  senere  (1852)  et  lille  Hæfte  med  lithografercde  Tavler: 
«Helligaandskirken  i  Visby  paa  Gulland,  med  Forklaring  af  N.  Høyen, 
udg.  af  Selskabet  for  nordisk  Kunst ».  Han  berejste  en  Del  af  Sve- 
rige og  foretog  endelig  1852 — 54  sin  store  Udenlandsrejse  til  Italien 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herholdt,  Joh.  Dan.  387 

gjennem  Tyskland  sammen  med  Meldahl  og  hjem  over  Frankrig 
og  England.  Forinden  havde  han  bygget  nogle  Villaer  ved  BUlows- 
vejen,  som  senere  ere  nedrevne  eller  ombyggede,  samt  givet  Teg- 
ning til  Herregaarden  Erholm  i  Fyn. 

H.s  første  monumentale  Arbejde  efter  hans  Hjemkomst  blev 
Universitetsbibliotheket.  Ved  en  Konkurrence,  hvori  bl.  a.  ogsaa 
Bindesbøll  deltog,  vandt  han  i.  Præmie,  og  Bygningen  opførtes 
1857 — 61.  Som  Motiv  benyttede  han  Kirken  St.  Fermo  i  Verona, 
men  disse  norditalienske  Bygninger  fordre  en  Teknik  i  Murstens- 
fabrikationen,  som  den  Gang  var  helt  ukjendt  her  hjemme;  H.  tog 
imidlertid  trøstig  fat,  traf  nogle  flinke  Ejere  af  mindre  Teglværker 
og  opdrog  dem  til  at  lave  gode  Fa^adesten,  Formsten  og  glasserede 
Sten,  og  det  tør  siges,  at  hans  Initiativ  her  har  givet  hele  vor 
Teglværksindustri  et  betydeligt  Skub  fremad.  Ogsaa  ved  at  anvende 
en  større  Jæmkonstruktion  i  Bygningens  Indre  til  Sikring  mod  Brand- 
fare gav  han  et  følgerigt  Exempel  for  Fremtiden.  Den  elegante, 
yndefulde  Facade  med  sin  enkle  Inddeling  hører  til  Kjøbenhavns 
nobleste  Nybygninger,  og  den  indre  Ordning  var  for  sin  Tid  fuldt 
ud  baade  praktisk  og  arkitektonisk,  hvorimod  Nutidens  Kæmpe- 
fordringer til  et  Bibliotheks  Anlæg  ikke  mere  kunne  tilfredsstilles 
derved. 

Nu  fulgte  Arbejderne  Slag  i  Slag.  I  Kjøbenhavn  af  monu- 
mentale Bygninger:  Studenterforeningen  1861 — 63,  en  fuldstændig 
Omændring  af  en  ældre  Marinebygning;  Hovedbanestationen  i 
Kjøbenhavn  1863 — 64  med  sine  elegante  Hjømetaame  og  sin  im- 
ponerende Hal;  Nationalbanken  1867 — 70,  en  smagfuld  Overføring 
af  florentinske  Renæssancemotiver  paa  nordiske  Forhold  og  Bygnings- 
æmner;  Botanisk  Laboratorium  1890  og  endelig  Polyteknisk  Lære- 
anstalt 1888 — 92.  Af  private  Bygninger:  Fru  Heibergs  nydelige 
Villa  i  Rosenvænget  1862,  samme  Aar  Grøns  Pakhus,  en  Murstens- 
bygning, som  i  Storhed,  Simpelhed  og  harmoniske  Forhold  er  ene- 
staaende  i  moderne  dansk  Bygningskunst;  Grosserer  Levins  smag- 
fulde Ejendom  paa  Hjørnet  af  Havnegade  og  Tordenskjoldsgade 
1866;  Sukkerhuset  Phønix'  Pakhus  ved  Knippelsbro  1869  og  Bikubens 
Bygning  i  Silkegade  med  den  ejendommelige  dekorative  Gaard 
1883 — 84.  End  videre  adskillige  mindre  Sager  som  Fodstykket  til 
Frederik  VIl's  Statue,  Indgangen  til  Ørstedsparken ,  forskjellige 
Villaer  osv.  —  Paa  Landet  og  i  Provinserne:  Herregaardene  Sel- 
chausdal  1856,  Enrum  1863,  Gyldenholm  1864,  Korsør  Kirke  1869, 
Diskontobanken  i  Aalborg  1874,  Kysthospitalet  paa  Refsnæs  1874 — 75, 

25* 


Digitized  by  VjOOQIC 


^88  Herholdt,  Joh,  Dan, 

Duebrødreklosteret  i  Roskilde  1879 — 80,  Raadhuset  i  Odense  sammen 
med  LendorfF  1881 — 83,  Gravkapellerne  paa  Roskilde  Kirkegaard  1885 
og  paa  Store  Heddinge  Kirkegaard  1887,  og  i  Aarene  1887 — 91  Told- 
bygninger i  Næstved,  Helsingør  og  andre  Steder.  —  Han  har  re- 
stavreret  og  omændret:  store  Dele  af  Herlufsholm  1862  og  65, 
Gisselfeld  1869,  Hospitalet  i  Slagelse  1877,  Klosterporten  i  Sorø 
1884,  samt  Kirkerne:  i  Nykjøbing  paa  Falster  1870,  Vestgavlen  paa 
Roskilde  Domkirke  1872,  Vindinge  1873,  St.  Knud  i  Odense  1874 — 75, 
St.  Peder  i  Slagelse  1880  og  i  Næstved  1883 — 85,  Kildebrønde  1885 
og  Ballerup  1886.  Naar  til  denne  Oversigt  over  H.s  Bygninger 
kommer  adskillige  mindre  Privatbygninger  i  Land  og  By,  forstaar 
man,   hvilken   en  rig  Virksomhed  han  som  Arkitekt   har  udfoldet. 

Men  ikke  alene  som  udøvende  Arkitekt  har  hans  Liv  været 
frugtbart,  ogsaa  som  Danner  af  en  hel  Skole.  Hans  J.  Holm, 
H.  Storck,  Gnudtzmann  og  en  Række  yngre  Arkitekter  have  dels 
direkte,  dels  indirekte  modtaget  deres  kunstneriske  Opdragelse  af 
ham.  Hans  Princip  har  altid  været:  Se  med  egne  Øjne  og  ikke 
gjennem  Udlandets  Briller!  Benyt  saa  vidt  muligt  Landets  Materialier 
og  studer  den  hjemlige  Bygningskunst  i  dens  bedste  Perioder  I  H. 
har  den  største  Fortjeneste  af  vor  Murstensarkitekturs  Udvikling, 
han  har  hentet  sine  Motiver  saa  vel  fra  den  danske  Middelalder 
som  fra  den  italienske  Renæssance,  altid  sund  og  smagfuld,  altid 
solid  og  behersket.  Han  er  maaske  den  mest  danske  af  alle  vore 
Arkitekter. 

Hans  ydre  Liv  formede  sig  saaledes:  1860  ægtede  han  Johanne 
Caroline  Elise  Herholdine  Blaunfeldt,  Datter  af  Herredsfoged  B. 
(II,  373);  1861  indtraadte  han  i  det  særlige  Syn  for  enkelte  udvalgte 
Kirker  og  blev  der  i  25  Aar,  det  sidste  Aar  som  Formand;  1860 — 75 
var  han  Lærer  i  borgerlig  Bygningskimst  ved  Polyteknisk  Lære- 
anstalt; 1861  blev  han  Medlem  af  Kunstakademiet;  s.  A.  valgtes 
han  til  bygningskyndigt  Medlem  af  Bestyrelsen  for  Kreditkassen  for 
Husejere  i  Kjøbenhavn  og  er  det  endnu;  1864 — 76  var  han  Borger- 
repræsentant, 1881 — 92  kgl.  Bygningsinspektør.  Han  er  efterhaanden 
blevet  Etatsraad  (187 1)  og  Kommandør  af  i.  Grad  af  Danebrog  (1890), 
ligesom  Universitetet  ved  sit  400  Aars  Jubilæum  1879  udnævnte  ham 
til  Æresdoktor.  I  Aarenes  Løb  har  han  lige  til  den  seneste  Tid 
foretaget  talrige  mindre  Studierejser  i  Norge  og  Sverige,  Tyskland 
og  England,  Frankrig  og  Italien.  —  21.  Okt.  1892  overrakte  danske 
Haandværksmestre  H.  en  stilfuld  og  kostbar  Mindetavle  til  Tak  for 
alt,  hvad  han  i  sit  lange,  flittige  Liv  har  været  for  dansk  Bygnings- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herholdt,  Joh.  Dan.  389 

kunst  og  dansk  Haandværk.  H.  har  selv  udgivet:  « Lommebog  for 
Bygherrer  og  Bygmestre*  (2.  Udg.  1869)  og  « Vejledning  i  Husbyg- 
ningskimst*  (1875). 

Weilbach,  Dansk  Konstnerlex.  Levnedsbeskrivelser  af  de  ved  Kbhvns 
Universitets  Firehundredaarsfest  promov.  Doktorer  S.  125  f.  Nord.  Univ.-Tidsskr. 
1859,  I,  131  fif.  Opfindelsernes  Bog  VIII,  40.  Tidsskr.  f.  Kunstindustri  1892, 
S.  185  ff.  Enk  Schiødte. 

Heribert,  — o.  iioo,  Biskop.  Da  Svend  Estridsen  ved  Biskop 
Valas  Død  (o.  1060)  delte  Nørrejylland  i  4  Stifter,  gav  han  Viborg 
til  H.,  og  denne  modtog  Indvielsen  af  Ærkebiskop  Adalbert  af 
Hamborg.  Viborg  hævede  sig  meget  under  hans  Styrelse;  saaledes 
maa  Domkapitlets  Grundlæggelse  henføres  til  H.,  og  Bispesædet 
nød  godt  af  Kong  Svends  Gaver  og  Knud  den  helliges  Privilegier. 
Derfor  har  H.  sikkert  ogsaa  bidraget  sit  til  Hellig  Knuds  første 
Skrinlæggelse  (1095).     Han  døde  8.  April;  Aaret  vides  ikke. 

Hans  Olrik. 

Herman,  — o.  1146,  Biskop,  var  en  Udlænding,  født  i  den 
nuværende  Rhinprovins.  Her  havde  hans  Fader,  Emmerik,  der 
var  i  Greven  af  Saffenbergs  Tjeneste,  sine  Besiddelser  og  boede, 
indtil  han  o.  1107  med  Hustru,  Sønnen  H.  og  en  Datter  lod  sig 
optage  i  Augustinerklosteret  Rode  eller  Rath  (fransk  Rolduc),  lidt 
nord  for  Aachen.  H.,  der  den  Gang,  som  det  synes,  endnu  kun 
var  et  Barn,  gjorde  siden  efter,  da  han  havde  naaet  Modenheds- 
alderen,  et  Par  mislykkede  Forsøg  paa  at  blive  Abbed  i  Klosteret. 
Ydmyget  og  beskæmmet  forlod  han  derefter  Rode  (1129)  og  fandt 
et  Tilflugtssted  hos  den  kølnske  Ærkebisp  Frederik,  der  midlertidig 
overdrog  ham  Styrelsen  af  Diinwald  Kloster  i  Nærheden  af  Køln. 
Da  han  havde  levet  her  en' Tid  alene,  og  hans  Kloster  ingen  Til- 
gang fik,  brød  han  omsider  op  fra  sit  Hjemland  og  drog  til  Lund. 
Efter  Ankomsten  her  til  fik  han  en  Plads  blandt  Ærkebispens  Om- 
givelser, men  sendtes  snart  efter  i  et  betydningsfuldt  Ærende  til 
Rom.  Ærkebiskop  Asser  (I,  368)  havde  nemlig  i  Løbet  af  Som- 
meren 1 133  modtaget  et  Pavebrev,  der  frakjendte  ham  Ærkebispe- 
værdigheden og  paalagde  ham  og  hans  hidtidige  Lydbisper  at 
underordne  sig  Ærkebispen  af  Hamborg.  Denne  Ordning  skulde 
nu  H.  i  Rom  søge  at  faa  forandret,  og  saa  godt  lykkedes  dette 
ham,  at  Asser  af  Paven  paa  ny  bekræftedes  som  Ærkebisp  og  som 
den  rette  Ypperstepræst  for  den  nordiske  Kirkeprovins.  Paa  Hjem- 
vejen aflagde  H.  et  Besøg  i  Rode  Kloster,  som  han  skjænkede  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


oQQ  Herman, 

fra  Rom  medbragt  Relikvie,  og  var  senest  i  Efteraaret  1135  atter 
i  Danmark.  I  det  følgende  Par  Aar,  i  Løbet  af  hvilket  han  uden 
Tvivl  er  bleven  Medlem  af  Lunds  Domkapitel,  nævnes  han  (Nov. 
1 135)  som  Kapellan  hos  Biskop  Eskil  i  Roskilde  (IV,  588),  senere 
skal  han  have  været  i  Kong  Erik  Lams  Tjeneste,  formodentlig  lige- 
ledes som  Kapellan,  indtil  der  1138  omsider  tilbød  sig  en  Lejlighed 
til  at  lønne  ham  med  et  passende  Embede  for  hans  Fortjenester 
af  Ærkebispesagens  Ordning.  Ved  Biskop  Riccos  Forflyttelse  i  det 
nævnte  Aar  til  Roskilde  blev  det  sønderjyske  Bispesæde  ledigt,  og 
til  dette  kaldte  Kongen  nu  H.,  som  derpaa  blev  bispeviet  i  Lund. 
I  Slesvig  By  var  der  imidlertid  alt  blevet  valgt  en  anden,  en  ind- 
født Mand  ved  Navn  Aage  (I,  7),  til  Biskop,  og  da  han  i  Bybefolk- 
ningen og  sin  Slægt  havde  et  mægtigt  Parti  for  sig,  saa  H.  sig  nødt 
til  at  træde  tilbage.  Dette  Udfald  af  Sagen  tog  H.  sig  meget  nær, 
og  skjønt  Kongen  (o.  1140)  paa  anden  Maade,  ved  en  Forlening 
og  en  Gave,  sikrede  ham  et  passende  Livsophold,  forvandt  han  det 
ingen  Sinde.  Et  Bytte  for  Mismod  døde  han  antagelig  alt  16.  Jan. 
1 146  efter  Aaret  forud  i.  Sept.  at  have  været  tilstede  ved  Indvielsen 
af  Lunds  Domkirke.  I  denne  stededes  han  til  Hvile,  og  Graven 
dækkedes  af  en  endnu  vel  bevaret  smuk  Ligsten.  Baade  i  det 
fjæme  Kloster,  hvor  han  havde  tilbragt  sin  Barndom  og  første  Ung- 
dom, og  i  Lund  mindedes  hans  Dødsdag  aarlig. 

Ny  kirkehist.  Saml.  IV,  599  ff.  A.  D.  Jørgensen,  Den  nord.  Kirkes  Grund- 
læggelse S.  896  ff.     Danske  Mag.  4.  R.  II,  335  ff.  Q.  Weeke. 

Herman  (« lange  »),  — 1536 — ,  var  en  oldenborgsk  Adelsmand, 
maaske  uægte  Halvbroder  af  Grev  Christoffer  (III,  581),  og  fulgte  1534 
med  denne  til  Danmark,  hvor  han  indtog  Tranekjær  fra  Otte  Krumpen. 
I  Jan.  1535  indsattes  han  af  Greven  til  Lensmand  paa  Kalundborg; 
her  fra  gjorde  han  flere  forgjæves  Forsøg  paa  at  indtage  den  biskop- 
pelige Borg  Dragsholm,  der  med  stor  Tapperhed  forsvaredes  af 
Eiler  Hardenberg  (ovfr.  S.  94).  Selv  maatte  han  efter  et  tappert 
Forsvar  i  Jan.  1536  overgive  Kalundborg  til  Mog.  Gjøe  paa  Chri- 
stian IIl's  Vegne.  1539  fejdede  han  i  Pfalzgrev  Frederiks  Tjeneste 
til  Søs  mod  Norge.  Hans  senere  Skæbne  er  næppe  bekjendt.  — 
Han  maa  ikke  forvexles  med  den  samtidige  « lange*  Herman  Høyer 
fra  Husum  (s.  VI,  554).  A,  Heise. 

Hermansen,  Christen,  1806 — 82,  Theolog,  Søn  af  Husmand 
Herman  Christensen,  blev  født  i  Store  Brøndum  i  Viborg  Stift 
31.  Jan.  1806.    Stedets  Præst,  Provst  A.  Jungersen,  blev  opmærksom 


Digitized  by  VjOOQIC 


Jiifffnansint  ChTtstin,  ^01 

paa  den  lærenemme  Drengs  gode  Evner  og  tog  sig  af  hans  Under- 
visning, saa  han  1825  var  færdig  til  Dimission  til  Universitetet.  1830 
tog  H.  theologisk  Embedsexamen  med  UdmsCrkelse,  og  som  Kan- 
didat havde  han  i  2  Aar  Bolig  paa  Borchs  Kollegium,  hvor  han 
udarbejdede  en  Besvarelse  af  den  gammeltestamentlige  Prisopgave, 
som  blev  belønnet  med  Guldmedaillen  (1834).  Efter  i  nogle  Aar 
at  have  manuduceret  og  fungeret  som  Notarius  ved  det  theologiske 
Fakultet  tiltraadte  han  1839  med  offentlig  Understøttelse  en  lang 
videnskabelig  Rejse,  der  ikke  alene  bragte  ham  til  Tyskland  og  Italien, 
men  ogsaa  til  Grækenland  og  Tyrkiet,  og  da  han  (1841)  kom  hjem, 
blev  han  konstitueret  som  Docent  i  semitisk-østerlandsk  Filologi  og 
Litteratur.  1844  blev  han  Lektor  og  1845  extraordinær  Professor  i 
de  samme  Fag,  men  1848  ombyttede  han  Stillingen  i  det  filosofiske 
Fakultet  med  et  extraordinært  Professorat  i  det  theologiske,  saaledes 
at  han  fik  gammeltestamentlig  Exegese  som  Hovedfag.  1850  blev 
han  ordinær  Professor  i  Theologi,  og  som  saadan  virkede  han 
indtil  Sommeren  1882,  i  de  sidste  Aar  stærkt  legemlig  svækket  ved 
Følgerne  af  et  apoplektisk  Anfald. 

H.  havde  i  Aarenes  Løb  erhvervet  sig  en  omfattende  Lærdom 
i  næsten  alle  de  theologiske  Discipliner  og  langt  ud  over  disse,  og 
han  var  en  i  høj  Grad  samvittighedsfuld  Lærer.  Hahs  Forelæsninger 
udmærkede  sig  ved  Grundighed  og  Klarhed,  og  hans  medfødte 
kritiske  Sans,  der  var  parret  med  en  stor  personlig  Elskværdighed, 
gjorde  ham  til  en  ypperlig  Leder  af  de  skriftlige  theologiske  Øvelser 
ved  Universitetet.  I  kirkelig  Henseende  var  han  en  udpræget  or- 
thodox  Lutheraner,  der  paa  alle  Punkter  hævdede  den  gammel- 
lutherske Dogmatiks  Bestemmelser  over  for  rationaliserende  og  speku- 
lative Tendenser  hos  Kollegerne.  Som  gammeltestamentlig  Theolog 
var  han  konservativ,  nærmest  en  Meningsfælle  af  Hengstenberg,  og 
en  afgjort  Modstander  af  den  kritiske  Retning,  der  den  Gang  i 
Ewald  og  Hitzig  havde  betydelige  Ordførere.  I  Litteraturen  op- 
traadte  han  kun  sjælden;  han  var  lige  saa  kritisk  over  for  sig  selv 
som  over  for  andre.  Foruden  en  lille  Disputats  fra  Opholdet  paa 
Borchs  KoUegiiim  og  et  Par  Universitetsprogrammer  —  af  hvilke 
navnlig  hans  Undersøgelse  om  det  af  Cureton  udgivne  syriske 
Evangeliehaandskrift  (1859)  har  vundet  Fagmænds  Paaskjønnelse  — 
har  han  udgivet  en  ny  Oversættelse  af  Salmerne  (1862)  og  Profeten 
Esaias  (1865)  og  haft  den  væsentligste  Del  i  det  Gjennemsyn  af 
den  danske  Oversættelse  af  det  gamle  Testamente,  som  førte  til  den 
reviderede  Text,  der  blev  avtoriseret  ved  kgl.  Resolution  af  25.  April 


Digitized  by 


Google 


392  Hermansen,  Christen. 

187 1.  1873 — 74  var  han  Universitetets  Rektor,  og  da  hans  Efter- 
følger, Professor  jur.  Nellemann,  i  Juni  1875  indtraadte  i  Ministeriet 
Estrup,  fungerede  h^  som  Prorektor  til  Universitetsaarets  Udløb. 
1878  tildelte  Universitetet  i  Leipzig  ham  Æresdoktorgraden  i  Theo- 
logien,  og  ved  sin  Afgang  fra  Universitetet  modtog  han  Kommandør- 
korset af  Danebrog  af  i.  Grad. 

Efter  en  lang  og  trofast  Ventetid  ægtede  han  1858  Edel  Kir- 
stine Margrethe  Secher  (f.  1813),  Datter  af  Jørgen  Mørch  S.  til 
Skafføgaard,  og  med  hende,  der  blev  en  moderlig  Veninde  for 
mange  af  de  studerende,  førte  han  et  lykkeligt,  men  barnløst  Ægte- 
skab. Kort  før  hendes  Død  (1879)  opsatte  begge  Ægtefællerne  et 
Testamente,  i  Følge  hvilket  deres  efterladte,  ikke  ubetydelige  For- 
mue skulde  tilfalde  deres  Familie,  deres  Fødesogne  (Hvilsager  og 
Store  Brøndum)  og  Universitetet  som  Legatkapitaler  (Fundats  i 
Ministerialtidende  1884,  A,  S.  37  f.).  Det  store  Bibliothek,  han  havde 
samlet,  blev  testamenteret  til  Viborg  Stiftsbibliothek ,  af  hvilket 
det  udgjør  en  egen  Afdeling. 

Det  faldt  H.  vanskelig  at  opgive  den  Universitetsvirksomhed, 
der  var  bleven  ham  saa  kjær.  Selv  da  han  var  haardt  kuet  af 
legemlig  Skrøbelighed,  kjørte  han  hver  Dag  ind  til  Universitetet  og 
lod  sig  hjælpe  op  paa  Kathederet  for  at  holde  sin  Forelæsning,  og 
da  han  havde  besluttet  sig  til  at  søge  sin  Afsked,  havde  han  en 
klar  Følelse  af,  at  hans  Liv  snart  vilde  være  endt.  7  Uger  efter, 
at  han  havde  opgivet  sin  Professorvirksomhed,  døde  han  (19.  Okt 
1882),  savnet  af  de  mange,  hvis  Hengivenhed  han  havde  vundet 
ved  sit  milde  Væsen,  sin  retsindige  Tænkemaade  og  sin  hjælpsomme 
Haand.  Universitetets  Lærere  og  Studenter  stode  hans  Hjærte  nær- 
mest, men  han  færdedes  ogsaa  gjærne  uden  for  den  lærde  Kreds, 
alle  Vegne  skattet  for  sin  bramfrie  Jævnhed  og  sit  tørre  Lune.  Det 
kongl.  Skydeselskab  havde  saaledes  i  mange  Aar  i  ham  et  ivrigt 
og  virksomt  Medlem. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Dagbladet  20.  Okt.  1882.  V.  A.  Secher,  Meddelelser 
om  Slægten  Secher  S.  ii8f.  j?^^  Nielsen* 

Hermansen,  Oluf  August,  f.  1849,  Blomster-  og  Frugtmaler. 
H.,  Søn  af  Tømrer  Frederik  Salomon  H.,  er  født  paa  Frederiks- 
berg 30.  Juli  1849.  H.  var  først  Porcellænsmalerlærling  hos  Bing 
&  Grøndal,  men  kom  1872  paa  Kunstakademiet,  hvor  han  under 
Professor  J.  Roeds  Vejledning  uddannede  sig  til  Maler  og  fik  Aka- 
demiets Afgangsbevis  som  saadan  1876.    H.,  der  i  flere  Aar  deko- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hermansen,   Oluf  Aug,  x^x 

rerede  Terrakottaarbejder  for  Ipsens  Enke,  udstillede  første  Gang 
1874  og  har  siden  været  næsten  stadig  repræsenteret  paa  de  aarlige 
Udstillinger  med  smagfuldt  arrangerede  og  dygtig  udførte  Blomster- 
og  Frugtstykker,  blandt  hvilke  <  Roser  og  andre  Blomster  i  en 
Vase»  (1877)  blev  belønnet  med  den  Neuhausenske  Præmie.  1874 
tildeltes  ham  Akademiets  Rejseunderstøttelse  til  Indlandet,  hvorimod 
Kunstneren  aldrig  har  besøgt  Udlandet.  H.  ægtede  29.  Sept.  187 1 
Marie  Nicoline  Mathilde  Andersen,  Datter  af  Arrestforvarer  A.  i 
Helsinge.  H.  R,  Baumann, 

Hemnaimsen,  August  Nicolai,  1807 — 54,  Læge  og  Natur- 
forsker, var  Søn  af  nedennævnte  Nicolai  H.  og  blev  født  i  Flens- 
borg 24.  Marts  1807.  Efter  at  han  havde  studeret  Medicin  og 
Naturvidenskab  ved  Universitetet  i  Kiel,  promoverede  han  der 
183 1.  Derefter  virkede  han  i  en  Aarrække  som  praktiserende  Læge 
i  sin  Fødeby  og  beskæftigede  sig  samtidig  med  naturvidenskabelige, 
især  mineralogiske  og  konkyliologiske,  Studier.  Han  modtog  senere 
Ansættelse  som  Medhjælper  ved  Kieler- Universitetets  zoologiske 
Musæum  og  virkede  desuden  som  Privatdocent.  Foruden  nogle 
mindre  Afhandlinger  til  forskjellige  naturvidenskabelige  Tidsskrifter 
og  Disputatsen  («Guilielmi  Harveii  systema  generationis»)  har  han 
udgivet  et  større,  fortjenstfuldt  Arbejde:  «Indicis  generum  malaco- 
zoorum  primordia*  I — II  (Kassel  1846 — ^49).  Han  døde  i  Kiel 
19.  Sept.  1854. 

Alberti,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Jonas   Collin, 

Hemnannsen,  Nicolai,  1773 — 1848,  Skolemand,  er  født  i 
Sønderup,  Adelby  Sogn,  5.  Okt.  1773,  blev  1793  Skolelærer  i  St.  Mariæ 
Sogn  i  Flensborg,  hvor  han  udgav  forskjellige  Skolebøger.  Han 
nedlagde  sit  Embede  1845  og  døde  3.  Nov.  1848.  Han  var  gift 
med  Christine  Elisabeth  Friedrike  f.  Møhring. 

Ltibker  u.  SchrSder,  Schlesw.-Holst.-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  Alberti, 
Schlesw.-Holst-Lauenb.  Schriftsteller-Lex.  ^,  ^,  Thrige, 

Hersleb,  Hans  Christopher,  1722 — 88,  Borgmester,  Søn  af 
ndfr.  nævnte  Biskop  Peder  H.,  er  født  11.  Juni  1722  paa  Frederiks- 
berg, deponerede  i  Halle  1739,  studerede  ved  Kjøbenhavns  Uni- 
versitet 1740 — ^43,  hvorpaa  han  blev  Sekretær  i  Kancelliet  og  Lands- 
dommer i  Sjælland  1745,  Borgmester  i  Kjøbenhavn  1754,  i  hvilket 
Embede  han  forblev  til  sin  Død,  22.  Febr.  1788,  dog  ligesom  sine 
Kolleger  en  Tid  afskediget  i  den  Struenseeske  Periode.     23.  April 


Digitized  by  VjOOQIC 


394 


Hersleb,  Hans  CkrUt, 


1755  ægtede  han  Cathrine  Magdalene  Munch,  eneste  Datter  af 
Etatsraad  og  Højesteretsassessor  Laurids  M.  H.  blev  1747  optaget 
som  Medlem  af  det  kgl.  danske  Selskab  og  blev  som  Vidnesbyrd 
om  Frederik  V's  Naade  mod  Selskabet  tillige  med  3  andre  af  dets 
Medlemmer  s.  A.  udnævnt  til  Justitsraad.  Foruden  at  han  forøgede 
Selskabets  Samlinger,  udgav  han  Beskrivelse  af  Dronning  Dorotheas 
Brudesmykke  og  andre  Antikviteter,  der  tilhørte  Kjøbenhavns  Kom- 
mune, og  Fortegnelse  over  Dokumenterne  i  Raadstuearkivet  (1786), 
hvilket  Arkiv  blev  omordnet  under  hans  Tilsyn.  En  Krønnike  over 
kjøbenhavnske  Begivenheder,  der  er  af  Betydning  for  hans  egen 
Tids  Historie,  er  udgivet  længe  efter  hans  Død  i  « Nyeste  Skilderi 
for  Kjøbenhavns  1826.  1760 — 66  var  han  Medlem  af  Theater- 
direktionen.     1766  blev  han  Etatsraad,  1775  Konferensraad. 

Giessing,  Jubel-Lærere  II,  2,  260.  Werlauff,  Det  kgl.  danske  Selskab. 
Overskou,  Den  danske  Skueplads  II.  Q.  Nielsen, 

Hersleb,  Jacob  Peter,  1716 — 81,  Skolemand,  født  23.  Juli  1716 
i  Stod  af  Forældrene  Provst  og  Sognepræst  Jacob  H.  (f.  15.  Dec.  1686 
f  14.  Okt.  1758)  og  Inger  Marie  f.  Frost  (f  1764,  begr.  17.  Okt.), 
deponerede  fra  Throndhjem  Skole  1733,  blev  Magister  1736  og  ved 
sin  Farbroder  Biskop  P.  Herslebs  Indflydelse  allerede  1737  Konrektor 
i  Christiania  og  1746  Rektor  sammesteds.  1761  blev  han  virkelig 
Kancelliraad  og  1777  virkelig  Justitsraad.  Han  indtog  en  Hæders- 
plads i  den  Række  af  dygtige  og  lærde  Rektorer,  Christiania *Skole 
kunde  glæde  sig  ved  i  det  18.  Aarhundrede,  og  mange  udmærkede 
Mænd  ere  blandt  hans  Dimittender.  Man  finder  de  varmeste  Ud- 
talelser om  ham  fra  2  af  disse  (N.  Treschow  og  J.  Rosted),  efter  at 
de  havde  indtaget  hans  Plads.  Han  omfattede  ogsaa  Disciplene 
med  stor  Interesse,  og  bekjendt  er  hans  Ytring  til  Norges  Statholder 
under  en  Strid  om  Disciplenes  Rettigheder,  da  denne  havde  brugt 
Udtrykket  «saadanne  Drenge*.  H.  pegede  paa  Statholderens  Ordens- 
baand  med  de  Ord:  «Af  saadanne  Drenge  gjøre  vi  saadanne 
Mænd».  Fra  hans  Haand  foreligger  kun  et  Program  med  Bidrag 
til  Skolens  Historie  og  en  Tale  ved  Arveprins  Frederiks  Bryllup 
(Manuskript),  hvori  han  viser  sig  som  ivrig  Forkæmper  for  den 
gamle  Rettroenhed  og  taler  haarde  Ord  om  Tilstanden  under 
Struensee.  Han  døde  2.  Dec.  1781.  Gift  12.  Avg.  1748  med  Else 
Marie  f.  Arctander  (f.  1721  f  16.  Jan.  1800),  Enke  efter  hans  For- 
mand E.  N.  Arbien  (I,  305).  D.  Thrap. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herskbt  OU.  395 

Hersleby  Ole,  1695—  '7^»  Præst,  Broder  til  den  ndfr.  nævnte 
Biskop  Peder  H.,  er  født  i  Stod  i  Throndhjem  Stift.  Han  blev 
1726  ansat  som  Præst  ved  Vartov,  og  her  blev  han  inddraget  i 
den  stærke  hermhutisk- pietistiske  Bevægelse  i  de  første  Aar  af 
Christian  VI's  Regering.  Han  var  mere  og  mere  kommet  til  den 
Overbevisning,  som  han  delte  med  alle  sine  Meningsfæller,  at  det 
var  Haandspaalæggelsen  og  Syndsforladelsen  i  Skriftestolen,  der  vare 
Skyld  i  al  den  Ligegyldighed  og  Verdslighed,  han  mødte  i  sin 
Menighed,  og  som  bevirkede,  «at  Omvendelsens  Ord  var  paa  de 
fleste  spildt*.  Han  skrev  da  5.  Juni  1733  til  Kongen  og  bad  ham 
ikke  blot  om  Fritagelse  for  selv  at  forrette  Skriftemaalet  efter 
Ritualet,  men  ogsaa  om,  at  han  vilde  træffe  Foranstaltning  til  en 
Forandring  af  dette,  i  hvilken  Hensigt  han  lod  medfølge  en  lang 
Skrivelse  med  mange  Spørgsmaal,  som  han  vilde,  at  det  theologiske 
Fakultet  skulde  erklære  sig  over.  Biskop  Worm  fik  derefter  Ordre  til 
at  kalde  H.  for  sig,  afkræve  ham  Løfte  om,  at  han  herefter  vilde 
rette  sig  efter  Kirkens  Orden,  og,  hvis  han  nægtede  dette,  strax 
erklære  ham  for  afsat.  H.,  der  allerede  nogle  Dage  i  Forvejen 
var  bleven  suspenderet  og  da  havde  søgt  sin  Afsked,  fik  denne 
paa  Mødet  hos  Biskoppen  25.  Juli,  og  endnu  samme  Dag  udnævntes 
hans  Eftermand.  —  Naar  Kongen  gik  strængere  frem  mod  H.  end 
mod  de  andre  Præster,  der  søgte  Fritagelse  for  at  sidde  i  Skrifte- 
stolen, har  vel  Grunden  været,  at  H.  ikke  nøjedes  med  at  for- 
lange en  personlig  Begunstigelse,  men  tillige  androg  paa  en  For- 
andring af  Kirkelovene.  Om  hans  senere  Liv  vides  ikke  andet, 
end  at  han  efter  et  Ophold  i  Tyskland  vendte  tilbage  til  Kjøben- 
havn,  hvor  han  døde  ugift  1760. 

Wiberg,  Alm.  Praestehist.  Il,  160.  Z.  Koch. 

Hersleb,  Peder,  1689 — 1757,  Biskop.  Hans  Slægt  lader  sig 
føre  tilbage  til  Reformationstiden,  da  en  Korsbroder  Jens  i  Viborg 
gik  over  til  den  lutherske  Lære,  ægtede  en  forhenværende  Nonne 
og  derefter  blev  Præst  i  Herslev  og  Viuf  ved  Kolding.  Præste- 
kaldet gik  i  en  lang  Aarrække  i  Arv  i  Slægten,  uden  at  denne 
dog  optog  Bynavnet  som  Slægtnavn,  og  det  er  først  en  yngre  Linje, 
som  udvandrede  til  Norge  henimod  Midten  af  det  17.  Aarhundrede, 
der  tog  Navnet  Hersleb  til  Minde  om  sin  tidligere  Hjemstavn. 
Til  denne  Linje  hørte  P.  H.,  der  er  født  25.  Marts  1689  i  Stod 
Præstegaard  i  Throndhjem  Stift  og  Søn  af  Præsten  Christopher  H. 
og  Sophie  Borch,  en  Præstedatter  fra  Stod.    Han  gik  først  i  Skole 


Digitized  by  VjOOQIC 


3^6  Hersleb^  Ped, 

hjemme  og  mindedes  endnu  i  sine  senere  Aar  med  Taknemmelighed 
den  religiøse  Paa virkning,  han  skyldte  sin  fromme  Moder  (f  1718). 
Senere  kom  han  i  Throndhjem  Skole,  hvorfra  han  blev  Student 
1703.  Efter  at  have  taget  Bakkalavrgraden  1704  deltog  han  i  en 
Række  Disputatser  og  blev  til  Løn  for  sin  store  Flid  af  Konsistoriet 
valgt  til  den  første  Alumnus  i  det  nylig  oprettede  Elers'  Kollegium 
(IV,  491).  1707  tog  han  theologisk  Examen  og  rejste  derefter  hjem 
og  underviste  sine  yngre  Søskende.  Samtidig  hermed  øvede  han 
sig  i  at  prædike  og  katekisere,  men  da  han  ikke  følte  sig  dygtig 
eller  værdig  nok  til  at  varetage  en  Præstegjerning,  turde  han  ikke 
foreløbig  tage  nogen  Bestemmelse  for  livet,  men  gav  dog  sin  Pader 
det  Løfte,  at  han  ikke  før  sit  30.  Aar  vilde  gjøre  noget  Valg,  der 
kunde  afskære  ham  fra  at  blive  Præst.  Han  tænkte  en  Tid  paa 
at  vælge  den  juridiske  Bane  og  at  fortsætte  sine  Studeringer  i  Ud- 
landet. 1 7 13  fulgte  han  en  yngre  Broder  til  Kjøbenhavn,  hvor  han 
deltog  i  en  Disputats  og  udmærkede  sig  saaledes,  at  Konsistoriet 
tildelte  ham  Magistergraden  som  Æresgrad.  Paa  Forslag  af  kongl. 
Konfessionarius  P.  Jespersen  blev  han  17 14  udnævnt  til  Feltpræst 
og  trængtes  saaledes  meget  imod  sin  Vilje  ind  i  gejstlig  Virksomhed. 
Han  fulgte  derefter  Kronprinsens  Regiment  til  Holsten  og  laa  senere 
med  forskjellige  Troppeafdelinger  i  Nordtyskland,  hvor  han  over- 
værede Stralsunds  Erobring.  Medens  han  tjente  som  Feltpræst,  fik 
han  stor  Øvelse  i  at  prædike  paa  Tysk,  hvilket  blev  af  Betydning 
for  hans  senere  Forfremmelse,  og  han  maatte  ofte  prædike  for 
Frederik  IV,  der  den  Gang  opholdt  sig  ved  Hæren. 

17 18  blev  han  uden  Ansøgning  kaldet  til  Præst  i  Gunderslev 
paa  Falster,  men  allerede  samme  Aar,  da  Kongen  kom  til  Nykjøbing, 
lod  han  ham  prædike  for  sig  og  udnævnte  ham  derefter  til  Slots- 
præst paa  Frederiksborg  og  Sognepræst  i  Hillerød  og  Herlev,  skjønt 
Embedet  ikke  ^  var  ledigt.  Formanden  maatte  derfor  forflyttes  til 
et  andet  Kald,  og  H.  tiltraadte  først  Embedet  17 19.  S.  A.  ægtede 
han  Bolette  Hjort  (f  1767),  en  Slægtning  og  Plejedatter  af  Konfes- 
sionarius P.  Jespersen.  I  de  7  Aar,  hvori  han  virkede  i  denne 
Stilling,  maatte  han  ofte  prædike  for  de  kongelige  Herskaber  paa 
Frederiksborg,  Fredensborg  og  Hirschholm,  som  oftest  paa  Tysk. 
Men  1725  blev  han,  atter  meget  imod  sit  Ønske,  forflyttet  til  Kjøben- 
havn som  dansk  Hofprædikant,  blev  1727  Medlem  af  Missions- 
kollegiet  og  Meddirektør  for  Waisenhuset,  som  han  indviede  i 
Foraaret  1728.  Kort  efter  ftilgte  han  Kronprins  Christian  og  Kron- 
prinsesse Sophie  Magdalene   paa  en  Baderejse  til  Carlsbad.     Paa 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hersleb,  Ped,  ^97 

Tilbagerejsen  traadte  de  i  Forbindelse  med  flere  af  de  saakaldte 
« fromme  Grevefamilier*,  ogsaa  med  Grev  Zinzendorf.  Under  nogle 
Dages  Ophold  i  det  den  Gang  berømte  Halle  besøgte  de  de  store 
pietistiske  Stiftelser,  Waisenhuset  og  Pædagogiet,  og  mødtes  med 
Grev  Chr.  E.  Stolberg,  der  indbød  dem  til  at  lægge  Rejsen  over 
Wemigerode,  hvor  de  dog  kun  opholdt  sig  en  Dag.  For  H.s 
religiøse  Udvikling  har  denne  Rejse  vistnok  haft  stor  Betydning. 
Han  havde  faaet  Lejlighed  til  at  se  den  tyske  Pietisme  paa  til- 
strækkelig nært  Hold  til  at  føle  sig  frastødt  af  den.  Den  var 
allerede  den  Gang  udartet  til  Separatisme  og  havde  i  de  Egne, 
hvor  den  udfoldede  sig  under  Beskyttelse  af  det  højere  tyske  Aristo- 
krati, skruet  sig  ind  i  Former,  der  truede  med  at  lægge  hele  Livet 
i  Spændetrøje.  Over  for  disse  Misvisninger  maatte  han  med  sin  sunde, 
praktiske  Sans  og  sin  udprægede  Personlighed  nødvendigvis  tage 
Afstand. 

Da  Frederik  IV  1730  laa  dødssyg  i  Odense,  blev  H.  kaldt 
til  ham  og  tjente  ham  paa  hans  Dødsleje.  Dagen  efter  Kongens 
Død,  da  Christian  VI  besteg  Tronen,  var  det  en  af  hans  første 
Regeringshandlinger  at  afskedige  Biskop  B.  Deichman  i  Christiania 
(IV,  237)  og  udnævne  H.  til  hans  Efterfølger.  Denne  modtog  dog 
Embedet  under  stor  Modstræben.  Men  Kongen  overvandt  hans  Be- 
tænkeligheder ved  et  Magtsprog  og  forøgede  hans  aarlige  Indtægter 
med  et  personligt  Tillæg  paa  800  Rdl.  Han  blev  dog  endnu  en  Tid 
i  Danmark,  da  han  som  Norges  øverste  Biskop  skulde  deltage  i 
Kroningen  6.  Juni  1731.  Hans  Virksomhed  i  det  nye  Embede  blev 
af  stor  Betydning  for  den  norske  Kirke  og  fremkaldte  en  aandelig 
Vækkelse,  som  sporedes  længe  efter  hans  Tid.  I  Efteraaret  1737 
blev  han  kaldt  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  27.  Okt.  udnævntes 
til  Sjællands  Biskop.  1738  indviede  han  Frue  Kirke  efter  Branden. 
S.  A.  blev  han  optaget  i  General-KirkeinspektionskoUegiet,  blev 
Medlem  af  Generaldirektionen  for  de  fattiges  Væsen,  Deputeret  for 
de  fransk-tyske  reformerte  Menighedei:  og  fik  desuden  mange  for- 
skjellige  Hverv,  som  stode  i  fjæm  Forbindelse  med  hans  gejstlige 
Stilling.  Han  indtraadte  ogsaa  i  Kommissionen  for  de  lærde  Skoler 
og  havde  en  væsentlig  Del  i  den  nye  Skoleforordning  1739.  4.  Sept. 
1747  salvede  han  Frederik  V  og  Dronning  Louise  og  fik  Rang  med 
Konferensraader  Paa  Grund  af  Svagelighed  fik  han  1748  sin  Sviger- 
søn Biskop  L.  Harboe  (s.  ovfr.  S.  86)  i  Throndhjem  udnævnt  til 
sin  Medhjælper  og  Efterfølger.  H.  døde  4.  April  1757  og  blev 
begravet  i  Holmens  Kirkes  Kapel. 


Digitized  by  VjOOQIC 


2q8  NersUb,  Ped. 

H.  maa  nærmest  henregnes  til  de  ældre  Pietister  af  A.  H. 
Franckes  og  Ph.  J.  Speners  Skole,  hvis  Forkjærlighed  for  filan- 
thropiske  Opgaver  han  delte.  Men  i  hans  Prædikener  sporer  man 
dog  kun  ringe  Paavirkning  fra  denne  Side,  hvilket  er  saa  meget 
mærkeligere,  som  hans  vigtigste  Virksomhed  dog  falder  i  den  Pe- 
riode, hvor  den  pietistiske  Bevægelse  naaede  sin  højeste  Blomstring 
i  Danmark.  I  en  Prædiken  om  «den  Kraft,  der  er  i  Guds  Ord», 
har  han  lejlighedsvis  udtalt  sig  om  Prædikekunsten.  «Det  er», 
siger  han,  « Kunsten  at  prædike  Guds  Ord  enfoldig  og  dog  i  sin 
Kraft,  Saligheds  Vej  i  sin  Sammenhæng,  saa  enhver  kan  føle  det 
i  sit  Hjærte,  at  han  har  selv  fundet  det;  at  kunne  tale  fyndig  om 
Guds  Riges  Hemmelighed  og  det  af  Hjærtet,  saa  det  kan  gaa  til 
Hjærteme,  dertil  fordres  Følelse  og  Erfarenhed. »  Og  denne  Kunst 
forstod  han  selv  at  øve.  For  sin  Samtid  stod  han  som  et  Mønster 
paa  Veltalenhed.  Suhm,  der  havde  hørt  ham,  siger:  «H.  besad 
en  ugemen  legemlig  Veltalenhed,  saa  mig  S3aies  deri  aldrig  at  have 
set  eller  hørt  hans  Lige*.  Trangen  til  at  høre  ham  var  saa  stor, 
at  skjønt  Vagten  for  Kirkedøren  blev  fordoblet,  naar  han  skulde 
prædike,  kimde  den  dog  næppe  holde  den  indstrømmende  Mængde 
tilbage.  Man  bar  ogsaa  gjæme  over  med,  at  han  prædikede  langt 
ud  over  den  fastsatte  Tid ;  thi  det  maa  tilføjes,  at  han  havde  ondt 
ved  at  begrænse  sig.  Han  kunde  ^  til  sine  Tider  i  mærkelig  faa 
Ord  stille  Tanker  og  Begreber  klart  og  tydelig  frem,  ofte  med  et 
Vid  og  Lune,  der  mindede  om  hans  store  samtidige:  Holberg.  Men 
til  andre  Tider  kunde  han  blive  staaende  ved  en  Lignelse,  som 
han  førte  ud  i  de  mindste  Enkeltheder,  indtil  han  endte  i  stor 
Uklarhed.  Men  en  vækkende  Betydning  maa  han  have  haft. 
Derom  vidnede  Breve  til  ham  fra  Tyskland,  Trankebar  og  Batavia 
med  Tak  for  den  Opbyggelse,  hans  Prædikener  havde  bragt.  Iblandt 
disse  maa  især  fremhæves:  «Livets  Ord  udi  Dødens  Stund*  (1729), 
« Prædikener  over  adskillige  Søndags-  og  andre  Texter*  (1741). 
« Offentlige  Taler  ved  Kirke-,  Bispe-  og  Præstevielser*  («I  ere  Jor- 
dens Salt»)  (1740 — 56).  En  Samling  af  hans  opbyggelige  Taler 
udkom  paa  Tysk  i  12  Bind  (1743 — 57).  Iblandt  hans  Skrifter  maa 
ogsaa  nævnes:  «Guds  Børns  daglige  Adgang  til  Naadestolen*  (1748), 
en  Bønnebog,  der  endnu  læses  af  Almuen,  især  i  Norge  og  Sverige. 
Endnu  maa  tilføjes,  at  H.  var  en  kundskabsrig  Mand,  der  fulgte 
godt  med  sin  Tid.  Han  havde  stor  Indsigt  i  Fædrelandets  Historie 
og  opmuntrede  til  Udgivelsen  af  historiske  Skrifter.  Det  skyldes 
ogsaa   ham,    at   mange   gamle  Dokumenter  fra  Præste-  og  Kirke- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hersleb,  Ped.  •  -jgo 

arkiver  ere  blevne  bevarede.  Naturvidenskabelige  Skrifter  læste 
han  med  stor  I.yst.  Han  havde  selv  en  Naturaliesamling,  og  til 
Mønter  havde  han  stort  Kjendskab. 

Det  er  nødvendigt  at  fremhæve  H.s  Betydning  som  Prædi- 
kant, fordi  den  alt  for  hurtig  blev  glemt.  Bastholm  med  sin 
€  gejstlige  Talekunst*  og  hele  den  rationalistiske  Retning  frem- 
traadte  saa  nær  op  efter  hans  Tid,  at  han  blev  stillet  i  Skygge 
derved.  Dersom  man  nu  vil  sammenstille  Bastholms  og  H.s  Præ- 
dikener, vil  man,  naar  Spørgsmaalet  gjælder  kristelig  Inderlighed 
og  Dybde,  ikke  være  i  Tvivl  om,  til  hvilken  Side  Vægtskaalen  maa 
synke.  Men  paa  et  andet  Omraade  har  H.  endnu  større  Betydning. 
Som  praktisk  Embedsmand  og  som  gejstlig  Tilsynsmand  er  han  en 
af  de  mest  fremragende,  som  den  dansk-norske  Kirke  har  at  opvise. 
Allerede  kort  efter,  at  han  var  bleven  Præst  i  Hillerød  og  Herlev, 
sporer  man  en  Virksomhed  af  indgribende  Betydning.  Hans  For- 
slag til  Oprettelsen  af  en  Skole  for  Bønderbøm  i  Herlev  henledte 
Regeringens  Opmærksomhed  paa  de  uheldige  Skoleforhold  paa 
Landet  og  gav  Stødet  til  Oprettelsen  af  de  240  Skoler  paa  Rytter- 
distrikterne,  og  hans  Plan  om  Indretning  af  Fattighuse  paa  Landet 
fremkaldte  Oprettelsen  af  Hospitalet  i  Hillerød,  hvortil  Frederik  IV 
gav  24000  Rdl.  Men  langt  større  Betydning  fik  han  i  sin  Virk- 
somhed som  Biskop  over  Akershus  Stift,  hvor  han  bragte  Kirke- 
væsenet ind  i  en  hel  ny  Gænge  og  ved  en  vel  gjennemført  Forret- 
ningsgang nødte  sine  Embedsbrødre  til  en  samvittighedsftild  Op- 
fyldelse af  deres  Embedspligter.  Han  fordrede  Katekisation  i  Kirker 
og  Skoler  og  gav  selv  en  praktisk  Vejledning  til  dens  Gjennem- 
førelse.  Han  drev  stærkt  paa  Husbesøg,  og  Konfirmationen  var 
indført  i  hans  Stift  2  Aar,  førend  den  kongl.  Forordning  om  dens 
Indførelse  udkom.  Han  indgav  ogsaa  til  Regeringen  et  Forslag 
til  en  Ritualforandring,  nærmest  med  Hensyn  til  Skriftemaal  og 
Absolution.  Han  sørgede  for  Oprettelsen  af  Hospitaler,  Arbejds- 
huse.  Enkekasser  osv.,  og  de  Stiftelser,  der  stode  under  hans  Til- 
syn, sikrede  han  ved  nye  Fundatser.  Han  gjennemførte  en  stræng 
Regnskabsførelse  i  Stiftsmidlemes  Forvaltning  og  hævede  derved 
en  Uorden,  der  havde  hersket  i  18  Aar,  hvori  ingen  Regnskabs- 
revision  havde  fundet  Sted.  Han  holdt  Dagbog  over  sin  Virksomhed 
og  lod  ikke  uden  stor  Selvbebrejdelse  nogen  indgaaet  Forespørgsel 
henligge  ubesvaret  Dagen  over.  Den  samme  udstrakte  Virksomhed 
udfoldede  han,  efter  at  han  var  vendt  tilbage  til  Danmark  som 
Sjællands  Biskop.    Men  i  dette  sit  sidste  Embede  maatte  han  dog 


Digitized  by  VjOOQIC 


400  HtrsUb,  Fed. 

arbejde  under  Forhold^  der  vare  lidet  tilfredsstillende  for  ham.  Han 
var  en  praktisk  Mand  med  et  sundt  Blik  paa  Livet  og  havde  et 
mærkeligt  Greb  paa  at  oprede  en  Sag  og  lægge  den  saaledes  til 
rette,  at  den  lod  sig  gjennemføre  uden  Vanskeligheder.  Han  var 
vant  til  at  gribe  hurtig  ind,  og  han  taalte  intet  Omsvøb.  Der  var 
noget  af  en  Jurist  i  ham,  og  de  Fundatser,  han  har  udarbejdet  for 
Stiftelser,  der  stode  under  hans  Tilsyn,  vække  endnu  Beundring  og 
vidne  baade  om  Omblik  og  Fremsyn.  Men  han  følte  sig  i  høj 
Grad  hemmet  af  General-KirkeinspektionskoUegiet,  der  paa  mange 
Maader  indskrænkede  Biskoppernes  Selvstændighed.  Han  blev  selv 
optaget  i  Kollegiet,  som  han  siger,  «for  Skams  Skyld »,  fordi  man 
ikke  godt  kunde  udelukke  Sjællands  Biskop.  Da  man  roste  ham 
for  den  gode  Orden  og  Skik,  han  havde  gjennemført  i  Akershus 
Stift,  svarede  et  af  Kollegiets  Medlemmer:  «Lad  ham  kun  komme 
her,  vi  skal  nok  holde  ham  saa  varm,  at  han  ikke  mange  Spring 
skal  gjøre*.  Dette  lykkedes  ogsaa.  Han  stod  i  Kollegiet  ene 
over  for  et  tætsluttet  Flertal,  der  desuden  ofte  brugte  Tiden,  medens 
han  var  fraværende  paa  Visitatsrejser,  til  at  tage  Beslutninger,  som 
han  ikke  kunde  godkjende,  men  han  havde  dog  undertiden  Ind- 
flydelse nok  til  at  kunne  omstøde  dem,  naar  han  vendte  tilbage. 
Han  omtaler  Kollegiet  med  stor  Bitterhed,  og  efter  Frederik  V's 
Tronbestigelse  indsendte  han  et  Forslag  om  dets  Ophævelse,  der 
dog  ikke  blev  taget  til  Følge. 

H.  har  holdt  Dagbog  fra  sin  tidlige  Ungdom  til  sine  sidste 
Aar.  Efter  de  Uddrag,  man  kjender  af  den,  maa  man  have  Grund 
til  at  forudsætte,  at  den  fortjener  at  udgives,  dersom  den  ellers 
endnu  er  bevaret. 

Zwergius,  Siellandske  Clerisie  S.  381  ff.  J.  P.  Anchersen  og  L.  Harboe, 
Tvende  Lovtaler  over  P.  Hersleb,  ved  N.  Rønning.  Møller,  Theolog.  Bibi.  V, 
146  ff.     Theolog.  Tidsskr.  f.  d.  evang.-luth.  Kirke  i  Norge  VIII,  i  ff. 

S.  M  GjeUerup, 

Hersleb,  Svend  Borchmann,  1784 — 1836,  Theolog,  fødtes 
7.  Marts  1784  paa  Nord-Herrø  (Helgeland),  hvor  Faderen,  Jørgen 
Sverdrup  H.  (f.  13.  Sept.  1748  f  lo-  Nov.  1819),  var  Ejer  af  be- 
tydeligt Jordegods.  Moderen  hed  Anna  Lydia  f.  .Borchmann  (f.  1741 
f  I.  Dec.  1786).  Indtil  hans  10.  Aar  tog  Farmoderen,  Provstinde 
Maren  H.,  f.  Sverdrup,  sig  af  hans  Opdragelse.  Hun  holdt  ham  til 
Bogen,  navnlig  til  gudelig  Læsning,  og  han  skal  have  læst  Bibelen 
flere  Gange  igjennem  inden  hendes  Død  (1794).  12  Aar  gammel 
blev  han  sendt  til  Præsten  Anton   Schnabel   paa  Alstadhov,    kom 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herslebt  Svend  Borchmann,  401 

fra  ham  i  Throndhjem  Skole,  hvor  han  blev  Student  1802,  tog 
1803  Examen  philol.,  1804  Exaraen  philos.  og  1807  Examen  theoL, 
samtlige  med  Udmærkelse.  Efter  Moldenhawers  Ønske  blev  han 
strax  efter  ansat  som  Inspektør  paa  det  kongelige  Bibliotheks 
Læsesal  og  var  med  Werlauff,  Molbech  og  Widerøe  der  tilstede  i 
Bombardementsnætteme  som  den  roligste  og  mest  resignerede  af 
dem  alle.  Man  tilbød  ham  200  Rdl.  aarlig  Understøttelse  til  For- 
beredelse for  en  theologisk  Professorpost,  men  han  afslog  det,  da 
han  kunde  hjælpe  sig  selv.  1808  blev  han  Lærer  i  Religion  og 
1810  Adjunkt  ved  Metropolitanskolen,  hvor  han  var  meget  elsket  af 
Medlærere  og  Disciple.  Flere  af  disse,  der  bleve  fremragende  Mænd, 
have  med  Varme  udtalt  sig  om  hans  udmærkede  Lærerdygtighed  og 
opofrende  Iver  for  deres  Vel.  Før  han  drog  her  fra  kunde  han 
ogsaa  i  sin  Bibelhistorie,  udmærket  ved  klart  Sprog  og  tro  Frem- 
stilling, skjænke  den  danske  og  norske  Skole  en  af  de  skjønneste 
Gaver,  den  har  ejet  i  det  19.  Aarhundrede,  og  den  blev  ogsaa 
almindelig  benyttet  lige  til  dets  Midte.  Denne  Bog,  hvis  Fortale 
er  dateret  12.  Sept.  1812,  blev  H.s  Farvel  til  Danmark,  da  han 
16.  Jan.  1813  blev  udnæ\Tit  til  Lektor  i  Theologi  og  Hebraisk  ved 
Universitetet  i  Christiania.  Han  paatog  sig  tillige  —  uden  Godt- 
gjørelse  —  at  være  Universitetets  Sekretær  indtil  3.  Juni  1814,  da 
Christian  Frederik  udnævnte  ham  til  Professor.  Som  saadan  ar- 
bejdede han  med  utrættelig  Flid  til  største  Velsignelse  for  den 
norske  Kirke  til  sin  Død,  12.  Sept.   1836. 

Det  var  en  stor  Opgave,  som  forel  aa  den  første  theologiske 
Lærer  ved  det  norske  Universitet.  Som  Videnskabsmand  stod  han 
ensom  i  et  fattigt  Land.  Endnu  et  Aar  efter  sin  Udnævnelse  for- 
tæller han,  at  han  kun  havde  7  Bøger  med  fra  Kjøbenhavn.  Der 
var  intet  Universitetsbibliothek,  og  kun  i  Latinskolen  fandt  han 
nogle  Hjælpemidler.  Han  maa  have  staaet  uvis  ved  Anlægget  af 
sin  Virksomhed,  men  han  var  en  energisk  Mand,  der  snart  fandt 
sig  til  rette.  1814  fik  han  sin  Ven  S.  J.  Stenersen  til  Kollega,  og 
med  denne  delte  han  nu  Arbejdet  saaledes,  at  han  selv  beholdt 
den  gammeltestamentlige  og  den  systematiske  Theologi.  Han  drev 
sin  Gjeming  med  en  overordentlig  Flid,  og  det  ses,  at  han  har 
fortolket  mere  end  Halvdelen  af  det  gamle  Testamentes  Bøger, 
hvorhos  der  fra  hans  Haand  foreligger  Fremstillinger  af  Dogmatik, 
Ethik,  Apologetik,  naturlig  Theologi,  Gamle  og  Nye  Testamentes 
Indledning.  Hans  Forelæsninger  vare  udarbejdede  —  de  fleste  paa 
glimrende  Latin  —  saaledes,  at  de  kunde  trykkes  med  det  samme. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juli  1893.  26 

Digitized  by  VjOOQIC 


^02  HersUb,  Svend  Borchmann. 

men  som  theologisk  Forfatter  optraadte  han  aldrig,  rimeligvis  fordi 
han  stillede  alt  for  store  Fordringer  til  sig  selv.  Opdragen  i  den 
gamle  Bibeltro  og  udviklet  i  en  inderlig  Higen  efter  Sandheden 
kom  H.  til  Kjøbenhavn  i  en  Tid,  da  Rationalismen  havde  naaet 
sit  Højdepunkt  og  holdt  paa  at  brydes.  Den  kunde  aldrig  tiltrække 
en  Natur  som  H.,  og  medens  han  sluttede  sig  til  sin  Lærer  P.  E. 
Muller,  udviklede  han  sig  selvstændig  til  en  Bibeltheolog,  der  fulgte 
den  gamle  kirkelige  Retning.  Han  var  kommen  til  Hvile  i  denne, 
da  han  1808 — 11  paa  Valkendorfs  Kollegium  levede  i  det  fortroligste 
Venskab  med  Grundtvig,  en  Forbindelse,  der  visselig  har  været  af 
megen  Betydning  for  ham  som  Grundlægger  af  det  theologiske 
Studium  i  Norge.  Som  saadan  blev  han  tro  i  den  Gjeming  at 
lede  de  vordende  Præster  til  Erkjendelse  af  den  kristelige  Sandhed 
paa  den  lutherske  Bekjendelses  Grund,  om  han  end  kunde  være 
usikker  paa  enkelte  Punkter,  f.  Ex.  i  Nadverlæren,  men  han  var 
udelukkende  Theolog  og  antoges  —  maaske  ikke  med  Uret  —  at 
overvurdere  theologisk  Lærdom.  Hans  Liv  var  delt  mellem  Studere- 
kammeret og  Høresalen.  Han  har  aldrig  betraadt  en  Prædikestol, 
og  hans  Interesse  kunde  aldrig  bindes  til  Menighedslivet,  dets  Ud- 
vikling og  Krav,  uden  hvor  disse  kom  i  direkte  Berøring  med  det 
videnskabelige.  Han  var  saaledes  en  af  det  norske  Bibelselskabs 
Stiftere,  forfattede  Indbydelsen  til  dets  Oprettelse  1816,  var  Medlem 
af  dets  Centralkomité  til  sin  Død,  skrev  i  mange  Aar  dets  Beret- 
ninger og  gjorde  sig  meget  fortjent  ved  en  Revision  af  det  nye 
Testamentes  Oversættelse  (1830).  Her  maa  ogsaa  nævnes,  hvad  han 
udrettede  for  Almueskolen,  i  det  han  som  Stortingsmand  og  For- 
mand i  Kirkekomiteen  1827  blev  Forfatter  af  den  i  dette  Aar  ud- 
komne Lov,  der  satte  Landets  Skolevæsen  paa  en  ny  Fod.  Man 
overraskes  ved  det  praktiske  Blik  og  det  Kjendskab  til  Folkets 
Krav  rundt  om  i  Landet,  den  indesluttede  lærde  lægger  for  Dagen 
i  sin  Indstilling.  1832  udgav  han  en  Bibelhistorie  for  Almueskolen, 
der  fik  megen  Udbredelse  og  udkom  i  mange  Oplag,  uagtet  den  i 
praktisk  Brugbarhed  ikke  kunde  maale  sig  med  den  af  W.  A.  Wexels 
1830  udgivne  Bog.  Det  er  efter  dette  forstaaeligt,  at  H.  ikke  kunde 
følge  sin  Ven  Grundtvig  i  hans  Udvikling,  og  at  han  —  mere  og 
mere  befæstet  i  sit  supranaturalistiske  Standpunkt  —  under  Kirke- 
kampen 1825  og  senere  nærmest  maatte  regnes  til  hans  Modstandere, 
om  han  end  var  uden  for  al  Polemik. 

H.   havde    som   Student   ved  Siden    af  Theologien    med    Iver 
dyrket  Nordens  Historie  og  havde  paa  dette  Felt  megen  Kundskab. 


Digitized  by  VjOOQIC 


HérsUbj  Svend  Borchmann,  aq% 

I  de  urolige  Aar,  hvori  hans  Embedsgjeming  i  Norge  begyndte, 
blev  han  stærkt  dragen  af  den  patriotiske  Bevægelse.  Sommeren 
1814  tilbragte  han  hos  sin  Familie  i  Nordland,  men  han  var  i  Chri- 
stiania, da  det  overordentlige  Storting  var  samlet,  og  udtalte  sig 
med  Stjrrke  for  sine  Venner  mod  enhver  Forbindelse  med  Sverige. 
Sin  Kjærlighed  til  Danmark  svigtede  han  aldrig,  og  denne  har  vel 
ikke  mindre  end  hans  Følelse  for  Norges  Hæder  bragt  ham  til 
offentlig  at  bekæmpe  N.  Wergelands  bekjendte  Skrift  « Danmarks 
politiske  Forbrydelser  mod  Norge*  (181^).  Ellers  stod  ikke  hans 
Hu  til  det  politiske  Liv  og  Dagens  Strid,  men  kun  til  Studier  og 
Stilhed.  Det  var  ikke  ofte,  man  fik  ham  draget  ud  af  denne,  som 
i  1818,  da  han  repræsenterede  Universitetet  ved  Carl  Johans  Kro- 
ning, og  1827,  da  Christianias  Borgere  valgte  ham  til  Stortingsmand. 
Til  Biskop  vilde  Regeringen  1832  have  gjort  ham,  men  dertil  fandt 
han  sig  aldeles  uskikket.  Hans  Dage  gik  hen  i  fuldstændig  Regel- 
mæssighed, og  han,  der  altid  forblev  ugift,  indrettede  sin  T^vemaade 
til  det  sidste  ganske  paa  Studentervis.  Sine  overskydende  Indtægter 
gav  han  til  fattige,  der  hver  Maanedsdag  i  Skarer  ventede  ved  hans 
Dør.  Mangen  fattig  Student  har  ogsaa  nydt  godt  af  hans  Velgjøren- 
hed,  men  han  stillede  sig  ellers  ikke  i  noget  personligt  Forhold  til 
sine  Disciple.  Han  var  i  sit  Væsen  meget  reserveret,  og  hans  høje, 
ærefrygtindgydende  Skikkelse  holdt  Ungdommen  paa  Afstand,  medens 
den  vidste  at  skatte  hans  Værd  og  omfattede  ham  med  den  inder- 
ligste Kjærlighed.  Efter  sit  hele  Anlæg  maatte  han  over  for  Livets 
Bevægelser  omkring  ham  væsentlig  blive  en  stille  Betragter,  men 
han  blev  dog  ikke  fremmed  for  dem.  Ved  Rosing  og  Schwartz 
havde  han  faaet  en  Interesse  for  Theatret,  som  han  længe  beholdt, 
og  i  sine  Kollegers  Selskaber  kom  han  gjæme. 

Hans  Død  efter  en  smertefuld  Sygdom  vakte  dyb  Sorg  i  vide 
Kredse.  Man  havde  en  Følelse  af,  at  en  af  Norges  ypperste  Mænd 
var  kaldt  bort,  og  en  taknemmelig  Efterslægt  tør  maaske  aflægge 
det  Vidnesbyrd,  at  ingen  enkelt  Mand  i  det  19.  Aarhundredes  første 
Halvdel  har  øvet  en  saa  stor  Indflydelse  paa  Kirke-  og  Menigheds- 
livet i  Norge  som  han. 

S.  B.  Hcrsleb.  Mindekrands  fra  hans  sørgende  Disciple,  Chra.  1836.  Wexels, 
Tidsskr.  f.  Kirkekrønike  og  Theologi  III,  271.  Pavcls,  Dagbogsoptegn.  1815  —  16, 
fl.  St     Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  J),  Thrap. 

Hertel,  Christian  Vest,  1748 — 1817,  Præst,  historisk  Forfatter, 
er  født  I.  Maj  1748  i  Vester  Mariæ  Sogn  paa  Bomholm,  hvor  hans 

Digitized  by  VjOOQIC 


404  Hertd,  Chr,  Vest, 

Fader,  Samuel  H.,  da  var  Degn;  hans  Moder  var  Margrethe  Elisa- 
beth f.  Sode.  Han  blev  Student  fra  Aarhus  1769.  Han  dyrkede 
saa  ivrig  Litteraturhistorien,  at  han  nær  havde  opgivet  Theologien, 
men  1774  tog  han  dog  Attestats.  Efter  et  Par  Aar  at  have  været 
Amanuensis  hos  Stiftsprovst  Monrad  i  Aarhus  var  han  Fredags- 
prædikant  i  vor  Frelsers  Kirke  paa  Christianshavn  og  var  samtidig 
Huslærer  hos  Bogtrykker  Berling.  1784  blev  han  Præst  ved  Frederiks 
Hospital  og  giftede  sig  s.  A.  med  Mette  Kirstine  Riise  (f  6.  Maj 
1838),  en  Præstedatter  ft-a  Nimtofte.  1789  kaldtes  han  til  Præst  i 
Ørslev,  1798  til  resid.  Kapellan  ved  Aarhus  Domkirke  og  181 1  til 
Øster  Tørslev,  da  de  dyre  Tider  ikke  gave  tilstrækkeligt  Udkomme 
i  det  ham  saa  kjære  Aarhus.  H.  har  i  Tidsskrifter  meddelt  en  Del 
Afhandlinger,  der  ere  af  mindre  Betydning;  derimod  udgav  han 
1809 — II  «Forsøg  til  en  antikvarisk-historisk  Beskrivelse  over  Aar- 
hus Dom-  og  Kathedralkirke»,  der  er  et  med  stor  Flid  samlet  Ar- 
bejde med  righoldige  Oplysninger  i  mange  Retninger.  Han  ender 
det  vemodig  med,  at  hans  næste  Arbejde  skal  være  en  Avktions- 
katalog  over  hans  i  bedre  Tider  samlede  Bøger,  Skilderier  og 
Kobbere.     H.  døde  9.  Juli  1817. 

Erslcw,  Forf.  Lex.  Q,  Nielsen. 

Hertel,  Harald  Christian,  1827 — 81,  Officer,  er  født  29.  April 
1827  paa  Christiansborg  Slot,  hvor  Faderen,  Kapitajn  Frederik  Chri- 
stian H.,  boede  som  Chef  for  Artilleriets  Staldetat.  Moderen  hed 
Charlotte  Hedevig  f.  Engberg,  adopt.  Thomsen.  I  1846  kom  H.  ind 
paa  Højskolen,  men  Krigen  1848  afbrød  Studierne,  og  han  kom  til 
Tjeneste  ved  i.  Artilleriregiment  for  at  blive  praktisk  uddannet  samt 
blev  Sekondlieutenant  med  Aldersorden  fra  1846.  Først  i  1849  sendtes 
han  til  Krigsskuepladsen  og  deltog  i  Fredericias  Forsvar  samt  i  Slaget 
6.  Juli  med  Batteriet  Mossin.  Han  udnævntes  s.  A.  til  Premier- 
Heutenant  og  var  dernæst  med  i  Slaget  ved  Isted.  Efter  Krigen 
var  han  fra  1853 — 57  tjenestgjørende  ved  2.  Artilleriregiment  i 
Rensborg,  gjennemgik  i  1855  Pontonnerskolen  og  udnævntes  i  1860 
til  Kapitajn.  Ved  Mobiliseringen  1863  ansattes  H.  som  Chef  for 
6.  Fæstningskompagni  og  fik  strax  Lejlighed  til  at  udmærke  sig  ved 
Mysunde  2.  Febr.  I  Skansen  b  blev  det  rettende  Nummer  ved 
den  mest  udsatte  Kanon  flere  Gange  bortskudt;  Lieutenant  Klubien 
forsøgte  derpaa  at  rette,  men  faldt  ligeledes,  hvorefter  H.  personlig 
traadte  til  og  fik  Kanonen  rettet.  Ogsaa  ved  Dybbøls  Forsvar, 
hvorunder  han  med  2  andre  Kapitajner  skiftedes  til  at  have  Befaling 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hertil,  Har,  Chr. 


405 


over  Artilleriet  i  Skanserne,  lagde  han  stort  personligt  Mod  og 
Dygtighed  for  Dagen.  Ved  Preussernes  Overgang  til  Als  deltog 
han  i  Kampen  som  kommanderende  over  Batterierne  ved  Sønder- 
borg. I  1866  blev  H.  Skoleofficer  ved  den  kgl.  militære  Højskole 
(fra  1868  Officersskolen),  indtil  han  i  1870  kom  til  2.  Artilleriregiment 
som  Chef  for  8.  Batteri.  Udnævnt  til  Oberst  i  1879  ansattes  han 
som  Chef  for  2.  Artilleribataillon,  næste  Aar  som  Chef  for  Træn- 
afdelingen, men  døde  12.  Jan.  1881.  —  H.  ægteviedes  25.  Febr. 
1852  til  Vilhelmine  Hertel,  Søster  til  nedennævnte  Ludv.  Vilh.  H. 
23.  Dec.  1863  viedes  han  til  Michelli  Elisabeth  Thomsen,  Datter  af 
Regimentskvartermester  T.  i  Helsingør.  P,  N.  Nieuwenktds. 

Hertel,  Jørgen  Valdemar  Torben,  f.  1831,  Landøkonom. 
V.  H.,  Broder  til  ovennævnte  Har.  Chr.  H.,  fødtes  i  Kjøbenhavn 
13.  Maj  183 1,  tog  1849  Adgangsexamen  til  den  polytekniske  Lære- 
anstalt og  1850  dansk -juridisk  Examen.  185 1  gik  han  til  Land- 
væsenet og  ejede  1855 — 66  Gaarden  Store  Ravnholt  i  Vendsyssel. 
1864  flyttede  han  til  Kjøbenhavn  og  knyttedes  til  « Ugeskrift  for 
Landmænd*,  hvis  Redaktør  han  blev  1866,  og  som  han  ledede  i 
24  Aar,  indtil  i.  Jan.  1890,  dels  alene,  dels  i  Forening  med  for- 
skjellige  andre.  Hans  Redaktørvirksomhed  faldt  i  en  Periode, 
hvori  Landbruget  undergik  en  mægtig  Udvikling,  og  i  hele  denne 
Bevægelse  kom  « Ugeskrift  for  Landmænd*  til  at  spille  en  stor  Rolle 
som  Budbringer  om  Fremskridtet  i  Ind-  og  Udland  og  som  det 
Organ,  hvori  de  udmærkede  videnskabelige  og  tekniske  Kræfter, 
der  arbejdede  i  Landbrugets  Tjeneste,  meddelte  sig  til  Landmændene. 
Med  Omhu  og  Kyndighed  sigtede  han  det  rige  Stof  og  naaede  ved 
sit  sunde  og  sobre  Syn  paa  Forholdene  at  fæstne  og  øge  Ugeskriftets 
Indflydelse.  For  den  mindre  Jordbruger  udgav  han  1866 — 74  « Dansk 
Landbotidende*,  og  han  har  forfattet  « Farvetabeller  over  forskjellige 
Afgrøders  og  Gødningsstoflers  Indhold  af  Kvælstof,  Fosforsyre  og 
Kali*  (1872)  samt  deltaget  i  Oversættelsen  af  « Kortfattet  Gødnings- 
lære  og  Landbrugsstatik*  af  E.  Heiden  og  « Kvægets  hensigts- 
mæssigste Ernæring*  af  J.  Kiihn  (begge  1874).  —  1889  ansattes  H. 
som  Kasserer  og  Bibliothekar  ved  det  kgl.  danske  Landhusholdnings- 
selskab, 1892  udnævntes  han  til  Justitsraad.  Han  ægtede  20.  Sept. 
1856  Ida  Sophie  Hertel  (f.  9.  Juni  183 1),  Datter  af  daværende  For- 
pagter paa  Vemmetofte  Peter  H.  A,  Bing, 

Hertel,  Ludvig  Vilhelm,  f.  1844,  Præst.  H.  blev  født 
27.   Marts   1844    i    Moltrup    ved    Haderslev;    hans   Fader,    Præsten 


Digitized  by  VjOOQIC 


4o6  Herteh  Ludv.  Vilk. 

Hans  Vilhelm  H.,  var  en  af  den  danske  Sags  trofaste  Forkæmpere 
i  Sønderjylland;  hans  Moder,  Louise  Cathinca  f.  v.  Westen,  døde 
faa  Dage  efter  hans  Fødsel.  Han  blev  Student  1864  og  theol. 
Kandidat  1872.  S.  A.  ansattes  han  som  Kommunelærer  i  Kolding; 
Aaret  efter  blev  han  personel  Kapellan,  først  i  Tværsted  ved  Hjør- 
ring, senere  i  Sest  ved  Kolding.  1877—79  var  han  Hjælpepræst 
paa  forskjellige  Steder,  derefter  Sognepræst  i  Vejerslev  og  Blidstrup 
paa  Mors,  senere  (1884)  i  Sønder  Vissing  og  V6rladegaard,  hvorfra 
han  1888  forflyttedes  til  sit  nuværende  Embede,  Brænderup  og  Ore 
paa  Fyn.  H.,  der  selv  tilhører  den  grundtvigske  Retning,  men 
altid  har  kunnet  arbejde  sammen  med  Mænd  fra  andre  Sider,  er 
især  kjendt  som  en  af  Santhalmissionens  mest  nidkjære  Forkæmpere 
her  i  Danmark.  Som  ung  Præst  (i  1876)  traf  han  Børresen  (III, 
327)  og  modtog  af  dennes  ejendommelige  Personlighed  et  stærkt 
og  blivende  Indtryk.  Af  forskjellige  Komiteer  til  Santhalmissionens 
Fremme  har  han  været  Medlem  og  taget  virksom  Del  i  deres  Ar- 
bejde. Fra  1880  har  han  udgivet  denne  Missions  Maanedsskrift, 
«Dahkwala»,  ligesom  han  i  flere  Skrifter  har  skildret  dens  Historie 
(« Indisk  Hjemmemission  blandt  Santhaleme»,  1877;  «Den  nordiske 
Santhalmission,  historisk  fremstillet*,  1884;  «Før  og  nu,  Guds  Gjer- 
ninger i  Santhalistan  i  25  Aar»,  1892).  —  I  1879  ægtede  han 
Thomine  Ludovica  Husum,  Datter  af  Pastor  Peter  Laurentius  H.  i 
Tranebjærg. 

Dahkwala  1880—92.    Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869 — 84  S.  594.  690. 

V,  Schousboe, 

Hertel,  Niels  Theodor  Axel,  f.  1840,  Læge.  A.  H.  er  en 
Broder  til  ovennævnte  Har.  Chr.  og  Jørg.  Vald.  Torb.  H.  og  fødtes  i 
Kjøbenhavn  i.  Juni  1840.  Dimitteret  fra  det  v.  Westenske  Institut 
1858  studerede  han  Medicin,  var  Underlæge  i  Krigen  1864  og  tog  1865 
Lægeexamen.  Efter  at  have  været  Kandidat  paa  Kommunehospitalet 
foretog  han  1868 — 69  en  Studierejse,  blev  ved  sin  Hjemkomst  Reserve- 
læge ved  Kommunehospitalets  4.  Afdeling  og  1872  Kommunelæge  i 
Kjøbenhavn.  Senere  dyrkede  han  særlig  Skolehygiejne,  offentliggjorde 
i  1881  et  omfattende  Arbejde  om  Sundhedsforholdene  i  de  højere 
Drenge-  og  Pigeskoler  i  Kjøbenhavn,  blev  i  1882  Medlem  af  den 
nedsatte  Kommission  til  Undersøgelse  af  Skolernes  Sundhedsforhold, 
foretog  i  den  følgende  Tid  flere  Udenlandsrejser  til  videre  Studier 
af  Spørgsmaalet  og  udgav  i  1886  sammen  med  Professor  Drachmann 
en  « Sundhedslære ».     Skolegymnastikken  har  han  særlig  draget  ind 


Digitized  by  VjOOQIC 


HerUh  Nuls  Tkeod.  Axel.  407 

under  sine  Undersøgelser,  og  gjentagne  Gange  har  han  været  Medlem 
af  Kommissioner  til  Reformer  paa  dette  Omraade.  —  1874  ægtede 
han  Signe  Charlotte  Jensen,  Datter  af  Proprietær,  Cand.  jur.  Carl 
Henrik  Jacob  J.  paa  Fredsholm  ved  Nakskov. 

Carøe  og  Selmer,  Den  danske  Lægestand,  6.  Udg.  Jul^  Petersen, 

Hertz,  Birgitte  Cathrine,  f  ^824,  s.  Boye  (II,  569). 

Hertz,  Christian,  1765 — 1810,  Forfatter,  var  ældste  Søn  af 
kgl.  Skovrider  Herman  H.  (f  1775)  og  Salmedigterinden  Birgitte 
Cathrine  f.  Johannissen  (II,  569)  og  blev  født  21.  Marts  1765  i  Skov- 
huse i  Øster  Egesborg  Sogn  ved  Vordingborg.  Ved  Faderens 
Død  kom  H.  tillige  med  sin  yngre  Broder,  den  senere  Biskop 
J.  M.  H.  (s.  ndfr.),  i  Helsingørs  Skole;  men  da  Moderen  giftede 
sig  med  Toldkontrollør  Hans  Boye  i  Kjøbenhavn,  bleve  Brødrene 
flyttede  til  Metropolitanskolen  og  dimitteredes  der  fra  1784.  H. 
levede  et  lystigt,  men  tillige  ryggesløst  Studenterliv,  hvorved 
han  tidlig  nedbrød  sit  Helbred.  Hans  Attraa  var  at  komme  til 
Theatret,  men  Moderen  modsatte  sig  bestemt  dette  Ønske.  Allerede 
før  han  blev  Student,  udgav  han  under  Psevdonymet  «Jeppe  Jeppe- 
sen»  «Rejsen  til  Helicon,  et  Heltedigt  i  4  Sange*  (1782),  et  satirisk 
Digt  om  en  Degns  Fataliteter,  skrevet  med  Lune  og  Vid  i  godt 
formede  Vers.  Sammen  med  J.  Werfel  og  sin  Broder  paabegyndte 
han  1784  «Det  muntre  Bibliothek  for  begge  Kjøn»,  som  dog  kun 
fristede  en  kort  Tilværelse  og  udkom  hæftevis  meget  uregelmæssig; 
det  indeholdt  nogle  ubetydelige  Rimerier  og  en  Del  slette  og  util- 
ladelig afhj  askede  Oversættelser.  Endelig  naaede  H.  1800  at  tage 
Attestats  med  ringeste  Karakter  (2  Aar  i  Forvejen  var  han  bleven 
rejiceret);  han  prædikede  for  Dimis  1802.  S.  A.  udgav  han  igjen 
et  Digt  i  4  Sange;  men  denne  Gang  var  det  « Søslaget  paa  Reden », 
der  havde  stemt  hans  Lyre  i  de  højtideligste  Toner.  1804  blev  han 
Klokker  ved  Roskilde  Domkirke  og  giftede  sig  nu  med  sin  mange- 
aarige  forlovede,  Sylvia  Molberg  (f  1824).  Selv  var  han  aldeles 
ude  af  Stand  til  at  røgte  sin  Gjeming;  den  blev  besørget  af  hans 
dygtige,  men  forfaldne  Hustru.  Han  døde  i  Juni  1810.  I  Familien 
Hertz  har  der  levet  en  apokryf  Tradition  om,  at  H.  skulde  kunne 
gjøre  Chr.  Olufsen  Forfatterskabet  til  Lystspillet  «Gulddaasen»  stridig, 
og  siden  1878  har  der  med  denne  Familietradition  som  Udgangs- 
punkt i  Pressen  været  ført  en  i\Tig  Debat  derom. 

Nyerup,  Lit.  Lex.  J.  Steenstrup,  Fra  Fortid  og  Nutid  S.  257  ff.  C.  Behrens, 
Forfatterskabet  til  cGulddaasen*,  1892.    Museum  1891,  I,  105  f.        A.Jantzen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


408  Hertz,   Chr,  Adolph, 

Hertz,  Christian  Adolph,  1824 — 82,  Forfatter,  Søn  af  neden- 
nævnte Herman  Adolph  H.,  blev  født  i  Kalundborg  16.  Sept.  1824. 
For  at  tilfredsstille  hans  Hang  til  Musik  blev  han  sat  i  Instrument- 
magerlære hos  C.  Hornung  i  Slagelse,  hvor  han  gjorde  sit  Svende- 
stykke; men  ham,  der  var  udgaaet  fra  et  dannet  Hjem,  behagede  denne 
Virksomhed  ikke  i  Længden,  og  da  han  ved  Udgivelsen  af  et  Par 
Hæfter  Sange  og  Duetter  havde  røbet  Talent  for  Komposition,  fik 
han  1852  Lov  af  Faderen  til  at  opholde  sig  et  Aars  Tid  i  Leipzig 
for  at  studere  Musik,  hvorefter  han  ernærede  sig  i  Kjøbenhavn  som 
Musiklærer  og  Litterat,  særlig  som  Oversætter  af  Musiktexter.  I 
sidstnævnte  Egenskab  kom  hans  musikalske  Dannelse,  Smag  og 
gode  Forstaaelse  af  Textens  Sangbarhed  ham  udmærket  til  Nytte, 
og  han  har  ved  sine  Oversættelser  af  de  Wagnerske  Sangdramer 
«Lohengrin»  (1870),  «Mestersangeme»  (1872)  og  «Tannhåuser»  (1875) 
samt  ved  Udgivelsen  af  et  Par  Smaaskrifter  om  Wagner  og  « Frem- 
tidsmusikken»  (1867)  bidraget  meget  til  at  gjøre  denne  Operaens 
Reformator  bekjendt  her  i  Landet.  Foruden  flere  andre  Over- 
sættelser for  det  kgl.  Theater,  som  Glucks  «Iphigenia  i  Aulis* 
(1861),  Gounods  «Faust»  (1864)  osv.,  har  han  skrevet  et  originalt 
Lystspil  i  3  Akter,  « Student  og  Komediants  (opført  1877),  og  for- 
fattet Texten  til  N.  W.  Gades  ufuldendte  Opera  «Judith».  Kæm- 
pende med  Sygelighed  og  smaa  Kaar  døde  Ad.  H.  i  Kjøbenhavn 
2.  Avg.  1882,  et  Fjerdingaar  efter  at  have  opnaaet  at  blive  ansat  som 
fast  Theateroversætter.  Hans  Enke,  Julie  Vilhelmine  f.  Holm,  en 
Fiskerdatter  fra  Bomholm,  hvem  han  havde  ægtet  2.  Nov.  1867, 
overlever  ham. 

Erslew,  Forf.  Lex.  5.  A.  E.  Hagen. 

Hertz,  Christian  Ehlers,  1795 — ^^^^»  Borgmester,  juridisk 
Forfatter,  Søn  af  nedennævnte  Biskop  Jens  Michael  H.,  fødtes  i 
Nørhaa  Præstegaard,  Aalborg  Stift,  28.  Marts  1795  ^%  t>lev  Student 
181 2.  Derefter  gik  han  den  militære  Vej  og  blev  1813  Sekond- 
lieutenant  ved  Kongens  Regiment,  hvorpaa  han  1814 — 22  gjorde 
Tjeneste  i  Ingeniørkorpset.  18 19  tog  han  juridisk  Embedsexamen, 
og  1822  blev  han  Premierlieutenant.  S.  A.  udnævntes  han  til  By- 
foged og  By  skriver  i  Odense,  forflyttedes  der  fra  1829  til  Embedet 
som  Herredsfoged  og  Skriver  i  Nørre  og  Bølling  Herreder  og  1842 
til  Embedet  som  Byfoged  og  Byskriver  i  Frederikssund  samt 
Herredsfoged  og  Skriver  i  Horns  Herred.  1848  blev  han  Borgmester 
og  Avktionsdirektør  i  Aarhus,  og  1864  udnævntes  han  til  Konferens- 


Digitized  by  VjOOQIC 


H6rt%,   Chr,  Ehlers. 


409 


raad.  1858 — 61  deltog  han  som  Rigsdagsmand  i  det  politiske  Liv, 
men  indtog  ikke  nogen  fremragende  Plads  i  dette.  14.  Jan.  1866 
døde  han  i  Aarhus.  Han  var  gift  med  Kirstine  Inger  Sophie  f. 
Kornerup,  Datter  af  Sportelkasserer,  Kgimmerraad  Frederik  K.  og 
Maren  (Marie)  f.  Tolberg.  —  H.  roses  som  en  hæderlig  og  redelig 
Karakter  og  som  en  virksom  Embedsmand.  Navnlig  indlagde  han  sig 
Fortjeneste  af  de  kommunale  Forhold  i  Aarhus,  og  hans  Optræden 
imder  den  fjendtlige  Okkupation  1864  vandt  megen  Anerkjendelse. 
Hans  c  Bemærkninger  til  Kong  Christian  V's  danske  Lov,  hentede 
fra  den  senere  Lovgivning,  Kollegieresolutioner  og  Skrivelser  samt 
lovkyndiges  Skrifter »  (1838 — 43)  og  « Overdomstolenes  Anvendelse 
og  Fortolkning  af  en  Del  Lovsteder  og  Forordningers  (1852 — 61) 
ere  flittige  Samlerarbejder,  der  benyttedes  meget  og  gjorde  god 
Tjeneste,  navnlig  indtil  Repholtz  havde  udarbejdet  Realregistre  til 
Domsamlingeme. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Aarhus  Stiftstidende  1866,  Nr.  13.  JuL  Lassen. 

Hertz,  Henrik,  1798 — 1870,  Digter.  Hans  Forældre  vare 
Philip  H.,  først  Kjøbmand,  senere  Bagermester  i  Kjøbenhavn,  og 
Beline  f.  Salomonsen;  Faderen  døde,  då  Sønnen  kun  var  iV«  Aar 
gammel,  og  Moderen  overtog  med  stor  Dygtighed  og  tilsvarende 
Fremgang  Driften  af  Bageriet.  « Efter  de  Oplysninger,  jeg  har 
kunnet  indhente*,  hedder  det  i  et  egenhændigt  biografisk  Udkast 
af  H.,  blev  han  født  25.  Avg.  1798  i  Kjøbenhavn.  Allerede  i  sit 
4.  Aar  faldt  han  i  en  farlig  og  langvarig  Sygdom,  der  truede  med 
at  gjøre  en  hurtig  Ende  paa  hans  Liv  og  til  sidst  opløste  sig  i  to 
Forhærdelser,  en  paa  hver  Side  af  Halsen.  En  Operation  ansaas 
for  nødvendig,  men  tillige  for  livsfarlig.  Omsider  besluttede  en  af 
de  behandlende  Læger  —  om  det  var  Winsløw  eller  Stebuss,  erin- 
drer H.  ikke  med  Sikkerhed  —  sig  til  at  bruge  Kniven;  men  i 
den  visse  Forventning,  at  Patienten  faa  Øjeblikke  efter  vilde  opgive 
Aanden,  tog  han  strax  efter  Operationen  Hat  og  Stok  og  gik  sin 
Vej  uden  engang  at  anordne  den  videre  Behandlingsmaade.  Ope- 
rationen lykkedes  imidlertid,  H.  kom  sig,  men  vedblev  i  sine  tid- 
ligere Aar  som  Følge  af  Sygdommen  at  være  et  skrøbeligt  Væsen, 
paa  hvis  Nerver  en  Mængde  Ting,  Børn  ellers  ikke  agte  paa, 
gjorde  et  smerteligt  Indtryk;  han  kunde  saaledes  ikke  taale  at  se 
sin  Moder  vinde  Garn  og  græd,  naar  hun  sang,  eller  naar  Lire- 
kassen spillede  uden  for  Gadedøren  om  Aftenen. 

Det  gode  og  lykkelige  Barndomshjems  Velstand  gik  til  Grunde 


Digitized  by  VjOOQIC 


4IO  Hertz,  Henr. 

i  Bombardementet  1807.  Moderens  Bagergaard,  der  vendte  ud 
mod  Klosterstræde,  Graabrødrestræde  og  Ulfeldts  Plads,  nedbrændte, 
og  kun  lidet  af  Indboet  reddedes;  samme  Skæbne  ramte  en  Bager- 
gaard i  Skindergade,  som  den  ældste  af  Sønnerne  havde  kjøbt 
Aaret  i  Forvejen.  Han  var  nær  ved  at  gaa  fra  Vid  og  Sans  af 
Fortvivlelse  over  sit  Tab  og  døde  Aaret  efter.  Moderen  bar  sin 
Hjemsøgelse  med  større  Fatning  trods  de  fortrykte  Kaar,  hun 
maatte  leve  under  i  Resten  af  sit  Liv.  Den  næstældste  af  Sønnerne, 
Salomon  Sylvester  H.  (f.  1792),  senere  bekjendt  som  Udgiver  af 
« Vejle  Amtsavis*  og  udrustet  med  nogen  digterisk  Begavelse,  fuld- 
endte sine  Artiumsstudier  1809.  Han  forberedte  sin  yngste  Broder 
til  Optagelse  i  Metropolitanskolen  og  vejledede  ham  samtidig  med 
Hensyn  til  Valget  af  den  Underholdningslekture,  som  H.s  stadig 
voxende  Læselyst  eller  snarere  Læsegraadighed  fordrede  for  at 
mættes,  saa  at  han,  foruden  en  Utallighed  af  Romaner,  gjorde 
Bekjendtskab  med  største  Delen  af  de  bedste  danske  og  tyske 
Digterværker.  13  Aar  gammel  kom  H.  i  Latinskolen  og  mindedes 
senere  med  Taknemmelighed  den  Undervisning,  han  nød  der  af 
duelige  og  humane  Lærere,  mest  dog  den  Omhu,  hvormed  det 
danske  Sprog,  ved  forskjellige  af  Rektor  foranstaltede  Øvelser,  blev 
dyrket  allerede  fra  de  nederste  Klasser.  Da  H.s  Moder  døde  1814, 
var  det  tvivlsomt,  om  den  forældreløse  Dreng  vilde  have  kunnet 
fortsætte  Studeringerne,  hvis  ikke  saa  mange  Begavelsers  redebonne 
Hjælper  i  de  Dage,  daværende  Grosserer,  senere  Redaktør  af 
« Berlingske  Tidende*,  M.  L.  Nathanson,  havde  taget  sig  af  ham 
og  tilsagt  ham  sin  Støtte.  I  hans  velhavende  og  højtdannede  Hus 
blev  H.  en  daglig  Gjæst  og  traf  der  mange  af  Tidens  fremragende 
Mænd.  1817  blev  han  Student  og  tog  Aaret  derpaa  den  filosofiske 
Examen.  Uden  Lyst  og  uden  Følelsen  af  et  indre  Kald  dertil 
valgte  H.  Jurisprudensen  til  Studium,  men  det  gik  kun  smaat  og 
trangt  med  Arbejdet;  historisk  og  æsthetisk  Læsning  samt  poetiske 
Sysler  gjorde  store  Lakuner  i  det,  og  en  Omvexling  i  hans  Vel- 
gjørers  Formuesomstændigheder  tvang  ham  til  at  anvende  megen 
Tid  paa  Informationer.  Da  H.  1825  omsider  tog  den  juridiske 
Embedsexamen,  havde  han  dog  Aaret  forinden  vundet  Universitetets 
Guldmedaille  for  et  juridisk  Prisspørgsmaal,  som  Kolderup-Rosen- 
vinges  Forelæsninger  over  den  gamle  Lovhistorie  havde  givet  ham 
Interesse  for:  en  Udvikling  af  Læren  om  Infkmier  efter  vore  egne 
ældre  og  nugjældende  samt  de  romerske  Love;  Opgaven  forekom 
ham  især  interessant  ved  den  Maade,  hvorpaa  Begreberne  om  Ære 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hertz,  Henr.  ^H 

Og  Vanære  historisk  havde  udviklet  sig  hos  os  fra  de  ældste  Tider, 
og  det  var  ogsaa  navnlig  de  fra  vore  gamle  Love  hentede  Betragt- 
ninger, der  skaffede  H.  den  hædrende  Medaille.  Kort  efter  Examen 
vandt  han  en  ny  for  Besvarelsen  af  den  æsthetiske  Prisopgave, 
der  fordrede  en  historisk  og  filosofisk  Paavisning  af,  hvorledes 
Nationerne  have  virket  paa  deres  Digtere  og  disse  igjen  paa  deres 
Nationer  —  et  Spørgsmaal,  hvis  Vidtløftighed  hans  temmelig  ud- 
bredte Læsning  hjalp  ham  til  at  faa  Bugt  med. 

«Saa  vidt  jeg  erindrer »,  siger  H.  i  det  ovfr.  nævnte  selvbio- 
grafiske Manuskript,  «ansaa  jeg  det  fra  mit  ii.  Aar  eller  saa  for 
en  afgjort  Sag,  at  jeg  kunde  skrive  Vers,  naar  jeg  blot  vilde.  Da 
min  Broder  derfor  en  Gang  gav  mig  en  Opgave  i  Dansk,  besvarede 
jeg  den  i  en  lille  Komedie  med  indflettede  Sange,  om  hvilke  sidste 
min  Broder  paastod,  at  de  maatte  være  skrevne  ud  af  en  Bog, 
hvilket  dog  ikke  var  sket  mig  bevidst. »  I  Skolen  blev  han  ind- 
dragen i  en  poetisk  Polemik,  som  var  rettet  mod  en  nylig  ind- 
kommen Discipel  —  den  senere  Dr.  phil.  Thortsen  — ,  hvis  gode 
Hoved  og  store  Flid  truede  med  at  vanskeliggjøre  Kampen  for 
Duxepladsen;  H.  skrev  flere  «i  skarp  Skolelud  dyppede  Stridsbreve», 
der  aftvang  Thortsen  en  saadan  Respekt  for  Modstanderens  Digter- 
gaver, at  han  nogen  Tid  efter  foreslog  ham  at  træde  ind  som 
4.  Mand  i  et  poetisk  Societet,  som  han  havde  oprettet  sammen 
med  2  Disciple  fra  Klassen  ovenover.  I  ugentlige  Møder  læste  og 
kritiserede  man  hinandens  Poesier,  deklamerede  udenad  lærte  Digte 
og  oplæste  dramatiske  Scener.  H.s  Lyrik  fra  denne  tidlige  Tid 
var  stærkest  paavirket  af  Ingemann;  senere  indtoge  Oehlenschlager 
og  Grundtvig  Forrangen  i  hans  Yndest,  ogsaa  Schack-Staffeldt  saa 
han  op  til  med  Beundring,  og  et  ubeskriveligt  Indtryk  modtog  han 
fra  Shakspeare,  da  han  første  Gang  læste  ham  i  Foersoms  Over- 
sættelse. Han  betragtede  det  imidlertid  som  en  Lykke  for  sig,  at 
den  komiske  Poesi  just  paa  denne  Tid  begyndte  at  blande  sin 
Stemme  ind  i  Samklangen,  og  Heibergs  « Julespøg  og  Nytaarsløjer» 
blev  ham  en  i  flere  Henseender  befriende  Læsning.  Som  alle  de 
unge  var  han  en  begejstret  Tilhænger  af  Oehlenschlager  og  blev 
personlig  bekjendt  med  adskillige  af  hans  Partis  Ordførere;  men  i 
andre  Kredse  traf  han  sammen  med  Baggesen  og  hørte  ham  oplæse 
flere  af  sine  Stridsskrifter. 

I  den  unge  æsthetiserende  Klub  drejede  Diskussionen  sig  ofte 
om  Muligheden  af  at  faa  et  dansk  Lystspil  med  Levedygtighed 
bragt  til  Veje.     H.,    hvis  digteriske  Produktion  hidtil  udelukkende 


Digitized  by  VjOOQIC 


^12  Hertz,  Henr. 

havde  været  lyrisk  og  haft  en  afgjort  tungsindig  Karakter,  var  vel 
nu  og  da  falden  paa  den  Tanke  at  skrive  et  Skuespil,  men  det 
var  da  altid  Tragedien,  der  foresvævede  ham  som  det  eneste  rette 
og  mulige.  Under  Paavirkning  af  Lystspildebatteme  gjorde  han 
sig  lidt  efter  lidt  fortrolig  med  Tanken  om  en  komisk  Skuespil- 
digtning og  lagde  Planen  til  en  Komedie,  der  skulde  skildre  de 
grasserende  Privattheatres  Udskejelser.  Det  var  hans  Agt  at  ud- 
føre den  med  de  Holbergske  Masker  og  i  Holbergs  Sprog;  denne 
mislige  Idé  opgav  han  dog  snart,  men  da  Stykket  —  «Hr.  Burchard 
og  hans  Familie »,  Lystspil  i  5  Akter  —  længere  hen  (i  den  første 
Halvdel  af  1826)  blev  skrevet,  beholdt  det  dog  i  Dialog  og  i  Skil- 
dringen af  et  Par  af  Hovedpersonerne  stærke  Spor  af  den  oprinde- 
lige Hensigt.  Imidlertid  havde  Heibergs  Vaudeville  brudt  Isen, 
der  forstenende  laa  om  den  danske  Skueplads,  og  for  en  frisk 
Brise  kunde  en  national  Lystspildigtning  styre  i  Havn.  H.  ind- 
leverede —  anonymt,  ligesom  de  nærmest  følgende  Arbejder  — 
sit  Stykke  til  Theatret,  det  blev  antaget  og  opførtes  i.  Gang 
14.  Marts  1827,  i  alt  6  Gange.  Hans  næste  Lystspil,  «Flyttedagen» 
(1828),  ligeledes  i  5  Akter  og  ligeledes  en  lokalkomisk  Satire,  viser 
en  voxende  teknisk  Færdighed  og  en  Stræben  bort  fra  den  direkte 
Holbergske  Paavirkning,  om  det  end  er  mere  gammeldags  i  Form 
og  Sprog  end  den  Tid,  det  vil  skildre.  Det  tredje  Femakts-Lystspil, 
«Emma»,  med  dets  Analyse  af  en  interessant  Personlighed  og  en 
ejendommelig  Situation  ansaa  H.  derimod  saa  vel  i  de  Forhold, 
det  støtter  sig  paa,  som  i  Karakter  og  Dialog  for  «en  Datter  af 
vor  egen  Tid»  og  stillede  det  i  Henseende  til  disse  Egenskaber 
som  jævnbyrdigt  med  sine  bedste  Arbejder.  Men  endnu  inden 
han  havde  fuldendt  dette  Lystspil  —  opført  først  1834  og  kun  4 
Gange  — ,  var  Casimir  Delavignes  «L'École  des  vieillards*  falden 
H.  i  Hænderne  og  havde  forbavset  ham  ikke  mindre  ved  sin  for- 
træffelige Karaktertegning  end  ved  sin  ypperlige  Dialog,  den  fine 
Tankegang  og  de  lette,  elegante  Vers,  hvorigjennem  den  slyngede 
sig.  Et  Par  af  Moliéres  versificerede  Komedier  forstærkede  yder- 
ligere den  Impuls,  han  havde  modtaget  til  at  skrive  et  dansk  Lyst- 
spil paa  rimede  Vers;  Stoffet  voldte  det  ham  ikke  Besvær  at  finde, 
det  ordnede  sig  saa  at  sige  af  sig  selv,  men  Vanskeligheden  laa  i 
at  finde  en  passende  Versform.  Alexandrineren  forekom  ham  at 
hindre  en  naturlig  og  tvangfri  Udvikling  af  Dialogen  og  krævede 
desuden  stor  Kunst  i  Fremsigelsen;  han  valgte  da  den  femfodede 
Jambe,  dog  saaledes,   «at  Rimene  ikke  efter  en  fast  Lov  fulgte  efter 


Digitized  by  VjOOQIC 


HtrtZt  Henr.  41^ 

hverandre,  men  dannede  metriske  Perioder,  hvis  Længde  og  Kort- 
hed og  karakteristiske  Egenskaber  kunde  afpasses  efter  Indholdets. 
H.  tilskriver  Valget  af  dette  Versemaal  for  en  meget  væsentlig  Del 
den  Lykke,  som  « Amors  Genistreger »  gjorde  strax  ved  sin  første 
Opførelse  31.  Marts  1830,  og  som  vedvarende  har  fulgt  dette  vor 
Litteraturs  klassiske  Værk  gjennem  dets  langt  over  100  Fremstillinger 
paa  Scenen;  men  han  tilstaar  ogsaa,  at  Udarbejdelsen  har  voldt 
ham  de  største  Bryderier,  i  det  han  gjør  Wielands  Ord  til  sine: 
cich  håbe  oft  drittehalb  Tage  uber  eine  einzige  Strophe  zugebracht, 
wo  im  Grunde  die  ganze  Sache  auf  einem  einzigen  Worte,  das  ich 
brauchte  und  nicht  finden  konnte,  beruhte*.  2  følgende  Lystspil  i 
et  lignende  Metrum  ere  det  langtfra  efter  Fortjeneste  paaskjønnede 
cEn  Dag  paa  Øen  Als»,  der  1832  kun  naaede  5  Opførelser,  og 
den  med  des  større  Bifald  optagne  gratiøse  Spøg  «Den  eneste 
Fejb  (1835). 

Havde  H.  ikke  prøvet  og  skærpet  sine  metriske  Evner  paa 
en  Opgave  som  « Amors  Genistreger »,  vilde  «Gjengangerbrevene» 
aldrig  være  blevne  til.  De  faldt  mod  Slutningen  af  1830  ned  blandt 
Litteraturens  stridende  Hære  som  en  exploderende  Bombe.  Kampen 
mellem  Oehlenschlågers  Tilhængere  og  Heiberg  var  naaet  til  sin 
højeste  Spænding,  da  sidstnævnte  aldeles  uventet  modtog  den 
værdifulde  Undsætning,  som  ikke  syntes  at  kunne  komme  fra 
nogen  anden  end  Baggesen  selv,  ham,  der  jo  havde  indsat  Hei- 
berg til  sin  Kritiks  Arvetager  og  paalagt  ham  at  «sangdømme» 
det  litterære  Mellemværende  mellem  Oehlenschlåger  og  Baggesen. 
Der  -findes  vel  næppe  i  Verdenslitteraturen  nogen  Pastiche  saa  fint 
og  stilfuldt  efterlignende,  i  den  Grad  Aand  af  Forbilledets  Aand 
og  Form  af  dets  Form  som  disse  «Knud  Sjællandsfars »  «Gjenganger- 
breve  eller  poetiske  Epistler  fra  Paradis*,  6  i  Tallet,  af  hvilke  de 
3  ere  henvendte  til  Heiberg,  de  2  til  Hauch  og  det  sidste  og 
mesterligste,  i  Følelse  og  Vid  maaske  mest  ægte  Baggesenske  (hvis 
her  ellers  kan  være  Tale  om  nogen  Gradsforskjel)  til  det  danske 
Folk.  Pseudo-Baggesen  stiller  sig  selvfølgelig  i  det  hele  og  store 
paa  Heibergs  Side;  et  Par  milde  Bebrejdelser  for  Overgreb  i 
Stridens  Hede  rettes  imod  ham,  men  for  øvrigt  billiger  Rimbrev- 
skriveren fuldt  hans  Kamp  for  den  gode  Smag  imod  Litteraturens 
Barbaresker,  stiller  sig  ved  hans  Side  og  rækker  ham  de  skarpeste 
Vaaben  til  Overvindelse  af  det  poetiske  Anarki,  i  hvilket  det  stof- 
lige har  taget  Magten  og  brutalt  traadt  Formens  Ret  under  Fødder, 
skjønt  al  god  og  varig  Kunst  bestaar  i  disse  to  Faktorers  fuldkomne 


Digitized  by  VjOOQIC 


414  Hertt,  Henr, 

Harmoni.  Man  gjør  sig  ikke  let  nogen  overdreven  Forestilling  om 
det  Røre,  de  poetiske  Epistler  vakte,  ikke  mindst  ved  den  uigjen- 
nemtrængelige  Anonymitet,  som  deres  virkelige  Forfatter  forstod  at 
hylle  sig  i,  saa  at  det  alle  Vegne,  hvor  man  vilde  trænge  ind  i 
den  litterære  Hemmelighed,  ene  og  alene  var  Baggesens  Janusansigt, 
man  mødte.  Heiberg  hyldede  sin  Kampfælle  med  Digtet  «Til  Knud 
Sjællandsfar  i  Paradis*,  som  atter  fremkaldte  4  nye  poetiske  Epistier, 
offentiiggjorte  i  « Anonym  Nytaarsgave  for  1832 »  af  « Forfatteren  af 
«Gjengangerbrevene»,  Forfatteren  af  « Amors  Genistreger*  og  flere*; 
dens  betydeligste  Stykke,  næst  efter  Epi stierne,  er  det  didaktiske 
Digt  « Naturen  og  Kunsten*;  Indledningen,  « Mødet  i  D)rrehaven*, 
var  af  P.  V.  Jacobsen,  der  fra  Skoletiden  havde  hørt  til  H.s  kjæreste 
Venner  og  nu  var  en  af  de  faa,  som  vare  indviede  i  hans  Forfatter- 
skabs Mysterium. 

Nogle  Maaneder  efter  Nytaarsgavens  Fremkomst  brød  H.  imid- 
lertid Hemmeligheden,  mest  af  praktiske  Grunde,  særlig  formedelst 
Vanskeligheden  ved  en  gjennem  flere  Aar  fortsat  anonym  Forhand- 
ling med  Theatret  angaaende  de  til  Opførelse  antagne  Stykker. 
Navngivelsen  vakte  stor  Sensation,  ikke  mindst  derved,  at  saa 
mange  Arbejder  af  saa  højst  forskjellig  Natur  viste  sig  at  have 
deres  Udspring  fra  en  og  samme  Forfatter;  under  3  forskjellige 
Firmaer  vare  saaledes  6  af  hans  dramatiske  Arbejder  blevne  op- 
førte, nemlig  foruden  de  tidligere  nævnte  tillige  Vaudevillerne 
« Kjærlighed  og  Politi*  og  « Arvingerne*,  og  H.  havde  altsaa  — 
som  han  siger  —  «3  Gange  fristet  den  Fare  at  bedømmes  som  en 
ganske  ubekjendt  Forfatter*.  Endnu  i.  April  1832,  da  Mad.  Nielsen 
ved  Rosenkildes  Aftenunderholdning  fremsagde  det  pompøse  Dekla- 
mationsnummer  « Slaget  paa  Reden*,  betegnedes  dette  paa  Plakaten 
som  «et  nyt  Digt  af  Forfatteren  til  Gjengangerbrevene*,  men  da 
26.  i  samme  Maaned  «Emma»  opførtes  2.  Gang,  var  der  efter 
Titelen  tilføjet:  «af  Candidatus  juris  Henrik  Hertz*.  —  Samme  Aar 
lod  H.  sig  døbe. 

H.  havde  sparet  sig  sin  Berømmelse  sammen  som  et  hemme- 
ligt Fond;  da  det  nu  paa  én  Gang  blev  vitterligt,  hvor  rigt  hans 
Skatkammer  var,  stod  han  med  ét  Slag  som  en  af  Litteraturens 
Stormænd.  Det  laa  dog  fjæmt  fra  hans  beskedne  Natur  at  gjøre 
sig  til  af  denne  sin  Stilling;  lille  og  uanselig,  som  han  var  af 
Skikkelse,  var  han  ogsaa  tilbageholdende  af  Væsen,  og  for  et  ud- 
strakt selskabeligt  Samkvem  begyndte  allerede  nu  hans  Tunghørighed 
at  lægge  Hindringer  i  Vejen;  den  stod  sandsynligvis  i  Forbindelse 


Digitized  by  VjOOQIC 


HertZt  Henr,  415 

med  hans  Sygelighed  i  Barndomstiden,  og  med  Aarene  gik  den 
over  til  fuldstændig  Døvhed,  saa  at  H.  i  en  lang  Aarrække  kun 
ved  Hjælp  af  en  Skrivetavle  kunde  sætte  sig  i  Rapport  til  sine 
Omgivelser.  Med  den  Heibergske  Kreds  knyttedes  tidlig  en  varig 
Omgang;  de  beslægtede  Aander  fandt  hurtig  hinanden,  Heiberg  og 
H.  stode  paa  det  samme  Smagsstade,  og  Fru  Heiberg  virkede  in- 
spirerende paa  ham  som  Digter.  Om  deres  Sommerliv  i  Hirsch- 
holm  samme  Aar,  som  Bekjendtskabet  stiftedes,  fortælle  Fru  Heibergs 
Erindringer  og  H.s  af  Fruens  Bellmanssang  baame  skjønne  Digte 
fra  Hirschholm,  der  meddeltes  i  «Foraarets  Nytaarsgave  for  1833* 
sammen  med  Novellen  «Den  paatrængende »,  2.  Sang  af  Læredigtet 
« Naturen  og  Kunsten*  samt  adskillige  mindre  Poesier.  Efter  Ud- 
givelsen af  denne  Bog  tiltraadte  H.  med  offentlig  Understøttelse  en 
Udenlandsrejse  over  Berlin  og  Dresden  gjennem  Tyrol  til  Wien, 
der  fra  gjennem  Steiermark  og  Krain  over  Triest  til  Venedig,  Pa- 
dua og  Florents.  I  Rom  traf  han  H.  C.  Andersen  —  den  «hellig 
Andersen*,  som  han  havde  harcelleret  i  «Gjengangerbrevene>;  de 
omgikkes  venskabelig  og  fulgtes  ad  til  Neapel.  Hjemrejsen  til- 
traadtes  det  følgende  Foraar  over  Genua,  Mailand,  Søerne,  Simplon, 
Genf,  Lyon  og  Paris;  ved  Efteraarstide  1834  var  H.  paa  ny  i 
Kjøbenhavn.  Mange  Aar  senere  meddelte  han  i  sine  « Ugentlige 
Blade »  Skitser  fra  denne  Udenlandsrejse,  men  Digtet  « Rejsen  paa 
Apennineme»,  skrevet  til  en  Bellmansk  Melodi,  er  en  friskere  Stem- 
ning fra  selve  Rejsetiden. 

Efter  Hjemkomsten  begyndte  H.  paa  ny,  som  i  sin  førdrama- 
tiske Periode,  at  « stemme  de  gyldne  Strænge  lyrisk,  at  synge  og  at 
glemme,  han  en  Gang  var  satyrisk ».  Adskillige  af  hans  fineste  og 
lødigste  Poesier  stamme  fra  de  nærmest  følgende  Aar:  Prologen 
€  Kjærligheds  Veje»  i  Nytaarsgaven  af  samme  Navn  (1836),  «i3  til 
Bords*  og  « Fjerboldspillet »  i  samme  Samling;  spredte  i  Holsts 
«N>taarsgaver  fra  danske  Digtere*,  i  « Flyvende  Posts  Supplements- 
blade*,  «Portefeuillen*  o.  a.  St.  Digte  som  « Silkeormen*,  « Gubben 
og  Ynglingen*,  « Ensomt  Liv*,  «Skriftemaalet»,  « Digterlod*,  « Filo- 
logen til  sin  elskede*,  «En  Digter  og  hans  elskede*,  « Resignation*, 
<Ved  Nattetid*,  de  « gamle  Melodier*;  «Jeg  gik  mig  ud  en  Sommer- 
dag* og  «En  dejlig,  ung  Ridder*;  de  humoristiske  Stykker:  « Bryg- 
gerens Jeremiade*,  « Rødhætten*,  «Paa  Volden  store  Bededag*  o.  fl.; 
de  skjæmtefulde  Epistler  i  Baggesensk  Stil,  saasom  «Den  glemte 
Paraply*,  « Beriderne  paa  Nørrebro*,  «Stambogsepistel»  («Som  en 
fin  og  snehvid  Due*);    endelig  af  de  mere  bekjendte  episke  Digte 


Digitized  by  VjOOQIC 


4l6  HertZt  Henr, 

«Den  danske  Soldat »,  « Fregatten  Ørnens  Brand*  o.  fl.  I  2  Bind 
€  Lyriske  og  dramatiske  Digte*  (1841  og  44)  samledes  en  Del  af 
disse  Poesier  tillige  med  H.s  nyere  dramatiske  Digtning. 

Thi  for  Skuepladsen  fik  H.  dog  sin  største  Betydning  som 
Digter.  Den  smidige  Assimilationsevne,  som  «Gjengangerbrevene» 
havde  aflagt  et  saa  glimrende  Vidnesbyrd  om,  gjorde  ham  det 
muligt  at  udføre  vidt  forskjellige  Æmner,  hvert  enkelt  i  den  Stil 
og  Farve,  som  dets  Behandling  naturligst  krævede.  1835  opførtes 
den  lokalkomiske  Vaudeville  « Debatten  i  Politivennen*,  1836  det 
ægte  danske  og  gedigent  komiske  Lystspil  c  Sparekassen*,  1837  den 
ikke  mindre,  om  end  paa  en  helt  anden  Maade,  af  Danskfølelse 
gjennemtrængte  romantiske  Tragedie  « Svend  Dyrings  Hus*,  en  af 
vor  Skuespildigtnings  reneste  Perler  og,  hvad  Sprogbehandlingen 
angaar,  den  mærkeligste  af  de  Gjenfødelser  af  Folkevisestilen,  som 
vor  Litteratur  ejer;  1839  Dramet  « Valdemar  Atterdag*  i  en  stræn- 
gere  historisk  Stil,  1841  det  romantiske  Skuespil  c  Svanehammen* 
og  det  skjælmske  Lystspil  « Indkvarteringen*,  1842  Enakts-Skuespillet 
«Fristelsen*,  1844  det  romantiske  Lystspil  c  Amanda*,  1845  det 
lyriske  Drama  «Kong  Renés  Datter*,  1848  Femakts -Skuespillet 
«Ninon»,  1849  det  romantiske  Lystspil  «Tonietta*,  185 1  Lystspillene 
«Avdiensen*  og  «Scheik  Hassan*,  1853  Skuespillet  «De  deporterede*, 
1854  Skuespillet  « Et  Offer*  og  Lystspillet  «Den  yngste*,  1859  Vaude- 
villen «De  fattiges  Dyrehave*,  1860  Lystspillet  «Besøget  i  Kjøben- 
havn*,  1861  Lystspillet  «En  Kurmethode*,  1865  det  romantiske  Lyst- 
spil « Advokaten  og  hans  Myndling*  samt  Lystspillet  « Portrættet*, 
1869  det  romantiske  Skuespil  €3  Dage  i  Padua*  og  Lystspillet  «Et 
Herreselskab*.  Skjønt  disse  Navne  kun  betegne  en  Del  af  de  44 
(i  18  Bind  « Dramatiske  Værker*  samlede)  Arbejder  af  H.,  som  ere 
komne  til  Opførelse,  og  skjønt  de  ingenlunde  alle  gjorde  Lykke 
paa  Scenen,  tælle  dog  alene  de  her  nævnte  Stykker  tilsammen 
o.  950  Opførelser,  som  H.  overhovedet  med  o.  1180  Fremstillinger 
af  sine  Skuespil  staar  som  den  tredje  i  Rækken  af  de  hyppigst 
opførte  danske  Forfattere,  umiddelbart  efter  Holberg  og  J.  L. 
Heiberg. 

Naar  H.s  dramatiske  Arbejder  viste  en  saa  højst  forskjellig 
Levedygtighed  paa  Scenen,  laa  Grunden  selvfølgelig  dels  i  deres 
forskjelligartede  poetiske  Værd  og  dramatiske  Kraft,  dels  i  Publi- 
kums ustadige  Smag;  men  for  en  Del  maa  den  ogsaa,  i  alt  Fald 
til  en  Tid,  søges  i  den  Misgunst,  der  ramte  H.  paa  Grund  af 
hans  politiske  Konservatisme.     Ogsaa    paa  dette  Punkt   faJdt   hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hertz,  Henr,  ^ly 

Anskuelser  sammen  med  Heibergs,  og  af  den  Uvilje,  der  fra  de 
liberale  Ordføreres  Side  rettedes  mod  denne,  fik  ogsaa  H.  sin  Part, 
især  efter  at  han  1839  havde  lagt  sin  politiske  Trosbekjendelse 
aabent  for  Dagen  i  Novellen  « Stemninger  og  Tilstande*,  i  hvilken 
han  uden  Lidenskab,  nærmest  som  Beskuer,  men  ofte  med  rammende 
Ord  udtalte  sin  Dom  om  Tidens  Bevægelser.  «Det  politiske  Ele- 
ment, der  er  optaget  i  denne  Bog»,  siger  han  i  sine  avtobiografiske 
Optegnelser,  «har  givet  vore  Oppositionsblade,  der  ere  Part  i  Sagen, 
Anledning  til  en  .Mængde  mat  gjennemført  Polemik,  som  jeg  hidtil 
har  ladet  ubesvaret,  da  den  for  største  Delen  finder  sin  Besvarelse 
i  selve  Bogen.  At  den  Anskuelse  af  vore  nyere  politiske  Forhold 
samt  af  Oppositionspartiets  Fremfærd,  jeg  i  denne  Bog  har  søgt  at 
gjøre  gjældende,  nu  hyppig  og  fra  flere  Kanter  kommer  til  Orde, 
tør  jeg  maaske  for  en  liden  Part  regne  mig  til  Fortjeneste. »  Bogen 
udkom  i  alt  Fald  i  2  Oplag  med  kort  Mellemrum,  hvilket  ikke 
bidrog  til  at  mildne  Stemningen  mod  dens  Forfatter.  De  Arbejder, 
han  bragte  paa  Scenen  i  de  nærmeste  Aar  her  omkring,  fik  da 
ogsaa  for  det  meste  kun  en  tynd  Lykke:  « Valdemar  Atterdag »  op- 
naaede  kun  3,  « Svanehammen*  5,  « Fristelsen*  5  og  « Amanda*  4 
Opførelser,  og  et  lille  Lejlighedsstykke,  « Perspektivkassen*,  skrevet 
til  en  Sommerforestilling  1842,  firemkaldte  Angreb,  hvis  Heftighed 
og  Langvarighed  stode  i  absolut  Misforhold  til  den  ubetydelige 
Anledning.  Det  er  under  disse  Forhold  meget  betegnende,  at  H. 
lod  «Kong  Renés  Datter*  opføre  anonymt  og  først  navngav  sig, 
efter  at  Stykkets  Succes  var  sikret.  I  den  polemiske  Komedie 
€  Hundrede  Aar*,  skreven  i  Anledning  af  Theaterjubilæet  1848,  gjør 
H.  sig  dog  delvis  til  Talsmand  for  en  Slags  parlamentarisk  Styrelse 
af  Skuepladsen,  medens  han  ogsaa  her  viser  sit  Mod  til  at  gaa 
imod  Strømmen,  i  det  han  advarer  imod  at  lade  Sværdet  over- 
skære ogsaa  de  aandelige  Baand,  der  forbinde  dansk  og  tysk 
Kultur  med  hinanden.  Omtrent  samtidig  med  dette  Værk  skrev 
han  det  oldnordiske  Digt  «Tyrfing»,  som  udkom  med  Tegninger 
af  Const.  Hansen. 

1858 — 59  udgav  H.  « Ugentlige  Blade*,  i  hvilke  han  af  større 
Arbejder,  foruden  de  ovfr.  nævnte  Rejseskitser,  meddelte  en  litterær 
Exposé:  « Poesien  i  Danmark  efter  1814*  samt  en  omfangsrig  For- 
tælling i  3  Dele :  « Johannes  Johnsen,  løse  Blade  af  nogle  samtidiges 
Liv*,  der  senere  er  udkommen  i  Bogform.  Som  hans  dramatiske 
Skrifter  foreligge  i  den  tidligere  nævnte  18  Binds  Udgave,  ere 
ogsaa  hans  øvrige  Poesier  samlede  i  4  Bind  « Digte  fra  forskjellige 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Juli  1893.  27 

Digitized  by  VjOOQIC 


4i8  Hertz,  Henr. 

Perioder«  (1851 — 62).  I  Særtryk  ere  «Svend  Dyrings  Hus»  og 
«Kong  Renés  Datter*  udkomne  mange  Gange,  baade  som  Folke- 
læsning og  i  Luxusudstyrelse.  Det  sidstnævnte  Stykke  er  oversat 
paa  flere  Sprog  og  har  i  en  Del  Aar  hørt  til  det  tyske  Theaters 
Repertoire. 

H.,  der  1845  fik  Titel  af  Professor,  var  en  af  de  4  Digtere 
(foruden  ham  Andersen,  Winther  og  Paludan-Muller),  hvem  de  første 
af  Rigsdagen  bevilgede  « Digtergager*  tilfaldt.  1850  ægtede  han 
—  altsaa  i  en  fremrykket  Alder  —  Louise  v.  Halle,  Datter  af  Gros- 
serer Amsel  V.  H.  og  Sara  f.  Nathanson.    Han  døde  25.  Febr.  1870. 

Haandskrevne  avtobiograf.  Meddelelser,  dat.  14.  Juni  1840  (Molbechske 
Avtografsaml.  Nr.  129  paa  det  kgl.  Bibi.).  Erslew,  Forf.  Lex.  P.  Hansen, 
lUustr.  dansk  Lit.  Hist.     Overskou,  Den  danske  Skueplads.  P,  Hansen, 

Hertz,  Herman  Adolph ,  1796 — 1863,  Forfatter,  Læge,  er 
Søn  af  nedenstaaende  Biskop  J.  M.  H.  og  blev  født  i.  Nov.  1796  i 
Nørhaa  Præstegaard  i  Aalborg  Stift,  i  1814  Student  fra  Roskilde 
Skole,  hvorpaa  han  i  1818  tog  kirurgisk  Examen  og  nedsatte  sig 
saa  næste  Aar  som  praktiserende  Læge  i  Kalundborg,  hvor  han  i 
Aarenes  Løb  —  indsigtsfuld  og  menneskekjærlig,  som  han  var  — 
udøvede  stor  Indflydelse  og  blev  højt  skattet;  i  1858  udnævntes  han 
til  Distriktslæge  der,  i  hvilken  Egenskab  han  virkede  til  sin  Død, 
4.  Juni  1863.  3.  Sept.  1819  ægtede  han  sin  Faders  Søsterdatter 
Catharine  (Ketty)  Thomassine  Potter  (f.  25.  Sept.  1799),  hvis  Fader 
var  Grosserer  i  Kjøbenhavn;  hun  døde  i.  Juli  1826,  og  16.  Maj  1828 
holdt  han  Bryllup  med  Catharine  Elisabeth  Bayer,  Datter  af  Apo- 
theker  og  Kancelliraad  Chr.  Fred.  B.  og  Johanne  Sophie  f.  Gercken 
i  Kalundborg.  —  H.  skal  have  været  en  ualmindelig  begavet  Per- 
sonlighed. Han  har  skrevet  c  Fire  patriotiske  Sange »  (1848),  Smaa- 
digte  og  « Gustav  Erikson  Vasa,  Sveriges  Befrier,  et  historisk  Digt> 
(1856)  samt  foruden  enkelte  mindre  Afhandlinger  « Udkast  til  Tera- 
peramentslærens  Historie,  med  et  Bidrag  til  denne  Lære  selv»,  med 
en  Fortale  af  F.  C.  Sibbem  (1856). 

Erslew,  Forf.  Lex.  Berl.  Tid.  1856,  Nr.  22.  Smith  og  Bladt,  Den  danske 
Lægestand,  4.  Udg.  JSJic,  Bøgh. 

Hertz,  Jens  Michael,  1766 — 1825,  Biskop,  Forfatter,  yngre 
Broder  til  ovfr.  anførte  Christian  H.  (f  1810),  blev  født  i  Ørslev 
ved  Vordingborg  26.  Juli  1766.     Da  hans  Fader  døde  (1775),    blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herttt  Jens  Mick.  ^iq 

han  tillige  med  sin  Broder  med  Arveprins  Frederiks  Understøttelse 
sat  i  Helsingørs  Skole  og  undervistes  her  i  6  Aar.  Efter  at  Moderen 
havde  indgaaet  nyt  Ægteskab,  overflyttedes  Brødrene  1781  til  Kjø- 
benhavns Skole,  hvorfra  de  samtidig  dimitteredes  1784.  Moderens 
digteriske  Talent  var  gaaet  i  Arv  til  Sønnen,  og  allerede  i  Skolen 
havde  han  gjort  sig  bekjendt  ved  dette;  men  Rektor  Thorlacius 
gav  ham  i  hans  Afgangstestimonium  det  Raad  «ej  at  bortskræmme 
Muserne  ved  alt  for  tidlig  at  bejle  til  deres  Gunst ».  I  den  første 
Studentertid  levede  han  lystig  i  temmelig  vildt  og  broget  Selskab. 
Men  da  han  indsaa  Nødvendigheden  af  forandrede  Omgivelser, 
hvis  han  vilde  fortsætte  Studeringerne,  modtog  han  en  Huslærer- 
plads paa  Falster,  først  et  Aars  Tid  hos  en  Kjøbmand  i  Stubbe- 
kjøbing,  derefter  i  3  Aar  i  det  patriarkalske  Hjem  hos  Pastor  Koch 
i  Horbelev.  Samtidig  med  at  han  imderviste  Børnene,  skulde  han 
selv  forberede  sig  til  Embedsexamen ;  dette  gik  kun  trangt.  Efter 
et  Par  Maaneders  Ophold  ved  Universitetet  i  1787  underkastede 
han  sig  Attestats,  men  kunde  kun  indstille  sig  til  ringeste  Karakter. 
Da  han  1789  kom  tilbage  til  Kjøbenhavn,  paatænkte  han  at  tage 
Exaraen  om,  samtidig  med  at  han  øvede  sig  i  at  prædike;  men 
inden  noget  Resultat  i  saa  Henseende  var  naaet,  udnævntes  han 
1 79 1  til  Sognepræst  i  Nørhaa  i  Thy  og  ægtede  en  Datter  fra 
Horbelev  Præstegaard,  Christiane  Sophie  Koch.  Kaldets  Indtægter 
vare  kun  ringe.  Boligen  faldefærdig,  saa  trykkende  Næringssorger 
lode  ikke  længe  vente  paa  sig  og  fremskyndede  Ønsket  om  For- 
flyttelse. 1796  kom  han  til  Butterup  og  Tudse  ved  Holbæk.  Her 
paa  Baroniet  Løvenborg  fik  han  god  Lejlighed  til  at  øve  Indflydelse 
paa  Skolevæsenets  Forbedring  og  vise  sin  levende  Interesse  derfor. 
1800  udnævntes  han  til  Sognepræst  i  Korsør.  Under  sin  Embedstid 
her  ftildendte  han  det  poetiske  Arbejde,  som  særlig  har  gjort  hans 
Navn  bekjendt  i  Litteraturen.  I  hele  10  Aar  havde  han  arbejdet 
derpaa,  enkelte  Brudstykker  vare  tidligere  bekjendte,  men  først 
1804  udkom  som  Helhed  «Det  befriede  Israel,  et  Prisdigt  i  den 
episke  Poesi  i  18  Sange*.  Ved  Læsningen  af  Herders  «Vom  Geist 
der  hebråischen  Poesie»  havde  H.  faaet  Impulsen  til  at  give  sig  i 
Lag  med  et  saadant  Arbejde.  Israelitemes  Udfrielse  fra  Ægypten 
under  Moses  er  det  historiske  Stof,  der  behandles  i  korrekte  og 
smagfulde  Hexametre,  ofte  med  betydelig  rhetorisk  Skjønhed,  om 
ogsaa  ikke  saa  lidt  hul  Pathos  faas  med  i  Kjøbet,  og  Digtet  i  hele 
sin  Udstrækning  vanskelig  vil  kunne  fængsle  Læseren  (bekjendt  er 

27* 


Digitized  by  VjOOQIC 


^o  Herttf  Jens  Muk, 

Baggesens  Persiflage:  «det  lange  Jødedigt,  som  ingen  læser»).  Sel- 
skabet for  de  skjønne  Videnskaber  belønnede  det  med  en  Præmie 
paa  600  Rdl.,  selv  om  det  ikke  var  i  Stand  til  at  tilkjende  det  hele 
den  for  et  episk  Digt  tidligere  udsatte  Pris. 

I  forskjellige  Tidsskrifter  findes  af  H.  en  Del  mindre  Digte  fra 
hans  Embedstid  i  Korsør,  ligesom  han  ogsaa  udarbejdede  en  Plan 
til  et  Bibliothek  i  Korsør  for  rejsende.  Men  da  han  i  Marts  1804 
havde  mistet  sin  Hustru,  længtes  han  efter  ny  Virkekreds,  og  i 
Nov.  s.  A.  udnævntes  han  til  Domprovst  i  Roskilde  og  ægtede  sin 
afdøde  Hustrus  ældste  Søster,  Else  Christence  Thrige,  f.  Koch 
(f  1845),  der  i  adskillige  Aar  havde  levet  hjemme  i  den  fædrene 
Præstegaard  som  fraskilt  fra  Prokurator  Søren  T.,  der  døde  knap 
2  Maaneder  før  hendes  andet  Giftermaal.  H.  dyrkede  nu  mere 
Theologien  end  Poesien.  I  de  af  Biskop  Munter  iværksatte  viden- 
skabelige Forhandlinger  ved  Sjællands  Stifts  Landemode  var  han 
flittig  Deltager,  hvortil  det  i  181 2  opi*ettede  Stiftsbibliothek  i  Ros- 
kilde var  ham  en  væsentlig  Hjælp.  I  de  3  Bind  trykte  Lande- 
modesforhandlinger  findes  af  H.  en  Afhandling  om  Lighederne  i 
de  synoptiske  Evangelier,  en  metrisk  Oversættelse  af  Johannes' 
Aabenbaring  og  flere  Stykker  rettede  mod  de  Wettes  Kritik  af  det 
gamle  Testamentes  historiske  Bøger.  Disse  sidste  kritiske  Afhand- 
linger udkom  senere  samlede  i  tysk  Bearbejdelse  (Altona  1822). 
181 7  erholdt  han  den  theologiske  Doktorgrad  for  en  Afhandling  om 
Firmicus  Matemus,  en  kristelig  Apologet  i  det  4.  Aarhundrede. 
Arbejdet  vidner  om  flittig  Læsning,  men  er  uden  selvstændig  Be- 
tydning. Som  Theolog  nød  H.  overhovedet  trods  sin  Doktorgrad 
ingen  stor  Anseelse.  Men  hans  Hjem  i  den  nye  Provstegaard  i 
Roskilde  var  et  livligt  Samlingssted  for  mange  begavede  Mennesker. 
Musikken  dyrkedes  ivrig,  og  bl.  a.  var  Professor  Weyse  en  fortrolig 
Husven.  —  181^  udnævntes  H.  til  Biskop  i  Ribe.  Her  vandt  han 
Yndest  baade  som  Prædikant  og  ved  sin  Administrationsdygtighed. 
Hans  Erfaring  paa  Skolevæsenets  Omraade  kom  Stiftet  til  gode, 
og  han  fik  oprettet  saa  vel  Bibelselskab  som  Stiftsbibliothek.  Kun 
paa  6.  Aar  virkede  han  som  Biskop.  Efter  et  Par  Maaneders  Syge- 
leje hensov  han  2.  Juni  1825. 

Med  sin  første  Hustru  havde  han  5  Sønner  og  i  Datter;  det 
sidste  Ægteskab  var  barnløst.  2  af  Sønnerne  ere  anførte  ovenfor; 
Datteren,  Lucie  Elise  H,,  der  døde  1883  som  Enke  efter  Konsistorial- 
assessor.  Sognepræst  H.  J.  Fich  i  Bogense,  har  efterladt  i  Haand- 
skrift  (3  tykke  Kvartbind)  udførlige  Livserindringer,    der   ere  i  Fa- 


Digitized  by  VjOOQIC 


HertZt  Jens  Mich,  a2i 

miliens  Eje.     De  ere  nedskrevne,  da  hun  var  i  Halvfjerdserne,  og 
indeholde  bl.  a.  rige  Bidrag  til  Faderens  Karakteristik. 

J.  Møller,  Nyt  theol.  Bibi.  IX,  39  ff.  Frost,  Efterr.  om  Ribe  Domkirke 
S.  130  ff.  Museum  1891,  I,  103  ff.  Kirkehist  Saml.  3.  R.  IV,  676  f.  I.  Barfod, 
Den  falsterske  Geistligheds  Personalhist.  I,  Sumtavler  S.  xviii  ff.   Erslew,  Forf.  Lex. 

A.  Jantzen. 

Hertz,  Martin^  1817 — 79,  Politiembedsmand,  fødtes  i  Assens 
14.  Okt.  1817.  Faderen,  Hertz  Isak  Levy,  var  en  fra  Tyskland 
indvandret  jødisk  Kjøbmand ;  Moderen,  født  Nielsen,  var  af  kristelig 
Tro,  og  i  denne  opdroges  ogsaa  Sønnen.  Han  anbragtes  i  et 
Haandværk  og  fik  i  1847  Ansættelse  som  Betjent  i  Kjøbenhavns 
Politi.  I  denne  Stilling  gjorde  han  sig  snart  bemærket;  en  ypperlig 
Hukommelse,  stor  Snarraadighed,  Dristighed  og  sej  Udholdenhed 
vare  Egenskaber,  der  gjorde  ham  udmærket  skikket  til  hans  Hverv 
som  « Opdager »,  og  da  Kjøbenhavns  Politi  i  Aaret  1863  omordnedes, 
var  han  derfor  saa  godt  som  selvskreven  til  at  overtage  den  da 
oprettede  Post  som  Chef  for  Opdagelsespolitiet.  I  denne  Stilling 
befæstede  han  sit  alt  erhvervede  Ry  og  vandt  Anerkjendelse  og 
Betydning  saa  vel  for  sin  Ledelse  af  selve  Politiforretningeme  som 
for  den  store  Redebonhed,  hvormed  han  ydede  private  Raad  og  Bi- 
stand i  vid  Omfang.  Et  omfattende  Personalkjendskab  til  alle  Sam- 
fundsklasser, høje  som  lave,  var  ham  til  en  væsentlig  Støtte  i  hans 
Virksomhed  og  gav  hans  Stilling  en  Indflydelse  og  Betydning,  der 
gik  ud  over  det  almindelige.  —  Efter  en  fleraarig  Brystlidelse,  der 
efterhaanden  nedbrød  hans  af  Naturen  stærke  Helbred,  afgik  han 
ved  Døden  21.  Jan.  1879.  Hans  Hustru,  Henriette  f.  Frobøse  (Datter 
af  Skomagermester  F.),  hvem  han  havde  ægtet  19.  Maj  1845,  over- 
levede ham.  Plenge* 

HertZy  Michael  Herman  Theodor,  1820 — 73,  Præst,  Søn  af 
ovfr.  anførte  Læge  Herm.  Ad.  H.,  er  født  i  Kalundborg  5.  Juni  1820. 
Han  dimitteredes  fra  Roskilde  Skole  1837  og  tog  theologisk  Embeds- 
examen  1845.  Efter  at  have  været  Institutbestyrer,  personel  Kapellan 
og  Hjælpepræst  forskjellige  Steder  blev  han  1854  konstitueret  som 
Præst  for  de  danske  Soldater  i  Holsten  med  Bolig  i  Rensborg. 
1865  blev  han  Hjælpepræst  i  Nørre  Næraa  og  s.  A.  Sognepræst 
til  Hasle  og  Rutsker  paa  Bomholm,  hvor  han  døde  20.  Nov. 
1873.  Han  ægtede  1854  Cecilie  Lassen  (f.  1829),  Datter  af  Distrikts- 
læge Pet.  Clausen  L.  i  Bogense.  —  H.  har  udgivet  « Efterretninger 
om  gejstlige  Embeder  i  Danmark,  deres  Indtægter  og  Byrder*  m.  m. 


Digitized  by  VjOOQIC 


422  Hertz,  Mick.  Herm,  TTuod, 

(1857 — 64),  « Gejstlig  statistisk  Kalender*  (1854)  samt  nogle  Digte  og 
Prædikener.  En  Samling  af  saadanne,  der  udkom  efter  hans  Død, 
viser,  at  han  har  været  en  bibelfast  og  veltalende  Mand,  men  ogsaa, 
at  den  Lethed,  hvormed  hans  Tale  flød,  har  fristet  ham  til  at  bruge 
flere  Ord,  end  Tankerne  krævede  eller  kunde  fylde. 

Erslew,  Forf.  Lex.     Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  180  f. 

Z.  Koch, 

Hertz,  Peter,  1811 — 85,  Guldsmed,  er  født  11.  Maj  1811  i 
Kjøbenhavn,  hvor  hans  Fader,  Moses  H.,  drev  Melhandel;  Moderen 
var  Mariane  f.  Berendt.  Da  begge  Forældrene  snart  døde,  kom 
han  i  Huset  hos  en  meget  ældre  Broder,  Garvermester  Abraham  H. 
14  Aar  gammel  sattes  han  i  Guldsmeddelære,  og  efter  at  have  ud- 
staaet  sin  Lære  og  et  Par  Aar  arbejdet  her  som  Svend  tog  han 
Ranselen  paa  Nakken  og  besøgte  Hamborg,  Berlin  og  Wien. 
Kommen  tilbage  etablerede  han  sig  1834,  men  hans  Virksomhed 
udviklede  sig  først  ret,  da  han  184 1  overtog  Guldsmed  Sivertsens 
Forretning  paa  Kjøbmagergade.  Paa  Udstillingen  1852  i  Kjøben- 
havn og  1862  i  London  udstillede  han  dygtige  Arbejder.  10.  Dec. 
1841  ægtede  han  Rose  Meyer  (f.  6.  Juni  1815),  Datter  af  Kjøbmand 
Jacob  Salomon  M.,  og  efter  i  1878  at  have  optaget  2  Sønner  som 
Kompagnoner  døde  han  i.  April  1885.  —  Sønnerne  Sally  H. 
(f.  5.  Avg.  1844)  og  Jacob  H,  (f.  26.  Febr.  1846),  der  efter  at  være 
oplærte  her  hjemme  en  Tid  uddannede  sig  i  Udlandet,  oprettede 
1875  under  Firmaet  S.  &  J.  Hertz  en  betydelig  Sølvvarefabrik  og 
bleve,  som  nævnt,  1878  Kompagnoner  i  deres  Faders  Forretning, 
som  de  efter  hans  Død  have  fortsat  sammen  med  deres  Fabrik  i 
en  stadig  stigende  Virksomhed.  C  Nyrop, 

Hertz,  Rachel,  1793 — 1841,  «Synaalejomfruen»,  var  en  Datter 
af  agtede  jødiske  Forældre  og  en  Moster  til  Dr.  med.  C.  J.  Fiirst  og 
Generalkonsul  L.  G.  Fiirst  (V,  496  f.).  Hun  viste  under  sin  Skolegang 
udmærkede  Evner  i  Tilegnelsen  af  alle  de  forskjellige  Discipliner, 
men  tillige  en  mindre  elskværdig  Karakter;  hendes  Legeme  var 
spinkelt  og  noget  sygeligt,  stærke  Kopar  vansirede  hendes  Ansigt. 
I  Forbindelse  med  flere  indgribende  Sygdomme  udviklede  sig  alle- 
rede i  Pubertetsaarene  heftige  nervøse  Tilfælde  af  udtalt  hysterisk 
Karakter  og  med  meget  forskjellige  Ytringsformer,  for  hvilke  Callisen 
med  Bistand  af  Herholdt  behandlede  hende.  Efter  at  him  havde  nydt 
en  ret  god  Helbred  i  nogle  Aar,  toge  disse  Tilfælde  paa  ny  fat 
med  overordentlig  Voldsomhed,  med  Skrig  og  Rasen,  og  1819  op- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hertz,  Rachel. 


423 


dagedes  rundt  om  paa  hendes  Legemes  Overflade  stærkt  smertende 
Svulstdannelser,  der  viste  sig  at  rumme  Synaale,  som  antoges  at 
være  nedslugte  i  Vildelse  og  derefter  udvandrede  fra  Tarmkanalen, 
og  hvoraf  Herholdt  i  dette  og  de  følgende  2  Aar  udskar  flere  Hun- 
drede. De  smertefulde  Operationer  underkastede  hun  sig  altid  med 
stoisk  Ro.  Samtidig  optraadte  andre  højst  besværlige  og  mærkelige 
Tilfælde,  hvilke  alle  bleve  udførlig  beskrevne  af  Herholdt  i  et  latinsk 
Skrift  med  Paaberaabelse  af  talrige  sagk)aidige  Øjenvidner.  Efter  1822 
at  være  indlagt  paa  hans  Afdeling  i  Frederiks  Hospital  frembød  hun 
bestandig  flere  uforklarlige  og  uhyggelige  Sygdomsfænomener,  ved- 
varende absolut  Faste  og  Mangel  af  al  Defækation,  Urinafsondring 
ad  unaturlig  Vej,  Lamhed,  Stiunhed  osv. ;  ogsaa  udenlandske  Læger 
valfartede,  hidkaldte  ved  Herholdts  Skrift,  til  hendes  nu  saa  celebre 
Sygeseng,  men  Mistanken  om  en  artificiel,  bedragerisk  Fremkaldelse 
af  Tilfældene  og  gjennemført  Simulation  voxede  samtidig.  Her  til 
Lands  var  den  klartskuende  Professor  Ludvig  Jacobson  en  tidlig  Tals- 
mand for  denne  Opfattelse,  som  imidlertid  paa  det  allerbestemteste 
afvistes  af  Herholdt,  der  opfattede  sin  Patient  som  den  ædleste, 
netop  ved  sit  Taalmod  under  uhørte  Lidelser  særlig  store  Kvinde. 
Dertil  kom,  at  Herholdt,  samtidig  med  at  han  stadig  ventede 
hendes  Død,  blev  mere  og  mere  fængslet  af  hendes  mærkelige  Be- 
gavelse og  tilsyneladende  videnskabelige  Interesse.  Efter  Frem- 
komsten af  hans  latinske  Skrift  om  hende  lærte  hun  sig  selv  uden 
nogen  som  helst  Hjælp  i  kort  Tid  at  læse,  ja  endog  at  skrive 
Latin;  hun  begyndte  paa  Hospitalet  at  føre  en  latinsk  Dagbog  og 
en  latinsk  Korrespondance  med  sin  Læge,  vel  ikke  fri  for  gramma- 
tikalske Fejl,  men  med  virkelig  pompøse  og  ophøjede  Udtryk  for 
sin  Lidelse  og  Jammer  ligesom  for  overstrømmende  Taknemmelighed 
mod  sin  opofrende  Læge.  Med  ubegribelig  Kortsynethed  lod  denne 
hende  nu  af  den  medicinske  Litteratur  selv  samle  og  uddrage 
alle  refererede  Tilfælde  af  nedslugte  Naale  og  andre  fremmede 
Legemer,  hvilke  meddeltes  i  Ottos  Tidsskrift  «Ny  Hygæa»;  desuden 
tog  hun  med  overordentlig  Utrættelighed  og  Energi  talrige  omfattende 
Excerpter  af  Forfatterne  til  Brug  for  Herholdts  medicinsk-historiske 
Arkiv  samt  til  andre  lægevidenskabelige  Skrifter  og  Afhandlinger, 
han  i  de  Aar  forberedte  og  udgav,  —  hvorved  hun  paa  sin  Vis 
kan  siges  at  have  erhvervet  sig  ligefrem  Fortjeneste  af  Lægeviden- 
skaben. 

Ved  Herholdts  Afskedigelse  fra  Hospitalet  i  1825  forlod  ogsaa 
hun    dette   og  anbragtes   hos  en  Familie  i  Byen.     Her  blev  hun 


Digitized  by  VjOOQIC 


^24  Hert%,  Rachel. 

systematisk  udspioneret  og  saaledes  hendes  Simulation  og  alle  de 
uhyggelige  Kunster,  hvorved  hun  fremkaldte  sine  Sygdomstilfælde, 
konstaterede  (1826),  til  sidst  ogsaa  af  Herholdt,  som  loyalt  og 
uforbeholdent  har  givet  Beretning  derom;  men  sin  alt  dominerende 
hysteriske  Attraa  efter  at  fængsle  og  absorbere  sin  Læges,  ja  hele 
den  inden-  og  udenlandske  Lægeverdens  Tanke  og  Interesse  havde 
hun  da  faaet  i  kun  alt  for  fuldt  Maal  tilfredsstillet.  Efter  den  Tid 
saa  Herholdt  hende  ikke  mere.  Der  var  Tale  om  Straffeansvar, 
men  Dronningens  Forbøn  hindrede  det;  hun  overgaves  til  religiøs 
Paavirkning  af  Pastor  W.  H.  Rothe,  hendes  nærmeste  Slægts,  den 
døbte  Familie  Ftirsts,  Sjælesørger,  og  anbragtes  senere  (1837)  hos  en 
Skovrider  ved  Aastrup,  hvor  hun  ubemærket  døde  i  Foraaret  1841. 
Herholdts  Dagbøger  over  R.  Hertz's  Sygdomme,  1826.  Søndagsposten 
1863,  Nr.  6  f.    Nord.  Convers.  Lex.,  3.  Udg.  Jul,  Petersen, 

Hertzberg,  Niels,  1759 — 1841,  Præst,  født  13.  Avg.  1759  paa 
Findaas,  hvor  Faderen,  nedennævnte  Peder  Harboe  H.,  var  Sogne- 
præst. Han  røbede  tidlig  Interesse  for  praktiske  og  æsthetiske 
Sager,  fik  heldige  Lærere  og  en  dygtig  Rektor  i  Jens  Boalth,  der 
dimitterede  ham  fra  Bergens  Kathedralskole  1778.  Aaret  efter  vendte 
han  hjem,  underviste  sine  Søskende  og  uddannede  sig  i  de  klassiske 
Sprog,  Tegning  og  Landmaaling.  1783  tog  han  Attestats  og  blev 
Aaret  efter  Kapellan  hos  Faderen.  1786  blev  han  Sognepræst  til 
Kvind  Herred,  et  stort  Embede,  men  betynget  med  en  Pension. 
For  at  kunne  leve  maatte  han  tage  unge  Mennesker  i  Huset,  der 
er  blevet  bekjendt  som  J.  C.  Hauchs  Barndomshjem.  De  medicinske 
Kundskaber,  han  hos  sin  Fader  havde  samlet,  vilde  han  ikke  gjøre 
indbringende,  men  han  brugte  dem  til  stor  Velsignelse  i  vide  Kredse. 
1803  blev  han  Sognepræst  i  Kingservik,  1810  Provst  i  Hardanger 
og  Vos.  Som  Provst  blev  han  staaende  til  1832,  da  Øjensvaghed 
nødede  ham  til  at  træde  af,  men  Sognekaldet  beholdt  han  —  i  de 
sidste  Aar  blind  —  til  sin  Død,  21.  Okt.  1841.  Paa  det  over- 
ordentlige Storting  18 14  mødte  han  som  Repræsentant  for  Søndre 
Bergenhus  Amt  og  gjorde  sig  bekjendt  ved  et  voldsomt  Forslag  til 
Modstand  mod  Svenskerne.  Hans  Mening  var  kun  den  at  vise, 
hvad  der  maatte  gjøres,  om  man  ikke  skulde  gaa  ind  paa  For- 
eningen, men  han  blev  ikke  forstaaet,  og  Forslaget  vakte  stor 
Opsigt.     Dagen  efter  stemte  han  for  Unionen  med  Sverige. 

H.s  Liv  er  ikke  rigt  paa  Begivenheder,  men  han  vil  længe 
mindes  som  en  af  den  norske  Kirkes  mærkeligste  og  mest  begavede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hertzberg,  Niels,  j^c 

Tjenere.  Han  blev  Præst  mod  sit  Ønske,  da  de  filanthropiske  og 
naturhistoriske  Interesser  tidlig  havde  faaet  stor  Magt  over  ham, 
men  da  Vejen  var  lagt  for  ham,  ofrede  han  sig  til  Gjemingen  og 
levede  med  og  for  sin  Menighed  saaledes,  at  i  dette  Stykke  faa 
ere  blevne  hans  Ligemænd.  Han  tog  sig  af  sine  Menighedslemmer 
som  en  Fader,  og  baade  Kvind  Herreds  og  Kingserviks  Menigheder 
havde  under  hans  lange  Virketid  et  stort  Navn  for  kristelig  Oplys- 
ning og  sædeligt  Alvor.  Medens  han  med  den  største  Iver  tog 
sig  af  Fattig-  og  Skolevæsenet,  altid  i  Forstaaelse  med  Menighedens 
bedste  Mænd,  kunde  han  gaa  langt  i  sin  strænge  Tugt,  da  Menig- 
hedens Hengivenhed  standsede  enhver  Opposition.  Det  var  ikke 
blot  som  Præst,  han  virkede,  men  man  tør  næsten  sige,  at  han  var 
alt  for  Menigheden,  hvad  hans  polyhistoriske  Viden  og  hans  ual- 
mindelige praktiske  Dygtighed  gave  ham  Evne  til.  Han  forfærdigede 
selv  Barometre,  Thermometre,  ja  en  Elektrisermaskine  og  andet, 
som  han  brugte  til  sine  aldrig  afbrudte  meteorologiske  og  astrono- 
miske Observationer.  Han  kunde  vejlede  Bønderne  baade  i  deres 
Jordbrug  og  deres  Haandværk  og  var  op  til  sin  høje  Alderdom 
den  eneste  Læge  i  vid  Omkreds.  Som  saadan  var  han  baade 
Kirurg  og  Medikus,  ja  Fødselshjælper  —  alt  uden  Betaling.  Der 
var  i  Sandhed  nok  af  det,  der  kunde  knytte  Almuens  Kjærlighed 
til  ham,  og  faa  have  i  den  Grad  levet  for  Almuen  som  han.  Paa 
samme  Tid  hørte  han  den  lærde  Verden  til,  og  hans  Navn  blev 
kjendt  i  vide  Kredse  ved  hans  naturhistoriske  Iagttagelser.  Uden- 
landske lærde  besøgte  hans  Præstegaard,  hvor  de  paa  Fransk  eller 
Latin  kunde  imderholde  sig  med  den  interessante  Personlighed. 
For  sit  Fædreland  gjorde  han  sine  Kundskaber  nyttige  ved  stadige 
Meddelelser  i  Aviserne,  og  intet,  der  fortjente  at  opbevares,  kunde 
undgaa  hans  Opmærksomhed.  Her  er  ikke  blot  Tale  om  de  natur- 
historiske Sager,  men  vi  have  ogsaa  fra  hans  Haand  Skildringer  af 
Folket  i  hans  Egn,  af  mere  eller  mindre  fremtrædende  Personlig- 
heder m.  m.,  der  altid  ville  beholde  sit  Værd  for  Historikeren.  Han 
maatte  da  ogsaa  baade  ved  sin  Personlighed  og  sin  Gjeming  lige 
fra  sin  Ungdom  til  sin  høje  Alderdom  blive  en  af  Norges  mest 
kjendte  Mænd  og  en  af  dets  mest  populære  Skikkelser.  Da  hans 
Præstegaard  blev  ødelagt  i  K\dnd  Herred  ved  Stenskred  og  i 
Kingservik  ved  en  Orkan,  strømmede  der  ogsaa  Bidrag  fra  det 
hele  Land  ind  til  Manden,  der  intet  Øjeblik  tabte  Modet. 

H.  blev  gift  I.  (28.  Nov.  1786)  med  Maria  Elisabeth  Weinwich 
(f-  1759  t  2^*  Marts  1818),  Datter  af  Raadmand  i  Bergen  Jan  Niel- 


Digitized  by  VjOOQIC 


4.26  Hertiberg,  Niels. 

sen  W.  Og  Mariane  f.  Winding,  2.  (7.  Febr.  1823)  med  Anne  Chri- 
stine Egede  Thomsen  (f.  i  Bergen  18.  April  1789  f  20.  Jan.  1860), 
Datter  af  Skibskapitajn  Jan  T.  og  Margrethe  Bolette  f.  Meyer. 

Thrap,   Bidrag  til  d.  norske  Kirkes  Hist.  i   19.  Aarh.  I,  63  ff.     Halvorsen, 
Norsk  Forf.  Lex.  27.  Thrap, 

Hertzbergy  Peder  Harboe,  1728 — 1802,  Præst,  født  i  Daviken 

4.  Juli  1728.  Faderen,  Niels  Jensen  H.  (f.  7.  Febr.  1693  i  Vraa  i 
Aalborg  Stift,  f  17.  Okt.  1764),  var  først  Kapellan  til  Ejd  og  døde 
som  Sognepræst  til  Findaas.  Moderen,  Dorothea  Cathrine  f.  Har- 
boe (f   1743  i   Viborg),    var   en   Præstedatter   fra   Sælø.      I    hans 

5.  Aar  blev  Faderen  forflyttet  til  Viborg,  og  han  nød  her  privat 
Undervisning,  til  han  1742  kom  i  Latinskolen.  Da  Faderen  havde 
tabt,  hvad  han  ejede,  ved  Ildebrand,  søgte  han  tilbage  til  Norge 
og  fik  Findaas  Sognekald  i  Bergens  Stift.  Sønnen  kom  da  i  Ber- 
gens Skole,  hvorfra  han  blev  dimitteret  1746.  Efter  3  Aars  Ophold 
i  Kjøbenhavn  maatte  han  vende  hjem  og  blev  Klokker  hos  sin 
Fader.  175 1  saa  han  sig  i  Stand  til  at  drage  til  Universitetet  igjen 
og  fik  theologisk  Examen  1752,  overtog  atter  sin  Klokkerpost,  indtil 
han  1754  blev  Kapellan  hos  Faderen  og  1759  adjungeret  og  suc- 
cederende Sognepræst.  Ved  Faderens  Død  overtog  han  Embedet, 
blev  1785  Provst  over  Søndhordland  og  døde  i.  Jan.  1802.  Han 
var  en  velstuderet  og  meget  dygtig,  ydmyg  Præst  med  et  Anstrøg 
af  Jovialitet.  Vel  hjemme  i  sine  Klassikere  og  de  levende  Sprog 
havde  han  dog  tidlig  givet  sig  hen  til  Naturvidenskaberne,  af  hvilke 
navnlig  Mineralogien  synes  at  have  tiltrukket  ham.  Af  Faderen 
var  han  undervist  i  Medicin  og  Botanik,  og  i  en  endnu  større 
Udstrækning  end  denne  praktiserede  han  som  Læge  —  den  eneste 
i  hele  Søndre  Bergenhus  Amt.  Mest  bekjendt  blev  han  som  c  Potet- 
præsten*.  Han  havde  1758  faaet  nogle  Poteter  af  Præsten  Atche 
i  Kingservik  —  den  første,  der  i  Norge  gjorde  Forsøg  med  dem  — , 
og  nu  lagde  han  sig  efter  deres  Dyrkning  og  lærte  Bønderne  i 
Søndhordland  den.  Inden  hans  Død  blev  der  fra  dette  Distrikt 
alene  solgt  mere  end  15000  Tdr.  aarlig  i  Bergen  af  denne  Rodfrugt. 
Hans  praktiske  Sans  viste  sig  ogsaa  paa  andre  Maader.  Han  op- 
tog saaledes  et  Marmorbrud,  fik  Bønderne  oplærte  til  at  fabrikere 
og  benytte  Træsko  og  gjorde  meget  for  Jorddyrkningen  i  sin  Bygd. 
Kancelliet  paaskjønnede  hans  Virksomhed  ved  en  Skrivelse  1796, 
hvori  det  i  anerkjendende  Udtryk  tilkjendegav  ham  Kongens  Vel- 
behag og  gav   hans  Søn   Løfte  paa  Kaldet  efter  ham.     Gift  1758 


Digitized  by  VjOOQIC 


Herttbtrg,  Fed,  Harboe.  427 

med  Christiane  Winding  (f.  1737  f  22.  Juni  1801),  Datter  af  Niels 
Jensen  W.  (f.  1697  f  1757),  Provst  og  Sognepræst  til  Kingservik, 
og  Johanne  Christine  f.  Sims  (f.  1708  f  1801). 

Fallesens  Maanedsskrift  1803,  II,  266  fif.  S.  H[ertzberg],  Stamtavle  ov. 
Slægten  Hertzberg,  Bergen  1882,  S.  5.  D,  Thrap. 

Hertzholm,  Iver  Nielsen,  1635 — 93'  Historiograf.  Denne 
ikke  meget  bekjendte  Mand  var  født  15.  Juni  1635  i  Hørsholm. 
Efter  Fødestedet  tog  han  sit  Tilnavn,  der  jævnlig  skrives  Hirtzholm. 
1653  deponerede  han  ved  Sorø  Akademi,  hvorfra  han  1655  kom  til 
Kjøbenhavns  Universitet.  Fra  1662  optraadte  han  med  latinske 
Skrifter,  der  ikke  give  nogen  klar  Forestilling  om,  hvad  hans 
egentiige  Studium  var.  Af  statsretlig  Art  er  hans  utrykte  Skrift 
«Justa  Danorum  causa  pro  justa  Batavorum  defensione  ad  Bergam*, 
et  Forsøg  paa  med  megen  Lærdom  at  forsvare  Danmarks  Optræden 
mod  England  1666.  H.  kalder  sig  Juris  utr.  cand.  i  sin  rimede 
Beskrivelse  af  Christian  V's  Salving  167 1,  et  Skrift,  der  som  Poesi 
betragtet  er  maadeligt,  men  nok  kan  indeholde  en  og  anden  ret 
interessant  historisk  Notits.  1673  erhvervede  han  den  juridiske 
Licentiatgrad  ved  en  Afhandling  om  Livegenskabet  («De  servitute 
personali  et  reali»).  Samme  eller  følgende  Aar  ægtede  han  Isak 
Lauridsens  Enke,  Dorothea  Ingvorsdatter.  Siden  blev  han  kgl.  Hi- 
storiograf, sikkert  i  Anledning  af  sine  Arbejder  i  Ordenshistorien. 
Hans  Skrift  om  Elefantordenen  blev  dog  først  1704,  længe  efter 
Forfatterens  Død,  udgivet,  i  overordentlig  pragtfuld  Udstyrelse,  af 
Jens  Bircherod  (II,  297).  1675  beskikkedes  H.  til  Assessor  i  Over- 
hofretten  i  Norge.     Han  døde  1693. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.  jy,  J?,  Rørdam, 

Hertzog,  Frederik  Gottlieb,  1821 — 92,  Billedhugger,  var  Søn 
af  Snedkermester  Johan  Frederik  H.  (f  1825)  og  Caroline  Cathrine 
f.  Bertelsen  (f  1861)  og  blev  født  6.  Jan.  182 1.  Da  Moderen  sad 
som  Enke  i  smaa  Kaar,  blev  han  opdragen  i  Waisenhuset  og  kom 
efter  sin  Konfirmation  der  fra  paa  Postkontoret  i  Roskilde,  men  gik 
snart  over  til  at  blive  Træskærer  (hos  Wille)  og  var  Lærling  i  dette 
Fag,  da  han  i  1836  begyndte  at  besøge  Kunstakademiet.  Med  sin 
medfødte  Grundighed  gik  han  forholdsvis  langsomt  frem,  blev  1842 
Elev  af  Modelskolen  som  Billedhugger  og  vandt  de  2  Sølvmedailler 
(1842  og  1845).  Samtidig  havde  han  fra  1840  været  Elev  af  H.  V. 
Bissen  og  har  bl.  a.  hos  denne  udført  hans  Apollo  til  Universitets- 


Digitized  by  VjOOQIC 


428  Hirttog,  Fred,   Gottlieb, 

forhallen  i  Marmor.  I  185 1  vandt  han  den  mindre,  i  1855  den 
store  Guldmedaille  for  2  Relieffer,  som  vakte  Opmærksomhed  ved 
deres  aandfulde  Behandling  og  noble  Stilfølelse.  Derefter  fik  han 
i  1856  Akademiets  Rejsestipendium,  for  hvilket  han  opholdt  sig  i 
Rom  til  1860  og  tilbragte  sit  sidste  Rejseaar  med  at  besøge  Græken- 
land, navnlig  Athen.  Efter  Hjemkomsten  virkede  han  en  Del  Aar 
som  Lærer  ved  Akademiets  Skoler  og  blev  1866  Medlem  af  Aka- 
demiet, i  hvis  Forhandlinger  han  tog  stadig  og  virksom  Del.  Den 
Flid,  hvormed  han  havde  studeret  sit  Kunstfag  i  dets  historiske 
Udvikling,  henledte  Tanken  paa  ham,  da  Dronning  Margrethes  Grav- 
mæle i  Roskilde,  et  af  den  senere  Middelalders  værdifuldeste  Mindes- 
mærker i  Danmark,  skulde  restavreres.  Dette  Arbejde  blev  altsaa 
overdraget  ham  (1862)  og  optog  ham  i  den  Grad,  at  han  ikke  alene 
hemmedes  i  al  anden  kunstnerisk  Produktion,  men  anlagde  sine 
Studier  efter  en  saa  vidtløftig  Maalestok,  at  Værket  ved  hans  Død, 
13.  Marts  1892,  var  langt  fra  at  være  fuldendt.  Samtidig  synes  han 
at  have  været  stærkt  religiøst  bevæget,  kjøbte  i  stor  Maalestok 
Andagtsbøger  og  kirkehistoriske  Værker  og  levede  ugift  et  mere 
og  mere  indesluttet  Eremitliv  i  saa  stor  en  Tarvelighed,  at  det 
synes  at  have  undergravet  hans  ellers  kraftige  Konstitution.  Har 
han  end  kun  efterladt  faa  Arbejder,  hvoriblandt  dog  en  Del  aand- 
fulde og  omhyggelig  udførte  Tegninger,  kunde  enhver,  der  kjendte 
ham,  ikke  undgaa  at  faa  Indtrykket  af  en  ægte  og  dyb  Kunstner- 
personlighed, hvis  varme  Begejstring  for  al  sand  Kunst  aldrig  for- 
nægtede sig. 

Weilbach,  Konstnerlex.     Museum   1893,  I.  /%.   IVeilboch. 

Hess,  Marcus,  1526 — 90,  Borgmester,  var  i  Midten  af  det 
16.  Aarhundrede  en  af  Kjøbenhavns  driftigste  Kjøbmænd;  hans 
Broder  Anders  var  en  anset  Kjøbmand  i  Helsingør.  Han  frem- 
træder først  efter  at  have  ægtet  Enken  efter  den  1557  afdøde  Borg- 
mester Peder  Jensen,  Lisbet  Bertelsdatter,  og  drev  1559 — 60  Heste- 
handel. Under  Krigen  med  Sverige  kunde  han  forstrække  Kongen 
med  Penge,  og  han  begyndte  under  Krigen  en  stor  Handel  paa 
Narva.  Fra  1566  fik  han  flere  kgl.  Privilegier  paa  at  besejle 
islandske  Havne,  hvor  han  navnlig  hentede  Svovl  og  Tran.  Han 
byggede  selv  Skibe  og  støbte  Kanoner.  Ogsaa  paa  Spanien  hand- 
lede han.  Men  Handelen  paa  Narva  gik  uheldig,  og  den  ødelagde 
ham  saaledes,  at  han  1581  maatte  sælge  et  stort  nyt  Skib  til  Kongen 
for  15000  Dir.    1564  var  han  bleven  Raadmand  og  1565  Borgmester, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hesst  Marc,  429 

h\'ilken  Stilling  han  vist  havde  mistet  1581  paa  Grund  af  sine 
vanskelige  Forhold,  hvis  Kongen  ikke  havde  holdt  sin  Haand  over 
ham;  især  var  der  gjort  Krav  gjældende  til  ham  i  Anledning  af 
Byens  Krigsskib,  som  han  havde  solgt  i  Danzig,  men  for  hvilket 
han  ikke  havde  aflagt  Regnskab.  1589  tog  han  sin  Afsked  som 
Borgmester,  og  Kongen  maatte  paa  Grund  af  hans  Armod  give  ham 
noget  til  Underhold.  Han  døde  26,  Okt.  1590.  Efter  sin  første 
Hustrus  Død  1572  ægtede  han  Margrethe  Surbek,  der  siden  var  gift 
med  Borgmester  Iver  Poulsen.  Han  ejede  en  stor  Gaard,  der  gik 
ud  til  Kompagnistræde  og  Snaregade,  i  hvilken  han  ofte  husede 
fremmede  Fyrster  og  Gesandtskaber.  Det  navnkundigste  Besøg  var 
dog  af  det  svenske  Gesandtskab  1563,  da  Hr.  Sten  Eriksson  Lejon- 
hufvoid  med  15  Tjenere  holdtes  i  et  Slags  Fangenskab  i  hans  Hus 
i  et  Par  Maaneder,  hvilket  var  en  af  Aarsageme  til  Syvaarskrigen. 
O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr.  II,  200  ff.  IV,   181  ff. 

O,  Nielsen. 

Hesse,  Conrad,  o.  1622 — 1705,  Kancellisekretær,  blev  født  i 
Kiel,  kom  1646  til  Akademiet  i  Sorø,  rejste  flere  Aar  udenlands 
og  erhvervede  1653  den  juridiske  Doktorgrad  i  Altorf.  Faa  Aar 
efter  maa  han  være  traadt  i  dansk  Tjeneste,  vistnok  som  diplo- 
matisk Agent.  165^,  da  han  kaldes  Regeringsraad  i  Fyrstendøm- 
merne, sendes  han  som  extraordinær  Envoyé  til  de  smaa  gejstlige 
og  verdslige  Hoffer  i  Tyskland  for  at  udforske  deres  Stilling  til  det 
svenske  Parti.  1662  var  han  meddeputeret  paa  Rigsdagen  i  Regens- 
burg i  den  oldenborgske  Successionssag.  Udnævnt  til  Kancelliraad 
1664  og  senere  til  Hofraad  var  han  1666  Medlem  af  den  til  Likvida- 
tionen af  de  sønderborgske  Godser  nedsatte  Kommission.  Ved  sit 
Giftermaal  med  den  tyske  Kansler  Theodor  Lentes  Datter  opnaaede 
han  en  vis  Indflydelse,  ligesom  han  ved  sin  Svigerfaders  Død  1668 
nævnes  blandt  dem,  der  gjorde  sig  Haab  om  at  blive  dennes  Efter- 
følger. 1669  skal  han  paa  Grund  af  nogle  fornærmelige  Ytringer 
mod  den  senere  Storkansler  Reventlow  være  bleven  bortvist  fra 
Hoffet  for  en  Tid,  dog  nævnes  han  endnu  1670  blandt  de  expe- 
derende  Kancelliraader  i  tyske  Kancelli.  1676  blev  han  Medlem  af 
Kommissionen  til  Undersøgelse  af  Griffenfelds  Sag  og  underskrev 
Dødsdommen  over  ham.  Traditionen  fortæller,  at  han  siden  hjem- 
søgtes af  de  stærkeste  Samvittighedsnag  derover,  og  at  han  ingen- 
steds kunde  finde  Ro.  Han  foretog  mange  kostbare  og  lange 
Rejser,   endog   i  sin  høje  Alder,   og  opholdt  sig  kun  forbigaaende 


Digitized  by  VjOOQIC 


430  Hesse,  Conr, 

paa  sine  Godser  Tnidsholm  og  Sandholt.  H.  var  en  anerkjendt 
dygtig  og  lærd  Jurist,  men  gjorde  sig  overalt  ilde  lidt  ved  sin 
heftige  og  trættekjære  Natur,  der  indviklede  ham  i  talrige  Processer. 
Han  var  stadig  i  trykkende  Gjæld  og  maatte  1692  flygte  for  sine 
Kreditorer  til  Udlandet.  Han  døde  1705.  Hans  Hustru,  Anna 
Cathrine  Lente,  døde  17 15. 

Becker,  Saml.  t.  Frederik  III's  Hist.  II,  249.     Moller,  Cimbria  lit. 

Louis  Bobé, 

Hesselberg,  Engelbrecht  (Engebret),  1728 — 88,  Retskyndig, 
er  født  i  Norderhov  Præstegjæld  paa  Ringerike  1728  (døbt  7.  Marts). 
Faderen,  Engebret  Engebretsen  H.,  var  eller  blev  senere  Lensmand 
i  Norderhov;  Moderen  hed  Inger  Christoffersdatter.  Sønnen  blev 
Student  1745,  juridisk  Kandidat  1751  og  laa  fra  1751 — 55  paa  Elers' 
Kollegium.  Sidstnævnte  Aar  beskikkedes  han  til  Byskriver  paa 
St.  Croix,  1757  til  Byfoged  og  Byskriver  i  Christianssted  paa 
St.  Croix.  Her  fra  rappelleredes  hån  1760,  da  han  «vel  ikke  skal 
fejle  Habilité,  men  paa  det  Sted  ikke  meget  godt  derved  udretter*. 
Kort  efter  kom  det  op,  at  han  under  sin  Embedsvirksomhed  havde 
afpresset  en  fransk  Skibskapitajn  aldeles  urimelige  Retsgebyrer. 
Stampe  udtaler  i  sin  Erklæring  om  Sagen,  at  han  « længe  og  ofte 
har  hørt  H.  omtale  som  en  egennyttig  og  derhos  snedig  Betjent«. 
Det  paalagdes  H.  ved  kgl.  Resolution  at  tilbagebetale  det  oppe- 
baame  og  senere  ved  en  ny  Resolution  at  betale  en  Bøde,  med 
mindre  han  hellere  vilde  underkaste  sig  fiskalisk  Aktion.  1770  blev 
han  entlediget  og  udnævntes  til  Generalkrigskommissær,  1782  erholdt 
han  Rang  med  Generalmajorer.  19.  Febr.  1788  døde  han  i  Kjo- 
benhavn.  —  Af  H.s  juridiske  Skrifter  nyder  hans  «Juridisk  Kol- 
legium* (1753),  hvilket  han  skal  have  affattet,  medens  han  endnu 
var  Student,  fortjent  Ros  som  et  klart  og  skarpsindigt  Arbejde. 
Det  blev  senere  (1763)  paa  ny  udgivet  af  Dons  og  benyttedes  i 
lang  Tid  som  Lærebog,  navnlig  af  de  ustuderede  Jurister. 

Richter,  Jurid.  Stat.     Nyerup,  Lit.  Lex.  Jul,  Lassen, 

Hesselberg,  Hans  Jacob  Henning,  1734 — 1809,  Officer,  fødtes 
13.  Dec.  1734  i  Rensborg,  hvor  Faderen,  Major  Frants  Christian  H., 
laa  i  Garnison;  hans  Moder,  Beate  Hedevig  f.  Gude,  var  Søster 
til  Generallieutenant  Henrik  G.  (VI,  272).  H.  indtraadte  1754  i 
Hæren  som  Fændrik  i  Kronprinsens  Regiment  til  Fods  og  blev 
Sekondlieutenant  1755.  Han  havde  gode  naturlige  Anlæg,  som  han 
udviklede  ved  flittigt  Studium,  og  han  samlede  Krigserfaring  i  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hesselberg,  Hans  Jac,  Henning,  ax\ 

franske  Hær,  hvor  han  var  ansat  fra  1759 — 61.  Han  deltog  i  flere 
Fægtninger,  og  i  en  af  disse  saaredes  han.  Han  blev  Premier- 
lieutenant  1759,  1761  Kapitajnlieutenant  og  senere  paa  Aaret  Kapi- 
tajn.  Efter  Hjemkomsten  fra  det  ublodige  Felttog  i  Meklenborg 
1762  blev  H.  som  2.  Officer  ansat  ved  det  af  hans  Morbroder 
H.  Gude  kommanderede  Landkadetkompagni,  og  her  virkede  han 
i  8  Aar.  Da  Chefen  var  bebyrdet  med  mange  andre  Hverv  og 
ofte  opholdt  sig  fjæmt  fra  Byen,  var  H.  den,  der  ledede  Kadetternes 
Undervisning,  og  han  fik  rig  Anvendelse  for  sine  pædagogiske 
Anlæg.  Hans  Virksomhed  blev  paaskjønnet;  1766  udnævntes  han 
til  Major,  og  177 1  ansattes  han  som  Oberstlieutenant  ved  danske 
Livregiment,  hvis  Chef,  Oberst  S.  O.  Falkenskjold  (V,  52),  i  Regelen 
var  fraværende,  saa  at  H.  ogsaa  her  kom  til  at  føre  Kommandoen. 
Han  var  en  Slags  Mentor  for  Struensees  yngre  Broder,  der  stod 
som  Lieutenant  i  Regimentet,  men  traadte  ikke  i  noget  nærmere 
Forhold  til  den  mægtigq  Minister.  I  Slutningen  af  Aaret  blev 
General  Gude  Kommandant  i  Kjøbenhavn,  og  da  han  var  gammel 
og  affældig,  fik  H.  en  Del  Indflydelse  paa  Ledelsen  af  Komman- 
dantskabets Forretninger.  Da  den  af  Struensee  opløste  Garde  i 
Slutningen  af  Aaret  177 1  gjorde  Mytteri,  skal  H.  have  vist  megen 
Energi;  men  under  denne  saakaldte  Juleaftensfejde  skal  han  have 
erhvervet  sig  en  mægtig  Fjende,  i  det  han  lagde  sig  ud  med 
Chefen  for  falsterske  Regiment,  Oberst  Køller.  Dette  var  rimeligvis 
Aarsagen  til,  at  H.  arresteredes  Natten  til  17.  Jan.  1772,  efter  det 
famøse  Maskebal  paa  Christiansborg.  Han  sad  flere  Maaneder  i 
stræng  Arrest  paa  Nyholm;  men  da  det  af  Forhørene  fremgik,  at 
han  ikke  havde  været  Struensees  medskyldige,  løslodes  han  18.  Maj. 
Han  blev  nu  ansat  ved  2.  slesvig-holstenske  Bataillon,  men  snart 
efter  forsat  til  møenske  Regiment,  hvor  han  stod  som  extraordinær 
Stabsofficer  indtil  1774,  da  han  forflyttedes  til  nordenfjældske  In- 
fanteriregiment i  Norge,  hvis  Kommandør  han  blev  1777;  s.  A.  ud- 
nævntes han  til  Oberst,  og  1781  blev  han  Regimentets  Chef. 

H.  var  en  ivrig  Soldat  og  en  ypperlig  Taktiker,  og  hans  Af- 
deling blev  snart  en  af  de  bedste  i  den  dansk-norske  Hær.  Kund- 
skabsrig og  human,  som  han  var,  tog  han  sig  meget  af  sine  under- 
givne, og  hans  Underofficerer  fik  en  fortrinlig  Undervisning.  Saa 
vel  Carl  af  Hessen  som  Kronprinsen  paaskjønnede  hans  Arbejde 
og  lode  det  ikke  mangle  paa  Ros.  1783  blev  H.  fungerende 
Kommandant  paa  Akershus  og  1788  Generalmajor.  I  Felttoget  i 
Baahus  Len  1788  førte  han  3.  Feltbrigade,  og  nogle  af  hans  Tropper 


Digitized  by  VjOOQIC 


A^2  Hesselbtrg,  Hans  yac.  Henning. 

vare  28.  Sept.  med  til  at  omgaa  de  svenskes  Stilling  ved  Kvistrum 
Bro;  han  førte  Brigaden  over  Gøtaelv,  men  Felttoget  endtes  snart 
uden  yderligere  Sammenstød  med  Fjenden.  1790  dæmpede  H.  nogle 
Uroligheder  paa  Kongsberg,  og  s.  A.  udnævntes  han  til  Direktør 
for  den  militære  mathematiske  Skole  i  Christiania  samt  til  Inspektør 
for  Infanteriet  søndenfjælds.  1793  fratraadte  han  Kommandoen  over 
Regimentet,  men  hans  øvrige  Stillinger  gave  ham  rigelig  Beskæf- 
tigelse. Han  arbejdede  med  Kraft  paa  de  unge  Officerers  Uddan- 
nelse, Skolen  fik  1798  en  ny  Organisation,  og  han  stræbte  med 
Held  at  hæve  Militærstandens  sociale  Anseelse.  Ogsaa  som  Inspek- 
tør udfoldede  han  megen  Virksomhed. 

Til  Trods  for  sin  anerkjendte  Dygtighed  maatte  H.  dog  døje 
adskillig  Modgang.  I  9oeme  havde  han  saaledes  en  langvarig 
Retssag  med  en  tidligere  undergiven,  en  Kapitajn  Løventhai,  der 
havde  skrevet  en  ærekrænkende  Brochure  mod  ham.  H.  tilbage- 
viste Angrebene  i  en  lille  Piece,  og  Kapitajnen  dømtes  1799  til  at 
være  Tremarksmand,  men  Sagen  krænkede  dog  i  høj  Grad  H.  Et 
Par  Aar  senere  tilføjedes  der  ham  ovenfra  en  Krænkelse,  som  han 
tog  sig  meget  nær.  Da  Norge  1801  inddeltes  i  Generalkommandoer, 
blev  ikke  han,  men  den  lidt  yngre  Generalmajor  J.  F.  Mansbach 
kommanderende  General  søndenfjælds.  Han  fik  dog  sat  igjennem, 
at  han  som  Kommandant  og  Inspektør  vedblev  at  staa  direkte 
under  Prins  Carl  af  Hessen  og  Generalitets-  og  Kommissariats- 
kollegiet,  og  Aaret  efter  blev  han  kommanderende  General  i  Ber- 
gens Stift,  Chef  for  bergenhusiske  Regiment  og  Kommandant  paa 
Bergenhus  Fæstning,  hvorhos  han  udnævntes  til  Generallieutenant 
med  Aldersorden  fra  1789.     Danebrogskorset  fik  han  1803. 

H.  var  allerede  i  en  fremrykket  Alder,  da  han  overtog  sin 
nye  Stilling,  som  i  de  bevægede  Tider,  der  nu  forestode,  blev  meget 
besværlig.  Bergens  BeHggenhed  var  udsat,  og  Kommandanten 
maatte  være  paa  sin  Post  for  at  hævde  Nevtraliteten.  I  1804 
indesluttede  Englænderne  nogle  armerede  bataviske  Skibe  i  Bergen, 
og  de  fjendtlige  Eskadrer  leverede  hinanden  flere  Træftiinger  paa 
norsk  Søterritorium.  H.s  personlige  Sympathier  have  vel  nærmest 
været  paa  Hollændernes  Side,  hvis .  kjække  Fører,  St.  Faust,  blev 
forlovet  med  hans  næstældste  Datter,  men  han  optraadte  saa  upar- 
tisk som  muligt,  og  hans  Forholdsregler  bleve  fuldt  ud  billigede  af 
Kronprinsen. 

Endnu  vanskeligere  bleve  Forholdene  1807,  thi  Fæstningen  var 
forfalden.  Bestykningen  mangelfuld  og  Betjeningsmandskabet  for  faa- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hesselbergt  Hans  Jac.  Henning,  ^x% 

talligt.  Ganske  vist  var  Regimentet,  hvorover  Oberst  J.  U.  Hoelfeldt 
siden  1806  førte  Kommandoen,  i  ret  god  Stand,  men  den  bedste 
Del  af  det  maatte  i  1808  afgives  til  den  aktive  Hær  ved  Østgrænsen. 
H.  arbejdede  imidlertid  ihærdig  paa  at  bringe  Forsvaret  paa  Fode. 
Fæstningen  udbedredes,  nye  Værker  anlagdes.  Kanoner  og  Ammuni- 
tion anskaflfedes,  det  borgerlige  Militær  indøvedes,  en  Kystmilits 
organiseredes,  og  et  større  Antal  Kanonfartøjer  udrustedes.  H. 
sorgede  for  alt,  han  oprettede  Lasaretter  og  drog  Omsorg  for  de 
fraværende  Krigeres  Familier.  Hans  Forsvarsforanstaltninger  bleve 
imidlertid  ikke  satte  paa  nogen  alvorlig  Prøve,  dog  leverede  Ro- 
flotillen  18.  Maj  1808  den  engelske  Fregat  «Tartar»  en  hæderlig 
Kamp,  og  Englænderne  gjorde  et  Par  smaa  Landgangsforsøg,  som 
i  Regelen  afvistes.  Svenskerne '  derimod  gjæstede  kun  Bergen  som 
Krigsfanger. 

Denne  anstrængende  Virksomhed,  under  hvilken  H.  ikke  altid 
fandt  den  fornødne  Støtte  hos  de  civile  Myndigheder,  nedbrød  i 
Forening  med  Bergens  « rasende  Klima»  den  gamle  Generals  i  For- 
vejen skrøbelige  Helbred.  I  Slutningen  af  1808  søgte  han  derfor 
sin  Afsked,  og  i  Febr.  1809  modtog  han  den  kongelige  Resolution, 
der  tillod  ham  at  trække  sig  tilbage  fra  den  aktive  Tjeneste  med 
Generals  Karakter  fra  30.  Juni  1808.  H.  levede  kun  faa  Maaneder 
som  Pensionist;  8.  Maj   1809  sov  han  hen. 

H.  ægtede  19.  Sept.  1781  Magdalene  Smith  (f.  16.  Maj  1757 
f  25.  Juli  1815),  Datter  af  Gabriel  S.  og  Petronelle  Margrethe  f.  Høeg. 

Barstad,  Bergens  Forsvar  i  1801  og  1807—14.  Meddelelser  fra  Krigs- 
arkiverne.  A,  Tuxen, 

V.  Hesten  y  Latirens,  — o.  1434,  af  holstensk  Adelsslægt, 
hørte  til  det  schauraburgske  Huses  vigtigste  Tilhængere  i  Dronning 
Margrethes  og  Erik  af  Pommerns  Tid.  Han  overværede  Mødet  i 
Assens  1396  og  vidnede  siden  i  holstensk  Retning  om,  hvad  her 
var  foregaaet.  Før  sin  Død  havde  Hertug  Gerhard  indsat  ham 
sammen  med  Erik  Krummedige  og  Sigfrid  Sehested  til  Formyndere 
for  sine  Børn,  og  i  de  skæbnesvangre  Aar,  der  fulgte  efter  Gerhards 
Fald  i  Ditmarsken  (1404),  stod  L.  v.  H.  ogsaa  trofast  ved  Enke- 
hertugindens Side;  han  havde  paa  den  Tid  Slottet  Nyhus  ved  Flens- 
borg i  Pant.  Til  sin  Sorg  maatte  han  i  141 1  udlevere  denne  vig- 
tige Borg  til  Kongen;  men  han  levede  længe  nok  til  at  opleve 
Omslaget  og  se  sit  Fyrstehus  som  Herre  i  næsten  hele  Sønderjylland. 
Han  nævnes  endnu  1434.  Kr.  Erslev. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Avg.  1893.  28 

Digitized  by  VjOOQIC 


^^^  Hetsch,  Gust  Fried. 

Hetsch,  Gustav  Friederich,  1788^ — 1864,  Arkitekt,  var  af 
tysk  Familie.  Han  blev  født  28.  Sept.  1788  i  Stuttgart,  hvor  hans 
Fader,  Philipp  Friederich  v.  H.,  var  Hofhistoriemaler  og  Kunstgalleri- 
direktør (f.  1758  t  31*  I^cc.  1838);  hans  Moder,  Louise  Friedrike 
Wilhelmine  (f.  1766  f  1800),  var  født  Scholl.  H.  blev  Student  ved 
Universitetet  i  Tiibingen,  men  hans  Lyst  til  Tegning  ledede  ham 
ind  paa  andre  Baner.  Han  begyndte  at  studere  Arkitektur  under 
Bygningsinspektør  Etzels  Vejledning,  og  1808  rejste  han  med  sin 
Fader  til  Paris,  hvor  han  fortsatte  sine  Studier  hos  Arkitekterne 
Percier  og  Lebas,  medens  han  samtidig  uddannede  det  for  hans 
Slægt  fælles  musikalske  Talent  under  den  berømte  Pianist  Kalk- 
brenners  Vejledning  og  endog  en  Periode  var  i  Tvivl  om,  hvorvidt 
Bygningskunsten  eller  Tonekunsten  skulde  være  hans  Fremtids 
Opgave.  Efter  at  have  fuldendt  sine  Studier  tog  han  Plads  som 
Konduktør  hos  Arkitekt  Rondelet  ved  Restavrationen  af  Kirken 
St.  Géneviéve,  men  1812  kaldtes  han  tilbage  til  sin  Fødeby, 
hvor  Kongen  mente  at  have  Brug  for  ham  som  for  andre  yngre 
talentfulde  Arkitekter;  men  da  hans  Forhaabninger  i  denne  Retning 
skuffedes,  drog  han  i  Slutningen  af  samme  Aar  til  Italien,  Kunstens 
forjættede  Land.  Her  arbejdede  og  studerede  han  med  lidenskabelig 
Iver,  og  blandt  de  mange  Kunstkammerater,  han  traf  sammen  med, 
blev  den  danske  Arkitekt  Peter  Malling  hans  bedste  Ven. 

Da  han  havde  mistet  Tilliden  til  den  Fremtid,  hans  eget  Land 
kunde  byde  ham,  fulgte  han  med  Malling  til  Danmark,  og  den  Dag, 
15.  Okt.  1815,  da  han  satte  Foden  paa  dansk  Grund,  blev  en  Mærke- 
dag, ikke  alene  for  ham  selv,  men  for  Kunsthaandværkets  Præg  i 
Danmark.  I  Kjøbenhavn,  hvor  han  allerede  var  kjendt  ved  nogle 
til  Kunstakademiet  indsendte  Tegninger,  blev  han  hurtig  ansat  som 
Lærer  ved  den  nyoprettede  Ornamentskole  for  Arkitekter,  og  man 
afkjobte  ham  en  stor  Samling  Studietegninger  efter  antik  Bygnings- 
kunst, som  den  Dag  i  Dag  ere  Forbilleder  for  de  vordende  Arki- 
tekter. 1820  blev  han  Medlem  af  Akademiet,  1822  Professor  i 
Perspektiv,  1829  overordentlig,  1835  ordentlig  Professor  i  Arkitektur. 

H.  havde  det  Held  strax  ved  sin  Ankomst  til  Kjøbenhavn  at 
komme  i  Berøring  med  den  den  Gang  i  Kunstens  Verden  næsten 
eneraadende  Bygmester  C.  F.  Hansen  (VI,  594),  og  denne  overdrog 
ham  Udsmykningen  af  det  indre  af  Christiansborg  Slot.  Her  fik 
H.  en  rig  Lejlighed  til  at  udfolde  sin  dekorative  Begavelse  og  be- 
nytte sine  omhyggelige  Studier  efter  den  antike,  o:  den  romerske, 
Kunst.      Man    kan    have   Sympathi   eller  ej    for  den   Kunstretning, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hetsck,  Gttst  Fried. 


435 


der  den  Gang  herskede,  men  man  maa  i  ethvert  Tilfælde  absolut 
beundre  den  Konsekvens  og  den  kunstneriske  Respekt,  hvormed 
han  løste  Opgaven.  Hans  arkitektoniske  Viden  var  større  og  hans 
sydlige  Naturel  kraftigere  end  de  samtidige  danske  Kunstneres,  saa 
det  var  intet  Under,  at  mange  officielle  og  private  Hverv  bleve 
ham  overdragne.  Han  tegnede  Møbler  og  Dekorationer  til  Chri- 
stian Vni's  Palais  paa  Amalienborg,  til  Prins  Ferdinands  og  Mac 
Evoys  Palaiser  i  Bredgade,  til  de  kongelige  Udstyr,  til  Prinsesserne 
Vilhelmines  og  Carolines  Bordservicer,  til  adskillige  Rigmænds  Lej- 
ligheder, til  Gravmonumenter  paa  Kirkegaarde,  til  Æresgaver  til 
Fyrster  og  berømte  Mænd  osv. 

Vi  staa  her  ved  det  centrale  i  H.s  Betydning  for  Danmark. 
Hans  uvisnelige  Ære  er  den,  at  han  har  indgydt  vort  Kunsthaand- 
værk  nyt  og  kraftigt  Blod;  med  beundringsværdig  Energi  og 
utrættelig  Flid  arbejdede  han  for,  at  vi  i  denne  Retning  skulde 
være  paa  Højde  med  Udlandet.  Lad  være,  at  vi  nu  ofte  finde 
hans  Frembringelser  svage  og  usympathetiske,  man  erindre,  at  det 
var  i  Empiretiden,  men  det  skal  dog  siges  og  slaas  fast,  at  næppe 
nogen  dansk  Kunstner  har  haft  en  saa  afgjørende  Indflydelse  paa 
hele  Nationens  Smagsretning  som  den  lille  VViirttemberger,  der  fandt 
sit  andet  og  egentlige  Hjem  her.  H.  var  ensidig,  utrolig  ensidig, 
han  ejede  kun  Syn  og  Sans  for  en  enkelt  Provins  i  Kunstens  vidt- 
udstrakte  Rige,  alt  andet  fordømte  han,  selvfølgelig  med  urette; 
men  inden  for  sin  bestemte  Begrænsning  var  han  en  Mester,  og 
lige  til  den  sidste  Tid,  i  Møbler,  i  Sølv-  og  Guldarbejder,  i  Por- 
cellæn  og  Terrakotta,  overhovedet  i  alt  Kunsthaandværk,  spore  vi 
hans  Indflydelse,  paa  en  vis  Maade  skæbnesvanger  for  vor  kunst- 
neriske Udvikling,  men  samtidig  et  Vidne  om  hans  energiske 
Personlighed. 

Ligesom  Indflydelsen  paa  Kunsthaandværket  er  den  ene,  saa- 
ledes  er  Lærervirksomheden  den  anden  Side  af  hans  Betydning. 
Hans  Tegnefærdighed  og  Akkuratesse  vare  enestaaende,  og  liden- 
skabelig fordrede  han  af  sine  Elever,  at  de  i  enhver  Retning 
skulde  følge  hans  Exempel.  Og  som  Lærer  ved  Akademiet  havde 
han  mange  Elever,  og  hans  Aand  har  gjennemtrængt  dem  saaledes, 
at  ogsaa  her  —  se  f.  Ex.  Theophilus  Hansen  (ovfr.  S.  46)  —  Sporene 
overalt  kunne  følges.  Og  det  var  ikke  alene  danske,  som  søgte 
hans  Undervisning;  svenske,  norske  og  russiske  Kunstnere  har  han 
uddannet,  og  igjennem  deres  Virksomhed  som  Lærere  og  Arkitekter 
har  hans  Paavirkning  bredt  sig  i  vide  Kredse. 

28* 
Digitized  by  VjOOQIC 


4^6  Hetsch,  Gust.  Fried, 

Som  udøvende  Arkitekt  har  H.  ikke  præsteret  meget.  Nogle 
Restavrationer  af  Kirker  og  Herregaarde,  nogle  Privathuse  i  Kjøben- 
havn,  paa  St.  Annæ  Plads  og  i  Bredgade,  Synagogen  i  Krystalgade 
(1833)  og  den  katholske  Kirke  i  Bredgade  (1842),  et  Par  Herregaarde, 
det  er  det  hele.  Man  finder  i  disse  Bygninger  en  solid  Smag,  men 
Mangel  paa  Fantasi  og  frodig  Skaberevne.  H.  var  i  en  lang  Pe- 
riode (1828 — 57)  kunstnerisk  Leder  af  den  kongelige  Porcellæns- 
fabrik,  han  gav  Impulsen  til  Ipsens  Terrakottafabrik,  til  L.  Rasmus- 
sens Zinkstøberi  og  til  mange  lignende  Haandværksinstitutioner. 
Han  deltog  med  stor  Iver  i  Industriforeningens  Virksomhed  (han 
sad  i  Repræsentantskabet  fra  1841  til  sin  Død),  han  var  Direktør 
for  det  tekniske  Institut  (1844 — 57),  og  han  virkede  i  det  hele  taget 
paa  enhver  Maade  for  Tegneundervisningens  Fremme.  Derfor  var 
det  ikke  underligt,  at  Kunstnere  og  Haandværkere  i  1846  lode  ud- 
arbejde en  Guldmedaille  til  hans  Ære  og  overrakte  ham  den  ved 
en  større  Fest,  hvortil  Oehlenschlåger  havde  skrevet  Festsangen. 

H.  foretog  i  Aarenes  Løb  (1829,  39,  51,  55)  adskillige  Rejser 
til  Udlandet,  hvor  han  traf  gamle  Venner  og  Lærekammerater, 
ligesom  han  overalt  blev  hyldet,  baade  ved  Fester  og  ved  Æres- 
bevisninger, danske  som  fremmede.  Han  var  2  Gange  gift:  i.  (1823) 
med  Chr.  F.  Hansens  ene  Datter,  Annette  (f.  20.  Marts  1795  f  21.  Nov. 
1827),  og  2.  (1829)  med  hendes  Søster  Caroline  Amalie  Augusta 
(f.  15.  Okt.  1800  f  31.  Maj  1874).  Han  udgav  en  Række  Skrifter, 
f.  Ex.  «cOm  Tegneundervisnings  (1834),  «Fortegninger  for  Haand- 
værkere* (1836 — 40),  « Vejledning  til  Perspektivens  Studium  og  An- 
vendelses (1839),  «0m  Moden  og  den  rene  Smag»  (1848),  «0m 
Tegnekunsten  betragtet  som  Dannelsesmiddeb  (1853),  «Bemærkninger 
ang.  Kunst,  Industri  og  Haandværk*  (1863),  og  sammen  med  G.  F. 
Ursin:  « Begyndelsesgrunde  af  den  geometriske  Tegnelære*  (1828). 
Flere  af  disse  Skrifter  ere  udkomne  i  nye  Udgaver  og  oversatte 
paa  forskjellige  Sprog.  Han  døde  efter  en  kort  Sygdom  rolig  og 
stille  7.  Sept.  1864.  Et  stort  Epitafium  af  sort  Marmor  og  Sandsten 
med  Inskriptioner  og  Portrætmedailloner  af  ham  og  C.  F.  Hansen 
er  sat  over  hans  Grav  i  Holmens  Kirkes  Kapel. 

Saa  H.  end  langtfra  alle  sine  Projekter  fuldførte  efter  Ønske, 
som  Toldboden,  Dekorationen  af  Christian  IV's  Kapel  i  Roskilde 
Domkirke,  Gammelholms  Bebyggelse,  Marmorkirkens  Ombygning 
osv.,  saa  kunde  han  dog  med  Tilfredshed  se  tilbage  paa  et  ual- 
mindelig virksomt  og  frugtbringende  Kunstnerliv.  Hans  Søn  Chri- 
stian  Frederik   H, ,    f.   24.   Sept.    1830,    har    som    Arkitekturmaler, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hetsch,   Gust.  Fried.  437 

Dekorationsmaler,  Theatermaler ,  Lærer  ved  tekniske  Skoler  og 
kunstnerisk  Leder  af  forskjellige  Fabrikationer  udfoldet  en  ikke 
ringe  Virksomhed.  Han  ægtede  1857  Anna  Kirstine  Nyeland 
(f.  16.  Dec.  1831);  han  har  udgivet  et  stort  Værk:  «Industrielle 
Tegninger  af  Kunstnere  og  Haandværkere*  (1872 — 82). 

Weilbach,  Konstnerlex.  Tidsskr.  f.  Kunstindustri  1888,  S.  195  ff.  Industri- 
foreningens Tidsskr.  1888,  Nr.  16  ff.  Til  Minde  om  G.  F.  H.,  1888.  Museum 
1890,  S.  218  ff.  Erslew,  Forf.  Lex.  C.Bruun  og  L.  Fenger,  Thorvaldsens  Mu- 
sæums  Hist.  Erik  Schiødte, 

V.  Heubsch,  Elias,  s.  Hubsch. 

Heuchy  Peter  Andreas^  1756 — 1825,  Handelsmand,  født  i 
Kragerø  18.  April  1756,  hvor  hans  Fader,  Halvor  H.,  var  Kjøbmand. 
I  40  Aar  fortsatte  han  dennes  Handelsforretning.  H.  erhvervede 
en  betydelig  Formue,  som  han  bestyrede  i  en  patriotisk  Aand. 
Som  Paaskjønnelse  for  sine  Opofrelser  under  Krigen  blev  han  i 
1809  Ridder  af  Danebrog.  Ved  Universitetssubskriptionen  i  181 1 
bidrog  H.,  der  allerede  i  1793  havde  deltaget  i  Diskussionen  om 
et  norsk  Universitet,  med  15000  Rdl.  d.  K.  og  skjænkede  senere 
store  Summer  til  « Selskabet  for  Norges  VeU  og  til  milde  Stiftelser. 
Han  døde  5.  Dec.  1825,  overlevet  af  sin  Hustru,  Marie  Margrethe 
f.  Solberg.  H.  er  lejlighedsvis  ogsaa  optraadt  som  Forfatter,  bl.  a. 
i  18 1 5  med  en  Brochure  om  Norges  Pengevæsen. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.     Nicolaysen,  Norske  Stiftelser  III. 

Yngvar  Nielsen. 

Heuer,  Wilhelm,  — 1830—,  Kobberstikker,  siges  at  være  en 
uægte  Søn  af  Storhertug  Frederik  Frants  af  Meklenborg  og  at  være 
født  i  det  meklenborgske.  1803  blev  han  sendt  til  Kunstakademiet 
i  Kjobenhavn,  hvor  han  1808  vandt  dets  Sølvmedailler.  Imidlertid 
var  han  dog  samtidig,  som  Elev  af  Kobberstikker  Lahde,  naaet  saa 
vidt,  at  han  kunde  melde  sig  til  Konkurs  for  Guldmedaillen  som 
Kobberstikker,  og  i  dette  Fag  vandt  han  1810  den  mindre,  1814 
den  store  Guldmedaille.  Akademiet  kunde  ikke  give  ham  Rejse- 
stipendium, da  han  ikke  havde  Indfødsret,  men  18 18  fik  han  ved 
kgl.  Resolution  et  Rejsestipendium  paa  800  Rdl.  aarlig  i  2  Aar 
med  Forpligtelse  til  at  studere  i  Paris.  Her  lagde  han  sig  tillige 
efter  den  da  nye  Kunstart  Lithografien.  Han  var  ikke  noget  be- 
tydeligt som  Kobberstikker,  og  paa  et  Stik  efter  Eckersbergs  Portræt 
af  Thorvaldsen  vilde  Akademiet  ikke  optage  ham  til  Medlem,  men 
kun  agreere  ham  (1830).    Han  blev  ikke  Medlem  af  Akademiet  og 


Digitized  by  VjOOQIC 


438  Hetur,   Wilh. 

levede  ugift  dels  i  Kjobenhavn,  dels  i  Hamborg  uden  at  udføre 
andet  end  nogle  Portrætter.  Hans  Dødsaar  er  ubekjendt,  men 
falder  efter  1856,  da  han  udstillede  sidste  Gang. 

Weilbach,  Konstnerlex.  /%.   Wdlbach, 

Heuermann,  Georg,  1723 — 68,  Læge,  fødtes  i  Oldeslo  og  var 
en  Søn  af  Raadmand  Jurgen  H.  og  Maria  f.  Goden.  Efter  nogen 
Tids  Skolegang  i  sin  Fødebys  Skole  blev  han  paa  Grund  af  en 
afgjort  Lyst  til  Kirurgien  anbragt  i  Barberlære,  vistnok  i  sin  Fødeby, 
og  kom  1743  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  fortsatte  sine  kirurgiske 
Studier  i  Krugers  anatomisk-kirurgiske  Theater  og  samtidig  havde 
Ansættelse  som  Kirurg  hos  Grev  Danneskjold-Laurwigen.  1746  ind- 
stillede han  sig  til  det  for  Opnaaelsen  af  en  Pensionærpost  ved 
Theatret  foreskrevne  Tentamen,  men  uden  at  afslutte  dette  forlod 
han  Theatret  og  vendte  sig  til  Universitetet,  hvor  Buchwald  netop 
den  Gang  havde  Trang  til  en  anatomisk  Prosektor,  og  hvis  Under- 
visning maatte  love  den  unge,  videbegjærlige  og  fremadstræbende 
Kirurg  større  videnskabelig  Tilfredsstillelse  end  den  haandværks- 
mæssige  Uddannelse  hos  Kriiger. 

1748  opnaaede  H.  Immatrikulation  ved  Universitetet,  og  det 
følgende  Aar  fik  han  den  medicinske  Doktorgrad,  hvorefter  han 
ikke  alene  for  den  bevilgede  aarlige  Løn  af  100  Rdl.  forrettede 
Prosektortj eneste  hos  Buchwald,  men  ogsaa  ses  at  have  udfoldet  en 
omfattende  vikarierende  Lærervirksomhed  for  Studenter  og  Barber- 
svende  i  Anatomi  og  Fysiologi,  senere  tillige  i  Kirurgi,  og  saaledes 
at  have  bragt  hyt  Liv  i  den  da  stagnerende  medicinske  Under- 
visning. Forskjellige  Udtalelser  fra  H.s  Disciple  vidne  om,  at 
denne  hans  Undervisning  har  været  i  høj  Grad  baade  vækkende 
og  belærende,  hvad  der  ogsaa  bekræftes  af  hans  betydelige,  paa 
Tysk  forfattede  og  baade  i  Kjøbenhavn  og  Leipzig  udkomne  litte- 
rære Arbejder,  navnlig  hans  Fysiologi  i  4  Bind  (175 1 — 55)  og 
hans  «Abhandlungen  der  vornehmsten  chirurgischen  Operationen 
am  menschlichen  Korper*  i  3  Bind  (1754 — 57);  disse  Værker  ere 
nemlig  en  Gjengivelse  af  hans  akademiske  Kollegier,  og  de  vise 
en  Forfatter  med  omfattende  Læsning  og  Kundskaber,  med  livlig 
videnskabelig  Sans  og  Interesse,  med  selvstændig  Opfattelse  og 
kritisk  Blik.  Han  er  vel  stærkt  paavirket  navnlig  af  Haller,  Datidens 
Banebryder  paa  hele  Fysiologiens  Omraade  — »■  til  hvem  han  ogsaa 
har  dediceret  4.  Bind  af  Fysiologien  — ,  og  gjør  i  sine  Skrifter 
dennes   nye   Forskningsresultater   bekjendte    for   Lægevidenskabens 


Digitized  by  VjOOQIC 


ffeuermann,   Georg.  439 

Dyrkere  i  Danmark;  men  han  er  paa  ingen  Maade  nogen  slavisk 
Tilhænger  af  Stormanden  i  Gøttingen,  hvis  Anskuelser  han  oftere 
uforfærdet  opponerer  imod  paa  Basis  af  selvstændige  Undersøgelser. 
End  mere  træder  Selvstændigheden  frem  i  hans  kirurgisk-operative 
Fremstilling;  her  kan  han  ogsaa  efterhaanden  støtte  sig  til  sin  egen 
Erfaring,  indvunden  i  en  udstrakt  Praxis.  Netop  den  Omstændighed, 
at  han  arbejdede  sig  ind  i  alle  de  videnskabelige  Spørgsmaal  uden 
regulær  Fordannelse,  uden  Læreres  Vejledning  og  uden  at  foretage 
den  Studierejse,  som  den  Gang  ellers  var  et  Hovedled  i  den  læge- 
videnskabelige Udvikling,  giver  hans  Skrifter  og  Optræden  Avtodi- 
daktens  hele  umiddelbare  Friskhed  og  tillige  dennes  raske  Selv- 
sikkerhed. Et  ganske  særlig  betydningsfuldt  Afsnit  af  hans  Skrifter 
udgjør  hans  Behandling  af  Ofthalmologien,  der  hidtil  her  til  Lands 
kun  havde  været  dyrket  praktisk  af  farende  Okulister.  Blandt  andet 
har  han  bidraget  meget  væsentlig  til  at  give  den  da  nye  Operations- 
methode  for  Stær,  Extraktionen ,  Borgerret  baade  i  Norden  og 
Tyskland. 

Ved  denne  hans  erhvervede  fremskudte  Stilling  i  den  danske 
Lægevidenskab  og  i  den  akademiske  Undervisning  var  det  naturligt, 
at  han  sigtede  paa  en  blivende  akademisk  Karriere  og  med  god 
Grund  troede  at  kunne  opnaa  et  Professorat  ved  Universitetet. 
Hans  Andragende  herom  blev  imidlertid  paa  kategorisk  Maade 
afvist  af  Universitetet  og  af  selve  hans  hidtidige  Protektor,  Buch- 
wald, der  nok  vilde  benytte  hans  ufortrødne  Bistand  i  Under- 
visningen, men  paa  ingen  Maade  vilde  se  den  tidligere  Barber- 
kirurg  som  sin  jævnbyrdige  FakultetskoUega.  Det  fremgaar  nu 
ogsaa  tydelig  nok  af  selve  H.s  Forfatterskab,  at  han  til  Trods  for 
sin  Doktorgrad  kun  var  meget  lidt  gjennemtrængt  af  Tidens  lærde 
Aand  og  Dannelse;  og  lettede  denne  Frihed  for  alle  de  skolastisk- 
lærde Forudsætninger  ham  Tilegnelsen  af  den  nye  Naturvidenskabs 
Aand  og  Betragtningsmaade,  til  hvilken  han  ses  med  umiddelbar 
Begejstring  at  have  sluttet  sig,  saa  maatte  den  dog  med  det  samme 
i  høj  Grad  skade  hans  Kredit  hos  den  lærde  Samtid,  der  ikke 
forstod  at  vurdere  hans  fremskredne  videnskabelige  Standpunkt,  og 
i  hvis  Øjne  han  vedblev  at  staa  som  den  udannede  eller  dog  kun 
halvdannede  Barberkirurg.  Dertil  kom,  at  den  unge  Rottbøll 
snart  meldte  sig  som  Professoraspirant,  fuldt  udrustet  baade  med 
den  lærde  Ballast  og  med  Indsigter  i  den  nye  Naturvidenskab,  og 
H.  havde  saaledes  den  Tort  at  se  denne  sin  Discipel  erholde  den 
akademiske  Designation  med  Oprykningsret  i  Fakultetet,    han  selv 


Digitized  by  VjOOQIC 


^O  Heturmann,   Georg. 

havde  haabet  at  opnaa;  han  maatte  nøjes  med  efter  J.  Bings  Død 
at  erholde  den  beskedne  Post  som  I^æge  ved  Søkadetterne  (1754). 
Da  Haabet  om  Universitetskarriere1)ristede,  maatte  hans  Attraa 
naturlig  vende,  sig  mod  den  kirurgiske  Generaldirektørpost,  der  snart 
kunde  ventes  at  blive  ledig,  og  vistnok  for  at  kvalificere  sig  end 
yderligere  i  saa  Henseende  opgav  han  pludselig  1758  hele  sin 
videnskabelige  og  praktiske  Virksomhed  i  Kjøbenhavn  for  at  mod- 
tage Udnævnelse  som  militær  Overlæge  ved  de  Feltlasaretter,  som 
Arméopstillingen  i  Holsten  nødvendiggjorde.  Under  Tjenesten  her 
havde  han  den  nye  Skuffelse,  at  hans  Kollega  ved  Felthospitaleme 
W.  Hennings,  der  havde  udmærkede  Forbindelser  med  Hoffet,  de- 
signeredes til  Generaldirektør  Kriigers  Efterfølger,  medens  der  vel 
kort  efter  (1760)  forundtes  H.  en  Bestalling  som  Professor  designatus, 
men  uden  Oprykningsret  og  derved  uden  reel  Betydning,  hvorfor 
han  ogsaa  oftest  senere  kun  betegnes  som  Professor  extraordinarius. 
For  øvrigt  blev  han  i  Felttjenesten  indtil  Hærens  Opløsning  henad 
Slutningen  af  1762,  hvorefter  han  vendte  tilbage  til  Kjøbenhavn, 
udnævnt  til  Medikus  ved  Krigshospitalets  Ladegaard  og  det  mili- 
tære Plejehus,  senere  tillige  til  Læge  for  Slaverne. 

Efter  sin  Tilbagekomst  indgik  han  1764  Ægteskab  med  Maria 
Dorothea  Gustmeyer,  Datter  af  den  bekjendte  Kjøbmand  C.  H.  G. 
(VI,  324),  og  søgte  at  gjenoptage  sin  tidligere  Virksomhed  ogsaa  i 
videnskabelig  Retning.      Han    holdt   paa'  ny   anatomisk-fysiologiske 
Forelæsninger  og  Demonstrationer,    rimeligvis  dog  kun  for  Barber- 
svendene,  og  udgav  et  nyt  større  Værk  i  2  Bind:   «Vermischte  Be- 
merkimgen  u.  Untersuchungen  der  ausiibenden  Arzeneiwissenschaft» 
(1765 — 67).     Dette  Arbejde,  hvis  Indhold  for  en  stor  Del  bestaar  i 
en    kirurgisk,    ofthalmologisk    og    medicinsk   Kasuistik,    derimellem 
tillige  Observationer  hentede   fra  andre,   frembyder  vel  ogsaa  ikke 
ringe  Interesse,  men  er  dog  væsentlig  kun  en  supplerende  Efterslæt 
til  hans  tidligere,  betydningsftilde  Forfattervirksomhed  og  vidner  for 
saa  vidt  om,  at  hans  sprudlende  videnskabelige  Kraft  havde  lidt  et 
Knæk    under    de   ham   overgaaede   Skuffelser  og   den   Mangel  paa 
Anerkjendelse,  han  fremdeles  var  Gjenstand  for  ved  sin  ulærde  Stil 
og  Fremstilling,    og  som  ogsaa  har  bevirket,   at  hans  Forfatterskab 
senere   er  forblevet  i  høj  Grad  uænset   her   hjemme;    det  er  tyske 
lægevidenskabelige  Forfattere   og  Historikere,    der  have   haft  Sans 
for  hans  Arbejders  Værd,  og  som  derfor  have  holdt  hans  Navn  og 
Forfatterskab  i   Ære  gjennem  Tiderne. 

1768  indlod  han  sig  paa  at  kjøbe  en  stor,  herskabelig  Gaard 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heuermann,  Georg.  ^l 

paa  Nørregade,  hvad  der  rimeligvis  har  haft  en  væsentlig  Skyld  i 
de  derangerede  Formuesomstændigheder,  der  viste  sig  efter  hans 
endnu  samme  Aar,  6.  Dec,  indtrufne  Død  af  en  hidsig  Feber. 
Flere  af  hans  Brødre  ligesom  ogsaa  hans  ældste  Søn  vare  ligeledes 
i  kirurgisk  Virksomhed  i  Danmark,  men  ingen  af  dem  har  haft 
nogen  større  Betydning. 

G.  Norne,  Georg  Heuermann,   1891.     Hisi.  Tidsskr.  6.  R.  III,   194  ff. 

JuL  Petersen, 

Heuser,  Hans,  — 1680 — ,  Industridrivende.  Hvor  han  er  fra, 
er  ikke  oplyst,  men  muligvis  er  han  en  Holstener  fra  Egnen  om 
Preetz.  1673  faar  han  som  Forpagter  af  Papirmøllen  ved  Frederiks- 
dal Ret  til  at  samle  Klude  over  hele  Danmark.  Paa  Frederiksdal 
havde  han  Dronning  Charlotte  Amalie  til  Herskab,  og  det  fik  han 
ogsaa  paa  Strandmøllen,  da  Dronningen  1690  kjøbte  den.  H.  havde 
1686  overtaget  den  for  Ejeren,  Mag.  Jens  Portuan,  Sognepræst  i 
Sorø,  med  Udsigt  til  at  kunne  blive  Ejer  af  den.  Han  bestyrede 
den  med  Dygtighed.  Tidligere  havde  den  kun  en  Melkværn  og 
en  Papirmølle,  han  gav  den  3  Papirværker,  2  Melkværne,  2  Stampe- 
værker og  muligvis  i  Hammerværk,  men  sin  Gjæld  til  Ejeren  kunde 
han  lige  saa  lidt  betale  som  sine  Afgifter  til  Dronningen,  hvorfor  han 
1693  sattes  fra  Møllerne;  paa  Strandmøllen  maatte  han  vige  Pladsen 
for  Johan  Drewsen.  H.  kom  i  lang  Proces  med  Drewsen  og 
truedes  af  Dronningen  med  Stokhuset.  Han  synes  dog  endnu  en 
Del  Aar  at  have  holdt  sig  paa  Stampen,  som  han  erhvervede  1687. 
1675  ægtede  han  Cathrine  Adelheid  v.  Manderslo. 

C.  Nyrop,  Strandmøllen.  C,  Nyrop, 

HeusSy  Johann,  o.  167a — 1744,  Postmester  og  Avisudgiver, 
Søn  af  Boghandler  i  Hamborg  Heinrich  H.  (f.  1636  f  17 16),  som, 
selv  Avisudgiver,  blev  Stamfader  for  en  Slægt  af  Avisudgivere.  J.  H. 
havde  fra  1700  den  fyrstelige  holstenske  Post  i  Forpagtning,  men 
blev  171 2  dansk  Postmester  i  Hamborg,  senere  med  Titel  af  Post- 
inspektør, i  det  man  derved  vilde  vinde  ham  og  saaledes  hans 
Avis,  den  af  Faderen  stiftede  og  i  Følge  Privilegium  af  1696  i 
Altona  udgivne  «Reichspostreuter»,  saa  vel  som  de  af  ham  redi- 
gerede skrevne  Aviser  for  den  danske  Sag.  De  hadske  Beskyld- 
ninger, som  af  avindsyge  Kolleger  og  Konkurrenter  rejstes  imod 
ham  for  Brud  paa  Brevhemmeligheden  og  for  svensk  Sindelag, 
synes  at  have  været  uden  Grund.  Med  sin  Hustru,  Sophie  Elisa- 
beth f.  Schomaker  (f  1739),  havde  han  Sønnen  Johann  H,  (f.  o.  17 16 


Digitized  by  VjOOQIC 


442  Ifeuss,  Joh, 

f  1764),  som  fra  1743  af  med  Titel  af  Postkommissær,  fra  1747 
Kancelliraad,  havde  de  slesvigske  og  holstenske  Ageposter  i  Forpagt- 
ning. I  Maj  1764  døde  han  og  i  April  1765  hans  Hustru,  Catharina 
Elisabeth  f.  Kirchhoff.  Under  hans  dygtige  Ledelse  udvikledes 
«Reichspostreuter»  til  det  største  Presseorgan  i  Nordevropa  i  det 
18.  Aarhundrede  med  en  Stab  af  kostbare  Korrespondenter.  En 
enkelt  Korrespondent  i  Holland  —  han  havde  der  4  —  betaltes 
med  300  Gylden  aarlig.  Fra  1757  udgik  Bladet  i  10800  Exemplarer, 
under  Syvaarskrigen  steg  Tallet  til  13000.  Skjønt  Censuren,  som 
Altonas  Præsident  udøvede,  helst  var  meget  lemfældig,  arbejdedes 
der  dog  under  vanskelige  Forhold;  de  krigførende  Magter  be- 
stormede den  danske  Regering  med  Klager  over  Bladets  Holdning. 
Da  begge  Parter  umulig  kunde  tilfredsstilles,  maatte  H.s  Redaktører 
oftere  vandre  i  Arrest,  og  han  selv  truedes  med  Privilegiets  For- 
tabelse, uagtet  Bernstorff  personlig  ikke  var  uvenlig  stemt  imod 
Aviserne. 

Stolpe,  Dagspressen  i  Danmark  II — IV,  passim.  />  Stolpe, 

Heyde,  s.  Heide. 

Heye,  Jep,  — 1550,  Prælat,  forekommer  15 12  som  Vicarius 
ved  Roskilde  Domkirke;  15 15  fik  han  af  Christian  II  Præsentation 
paa  Nykjøbing  Kirke  i  Ods  Herred  og  Annexet  Højby.  Da  han 
strax  gik  Frederik  I  til  Haande,  den  Gang  denne  1523  med  sin  Hær 
indesluttede  Kjøbenhavn,  forlenedes  han  paa  Livstid  med  St.  Jørgens 
Gaard  uden  for  Staden  og  fik  senere  et  Kanonikat  i  Kjøbenhavns 
Kapitel.  En  Tid  var  han  Vicedecanus  sammesteds.  I  det  hele 
var  han  en  meget  dygtig  F'orretningsmand,  der  blev  brugt  i  mange 
Hverv,  særlig  som  Skatteopkræver.  1538  fik  han  et  Kanonikat  i 
Roskilde,  og  1540  forlenedes  han  med  Kantordømmet  sammesteds. 
Efter  Universitetets  Gjenoprettelse  var  han  det  til  Nytte  i  mange 
Sager  vedrørende  dets  Gods  og  Indkomster.  For  øvrigt  tilhørte 
han  nærmest  det  katholske  Parti.  Han  døde  29.  Avg.  1550  i  sin 
Vogn  paa  Hjemvejen  fra  Claus  Daa  paa  Ravnstrup,  som  havde 
skjænket  saa  rigelig  Mjød  og  Brændevin  med  Peber  i  for  ham, 
at  han  ikke  var  sig  selv  mægtig. 

Rørdam,  Kbhvns  Kirker  og  Klostere  i  Middelald.  S.  151  ff. 

H,  F,  Rørdam, 

Heye,  Johan,  f  1678,  s.  ovfr.  S.  185. 

Heyerdahl,  Hieronymus,  1773 — 1847,  Pr^est,  født  i  Aremark 
31.  Avg.  1773,    Søn    af  Sorenskriver    Halvor    H.    (f.  19.  Jan.  1748 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heyerdahlt  Hieron.  aax 

f  II.  Nov.  1819)  Og  Martha  Dorothea  f.  Bassøe.  Han  blev  1790 
dimitteret  fra  Christiania  Skole  og  tog  1794  theol.  Attestats,  blev 
1795  personel  Kapellan  til  Ringsaker,  flyttede  1799  i  samme  Egen- 
skab til  Kongsberg,  hvor  han  lagde  sig  efter  Mineralogi,  men  blev 
allerede  1800  udnævnt  til  resid.  Kapellan  til  Thoten.  Her  blev  han 
ved  Reskript  af  20.  April  1804  bemyndiget  til  at  oprette  et  Skole- 
lærerseminarium, som  han  bestyrede  med  Held  og  uden  Løn,  til 
det  1808  blev  ophævet.  Ved  Siden  af  sit  Embede  og  sin  Lærer- 
virksomhed foretog  han  geognostiske  Undersøgelser  og  Dybde- 
maalinger  i  Mjøsen.  1812  fik  han  Størdalens  betydelige  Sognekald. 
Her  blev  han  1814  valgt  til  2.  Repræsentant  for  Nordre  Throndhjems 
Amt  paa  Rigsforsamlingen,  hvor  han  sluttede  sig  til  Selvstændigheds- 
partiet og  ansaas  for  en  af  Forsamlingens  behageligste  og  mest 
oplyste  Mænd.  Med  sin  udprægede  Beskedenhed  traadte  han 
imidlertid  kun  lidet  frem.  I  Størdalen  led  han  i  de  første  Aar 
megen  Nød  efter  Pengeforandringen  1813  og  flere  Misvæxtaar. 
Imidlertid  bar  han  sin  Skæbne  med  Taalmodighed,  lagde  sig  efter 
Botanik  og  foregik  som  Jordbruger  sine  Bønder  med  et  godt 
Exempel,  men  han  roses  ikke  her  for  nogen  Iver  i  Skolevæsenet, 
der  kom  i  Forfald  i  hans  Menighed.  Han  trivedes  ikke  heller 
her  oppe  og  længtes  bestandig  til  de  sydligere  Egne.  1835  blev 
han  Sognepræst  til  Gran,  hvor  han  virkede  stille  og  bramfrit  til  sin 
Død,  6.  Marts  1847.  Han  stod  i  sin  Ungdom  i  høj  Gunst  hos  den 
orthodoxe  Biskop  Christen  Schmidt  og  fik  paa  sine  gamle  Dage 
det  bedste  Vidnesbyrd  af  den  værdige  Provst  H.  S.  Arentz,  men 
vi  have  intet  fra  hans  Haand  til  Bedømmelse  af  hans  theologiske 
Standpunkt.  Han  blev  gift  i.  Marts  1799  med  Frederikke  Sophie 
Schwabe  (f.  6.  Okt.  1777  f  16.  Avg.  1859),  Datter  af  Lagmand  Johan 
Frederik  S.  og  Birgitte  f.  Larsen. 

Thrap,  Bidrag  til  d.  norske  Kirkes  Hist.  i  19.  Aarh.  I,  292.  Halvorsen, 
Norsk  Forf.  Lex.  J),  Thrap, 

Heyman,  Isaac  Wulff,  1818 — 84,  Handelsmand,  var  født  i 
Kjøbenhavn  i.  Nov.  1818.  Hans  Forældre  vare  Kjøbmand  Wulff 
Philip  H.  og  Gittel  f.  Isaac  Moses.  1  sit  19.  Aar  etablerede  han 
sig  som  Vexelerer  sammen  med  L  M.  Levin.  Efter  en  meget 
heldig  Virksomhed  traadte  H.  1848  ud  af  Firmaet  og  arbejdede 
derefter  nogle  Aar  som  Vexelmægler.  Han  begyndte  nu  at  anlægge 
den  allerede  ikke  ubetydelige  Formue,  han  i  de  nævnte  Virksom- 
heder havde  erhvervet  sig,  i  Ejendomshandel  og  Byggeforetagender 


Digitized  by  VjOOQIC 


444  Heyman,  Isaac   Wulff. 

Og  i  forskjelligartet  industriel  Virksomhed.  Han  anlagde  1853 
Bryggeriet  Svanholm,  som  han  ejede  til  sin  Død,  senere  den 
kemiske  Fabrik  Sophieshaab,  og  han  var  en  Tid  lang  Medejer  af 
Christianshavns  Dampmølle  og  af  forskjellige  andre  Fabrikker.  Som 
stor  Grundejer  spillede  han  en  betydelig  Rolle  i  Kjøbenhavns  Grund- 
ejerforening, hvis  Formandsplads  han  beklædte  i  adskillige  Aar.  Han 
var  Medstifter  af  forskjellige  Aktieselskaber,  deriblandt  1862  af  Indu- 
stribanken i  Kjøbenhavn,  i  hvis  Repræsentantskab  han  havde  Sæde 
til  1880,  de  3  sidste  Aar  som  Formand.  Fra  187 1 — 80  var  han 
Borgerrepræsentant.  End  videre  var  han  Medlem  af  den  jødiske 
Menigheds  Repræsentantskab  og  deltog  i  Bestyrelsen  af  flere  af 
Menighedens  velgjørende  Foreninger.  Dels  i  levende  Live,  dels 
ved  Testamente  oprettede  han  forskjellige  velgjørende  Stiftelser  og 
Legater.  1882  blev  han  udnævnt  til  Etatsraad.  H.  var  gift  med 
Johanna  f.  Levysohn  (f  1885),  Datter  af  Kjøbmand  Joachim  L.  i 
Hamborg.     Han  døde  19.  Juni  1884.  E,  Meyer. 

Heyman,  Philip  Wulff,  f.  1837,  Handelsmand.  H.,  foregaaendes 
Halvbroder,  er  født  5.  Nov.  1837  i  Kjøbenhavn  og  er  Søn  af  Kjøb- 
mand Wulff  Philip  H.  i  dennes  andet  Ægteskab  med  Jacobine  f. 
Meyer.  1858  etablerede  han  sig  som  Kommissionær  i  Smør.  Denne 
Forretning  fik  et  betydeligt  Omfang,  efter  at  han  i  1862  var  begyndt 
at  udføre  dansk  Smør  til  Skotland  og  England.  1864  aabnede  han 
vor  Smørproduktion  en  ny  Afsætningskilde,  i  det  han  begyndte  at 
udføre  hermetisk  pakket  Smør  til  oversøiske  Pladser.  Efter  at  A.  N. 
Hansen  &  Co.  i  nogle  Aar  havde  drevet  Svineslagteri  til  Export, 
anlagde  H.  1866  sammen  med  H.  Puggaard  &  Co.  « Kjøbenhavns 
Svineslagteri*.  Puggaard  traadte  ud  i  Slutningen  af  70erne,  og  H. 
har  senere  været  Eneejer  af  Slagteriet,  til  hvilket  han  efterhaanden 
har  knyttet  en  Mængde  Filialer  baade  i  Danmark  og  Udlandet.  I 
de  nævnte  Virksomheder  har  H.  udfoldet  et  særdeles  betydeligt  For- 
retningstalent, og  ved  sin  stadige  Agtpaagivenhed  over  for  Udlandets 
Fordringer  har  han  øvet  en  fremmende  Indflydelse  paa  Landbrugets 
rationelle  Produktion  af  Smør  og  Fedevarer.  Hans  ualmindelige 
Arbejdskraft  og  Energi  førte  ham  ogsaa  ind  paa  andre  Virksom- 
heder. 1873  foranledigede  han  Stiftelsen  af  Aktieselskabet  « Tuborgs 
Fabrikkers,  der  fra  Beg>'ndelsen  væsentlig  var  baseret  paa  Gød- 
ningsfabrikation,  men  senere  er  gaaet  over  til  Brygning  af  bajersk 
01,  i  hvilken  Virksomhed  det  nu  indtager  en  høj  Rang.  Efter 
nogle  Aars  Forløb   overtog  H.   ved  Siden  af  sin   egen  Forretning 


Digitized  by  VjOOQIC 


Heyinan,  Phil.  Wulff.  445 

Stillingen  som  Fabrikkernes  Direktør,  og  det  Opsving,  de  have  taget, 
er  foregaaet  under  hans  stadige  personlige  Ledelse.  1892  udnævntes 
han  til  Etatsraad.  Han  er  gift  med  Hanne  Emilie  f.  Adler,  Datter 
af  Farver  A.  E,  Meyer. 

Heynsen,  Rasmus,  f  1602,  s.  Heinsen  (ovfr.  S.  277). 

Hilker,  Georg  Christian,  1807 — 75,  Dekorationsmaler,  var 
Søn  af  Skibsfører,  senere  Toldassistent,  Christian  Ernst  H.  og  Marie 
Margrethe  f.  Vest,  og  er  født  5.  Juni  1807  i  Kjøbenhavn.  Han  begyndte 
i  sit  13.  Aar  at  gaa  paa  Kunstakademiet  og  kom  snart  efter  i  Malerlære 
hos  Baruél,  der  uden  Tvivl  allerede  den  Gang  har  vakt  hans  Inter- 
esse for  en  kunstnerisk  Opfattelse  af  Dekorationsmaleriet.  Imidlertid 
begyndte  han  at  udstille  som  Landskabsmaler  og  vandt  samtidig 
Akademiets  2  Sølvmedailler  i  Modelskolen  (1833 — 35).  Det  var 
dog  som  Malersvend  hos  Lærer  ved  Kunstakademiet,  Malermester 
Kongslev,  H.  mere  alvorlig  førtes  ind  paa  Dekorationsmaleriet  som 
kunstnerisk  Fag.  Han  udførte  Arbejder  i  denne  Retning  i  Sorø, 
paa  Bregentved  og  flere  Steder,  men  hans  Uddannelse  fik  dog  især 
en  frugtbar  Paavirkning,  da  hans  Mester  overdrog  ham  (1830)  efter 
Billedhugger  H.  E.  Freunds  Hjemkomst  at  dekorere  dennes  Pro- 
fessorbolig i  Materialgaarden  ved  Frederiksholms  Kanal  i  pompejansk 
Stil  (s.  V,  384).  Freund  fik  ham  til  at  lægge  Landskabsmaleriet 
ganske  til  Side  og  vakte  ved  sin  kyndige  Ledelse  og  sit  livlige 
Samarbejde  med  den  unge  Kunstner  den  Kjærlighed  til  Oldtidens 
Kunst,  som  siden  udvikledes  og  modnedes  hos  H.  under  hans 
Rejse  i  Italien. 

Hans  Anlæg  for  Dekorationsmaleriet  havde  imidlertid  vakt  en 
saadan  Opmærksomhed,  at  Akademiet  varmt  anbefalede  ham  til 
Understøttelse  af  Fonden  ad  usus  publicos,  der  ogsaa  i  1838  tilstod 
ham  600  Rdl.  i  2  Aar,  hvortil  kom  150  Rdl.  fra  den  Reiersenske  Fond 
til  Hjemrejsen.  Han  rejste  ud  med  Maleren  Chr.  Købke,  med  hvem 
han  tilbragte  største  Delen  af  sine  Rejseaar  i  Italien,  særlig  i  Rom. 
I  Neapel  var  han  sammen  med  Const.  Hansen  og  studerede,  som 
man  kan  vide,  med  brændende  Iver  alt,  hvad  Musæeme  der  og 
selve  Pompeji  kunde  vise  ham  af  Oldtidskunst  ^  han  kopierede  her 
efter  Originalerne  de  Motiver,  hvoraf  han  allerede  havde  maattet 
bruge  saa  mange  i  Freunds  Bolig  efter  andres  Gjengivelser,  og  i 
Forening  med  Const.  Hansen  gjorde  han  Udkast  til  en  friere  An- 
vendelse af  det  lærte,    i  det  de  i  Fællesskab  lagde  Planen  til  en 


Digitized  by  VjOOQIC 


446  .    Hilker,   Georg  Chr. 

Udsmykning  af  Universitetets  Forhal,  som  siden  i  det  væsentlige 
blev  fulgt  (VI,  588  f.).  I  Rom  gave  de  berømte  Dekorationsarbejder 
fra  Rafaels  Tid,  ikke  mindre  end  levnede  Oldtidsminder,  nye  Mo- 
tiver og  Vejledning  til  deres  frie  kunstneriske  Anvendelse.  Paa 
Hjemrejsen  fandt  han  i  Miinchen  Lejlighed  til  at  øve  sig  i  at  male 
i  den  vaade  Kalk  (Italienernes  al  fresco).  I  Nov.  1841  var  han 
atter  i  Hjemmet,  hvor  han,  fraregnet  en  mindre  Udenlandsrejse, 
siden  blev. 

Strax  efter  satte  Bindesbøll  ham  i  Virksomhed  med  Dekora- 
tionen af  nogle  Lofter  i  Thorvaldsens  Musæum,  derpaa  optog  den 
store  Udsmykning  af  Universitetets  Forhal  ham  og  Const.  Hansen 
i  1844 — 53.  Han  giftede  sig  i  1847  med  Elise  Boline  Schou,  som 
døde  8.  Febr.  1867.  Imidlertid  var  han  1848 — 49  bleven  Lærer  ved 
Teknisk  Institut,  var  fra  1853  kgl.  VaabenmaJer  ved  Ordenskapitlet 
samt  Lærer  ved  Kunstakademiets  Dekorationsklasse.  Han  dekorerede 
i  1858 — 59  Landbohøjskolens  store  Høresal,  i  1860 — 63  i  Sorø  Aka- 
demi, i  1862 — 65  Universitetets  Festsal  i  en  rig  Renæssancestil,  i 
1869  den  nye  Bankbygning  og  samtidig  en  stor  Mængde  private 
Ejendomme  saa  vel  i  Kjøbenhavn  som  i  Provinserne.  Saa  godt 
som  overalt  var  det  antike  Motiver  enten  direkte  eller  i  den  modi- 
ficerede Form,  hvori  Renæssancen  havde  optaget  dem,  der  laa  til 
Grund  for  hans  Kompositioner,  hvori  ikke  sjælden  andre  Kunstnere, 
særlig  hans  tro  Ven  Const.  Hansen,  udførte  enkelte  fremtrædende 
Partier.  H.,  hvis  Død  indtraf  13.  Jan.  1875,  ^ar  som  Menneske 
en  saare  elskværdig  Personlighed,  hos  hvem  værdig  Selvfølelse  og 
sand  Beskedenhed  smukt  forenedes. 

Fædrelandet  1875,  Nr.  10.     Weilbach,  Konstnerlex.  Ph,  Weilbach, 

Hillebrandt,  Niels  Peter,  1815 — 85,  Sangkomponist,  Søn  af 
Skibskapitajn  Peter  Jørgen  H.  og  Petrea  Cecilie  f.  Nielsen,  blev 
født  paa  Christianshavn  14.  Sept.  1815,  gjennemgik  fra  sit  12.  Aar 
Sibonis  Konservatorium  og  virkede  derefter  som  Musiklærer  og 
Sangforeningsdirigent  i  Hovedstaden;  1852  blev  han  Kantor  og 
Klokker  og  1858  tillige  Organist  ved  Frederikskirken  paa  Christians- 
havn, i  hvilke  Stillinger  han  forblev  til  sin  Død,  11.  Febr.  1885. 
Som  Komponist  var  han  ikke  særlig  frugtbar  og  har,  saa  vidt  vides, 
ikke  skrevet  andet  end  Smaaviser;  som  de  mest  populære  kunne 
nævnes:  «Har  man  Ungdomskræfter»  (af  Vaudevillen  «Karens 
Kjæreste»),   «Til  i.  Regiment*  («Tak  for  din  Daad»)  og  den  mest 


Digitized  by  VjOOQIC 


miUbrandt,  Niels  PeU 


447 


bekjendte  Melodi    til    «De  sønderJ5rske  Piger».      1836   ægtede  han 
Sophie  Charlotte  Moller  (f  9.  Maj  1880,  73  Aar  gammel). 
Erslew,  Forf.  Lex.     Schytte,  Musiklex.     Søndags-Posten  Nr.  603. 

S,  A,  E.  Hagen. 

Hillerup,  Frederik  Christian,  1793 — 1861,  Forfatter,  er  fodt 
paa  Wedellsborg  i  Fyn  12.  Maj  1793.  Faderen  var  Justitsraad,  Pro- 
prietær Søren  H.  (f  1829);  Moderen  hed  Ingeborg  Margrethe  f. 
Hillerup.  Han  kom  1807  i  Odense  Latinskole,  dimitteredes  181 1 
og  studerede  efter  at  have  taget  2.  Examen  i  nogle  Aar  Jura,  men 
opgav  dette  Studium  for  udelukkende  at  beskæftige  sig  med  Kunst 
og  Poesi.  Efter  at  han  en  Tid  lang  havde  malet  under  Eckers- 
berg, raadede  denne  ham  til  at  rejse  til  Italien,  og  støttet  af  sin 
velhavende  Fader  kom  H.  1820  til  Rom,  hvor  han  blev  til  1826. 
I  Løbet  af  disse  Aar  havde  Forholdene  imidlertid  aldeles  forandret 
sig  for  ham:  han  havde  efterhaanden  indset,  at  hans  kunstneriske 
Evner  ikke  svarede  til  hans  varme  Interesse  for  Kunst,  og  Under- 
støttelserne fra  Hjemmet,  der  vare  blevne  sparsommere  og  spar- 
sommere, hørte  til.  sidst  aldeles  op,  da  Faderens  Formue  var  gaaet 
tabt.  Kun  ved  gode  Venners  Hjælp  sattes  han  i  Stand  til  at  rejse 
hjem,  og  Resten  af  sit  Liv  levede  han  i  Kjøbenhavn,  hvor  han 
døde  ugift  5.  Maj  1861.  —  H.s  originale  æsthetiske  Produktion  har 
ikke  stor  Betydning.  1829  udgav  han  «Italica  eller  Mindeblomster 
fra  mit  Ophold  i  Italien »,  derefter  fulgte  en  Del  Noveller  og  Digt- 
ninger og  1842  « Digte »;  Vaudevillen  « Spøgeriet  paa  Herregaarden » 
(1850)- har,  navnlig  i  Provinserne  og  ved  Dilettantforestillinger,  op- 
levet et  ikke  ringe  Antal  Opførelser.  Større  Fortjeneste  har  H. 
som  Oversætter  og  Kunstkritiker.  Særlig  fra  Italiensk  har  han 
oversat  en  Del  (saaledes  bl.  a.  til  Heibergs  «Den  flyvende  Post»), 
og  som  han  i  et  Par  Aar  (1836 — 38)  redigerede  « Dansk  Kunstblad », 
saaledes  var  det  ogsaa  ham,  der  udgav  « Thorvaldsen  og  hans 
Værker»    med  den   efter  Thiele  forkortede  Text  (4  Dele,  1842  fF.). 

Erslew,   Forf.  Lex.     N.  C.  L.  Abrahams,    Meddelelser  af  mit  Liv  S.  265  f. 

Sophus  Bauditz, 

Hilmer,  Camilla  Elisa,  f.  1849,  Skuespillerinde.  Som  Datter 
af  Skræddermester  og  islandsk  Kjøbmand  Jens  Jensen  og  Edle 
Hansine  f.  Nielsen  kom  Camilla  J.,  født  i  Kjøbenhavn  17.  Avg.  1849, 
i  1855  paa  det  kgl.  Theaters  Danseskole  og  virkede  ved  Balletten 
indtil  1864.  I  Utilfredshed  med  sin  Virksomhed  tilskrev  hun  Fru 
Heiberg,  der  tog  sig  varmt  af  den  unge  Pige  og  vejledede  hende, 


Digitized  by  VjOOQIC 


aaS  Hilmer,   Camilla  Elisa. 

saa  at  hun  23.  Nov.  1865  kunde  debutere  paa  det  kgl.  Theater 
som  Laura  i  «De  nygiften.  Endskjønt  Debuten  var  heldig,  havde 
Frk.  J.  dog  Vanskelighed  ved  at  bane  sig  Vej  i  Elskerindefaget, 
men  derimod  skaffede  hendes  smukke  Stemmemidler  hende  snart 
stor  Anvendelse  i  Vaudevillen  og  Syngestykket,  og  da  hun  tillige 
havde  Lejlighed  til  at  vise  sine  Evner  i  komisk  Retning,  fik  hun 
Instruktion  af  Professor  Phister  og  forsøgte  sig  i  Pemillerolleme 
med  et  saadant  Held,  at  hun  tog  disse  i  Arv  efter  Fru  Phister. 
Ved  utrættelig  Flid  og  stræng  Pligtopfyldelse  har  Fru  H.  —  hun 
var  nemlig  i  1877  bleven  gift  med  ndfr.  nævnte  kgl.  Kapelmusikus 
Chr.  Fr.  H.  — r  arbejdet  sig  op  til  at  blive  en  Kraft  ved  det  kgl. 
Theater,  særlig  i  det  nationale  Repertoire.  Hun  er  lige  saa  sund 
som  sand  i  sin  Kunst,  bred  og  djærv  i  sin  Komik,  fri  for  al  Char- 
geren, og  saa  vel  i  Syngestykket  og  Vaudevillen  som  i  Skuespillet 
har  hun  skabt  sig  et  smukt  og  temmelig  betydeligt  Repertoire,  der 
omfatter  hen  ved  200  Roller.  « Skatten »,  «Den  dybe  Sorg»,  « Mur- 
mesteren* og  «Fra  Diavolo»  ere  Exempler  paa  Syngestykker,  i 
hvilke  Fru  H.  har  gjort  meget  god  Fyldest,  og  blandt  hendes  Roller 
i  Skuespil  og  Vaudeviller  kan  nævnes:  Pernilleme  i  «Det  lykkelige 
Skibbrud*,  «Jean  de  France»,  « Henrik  og  Pernille*,  «Maskeraden» 
og  «Den  stundesløse »,  Jfr.  Sørensen  i  « Abekatten*,  Mad.  Sommer 
i  ^Et  Æventyr  i  Rosenborg  Have*,  Kirsten  Giftekniv  i  «Den  for- 
vandlede Brudgom*,  Mad.  Jensen  i  « Deklarationen*,  Frk.  Trumf- 
meyer i  « Aprilsnarrene*,  Johanne  i  « Æventyr  paa  F'odrejsen*, 
Petrea  i  « Debatten  i  Politivennen*,  Sophie  i  «Nej»  og  Juliette  i 
«De  danske  i  Paris*. 

Nationaltid.  20.  Nov.  1890.  Edgar   ColUn, 

Hilmer,  Christian  Frederik,  f.  1845,  Violinist.  H.,  der  er 
født  i  Kjøbenhavn  13.  Febr.  1845  og  er  Søn  af  Stabstambour  ved 
Livgarden  Frederik  Lauritz  Theodor  H.  og  Johanne  Emilie  f.  Knodt, 
aftjente  sin  Værnepligt  som  Klarinettist  i  Livgardens  Musikkorps  fra 
1860  —  69,  men  hans  Hovedinstrument  er  Violinen,  paa  hvilken  han 
under  Kammermusikus  Schiørrings  Ledelse  og  senere  ved  gjentagne 
Studier  i  Udlandet  har  uddannet  sig  til  en  ypperlig  Solospiller  og 
Primarius  i  Strygekvartetten ;  i  begge  Egenskaber  har  han  koncerteret 
med  Held  saa  vel  her  hjemme  som  i  St.  Petersborg,  Stockholm  og 
Gøteborg  og  er  fra  1872  ansat  i  det  kgl.  Kapel  i  Kjøbenha\'n. 
Ovennævnte  Skuespillerinde  Camilla  Elisa  H.,  f.  Jensen,  ægtede  han 
17.  Nov.   1877. 

Schytte,  Musiklex.  S,  A,  £.  Hagen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Himnulstrup,  Otto  Pedersen,  aac\ 

Himmelstrup,  Otto  Pedersen,  — 1709,  Krigskommissær, 
var  født  paa  Himmelstrupgaarden  (Vigerslev  Sogn  i  Fyn),  hvorefter 
han  tog  sit  Tilnavn.  1691  blev  han  Landkommissær  i  Fyn  og 
Langeland  ■ —  senere  kaldes  han  Krigs-  og  Landkommissær  —  og 
ægtede  21.  Dec.  s.  A.  Borgmester  i  Odense  Jens  Eriksen  Westen- 
gaards  Enke,  Maren  Bang  (Datter  af  Biskop  Niels  B.,  s.  I,  486  f.), 
der  efter  sin  Mand  fik  en  Fjerdepart  af  Dallund,  hvori  hendes 
Børn  ejede  det  øvrige.  Uagtet  H.,  der  ejede  HoUufgaard,  blev 
boende  i  Odense,  medførte  dette  Sameje  endeløse  Stridigheder  af 
den  smaaligste  Art,  hvortil  hans  slette  Pengeforhold  vel  have  givet 
nogen  Anledning.  1705  solgte  han  sin  Hustnis  Part  i  Dallund  til 
sin  Broder  Jørgen  Pedersen,  der  tjente  som  Ridefoged  paa  Godset. 
Imidlertid  fik  H.,  der  1708  havde  afhændet  HoUufgaard,  L)rst  til 
Dallund  og  kjøbte  nu  hele  Gaarden,  hvis  Gods  han  forøgede.  Ved 
hans  Død  i  Begyndelsen  af  1709  var  hans  Bo  i  en  kummerlig  Til- 
stand, og  Dallund  gik  over  til  en  Panthaver. 

Danske  Herregaarde  IX:  Dallund.  K.Hansen,  Danske  Ridderborge,  1876, 
S.  40  fif.     Hundrup,  Stamtavle  ov.  01.  Bangs  Efterkommere  S.  20  f.    Q^  X.  Wad, 

Himmerich,  Hans,  1681 — 1735,  Politimester,  er  født  i  Aalborg 
19.  Dec.  1681.  Hans  Forældre  vare  Overkjøbmand  Jens  Nielsen  H. 
og  Elsebe  Hansdatter  Mumme.  Han  blev  Student  1702  og  var  en 
Snes  Aar  i  russisk  og  polsk  Krigstjeneste,  hvorfra  han  vendte  hjem 
1726  med  Titel  af  Oberst.  Samme  Aar  udgav  han  «Compendium 
philosophicumi,  som  han  med  en  krybende  Dedikation  overgav 
Dronning  Anna  Sophie,  hvilket  belønnedes  med,  at  han  2.  Sept. 
blev  Politimester  i  Kjøbenhavn  og  7.  Okt.  tillige  Borgmester.  Han 
giftede  sig  ogsaa  1727  med  Dronningens  Kammerjomfru  Elisabeth 
Bjømskov  (f  1731).  Den  selvraadige  H.  kom  strax  i  Konflikt  med 
alle  de  Avtoriteter,  han  havde  med  at  gjøre,  baade  med  Politi- 
kollegiet, hvilket  han  ikke  vilde  tillade  nogen  Indblanding  i  hans 
Sager,  og  med  Stadshauptmanden,  hvem  han  ikke  vilde  overlade 
Overkommandoen  ved  Ildebrande,  og  som  svarede  H.,  at  man  ikke 
kunde  behandle  Kjøbenhavns  Borgere  som  Soldater  i  Felten.  Han 
kom  ogsaa  i  en  saadan  Strid  med  Vicestadshauptmanden,  at  de 
maatte  kaldes  op  til  Oversekretær  Møinichen  for  at  forliges.  H. 
gjorde  sig  i  sin  korte  Embedstid  grundig  forhadt,  saa  man  tiltroede 
ham  det  værste;  man  fortalte,  at  han  havde  været  en  af  dem,  der 
under  Pesten  17 11  plyndrede  de  fradøde  Huse,  og  udfandt  en  meget 
vanærende  Grund  til  hans  senere  Afskedigelse,  ligesom  man  troede. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Av£^.  1893.  29 

Digitized  by  VjOOQIC 


450 


Himmericht  Hans, 


at  han  under  Ildebranden  1728  havde  drukket  sig  fuld  i  Steden 
for  at  sørge  for  Slukningen;  der  kan  dog  ikke  siges  andet  herom, 
end  at  han  tabte  Besindelsen  ligesom  alle  andre  Avtoriteter.  En 
raa  Person  var  han;  det  var  ham  en  Glæde  at  vække  Pøbelens 
onde  Instinkter  ved  opsigtvækkende  Straffe.  Jøderne  hadede  han 
og  viste  dette  ved  Jens  Gedeløches  Begravelse  (V,  586),  hvor  han 
tvang  dem  til  at  gjøre  sig  urene  ved  Handlinger,  som  deres 
Religion  forbød;  maaske  var  hans  Fremfærd  en  Hævn,  fordi  de 
ikke  vilde  laane  ham  Penge,  thi  hans  Omstændigheder  vare  daar- 
lige,  og  han  havde  en  Kreditor  i  Oversekretær  Møinichen,  der 
ikke  var  behagelig,  tilmed  hans  foresatte  og  formodentlig  fra  først 
af  Beskytter.  Da  Frederik  IV  var  død,  gik  han  1731  af  som  Politi- 
mester og  Borgmester;  da  han  kaldes  «civiliter  mortuus»,  er  han 
gaaet  fallit,  men  i  øvrigt  foregik  samtidig  en  Omordning  af  Politiet, 
ved  hvilken  man  sikkert  helst  vilde  have  ham  fjæmet.  Han  flyttede 
derpaa  til  Aalborg  og  døde  paa  sin  Hovedgaard  Halkjær  15.  Marts 
1735.  Han  udgav  1728  en  Samling  Politiplakater  fra  sin  Embedstid. 
Personalhist.  Tidsskr.  I,  286  fif.    O.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr.  VI. 

O.  Nielsen, 

Hincheldey»  Christian,  1729^-93,  Handelsmand,  blev  født  i 
Nykjøbing  paa  Falster  6.  Marts  1729.  Faderen,  Edvard  H.  (f  1775)* 
som  var  Raadmand  og  Kjøbmand  sammesteds,  var  en  Kjøbmands- 
søn  fra  Lybek.  Moderen  hed  Karen  f.  Høy  (f  1767).  Med  en 
ualmindelig  Dygtighed  og  Energi  drev  H.  sin  betydelige  Kjøbmands- 
handel,  og  hans  Virkelyst  skaffede  ikke  alene  ham  selv  en  anselig 
Formue,  men  bevirkede  ogsaa  for  hans  Fødeby  en  mærkelig  Opkomst, 
som  imidlertid  baade  kom  og  svandt  med  ham.  Af  sine  rige  Midler 
kjøbte  han  af  Staten  o.  1766  paa  meget  heldige  Vilkaar  Kringel- 
borg  og  Ovrupgaard,  som  han  havde  i  Sinde  at  supplere  til  et 
Baroni,  hvad  han  dog  ikke  naaede.  Med  Bønderne,  der  tungt  følte 
de  falsterske  Godsers  Overgang  fra  Staten  til  de  private  Ejere,  og 
som  næppe  uden  Grund  holdt  ham  for  en  haard  Herre,  stod  han 
i  en  langvarig  Strid.  —  H.  ægtede  i.  (9.  Juli  1760)  Mette  Helene 
Tersling  (f  29.  Avg.  1770),  2.  (22.  Febr.  1775)  Laurentia  Hofgaard 
(f.  8.  April  1755  f  5.  Avg.  1841),  Datter  af  Justitsraad  og  Viceborg- 
mester i  Kjøbenhavn  Gerhard  H.  og  Margrethe  f.  Moss.  H.,  der 
1784  var  bleven  udnævnt  til  Justitsraad,  døde  7.  Jan.  1793. 

Baden,    Christ.  VII's  Aarbog  S.  250.      Aarbog  f.  dansk  Kulturhist.   1891. 

G.  L,  Grove, 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Hind,  Jens.  ^cj 

Hind,  Jens,  — "^ZZ^y  Biskop.  Han  var  Degn  i  Roskilde, 
da  han  ved  Biskop  Olufs  Død  1320  valgtes  til  dennes  Efterfølger; 
da  Ærkebispen  paa  den  Tid  var  udenlands,  rejste  han  til  Avignon 
for  at  søge  Konfirmation  hos  Paven.  Han  overværede  siden  Dane- 
hoffet  i  Nyborg  1326,  hvor  Grev  Gerhard  forlenedes  med  Sønder- 
jylland; ellers  vides  der  intet  mærkeligt  om  ham,  og  allerede 
24.  Marts  1330  døde  han  under  en  Visitatsrejse  til  Rygen.  2  Aar 
i  Forvejen  havde  han  forlenet  sin  Broder  Ingvar  Hjort  (s.  ndfr.) 
med  Bispeslottet  Kjøbénhavn;  men  denne  svigtede  sit  Løfte  til 
Broderen,  og  Slottet  kom  derved  for  lang  Tid  ud  af  Bispernes 
Haand.  Kr.  Erslev, 

Hindenburg,  Arthur  Leopold,  f.  1832,  Retskyndig.  Han  er 
Søn  af  Major  Georg  Daniel  H.  og  Dorothea  Augusta  f.  Antoni  og 
fødtes  i  Kjøbenhavn  2.  Avg.  1832.  Han  blev  Student  1850  og 
juridisk  Kandidat  1855.  Derefter  arbejdede  han  som  Fuldmægtig 
hos  forskjellige  Sagførere,  blev  Prøveprokurator  1860,  Overretsproku- 
rator  i  Kjøbenhavn  1862,  Højesteretsadvokat  1863  og  i  1885  konstit. 
Kammeradvokat.  I  1872  erhvervede  han  den  juridiske  Doktorgrad 
for  Afnandlingen:  «0m  Kjøb  og  Salg»,  og  i  1892  udnævntes  han 
til  Kommandør  af  2.  Grad  af  Danebrogsordenen.  Fra  1869 — 76  var 
han  Medlem  af  Folketinget  for  Kjøbenhavns  6.  Kreds  og  sluttede 
sig  som  Politiker  til  Højre.  1868  ægtede  han  Simonine  Petrine 
Holm,  Datter  af  Etatsraad,  Gouvernementssekretær  August  Jage- 
mann  H.  og  Petrine  f.  Wallø.  —  H.  har  Æren  af  at  være  den 
første,  der  har  undergivet  den  danske  Handelsret  særlig  viden- 
skabelig Behandling,  navnlig  i  «Haandbog  i  den  danske  Vexelret* 
(1860),  «Om  Kjøb  og  Salg,  et  Bidrag  til  dansk  Handelsret*  (1872) 
og  «0m  Kommissionskontrakten»  (i  «Tidsskr.  f.  Retsvæsen*  1866). 
Desuden  har  han  skrevet  flere  mindre  Afhandlinger  i  Tidsskrifter 
og  paa  de  nordiske  Juristmøder  indledet  Forhandlinger  om  handels- 
retlige Æmner. 

Universitetsprogram  til  Reformationsfesten  1872.  m  Jul.  Lassen. 

Hindenburg,  Georg  Theodor,  f.  1836,  Retskyndig.  Han  er 
en  Broder  til  ovennævnte  Arthur  L.  H.  og  fødtes  i  Kjøbenhavn 
10.  Marts  1836.  Han  blev  Student  1854,  juridisk  Kandidat  1861, 
arbejdede  derefter  i  Justitsministeriet  og  tillige  som  Sagførerfuld- 
mægtig, indtil  han  1868  blev  ansat  i  Højesterets  Justitskontor.  I 
187 1 — 72   var  han  konstitueret  som  Byfoged   i  Randers,    1872   ud- 

29* 

Digitized  by  VjOOQIC 


^,C2  Hindenburg,   Georg  Theod. 

nævntes  han  til  Protokolsekretær  i  Højesteret,  1876  til  Assessor  i 
Kjøbenhavns  Kriminal-  og  Politiret,  1881  til  Assessor  i  Landsover- 
samt  Hof-  og  Stadsretten  og  1891- tillige  til  Næstformand  i  Sø-  og 
Handelsretten  i  Kjøbenhavn.  1883 — 9'  virkede  han  ved  Organisa- 
tionen af  Højrepartiet,  navnlig  i  Kjøbenhavns  Amts  i.  Valgkreds. 
1870  ægtede  han  Mathia  Reinholdine  Anna  Margrethe  Haralda 
Gram,  Datter  af  norsk  Generalkonsul  Johan  Georg  Boll  G.  og 
Frederikke  f.  Stabel.  —  Foruden  forskjellige  politiske,  juridiske, 
historiske  og  arkæologiske  Bidrag  i  Aviser  og  Tidsskrifter  har  H. 
udgivet  —  under  Medvirkning  af  flere  andre  ansete  Jurister  — 
«Juridisk  Formularbog*  (1880,  2.  Udg.  1887),  et  overordentlig  paa- 
lideligt  og  meget  benyttet  Værk.  Jtd.  Lassen. 

Hindenburg,  Vilhelm  August  Gottlieb,  1795 — ^^^»  Officer, 
Søn  af  Oberstlieutenant  ved  fynske  Infanteriregiment  Johan  Philip  H. 
og  Louise  Beate  Johanne  f.  Wesenberg,  er  født  i  Fredericia  21.  Avg. 
1795.  ^'  ^^^^  ^  s^^  ^4'  A^  Landkadet,  Sekondlieutenant  181 1  og 
det  følgende  Aar  ansat  ved  i.  jyske  Infanteriregiment,  hvor  han 
1820  avancerede  til  Premierlieutenant  og  1830  til  Stabskapitajn.  I 
de  følgende  11  Aar  forrettede  han  tillige  Tjeneste  som  Regiments- 
adjudant  og  gjorde  sig  som  saadan  bemærket  ved  sin  administrative 
Duelighed.  1842  blev  H.  forsat  til  7.  Bataillon  og  i  Febr.  1848 
udnævnt  til  Major  ved,  efter  Slaget  ved  Slesvig  til  Kommandør  for 
2.  Bataillon,  hvilken  Afdeling  han  med  stor  Hæder  førte  i  de  3 
Krigsaar.  Ved  alle  betydningsfulde  Lejligheder:  ved  Nybøl  og 
Dybbøl  i  1848,  ved  Fredericia  i  1849,  ved  Helligbæk  og  Isted  i 
1850,  var  «2.  lette »  stedse  at  finde  blandt  de  Batailloner,  der 
kæmpede  i  forreste  Linje.  H.,  der  1849  var  bleven  udnævnt  til 
Oberstlieutenant  og  1853  blev  Oberst,  beholdt  Kommandoen  over 
2.  Bataillon  indtil  1860,  da  han  indtraadte  som  Medlem  af  den 
raadgivende  Komité  under  Krigsministeriet,  i  det  der  samtidig  til- 
deltes ham  Kommandørkorset  af  Danebrog.  I  Sommeren  1863 
beklædte  H.  Posten  som  Forstander  for  den  i  Kjøbenhavn  oprettede 
Infanteriexercerskole.  Ved  Udgangen  af  Aaret  fik  han  Afsked  af 
Krigstjenesten  med  Karakter  som  Generalmajor.  —  H.  havde 
14.  Dec.  1832  ægtet  Johanne  Marie  Margrethe  Lorentzen,  Datter  af 
Regimentskirurg,  Dr.  med.  L.  i  Vestindien.    Han  døde  15.  Maj  1880. 

Flamandf  Slagene  ved  Fredericia  og  Isted  S.  65.  ^,  j^^  Sørensen, 

Hindsholm,  Laurids  Jacobsen,  1600 — 63,  Biskop,  er  født 
i  Viby  paa  Hindsholm  i  Fyn  og  Søn  af  Præsten  Jacob  Jacobsen 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hindsholm,  Lattr.  Jacobsen,  ^c^ 

Og  Anne  Pedersdatter.  1607  blev  han  sat  i  Skole  i  Kjærteminde, 
hvor  han,  efter  at  Forældrene  vare  døde,  fandt  en  Plejefader 
i  Præsten  Anders  Mand.  1618  kom  han  i  Odense  Skole  og  blev 
samtidig  hermed  tillige  Huslærer  hos  Borgmester  Jørgen  Mogen- 
sen Rosenvinge.  162 1  blev  han  Student  og  var  iblandt  de  første, 
der  udgik  fra  det  nyoprettede  Gymnasium  i  Odense.  Efter  2  Aars 
Ophold  ved  Universitetet  blev  han  1623  optaget  i  den  rosenholmske 
Kreds,  i  det  den  lærde  Holger  Rosenkrantz  valgte  ham  til  Hov- 
mester for  sine  Sønner.  Hans  Ophold  paa  Odense  Slot  og  Rosen- 
holm fik  efter  hans  egen  Udtalelse  stor  Betydning  for  hans  aande- 
lige  Udvikling,  og  «han  lærte  meget  af  den  brave  Herre,  især  hvad 
den  hellige  Skrift  angaar».  Efter  4  Aars  Forløb  ftilgte  han  de  unge 
Junkere  til  Sorø,  hvor  han  forblev  til  1630,  da  han  udnævntes  til 
Præst  i  Rudkjøbing  og  Provst  over  Nørreherred  paa  Langeland. 
Han  blev  flere  Gange  indkaldt  til  Hove  for  at  prædike  for  Chri- 
stian IV,  der  1647  udnævnte  ham  til  sin  Hofpræst  og  Skriftefader. 
I  denne  Stilling  blev  han  tillige  Sjælesørger  for  Fru  Vibeke  Kruse 
og  hendes  Børn,  som  han  efter  Kongens  Befaling  ofte  maatte  over- 
høre i  deres  Kristendomskundskaber,  ligesom  han  ogsaa  maatte 
deltage  i  en  Undersøgelse  om  en  «Forgjørelse»,  som  Fru  Vibeke 
efter  Kongens  Mening  var  Gjenstand  for.  1648  tjente  han  Chri- 
stian IV  paa  hans  Dødsleje  og  forblev  derefter  i  sin  Stilling  som 
Hofpræst  hos  Frederik  III.  1650  valgte  Ribe  Stifts  Gejstlighed  ham 
til  Biskop,  men  Kongen  vilde  ikke  give  Afkald  paa  ham,  og  det 
stemmede  vist  heller  ikke  med  hans  eget  Ønske  at  blive  forflyttet 
til  en  Udkant  af  Riget.  Men  da  den  fynske  Gejstlighed  valgte 
ham  til  Biskop  i  Odense  165 1,  stadfæstede  Kongen  Valget.  1653 
blev  han  Dr.  theol.  Under  Svenskekrigen  gjenneragik  han  store 
Trængsler.  Han  havde  ved  Krigens  Begyndelse  skjænket  400  Lod 
Sølv  til  Rigets  Forsvar,  men  da  Fyn  blev  besat  af  Fjenden,  satte 
han  hele  sin  Formue  til  og  kunde  ikke  faa  de  ham  tilkommende 
Lønninger  udbetalte.  Selv  efter  Fredslutningen  havde  han  store 
Vanskeligheder  ved  at  skaffe  sine  nødlidende  Præster  og  sig  selv 
de  nødvendige  Indtægter.  1660  deltog  han  i  Rigsdagsforhandlingeme 
og  arbejdede  for  Enevoldsmagtens  Indførelse.  1661  fik  han  Sæde  i 
en  Kommission,  der  skulde  gjøre  Forslag  til  en  Forandring  i  Kirke- 
forholdene og  bringe  dem  i  Overensstemmelse  med  den  nye  Re- 
geringsform. H.  døde  30.  Avg.  1663.  Han  ægtede  i.  (1630) 
Abigael  Christensdatter  (f  1636),  Enke  efter  hans  Formand  i  Rud- 
kjøbing, 2.  (1639)  Anne  Mule  (f  1677),  Datter  af  Borgmester  Jørgen 


Digitized  by  VjOOQIC 


^.C4  Hindsholm,  Laur.  Jacobsen, 

M.  i  Odense.  Baade  som  Hofpræst  og  senere  som  Biskop  var 
han  søgt  af  den  danske  Adel,  der  satte  Pris  paa  at  høre  ham  ved 
Brudevielser  og  Begravelser,  en  Ære,  der  var  forbunden  med  rige 
Indtægter  i  Naturalydelser  og  i  Pengegaver.  9  af  hans  Ligprædikener 
ere  trykte.  Hans  Dagbogsoptegnelser  fra  den  Tid,  han  var  ved 
Hove,  og  fra  Svenskekrigens  Tid  indeholde  ret  gode  Bidrag  til 
Samtidens  Historie,  men  især  til  Belysning  af  Forholdene  ved 
Hoffet  i  Christian  IV 's  sidste  Aar. 

Zwergius,  Siellandske  Clerisie  S.  592  ff.  Bloch,  Den  fyenske  Geistligheds 
Hist.  I,  109  ff.  L.  J.  Hindsholms  Dagbog  (udg.  af  F.  V.  Wivet),  1779.  Kirke- 
hist  Saml.  4.  R.  II,  641  ff.  S,  M.  Gjellerup. 

Hinnerup,  Peter  Reimer,  1803 — 68,  Guardein,  er  født  7.  April 
1803  i  Randers,  hvor  Forældrene,  Anders  H.  og  Birgitte  Margrethe 
f.  Reimer,  boede.  Han  nød  kun  ringe  Skoleundervisning,  og  efter 
flere  foreløbige  Bestemmelser  kom  han  i  Guldsmeddelære.  Han 
blev  Svend  1824,  og  som  flittig  Tilhører  ved  de  Forelæsninger,  som 
Selskabet  for  Naturlærens  Udbredelse  1825  lod  afholde  i  Randers, 
blev  han  anbefalet  til  Selskabets  Formand  i  Kjøbenhavn,  H.  C.  Ør- 
sted, der  hjalp  ham  frem.  Han  kom  her  til  at  deltage  i  Forsøg 
navnlig  om  Elektromagnetismens  Anvendelse  til  Probering  af  ædle 
Metaller  og  besøgte  Kunstakademiet.  Med  Understøttelse  fra  den 
Reiersenske  Fond  tiltraadte  han  1828  en  3aarig  Udenlandsrejse,  blev 
ved  sin  Hjemkomst  Fuldmægtig  ved  Monten,  1836  Møntguardein  og 
i  1840  tillige  Stadsguardein.  Sine  betydelige  Fagkundskaber  gjorde 
han  frugtbringende  ved  at  give  Undervisning  i  Legering  og  Niel- 
lering  og  ved  at  udgive  en  omfattende  «Haandbog  for  Juvelere, 
Guld-  og  Sølvarbejdere »  (1834 — 39).  Han  ophørte  at  være  Mønt- 
guardein 1860  og  Stadsguardein  1863  paa  Grund  af  Sygelighed. 
Han  afgik  med  Titelen  Justitsraad  og  døde  pludselig  12.  Nov.  1868 
paa  Frederiksberg.  Han  efterlod  Kjøbenhavns  Guldsmeddelav  et 
Legat  til  Understøttelse  for  trængende  Guldsmeddemestre  og  disses 
Enker  og  Børn  samt  for  Svende,  der  have  ført  en  pletfri  Vandel. 
Hans  Hustru  var  Inger  Helene  f.  Tømmerbye  (f.  28.  Febr.  1805 
t  3.  Avg.  1861),  Datter  af  Peder  Nielsen  T. 

Erslew,  Forf.  Lex.     C.  Nyrop,  Medd.  om  dansk  Guldsmedekunst. 

C.  Nyrop. 

Hinrichsen,  Taie,  17 18 — 59,  Billedhugger,  var  født  i  Sommeren 
17 18  paa  Halligen  Nordstrandischmoor  og  yngste  Søn  af  Sogneraads- 
medlem  og  Strandfoged  Hinrich  Hansen  (f.  1672  f  1750),  en  af  dem. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Jlinrichsen,   Taie. 


455 


der  med  Hustru  og  Børn  frelste  Livet  under  Stormfloden  1717. 
H.  lærte  ventelig  Billedskæreriet  hos  Jens  Stincksen,  Nordfrisemes 
sidste  betydelige  Billedskærer,  der  havde  ægtet  H.s  ældste  Søster, 
men  blev  siden  en  saa  habil  Sten-  og  Billedhugger,  «at  hans  Lige 
aldrig  havde  været  der  i  Landet*,  som  Traditionen  blandt  Friserne 
paa  Øerne  i  Vesterhavet  melder.  H.s  Arbejder  vare  dog  for  største 
Delen  Gravmæler,  og  af  saadanne  kj endes  der  paa  Nordstrand  og 
andre  Øer  i  Vesterhavet  en  Del;  de  ere  som  Regel  prydede  med 
Skibe  o.  1.  og  roses  for  Smag,  Nøjagtighed  og  fin  Udførelse.  Ogsaa 
til  Husiun  Slot  og  Schackenborg  gjorde  H.  Arbejder  (1752).  Sin 
Fødehallig  forlod  han  kun  sjælden;  han  stod  der  i  Agt  og  Ære. 
1  Foraaret  1744  ægtede  H.  den  2oaarige  Anna  Jacobsdatter  Nickeisen 
fra  Øland.  Under  Stormfloden  7.  Okt.  1756  reddede  H.  sig  med 
Hustru  og  Børn.  Efter  i  Dagene  fra  2. — 5., Jan.  1759  at  have 
mistet  en  Søn,  en  nær  Slægtning  og  sin  Hustru  afgik  han  selv  ved 
Døden  11.  s.  M. 

Kieler  Zeitung  19.  Okt.  1S85.  A.  Sach,  Brtlggemann,  1865,  Fortalen. 
R.  Haupt,  Bau-  u.  Kunstdenkmåler  der  Provinz  Schleswig-Holstein  I,  463.  II, 
596.  III,  2,  13.  /P,/,  Meier. 

Hintze,  Jørgen,  — 1498 — ,  Kannik,  var  født  paa  Hindsholm 
i  Fyn  og  forekommer  i  Slutningen  af  det  15.  Aarhundrede  som 
Kannik  i  Kjøbenhavns  Kapitel.  Han  er  for  øvrigt  mest  bekjendt 
derved,  at  Kong  Hans  en  Tid  lang  betroede  ham  sin  Søns  (Chri- 
stian II 's)  Opdragelse,  hvilken  imidlertid  havde  sine  Vanskeligheder 
paa  Grund  af  Kongesønnens  urolige  Sind.  Som  Kannik  var  J.  H. 
1512  Sognepræst  til  St.  Peders  Kirke.  Han  levede  endnu  1537, 
men  er  rimeligvis  død  snart  efter.  Peder  Palladius  omtaler  ham  i 
sin  Visitatsbog  som  en  Mand,  der  gjorde  meget  godt  mod  sine 
fattige  Slægtninge. 

Rørdam,  Kbhvns  Kirker  og  Klostere  i  Middelald.  S.  143  f. 

H,  F,  Rørdam. 

Hirsch,  Frederik  Georg  Henrik,  1812 — 76,  Officer,  hører  til 
en  gammel  Officersslægt  og  fødtes  30.  Avg.  181 2  i  Nyborg.  Hans 
Forældre  vare  Kapitajn  Woldemar  Wilhelm  H.  og  Laurine  f.  Niel- 
sen. I  1828  blev  han  Kadet  og  i  1829  opvartende  Page;  efter 
bestaaet  Officersexamen  blev  han  Sekondlieutenant  med  Alders- 
orden  fra  1828  og  kom  i  Nummer  ved  fynske  Regiment  1830. 
Her  ved  blev  han  Premierlieutenant  1836,  hvorefter  han  ansattes 
som  Vagtmesterlieutenant  hos  Kommandanten  i  Fredericia  og  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


^cS  Hirscht  Fred,   Georg  Hmr. 

Adjudant  hos  Chefen  for  fynske  Regiment,  daværende  Prins 
Frederik  (VII),  hvis  Yndest  han  vandt.  I  1842  blev  H.  Adjudant 
ved  12.  Bataillon  og  rykkede  strax  ved  Krigens  Udbrud  1848 
i  Felten,  i  det  en  anden  Officer  overtog  Vagtmesterlieutenants- 
Forretningeme.  Han  deltog  saaledes  i  Kampen  ved  Bov  og  Slaget 
ved  Slesvig,  blev  derefter  Kapitajn  og  ansattes  ved  Overkomman- 
doen paa  Als,  men  kom  i  Okt.  til  i.  Forstærkningsbataillon  som 
Kompagnichef.  Under  Fredericias  Forsvar  det  følgende  Aar  valgte 
Oberst  Lunding  ham  til  Pladsmajor,  og  han  gjorde  udmærket  Fyl- 
dest i  denne  Stilling.  Det  næste  Aar  attacheredes  han  atter  Over- 
kommandoen og  deltog  i  Slaget  ved  Isted,  i  det  han  den  Dag 
ansattes  hos  General  de  Meza  som  Stabschef.  I  185 1  blev  H. 
karakt.  Major  og  Kommandør  for  2.  Forstærkningsbataillon,  Aaret 
efter  Major  ved  4.  Jægerkorps  og  i  1854  virkelig  Major,  men  kaldtes 
i  1857  til  Kjøbenhavn  som  Stabschef  hos  Generalinspektøren  for 
Fodfolket.  Udnævnt  til  Oberstlieutenant  i  1860  blev  han  Chef  for 
18.  Infanteribataillon  og  ved  Mobiliseringen  1863  Chef  for  18.  Re- 
giment. Han  deltog  derpaa  i  Kampen  ved  Mysunde  og  i  Dybbols 
Forsvar  og  blev  i  Marts  s.  A.  baade  Oberst  og  Kommandør  af 
2.  Grad  af  Danebrog  samt  Kommandant  i  Sønderborg.  Hans  ned- 
brudte Helbred  tvang  ham  dog  snart  til  at  søge  Lasarettet,  og  først 
i  Løbet  af  Sommeren  kunde  han  melde  sig  til  Tjeneste  igjen.  Han 
blev  da  Chef  for  5.  Infanteribrigade,  men  afskedigedes  paa  Grund 
af  Svagelighed  i  Dec.  som  Generalmajor.  I  1867  udnævntes  H.  til 
General  i  Forstærkningen  og  Chef  for  Kjøbenhavns  Borgervæbning 
(senere  Kjøbenhavns  Væbning),  benaadedes  med  Kommandørkorset 
af  I.  Grad  af  Danebrog  i  1870  og  døde  pludselig  28.  April  1876. 
—  H.  ægtede  30.  Okt.  1840  Anna  Catherina  Høyrup,  Datter  af 
Kjøbmand  Johan  H. 

Vort  Forsvar  Nr.  311.  />  ^^  Nicuwenhtus, 

Hirschnack,  Christian  Frederik,  1732 — 94,  Officer,  var  født 
paa  Christiansø,  hvor  hans  Fader,  Oberst  Rasmus  H.,  var  Komman- 
dant; Moderen,  Ellen  Kirstine  f.  Munk,  var  dennes  2.  Hustru.  H., 
der  175 1  blev  Fændrik  i  laalandske  (siden  Arveprins  Frederiks) 
Regiment,  1754  Sekondlieutenant  og  1764  Kapitajn,  omtales  som  en 
flink  Officer,  men  blev  1776,  da  han  i  flere  Aar  ikke  havde  gjort 
Tjeneste  paa  Grund  af  «Gemytssvaghed>,  efter  Ansøgning  pen- 
sioneret. Ved  nogle  « Grundregler  for  det  danske  patriotiske  Præ- 
mieselskab*, som  han  med  Bistand  af  senere  Amtmand  M.  Theiste 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hirschnack,   Chr.  Fred, 


457 


offentliggjorde  1768,  gav  han  Stødet  til,  at  flere  fonnaaende  Mænd 
traadte  sammen  og  Aaret  efter  stiftede  det  kongelige  danske  Land- 
husholdningsselskab. Af  sin  lille  Formue  oprettede  han  Legater, 
for  hvis  Renter  der  dels  skulde  uddeles  Præmier  af  nævnte  Selskab, 
dels  skulde  ydes  fattige  Officerer  eller  Officersenker  Hjælp  i  Syg- 
domstilfælde.    Han  døde  ugift  i  Kjøbenhavn  i  Okt.  1794. 

Nyerup,  Lit.  Lex.  ff,  W,  Harbou. 

Hirschsprungy  Harald,  f.  1830,  Læge.  H.  er  en  Broder  til 
den  efterfølgende  og  fødtes  14.  Dec.  1830  i  Kjøbenhavn.  Privat 
dimitteret  1848  studerede  han  Medicin,  var  i  1853  Koleralæge,  tog 
Lægeexamen  1855,  fungerede  de  følgende  Aar  som  Kandidat  ved 
Frederiks  Hospital  og  ved  Fødselsstiftelsen  samt  som  konstit.  Distrikts- 
læge i  Kjøbenhavn.  Efter  at  have  taget  den  medicinske  Doktorgrad 
i  186 1  ved  en  Afhandling  om  medfødt  Tillukning  af  Spiserør  og 
Tarm  blev  han  i  1862  Reservemedikus  ved  Frederiks  Hospital,  i 
1864  Visitator  ved  Hospitalet.  1870  blev  han  efter  Briinniche  Læge 
ved  Bømehospitalet  i  Rigensgade  og  samtidig  Distriktslæge  (1872 
Kommunelæge),  1874  Censor  ved  medicinsk  Examen,  1877  fik  han 
Professortitelen.  Han  har  offentliggjort  talrige  pædiatriske  Tidsskrifts- 
afhandlinger,  og  fra  1879  har  han  virket  som  Overlæge  ved  det  nye 
Dronning  Louises  Hospital.  1892  blev  han  midlertidig  Docent  ved 
Universitetet  i  sit  Specialfag.  Ved  den  internationale  Lægekongres  i 
1884  var  han  Præsident  for  den  pædiatriske  Sektion.  1862  ægtede 
han  Mariane  Hertz,  Datter  af  Garvermester  Abraham  H. 

Carøe  og  Selmer,  Den  danske  Lægestand,  6.  Udg.  JuL  Petersen, 

Hirschsprung,  Heinrich,  f.  1836,  Fabrikejer  og  Kunstsamler. 
H.,  født  i  Kjøbenhavn  7.  Febr.  1836,  er  Søn  af  Abraham  Marcus 
H  (f  i  Friedberg  ved  Frankfurt  a.  M.  1793,  f  187 1),  der  1826  i 
Kjøbenhavn  grundlagde  en  anset  Tobaksfabrik,  som  1858  overtoges 
af  Sønnerne  Bemh.  og  Heinr.  H.  Moderens  Navn  var  Petrea  f. 
Hertz  (f.  1804  f  1891).  I  Aaret  1866  anlagde  H.  sin  aldeles  for- 
trinlige Samling  af  danske  Maleres  Arbejder.  Den  indeholder  for 
Tiden  over  200  Malerier  foruden  et  endnu  større  Antal  Pasteller, 
Akvareller  og  Haandtegninger  og  forøges  stadig.  Med  aldrig  svig- 
tende Kunstsans  og  den  fineste  Forstaaelse  har  H.  tilvejebragt  i 
denne  sin  Samling  en  aldeles  enestaaende  Repræsentation  af  den 
danske  Malerkunst  i  det  19.  Aarhundrede,  fordi  det  ved  Indkjobet  . 
af    de    enkelte    Arbejder   stedse    har    været    ham    magtpaaliggende 


Digitized  by  VjOOQIC 


458  Hirschsprungt  Heinr. 

gjennem  dem  at  vise  Udviklingen  hos  vore  betydeligste  Malere,  et 
Princip,  der  ikke  følges  ved  Indkjøbet  til  den  kgl.  Malerisamling. 
Paa  Grund  af  denne  Samlingens  store  Betydning  have  H.  og  Hustru 
besluttet,  at  den  efter  deres  Død  i  Følge  nærmere,  endnu  ikke  de- 
finitivt vedtagne  Bestemmelser  skal  gaa  over  i  Statens  Eje.  Sam- 
lingen var  offentlig  udstillet  paa  Charlottenborg  i  Sommeren  1888, 
og  af  det  ved  Udstillingen  indkomne  Overskud  har  Ejeren  stiftet 
«H.  H.s  og  Hustrus  Kunstnerlegat*,  hvis  Kapitalformue  Stifteren 
agter  efterhaanden  at  forøge.  H.  ægtede  26.  Juni  1864  Pauline 
Elisabeth  Jacobson  (f.  9.  Juli  1845),  Datter  af  Grosserer  Daniel 
Simon  J.  (f.  1791  f  1858)  og  Friederiche  f.  Gerhardt  (f.  181 1  f  1855). 

H,  R,  Baumann. 
Hirtzholm,  Iver  Nielsen,  s.  Hertzholm  (ovfr.  S.  427). 

Hjaltalin,  J6n  Jénsson,  1807 — 82,  Læge.  J.  H.  (ogsaa 
Hjaltelin),  der  fødtes  paa  Gaarden  Saurbær  i  Borgarfjarflar  Syssel 
i  det  sydvestlige  Island  21.  April  1807,  er  Søn  af  Præsten  J6n 
Oddsson  H.  og  dennes  2.  Hustru,  Gr6a  Oddsdatter.  Han  besøgte 
Latinskolen  paa  Bessastadir  1825 — ^30,  men  dimitteredes  privat,  var 
derpaa  4  Aar  hos  den  daværende  islandske  Landfysikus,  hvorefter 
han  fortsatte  sine  lægevidenskabelige  Studier  i  Kjøbenhavn  1834 — 
37,  i  hvilket  sidste  Aar  han  underkastede  sig  kirurgisk  Examen. 
Medicinsk  Examen  tog  han  —  der  1838  havde  studeret  Sindssyge- 
forholdene i  Tyskland  —  1839  ved  Universitetet  i  Kiel  og  dispu- 
terede sammesteds  for  Doktorgraden  i  Medicin  og  Kirurgi.  I 
Aarene  1839 — 4^  fungarede  han  som  Militærlæge.  1840  erholdt 
J.  H.  offentlig  Understøttelse  til  at  studere  Spedalskheden  paa  Is- 
land, et  Æmne,  han  i  sin  Disputats  havde  behandlet;  1841  gjorde 
han  sig,  ligeledes  med  offentlig  Understøttelse,  bekjendt  med  Vand- 
kurmethoden  i  Tyskland.  Ved  sin  Interesse  for  denne  Kurmethode 
blev  han  Grundlæggeren  af  Klampenborg  Badeanstalt,  idet  han 
1844  opnaaede  Bevilling  til  paa  en  ham  indrømmet  Grund  i  Jægers- 
borg Dyrehave  at  indrette  en  Vandkur-  og  Søbadeanstalt,  til  hvis 
Drift  et  Aktieselskab  grundedes,  hvorefter  Anstalten  fra  1846  traadte 
i  fuld  Virksomhed.  Til  Badeanstalten,  hvis  ledende  Bestyrer  og 
Læge  J.  H.  var,  knyttedes  fra  Aktieejernes  Side  højtspændte  For- 
ventninger, som  dog  hurtig  skuffedes,  til  Dels  vistnok  begrundet  i 
mangelfuld  Ledelse,  hvortil  kom  Uenighed  inden  for  Bestyrelsen,  og 
1851  traadte  J.  H.  helt  tilbage  fra  Foretagendets  Ledelse.  Dette 
Aar   overdrog  Regeringen    ham    en  Undersøgelse    af  de  islandske 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjaltalin,  ySn  yånsson,  ^cq 

Svovllejer  og  Efterforskninger  angaaende  den  islandske  Faarepest 
(Miltbrand).  Han  begav  sig  nu  til  Island,  hvor  han  tog  Ophold 
paa  Handelspladsen  Eyrarbakki  paa  Sydlandet,  og  levede,  indtil 
han  1855  udnævntes  til  Landfysikus  med  Bolig  i  Reykjavik,  optaget 
af  mineralogiske  Studier  og  fysiske  Experimenter,  der  dog  ikke 
førte  til  noget  praktisk  Resultat.  Embedet  som  Landfysikus  inde- 
havde han  til  1881,  da  han  ved  sin  Entledigelse  udnævntes  til 
Etatsraad.  Fra  1859 — 81  havde  han  Sæde  i  Altinget  som  konge- 
valgt Medlem.  1840  havde  han  ægtet  Karen  Jacobine  Baagøe 
(f  1866),  Datter  af  Handelsbestyrer  H.  H.  B.  i  Reykjavik,  men 
Ægteskabet  forblev  barnløst. 

Som  Landfysikus  arbejdede  J.  H.  ivrig  for  en  Reform  af  det 
islandske  Lægevæsen  og  har  i  denne  Henseende  indlagt  sig  ikke 
ringe  Fortjeneste.  Medens  ved  hans  Tiltrædelse  Island  var  delt  i 
nogle  faa  Lægedistrikter,  der  ofte  stode  ledige  eller  maatte  besættes 
paa  mindre  heldig  Maade,  satte  han  igjennem  —  som  den  eneste 
Vej  til  sikker  Tilgang  af  tilstrækkelige  og  taalelig  uddannede 
Kræfter  — ,  at  Lægeundervisningen  blev  indenlandsk  og  ordnedes 
methodisk.  Efter  en  foreløbig  Ordning  1863  saa  han  1875  sit  Ønske 
opfyldt,  idet  Altinget  vedtog  en  det  følgende  Aar  af  Regeringen 
stadfæstet  Lov  om  Oprettelsen  af  en  Lægeskole  i  Reykjavik,  i  Følge 
hvilken  Undervisningen  besørges  af  Landfysikus  som  Forstander  og 
2  Lærere;  samtidig  inddeltes  Landet  i  20  Lægedistrikter,  af  hvilke 
flere  igjen  ere  blevne  delte. 

J.  H.  var  en  Mand  af  sangvinsk-kolerisk  Temperament,  livlig 
og  let  bevæget,  med  mangesidige  Interesser  og  Trang  til  at  udtale 
sig  og  paavirke  sine  Omgivelser,  fremfor  alt  sine  særlige  Lands- 
mænd, i  hvis  Ve  og  Vel  han  tog  levende  Del.  Han  har  derfor 
udfoldet  en  betydelig  Forfattervirksomhed  i  praktisk  eller  populær- 
videnskabelig Retning,  hvorimod  videnskabelige  eller  strængt  kri- 
tiske Undersøgelser  ikke  laa  for  ham.  I  talrige  Smaaskrifter  og 
Afhandlinger  udtaler  han  sig  om  Natur-  og  Lægevidenskab,  Sund- 
hedspleje, daglig  Levevis  m.  v.  eller  drager  til  Felts  mod  den  paa 
Island  om  sig  gribende  Homøopathi.  Ogsaa  Veterinærvidenskaben 
behandler  han  og  tog  under  den  store  Faareskabssyge  paa  Island 
1856  ff.  med  megen  Iver,  men  vistnok  noget  doktrinært.  Parti  for 
Kurmethoden  og  mod  Nedslagtningen,  der  forekom  ham  at  betegne 
et  lavere  Kulturtrin.  Hans  Disputats  er  paa  Latin;  paa  Dansk 
har  han  skrevet  forskjellige  Indlæg  om  Vandkuren  og  Anlægget  af 
Klampenborg  Badeanstalt,    de  1846   udgivne  « Klampenborgs  Bade- 


Digitized  by  VjOOQIC 


460  HjaltaUn,  Jon  JSnsson. 

tidender »  samt  nogle  lægevidenskabelige  Afhandlinger;  de  øvrige 
Arbejder  ere  paa  Islandsk,  deriblandt  Tidsskrifterne  «Heilbrig3is- 
tf3indi»  (1871 — 73  og  1879)  og  «Sæmundur  fr68i»  (1874),  ligesom 
ogsaa  en  stor  Del  af  Indholdet  af  Faareskabstidsskriftet  cHirdir* 
(1857 — 61)  skyldes  ham.  I  alt  opregner  hans  Biograf  af  ham  33 
særlige  Skrifter  og  en  stor  Mængde  Bidrag  i  17  forskjellige  Blade 
og  Tidsskrifter  —  noget  enkelt,  særlig  omfattende  eller  betydnings- 
fuldt Arbejde  vil  det  dog  ikke  være  let  at  udpege  blandt  disse. 

J.  H.,  der  var  en  høj  og  anselig  Skikkelse,  oprømt  og  vel- 
villig, med  Anlæg  for  Korpulence,  sløvedes  i  sine  senere  Aar,  men 
døde  uden  foregaaende  Sygdom  8.  Juni  1882. 

Erslew,  Forf.  Lex.    Andvari  XI,  1885.    Tfmarit  XI,  1890.      Kr,  Kaalund, 

Hjaltalin,  Oddur  Jénsson,  1782 — 1840,  Læge,  Botaniker, 
ovennævntes  Halvbroder,  er  født  12.  Juli  1782  paa  Gaarden  Kålfa- 
fell  i  Vester  Skaptafells  Syssel  i  det  sydostlige  Island  som  Søn 
af  Præsten  J.  O.  H.  og  dennes  i.  Hustru,  Gu8run  J6nsdatter.  1803, 
Aaret  efter  at  være  dimitteret  fra  Reykjavik  Latinskole,  kom  O.  H. 
til  Kjøbenhavn,  hvor  han  ved  Universitetet  med  offentlig  Under- 
støttelse studerede  Lægevidenskab  uden  dog  at  tage  nogen  afslut- 
tende Examen.  1807  udnævntes  han  til  Distriktskirurg  i  Islands 
Vestamts  sydlige  Del,  fra  hvilken  Stilling  han  entledigedes  1839; 
tillige  havde  han  1816—20  været  konstit.  Landfysikus.  Død  12. 
Maj  1840.  Han  var  2  Gange  gift:  i.  (1806)  med  Dorothea  Georgiana 
Heinson,  f.  Bomemann,  2.  (1838)  med  Sigrl5ur  Bjørnsdatter. 

O.  H.,  der  gjaldt  for  en  dygtig  Læge,  var  en  ejendommelig 
Personlighed,  i  Besiddelse  af  en  djærv,  noget  grovkornet  Humor, 
men  skæmmet  ved  tiltagende  Tilbøjelighed  for  Drik.  Som  For- 
fatter har  han  foruden  flere  Smaaafhandlinger  leveret  den  første 
systematiske  islandske  Botanik  (<Islenzk  Grasafræ3i»,  Kph.  1830), 
der  paa  Island  er  meget  paaskjønnet  og  sikkert  ogsaa  har  gjort 
Gavn,  navnlig  ved  blandt  Forfatterens  Landsmænd  at  udbrede 
botanisk  Sans  og  Kundskab  i  Plantelære,  men  som  næppe  kan 
siges  at  have  videnskabelig  Fortjeneste  ud  over  Indførelsen  af  is- 
landske Kunstord  og  Meddelelsen  af  islandske  Plantenavne,  da 
den  væsentlig  er  udarbejdet  efter  ældre  trykte  Kilder,  særlig  Pro- 
fessor J.  W.  Hornemanns  « Dansk  økonomisk  Plantelære »,  uden  at 
O.  H.  selv  kan  antages  at  have  samlet  eller  undersøgt  de  hos  ham 
beskrevne  Arter. 

Ersiew,  Forf.  Lex.  Botan.  Tidsskr.  1882—83,  S.  83  f.  Isafold's  Feuilleton 
1891,  S.  56  f.  (sml.  Bj.  Thorarensens  Digt:  Oddur  H.).  Kr.  Kaalund, 


Digitized  by 


Google 


Hjaltalin,   Thorstein  Elias.  46 1 

Hjaltalin,  Thorstein  Elias,  s.  Hjaltelin. 

Hjaltason»  Olafur,  — 1569,  Biskop.  6.  H.,  hvis  Fader,  Hjalti 
Arnkelsson,  var  Klokker  paa  Bispesædet  Holar,  maa  være  født  i 
Slutningen  af  det  15.  Aarhundrede.  Aar  1520  var  han  allerede  i 
præstelig  Virksomhed.  Han  skal  i  sin  Ungdom  have  besøgt  Skolen 
i  Bergen  og  saaledes  erhvervet  sig  Kundskaber,  der,  om  end  ikke 
synderlig  dybtgaaende,  dog  hævede  sig  noget  over  det  Lavmaal, 
som  udmærkede  de  fleste  islandske  Præster  i  Slutningen  af  den 
katholske  Tid.  6.  H.  stod  fra  først  af  i  et  fortroligt  Forhold  til 
Katholicismens  sidste  Forkæmper  paa  Island,  Biskoppen  paa  Holar 
J6n  Arason,  paa  hvis  Vegne  han  skal  have  klaret  de  latinske  Svar 
ved  dennes  Indvielse  i  Norge,  og  af  hvem  han  paa  flere  Maader 
begunstigedes,  ligesom  han  ogsaa  af  ham  benyttedes  i  vigtige 
Hverv;  saaledes  var  han  en  af  de  3  Mænd,  som  paa  J6n  Arasons 
Vegne  1542  drog  til  Danmark,  da  Kongen  havde  stævnet  begge 
Islands  Biskopper  til  Forhandling  om  Kirkevæsenets  Ordning. 
Under  sit  Ophold  i  Kjøbenhavn  blev  O.  H.  vunden  for  Reforma- 
tionens Sag,  men  sluttede  sig  dog  ved  sin  Hjemkomst  til  Island 
tilsyneladende  som  før  til  J6n  Arason  uden  foreløbig  at  lade  sig 
mærke  med  det  skete  Omslag.  Først  1549 — 50  begyndte  han 
aabenlyst  i  sit  Sognekald  at  prædike  mod  de  katholske  Kirkeskikke. 
Da  Biskoppen  hørte  herom,  lykkedes  det  vel  O.  H.  første  Gang 
at  afvende  hans  Mistanke,  men  da  J6n  Arason  snart  fik  nye  Be- 
viser i  Hænde,  indstævnedes  han  for  en  gejstlig  Ret,  der  fradømte 
ham  Kaldet  og  lyste  ham  fredløs.  Hans  paafølgende  Udstødning 
af  den  Kirkebygning,  hvori  Dommen  var  bleven  afsagt,  foregik 
saa  voldsomt,  at  han  paadrog  sig  ulægelig  Skade.  Det  lykkedes 
ham  at  undkomme  til  Danmark,  hvor  man  villig  antog  sig  hans 
Sag  og  udsaa  ham  til  J6n  Arasons  Efterfølger.  Da  derfor  Rege- 
ringen 155 1  —  endnu  inden  J6n  Arasons  Henrettelse  var  bleven 
bekjendt  —  besluttede  sig  til  at  sende  væbnet  Magt  til  Island  for 
saaledes  at  bryde  det  katholske  Partis  Modstand,  fulgte  han  med 
de  til  Nordlandet  afgaaende  2  Krigsskibe.  Efter  at  han  her  fore- 
løbig havde  taget  Bispesædet  i  Besiddelse,  vendte  han  tilbage  til 
Danmark  for'  at  lade  sig  indvie  og  tiltraadte  Aaret  efter  (1552)  til 
fulde  Embedet. 

Som  Biskop  vendte  O.  H.  sig  med  Iver  mod  Tilbedelsen  af 
katholske  Helligdomme,  udgav  til  Hjælp  ved  Gudstjenesten  en 
Alterbog  samt  oversatte  eller  bearbejdede  til  Vejledning  for  gejst- 
lige   og  Lægmænd   forskjellige    andre  gudelige  Skrifter.     Men  han 

Digitized  by  VjOOQIC 


462  Hjaltasortt   Ola/ur, 

synes  at  have  manglet  Avtoritet  og  følte  stadig  Trykket  af  den 
Uvilje,  som  den  henrettede  Biskops  mange  personlige  Tilhængere 
viste  ham;  og  hans  praktiske  Dygtighed  har  næppe  været  stor. 
Han  skildres  som  en  jævnt  begavet,  fredsommelig  Mand.  Hans 
Hustru,  med  hvem  han,  før  Reformationens  Indførelse  tillod  ham 
Ægteskab,  efter  Tidens  Skik  havde  levet  sammen  og  havde  et 
eller  flere  Børn,  voldte  ham  ved  sin  Usædelighed  store  Krænkelser. 
Efter  mange  Aars  svageligt  Helbred  døde  han  16.  Jan.  1569. 

F.  Johannæus,  Hist.  eccles.  Island.  III,  357  fif.  Espolin,  Islands  Årbækur. 
Hist.  Aarbøger  III,  256  ff.  Xr,  Kaalund. 

Hjaltelin  (Hjaltalfn),  Thorstein  £lias»  1771—1817,  Maler,  født 
paa  Island,  var  sine  Forældres  16.  Barn,  opdroges  i  Armod  og 
Nød,  levede  af  Fisk  og  Fisketran,  lærte  først  som  Yngling  Brød  at 
kjende  og  sov  som  oftest  under  aaben  Himmel.  I  1789  drog  han 
ud  i  den  vide  Verden ,  led  Skibbrud  og  kom  endelig  til  Danzig, 
hvorfra  han  paa  Lykke  og  Fromme  vandrede  videre,  uden  en 
Skilling  i  Lommen,  uden  at  kunne  tale  andet  end  islandsk,  sultende, 
frysende,  sovende  under  aaben  Himmel.  Næsten  død  af  Sult  faldt 
han  i  Hænderne  paa  en  polsk  Friherre  Trenck,  der  beholdt  ham 
hos  sig  nogen  Tid.  Saa  vandrede  H.  videre,  kom  1792  til  Brunsvig, 
hvor  Lakfabrikanten  Stobwasser  opdagede  store  Anlæg  for  Maler- 
kunsten hos  ham  og  sendte  ham  til  Maleren  Weitsch  i  Salzdahlum 
(ved  Brunsvig),  hvor  H.  lærte  i  3  Aar,  hvorefter  han  vendte  tilbage 
til  sin  Velgjører  i  Brunsvig.  I  1800  giftede  H.  sig,  gik  1802  til 
Dresden,  hvor  han  paa  Kobber  malede  2  Fantasilandskaber  i  Ruis- 
daels  Smag.  som  pristes  meget.  H.s  Kunstnervirksomhed,  som  dog 
hverken  blev  stor  eller  betydelig,  hører  udelukkende  Tyskland  til. 
Han  døde  1817  i  Halle. 

Meusel,  Archiv  f.  KUnstler  I  (1804),  57  ff.  Kjøbenhavns  Skilderi  1829, 
Sp.  1428.  Weinwich,  Kunstens  Hist.  i  Danm.  og  Norge  S.  205  f.»  Allg.  Deutsche 
Biographie  XII.  J?,  J,  Meier, 

Hielm»  Jonas  Anton>  1782 — 1848,  norsk  Jurist  og  Politiker, 
Søn  af  Regimentskvartermester  og  Avditør  Børge  H.  (f  1810)  og 
Hulleborg  f.  Abel.  Født  i  Christianssand  30.  Dec.  1782  blev  han 
1797  Student  fra  denne  Bys  Skole  med  Udmærkelse  og  1800  juridisk 
Kandidat.  1803  blev  han  Avditør  ved  det  norske  Livregiment  til 
Fods-,  1807  deltog  han  personlig  i  Forsvaret  under  Kjøbenhavns 
Belejring,  hvorved  en  Hest  blev  skudt  under  ham;  181 1  fik  han 
Titel  af  Overavditør;    1812  blev  han  Højesteretsadvokat.     Begiven- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjelm  (Hielm),  yonas  Ant.  ^63 

hederne  i  Norge  1814  kaldte  ham  tilbage  til  Fædrelandet,  hvor 
han  s.  A.  blev  Højesteretsadvokat,  1815  konstit.  Docent  i  Lov- 
kyndighed (hvilken  sidste  Stilling  han  dog  kun  indehavde  til  1816) 
og  1820  Regeringsadvokat.  1  1815 — 21  fungerede  han  efter  Stor- 
tingets Valg  som  Statsrevisor.  Som  Sagfører  udviklede  H.  til  For- 
del for  sine  Parter  en  Kløgt  og  Opfindsomhed,  som  skaffede  ham 
en  stor  Praxis  og  megen  Anseelse;  men  det  kunde  stundum  træde 
skarpt  frem,  at  han  ikke  var  fri  for  visse  den  Gang  til  Professionen 
hørende  Skjødesynder  og  var  lidet  kræsen  i  Valget  af  Midler,  naar 
hans  Lidenskabelighed  var  vakt.  Afgjørende  for  hans  hele  Liv  blev 
hans  Forhold  til  de  Trykkefrihedsprocesser,  som  i  1821  af  Regeringen 
anlagdes  i  Anledning  af  2  Artikler  i  « Nationalbladet »,  der  begge 
egentlig  bestode  af  Optryk  af  en  Brochure  af  Chr.  M.  Falsen  fra 
1814  (jvfr.  V,  60),  men  vare  forsynede  med  ondskabsfulde  Noter, 
som  vare  anlagte  paa  at  forhaane  og  mistænkeliggjøre  dels  Kongen 
og  Regeringen,  dels  Falsen  selv.  For  disse  Noter  blev  hans  Broder, 
Boghandler  H.  A.  H.,  der  var  « Nationalbladets »  Udgiver  og  ikke 
vilde  opgive  Forfatteren,  ansvarlig.  Den  sidst  anlagte  af  Sagerne, 
« Komplimentsagen »,  hvorfor  H.  A.  H.  ved  Underretten  var  dømt 
til  2  Maaneders  Tugthus  og  ved  Overretten  til  Landsforvisning, 
kom  først  under  Paakjendelse  i  Højesteret.  For  at  redde  Broderen, 
som  han  paastod,  formaaede  J.  A.  H.  om  Morgenen,  da  Sagen 
skulde  procederes,  en  paa  Akershus  Fæstning  hensiddende  « Slave », 
Kreydahl,  til  at  udgive  sig  for  Forfatter  af  begge  de  anklagede 
Stykker.  Slavens  efter  hans  Koncepter  nedskrevne  og  antedaterede 
Erkjendelse  tilstilledes  Aktor,  men  det  lykkedes  ikke  at  standse 
Sagens  Gang,  og  H.  A.  H.  dømtes  til  Fængsel  paa  Vand  og  Brød, 
som  ved  Benaadning  formildedes  til  Arrest.  For  J.  A.  H.s  Ved- 
kommende havde  det  passerede  strax  den  Følge,  at  han  som  den, 
der  havde  tabt  Kongens  Tillid,  suspenderedes  som  Regerings-  og 
Højesteretsadvokat  og  sattes  under  Tiltale  for  sit  Forhold  til  Krey- 
dahl. I  den  anden  Sag  (c Profetisagen*)  var  H.  A.  H.  ved  Under- 
og  Overretten  bleven  dømt  til  Landsforvisning.  Efter  at  denne 
Dom  var  indstævnet  for  Højesteret,  opgav  han  Broderen  som  den 
egentlige  Forfatter.  I  Højesteret  blev  derefter  H.  A.  H.  1823  fri- 
funden for  Justitiens  videre  Tiltale,  men  i  Dommen  forbeholdtes 
Justitiens  Tiltale  mod  J.  A.  H.  Højesterets  Dom  af  13.  Sept.  1825, 
som  omfattede  begge  de  mod  J.  A.  H.  anlagte  Sager,  gik  ud  paa, 
at  han  for  Misbrug  af  Trykkefriheden  og  for  sit  Forhold  til  Krey- 
dahl dømtes  til  en  Mulkt  af  500  Sp.  Dir.    Forfatterskabet  til  Noterne 


Digitized  by  VjOOQIC 


464  Hjelm  (Hieltn),  Jonas  Ant. 

til  « Profetierne »,  som  J.  A.  H.  stadig  havde  nægtet  og  søgt  at 
overføre  paa  sin  Slægtning  Pavels  Hielm,  blev  anset  bevist.  Med 
denne  i  Forhold  til  Sagens  tidligere  Gang  milde  Dom  var  Sagen 
endelig  afgjort.  Hans  Suspension  baade  som  Regerings-  og  som 
Højesteretsadvokat  var  nu  hævet.  Men  Regeringen  fastholdt,  at 
hans  Forhold  havde  været  uværdigt  for  en  Mand  i  hans  Stilling, 
og  han  blev  derfor  s.  A.  afskediget  som  Regeringsadvokat.  Mod 
denne  Afgjørelse  rejstes  af  H.  Indsigelser  og  Klager,  som  af  Stor- 
tinget 1827  afgjordes  paa  den  Maade,  at  han  skulde  forblive  ud- 
slettet af  Gagelisten  som  Regeringsadvokat,  men  at  der  skulde  til- 
lægges ham  504  Sp.  Dir.  (Gagens  Beløb)  i  aarlig  Pension. 

H.  var  Stortingsmand  for  Smaalenene  i  1830,  33,  36 — ^37  og 
42.  Det  var  de  almindelige  politiske  Spørgsmaal,  som  fortrinsvis 
sysselsatte  ham;  mest  bekjendt  er  hans  Forslag  til  gjennem  Regle- 
mentsforandring  at  aabne  Statsraademe  Adgang  til  at  deltage  i 
Stortingets  Forhandlinger  og  hans  Deltagelse  i  Flagsagen,  der  for- 
herligedes af  Wergeland.  H.  var  en  slagfærdig  Debattant,  hvis 
Dialektik  beundredes,  men  han  var  ikke  veltalende  og  synes  aldrig 
at  have  erhvervet  sig  rigtig  Tillid  og  Indflydelse  i  Stortinget.  H. 
var  en  Mand  med  mere  end  almindelig  omfattende  Interesser  og 
Studier,  men  hans  litterære  Virksomhed  var  ikke  betydelig;  hans 
Tale  ved  Carl  Johans  Jubilæum  (først  i  1860  trykt  i  Barfods  «Folke») 
viser  en  for  hans  Tid  sjælden  fordomsfri  Opfattelse  af  Norges  For- 
hold til  Danmark. 

1847  fik  han  efter  Ansøgning  paa  Grund  af  Sygelighed  Afsked 
som  Højesteretsadvokat.  30.  Marts  1848  døde  han  i  Christiania. 
Hans  Enke,  Sophie  Magdalene  f.  Bøegh,  Datter  af  Amtsforvalter  B. 
i  Korsør,  levede  til  1863. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex  M,  Birkeland, 

Hielmstieme,  Henrik,  17 15 — 80,  Gehejmeraad,  Bogsamler, 
hvis  borgerlige  Navn  var  Henrik  Henrichsen,  blev  født  i.  Jan.  17 15 
i  Kjøbenhavn,  hvor  hans  Fader,  Niels  Henrichsen,  var  en  rig  islandsk 
Kjøbmand,  der  blev  Raadmand,  senere  Justitsraad  og  Viceborgmester 
(t  9.  Okt.  1745).  Moderen  hed  Agnete  Birgitte  f.  Finkenhagen  (f  1763). 
Forældrene  lode  sig  det  være  magtpaaliggende  at  give  deres  Børn  den 
bedste  Opdragelse  og  Uddannelse.  H.  blev  undervist  i  Hjemmet, 
og  H.  Gram  og  A.  Hojer,  der  vare  Faderens  Omgangsvenner  (den 
sidste  boede  i  Huset  hos  Faderen),  vare  ogsaa  Raadgivere  ved  Valget 
af  Lærere.    De  bekjendte  theologiske  Professorer  P.  Holm  og  C.  L. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjelnistjerne  (HUlmsHerne),  ffenr.  ^6iJ 

Leth  underviste  Drengen,  der  i  sit  i8.  Aar  dimitteredes  til  Universi- 
tetet. Han  studerede  derpaa  Theologi  og  tog  Attestats  1736,  skjønt 
han  paatænkte  at  gaa  den  diplomatiske  Vej.  Ved  daglig  Omgang 
med  A.  Hojer  og  en  anden  som  Bogelsker  og  Samler  bekjendt 
Mand,  Kapitajn  Schulenburg  (senere  Generalavditør  i  Norge),  som 
ogsaa  boede  i  Faderens  Gaard,  blev  hans  Lyst  til  historiske  Studier 
yderligere  vakt,  og  tidlig  gav  han  sig  selv  til  at  samle  Bøger  og 
Kunstsager,  særlig  nordiske  Mønter.  Allerede  1738  blev  han  Sekre- 
tær i  det  danske  Kancelli.  I  denne  Stilling  begyndte  han  at  gaa 
Konfimissionen  til  Ordning  og  Beskrivelse  af  den  kongelige  Mønt- 
samling til  Haande  og  lagde  ved  dette  Arbejde  god  Indsigt  og 
Kundskab  for  Dagen.  Samtidig  udarbejdede  han  en  Fortegnelse 
over  de  ældste  danske  Bøger  og  beskrev  deres  Forfatteres  Levned 
samt  beskæftigede  sig  med  Studiet  af  de  ældre  oldenborgske  Kon- 
gers Historie,  navnlig  efter  utrykte  Kilder.  I  Begyndelsen  af  1740 
tiltraadte  han  en  længere  Udenlandsrejse  til  Tyskland,  Frankrig  og 
England  og  opholdt  sig  navnlig  i  Strasburg,  Paris  og  London. 
Overalt,  hvor  han  kom  hen,  stiftede  han  Bekjendtskab  med  frem- 
ragende lærde  og  Statsmænd  og  vedligeholdt  Forbindelsen  med 
adskillige  af  dem  gjennem  Brewexling  efter  sin  Hjemkomst.  Histo- 
rikeren Schøpflin  i  Strasburg  og  den  berømte  svenske  Statsmand  og 
Kunstkjender  Grev  C.  G.  Tessin,  der  paa  den  Tid  var  Gesandt  i 
Paris,  fortjene  særlig  at  fremhæves  blandt  disse,  fordi  de  ved  deres 
Studier  og  Interesser  fik  en  stor  Betydning  for  H.s  hele  Aands- 
retning.  H.  kom  hjem  i  Efteraaret  1742  med  rige  litterære  og 
kunstneriske  Skatte,  men  tillige  aldeles  inddrukket  af  franske  Sæder 
og  fransk  Levevis.  «Mr.  Anrison»  vakte  en  Del  Opsigt  i  Kjøben- 
havn,  just  ikke  til  sin  Fordel.  Han  holdt  kostbare  Gjæstebud  og 
samlede  ved  sit  Bord  Stadens  fornemste  og  lærdeste  Mænd.  Alle- 
rede behøvede  han  én  Sal  til  sit  Bibliothek,  én  til  sin  Malerisamling; 
og  i  en  anden  Etage  i  Huset  havde  han  sine  Dagligværelser.  Det 
blev  ham  foreslaaet  at  gaa  som  Legationssekretær  til  Madrid.  Men 
da  det  kongl.  danske  Videnskabernes  Selskab  blev  stiftet  i  Nov. 
s.  A.,  blev  H.  strax  ved  første  Møde  efter  Gehejmeraad  Holsteins 
Ønske  Selskabets  Sekretær  og  maatte  saaledes  afslaa  Tilbudet  om 
den  diplomatiske  Post.  Selskabets  første  Medlemmer  vare  foruden 
Præses,  Grev  Holstein,  H.  Gram  og  Pontoppidan,  med  hvem  H. 
derved  kom  i  nær  Forbindelse.  Allerede  i  1743  blev  H.  optaget 
som  Medlem  af  det  londonske  Videnskabers  Societet.  Sin  Plads  i 
Kancelliet    bevarede    han   fremdeles  —  fra  1750  som  Assessor  — 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Avg.  1893.  30 


Digitized  by  VjOOQIC 


466  Hjelfnstjerm  (HielmsHerne),  Henr, 

lige   til   sin  Afskedigelse   her  fra  177 1  under  Struensees  Regimente. 

1744  blev  han  Assessor  i  Højesteret.  Næppe  havde  Langebek  1745 
stiftet  Selskabet  for  Fædrelandets  Historie  og  Sprog  («det  lille  Sel- 
skab»),  før  H.  lod  sig  forstaa  med  gjæme  at  ville  optages  som 
Medlem  i  dette,  og  hans  Ønske  herom  blev  villig  imødekommet; 
han  var  da  et  virksomt  Medlem  af  Selskabet  lige  til  sin  Død. 

Da  hans  Fader  ved  Sygdom  var  forhindret  i  selv  at  styre  sit 
store  Gods  Vesterbygaard  ved  Kalundborg,    overtog  H.  i  Foraaret 

1745  dets  Bestyrelse  og  begyndte  at  lægge  sig  efter  Landvæsenet. 
Ved  Faderens  Død  s.  A.  blev  han  Ejer  af  Godset.  3.  Febr.  1747 
ophøjedes  han  i  Adelstanden  med  Navnet  Hiehnstiemty  og  4.  Avg. 
s.  A.  ægtede  han  Andrea  Kirstine  Kjærulf  af  adelig  Byrd  (f.  19.  Jan. 
1730,  f  i  Kjøbenhavn  19.  Okt.  1806),  Datter  af  Kancelliraad  Søren  K. 
(t  1730)  og  Johanne  Marie  f.  Bentzon.  Ved  dette  Gifterraaal  blev 
H.  Ejer  af  Mølgaard  i  Aalborg  Amt  og  Holmgaard  i  Viborg  Amt, 
men  solgte  dem  begge  allerede  Aaret  efter.  Han  steg  nu  fra  den 
ene  Værdighed  til  den  anden.  Ved  Frederik  V's  Salving  1747  blev 
han  Justitsraad,  1760  Etatsraad,  1766  Konferensraad,  1774  Ridder,  af 
Danebrog  og  tog  til  Symbolum:  « Gloria  in  obseqvio».  1776  blev 
han  Justitiarius  i  Højesteret,  hvilket  Embede  han  beklædte  til  sin 
Død,  1777  Gehejmeraad.  I  Videnskabernes  Selskab  blev  han  Præses 
1776  og  Aaret  efter  Æresmedlem  af  Kunstakademiet.  Han  døde 
i  Kjøbenhavn  18.  Juli  1780. 

I  sine  forskjellige  Embedsstillinger  vandt  H.  almindelig  Høj- 
agtelse for  Retsind,  Dygtighed  og  utrættelig  Flid.  Luxdorph  kaldte 
ham  i  det  latinske  Epigram,  han  satte  under  hans  Billede,  «en 
uforfærdet  Hævder  af  Sandhed,  et  Forbillede  paa  Dyd  og  en  Mand, 
som  altid  satte  Fædrelandet  over  sin  egen  Person ».  Suhm  frem- 
hæver, ved  Siden  af  hans  Duelighed,  hans  Paalidelighed  og  Tro- 
fasthed. Jacobi  holdt  Sørgetale  over  ham  i  Videnskabernes  Selskab 
og  stillede  i  denne  «sin  Velgjører  og  sin  Ven»  meget  højt.  H. 
var  ikke  produktiv  som  Forfatter.  Nogle  enkelte  haandskrevne 
Ungdomsarbejder  ere  nævnte  ovenfor.  Tr}'kt  haves  kun  nogle  Lej- 
lighedstaler.  Et  Udkast  til  en  Lovtale  over  Gram,  oplæst  i  Viden- 
skabernes Selskab,  blev  efter  hans  Død  trykt  i  Suhms  «Nye  Sam- 
lingers IV,  165  ff.  Sammen  med  Luxdorph  og  Langebek  foranstaltede 
han  Udgaven  175 1  af  O.  Worms  latinske  Brevvexling.  Hans  Haand- 
skrift  og  Orthografi  vare  paafaldende  slette  og  skjødesløse;  men  hans 
lærde  Brevvexling  var  meget  vidtstrakt  baade  i  yngre  og  ældre 
Aar.     Det   havde    fra   hans    tidlige  Ungdom  været   en  Trang  hos 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjelmstjerne  (I/ielmstierne),  Henr.  467 

ham  at  samle  Bøger;  og  i  det  han  indskrænkede  sig  mest  til  dansk 
Litteratur  og,  hvad  dermed  stod  i  Forbindelse,  og  han  derhos  raa- 
dede  over  betydelige  Pengemidler,  fik  hans  Samling  en  enestaaende 
Fuldstændighed  og  Skjønhed.  Han  var  omhyggelig  for  at  erhverve 
de  bedst  vedligeholdte  Exemplarer;  og  kunde  han  ej  paa  anden 
Maade  komme  i  Besiddelse  af  litterære  Sjældenheder,  lod  han  dem 
aftrykke.  Til  sit  Bibliothek  gav  han  villig  danske  Videnskabsmænd 
Adgang.  Da  hans  ældste  Datter,  hans  eneste  i  Live  værende  Barn, 
1773  ægtede  Kammerherre,  senere  Greve,  Rosencrone,  bestemte  H. 
ved  Ægtepagten,  at  hans  Samlinger  af  Danica,  det  være  sig  Bøger, 
Manuskripter,  Landkort  eller  Portrætter,  skulde  evindelig  konserveres 
i  Familien  og  være  et  Fideikommis;  og  efter  hans  Død  skulde  en 
udførlig  Katalog  trykkes  og  Samlingerne  forøges.  Katalogen  blev 
ogsaa  udgivet  (1782 — 86)  i  3  anselige  Kvartbind  under  Tilsyn  af  Suhm, 
som  ledsagede  den  med  Fortaler.  I  lang  Tid  stode  Samlingerne  ube- 
nyttede; men  Grev  Rosencrone  troede  ikke  at  handle  mod  Stifterens 
patriotiske  Hensigt  ved  at  søge  Bibliotheket  forenet  med  et  større 
offentligt.  Han  overdrog  derfor  Bogsamlingen  til  Kongen,  hvorefter 
det  ved  kgl.  Resolution  af  6.  Marts  1807  bestemtes,  at  den  samlet 
skulde  opstilles  i  det  store  kgl.  Bibliothek  og  der  bestandig  udgjøre 
en  særskilt  Afdeling  under  Navn  af  «den  Hielmstierne-Rosencronske 
Bogsamling*.  Den  er  saaledes  nu  en  af  nævnte  Bibliotheks  herlige 
Skatte,  der  har  været  og  stadig  er  en  vigtig  Hjælpekilde  for  Litte- 
raturens Dyrkere.  Stifterens  Marmorbuste,  modelleret  af  Thorvald- 
sen, er  opstillet  ved  Samlingen. 

C.  F.  Jacobi's  Samlede  Skrifter  S.  77  if.  Molbech,  Videnskabernes  Selskabs 
Hist.  WerlaufT,  Det  st.  kgl.  Bibliothek.  Langebekiana  S.  19  f.  23  f.  Hist.  Tidsskr. 
IV,  300 ff.  A.Jantzen, 

Hjelte,  Johan  Christoffer  Leonhard,  1800 — 67,  Mathematiker, 
en  Søn  af  Bogholder  ved  det  asiatiske  Kompagni  Ole  H.  (f  1817)  og 
Knudine  Catharine  f.  Quist,  er  født  8.  April  1800  i  Kjøbenhavn. 
Han  blev  i  1815  Sekondlieutenant  i  det  kongl.  Artillerikorps,  men 
maatte  af  Helbredshensyn  allerede  i  1826  tage  Afsked  fra  Korpset, 
hvorimod  han  blev  Lærer  i  Mathematik  ved  det  kongl.  Landkadet- 
akademi.  I  denne  Stilling  har  han  udgivet  en  Række  Læreboger 
over  de  forskjellige  Grene  af  den  elementære  Mathematik  op  til 
analytisk  Geometri  og  Statik.  Af  disse,  som  ere  udarbejdede  efter 
gode  udenlandske  Forbilleder,  ere  nogle  udkomne  i  2.  Udgave.  Et 
deri  brugt  Ord,   «Toplansviitkel»,  har  senere  vundet  Borgerret  i  det 

30* 

Digitized  by  VjOOQIC 


468  HjeltCr  Joh.   Christ.  Leonhard. 

danske  mathematiske  Sprog.  I  1845  afskedigedes  H.  fra  sin  Lærer- 
stilling i  Naade  med  Pension  og  blev  Aaret  efter  Landmaaler.  I 
Krigsaarene  var  han  Chef  for  de  faste  Batterier  paa  AIs.  I  1850  fik 
han  Majors  Karakter.  Han  døde  8.  April  1867.  —  24.  April  1838 
ægtede  han  den  endnu  levende  Sophie  Madalen  Friedel,  Datter  af 
Oberst  F.,  der  i  engelsk  Tjeneste  faldt  i  Slaget  ved  Navarino. 

Erslew,  Forf.  Lex.  H.  G.  Zeuthen. 

Hiemøe,  Jens,  1748 — 1801,  Billedhugger  og  Bygmester,  var  født 
i  Horsens  2.  Juni  1748  og  Søn  af  Sten-  og  Billedhugger  Rasmus  H., 
der  selv  ledede  Sønnens  første  Uddannelse  i  Kunsten.  Som  Yng- 
ling kom  han  derpaa  til  Kjøbenhavn  og  arbejdede  i  adskillige  Aar 
hos  Wiedewelt.  Samtidig  lagde  han  sig  efter  Arkitekturen  under 
Harsdorflfs  Ledelse,  men  Faderens  Død  gjorde^Ende  paa  hans  kimst- 
neriske  Studier,  han  vendte  hjem  til  Horsens  og  overtog  den  afdødes 
Værksted.  Som  Billedhugger  drev  han  det  aldrig  vidt,  og  det  blev 
nærmest  kun  Gravmæler,  der  udgik  fra  hans  Atelier;  som  Bygmester 
opførte  han  i  Horsens  og  Omegn  ikke  faa  anselige  Bygninger,  der 
rostes  af  hans  samtidige,  endog  af  Harsdorff,  som  vakre  Arbejder. 
I  sin  Fødeby  var  H.  en  anset  Mand  og  « nyttig  Borgere,  som  man 
den  Gang  sagde.  Det  skyldes  navnlig  ham,  at  Horsens  Havn  i 
sin  Tid  blev  udbedret  og  uddybet.  Som  Anerkjendelse  af  H.s 
Fortjenester  af  sin  Fødeby  fik  han  1788  Medaillen  pro  meritis.  Efter 
i  1797  eller  98  at  have  mistet  sin  Hustru  sank  han  hurtig  sammen 
og  døde  i  Horsens  13.  Nov.  1801. 

Minerva  1801,  IV,  166  fif.  Weinwich,  Kunstens  Hist.  i  Danm.  og  Norge 
S.  2i9f.     Weilbach,  Konstneriex.     Meier,  Wiedewelt  S.  62  f.  -F- J*  Meier. 

Hjort,  Bernt  Christopher  Wilkens  Lind,  f.  1830,  Præst. 
W.  H.,  Søn  åf  Sognepræst  Niels  Schiørring  H.  (f.  1798  f  1842)  og 
Karen  Cathrine  f.  Lind  (f.  1798  f  1849),  er  født  2.  Sept.  1830  i 
Præstkjær,  blev  Student  fra  Metropolitanskolen  1848  og  theologisk 
Kandidat  1854.  Han  ansattes  som  Adjunkt  ved  Odense  Skole  1857, 
blev  1859  Sognepræst  i  Gliicksborg,  1863  ved  Michaelis  Kirke  i 
Slesvig,  fra  hvilket  Embede  han  afsattes  1864.  1866  blev  han  resid. 
Kapellan  for  Asminderød,  Grønholt  og  Fredensborg  og  1870  Sogne- 
præst i  Nyborg,  hvor  han  tillige  1887  blev  Provst  for  Vindinge  og 
Gudme  Herreder.  Han  ægtede  1857  Anna  Sophie  Mathilde  Jacob- 
sen (f.  1833),  Datter  af  Galanterihandler  Vilh.  Carl  J.  —  H.  har 
som  Kapellan  i  Fredensborg  foranlediget,  at  Humlebæk  Kapel  blev 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjort,  Bernt  Christ,  Wilkens  Lind.  ^^q 

bygget,  Og  ligeledes,  i  Nyborg,  at  Hjulby  Kirke  opførtes  for  Land- 
sognet. 1881  grundlagde  han  i  Nyborg  det  første  Soldaterhjem, 
som  siden  er  efterfulgt  af  flere,  næsten  i  alle  Garnisonsbyer.  Lige- 
ledes har  han  oprettet  et  Børnehjem  og  et  Memghedshjem.  Han 
er  Formand  for  Stephansforeningen  og  for  Fyns  Præstekonvent  og 
var  Medlem  af  en  1892  nedsat  Kommission  til  en  Omordning  af 
Præsternes  Naadensaar.  Han  var  Medudgiver  af  et  « Forslag  til  For- 
nyelse af  Salmebogens  rituelle  Del  med  dens  Bønner »  (1886),  og  i 
Anledning  af  Biskop  Martensens  Udtalelser  om  Slesvig  skrev  han 
1883  «Biskop  Martensen  og  de  danske  Sprogreskripter  i  Slesvig, 
en  Protests.  Endelig  har  han  udgivet  Biografier  af  Jens  Krog  (1880) 
og  N.  Blædel  (1881). 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  366  f.  £^  Koch, 

Hjort,  Christoffer,  — 1616,  Præst,  var  en  Søn  af  ndfr. 
nævnte  Provst  Rasmus  H.  i  Tønsberg.  Under  sine  Studeringer 
nød  C.  H.  Indtægten  af  et  Præbende  i  Oslo.  1596  var  han  hos 
Tyge  Brahe  paa  Hven.  Det  er  sands)mligt,  at  ligesom  han  uden- 
lands har  erhvervet  Magistergraden,  han  ogsaa  har  besøgt  et 
eller  andet  af  de  Jesuiterkollegier,  som  den  Gang  trak  ikke  faa 
studerende  Nordboer  til  sig.  Efter  Hjemkomsten  blev  han  dog, 
da  han  havde  gode  Forbindelser,  Sognepræst  i  Åker  og  Slotspræst 
paa  Akershus.  Men  da  det  var  kommet  til  Regeringens  Kundskab, 
at  han  tillige  med  2  Brødre,  der  ogsaa  vare  Præster  i  Oslo  Stift, 
samt  et  Par  andre  af  Stiftets  Præster  hældede  til  Romerkirken, 
udgik  der  Befaling  om,  at  de  skulde  indstævnes  til  Herredagen 
i  Skien  2.  Avg.  1613.  Her  lykkedes  det  Biskop  Niels  Clausen 
Sinning  i  Oslo  efter  et  3  Dages  Forhør  at  bringe  dem  til  Be- 
kjendelse,  hvorpaa  de  bleve  dømte  til  Embedsfortabelse  og  til 
inden  3  Døgn  at  forlade  Kongens  Riger  og  Lande.  Vendte  de 
uden  Tilladelse  tilbage,  skulde  de  have  deres  Liv  forbrudt.  C.  H. 
skal  være  død  i  Danzig  1616. 

Tønder  Nissen,  De  nord.  Kirkers  Hist  S.  316.  Jf,  JP,  Rørdam, 

Hjort,  Frederik  Christian,  1760 — 1820,  Præst,  blev  født 
28.  Sept.  1760  paa  Gunderslevholm ,  hvor  hans  Fader,  Peder  H. 
(f.  1725  f  1789),  der  senere  blev  Herredsfoged  i  Jylland,  den  Gang 
var  Forpagter;  Moderen  hed  Else  f.  Holm  (f.  1731  f  1812).  Han 
deponerede  fra  Viborg  Skole  1778,  men  tog  først  Attestats  1786. 
3  Aar  efter  (1789)  blev  han  Sognepræst  i  Hyllested   og  Rosmus  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


47©  Hjortt  Fred,  Chr. 

Aarhus  Stift,  i  hvilket  Embede  han  døde  3.  April  1820.  Samme 
Aar,  han  blev  Præst,  ægtede  han  Karen  Bagge  (f  1840)  fra  Holme 
Præstegaard  ved  Aarhus.  I  sin  lange  Studentertid  dyrkede  han 
mere  Muserne  end  alvorlige  Studier.  I  Datidens  periodiske  Skrifter 
findes  en  Del  Digte  af  ham,  ligesom  han  udgav  adskillige  Anekdot- 
samlinger  og  humoristiske  Smaaskrifter  af  meget  tvivlsomt  Værd. 
Erslew,  Forf.  Lex.  Hundrup,  Lærerstanden  ved  de  lærde  Skoler  i  Nak- 
skov, Nysted  og  Rønne  S.  27  f.  A.Jantzen. 

Hjort,  Ingvar,  — 1290,  Biskop  i  Roskilde  fra  1280.  Som 
saadan  deltog  han  i  Aarene  1282 — 85  i  de  store  Rigsmøder,  der 
foranledigedes  ved  Kong  Erik  Glippings  Strid  med  Kongefrændeme 
og  Stormændene;  han  har  sikkert  ogsaa  overværet  Danehoffet  i 
Nyborg  1287,  da  Rigets  Bisper  forkyndte  Fredløshedsdommen  over 
Kongemorderne,  og  den  unge  Erik  Menveds  Kroning.  For  Bispe- 
staden Kjøbenhavn  synes  L  H.  at  have  haft  megen  Interesse;  han 
overlod  1281  Foged  og  Raadmænd  Retten  til  at  bestemme  om 
Maal  og  Priser  i  Byen,  og  1289  opmuntrede  han  Borgerne  i  deres 
Forsæt  om  at  befæste  Byen.  Aaret  efter  døde  han  23.  eller 
24.  April.  Kr.  Erslev, 

Hjort,  Ingvar,  — o.  1334,  fremtræder  allerede  sidst  i  det 
13.  Aarhundrede  blandt  Erik  Menveds  Raader  og  kom  efterhaanden 
til  at  indtage  en  fremtrædende  Stilling  blandt  disse.  I  1309  blev 
han  saaledes  sendt  til  Norge  for  her  at  træffe  Aftale  om  et  Ægte- 
skab mellem  Kong  Hakon  V's  eneste  Datter,  Ingeborg,  og  den 
svenske  Prins  Magnus  Birgersen,  Kong  Eriks  Søstersøn;  1318  var 
han  en  af  Voldgiftsmændene,  der  skulde  dømme  i  Stridighederne 
mellem  Birger  og  hans  myrdede  Brødres  Mænd,  og  Aaret  efter 
udnævnte  Erik  Menved  ham  til  Exekutor  af  sit  Testamente.  I 
Christoffer  II's  Tid  hørte  I.  H.  til  de  ældste  af  Raaderne;  men 
han  forstod  ikke  i  den  Grad  som  adskillige  af  hans  Standsfæller 
at  udbytte  de  ulykkelige  Forhold,  der  nu  indtraadte  i  Danmark; 
1326  var  han  dog  sammen  med  Knud  Porse  med  til  at  plyndre 
Knardrup  Kloster,  som  Kongen  havde  stiftet  lige  før  sin  Fordrivelse. 
Han  sluttede  sig  til  den  slesvigske  Valdemar  uden,  som  det  synes, 
at  træde  i  nærmere  Forhold  til  denne;  da  Christoffer  1329  vendte 
tilbage  til  Danmark,  mødte  I.  H.  hos  ham  og  tilbød  at  overgive 
ham  Kjøbenhavns  Slot,  som  han  Aaret  i  Forvejen  havde  faaet  i 
Len  af  sin  Broder  Biskop  Jens  Hind  (ovfr.  S.  451);  det  lykkedes  dog 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjort t  Ingvar,  ^yi 

Grev  Johan  den  milde  at  faa  Slottet  i  sin  Haand.     Siden   spiller 
1.  H.  ingen  Rolle. 

Suhm,  Hist.  af  Danm.  XI,  277.  615.  826.  850;  XII,   170.   177. 

Kr,  Erslev, 

Hjort,  Jens  Mathias  Lind,  f.  1824,  Præst,  er  en  Sønnesøn 
af  ndfr.  omtalte  Biskop  V.  K.  H.  og  en  Broder  til  ovennævnte" 
B.  C.  W.  L.  H.  Han  blev  født  5.  Nov.  1824  i  Ribe,  hvor  hans 
Fader  den  Gang  var  Adjunkt,  og  efter  at  være  undervist  i  Hjemmet 
kom  han,  da  Faderen  i  Mellemtiden  var  bleven  Præst  i  Tømmerup 
paa  Sjælland,  1839  i  Metropolitanskolen  i  Kjøbenhavn,  fra  hvilken 
han  blev  dimitteret  1842.  Efter  at  have  taget  theologisk  Embeds- 
examen  1848  begyndte  han  at  manuducere,  og  1850  blev  han  Lærer, 
1852  Overlærer  ved  Søetatens  Drengeskole.  1859  forlod  han  Hoved- 
staden for  at  overtage  det  residerende  Kapellani  og  Førstelærer- 
embedet i  Kolding,  men  allerede  Aaret  efter  blev  han  kaldet  til 
Sognepræst  i  Tønder  og  Provst  for  Tønder-Løgumkloster  Provsti. 
1864  afsatte  Preusserne  ham,  men  1865  blev  han  udnævnt  til 
Sognepræst  i  Elmelunde  paa  Møen  og  1880  tillige  til  Provst  for 
Baarse  og  Møenbo  Herreder.  1853  ægtede  han  sit  Søskendebarn 
Clara  Dorothea  Schou,  Datter  af  Justitsraad,  Hovedbogholder  i 
Nationalbanken  L.  C.  S. 

Under  Opholdet  i  Kjøbenhavn  gav  han  flere  Bidrag  til  Litte- 
raturen, i  det  han  dels  oversatte  H.  W.  Thiersch's  «0m  det  kriste- 
lige Familieliv »  (1854)  og  J.  C.  L.  Gieselers  « Fremstilling  af  de 
kirkelige  Begivenheder  i  den  nyeste  Tid»  (1856),  dels  som  Udgiver 
af  « Ugeskrift  f.  den  evangeliske  Kirke  i  Danmark*  (1853 — Juli  1859) 
med  Dygtighed  og  Ihærdighed  førte  en  Guerillakrig  imod  den  grundt- 
vigske Retning  og  dens  Virksomhed  i  Folkekirken.  Da  Roskilde 
Konvents  Salmebog  udkom,  gjorde  han  denne  til  Gjenstand  for  en 
indgaaende  Kritik  (Nyt  theol.  Tidsskr.  II,  83  ff.),  i  hvilken  han  ud- 
talte Synspunkter,  der  i  flere  Henseender  falde  sammen  med  dem, 
der  ere  ftilgte  ved  de  senere  Salmesamlinger  (de  2  Konventstillæg; 
« Salmebog  for  Kirke  og  Hjem»).  Sin  Interesse  for  Salmesagen 
havde  han  allerede  tidligere  (1849)  l^R^  ^^r  Dagen  ved  at  udgive 
en  Oversættelse  af  «Dies  iræ»,  «Sta\)at  mater*  og  andre  latinske 
og  tyske  Kirkesalmer.  Ved  den  1854  sammenkaldte  Kirkekommis- 
sion udførte  han  Sekretærfor  retningerne,  og  det  blev  1857  betroet 
ham  at  besørge  Udgivelsen  af  den  forordnede  Alterbog. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869 — 84  S.  104.  Elvius 
og  Hiort-Lorenzen,  Danske  patriciske  Slægter  S.  149.  pr,  Nielsen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


472  m^r*  (Hiort),  Jørg. 

Hiort,  Jørgen,  1737 — i8c4,  Overberghauptmand,  Rentekammer- 
deputeret, fødtes  29.  Juni  1737  i  Christiania,  hvor  Faderen,  Jens 
Jørgensen  H.  (f.  1705  f  1769)  var  Kjøbmand;  Moderen  hed  Marthe 
Poulsdatter  (f.  1702  f  1758,  s.  Tullins  samtl.  Skr.  I,  277).  Efter  at 
have  studeret  Bjærgvidenskaben  og  gjort  en  Udenlandsrejse  blev 
han  1769  Bergmester,  177 1  Assessor  ved  Overbergailitet  paa  Kongs- 
berg og  1775  Berghauptmand.  Da  Kronprins  Frederik  (VI)  og  de 
hessiske  Prinser  i  Juli  1788  besøgte  Kongsberg,  boede  de  i  hans 
Hus,  ved  hvilken  Lejlighed  han  blev  Overberghauptmand;  men  Solv- 
værkets  Drift  havde  i  længere  Tid  ikke  vist  sig  lønnende,  og  1789 
stilledes  M.  T.  Bninnich  (III,  191)  ved  hans  Side  som  Overberg- 
kommissær.  1791  blev  han  Deputeret  (eneste)  i  Rentekammerets 
Bjærgværkskollegium  og  fik  maaske  omtrent  samtidig  Konferens- 
raads  Rang,  efter  at  han  1779  var  bleven  Etatsraad.  Han  afgik  ved 
Døden  i  Kjøbenhavn  28.  Nov.  1804.  Som  Medlem  af  det  kgl. 
norske  Videnskabernes  Selskab  i  Throndhjem  har  han  i  dettes 
Skrifter  leveret  en  kort  Beretning  om  Ertsftmd  i  Kongsbergs  Gruber. 
Til  Bergseminariet  paa  Kongsberg  skjænkede  han  sin  Mineralie- 
samling  og  til  det  kgl.  Bibliothek  i  Kjøbenhavn  en  større  Samling 
af  Værker  angaaende  Mineralogien.  Hans  og  senere  hans  Enkes 
Hus  i  Kjøbenhavn  var  et  Samlingssted  for  fastboende  og  tilrejsende 
Nordmænd,  af  hvilke  mange  have  erkjendt  at  staa  i  stor  Tak- 
nemmelighedsgjæld  til  dette  Ægtepar.  H.  blev  gift  i.  (1769)  med 
Magdalene  Christine  Lyng  (f  30.  Nov.  1790),  2.  (25.  Sept.  1792  i 
Aas  p.  Folio)  med  Karen  f.  Friderichsen  (f  i  Kjøbenhavn  2.  Jan. 
1828),   Enke  efter  Sorenskriver  paa  Folio  Jens  Rummelhof  Bærøe. 

Nyenip,  Lit  Lex.  Moe,  Tidsskr.  f.  d.  norske  Personalhist.  I,  476.  Wilse, 
Reiseiagttagelser  I,  89.  94  fif.  Bradt,  Beskr.  ov.  Kongsberg  Sølwerk  S.  50  fif. 
Allum,  Kongsberg  S.  98  f.  H,  J,  Huitf ddt- Kaas. 

Hiort,  Peder,  o.  17 16 — 1789,  Bjærgværksdirektør.  Forældrene 
vare  Bergskriver  paa  Røros  Peder  H.  fra  Angel  i  Slesvig  (f  17 16) 
og  Johanne  f.  Ogman  (f  1730).  Sønnen  fødtes  paa  Røros,  muligens 
efter  Faderens  Død,  blev  Student  fra  Throndhjem  1732,  theolog. 
Kandidat  1737  og  var  et  Par  Aar  ansat  ved  det  kgl.  Bibliothek  i 
Kjøbenhavn.  Han  blev  1743  Proviantskriver,  1764  Bergskriver  og 
Kasserer,  o.  1770  adjungeret  og  1772  administrerende  Direktør  ved 
Røros  Kobberværk.  Han  døde  ugift  i.  Avg.  1789  paa  Røros, 
hvor  han  har  efterladt  sig  et  godt  Navn  baade  som  Embedsmand 
og  som  Stifter  af  en  Arbejdsanstalt  for  fattige,    der  her  oplæres  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjort  (Hiort),  Ped.  473 

forskjellige  nyttige  Arbejder,  og  hvortil  han  skjænkede  den  største 
Del  af  sin  Formue,  over  27000  Rdl.,  ligesom  ogsaa  Røros  Kirke 
har  nydt  godt  af  hans  Gavmildhed.  Han  samlede  og  nedskrev 
gode  historiske  Efterretninger  om  Kobberværket,  hvilke  i  Forening 
med  Sognepræst  P.  S.  Krags  Efterretninger  om  Bjærgstaden  ere 
besørgede  i  Trykken  af  Sognepræst  John  Aas  i  Aaret  1846. 

Nicolaysen,  Norske  Stiftelser  III,  934.  Moe,  Tidsskr.  f.  d.  norske 
Personalhist.  II,  223  fif.  Hjort  og  Krag,  Efterretn.  om  Røraas  Kobberverk^ 
Fortalen.  ff.J,  ffuit/ddt-Kaas. 

Hjort,  Peder,  1793 — 187 1,  filosofisk,  litterærhistorisk,  sproglig 
og  publicistisk  Forfatter.  H.s  Fader,  nedennævnte  Vikt.  Kr.  H., 
var  først  Kapellan  i  Taamby  paa  Amager.  Der  fødtes  P.  H.  som 
ældste  Søn  19.  Juli  1793.  I  Aaret  181 1,  samme  Aar,  som  hans 
Fader  fira  Holmens  Provsti  kaldtes  til  Ribe  Bispestol,  afgik  Sønnen 
fra  Frue  Skole  til  Universitetet.  Som  Bispesøn  og  lovende,  livlig 
Student  fik  H.  tidlig  en  fremskudt  Position.  Han  var  saaledes  en 
af  Høvedlederne  ved  en  Fest,  Studenterne  afholdt  til  Ære  for  de  til 
det  nye  Frederiks  Universitet  i  Christiania  bortdragende  Professorer 
N.  Treschow  og  J.  Sverdrup,  hvilken  sidste  hos  Universitetsung- 
dommen  gjaldt  for  at  repræsentere  Datidens  nyere  og  friere  An- 
skuelser. H.  studerede  først  Jura,  da  Faderen  mente,  at  han  egnede 
sig  til  Advokat,  men  opgav  snart  dette  Studium  og  ligeledes  et 
paabegyndt  theologisk  Studium  for,  paavirket  nærmest  af  F.  C. 
Sibbem,  at  lægge  sig  efter  Filosofi.  I  1815  vandt  H.  Guldmedaillen 
for  en  Afhandling  om,  hvorfra  den  store  Uenighed  om  Viljens  Fri- 
hed egentlig  hidrører.  Samtidig  modtog  den  22aarige  Student  Op- 
fordring fra  C.  Molbech  til  at  skrive  filosofisk-æsthetiserende  Kritikker 
i  « Athene*.  Her  optraadte  H.  anonymt  mod  Ingemanns  tidligere 
Værker.  Saa  fulgte  1816  i  cAthene*  H.s  «Tolv  Paragrafer*  mod 
Baggesen,  og  dermed  fik  H.s  Ovsbane  en  for  ham  aldeles  uventet 
Retning.  H.s  Kritik,  som  var  en  Begivenhed  i  Datidens  litterære 
Verden,  og  som  vidnede  om  en  ualmindelig  Belæsthed  og  Sans  for 
ægte  Poesi,  indeholdt  tillige  nærgaaende,  ærerørige  Sigtelser,  der 
paadroge  ham  en  Retssag  fra  Baggesens  Side.  Efter  « Paragrafernes* 
Afslutning  i  « Athene*  udgav  H.  1817  sit  første  navngivne  Skrift, 
om  Baggesens  Syngespil  cTrylleharpen*.  Han  sigtede  Baggesen 
for  Plagiat  og  for  Majestætsforbrydelse  ved  at  byde  Kongen  et 
Plagiat  til  Fødselsdagsfestforestillingen  paa  Theatret.  Dette  Skrift 
inddroges    under    Retssagen.        Men    ihvorvel    H.    ved    Dommen 


Digitized  by  VjOOQIC 


474  Hjortt  Ped. 

25.  Maj  1818  blev  ifunden  en  Bøde  paa  200  Rdl.  som  « skyldig  i 
fornærmelig  og  ubevist  Beskyldning«,  bleve  dog  ikke  de  af  Bagge- 
sen paaklagede  Udtryk  mortificerede,  og  H.  var  gaaet  saa  vidt,  at 
han  stemplede  Baggesen  som  «et  skadeligt  Ukrudt »  i  den  danske 
Litteratur.  H.  havde  virkelig  tilføjet  Baggesens  hidtil  aldrig  om- 
tvistede Digterkald  og  store  Popularitet  et  føleligt  Knæk-,  men 
Baggesens  Venner  sejrede  alligevel  til  sidst.  Omslaget  skete  ved 
Mindefesten  paa  Theatret  efter  hans  Død  1826.  J.  L.  Heiberg  og 
Henrik  Hertz  inavgurerede  den  Retning  i  Litteraturen,  der  slog  ind 
i  den  Baggesenske  Retning,  og  H.  maatte  med  hvert  Aar,  han 
levede,  mærke,  at  mange  bare  Nag  til  ham  for  dette  hans  Angreb 
paa  Baggesen. 

Imidlertid  bleve  de  «Tolv  Paragrafer*,  uden  at  H.  kunde 
forudse  hvorledes,  bestemmende  for  hele  hans  Fremtid.  I  1817 
skulde  Baron  Bertouch-Lehn  have,  hvad  man  fra  gammel  Tid  kaldte 
det,  en  Hovmester  med  paa  en  Rejse  i  Udlandet.  Han  havde 
fra  først  af  ingen  ringere  end  Oehlenschlåger,  men  denne  henledede 
Opmærksomheden  paa  den  nu  24aarige  Student  H.,  der  opfattedes 
som  en  af  Oehlenschlågers  Kampfæller  i  Striden  mod  Baggesen. 
Saaledes  kunde  H.  takke  sine  «Tolv  Paragrafer*  for  en  højst  inter- 
essant og  lærerig  Udenlandsrejse,  men  de  skulde  yde  ham  endnu 
mere,  nemlig  en  Livsstilling.  Den  danske  Minister  i  Berlin,  Chri- 
stian Bernstorff,  der  allerede  kjendte  « Paragraferne*,  forestillede  H., 
at  man  for  at  rejse  i  Tyskland  helst  maatte  have  sig  en  Titel. 
H.  var  allerede  den  Gang  saa  fremmelig  i  Tysk,  at  han  kunde 
overføre  de  «Tolv  Paragrafer*  i  dette  Sprog.  Dem  indsendte  han 
til  Universitetet  i  Halle,  som  1818  tilkjendte  ham  Doktorgraden  for, 
hvad  de  kaldte  en  Dissertation  de  pulchro,  der  vidnede  om  cognitio 
philosophica.  Saa  var  H.  Dr.  phil.  og  fik  Lejlighed  til  at  færdes 
med  Datidens  filosofiske  Tænkere,  saasom  Jacobi,  Schelling,  Baader 
og  Hegel.  Efter  et  længere  Ophold  i  Munchen  kom  H.  til  Rom, 
hvor  han  blev  et  helt  Aar.  Her  grundlagdes  det  Venskab  med  de 
to  Augustenborgere ,  som  senere  kom  ham  dyrt  at  staa.  Som 
Frederik  VI's  Søstersønner  skulde  de  vises  om  af  Danmarks  der- 
værende diplomatiske  Agent,  P.  O.  Brøndsted  \  men  optagen  af  sine 
arkæologiske  Studier  overlod  han  dette  Hverv  til  den  unge  H. 
Sammen  med  Thorvaldsen  fartede  H.  saa  om  med  Prinserne.  Efter 
at  Baron  Bertouch-Lehn  var  vendt  hjem,  kunde  H.  dog  fortsætte 
sit  Ophold  i  Udlandet  endnu  2V2  Aar.  Det  skete,  som  H.  skriver, 
ved  privat  Munificens.     I  April  182 1  vendte  H.  tilbage.    Da  havde 


Digitized  by 


Google 


Hjort,  Ped.  475 

Frederik  VI  just  taget  sig  for  at  gjetioprette  Sorø  Akademi,  ogsaa 
for  at  aabne  yngre  lærde  Lejlighed  til  tidligere  end  ellers  at  komme 
i  Vej.  Paa  Hjemvejen  forbi  Sorø  havde  H.  et  Professorat  i  Kik- 
kerten, selvfølgelig  det  filosofiske.  De,  der  skulde  udpege  Docen- 
terne, vilde  imidlertid  ikke  vide  noget  af  tysk  Filosofi  at  sige.  Man 
henviste  H.  endog  til  kun  at  søge  Adjunktplads  ved  Skolen.  Men 
saa  skete  noget  uventet.  Ved  at  fremhæve  sine  filosofiske  Adkomster 
havde  H.  aldeles  i  forbigaaende  nævnt,  at  man  i  Halle  havde 
undret  sig  over,  at  en  dansk  kunde  skrive  saa  flydende  Tysk. 
Uden  at  H.  selv  vidste  af  det,  blev  han  saa  underkastet  en  Prøve 
i  Tysk.  Til  et  Middagsselskab  indbød  L.  Engelstoft  sammen  med 
H.  en  tysk  Doktor  til  at  overvære  Prøven,  nemlig  en  tysk  Middags- 
konversation.  Denne  skilte  H.  sig  fra  med  Glans.  Biskop  Munter 
fik  H.  til  i  Hast  at  oversætte  en  Ungdomsafhandling  om  Johannes 
Scotus  Erigena  paa  Tysk  (udg.  1823),  for  at  Konferensraad  Jensen 
i  tyske  Kancelli  kunde  give  H.  Vidnesbyrd  om  hans  fortrolige 
Kjendskab  til  Tysklands  filosofiske  Litteratur.  Saa  blev  H.  udnævnt 
til  Lektor  i  —  Tysk  I  men  dog  tillige  med  Forpligtelse  til  eventuelt 
at  overtage  ogsaa  andet  Fag!  H.  vejrede  i  denne  Tilføjelse  sit 
filosofiske  Haabs  Opfyldelse.  Andre  tænkte  paa  Kunsthistorie.  Men 
Professor  i  Filosofi  blev  H.  aldrig;  derimod  blev  han  en  Mester  i 
det  ham  overdragne  Fag  og  i  det  hele  i  Sprogvidenskaben.  Om 
hans  sproglige  Arbejder  findes  Oplysninger  nedenfor. 

Udnævnelsen  til  Lektor  i  Sorø  er  af  23.  Juli  1822.  25.  Sept. 
s.  A.  ægtede  han  sin  ungdomselskede,  Olivia  Katharina  Rasbech, 
Datter  af  Kapitajn  ved  sjællandske  Infanteriregiment  Ole  Lyche  R. 
I  Sorø  fik  H.  en  rig  Arbejdstid  paa  over  25  Aar.  Men  allerede 
det  første  Aar  kom  H.  i  Strid  med  Akademiets  Direktør,  E.  G. 
Tauber.  H.  klagede  over  ham  til  Direktionen  for  Universitetet  og 
de  lærde  Skoler,  og  det  kollegiale  Forhold  til  Kaldsfælleme  var 
ikke  altid  det  bedste.  Men  det  maa  siges  til  Ære  for  H.,  at  han 
medvirkede  sit  til,  at  det  unge  Akademi  kom  i  Ry  for  en  vis  livlig 
Intelligens.  H.  deltog  ivrig  i  Stridighederne  om  Skjønlitteraturen  i 
Tyverne  og  Trediverne,  sluttende  sig  til  Hauch  og  Wilster  mod 
Heiberg,  og  blev  han  end  ikke  filosofisk  Docent,  optraadte  han 
ikke  uden  en  vis  Selvstændighed  i  den  største  filosofiske  Dyst, 
Danmark  har  haft,  nemlig  da  Professor  i  Medicina  forensis  Frantz 
Howitz  1824  ved  sit  til  mange  Sider  udæskende  Skrift:  «0m  Af- 
sindighed og  Tilregnelighed »  kaldte  Datidens  ypperste  Skribenter 
med  A.  S.  Ørsted  i  Spidsen  frem  paa  Kamppladsen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


476  Hjort,  Ped. 

Som  Lektor  var  H.  nidkjær  for  Akademiets  Vel  og  Ry.  Han 
medvirkede  ivrig  for  at  komplettere  dets  Bibliothek  og  gjøre  dette 
nyttigt  for  de  studerende.  Hans  levende  pædagogiske  Sans  gav 
sig  det  bedste  Vidnesbyrd  ved  hans  fortrinlige  Læsebog:  «Den 
danske  Børneven*,  der  udkom  1839,  og  som  i  over  en  Menneske- 
alder i  flere  (10)  Oplag,  ogsaa  efter  hans  Død,  bragte  hans  Navn  rundt 
om  i  Landets  Almueskoler.  Han  ledsagede  3.  Udgave  (1842)  med 
en  selvstændig  Afhandling:  c  Kritiske  Bemærkninger  over  adskillige 
Læsebøger  for  Bøm».  Som  en  Salmedigters  Søn  var  det  en  smuk 
sønlig  Gjeming,  da  han  1838  udgav  c  Salmer  og  Bønner,  udvalgte 
og  lempede  efter  vor  Tids  Trang  til  Brug  saa  vel  ved  Undervisning 
som  ved  huslig  Andagt ».  Den  udkom  i  2.  meget  forøgede  Udgave 
1840  og  end  mere  forøget  1843.  Som  den,  der  var  det  tyske  Sprog 
mægtig  og  havde  knyttet  mangt  et  Baand  i  Tyskland,  følte  han 
sig  naturlig  kaldet  til  at  imødegaa  alle  de  tyske  Forvrængninger  af 
danske  Tilstande,  som  efter  Uwe  Lornsens  Skrift  kom  til  Orde. 
H.  udgav  da  under  Mærket  cL.  S.  Navne*  (d:  Peter  Hjort  Lorenzens 
Navne)  3  Samlinger  Breve  fra  1840  til  1848  om  c  det  siesvig -hol- 
stenske Røre*. 

I  1849  nedlagdes  Sorø  Akademi  til  stor  Sorg  for  H.  Han 
havde  1828  paa  Frederik  VI's  og  1840  paa  Christian  VIII's  Fødsels- 
dag været  den,  der  holdt  Festtalerne,  som  han  udgav  1840.  Ved 
Akademiets  Ophævelse  fik  H.  sin  Afsked  med  Titel  af  Professor, 
og  efter  at  hans  Hustru  var  død  i  Sorø  5.  Maj  1849,  flyttede  han 
1850  til  Kjøbenhavn  og  levede  der  som  Pensionist  til  sin  Død, 
II.  Nov.  187 1.  Ved  Oprørets  Udbrud  1848  havde  H.  efter  ind- 
trængende Advarsler  afbrudt  sin  Brevvexling  med  Hertugen  af 
Augustenborg,  men  da  H.  som  konservativ  og  fra  1852  Tilhænger 
af  Helstaten  kom  paa  Kant  med  det  den  Gang  toneangivende 
national-liberale  Parti,  blev  han  halvvejs  stemplet  som  Landsforræder 
for  sit  Forhold  til  Augustenborgeme,  og  da  han  1852  havde  udstedt 
en  Erklæring  i  « Flyveposten*  «til  Værn  om  sit  borgerlige  Navns 
Ære*,  paafulgte  der  en  Retssag  med  c  Fædrelandets*  Redaktør, 
Carl  Ploug.  De  fra  begge  Sider  fremsatte  Beskyldninger  bleve  ved 
Dommen  mortificerede,  og  H.  udgav  1853  eden  beskrevne  Domsakt*. 
En  senere  Retssag  med  Ploug  endte  1857  med,  at  H.  idømtes  en 
Bøde.  Under  det  stærke  Valgrøre  ved  Folketingets  første  Opløsning 
1853  stillede  H.  sig  mod  Hall  i  dennes  Valgkreds,  Kjøbenhavns 
Amts  I.,  men  blev  ved  Vælgermøderne  paa  sin  Fødeø  Amager 
modtagen  med  en   saadan  Larm,    at  han   knap   kunde   komme  til 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjortt  Ped,  ^yy 

Orde.  Han  har  nedlagt  sine  Valgerfaringer  i  et  lille  Skrift  fra  s.  A. : 
« Nogle  Træk  fra  vore  Valgbevægelser*.  Han  vedblev  imidlertid 
ihærdig  at  virke  for  « Fredningen  af  det  danske  ModersmaaU  i 
Slesvig,  ligesom  han  forsvarede  de  saakaldte  Sprogreskripter  i  Sles- 
vig og  udgav  Skrifter  herom  i  1860  og  1861.  Han  havde  ogsaa 
arbejdet  for  at  bringe  den  svenske  Læseverden  Kjendskab  til  den 
danske  Litteraturs  Tilstand  i  Atterboms  Tidsskrift  «Svea».  Disse 
Artikler  bleve  udgivne  paa  Dansk  efter  hans  Død  af  hans  Broder- 
søn Provst  J.  M.  L.  H.  «Til  biografisk  Eftermæle*  samlede  og 
udgav  H.  selv  fra  1852 — 67  « Kritiske  Bidrag  til  nyere  dansk  Tænke- 
maades  Historie*,  bestaaende  af  en  politisk,  en  kunsthistorisk,  en 
kirkelig-ethisk  og  en  litterærhistorisk  Afdeling,  hvori  mange  værdi- 
fulde Oplysninger.  Endelig  udgav  han  1867 — 69  2  Bind  « Udvalgte 
Breve  fra  Mænd  og  Kvinder  til  P.  H.*.  Udgivelsen  af  disse  Breve, 
som  give  mange  særdeles  vigtige  Bidrag  til  Samtidshistorien,  men 
hvis  Offentliggjørelse  ikke  paa  alle  Punkter  var  ganske  taktfuld, 
vakte  en  sand  Storm  af  Uvilje  hos  mange  dalevende,  og  H.  maatte 
til  Selvforsvar  fremkomme  med  et  c  Postscriptum*.  Samlede  vilde 
H.s  Skrifter  udgjøre  en  halv  Snes  anselige  Bind.  Hans  Stil  er 
koncis  og  meget  livlig,  som  oftest  polemisk.  Hans  Haandskrift 
var  tydelig,  men,  som  han  selv  i  sit  hele  Væsen,  urolig.  Hans 
Skrifters  Indhold  er  mere  alsidigt  end  hans  fleste  samtidiges.  De 
vidne  om,  paa  hvor  mange  Felter  han  følte  sig  hjemme.  Lige  fra 
sin  tidlige  Ungdom  lededes  han  i  sit  Forfatteriiv  af  en  næsten  hen- 
synsløs Kampiver-,  vakte  hans  Skrifter  til  mange  Sider  Harme,  vandt 
de  ham  ogsaa  mange  Venner  selv  blandt  Samtidens  allerypperste,  og 
en  upartisk  Fremtid  vil  sikkert  give  ham  det  Vidnesbyrd,  at  ligesom 
hans  Bøger  ere  kundskabsrige  og  lærerige,  saaledes  maa  det  ind- 
rømmes ham,  at  han  i  sin  aggressive  Skrivemaade  lededes  af  en 
Harme  over  alt,  hvad  der  vakte  hans  Afsky,  og  som  i  hans  Øjne 
stred  mod  Sandhed  og  Ret.  Han  bevarede  sin  Arbejdskraft 
usvækket  omtrent  lige  til  det  sidste. 

Illustr.  Tid.  3.  Dec.  1871.     Erslew,  Forf.  Lex.  Qkr,  Zahle, 

—  P.  Hjort  som  Sprogmand,  Det  var  først  efter,  at  H.s  grun- 
dige Kjendskab  til  Tysk  havde  skaffet  ham  Ansættelse  som  Lektor 
i  dette  Fag  i  Sorø,  at  han  blev  ført  ind  paa  sprogvidenskabelige 
Arbejder.  For  at  skaffe  et  brugbart  og  tidssvarende  Hjælpemiddel 
ved  sin  egen  Undervisning  udgav  han  1824  «Den  tyske  Grammatik 
for  dansk  talende*.    Hertil  sluttede  sig  nogle  mindre  Specialarbejder 


Digitized  by  VjOOQIC 


478  Hjort,  Ped. 

over  de  tyske  Substantivers  Deklinationssystem  og  Kjon  og  over 
Konjugationerne  og  i  1829  en  « Kortfattet  tysk  Sproglære ».  H.s 
tyske  Grammatikker  ere  for  deres  Tid  meget  fortjenstlige  Arbejder; 
de  indførtes  da  ogsaa  efterhaanden  i  de  fleste  af  vore  Skoler  og 
udkom  i  gjentagne,  stadig  omhyggelig  gjennemsete  Udgaver  (7.  Udg. 
af  den  større  1858).  Hvad  der  skader  den  store  Grammatik  noget, 
er  vistnok  den  Omstændighed,  at  den  er  « indrettet  til  Brug  saa  vel 
ved  Undervisning  som  ved  fortsat  eget  Studium »  —  den  sidstnævnte 
Side  repræsenteret  i  fragmentarisk  Form  ved  en  lang  Række  Tillægs- 
anmærkninger,  hvor  navnlig  det  sproghistoriske  Element  dog  ikke 
er  ganske  tilfredsstillende.  For  Bogens  Plan  og  Indretning  gjør 
han  for  øvrigt  selv,  fra  3.  Udgave  af,  Rede  i  en  Efterskrift,  hvis 
polemiske  Farve,  særlig  lige  over  for  virkeligt  eller  formentligt  Pla- 
giat, voxer  for  hver  Udgave.  Ogsaa  vedrorende  andre  Sprog  end 
Tysk  har  han  leveret  enkelte  Arbejder  af  lignende  Retning  som 
de  ovennævnte  Monografier,  saaledes  « Udkast  til  en  systematisk 
Fremstilling  af  den  latinske  Konj ugation slære»  (1827),  der  i  sin  Tid 
fremkaldte  en  heftig  Strid  (jvfr.  ogsaa  hans  « Udvalg  af  Breve »,  1867, 
S.  421  ff.),  og  «0m  det  engelske  Konjugationssystem»  (1843). 

Hvad  der  karakteriserer  H.s  sproglige  Arbejder,  er  —  ved 
Siden  af  ikke  faa  originale  Iagttagelser,  navnlig  over  Sprogbrugen  i 
Tysk,  der  vidne  om  hans  grundige  Indsigt  og  omhyggelige  I^ræsning 
i  dette  Sprog  —  særlig  den  Maade,  hvorpaa  han  slutter  sig  til 
den  nye  Udvikling  af  Sprogvidenskaben,  der  indlededes  af  Rask 
og  J.  Grimm.  Paavirkningen  fra  Rask  viser  sig  især  i  Bestræbelsen 
efter  at  bringe  Klarhed  i  det  grammatiske  System  og  stedse  at 
finde  de  simpleste  og  naturligste  Inddelinger.  Endnu  stærkere  er 
han  dog  paavirket  af  Grimms  « Deutsche  Grammatik*  (hvoraf  i.  Bd. 
i  den  helt  omarbejdede  2.  Udg.  udkom  1822)  og  den  derigjennem 
grundlagte  sproghistoriske  Methode;  har  han  end  ikke  magtet  at 
benytte  denne  Methode  med  den  ønskelige  Skarphed  og  Selvstæn- 
dighed, kan  man  dog  ikke  nægte  det  fortjenstlige  i  hans  Bestræbelse 
efter  at  fremdrage  den  sproghistoriske  Baggrund,  naar  Talen  er  om 
et  videnskabeligt  Sprogstudium.  Paa  en  ny  og  ejendommelig  Maade 
fremtraadte  Tilslutningen  til  Rask  og  hans  Skole  i  H.s  senere  Tid, 
navnlig  i  den  5.  Udg.  (185 1)  af  «Den  tyske  Sproglære*  (som  Titelen 
fra  nu  af  lyder).  Her  indførte  han  nemlig,  foruden  en  væsentlig 
efter  Rasks  Principper  indrettet  Retskrivning,  gjennemgaaende  danske 
Kunstord  i  Steden  for  de  tidligere  brugte  latinske;  ikke  faa  af 
disse   vare   dannede  af  ham  selv  og  afvigende  fra  de  ellers  bruge- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjort t  Ped.  47^ 

lige,  f.  Ex.  «Sigtefald»  (Akkusativ),  et  «0g»  (Augment,  Forstavelse), 
«Styr»  (Rektion,  Præposition)  o.  a.  Dette  vakte  saa  almindeligt 
Mishag,  at  det  vistnok  bidrog  meget  til  at  fortrænge  Bogen  fra 
Skolerne,  uagtet  der  paa  Forlæggerens  Forlangende  1853  kom  en 
6.  Udgave,  hvor  de  latinske  Kunstord  vare  gjenindsatte  ved  Siden 
af  de  danske  (af  disse  fremkom  her  endnu  enkelte  nye,  som 
« Gjern*  for  Gjerningsord,  Verbum).  Om  end  visse  af  H.s  nye 
Ord  ere  ganske  sinthig  lavede  og  i  alt  Fald  anbefale  sig  ved 
Korthed,  have  d^  dog  alt  for  meget  Præg  af  Særhed,  til  at  de 
have  kunnet  finde  nogen  Tilslutning.  Vilh,  Thomsen. 

Hjort,  Rasmus,  — 1604,  Provst.  Om  denne  Mand,  der  ind- 
tog en  mere  fremragende  Plads  blandt  norske  gejstlige  i  det  16.  Aar- 
hundrede,  vides  ikke,  om  han  var  dansk  eller  norsk  af  Fødsel.  Det 
er  kjendeligt,  at  han  i  sin  Ungdom  har  gjort  grundige  humanistiske 
Studier,  og  Sjællands  Biskop,  Dr.  Poul  Madsen  nævnes  som  hans 
Ven  fra  hine  Dage.  Efter  at  have  været  Hører  ved  Oslo  Skole 
blev  han  Rektor  sammesteds.  1562  blev  han  forlenet  med  Tøns- 
berg  Provsti,  som  hans  Svigerfader,  Biskop  Frants  Berg  i  Oslo 
(II,  92),  havde  afstaaet  til  ham.  Til  dette  Len  var  den  Forplig- 
telse knyttet,  at  Besidderen  skulde  « opholde  Skolen »  i  Tønsberg 
og  forsørge  de  fattige  i  Hospitalet  med  nødtørftigt  Underhold.  Med 
Provstiet  var  ogsaa  Præsteembedet  ved  Laurentiuskirken  i  Tønsberg 
den  Gang  forbundet.  Den  Overlegenhed,  som  R.  H.s  Dannelse 
og  sociale  Stilling  gave  ham,  styrkedes  yderligere  ved  hans  nøje 
Forhold  til  Biskop  Jens  Nielsen  i  Oslo,  hvis  Lærer  han  havde  været, 
og  hvis  Svoger  han  blev.  1  et  af  dennes  Skrifter  findes  en  vel 
stilet  latinsk  Epistel  af  R.  H.  —  Han  døde  1604.  Blandt  hans 
Børn  kan  mærkes  ovfr.  nævnte  Christoffer  H. 

Y.  Nielsen,  Bisk.  Jens  Nielsens  Visitatsbøger.  ff^  J?^  Rørdam, 

Hjort  (Hjorth),  Severin,  o.  1670 — 1717,  Officer,  var  Søn  af 
Landsdommer  i  Sjælland  og  Forstander  for  Herlufsholm  Jesper 
Sørensen  H.  og  Anna  Bulche,  der  2.  Gang  ægtede  Generallieutenant 
Andreas  Harboe  (s.  ovfr.  S.  77).  Sin  militære  Løbebane  begyndte 
han  som  Fyrværker  i  holstenske  Artilleri,  der  kommanderedes  af 
hans  Stiffader,  men  gik  snart  over  i  Fodfolket.  Allerede  1690  blev 
han  Kapitajn  i  Prins  Christians  Regiment,  tjente  1694 — 95  i  Frankrig 
ved  Royal  Danois  og  gik  med  sit  Kompagni  1700  til  Sachsen,  1701 
til  Italien.     1702   blev  han  forsat  som  Adjudant  hos  sin  Stiffader  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


480  Hjort,  Stv. 

Flandern,  og  Aaret  efter  udnævntes  han  til  Major  ved  dennes  Ba- 
taillon  samt  til  Brigademajor-,  i  denne  sidste  Egenskab  udmærkede 
han  sig  meget,  navnlig  i  Slaget  ved  Malplaquet  1709;  Hertugen  af 
Wiirttemberg  (III,  372  ff.)  omtaler  gjentagende  den  Anerkjendelse, 
H.  nyder  hos  Mariborough  og  Eugen.  S.  A.  blev  han  Oberst- 
lieutenant  ved  i.  Bataillon  af  Prins  Carls  Regiment,  17 10  Oberst  og 
Chef  for  i.  throndhjemske  Regiment.  Ogsaa  i  Norge,  hvor  man  i 
de  følgende  Aar  levede  paa  Krigsfod,  om  end  ikke  i  Krig,  vandt 
han  stor  Anseelse,  men  blev  allerede  i  Febr.  17 17 -bortrevet  af  Bryst- 
syge efter  en  anstrængende  Rekognosceringsrejse  i  Fjældene.  — 
Gift  med  Anna  Elisabeth  Hovenbeck,  Datter  af  den  1690  adlede 
Peder  Hansen  H. 

Personalhist  Tidsskr.  2.  R.  V,  99  ff.  242.  ff^  ly^  Harbou. 

Hjort,  Viktor  Kristian,  1760 — 1818,  Biskop,  Broder  til  oven- 
nævnte Fred.  Chr.  H.  (f  1820),  er  født  paa  Gunderslevholm  13.  Okt. 
1760,  blev  Student  fra  Odense  Skole  1783  og  efter  at  have  været 
Alumnus  paa  Valkendorfs  Kollegium  theologisk  Kandidat  1788.  1791 
blev  han  resid.  Kapellan  i  Taamby  paa  Amager  efter  en  Prøve- 
prædiken for  Konsistorium,  der  havde  Kaldsret,  1796  2.  og  det  næste 
Aar  I.  Kapellan  ved  Holmens  Kirke  i  Kjøbenhavn  og  1804  Sogne- 
præst og  Provst  sammesteds.  181 1  blev  han  Biskop  i  Ribe  Stift. 
Han  døde  26.  Juli  18 18.  Han  ægtede  1792  Marie  Pouline  Schiør- 
ring  (f.   1775  f  1848),  Datter  af  Kammermusikus  Niels  S. 

H.  har  udgivet  mange  enkelte  Taler,  især  saadanne,  som  han 
i  Egenskab  af  Holmens  Provst  holdt  ved  højtidelige  Lejligheder,  og 
en  Opbyggelsesbog:  c  Gudfrygtige  Sømænds  Sjælero»  (1802),  der  var 
en  Bearbejdelse  af  et  'ældre  Skrift  med  Udeladelse  af,  hvad  der  var 
for  smagløst  eller  bar  Præg  af  ældre  Tiders  Mysticisme.  Større 
Betydning  har  han  dog  som  Digter.  Allerede  som  Kandidat  udgav 
han  efter  Biskop  Balles  Opfordring  en  Samling  «Aandelige  Sange* 
(1790 — 91),  som  belønnedes  af  Selskabet  for  de  skjønne  Videnskaber. 
Flere  af  disse  bleve  optagne  i  den  evangeliske  Salmebog,  og  nogle 
ere  der  fra  gaaede  over  i  « Salmebog  til  Kirke-  og  Husandagt». 
Han  holder  sig  især  til  den  Side  af  Kristendommen,  hans  Samtid 
forstod  at  vurdere.  Guds  Forsyn  og  hans  faderlige  Styrelse,  men 
han  har  ogsaa  her  skrevet  Salmer,  som  ville  faa  et  længere  Liv 
end  det  meste  af  den  Tids  Poesi,  saasom  « Evige  Fader,  som 
kjærlig  regerer*  (Salmeb.  Nr.  31),  «Med  høj  og  festlig  Jubelklang» 
(Nr.  134),  «I  dit  Tempel  møde  vi»  (Nr.  363).    Han  fortsatte  denne  sin 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjort,    Vikt,  Kr.  481 

poetiske  Virksomhed,  og  da  efter  den  Tids  Opfattelse  helst  enhver 
Stand  skulde  have  Poesien  lempet  efter  sit  Behov,  skrev  han 
« Sange  for  unge  Piger»  (1799),  «for  Haandværksstanden»  (1809)  og 
«for  Soldaterstanden*  (1810).  Den  sidstnævnte  Samling  blev  paa 
kongelig  Bekostning  uddelt  i  Hæren.  I  sin  Helhed  hæve  hans 
Digte  sig  ikke  over  det  middelmaadige. 

Som  Præst  og  Biskop  virkede  han  paa  den  i  hans  Tid 
almindelige  Maade;  han  tog  sig  meget  af  Holmens  Sogns  Fattig- 
og  Skolevæsen  og  var  Medudgiver  af  « Efterretninger  om  det  kjø- 
benhavnske  Fattigvæsen »  (1799).  ^  ^^^  oprettede  han  en  Søndags- 
skole for  konfirmerede  Drenge  og  Svende  og  var  Medstifter  af  et 
patriotisk  Selskab  for  Stiftet.  Skolevæsenets  Midler  i  Holmens  Sogn 
forøgedes  i  hans  Tid  med  20000  Rdl.;  men  i  Ribe  var  han  ikke 
saa  heldig;  det  var  den  trange  Tid,  da  en  almindelig  Forarmelse 
tyngede  det  hele  Land.  Ligesom  de  andre  Biskopper  bestræbte 
han  sig  forgjæves  for  at  skaffe  Præsterne  Hjælp;  men  ogsaa  hans 
egne  Pengesager  kom  i  Uorden,  og  ved  hans  Død  manglede  der 
mange  Penge  i  de  offentlige  Kasser.  —  H.  var  Fader  til  oven- 
nævnte Peder  H.  og  nedennævnte  Vilh.  B.  H. 

Ersiew,  Forf.  Lex.  Elvius  og  Hiort-Lorenzen,  Danske  patriciske  Slægter 
S.  145.  Frost,  Efterretninger  om  Ribe  Domkirke  S.  129  fif.  C.Arentzen,  Bagge- 
sen og  Oehlenschlåger  I,  100.  Z.  Koch, 

Hjort,  Vilhelm  Billeskov,  1813 — 67,  Postembedsmand,  Søn 
af  ovfr.  anførte  Biskop  V.  K.  H.,  var  født  i  Ribe  13.  Marts  1813, 
blev  1830  Student,  1835  juridisk  Kandidat,  gjorde  i  nogle  Aar  Tje- 
neste dels  i  det  kjøbenhavnske  Toldexpeditionskontor,  dels  paa 
Frederiksværks  Birkekontor,  konstitueredes  1841  som  Fuldmægtig  i 
Generalpostdirektionen,  fast  ansat  1842,  blev  1848  Kontorchef  og 
Postsekretær,  konstitueredes  1852  som  Postinspektør  for  Slesvig  og 
Østifterne,  blev  s.  A.  Justitsraad,  fast  ansat  1853,  vendte  1857  til- 
bage til  Generalpostdirektionen  som  Kommitteret,  fik  1862  Etatsraads 
Titel  og  døde  23.  Nov.  1867.  H.,  der  var  ugift,  var  en  samvittig- 
hedsfuld og  dygtig  Embedsmand;  et  Par  Gange  blev  han  anvendt 
ved  Afslutning  af  Postkonventioner  med  fremmede  Stater.  Han  var 
dertil  en  human  og  dannet  Mand,  der  ikke  savnede  Interesser; 
han  anvendte  saaledes  meget  Arbejde  paa  en  Oversættelse  af  den 
ældre  Edda  (1860 — 63),  hvortil  han  dog  savnede  de  fornødne  Forud- 
sætninger. Ogsaa  i  det  politiske  Liv  deltog  H.  som  Folketings- 
mand for  Vejle  Amts  3.  Kreds  (1853). 

Elvius  og  Hiort-Lorenzen,  Danske  patriciske  Slægter  S.  154  f-     G.  L,  Wad. 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Avg    1893.  3 1 


Digitized  by  VjOOQIC 


482  HiorULorenzen. 

Hiort-Lorenzen,  s.  Lorenzen. 

Hjorth,  Frantz  Christian,  1782 — 1865,  Naalemager,  er  født 
22.  Juni  1782  i  Jylland,  hvor  hans  Fader  var  Landsbyskolelærer. 
Han  kom  tidlig  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  blev  opdragen  og  sat  i 
Naalemagerlære.  Under  smaa  Forhold  etablerede  han  sig  her  1807 
efter  i.  Maj  s.  A.  at  have  ægtet  Maria  Dorthea  Olsen  (f.  9.  Dec. 
1775  f  30.  Sept.  1854),  Gaardmandsdatter  fra  Egnen  om  Aalborg. 
Ved  Dygtighed  og  Energi  arbejdede  H.  efterhaanden  sin  Forretning 
stærkt  op.  1837  fik  han  8  Aars  Eneret  paa  at  forfærdige  Knappe- 
naale  paa  den  af  ham  angivne  Maade,  og  paa  Industriudstillingen 
i  1840  havde  han  en  rig  Udstilling.  Han  blev  en  hædret  og  vel- 
staaende  Mand.  1838  var  han  Medstifter  af  Industriforeningen,  hvor 
han  var  Repræsentant  1838 — 40  og  1843 — 55;  han  var  Borgerrepræ- 
sentant 1844 — 56,  og  ved  sit  5oaarige  Borgerjubilæum  1857  blev  han 
Justitsraad.  Han  har  stor  Fortjeneste  af  Stiftelsen  for  gamle  Haand- 
værksmestre  og  deres  Enker  i  trange  Kaar,  oprettet  1835  P^^ 
Hjørnet  af  Ny  Kongensgade  og  Vestervold,  etablerede  1849  en 
selvstændig  Stiftelse  for  ugifte  Døtre  af  Embedsmænd  og  Borgere 
(den  Hjorthske  Stiftelse  i  Wesselsgade)  og  roses  meget  for  varm 
Fædrelands-  og  Menneskekjærlighed.  Da  Stiftelsen  Alderstrost  1863 
blev  tagen  i  Brug,  gjorde  Haandværkerforeningen  i  Kjøbenhavn 
H.  til  Æresmedlem  som  den,  «der  havde  givet  Impulsen  til  de 
fleste  Haandværkerstiftelser  i  Kjøbenhavns.  H.  døde  14.  Avg.  1865. 
Allerede  i  1842  havde  han  overdraget  sin  Forretning  til  sin  Søn 
Naalemager  Peter  Christian  H,  (f.  13.  Dec.  181 2  f  23.  Marts  1892). 

C.  Nyrop,  Industriforeningen  i  Kbhvn.  C,  Nyrop. 

Hjorth,  Jens  Christian,  1805 — 69,  Landmand,  blev  født  i  Rold 
10.  April  1805.  Forældrene  vare  Proprietær  Jacob  H.  (f  1846)  og 
Else  Marie  f.  Haubro.  I  sine  yngre  Aar  handlede  H.  med  Stude 
paa  Holsten,  183 1  forpagtede  han  Lindenborg  Hovedgaard  og  Af- 
byggergaarden  Henriksdal,  som  han  drev  til  1842,  da  han  overtog 
Tustrup  Arveforpagtergaard ,  som  Faderen  6  Aar  før  havde  solgt 
til  ham.  H.  drev  Tustrup  op  til  en  fremragende  Mønstergaard, 
paa  hvilken  der  holdtes  en  meget  stor  Kvægbesætning,  han  anlagde 
en  Plantage,  et  betydeligt  Dampbrænderi  osv.  For  en  vid  Omegn 
var  han  den  meget  søgte  Hjælper  og  Raadgiver,  og  en  Mængde 
Tillidshverv  betroedes  ham:  han  var  Formand  for  Frær  Sogneraad 
og  Medlem  af  Aalborg  Amtsraad,  Landvæsenskommissær,  Medlem 
af  Stutterikommissionen,  Dommer  ved  Dyrskuer  osv.     20.  Okt.  1832 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjorth,  Jens  Ckr.  483 

ægtede  han  Ane  Agathe  Kjeldsen  (f.  1810),  Datter  af  Proprietær 
Peder  K.  (f  1846).  H.,  der  1853  var  udnævnt  til  Kammerraad, 
døde  16.  Febr.  1869. 

Saml.  t  Jydsk  Hist.  c^  Topogr.  2.  R.  II,  314  f.  Aalborg  Stiftstid.  1869, 
Nr.  40  og  46.  H,  Hertel. 

Hjorth,  Jens  Jacobsen  Strøby,  1790— 1868,  navtisk  Forfatter, 
Søn  af  Søartillerilieutenant  Jacob  H.  og  Anne  Cathrine  f.  Lefevre, 
er  født  21.  Maj  1790  i  Kjøbenhavn.  Han  ansattes  i  ung  Alder  som 
Fuldmægtig  i  Admiralitets-  og  Kommissariatskollegiet,  1824  udnævntes 
han  til  Bogholder  og  Kasserer  ved  Lodsvæsenet  i  Sjællands  Distrikt 
og  Søkrigskommissær,  1843  ^  midlertidig  Bestyrer  af  Lodseriet  i 
Helsingør  og  Overkrigskommissær  samt  1856  til  Justitsraad.  Han 
har  navnlig  gjort  sig  bekjendt  ved  sin  navtisk-litterære  Virksomhed, 
i  det  han  bl.  a.  fra  1840 — 42  udgav  forskjellige  gode  Beskrivelser 
over  Nordsøen,  Østersøen,  den  biscayiske  Bugt  og  Kanalen.  H. 
blev  gift  i  Dec.  1814  med  Laurenze  Cathrine  Frederikke  Ziegler 
(f.  i  Frederikshald  24.  Juni  1795,  f  6.  Juni  1871),  Datter  af  Kancelli- 
raad.  By-  og  Raadstueskriver  Herman  Henrik  Z.  og  Dorothea  Marie 
Blix  f.  Heiberg.     Han  døde  21.  Juli  1868. 

Erslew,  Forf.  Lex.  (7.  With. 

Hjorth,  Søren,  1801 — 70,  Civilingeniør,  er  født  13.  Okt.  1801 ; 
hans  Forældre  vare  Jacob  H.,  Forpagter  af  Vesterbygaard  og  Adelers- 
borg,  og  Margrethe  f.  Lassen.  Bestemt  til  Landvæsenet  voxede  han 
trods  sit  betydelige  mekaniske  Talent,  der  tidlig  viste  sig,  op  i 
Hjemmet  uden  megen  Undervisning.  Han  fik  dog  Lejlighed  til  at 
tage  dansk-juridisk  Examen,  og  allerede  1821  blev  han  Godsforvalter 
paa  Bonderup  ved  Korsør.  Han  følte  sig  imidlertid  ikke  tilfreds 
her  og  blev  1828  Volontær  i  Rentekammeret,  avancerede  i  1836  til 
Sekretær  og  Kammerskriver,  hørte  Forelæsninger  ved  Polyteknisk 
Læreanstalt  og  syslede  stadig  med  mekaniske  Opgaver.  1832  kon- 
struerede han  en  Dampvogn  til  Brug  paa  almindelige  Veje,  rejste 
1834  med  den  Reiersenske  Fonds  Hjælp  til  England  for  at  blive 
bekjendt  med  Jæmbanevæsenets  Udvikling,  oversatte  1838  Lardners 
« Dampmaskinen »  og  var  1839  i  England,  Frankrig  og  Belgien.  At 
han  i  nogle  Aar  var  Bestyrer  af  Marschalls  Pianofortefabrik,  drog 
ham  ikke  fra  hans  Jæmbanestudier.  Sammen  med  Bogholder 
G.  Schram  arbejdede  han  fra  1840  paa  Gjennemførelsen  af  en 
sjællandsk  Jæmbane,  og  ved  Industriforeningens  Hjælp,  i  hvilken 
H.  var  først  Næstformand  (1841 — ^43)  og  derpaa  Formand  (1843 — 45), 

31* 

Digitized  by  VjOOQIC 


484  Hjorth,  Sår. 

naaedes  Maalet.  Foreningen  fik  under  hans  Formandskab  i  1844 
Koncession  paa  en  Jærnbane  fra  Kjøbenhavn  over  Roskilde  til  en 
Havn  paa  Sjællands  Vestkyst,  det  sjællandske  Jæmbaneselskab  stif- 
tedes (Juli  1844),  og  medens  Schram  blev  dets  første  administrerende 
Direktør,  blev  H.  dets  første  tekniske  Direktør.  1848  tog  han  dog 
sin  Afsked  og  levede  nu  som  Civilingeniør,  Lærer  og  Oversætter 
—  en  Tid  bosat  i  Skotland  — ,  væsentligst  beskæftiget  med  at  søge 
Elektriciteten  gjort  til  en  praktisk,  brugbar  Bevægkraft.  Sine  Re- 
sultater i  saa  Henseende  fremlagde  han  paa  Verdensudstillingerne 
i  London  185 1  og  Paris  1867,  og  de  bleve  langtfra  upaaagtede, 
dog  uden  at  give  ham  noget  Udbytte.  1859  blev  han  Translatør 
i  Engelsk.  Fra  1864  oppebar  han  af  Indenrigsministeriet  en  aarlig 
Understøttelse  paa  500  Rdl.  Efter  nogen  Tids  Svagelighed  døde  han 
28.  Avg.  1870.  —  19.  Dec.  1845  bavde  han  ægtet  Vilhelmine  f.  Han- 
sen (f.  27.  Marts  1805  f  30.  Sept.  1885),  Enke  efter  Landmand  Diderik 
Ancker  til  Lille  Egede  og  Datter  af  Præsten  Peter  H.  paa  Tunø. 
Erslew,  Forf.  Lex.     C.  Nyrop,  Industriforeningen  i  Kbhvn.        Q,  Nyrop, 

Hjorthøy,  Hugo  Frederik,  1741 — 1812,  Præst  og  Topograf, 
fødtes  9.  Maj  1741  i  Klep,  hvor  Faderen  af  samme  Navn  (f  30.  Jan. 
1 741)  var  Sognepræst.  Moderen  hed  Inger  Beate  f.  Schreuder.  Han 
blev  sendt  til  Bergen,  og  efter  privat  Undervisning  af  J.  S.  Cammer- 
meyer  (III,  349)  deponerede  han  1760  og  tog  Examen  philos.  1761, 
var  saa  nogle  Aar  Huslærer  og  tog  Attestats  1764.  Han  blev  1765 
personel  Kapellan  i  Flesberg,  drog  1769  til  Kjøbenhavn  og  fik  An- 
sættelse som  Orlogspræst  paa  Togtet  til  Algier  1770  og  blev  under 
dette  Viceprovst  paa  Flaaden.  I  en  Dagbog  (udg.  i  «Musæum» 
i^3»  I)  giver  han  en  gribende  Skildring  af  den  elendige  Tilstand 
paa  Skibene.  177 1  blev  han  Sognepræst  til  Skien.  Hans  Hustrus 
Sindssygdom  nødede  ham  til  at  søge  et  roligere  Hjem,  og  han 
blev  da  1774  forflyttet  til  Fron  i  Gudbrandsdalen,  hvor  han  Aaret 
efter  blev  Provst.  1783  blev  han  Sognepræst  til  Nykirken  i  Bergen, 
som  han  1791  mageskiftede  med  Sunds  Sognekald  i  Stadens  Nærhed. 
Allerede  i  Bergen  var  han  begyndt  at  sløves,  og  da  han  paa  Sund 
gav  sig  af  med  at  dyrke  de  golde  Myrstrækninger,  tiltog  hans  Sløv- 
hed med  den  økonomiske  Elendighed,  saa  han  i  sine  sidste  Aar 
var  uden  for  al  Virksomhed.  Han  døde  29.  Avg.  1812.  Ved  sin 
Beskrivelse  over  Gudbrandsdalen  (1785 — 86)  fik  han  stor  Anseelse  som 
Skribent,  og  den  store  Bog,  skreven  under  travl  Embedsvirksomhed 
dybt   inde   mellem  Fjældene  med  ringe  Tilgang  af  Hjælpemidler, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hjorihøy,  Hugo  Fred.  485 

røber  megen  Flid  og  skarp  lagttagerevne.  I  Gudbrandsdalen  hen- 
drog han  ogsaa  Avtoritetemes  Opmærksomhed  paa  sig  ved  Op- 
rettelsen af  Kommagasiner.  H.  var  gift  i.  (1771)  med  Bolette 
Marie  f.  Braage  (f  1776),  Datter  af  Kjøbmand  Lars  B.  og  Marthe 
Andersdatter,  2.  (1780)  med  hendes  Søster  Maren  (f.  1750  f  3.  April  1826). 
Hjorthøy,  Beskriv,  ov.  Guldbrandsdalens  Provsti  II,   107.  J),  Thrap. 

Hjørring,  Anders  Matthiesen,  1609 — 78,  Præst,  Forfatter,  var 
født  i  Hjørring  7.  Sept.  1609  og  blev  1634  Student  fra  Kjøbenhavns 
Skole.  1637  kaldtes  han  til  Præst  for  Helligaands  Hospital  eller 
Vartov  (da  liggende  uden  for  Østerport)  og  for  Børnehuset  i  Kjøben- 
havn.  Dette  Embede  betjente  han  med  samvittighedsfuld  Flid  i  en 
lang  Aarrække.  Da  Vartov  i  Nov.  1658  blev  ødelagt  af  Svenskerne, 
blev  H.  med  sine  fattige  nødt  til  at  søge  ind  i  Byen,  og  da  Hospi- 
talet ikke  længere  kunde  underholde  Lemmerne,  gik  H.  omkring 
og  « tryglede  Føden  til  dem»,  saa  at  fremdeles  60  Personer  kunde 
forsørges.  Kjøbenhavns  Belejring  gjorde  H.  til  historisk  Forfatter. 
Den  overordenthge  Interesse,  hvormed  han  fulgte  Begivenhederne, 
har  sat  sit  Præg  i  hans  talrige  Optegnelser.  Trykte  foreligge  hans 
«Lejr-Krans»  (1660  og  sid^n  oftere)  og  « Lejr-Politi »  (1661);  men  et 
endnu  større  Skrift,  kaldet  « Lejrs  eller  Belejrings  Dagværk*,  forblev 
utrykt,  skjønt  det  (i  Følge  Werlauffs  Dom)  er  det  vigtigste  Kilde- 
skrift, som  haves  til  Kjøbenhavns  Belejringshistorie.  Ogsaa  en 
Række  andre  Optegnelser  til  Tidshistorien  haves  fra  H.s  Haand. 
Alt,  hvad  han  skrev,  er  præget  af  hans  naive  og  fromme  Sindelag. 
Han  døde  23.  Dec.  1678.  Blandt  hans  talrige  efterladte  Haand- 
skrifter  var  en  dansk  Konkordans  over  Bibelen  i  4  Foliobind.  — 
H.  var  2  Gange  gift:  i.  med  Sidsel  Jonsdatter  (f  o.  1652),  2.  med 
Sidsel  Pedersdatter,  der  endnu  1694  omtales  som  Ejerinde  af  et  ret 
betydeligt  Areal  af  Kjøbenhavns  udenbys  Grunde  i  Nærheden  af 
Østerport,  som  hendes  afdøde  Mand  1647  havde  erhvervet. 

Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr.  III,  72  ff.  Nielsen,  Kjøbenhavns 
Diplomat.  V,  719  ff.     Ny  kirkehist.  Saml.  V,  305  f.  ff^  J7  Rørdam, 

V.  Hobe  (Hoben),  Levin  Ludvig,  1700 — 81,  Officer,  var  Søn 
af  Cord  Ludvig  v.  H.  til  Warbelow  i  Meklenborg  og  Dorothea 
V.  Levetzow.  Født  25.  Nov.  1700  kom  han  tidlig  til  Danmark, 
hvor  han  paa  Mødreneside  havde  mange  Slægtninge,  blev  1722 
Sekondlieutenant  ved  oldenborgske  hvervede  Regiment,  1727  Pre- 
mierlieutenant  og  s.  A.  Kapitajn,  1737  forsat  til  Fodgarden,  1746 
Major  ved  denne,    1752   karakt.  Oberst  af  Infanteriet  (Anciennitet 


Digitized  by  VjOOQIC 


j^  V.  Hobe,  Levin  Ludu. 

fra  1750),  1756  Chef  for  falsterske  Regiment,  1760  Deputeret  i  Land- 
etatens Generalkommissariat  og  s.  A.  Generalmajor.  Under  Saint- 
Germains  Styrelse  var  han  uden  Ansættelse,  derimod  1766 — 67 
Medlem  af  «det  høje  Krigsraad».  1768  blev  han  Kommandant  i 
Citadellet  og  forblev  til  sin  Død,  26.  April  1781,  i  denne  Stilling, 
hvor  bl.  a.  1772  Bevogtningen  af  Struensee  og  hans  Medfanger 
blev  ham  overdragen;  han  synes  at  være  optraadt  forholdsvis  hu- 
mant over  for  disse  og  skal  f.  Ex.  have  hemmet  Kapitajn  C.  F. 
Becks  Trakasserier  (II,  11  f.).  H.,  der  1766  var  bleven  hvid  Ridder, 
forfremmedes  1769  til  Generallieutenant  og  1775  til  General.  1772 — 73 
fungerede  han  atter  et  halvt  Aar  som  Deputeret  i  Hærens  øverste 
kollegiale  Myndighed,  som  da  kaldtes  Generalitets-  og  Kommissariats- 
kollegiet.  —  Gift  1.(1732)  med  Cathrine  Sophie  f.  Langhaar  (f.  1703 
f  1748),  Datter  af  Oberst  Claus  L. ;  2.  (1753)  med  Adelgunde 
Sophie  f.  Scholten  (f.  1733  f  1775),  Datter  af  General  Henrik  S. 
H.  var  1776  bleven  optagen  i  den  danske  Adel;  en  Sønnesøn  af 
ham  blev  1821  ved  Giftermaal  Baron  v.  H.-Gelting  (jvfr.  V,  590). 

ff,  W,  Harbou. 

Hoé,  Josias,  — 1816,  Rentekammerdeputeret,  fødtes  i  Flens- 
borg, fik  sin  Skoleundervisning  paa  Pædagogiet  i  Halle,  ved  hvis 
Universitet  han  derefter  studerede.  Efter  at  han  havde  taget  juri- 
disk Embedsexamen  ved  Kiels  Universitet,  nedsatte  han  sig  som 
Advokat  i  Flensborg,  men  traadte  snart  efter  i  Hertugen  af  Gliicks- 
borgs  Tjeneste  som  Direktør  for  dennes  Hofret.  Da  de  gliicks- 
borgske  Arvelande  1779  hjemfaldt  til  den  danske  Krone,  blev  han 
udnævnt  til  Medlem  af  den  Kommission,  der  skulde  ordne  de  heraf 
flydende  Foranstaltninger.  1782  blev  han  Medlem  af  den  gottorpske 
Overret,  indtraadte  1784  som  5.  Deputeret  i  Rentekammeret,  hvor 
han  avancerede  saa  hurtig,  at  han  allerede  1796  blev  i.  Deputeret; 
men  1804  led  han  den  Skuffelse  at  blive  forbigaaet  ved  Besættelsen 
af  Posten  som  Direktør  i  Rentekammeret,  sandsynlig\'is  fordi  hans 
Anskuelser  i  flere  Retninger  divergerede  fra  Præsidenten  C.  D.  F. 
Reventlows,  og  det  var  ham  en  daarlig  Trøst,  at  man  samtidig 
tildelte  ham  det  hvide  Baand.  Fra  1796—98  var  han  tillige  Stempel- 
papirkommissær; sidstnævnte  Aar  blev  han  desuden  Medlem  af 
Postkassepensionsdirektionen.  Han  afskedigedes  1810  med  sin  fulde 
Gage  i  Pension,  efter  at  han  i  de  sidste  Aar  paa  Grund  af  sit 
nedbrudte  Helbred  havde  haft  Dispensation  fra  sine  Embedsforret- 
ninger og  i  den  Tid  navnlig  havde  opholdt  sig  i  Kiel.     1777  var 


Digitized  by  VjOOQIC 


Ho'é,  Josias,  487 

han  bleven  Jiistitsraad,  1784  Etatsraad  og  1789  Konferensraad.  Sin 
Hustru  mistede  han  1800,  og  selv  døde  han  20.  Jan.  1816.  Han 
skildres  som  en  særdeles  vindende,  nobel  og  uegennyttig  Personlig- 
hed, der  røgtede  sin  Gjeming  med  stor  Dygtighed  og  Energi. 

Manthey,  Ridderes  Levnetsløb  1809 — 17.  Q^  Kriflgelbach, 

Hoel  (Hool),  Tosten,  1703 — ^45,  Præst,  født  3.  Dec.  1703  paa 
Næs  (Hedemarken),  hvor  Faderen,  Niels  Halvorsen  H.  (f.  24.  Juli 
167 1  t  16.  Febr.  1725),  var  Lensmand.  Moderen  hed  Malene  To- 
stensdatter  (f.  16.  April  1672  f  17.  Jan.  1731).  Han  deponerede 
fra  Christiania  Skole  1724,  forblev  efter  sin  Attestats  1727  i  Kjøben- 
havn  for  at  studere  videre  indtil  1734,  da  han  drog  til  Tyskland 
og  opholdt  sig  ved  Helmstedts  og  Jenas  Universiteter.  Hjemkommen 
blev  han  1738  udnævnt  til  resid.  Pastor  i  Norddalen  under  Ørskov 
Præstegjæld  paa  Søndmøre,  hvor  han  døde  16.  Juni  1745.  Han  var 
en  retsindig  og  lærd  Mand,  og  H.  Strøm  har  haft  godt  af  hans 
Optegnelser  til  i.  Del  af  sin  Beskrivelse  over  Søndmøre.  For  sin 
Menigheds  fattige  stiftede  han  Aaret  efter  sin  Udnævnelse  et  Legat. 
Han  blev  snart  efter  sin  Ankomst  til  Norddalen  gift  med  Maren 
f.  Finde  (f.  1702  f  1766),  Datter  af  hans  Næstformand,  Samuel  F.,  og 
Cecilie  f.  Hanning  og  Enke  efter  hans  Formand,  Niels  Bugge.  Hun 
blev  efter  H.s  Død   gift  med  hans  Eftermand,    Otto  Finde  Astrup 

(t  1771). 

Nicolaysen,  Norske  Stiftelser  III,  934.  J),  Tkrap. 

Hoelfeldty  Jacob  Ulrik,  1736 — 1812,  Officer,  Søn  af  Major 
ved  2.  vesterlenske  Infanteriregiment  Johan  Nathanael  H.  (f.  i 
Spandau  1704,  f  1787)  og  dennes  i.  Hustru,  Elisabeth  Dorothea 
f.  Ramm,  er  født  paa  Lister.  Han  indtraadte  i  Hæren  1755 
som  Underofficer  og  blev  1763  Premierlieutenant  i  Kronprinsens 
Regiment  til  Fods.  Der  blev  her  givet  ham  det  Lov,  at  han  var 
en  duelig,  dannet  og  tjenstivrig  Officer,  og  i  de  højere  Stillinger, 
han  senere  beklædte,  omtales  han  som  en  human  og  veltænkende 
Mand,  der  med  Omhu  tog  sig  af  sine  undergivnes  Tarv.  1773 
udnævntes  H.  til  Kapitajn  i  2.  vesterlenske  Infanteriregiment,  blev 
Major  1789,  Bataillonskommandør  1790,  Oberstlieutenant  1801,  forsat 
i  denne  Egenskab  Aaret  efter  til  bergenhusiske  Infanteriregiment, 
her  Oberst  1806  og  ved  Generallieutenant  Hesselbergs  Død  1809 
Chef  for  Regimentet,  som  han  alt  siden  1806  havde  kommanderet, 
samt  Interimskommandant  paa  Bergenhus.      S.  A.   udnævntes  han 


Digitized  by  VjOOQIC 


488  Hoelfeldt,  Jac.  Ulr. 

til  Generalmajor.  —  H.  ægtede  1780  Enken  efter  resid.  Kapellan 
i  Vajise  Præstegjæld  Claus  Pavels  (f  1769),  Karen  f.  Tostrup  (f  1813), 
og  blev  derved  StifFader  til  den  bekjendte  Biskop  og  Forfatter  Claus 
Pavels,  til  Fordel  for  hvem  H.  1793  oprettede  Testament.  H.  fik 
sin  Afsked  i  Jan.  1812  og  døde  kort  efter.  S,  A.  Sørensen. 

Hof,  Anders,  1667 — 1732,  Præst,  født  25.  Jan.  1667.  Hans 
Fader  var  Byfoged  i  Kjærteminde.  Han  deponerede  fra  Nyborg 
1684,  var  I  Aar  Hører  i  Kjærteminde,  før  han  tog  sin  Attestats, 
kom  1687  til  Norge  som  Informator  hos  Præsten  Hannibal  Hammer 
paa  Næs  (Hedemarken),  med  hvis  Stifdatter  Kirstine  Olsdatter  Pharo 
(f.  1666  f  1738)  han  blev  gift.  Hun  var  Datter  af  Sognepræst  til 
Næs  Ole  P.  og  Berte  Hansdatter.  1692  blev  han  resid.  Kapellan 
i  Nyborg,  1701  tillige  Præst  for  den  tyske  Garnison,  1706  Slotspræst 
paa  Kronborg  og  Præst  for  den  tyske  Menighed  paa  Stedet.  17 10 
blev  han  Feltpræst  og  var  som  saadan  med  baade  i  Skaane  og 
Pommern,  ved  Gadebusch  og  Stade.  Han  stod  i  megen  Gunst  hos 
Kongen,  blev  hans  Rejsehofprædikant  og  17 16 — 18  Præsident  i  Felt- 
konsistoriet, som  han  fik  sat  paa  saadan  Fod,  at  under  hans  hele 
Feltpræstetid  «Justitien  saaledes  er  administreret  derved,  at  aldrig 
et  eneste  Klagemaal  derover  har  været*.  Under  Krigen  fik  han 
17 1 1  Frederiksborg  Slotskald,  som  han  lod  bestyre  ved  en  Vikar  til 
1718,  da  han  overtog  det,  men  endnu  samme  Aar  blev  han  udnævnt 
til  Stiftsprovst  i  Christiania.  Før  sin  Afrejse  fik  han  Rang  med 
Sognepræster  i  Kjøbenhavn.  I  Christiania  vandt  han  Menighedens 
Agtelse  og  Kjærlighed  ved  sit  jævne  Foredrag,  sin  kateketiske  Dyg- 
tighed og  sin  Opofrelse  for  fattige  og  syge.  I  den  Overgangstid, 
han  tilhørte,  har  han  næppe  været  uberørt  af  Pietismen,  hvorpaa 
de  Smaabøger  af  ethisk  Indhold,  han  har  forfattet  og  oversat,  tyde. 
Biskop  Deichman,  der  havde  overset  ham,  fik  anerkjende  og  takke 
ham  som  sin  Sjælesørger  i  Ulykkens  Dage.  Han  døde  1732  (be- 
graven  6.  Okt.). 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.     Pontoppidan,  Annales  eccles.  Dan.  IV,  215. 

I>.  Thrap. 

Hoff,  Engelbrecht  Hansen,  1739 — 181 1,  Officer,  blev  født  i 
Åker  i  Norge,  hvor  Faderen  var  Officer.  Han  erholdt  i  1760  Udnæv- 
nelse som  Fændrik  reforme  ved  4.  søndenfjældske  nationale  Dragon- 
regiment, sandsynligvis  det  samme  Regiment,  ved  hvilket  hans  Fader 
gjorde  Tjeneste.  1764  ansattes  han  som  Sekretær  og  Dessinatør  hos 
den  tjenstgjørende  Ingeniørmajor  i   Norge,    Oberstlieutenant  H.  J, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoff,  EngtWrecht  Hansen,  489 

Scheel,  hvomæst  han  i  1768  forfremmedes  til  Konduktør  og  i  1774 
til  Premierlieutenant  i  Ingeniørkorpset;  sidstnævnte  Aar  erholdt  han 
tillige  Karakter  som  Kapitajn  af  Infanteriet  med  Anciennitet  af  1773. 
Efter  i  1782  at  være  forfremmet  til  virkelig  Ingeniørkapitajn  med 
Majors  Rang  deltog  han  som  saadan  i  Felttoget  i  Sverige  i  1788. 
Han  blev  1796  karakt.  Oberstlieutenant  af  Infanteriet  med  Ancien- 
nitet af  1790,  1803  Oberst  af  samme  Vaaben  og  Kommandør  for 
det  norske  Ingeniørdetachement  og  var  1802 — 10  tillige  Direktør  for 
Norges  geografiske  Opmaaling.  I  1809  afgik  han  fra  Ingeniørkorpset 
og  udnævntes  samtidig  til  Generalmajor  med  Anciennitet  af  1808 
og  til  Kommandant  paa  Bergenhus,  i  hvilken  Stilling  han  forblev 
til  sin  Død,  27.  Nov.  181 1.  H.  var  gift  med  Marthe  Torgersen, 
som  overlevede  ham.  V,  E,  Tychsen, 

Hoff,  Johan  Villiam,  f.  1832,  Præst,  er  en  Søn  af  Lægen 
J.  A.  H.  H.  og  Hannibaline  f.  Stockfleth.  Han  blev  født  i  Rens- 
borg  II.  Okt.  1832,  men  da  hans  Fader  blev  Distriktslæge  i  Viborg, 
kom  han  i  denne  Bys  Latinskole,  og  fra  den  blev  han  dimitteret 
185 1.  Da  han  1857  havde  taget  theologisk  Embedsexamen,  var  han 
først  Huslærer  paa  Gammel  Kjøgegaard,  men  1860  blev  han  Kapellan 
i  Vallekilde  og  Hørve  hos  Sognepræst  Honoratus  Bonnevie,  hvis 
Datter  Elisabeth  Marie  Emilie  han  ægtede  1861.  I  Juni  1872  modtog 
han  Opfordring  til  at  være  Præst  for  den  Valgmenighed,  der  var  ved 
at  danne  sig  i  denne  Egn,  og  18.  Marts  1873  bleve  Ubberup  Valg- 
menighed og  H.  som  dens  Præst  anerkjendte  ved  kongelig  Resolution. 
S.  A.  blev  den  nye  Valgmenigheds  Kirke  («Bethlehemskirken»)  ind- 
viet, og  1882  blev  der  til  den  knyttet  en  Filialkirke  i  Vallekilde. 
Uden  for  sin  nærmere  Kreds  har  H.  vundet  sig  Venner  ved  flere 
Smaaskrifter,  i  hvilke  han  paa  en  irenisk  Maade  har  hævdet  sin 
grundtvigske  Opfattelse,  og  især  ved  sin  Andagtsbog:  «Fra  Kirken 
og  fra  Lønkammeret,  kristelige  Læsestykker  til  hver  Dag  i  Aaret», 
I — II  (2.  Opl.  1891),  der  har  opnaaet  en  stor  Udbredelse  og  en  vel 
fortjent  Paaskjønnelse. 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.   1869 — 84  S.  544.  pr,  Nielsen, 

Hoff,  Thomas  Christian  Frederik  August,  1822 — 82,  Geolog, 
er  født  8.  Sept.  1822  i  Kjøbenhavn.  Hans  Fader  var  Postkontrollør  Jens 
Jensen  H.  (f.  1792  f  1826),  Moderen  Oline  Cathrine  f.  Tillge  (f.  1790 
f  1869).  H.  var  meget  sygelig  i  Opvæxten,  blev  privat  dimitteret 
1842  og  studerede  derpaa  Kemi  og  Mineralogi  ved  Polyteknisk  Lære- 


Digitized  by  VjOOQIC 


490  ^^fff   Thorn.  Ckr,  Fred,  Aug, 

anstalt.  185 1  blev  han  Assistent  ved  Universitetets  mineralogiske 
Musæum,  hvilken  Stilling  han  beklædte  til  sin  Død.  1869  blev  han 
Docent  i  Jordbundslære  ved  Landbohøjskolen,  men  tog  Afsked  her  fra 
1880  paa  Grund  af  Sygdom.  187 1  var  han  Medlem  af  Komiteen 
til  Fordeling  af  de  «Nordenskiøldske  Jæmmasser>.  En  lille  Artikel 
om  « Tinstenen  ved  Ivikæt  i  Sydgrønland*  skyldes  H.,  ligeledes  har 
han  skrevet  forskjellige  geologiske  Artikler  i  «Landbrugsordbogen» 
samt  nogle  Bladartikler  af  geologisk-polemisk  Indhold.  Han  døde 
II.  Febr.  1882  i  Kjøbenhavn.  5.  Avg.  1863  segtede  han  Rosa  Valentin 
(f.  16.  Okt.  1826  i  Inowraslaw),  Datter  af  Kjøbmand  Philip  V.  og 
Zippera  f.  Senator.  K,  Rørdam. 

Hoffensberg,  Julius,  f.  1828,  Industridrivende,  er  født  20.  Juli 
1828  i  Kjøbenhavn,  hvor  hans  Fader,  Frantz  H.,  var  Lithograf. 
Moderen  var  født  Møller.  Efter  at  være  uddannet  som  Typograf 
i  W.  Laubs  Bogtrykkeri  i  Nykjøbing  paa  Falster  gjorde  han  i  nogle 
Aar  1  jeneste  som  Assistent  i  Krigsministeriet  og  overtog  derefter  i 
1855  en  afdød  Broders  lithografiske  Etablissement,  fra  hvilket  der  nu 
efterhaanden  udgik  en  Række  fortræffelige  Blade.  1870  var  han  en 
Tid  sammen  med  N.  K.  Strøyberg  Ejer  af  Silkeborg  Papirfabrik  og 
stiftede  1874  et  stort  grafisk  Firma,  «Hoffensberg,  Jespersen  &  Trap», 
der  foruden  hans  eget  Etablissement  overtog  Bærentzen  &  Co.s 
lithografiske  Institut,  G.  S.  Wibes  Bogtrykkeri  og  Otto  Schwartz* 
Efterfølgers  (E.  Jespersens)  Boghandel.  Fra  1878  var  Firmaets  Navn 
«Hoffensberg  &  Fr.  Trap».  H.  stod  i  Spidsen  for  denne  betydelige 
Virksomhed  indtil  1888,  da  han  paa  Grund  af  Øjensvaghed  trak  sig 
tilbage.  1893  blev  han  udnævnt  til  Etatsraad.  —  Han  ægtede  i. 
(8.  Febr.  1861)  Mathilde  Fahmer  (f.  18.  Maj  1836  f  30.  Okt.  187 1), 
Datter  af  Skræddermester,  senere  Ejer  af  Bavnegaard  ved  Gjentofte, 
F.,  2.  (19.  Nov.  1872)  Margrethe  Withusen  (f.  26.  Febr.  1835),  Datter 
af  Proprietær  W.  til  Rygaard  ved  Hellerup.  C.  Nyrop. 

Hoffmann,  jvfr.  Hofman. 

Hoffinann,  Gottfried,  — 1687,  Officer.  H.  indtraadte  i  Krigs- 
tjenesten omkring  1647  og  virkede  som  Ingeniør,  saaledes  i  Skaane 
1653  og  de  følgende  Aar  og  i  Kjøbenhavn  fra  1658.  Fra  1657 — ^58 
var  han  i  Felten  og  deltog  sandsynligvis  i  Kjøbenhavns  Forsvar 
mod  Svenskerne;  i  det  mindste  foreligger  der  fra  Slutningen  af 
1658  en  kongelig  Resolution,  som  giver  ham  Privilegium  paa  et 
Kobberstik  over  Kjøbenhavns  Belejring.     Senere,    1675 — 79,   deltog 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoffmanny   Gott/r,  ^ni 

han  i  den  skaanske  Fejde.  1657  fik  han  Bestalling  som  Kapitajn, 
og  han  var  i  1675  Oberstlieutenant  og  i  1679  Generalkvartermester. 
I  1680 — 81  benævntes  han  Inspektør  over  Fæstningerne  eller  General- 
ingeniør.  Da  den  danske  og  den  holstenske  Fortifikationsetat  — 
den  første  faste  Organisation  af  det  militære  Ingeniørvæsen  i  Konge- 
riget og  Hertugdømmerne  —  oprettedes  6.  Nov.  1684,  blev  H.  Chef 
for  den  danske  Etat  og  for  sammes  i.  Kompagni,  og  i  1685  ud- 
nævntes han  tillige  til  Oberst  og  til  Kommandant  i  Citadellet 
Frederikshavn.     Han  døde  15.  Febr.  1687.  V.  E.  Tychsen. 

Hoffmann,  Henrich  Bernhard  Martin  Johannes,  f.  1844, 
Billedhugger.  J.  H.,  Søn  af  Skræddermester  H.  i  Slesvig,  er  født 
i  Slesvig  By  17.  Juli  1844  og  kom  som  ungt  Menneske  til  Kjøben- 
havn  for  at  uddanne  sig  til  Kunstner,  dels  ved  Kunstakademiet, 
dels  under  H.  V.  Bissens  Vejledning  (1862).  Han  gjennemgik  Aka- 
demiets Skoler  og  vandt  i  1866  dets  mindre  Guldmedaille  for 
« Odysseus'  Kamp  med  Hjorten*;  Aaret  før  var  han  første  Gang 
Udstiller  med  en  «Griffenfeld».  En  « Vesta »,  som  senere  udførtes 
i  Bronce  til  Grev  Moltke,  var  udstillet  i  1872.  Akademiets  Rejse- 
stipendium havde  han  i  1874 — 75  og  har  siden  den  Tid,  med  kortere 
Afbrydelser,  opholdt  sig  i  Italien;  han  ægtede  1877  Anna  Louise 
Milffelmann,  Datter  af  Overlæge  M.  Til  Marmorkirken  har  H. 
modelleret  2  af  de  kolossale  dekorative  Statuer,  hvormed  den  øvre 
Omgang  er  smykket,  nemlig  « Elias*  og  «Benedictus»,  og  i  1892 
udstillede  han  2  Marmorstatuer,  «Psyche»  (tilhører  den  kgl.  Maleri- 
saml.)  og  «En  ung  Pige»,  den  sidstnævnte  med  en  diskret  Farve- 
behandling af  Marmoret.  For  øvrigt  har  han  kun  udstillet  nogle 
Buster. 

Weilbach,  Konstnerlex.  /%,  WcUboch, 

Hoffmann,  Johan  Anton  Frederik,  1818 — 64,  Officer,  født 
28.  Juni  1818  i  Frederiksstad  og  Søn  af  derværende  Borger  J.  F.  P.  H. 
(f.  1795  t  1^39)  og  Marie  Elisabeth  f.  Mamens  (f.  1795  f  1872), 
blev  Kadet  1832,  Sekondlieutenant  ved  oldenborgske  Infanteriregi- 
ment 1837,  forsat  til  7.  Bataillon  1842  og  s.  A.  forfremmet  til  Pre- 
mierlieutenant  ved  2.  Bataillon.  Ved  Siden  af  sin  militære  Ud- 
dannelse havde  H.,  der  var  af  en  virksom  Natur  og  fortrinlig  praktisk 
anlagt,  fundet  Lejlighed  til  at  sætte  sig  ind  i  Landinspektørforretninger 
og  forskjellige  Forhold  vedrørende  Jæmbaneanlæg,  og  i  1846  lod 
han    sig   stille    uden  for  Nummer  i  Hæren   og  medvirkede  imder 


Digitized  by  VjOOQIC 


492  Hoffmann,  Joh.  Ant.  Fred, 

den  engelske  Overingeniør  Radford  som  Sektionsingeniør  ved  An- 
lægget af  den  første  danske  Jæmbane,  fra  Kjøbenhavn  til  Roskilde. 
I  Forbindelse  hermed  kan  anføres,  at  H.  senere  blev  benyttet  af 
Indenrigsministeriet  til  at  udsøge  Jæmbanelinjer  i  Fyn  og  Jylland 
og  var  dets  Konsulent  ved  Expropriationeme,  ligesom  han  sammen 
med  senere  Jærnbanedirektør,  Etatsraad  Holst  sendtes  til  England 
for  at  gjøre  sig  bekjendt  med  Dampfærgeme. 

1848  indtraadte  H.  paa  ny  i  Nummer  og  rykkede  i  Felten 
med  3.  Reservebataillon,  hvorfra  han  det  følgende  Aar,  efter  at 
være  bleven  udnævnt  til  Kapitajn,  overgik  til  5.  Forstærknings- 
bataillon.  1850,  faa  Dage  efter  Slaget  ved  Isted,  stilledes  han  til 
Raadighed  for  det  paa  Hærens  højre  Fløj  under  Schepelem  ope- 
rerende Vestkorps  og  attacheredes  Oberstlieutenant  Helgesen,  der 
7.  Avg.  i  Spidsen  for  Korpsets  Avantgarde  fravristede  Fjenden 
Frederiksstad,  og  hans  Navn  knyttedes  under  det  paafølgende  minde- 
værdige Forsvar  af  denne  hans  Fødeby  fast  til  Helgesens  som  dennes 
uforfærdede,  dygtige  og  trofaste  Hjælper  og  Raadgiver.  Efter  Kri- 
gens Ophør  fulgte  han  Helgesen  til  Slesvig  og  fungerede  som  Ad- 
judant ved  Kommandantskabet  der  indtil  1853,  da  han  blev  ansat 
som  Kompagnichef  ved  16.  Bataillon,  hvorfra  han  1856  forflyttedes 
til  22.  Bataillon,  1863  til  13.  Bataillon.  I  Slutningen  af  sidstnævnte 
Aar,  da  Krigen  stod  for  Døren,  stilledes  han  til  Raadighed  for 
4.  Infanteribrigade,  der  kantonnerede  i  og  om  Frederiksstad,  og  da 
Brigadens  Chef,  Generalmajor  Wilster,  9.  Febr.  1864  overtog  Kom- 
mandoen over  3.  Armédivision,  blev  H.  ansat  som  Stabschef  ved 
Divisionen.  H.s  Virksomhed  i  denne  nye  Stilling  blev  dog  brat 
afbrudt.  8.  Marts,  under  Forpostkampen  ved  Fredericia,  sprang  en 
Granat  midt  i  den  paa  Landevejen  øst  for  Stovstrup  værende  Divi- 
sionsstab  og  saarede  H.  saa  alvorlig,  at  Døden  paafulgte  4.  Maj 
paa  Lasarettet  i  Bogense.  Umiddelbart  forinden  sin  Død  var  H. 
bleven  forfremmet  til  Major.  Han  var  gift  med  Caroline  Vilhelmine 
f.  Flor  (f.  21.  Febr.  1822),  Datter  af  Bataillonskirurg  Hans  F.  (f,  1771 
t  1838)  og  Martha  Elisabeth  f.  Joenstrup.  S,  A,  Sørensen. 

Hoffinann,  Johan  Christopher,  1799 — 1874,  Officer,  er  født 
27.  April  1799  i  Maribo,  hvor  hans  Fader,  Henrik  Nicolai  H.,  var 
Apotheker;  Moderen  hed  Sophie  f.  Emeboe.  Han  indtraadte  1806 
i  Hæren  som  Volontær,  blev  Artillerikadet  1812,  Stykjunker  1814 
og  efter  aflagt  Officersexamen,  der  tillige  skafiede  ham  en  Medaille 
og  en  Hæderssabel  for  udmærket  Flid.  Sekondlieutenant  i  Artilleriet 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoffmann,  Joh.  Christ.  4^2 

1815,  i  det  han  dog  først  kom  i  Nummer  1823.  Men  allerede  for- 
inden var  han  udnævnt  til  Lærer  i  Historie  og  Geografi  samt 
Mathematik  ved  Artillerikadetinstituttet,  hvornæst  han  blev  Premier- 
lieutenant  1827  med  Aldersorden  først  fra  1830.  H.  vilde  gjæme 
have  indtraadt  som  Elev  paa  den  i  1830  oprettede  kgl.  militære 
Højskole,  men  i  Steden  for  ansattes  han  som  Lærer  ved  samme, 
først  i  Fysik  og  fra  183 1  tillige  i  Kemi.  Som  saadan  udgav  han 
4(Ledetraad  ved  Forelæsningen  i  Fysik  ved  den  kgl.  militære  Høj- 
skole»  (1830 — 32)  og  en  Ledetraad  i  Kemi  (1832),  hvilke  dog  ikke 
findes  i  Boghandelen.  I  1837  fik  han  reserveret  Anciennitet  som 
Kapitajn,  hvilken  Karakter  han  opnaaede  1840,  og  i  1842  udgav 
han  « Anvisning  til  ved  Hjælp  af  den  galvaniske  Kobberudskilning 
at  mangfoldiggjøre  en  med  Pen  eller  Ridsefjeder  udført  Skrift  eller 
Tegning  (Galvanografi)»,  hvilken  Afhandling  ikke  alene  blev  oversat 
paa  Tysk,  men  tillige  s.  A.  lod  ham  blive  Medlem  af  det  kgl. 
danske  Videnskabernes  Selskabs  fysiske  Klasse;  senere  blev  han 
ogsaa  Medlem  af  det  kgl.  norske  Videnskabernes  Selskab  og  af 
Bestyrelsen  for  Efterslægtselskabets  Skole. 

H.,  som  i  1840  var  bleven  sat  å  la  suite  med  Bibehold  af  sin 
Gage  og  i  1849  havde  faaet  Majors  Anciennitet,  udnævntes  s.  A. 
til  Chef  for  Laboratorieetaten,  hvilken  Stilling  han  dog  først  overtog 
næste  Aar  efter  Afgangen  fra  Højskolen.  Ved  Laboratoriet  arbej- 
dede han  meget  med  Skydebomuld,  hvorom  han  ogsaa  skrev  Ar- 
tikler i  « Berlingske  Tidende*.  Hån  blev  kort  Tid  efter  Medlem 
af  en  Kommission  angaaende  den  polytekniske  Læreanstalts  og  den 
militære  Højskoles  Forening  og  havde  som  saadan  Andel  i  2  For- 
slag til  Kirke-  og  Undervisningsministeriet  om  Ordningen  af  den 
højere  mathematiske  og  naturvidenskabelige  Undervisning  i  praktisk 
Retning  (1852).  I  1852  erholdt  han  Oberstlieutenants  Karakter  og 
blev  i  1853  fungerende  og  det  følgende  Aar  virkelig  Kommandør 
for  Landkadetkorpset.  Han  var  afholdt  af  Kadetterne,  hvem  han 
bibragte  Interesse  for  Fysik  og  Kemi,  men  kunde  ikke  hindre,  at 
Landkadetkorpset  opløstes  i.  Nov,  1861,  hvorefter  han  det  næste 
Aar  stilledes  å  la  suite  i  Hæren  og  udnævntes  til  Oberst.  I  1865 
benaadedes  H.  med  Kommandørkorset  af  i.  Grad  af  Danebrog, 
fik  i  1868  tillagt  Rang  i  2.  Klasse  og  døde  19.  Dec.  1874.  —  Han 
indtraadte  3.  Maj  1826  i  Ægteskab  med  Helene  Cecilie  Hoffmann, 
Datter  af  mathematisk  Instrumentmager  H. 

Erslew,  Forf.  Lex.  />  iV;  Nieuwenhuis, 


Digitized  by  VjOOQIC 


494  Hoffmeyer,  Andr.  Bræk, 

Hoffineyer,  Andreas  Brock,  1809 — 7^'  Officer,  er  født  22.  Marts 
1809  i  Store  Heddinge,  hvor  hans  Fader,  Henrik  H.,  var  Kjøbmand, 
Brandinspektør  og  Forligelseskommissær.  Moderen  hed  Ane  Mariager 
f.  Buch.  I  1819  blev  H.  Volontær,  1821  Artillerikadet  og  i  1826 
Stykjunker,  h vornæst  han  i  1830  tog  Officersexamen  med  Udmær- 
kelse, tilkjendtes  en  Æressabel  og  udnævntes  til  Sekondlieutenant 
i  Artilleriet  med  Aldersorden  fra  1826.  Allerede  i  183 1  ansattes 
han  som  Lærer  i  Fortifikation  ved  Landkadetakademiet  og  i  1833, 
da  han  samtidig  sattes  å  la  suite,  til  Lærer  i  Mathematik,  Statik 
og  Fysik.  Ved  Siden  af  denne  Virksomhed  bestyrede  han  ogsaa 
fra  1839 — 4^  ^^  Forberedelsesskole  for  Aspiranter  til  Landkadet- 
akademiet og  den  kgl.  militære  Højskole,  medens  han  som  Lærer 
ved  Akademiet  udgav  Lærebøger  i  Fortifikation,  Mathematik,  Natur- 
lære og  Regning.  I  1834  forfremmedes  han  til  Premierlieutenant, 
og  i  1842  fratraadte  han  sin  Lærervirksomhed,  medens  han  det 
følgende  Aar  udnævntes  til  Kapitajn  med  Aldersorden  fra  1841. 
Ved  Artilleriet  benyttedes  han  til  at  anstille  Undersøgelser  over 
Krudtfabrikationen  og  Krudtets  Virkning  og  var  under  Krigen 
1848 — 50  ansat  ved  Laboratorieetaten,  medens  han  derefter  blev 
højstkommanderende  Artilleriofficer  i  Nørrejylland  samt  i  185 1  Se- 
kretær i  en  Kommission,  der  havde  at  give  Forslag  til  Hærens 
Omordning,  hvorefter  han  i  1852  blev  Laboratoriechef  i  Rensborg. 
I  1856  udnævntes  H.  til  Major  og  Tøjmester  sammesteds,  men  for- 
flyttedes ved  Aarets  Slutning  til  Kjøbenhavn  som  Chef  for  Labora- 
torieetaten, i  hvilken  Stilling  han  var  virksom  i  7  Aar.  I  1862 
erholdt  han  Oberstlieutenants  Karakter  (selve  Graden  Aaret  efter) 
og  blev  da  tillige  Tøjmester  ved  Kjøbenhavns  Arsenal,  hvilken 
vigtige  Stilling  han  altsaa  beklædte  under  Krigen  1864.  Ved  Hær- 
reduktion i  Slutningen  af  dette  Aar  erholdt  han  sin  Afsked,  og  der 
tillagdes  ham  tillige  Obersts  Karakter. 

H.  var  en  livlig  Natur,  som  allerede  tidlig  sluttede  sig  til  den 
liberale  Bevægelse  og  f.  Ex.  i  1837  i  fuld  Uniform  holdt  en  Tale 
ved  Johs.  Hages  Begravelse  (Kjøbenhavnsposten  1837,  Nr.  266),  og 
han  arbejdede  derefter  med  Iver  for  den  politiske  Udvikling,  hvad 
der  næppe  blev  regnet  ham  til  gode  af  hans  foresatte.  I  1849 
valgtes  han  ogsaa  til  P'olketingsmand  for  Præstø  Amts  i.  Valgkreds, 
som  han  repræsenterede  til  1852,  og  tillige  var  han  Medlem  af 
Femte-Juni-Foreningens  Bestyrelse.  I  Pressen  skrev  han  ogsaa  talrige 
Artikler  om  politiske  og  andre  Æmner.  Efter  sin  Afskedigelse  fra 
Militæretaten  trængte  H.  til  ny  Virksomhed,    og  han  anlagde  der- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoffmeyer t  Andr.  Brock.  ^nc 

efter  i  Forbindelse  med  Grosserer  Jørgen  Jensen  og  sin  nedennævnte 
Søn,  Kapitajn  N.  H.,  et  Jæmvalseværk  paa  Christiansholm,  men  de 
uheldige  Konjunkturer  standsede  snart  dette  Foretagende,  og  han 
kastede  sig  nu  over  Studiet  af  Ægyptologien.  I  1875  flyttede  han  til 
Store  Heddinge  og  døde  der  17.  Juni  1876.  —  H.  var  4  Gange  gift: 
I.  (25.  Dec.  1833)  med  Juliane  Jensine  Emilie  f.  Bilfeldt,  Datter  af 
Organist  B.  ved  Helliggejstes  Kirke  i  Kjøbenhavn;  2.  (28.  Sept.  1843) 
med  den  foregaaendes  Søster  Arcadia  Sophie  Emilie  f.  B. ;  3.  (10.  Marts 
1866)  med  Augusta  Aurora  f.  Wingler,  Datter  af  Toldassistent  W., 
og  4.  (4.  Jan.  187 i)  med  Elisabeth  Davidsdatter  f.  Mazar  de  la 
Garde,  Datter  af  Postmester,  Etatsraad  M.  de  la  G.  i  Helsingør. 

Barfod,  Dansk  Rigsdagskal.     Erslew,  Forf.  Lex.        p,  ^.  Nieuwenhtds. 

Hoffineyer,  Niels  Henrik  Cordulus,  1836 — 84,  Meteorolog, 
var  Søn  af  foregaaende  i  dennes  i.  Ægteskab  og  var  født  3.  Juni 
1836.  H.  var  bestemt  til  Officer  og  uddannedes  paa  Kadetakade- 
miet, blev  Sekondlieutenant  1853  og  gik  til  Højskolen  for  at  ud- 
danne sig  til  Artilleriofficer.  Han  blev  Premierlieutenant  i  1863  og 
sendtes  til  Slesvig,  men  allerede  i  Febr.  1864  hjemsendtes  han  som 
syg.  I  den  følgende  Sommer  anvendtes  han  som  Kontrolofficer 
ved  Hellebæk  Geværfabrik,  men  ved  Reduktionen  s.  A.  maatte  han 
gaa  af,  hvorvel  med  Kapitajns  Karakter. 

Han  var  imidlertid  for  energisk  en  Karakter  til  at  tabe  Modet. 
Efter  en  Kur,  hvorunder  han  nogenledes  havde  gjenvundet  sine 
Kræfter,  rejste  han  til  Frankrig,  hvor  han  tilbragte  1865 — 66,  dels 
i  Paris,  dels  i  Nantes,  for  at  studere  Jæmfabrikationen.  Efter 
Hjemkomsten  bestyrede  han  en  kort  Tid  en  Jæmfabrik  i  Kjøben- 
havn, men  foretrak  dog  i  1868  at  modtage  Plads  som  Expedient  i 
Krigsministeriet;  1870  blev  han  tillige  Kapitajn  i  Artilleriets  For- 
stærkning og  forblev  i  denne  Stilling  til  1878.  Samtidig  havde  hans 
livlige  Aand  fundet  et  Omraade  for  hans  Kundskaber,  der  skulde 
lade  dem  og  alle  hans  Karakters  bedste  Egenskaber  komme  fuldere 
til  deres  Ret  end  nogen  Sinde  før. 

I  Udlandet  var  Begyndelsen  gjort  til  at  omskabe  Meteorologien 
fra  en  lokal  til  en  international  Videnskab.  Telegrafens  Opfindelse 
kom  Videnskaben  til  Hjælp;  der  grundlagdes  i  Frankrig,  England 
og  andensteds  Bureauer,  som  havde  den  Opgave  at  muliggjøre  For- 
udsigelsen af  det  kommende  Vejrlig,  navnlig,  af  særlig  Hensyn  til 
Sømanden  og  Søhandelen,  af  den  kommende  Storm.  Det  gik 
hurtig   op    for  H.,    at   næst  efter  Englands  maatte  Danmarks  Be- 


Digitized  by  VjOOQIC 


4.g6  Hoffmeyer^  Niels  ffenr,  Cordulus* 

liggenhed  have  overordentlig  Betydning  for  Meteorologiens  inter- 
nationale Virksomhed,  « Vejrtjenesten ».  At  skabe  et  saadant  me- 
teorologisk Centrum  ogsaa  i  Danmark  blev  hans  kjære,  stadige 
Tanke,  hans  mathematiske  Kundskaber  vare  en  god  Forudsætning 
til  Oparbejdelsen  af  det  statistiske  Materiale,  som  det  er  denne 
Videnskabs  Opgave  at  tilvejebringe,  og  endelig  lykkedes  det  ham 
i  1872  at  faa  oprettet  en  dansk  Station,  «det  danske  meteorologiske 
Institut*,  hvis  første  Bestyrer  han  blev.  Og  Marineministeriet,  under 
hvem  den  nye  Institution  henlagdes,  kunde  ikke  have  gjort  et  hel- 
digere Valg.  Han  organiserede  med  Klarhed  og  Sikkerhed  ikke 
alene  den  stadige  Forbindelse  med  en  Mængde,  til  Dels  frivillige 
Observationsposter,  der  af  den  tidligere  « meteorologiske  Komité* 
under  det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab  vare  oprettede  som 
« Regnstationer »,  men  ogsaa  den  regelmæssige  Forbindelse  med  alle 
de  Punkter  i  det  nordlige  Evropa,  som  have  størst  Betydning  for 
den  danske  « Vejrtjeneste*,  for,  om  muligt,  ved  Hjælp  af  en  grafisk 
Fremstilling  af  de  meteorologiske  Elementer  til  en  vis  given  Tid, 
et  dagligt,  saakaldt  « Vejrkort*  for  Nordevropa,  at  kunne  forudsige 
Vejrliget  for  den  nærmeste  Fremtid. 

Udgangspunktet  for  den  Virksomhed,  der  hurtig  gav  det  danske 
Institut  en  anset  Plads  i  Kredsen  af  de  tilsvarende  Institutioner  i 
Udlandet,  var  et  lille  Kontor,  som  laante  Husly  i  Navigationsskolen 
i  Havnegade.  Allerede  her  begyndte  han  strax  paa  egen  Risiko 
et  Værk,  som  fik  saa  at  sige  universel  Betydning  for  den  nye 
Videnskab.  Det  var  de  saakaldte  « synoptiske  Kort*,  grafiske 
Fremstillinger  af  de  ind\iindne  meteorologiske  Observationer  over 
en  stor  Del  af  Jordkloden,  som  han  udgav  i  6  Aar  under  voxende 
Vanskeligheder.  Han  maatte  opgive  dem,  men  hans  Navn  som 
Meteorolog  i  Ordets  moderne  Forstand  var  grundlagt.  Senere  op- 
tog Professor  Neumayer  i  Hamborg  Tanken,  og  Deutsche  Seewarte 
i  Forening  med  det  danske  Institut  begyndte  Udgivelsen  af  en  ny 
Række  synoptiske  Kort,  men  Tankens  Skaber  oplevede  ikke  at  se 
det  første  Hæfte  trykt. 

Instituttet  var  imidlertid  flyttet  til  en  ny  Bygning,  som  det 
maatte  dele  med  Søkortarkivet;  men  det  fik  dog  Plads  til  flere 
selvstændige  Observationer.  Meteorologerne  fra  alle  Lande  samledes 
jævnlig  til  Kongresser,  hvori  H.  var  et  virksomt  Medlem,  ikke 
sjælden,  paa  Grund  af  sin  Elskværdighed  og  store  Frihed  i  Omgang 
som  Verdensmand,  Mødernes  Sekretær;  de  telegrafiske  Forbindelser 
udvidedes,  og  Iagttagelserne  bleve  stedse  fyldigere,  men  endnu  stod 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoffmeyer,  Niels  Henr.   Cordulus.  40^ 

der  noget  tilbage,  som  H.  tidlig  havde  faaet  Øjet  op  for.  Saa 
snart  det  blev  klart,  at  Retningen  fra  Vest  mod  Øst  var  en  Grund- 
lov for  Vejrets  Bevægelse,  havde  man  fra  alle  Sider  følt,  hvilken 
Hindring  det  brede  Atlanterhav  var.  Vejrforandringer  ved  Amerikas 
Østkyst,  som  i  god  Tid  meldtes  telegrafisk,  undergik  paa  Vandringen 
over  Havet  saadanne  Omskiftelser,  at  Efterretningerne  havde  tabt 
al  Værd.  H.  havde,  ved  tidlig  at  inddrage  Observationer  fra 
Færøerne,  Island  og  Grønland  i  sine  grafiske  Fremstillinger,  ført 
Beviset  for,  at  der  findes  visse  konstante  Midtpunkter  for  Luft- 
bevægelsen netop  i  Havet  mellem  de  nordiske  Bilande  og  Evropas 
vestlige  Kyster,  saaledes  at  en  telegrafisk  Forbindelse  med  hine  Bi- 
lande, en  anden  med  de  azoriske  Øer  vilde  sætte  Meteorologerne  i 
Evropa  og  Amerika  i  Stand  til,  i  det  mindste  tilnærmelsesvis,  at  kjende 
Lufttrykkets  Gang  over  Atlanterhavet.  Denne  med  genial  Intuition 
grebne  Tanke  fremsatte  han  i  en  paa  Grundlag  af  de  synoptiske 
Kort  given  « Etude  sur  les  tempétes  de  TAtlantique  septentr.  et 
projet  d'un  service  télégr.  international  rélatif  å  eet  ocean ».  Iværk- 
sættelsen af  denne  Tanke  vilde  have  ydet  Vestevropas  Kyster  og 
Skibsfart  en  Betryggelse,  som  ellers  kun  kunde  tænkes,  hvis  Naturen 
havde  skabt  et  fast  Punkt  i  Atlanterhavet  100  Mile  vest  for  Irland. 
Men  det  blev  des  værre  kun  en  Arv,  H.  har  efterladt  den  meteoro- 
logiske Verden,  og  den  har  endnu  ikke  indfriet  den;  thi  midt  i 
sin  Alders  Blomst  og  sin  Krafts  usvækkede  Fylde  blev  H.  atter 
angrebet  af  et  Hjærteonde,  som  hans  gamle  Sygdom,  Gigtfeberen, 
havde  skabt,  og  efter  faa  Dages  Sygeleje  døde  han  16.  Febr.  1884, 
—  Han  var  i  1866  bleven  gift  med  Louise  Hauberg,  Datter  af 
Etatsraad,  Assessor  pharm.  Jørgen  Christian  H.  og  Margrethe  Sophie 
f.  Arboe. 

lUustr.  Tid.  1884,  Nr.  1274.     Geogr.  Tidsskr.  VII,  83  ff.     /%.  WeiWach. 

Hoflfory,  Johan  Peter  Julius,  f.  1855,  Sprogforsker.  Julius  H. 
er  født  i  Aarhus  9.  Febr.  1855  af  Forældrene  Kjøbmand  Peter  Ju- 
lius H.  (af  ungarsk  Æt)  og  Ane  Margr.  Ulrikke  f.  Lunne.  Allerede 
som  Skolediscipel  drev  han  ivrige  Sprogstudier  og  vakte  bl.  a.  K.  J. 
Lyngbys  Opmærksomhed.  1872  blev  H.  Student  fra  Aarhus,  bestod 
1878  Magisterkonferens  i  nordisk  Filologi  og  studerede  derefter  i 
Tyskland  (Berlin  og  Strasburg);  1883  vandt  han  den  filosofiske 
Doktorgrad  ved  Kjøbenhavns  Universitet  for  sin  Afhandling:  « Old- 
nordiske Konsonantstudier »,  men  vendte  tilbage  til  Berlin,  hvor 
han  s.  A.   blev  Docent  i   nordisk  Filologi  og  almindelig  Fonetik, 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Avg.  1893.  32 

Digitized  by  VjOOQIC 


498  Hoffory,  Joh.  Pet.  Jul. 

i  hvilke  Fag  han  1887  blev  extraordinær  Professor  sammesteds. 
1883  havde  han  forgjæves  søgt  Lektoratet  i  Tysk  ved  Kjøbenhavns 
Universitet. 

I  sine  første  Afhandlinger  (især  i  «Zeitschr.  f.  vergleich.  Sprach- 
forschung*  XXIII  og  XXV)  leverede  H.  værdifulde  fonetiske  Under- 
søgelser, mest  af  systematiserende  Natur,  ligesom  han  anvendte  den 
almindelige  Fonetik  til  Forklaring  af  de  ældste  islandske  Haand- 
skrifters  Lydlære  (Doktorafhandlingen  m.  m.).  I  de  senere  Aar  har 
han  derimod  væsentlig  beskæftiget  sig  med  nordisk  Mythologi  og 
Eddakritik  i  nær  Tilslutning  til  Mullenhoff.  Sine  her  hen  hørende 
Afhandlinger  har  han  samlet  i  « Eddastudien »  I  (Berlin  1889).  En 
væsentlig  Betydning  har  H.,  der  er  den  første,  som  har  beklædt' 
en  Professur  i  nordisk  Filologi  i  Berlin,  fremdeles  haft  ved  at  ud- 
brede Kjendskab  til  nordisk  Litteratur  i  Tyskland:  han  udgav  saa- 
ledes  (sammen  med  P.  Schlenther)  Holbergs  «Dånische  Schaubuhne» 
(1885 — 87);  men  især  har  han  en  Hovedandel  i  Fremkaldelsen  af 
den  stærke  Interesse  for  Henrik  Ibsens  Digtning  i  Tyskland  (sml. 
Tilskueren  1888,  S.  61  ff.);  af  Ibsens  Skuespil  besørgede  han  nogle 
oversat  i  sin  Samling  «Nordische  Bibliothek»;  selv  oversatte  H. 
«Die  Frau  tom  Meere»  og  E.  Brandes'  «Ein  Besuch»  (begge  1889), 

I  Dec.  1889  blev  H.  angreben  af  en  svær  Sygdom,  efter  Mis 
Forløb  han  hidtil  har  været  uskikket  til  aandeligt  Arbejde. 

Universitetsprogr.  1883.  Verner  Dahlerup. 

Hofman,  jvfr.  Hoffmann. 

de  Hofman,  Hans,  17 13 — 93,  Amtmand,  historisk  Samler, 
var  født  10.  Juli  17 13  paa  Skjærrildgaard,  der  ejedes  af  hans  Fader, 
Justitsraad  Søren  H.  (f.  1688,  adlet  1749,  f  177 1);  hans  Moder  hed 
Karen  Elisabeth  f.  Dreyer  (f  1727).  Opdragen  i  sin  Mormoders  Hus 
i  Kjøbenhavn  blev  H.  Student  1731  og  tog  1734  juridisk  Examen, 
hvorefter  han  med  sin  Grandonkel  Peder  Lassens  Stipendium  rejste 
udenlands,  først  til  Leipzig,  dernæst  til  Leiden,  stadig  studerende, 
og  endelig  til  Frankrig  og  Belgien.  Ved  sin  Hjemkomst  1737  fik 
han  strax  Ansættelse  i  General-Landøkonomi-  og  Kommercekollegiet, 
hvor  han  Aaret  efter  blev  Sekretær;  1740  blev  han  tillige  Assessor  i 
Borgretten,  men  allerede  1743  tog  han  sin  Afsked  med  Kancelliraads 
Karakter  og  bosatte  sig  paa  Skjærrildgaard,  som  han  kjøbte  af  sin 
Fader.  23.  Okt.  s.  A.  ægtede  han  Bodil  Biering  (f.  1726  f  1769X 
Datter  af  Kjøbmand  i  Horsens  Peder  B.  og  Elisabeth  Cathrine  f.  Hof- 
gaard;    hun  bragte  ham  32000  Rdl.  i  Medgift  (s.  Hist.  Tidsskr.  IV. 


Digitized  by  VjOOQIC 


de  Hofman,  Hans,  ^no 

30X  ff.).  I  de  17  Aar,  H.  boede  paa  sin  Fædrenegaard,  var  han 
optagen  af  forskjellige  Virksomheder,  dels  praktisk  som  Landmand 
og  som  Regeringens  Kommissarius  i  forskjellige  Sager,  f.  Ex.  ved 
Landevejsanlæg  og  ved  Hedernes  Kolonisation  og  Opdyrkning  ved 
indkaldte  Tyskere,  dels  videnskabelig  med  økonomiske,  juridiske 
og  historiske  Arbejder,  hvilke  1749  skaffede  ham  Sæde  i  det  kongl, 
danske  Selskab.  1760  traadte  H.,  der  1758  havde  faaet  Titel  af 
Justitsraad,  igjen  i  Statens  Tjeneste  som  Embedsmand,  i  det  han 
beskikkedes  til  Præsident  i  Fredericia,  for  hvis  Opkomst  og  Frem- 
gang han  paa  mange  Maader  og  med  stor  Uegennyttighed  arbej- 
dede, indtil  han  1773  blev  Amtmand  over  Koldinghus  Amt,  stadig 
med  Bopæl  i  Fredericia;  fra  1769  var  han  desuden  Landkommissær 
i  samme  Amt.  Hans  Virksomhed  i  disse  Embeder  var  til  over- 
ordentlig Gavn  for  Amtet;  Jordernes  Udskiftning  og  Bøndernes 
Udflytning  fremmede  han  med  største  Iver,  og  de  talløse  Stridig- 
heder, som  disse  Foranstaltninger  maatte  medføre,  forstod  han  med 
Held  at  bilægge;  kun  Prokuratorer  og  Vinkelskrivere,  sagdes  der, 
kunde  have  Aarsag  til  at  beklage  sig  over  ham.  Hans  Fortjenester 
bleve  i  fuldt  Maal  paaskjønnede  af  Regeringen:  1766  blev  han 
Etatsraad,  1774  Konferensraad,  og  1782  fik  han  det  hvide  Baand. 
3.  Febr.  1793  døde  H.,  begrædt  af  Amtets  Beboere,  der  i  Mængde 
strømmede  til  Fredericia  for,  som  de  udtrykte  sig,  at  ofre  de  sidste 
Taarer  ved  deres  gode  Amtmands  Kiste.  Efter  sin  første  Hustrus 
Død  havde  H.  10.  Febr.  1770  ægtet  Oberst  Ehrenfeldts  Enke,  Marie 
Elisabeth  f.  Bfeenfeldt  (f.  1737),  Datter  af  Generallieutenant  Herman 
Frederik  B.  (II,  35). 

Allerede  medens  han  arbejdede  i  Økonomi-  og  Kommerce- 
koUegiet,  havde  H.  begyndt  sine  Samlinger  i  statistisk -historisk 
Retning,  til  Dels  byggede  paa  de  til  Kollegiet  indkomne  Indberet- 
ninger; disse  Samlinger  fortsatte  han  stadig,  og  de  bleve  ham 
til  god  Nytte,  da  Omstændighederne  medførte,  at  han  kom  til  at 
fortsætte  det  ved  hans  Svoger  E.  Pontoppidans  Død  afbrudte  Værk 
«Den  danske  Atlas »,  hvis  4. — 6.  Del  væsentlig  skyldes  H.s  Pen 
(1768 — 74);  at  han  vilde  og  kunde  ofre  Tid  og  Kræfter  paa  dette 
fortjenstfulde,  men  besværlige  Arbejde,  maa  saa  meget  mere  paa- 
skjønnes,  som  han  samtidig  arbejdede  paa  det  omfattende  Værk 
€  Samlinger  af  publique  og  private  Stiftelser;,  Fundationer»  osv., 
hvortil  Planen  var  lagt  af  hans  ndfr.  anførte  Broder  Tycho  de  H., 
og  som  han  med  kongelig  Støtte  optog  efter  ham.  Disse  « Hofmans 
Fundatser*,    der  i   11   anselige  Kvartbind  (1755 — 80)  indeholde  en 

32* 

Digitized  by  VjOOQIC 


CQO  ^  Moftnttn,  Hatts, 

Skat  af  Aktstykker  samt  historiske,  topografiske  og  genealogiske 
Optegnelser,  og  som  ere  udstyrede  med  solid  Elegance,  ville  ved- 
blive at  være  uundværlige  for  Historikeren.  Under  alt  sit  Arbejde 
fik  H.  Tid  til  at  udgive  nogle  økonomiske  Piecer  og  til  at  samle 
til  et  Adelslexikon.  Til  hans  litterære  Fortjenester  bør  det  ogsaa 
henregnes,  at  han  samlede  og  udgav  Vilh.  Helts  Digte  (1733).  Alt 
i  alt  er  H.  en  smuk  Type  paa  en  Embedsmand,  der  med  admini- 
strativ Dygtighed  forbandt  betydelige  litterære  Interesser. 

Minerva  1793,  I,  369  fT.  Hofman,  Danske  Adebmænd  II,  22  ff.  Worm, 
Lex.  ov.  lærde  Mænd.     Nyerup,  Lit.  Lex.  Q^  X.  Wad, 

de  Hofman,  Niels,  1717 — 85,  Amtmand,  en  Broder  til  oven- 
nævnte Hans  de  H.,  blev  1750  Landsdommer  paa  Sjælland  og  Møen, 
1759  tillige  Amtsforvalter  i  Ringsted  og  Sorø  Amter  med  Tilladelse 
til  at  bo  paa  sin  uden  for  Amtets  Grænser  beliggende  Ejendom 
Ravnstrup,  som  han  dog  allerede  solgte  det  følgende  Aar.  1771 
blev  han  Kommitteret  i  det  danske  Kammer  under  Finanskollegiet, 
overgik  der  fra  1773  ^1  den  tilsvarende  Stilling  i  Rentekammeret, 
blev  1775  Deputeret  sammesteds,  udnævntes  1777  til  Amtmand  over 
Nordborg  og  Sønderborg  Amter,  fra  hvilken  Stilling  han  efter  eget 
Ønske  afskedigedes  1784,  og  døde  8.  Juni  1785.  Allerede  1746  havde 
han  faaet  Titel  af  Kancelliassessor,  1761  blev  han  Justitsraad,  1768 
Etatsraad  og  1776  Konferensraad.  1746  blev  han  gift  med  Anne 
Christine  Bang,  f.  Vellejus  (f.  17 17  f  1799).  Af  den  fynske  Gaard 
Bøttigersholm  oprettede  han  1784  Stamhuset  Hofmansgave  for  Efter- 
kommerne af  hans  Søsterdatter,  Familien  Hofman  (Bang). 

G,  Kringelbach, 

de  Hofman,  Tycho,  17 14 — 54,  Genealog,  Broder  til  ovfr.  an- 
førte Hans  og  Niels  de  H.,  fødtes  15.  Dec.  1714  og  blev  efter  privat 
Undervisning  Student  1735,  studerede  efter  sin  Faders  Ønske  Theo- 
logi  og  tog  1738  Attestats.  Men  paa  den  Udenlandsrejse,  han  der- 
efter foretog,  fiilgte  han  i  sine  Studier  sine  egne  Tilbøjeligheder 
og  lagde  sig  mest  efter  Historie,  Filosofi  og  Sprog  under  sine  Op- 
hold i  Gøttingen,  Leipzig  og  Strasburg;  efter  at  have  besøgt  Paris 
og  Englands  Universitetsstæder  vendte  han  1741  hjem  gjennem 
Holland  og  Tyskland  og  udgav  s.  A.  sit  første  Skrift,  « Leben  einiger 
wohlverdienten  Dånen»,  der  skaffede  ham  Udnævnelse  til  Sekretær 
i  danske  Kancelli.  Men  allerede  Aaret  efter  tiltraadte  han  en 
4aarig  Rejse  som  Ledsager  af  en  Broder  til  Kammerherre  Berre- 
gaard  (der  var  Gesandt  i  Sachsen),   med  hvem   han  besaa  en  stor 


Digitized  by  VjOOQIC 


di  Hofman,   Tycho.  cqi 

Del  af  Tyskland,  Frankrig,  Italien,  England  og  Holland,  og  overalt 
skaffede  hans  Ledsagers  Familieforbindelser  dem  Adgang  til  Hofferne. 
At  han  paa  Rejsen  ikke  havde  forsømt  sine  Studier,  ses  deraf,  at 
han  s.  A.,  som  han  kom  hjem,  kunde  udgive  sine  «Portraits  histo- 
riques  des  hommes  illustres  de  Dannemare »  i  6  Dele  samt,  lige- 
ledes paa  Fransk,  Levnedsbeskrivelser  af  Griffenfeld,  Cort  Adeler 
og  Tordenskjold.  Rimeligt  er  det,  at  disse  Pragtværker,  forsynede 
med  Dedikationer  til  Kongen  og  indflydelsesrige  Mænd,  ikke  vare 
uden  Indflydelse  paa  H.s  hurtige  Avancement:  1747  udnævntes  han 
til  Assessor  i  Hofretten  i  Kjøbenhavn  og  1750  til  Assessor  i  Højeste- 
ret, hvor  han  som  Hofretsassessor  havde  ført  Protokollerne.  Ved 
Siden  af  sine  Embedsforretninger  fik  H.  stadig  Lejlighed  til  Studier, 
der  i  den  Grad  vare  hans  Hovedinteresse,  at  han  1748  søgte  Em- 
bede som  Arkivsekretær  i  Gehejmearkivet.  1750  lod  han  trykke  en 
Afhandling  om  Tiendens  Oprindelse  paa  Grundlag  af  en  Opsats 
om  dette  Æmne,  som  han  havde  skrevet  paa  Foranledning  af 
Universitetet  i  Jena,  der  hædrede  ham  med  den  jiuidiske  Doktor- 
grad, og  1753  et  Skrift  om  de  af  hans  Grandonkel,  den  berømte 
Jurist  Peder  Lassen,  stiftede  Legater.  H.  havde  derhos  paabegyndt 
en  Reskriptsamling  og  en  Samling  af  Fundatser,  hvilken  sidste  .blev 
fortsat  af  hans  ældre  Broder.  Men  hans  virksomme  Liv  blev  pludselig 
afbrudt,  da  han  14.  Febr.  1754  døde  af  Blodstyrtning,  hvoraf  han 
tidligere  havde  lidt;  Udnævnelsen  til  Justitsraad  naaede  ham  ikke, 
skjønt  den  var  dateret  11.  Jan.  Af  det  kongl.  danske  Selskab 
havde  H.  siden  1746  været  et  virksomt  Medlem. 

Uagtet  H.s  Skrifter  ikke  ville  kunne  bestaa  for  Nutidens  Kritik, 
have  de  dog  ikke  tabt  deres  Betydning;  især  ville  hans  Biografier 
af  berømte  danske  med  tilhørende  Stamtavler  i  den  af  C.  Liunge 
og  B.  C.  Sandvig  besørgede  danske  Udgave  (« Historiske  Efter- 
retninger om  vel  fortjente  danske  Adelsmænd*,  I — III,  1777 — 79) 
stadig  kunne  benyttes,  da  mange  af  Originalens  Fejl  deri  ere  ret- 
tede. Hvad  der  giver  H.s  Bøger  en  særlig  Tiltrækning,  er  den 
skjønne  Udstyrelse  med  mangfoldige  fint  udførte,  kobberstukne 
Portrætter  og  Vignetter,  der  til  Dels  ogsaa  bleve  benyttede  af 
Broderen  i  hans  t Fundatser*.  En  ufordulgt  Glæde  over  sig  selv 
og  sin  Slægt  tilgiver  man  gjærne  den  elskværdige  Forfatter,  der 
har  sat  sit  smukke  Portræt  foran  flere  af  sine  Skrifter. 

Hofman,  Danske  Adelsmænd  II,  9  ff.  WerlaufT,  Det  kongl.  danske  Selskab 
S.  28  f.  34.  44.  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV,  141  f.  Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd. 
Nyerup,  Lit.  Lex.  •     Q^  X.  Wad. 


Digitized  by  VjOOQIC 


502  Hofman  (Bang), 

Hofman  (Bang),  s.  I,  504  fif. 

Hofnagely  Michael,  — 1650 — ,  Annalist,  var  rimeligvis  tysk. 
Han  siges  at  have  været  tysk  Skoleholder  i  Bergen,  nævnes  der 
1620  og  ejede  1657  Gaard  sammesteds;  i  1634  udgav  han  i  Rostock 
«Schone  christliche  Gebete»  (4to),  og  i  1664  « forærede  han  et  Skrift 
til  Raadstuen».  Dette  Skrift  er  rimeligvis  det  samme,  som  Edvard- 
sen citerer  under  Navnet  «H.s  Diarium»  og  Arne  Magnussen  kalder 
hans  «Descriptio  Bergensis  Germanice»,  og  findes  i  flere  senere  Af- 
skrifter; det  er  for  den  ældre  Tid  en  Oversættelse  af  den  saakaldte 
€  Bergens  Fundats »  fra  16.  Aarhundrede  og  for  den  nyere  Tid  en 
Dagbog  over  Begivenheder  i  Bergen;  hvor  meget  heraf  er  forfattet 
af  H.,  er  usikkert,  da  nogle  Haandskrifter  standse  ved  1622,  andre 
ved  1643,  1648,  1670  og  1676. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.  Suhms  Saml.  t.  d.  danske  Hist.  II,  2,  126. 
Nicolaysen,  Norske  Mag.  II.  Gustav  Storm, 

Hofsteter^  Johann  Adam,  1660 — 17 16,  Læge,  var  en  Ungarer, 
der  1687  tog  den  medicinske  Doktorgrad  i  Jena  og  senere  kom  til 
Danmark,  hvor  han  ved  det  nye  Aarhundredes  Begyndelse  blev 
Livlæge  hos  Kong  Frederik  IV.  Efter  Hojers  Vidnesbyrd  brugte 
han  i  sin  Lægevirksomhed  temmelig  dumdristige  Kurmethoder,  men 
vandt  dog  Kongehusets  Tillid.  1708  blev  han  Justitsraad.  Under 
Krigen  var  han  17 11  sammen  med  Johannes  de  Buchwald  Feltmedikus 
ved  den  danske  Armé  i  Pommern.  Efter  Mules  Død  blev  han 
17 13  ved  særlig  kongelig  Gunst  og  med  Forbigaaelse  af  Franckenau 
ansat  som  Professor  primarius  og  Dekan  i  det  medicinske  Fakultet 
og  udgav  i  den  Anledning  en  Disputatio  pro  loco  om  det  naturlige 
Zinnobers  therapevtiske  Virkning.  Afhandlingen  er  kim  et  Opkog 
af  nogle  tidligere  smaa  Afhandlinger  af  ham  og  uden  videnskabeligt 
Værd,  men  maaske  nok  et  litterært  Vidnesbyrd  om  hans  nævnte 
dristige  og  sangvinske  Syn  paa  Therapien.  Paa  anden  Maade  har 
han  ikke  gjort  sig  litterært  bekjendt  i  Danmark,  og  noget  Spor 
som  Universitetslærer  har  han  ikke  sat  sig  —  han  staar  kun  som 
en  adækvat  Repræsentant  for  den  daværende  Forfaldsperiode  i  den 
danske  Medicin.     I  øvrigt  døde  han  allerede  17 16. 

Ingerslev,  Danmarks  Læger  og  Lægevæsen  II,  154  f.  J.  Petersen,  Den 
danske  Lægevidenskab  1700 — 50  S.  43  f.  Jul,  Petersen, 

Hoftved,  Niels,  1762 — 1815,  Landsdommer,  Læge,  Søn  af 
brygger  Bent  H.  og  ØUegaard  f.  Hvass,  fødtes  i  Kjøbenhavn  2.  Juli 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hofividt  Niels,  co^ 

1762,  blev  Student  1779,  tog  1783  filologisk  og  1785  juridisk  Examen, 
blev  s.  A.  Kancellisekretær  efter  nogle  Aar  at  have  tjent  som  Volon- 
tær  i  Kancelliet,  1787  Hof-  og  Stadsretsprokurator,  1790  Højesterets- 
advokat  og  1799  Landsdommer  paa  St.  Croix.  Ved  sit  Embedes 
Ophævelse  1803  entledigedes  H.,  kastede  sig  nu  over  medicinske 
Studier,  tog  1810  kirurgisk  Examen  og  ansattes  som  Distriktslæge 
ved  Kjøbenhavns  Fattigvæsen,  men  allerede  inden  Aarets  Udgang 
praktiserede  han  i  Randers,  hvorfra  han  1814  flyttede  til  Aalborg; 
her  døde  han  30.  Nov.  1815.  Gift  26.  Okt.  1792  med  Elisabeth 
Wosemose  (f.  8.  Febr.  1775  f  22.  April  1842),  Datter  af  Prokurator 
og  Raadmand  i  Kjøbenhavn  Chr.  W.  H.  har  ladet  trykke  nogle 
Taler,  mest  af  juridisk  Indhold,  og  en  Del  Lejlighedsdigte. 

Tauber  og  Nielsen,   Embedsmænd  i  Aalborg  S.  285  f.     Nyenip,  Lit  Lex. 

G.  L.  fVad. 

Hogenskild,  Peder,  — 1420  (?).  Efter  en  Tradition  i  Familien 
Huitfeldt  skal  denne  Slægt  tidligere  have  heddet  Hogenskild,  men 
have  opgivet  dette  Navn,  efter  at  Peder  H.  havde  holdt  sig  ilde  i 
Slaget  ved  Emmervad.  Om  dette  Slag  har  Historieskriveren  Arild 
Huitfeldt  bevaret  et  Vers:  «Hos  Emmervad  der  fik  Danmark  et 
Fandens  Bad»;  andre  fortsætte  saaledes:  «Ved  Hogenskilds  Nid 
Folket  laa  bleg  og  hvid».  Huitfeldt  henfører  Slaget  til  1420;  i  dette 
Aar  vides  Holstenerne  virkelig  at  have  gjort  et  sejerrigt  Tog  til 
Haderslev,  og  Emmervad  eller  Immervad  Hede  ligger  kun  en  Mils 
Vej  sydvest  for  denne  By.  Ellers  vides  der  intet  om  P.  H.,  og 
synes  der  paa  den  ene  Side,  at  dømme  efter  Vaabenet,  unægtelig, 
at  være  en  vis  Forbindelse  mellem  Slægterne  H.  og  Huitfeldt,  saa 
er  det  dog  paa  den  anden  Side  sikkert  nok,  at  der  levede  Hogen- 
skilder  hele  det  15.  Aarhundrede  igjennem,  uden  at  de  altsaa  have 
aflagt  Navnet.  Slægten  hører  for  øvrigt  vistnok  til  de  mange  tyske 
Adelsfamilier,  der  indvandrede  i  Valdemar  Atterdags  og  Margrethes 
Dage.  JCr.  Erslev, 

Hohendorf  (Hohndorf),  Lave,  1662 — 1729,  Officer,  var  Søn  af 
efterfølgende  Steen  H.  og  født  i  Kjøbenhavn  7.  Nov.  1662.  17  Aar 
gammel  blev  han  sendt  som  Gesandtskabskavaller  med  Just  Høg 
til  Paris,  men  forlod  snart  den  diplomatiske  Vej  for  at  blive  Officer 
i  det  franske  Infanteriregiment  Royal.  Ved  sin  Hjemkomst  1683 
blev  han  Lieutenant  og  endnu  s.  A.  Kapitajn  i  Livregimentet 
(Garden)  til  Fods,  1687  tillige  Kammerjunker.  1689  gik  han  med 
den    til    Hjælpetropperne    hørende  Bataillon    af  Garden    i    engelsk 


Digitized  by  VjOOQIC 


C04  Hohmdorft  Lave, 

Tjeneste,  blev  1690  forfremmet  til  Major  og  ved  Kingsal  saaret  af 
en  Kanonkugle,  1692  atter  saaret  og  tillige  fangen  ved  Steenkerke. 
Kort  efter  blev  han  Oberstlieutenant  og  Kommandør  for  Bataillonen, 
og  da  denne  efter  Hjemkomsten  1698  ophørte  at  være  selvstændig, 
blev  H.  Oberst  for  smaalenske  Regiment  i  Norge,  Aaret  efter  for 
Marineregimentet  i  Danmark.  1700  var  han  i  Kjøbenhavn  og  blev 
2.  Avg.  sendt  ud  med  6  Batailloner  og  10  Kanoner  for  at  imøde- 
gaa  Carl  XII's  Landgang  ved  Humlebæk,  men  for  sent  til  at  afslaa 
den.  Forfremmet  til  Brigader  1703  blev  han  1707  tillige  Over- 
kommandant i  Rensborg,  men  1708  atter  sendt  til  Nederlandene 
som  Generalmajor  og  Chef  for  den  derværende  Gardebataillon. 
Efter  med  Ære  at  have  taget  Del  i  Slagene  ved  Oudenarde  og 
Malplaquet,  Erobringen  af  Lille  og  Belejringen  af  Gent  blev  H. 
allerede  i  Sommeren  17 10  kaldt  hjem,  hvor  han  17 11  blev  General- 
lieutenant,  17 12  hvid  Ridder.  Han  var  i  disse  Aar  med  i  Kampen 
mod  Stenbock  og  kommanderede  bl.^  a.,  uagtet  han  strax  efter 
Slaget  ved  Gadebusch  atter  var  udnævnt  til  Kommandant  i  Rens- 
borg,  i  Træfningen  ved  Koldenbiittel  12.  Febr.  1713.  Aaret  efter 
tog  han  sin  Afsked  og  flyttede  til  Hamborg,  hvor  han  døde  15.  Jan. 
1729.  H.  havde  1694  i  Stralsund  ægtet  Cathrine  Margrethe  v.  d. 
Osten  (f.  1674  f  17 19),  Datter  af  Henrik  v.  d.  O.  til  Pliiggentin  og 
Penckum  i  Forpommem.  Med  deres  Søn,  Major  Carl  JI.,  der  har 
efterladt  en  Del  genealogiske  Optegnelser,  uddøde  1787  Slægtens 
danske  Gren.  H,  W,  Harbou, 

Hohendorf,  Steen,  1625 — 1687,  t>lev  født  paa  Rønneholm 
22.  Avg.  1625  og  stammede  fra  en  i  Tyskland  vidt  udbredt  Slægt, 
der  fra  Brandenborg  var  kommen  til  Danmark  med  hans  Fader, 
Jørgen  H.,  som  var  Jægermester  hos  Christian  IV;  Moderen  var 
Helle  Steensdatter  Laxmand  til  Rønneholm.  Om  hans  Ungdomsaar 
vides  kun,  at  han  fra  1636 — 42  gik  i  Skole  paa  Herlufsholm.  Siden 
har  han  sagtens  fortsat  sin  Uddannelse  paa  sædvanlig  Vis  ved 
fremmede  Universiteter  og  Rejser.  1654  var  han  indtraadt  i  Stats- 
tjenesten  som  Kancellijunker,  og  2  Aar  efter  blev  han  Rentemester. 
Denne  anselige  Stilling  beholdt  han  efter  Regeringsforandringen  lige 
til  1679,  J^^  under  Titelen  Overrentemester,  Kammerraad  og  Assessor 
i  Skatkammerkollegiet.  Desuden  blev  han  Assessor  i  Højesteret  og 
steg  senere  til  Gehejmeraad.  1668  kalder  han  sig  desuden  Befalings- 
mand over  Nonneklosters  Amt.  Ved  sin  Afgang  fra  Skatkammeret 
1679  udnævntes  han  til  Stiftamtmand  i  Aalborg.    Endelig  benaadedes 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hohtndorf,  Steen.  505 

han  1684  af  Christian  V  med  det  hvide  Baand,  og  han  maa  altsaa 
antages  at  have  sluttet  sig  nøje  til  det  enevældige  Hof.  Han  ægtede 
1661  Lave  Becks  Enke,  Margrethe  Jørgensdatter  Grubbe,  der  bl.  a. 
ejede  Førslevgaard,  som  S.  H.  1685  solgte.  En  stor  Del  af  sit  eget 
Gods  mistede  han  ved  Skaanes  Afstaaelse,  men  sin  her  beliggende 
Hovedgaard  Rønneholm  skilte  han  sig  dog  først  ved  1683,  da 
ethvert  Haab  om  Landets  Gjenerh verveise  var  slukt.  Ved  sin  Død 
4.  Febr.  1687  i  Kjøbenhavn  efterlod  han  sin  Enke  i  meget  redu- 
cerede Kaar,  som  det  synes.     Hun  døde  18.  April  1696.         ThiseL 

Hohlenberg,  Frantz  Christopher  Henrik^  1764 — 1804,  Skibs- 
konstruktør,  født  18.  Febr.  1764,  Søn  af  Kapitajn  Heinrich  H. 
(f.  1726  f  1773)  og  Øllegaard  Hedevig  f.  Grabow  (f.  1734  f  1807), 
blev  Sekondlieutenant  i  Marinen  1782  og  strax  uddannet  som  Skibs- 
konstruktør.  Allerede  samme  Aar,  han  var  bleven  Officer,  ansattes 
han  som  Avskultant  i  Konstruktionskommissionen.  Kort  Tid  efter 
rejste  han  sammen  med  Lieutenant  Tycho  Jessen  udenlands  for  at 
studere,  besøgte  det  sydlige  Evropas  Orlogshavne  og  senere  tillige 
Sverige  og  Rusland.  Han  var  den  talentfulde  Fabrikmester  Henrik 
Gerners  mest  begavede  Elev  og  saa  meget  yndet  af  ham,  at  Gerner 
ved  sin  Død.  testamenterede  ham  alle  sine  Papirer.  1795  ansattes 
han  som  Lærer  i  Skibsbyggeri  ved  Kadetakademiet  og  Medlem  af 
Konstruktionskommissionen.  Aaret  efter  erholdt  han  Kapitajnlieute- 
nants  Karakter  og  samtidig  Udnævnelse  til  Interimsfabrikmester;  da 
E.  W.  Stibolt  kort  Tid  efter  tog  sin  Afsked  som  Fabrikmester, 
fik  H.  1797  fast  Ansættelse  som  saadan.  1801  blev  H.  Medlem  af 
Defensionskommissionen;  men  1803,  efter  at  han  havde  bygget  Fre- 
gatten «Rota»,  led  han  den  Skuffelse,  at  Rapporten  udtalte  sig 
misbilligende  om  hans  Værk,  og  at  Kronprins  Frederik,  der  ellers 
var  H.  meget  bevaagen,  sluttede  sig  til  dens  Opfattelse.  Uagtet 
Kronprinsen  i  et  bevaagent  Brev  til  ham  senere  søgte  at  formilde 
Indtrykket  af  Dommen,  blev  H.  dog  meget  stærkt  paavirket  af  den 
Kritik,  hans  Bygningsmaade  her  var  bleven  underkastet;  i  sin  For- 
trydelse søgte  han  endogsaa  sin  Afsked  og  fik  den  med  ^Kapitajns 
Karakter  samt  Ansættelse  som  Overlods  paa  Christianssted  paa 
St.  Croix,  et  Embede,  hvormed  ogsaa  var  forbunden  Bestyrelsen  af 
et  lille  Værft  paa  Øen.  I  denne  Stilling,  der  ansaas  for  særdeles 
indbringende,  forblev  han  dog  kun  kort,  da  Døden  allerede  9.  Jan. 
1804  bortrev  ham. 

H.  var  en  talentfuld,  men  tillige  kostbar  Fabrikmester.    I  hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


5o6  Hohlenbergt  Frantz  ChrisU  Henr. 

Periode  byggedes  efter  hans  Tegninger  4  Linjeskibe,  der  ansaas 
for  saa  fortrinlige,  at  Englænderne,  som  1807  bemægtigede  sig  de 
3  af  disse,  senere  lode  bygge  med  disse  som  Modeller.  Tillige 
konstruerede  han  11  Fregatter  foruden  en  Del  mindre  Skibe,  hvoraf 
dog  nogle  havde  den  Fejl  at  være  for  ranke.  Sandsynlig  har  det 
været  denne  Egenskab  ved  den  af  ham  konstruerede  Fregat  « Hvide 
Øm»,  der  bevirkede,  at  denne  en  Nat  i  Middelhavet  kæntrede  og 
gik  under  med  Mand  og  Mus  i  Aaret  1800.  Han  besad  en  høj 
Grad  af  Selvtillid,  hvilket  hans  Genialitet  dog  maaske  til  Dels  und- 
skylder, men  var  tillige  meget  pirrelig  og  herskesyg.  Til  sin  For- 
mand, Stibolt,  som  utvivlsomt  stod  under  ham  i  Begavelse,  og 
som  i  sin  Tid  havde  chikaneret  hans  forgudede  Læremester  Gerner, 
stod  han  i  et  spændt  Forhold,  der  udartede  saa  meget,  at  Stibolt 
til  sidst  søgte  sin  Afsked  derover,  ja  endog  Aaret  efter  tog  sig 
selv  af  Dage  (1797).  —  H.  var  gift  med  Elisa(beth)  Judithe  f.  Hagen 
(f.  2.  Sept.  1771,  f  Nov.  1814  i  Odense),  Datter  af  Assessor  og 
Apotheker  i  Kjøbenhavn  Matthias  H.  og  Birgitte  f.  Søbøtker. 

Garde,  Den  dansk-norske  Somagt  1700—1814.*  Q^  With, 

Hohlenberg,  Matthias  Hagen,  1797 — 1845,  Theolog,  var  en 
Søn  af  den  foregaaende.  Han  blev  født  i  Kjøbenhavn  18.  Marts 
i797»  og  efter  at  være  undervist  i  Hofpræst  Christianis  Institut  paa 
Vesterbro  kom  han  i  Efterslægtselskabets  Realskole,  derpaa  i  Me- 
tropolitanskolen  og  1810  i  Odense  Kathedralskole,  fra  hvilken  han 
blev  dimitteret  1814.  181 9  underkastede  han  sig  den  theologiske 
Embedsprøve;  182 1  vandt  han  Universitetets  Guldmedaille  for  en 
gammeltestamentlig  Afhandling  og  Aaret  eft^r  den  filosofiske  Doktor- 
grad ved  en  Disputats  om  den  ostindiske  Kirkes  Oprindelse  og 
Vilkaar.  Samme  Aar,  som  H.  med  Udmærkelse  tog  theologisk 
Attestats,  døde  den  unge,  haabefulde  Poul  Lemming,  der  var  udset 
til  at  være  Universitetslærer,  og  efter  hans  Død  blev  Opmærksom- 
heden henvendt  paa  H.  For  at  uddanne  sig  til  en  akademisk 
Virksomhed  tiltraadte  han  i  Efteraaret  1822  med  offentlig  Under- 
støttelse en  lang  Studierejse,  der  gik  over  Berlin,  hvor  Schleier- 
macher  og  Neander  holdt  ham  fast  en  Vinter,  til  Halle,  hvor  især 
Gesenius  blev  hans  Lærer.  Efter  kortere  Ophold  i  Leipzig,  Jena 
og  Heidelberg  tog  han  til  Paris,  og  der  studerede  han  Arabisk 
under  Silvestre  de  Sacy  og  Syrisk  under  Quatremére.  Fra  Frankrig 
rejste  han  til  England,  hvor  navnlig  Londons  og  Oxfords  Bogsam- 
linger og  Haandskrifter  fængslede  ham. 


Digitized  by  VjOOQIC 


HohUnberg,  Matth.  Hagen.  coy 

Da  han  i  Avg.  1825  var  vendt  hjem,  holdt  han  først  som 
Privatdocent  P'orelæsninger  over  Æmner  af  den  gammeltestamentlige 
Theologi,  men  allerede  1826  blev  han  udnævnt  til  Lektor  i  Theo- 
logien,  og  efter  nogle  Maaneders  Forløb  blev  det  tillige,  efter  Professor 
J.  L.  Rasmussens  Død,  overdraget  ham  at  foredrage  Begyndelses- 
grundene i  Hebraisk  for  dem,  der  vilde  underkaste  sig  2.  Examen. 
1827  blev  han  extraordinær  Professor  i  Theologien,  1828  fik  han 
—  for  en  Afhandling  om  det  10.  Kapitel  i  i.  Mosebog  —  den 
theologiske  Doktorgrad,  og  183 1  blev  han  Professor  ordinarius. 
1826  ægtede  han  Johanne  Malling  (f  1854),  en  Datter  af  Gehejme- 
statsminister  Ove  M. 

H.  var  en  stille  Mand,  over  hvis  Person  der  var  udbredt  et 
eget  Skjær  af  Humanitet  og  aandelig  Adel;  men  det  var  ham 
vanskeligt  at  finde  sig  til  rette  i  den  urolige  Tid,  i  hvilken  den 
gamle  Kristentro  var  vaagnet  for  at  optage  en  Dyst  med  den 
herskende  Rationalisme.  «Det  faldt  svært  for  den  stræbende  Mand», 
sagde  J.  P.  Mynster  ved  hans  Grav,  «at  finde  det  faste  Stade  i 
en  gjærende  Tid  og  svært  at  vorde  hørt  for  den,  der  ikke  vilde 
deltage  i  de  vilde  Skrig. »  Efter  sin  theologiske  Uddannelse,  som 
Schleiermachers  og  Gesenius'  Discipel,  havde  han  nærmest  hjemme 
i  den  Kreds,  der  i  H.  N.  Clausen  havde  sin  Ordfører,  og  denne 
Kollega  var  hans  trofaste  Ven.  I  Fællesskab  med  ham  udgav  H. 
fra  1833  til  sin  Død  « Tidsskrift  for  udenlandsk  theologisk  Litteratur », 
og  han  var  ogsaa  Medredaktør  af  «Maanedsskrift  for  Litteratur* 
(1829 — 38);  men  legemlig  Skrøbelighed  hemmede  altid  hans  Arbejde, 
hvorfor  han  ikke  kom  til  at  udfolde  nogen  betydeligere  Forfatter- 
virksomhed. Da  det  theologiske  Fakultet  i  Forening  med  Biskop 
Mynster  overtog  Revisionen  af  den  avtoriserede  Oversættelse  af  det 
gamle  Testamente,  faldt  Byrden  ganske  naturlig  for  en  væsentlig 
Del  paa  H.,  der  var  gammeltestamentlig  Theolog  ex  professo.  «H.», 
skrev  Mynster  (Meddelelser  S.  270  f.)  med  Blikket  rettet  paa  denne 
Side  af  hans  Virksomhed,  <var  ikke  uden  poetisk  Talent;  han  skrev 
et  smukt  Sprog,  men  dette  var  dog  for  modemt;  han  vilde  gjøre 
alt  fra  nyt  af  og  gjøre  det  alene.*  Derfor  gik  Revisionsarbejdet 
kun  frem  med  Sneglefart.  For  at  give  en  Forestilling  om,  hvad 
der  kunde  ventes,  udgav  H.  1845  Brudstykker  af  Oversættelsen  af 
Hjob,  Salmerne  og  Amos,  men  dermed  var  hans  Kraft  brudt.  Han 
døde  22.  Juni  1845. 

Solennia  academica  i  Anledn.  af  Prinsesse  Vilhelmines  Bryllup  1828. 
Tidsskr.  f.  udenl.  thcol.  Lit  1845.  Erslew,  Forf.  Lex.  V.  Birkedal,  Personl. 
Oplevelser  I,  189.  ir.  Nielsen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


co8  Hohndorf. 

Hohndorf,  s.  Hohendorf. 
Hojer,  jvfr.  Hoyer  og  Høyer. 

Hojer,  Andreas,  1654 — 1728,  Generalsuperintendent,  blev  født 
16.  Maj  1654  i  Karlum,  Tønder  Provsti,  hvor  hans  Fader  af  samme 
Navn  (t  1689)  var  Præst;  Moderen  hed  Catharine  Brekling  (f  1724). 
Han  immatrikuleredes  i  Kiel  167 1  og  fortsatte  sine  Studier  i  Leipzig. 
Paa  sin  26.  Fødselsdag  (1680)  blev  han  valgt  til  Diakon  ved  Jo- 
hanneskirken i  Flensborg  og  oprykkede  1685  til  Sognepræst  samme- 
steds. Fra  1694  fungerede  han  som  Viceprovst  for  Generalsuper- 
intendent Schwartz  og  blev  1709  udnævnt  til  Provst.  1724,  da  han 
allerede  var  70  Aar,  men  endnu  rask  og  rørig,  udnævntes  han  efter 
Th.  Clausens  Død  til  Konsistorialraad  og  Generalsuperintendent  over 
Slesvig  og  Holsten.  Frederik  IV  passerede  netop  Flensborg  i  de 
Dage  paa  Hjemrejsen  fra  Aachen,  og  da  Byens  Gejstlighed  blev 
forestillet  Kongen,  skal  denne  spøgende  have  henvendt  Ordet  til  H. : 
«Naar  man  længe  har  været  Kardinal,  er  det  paa  Tide,  at  man 
en  Gang  bliver  Pave.  Vi  udnævne  dig  herved  til  Generalsuperinten- 
dent.* H.  faar  Ros  for  kraftig  Administration,  og  han  havde 
særlig  Opmærksomheden  rettet  paa  at  modarbejde  de  separatistiske 
og  sværmerske  Bevægelser  i  Hertugdømmerne  i  hin  Tid.  Han  døde 
i  Rensborg  10.  Juli  1728.  Aaret  i  Forvejen  havde  han  mistet  sin 
Hustru,  Anna  Christine  f.  Zimmermann,  Datter  af  Postmester  Z.  i 
Flensborg.    H.  var  Farbroder  til  Historikeren  Andreas  H.  (s.  ndfr.). 

Pontoppidan,  Annales  eccles.  Dan.  IV,  138  f.  O.  H.  Moller,  Hist.  Nach- 
richt  von  der  Kirche  zu  St.  Johs.  in  Flensburg  S.  49  ff.  C.  E.  Carstens ,  Die 
Generalsuperintendenten  in  Schleswig-Holstein,   1890,  S.  52.  y^,  Jantzen. 

Hojer,  Andreas,  1690 — 1739,  Historiker,  Jurist,  administrativ 
Embedsmand,  var  født  18.  Maj  1690  i  Karlum  i  Nærheden  af  Tønder, 
hvor  hans  Fader,  Johan  H.  (f  1726)  var  Præst;  Moderen  var  en  født 
Fabricius.  Paa  Fædrene-  som  paa  Mødreneside  var  han  knyttet  til 
vidt  udbredte  sønderjyske  Præsteslægter.  Efter  at  have  lagt  en  god 
Grund,  navnlig  i  Sprog  og  Historie,  dels  hjemme  under  Faderens 
Vejledning,  dels  hos  sin  Morbroder,  den  lærde  Præst  Vilhad  Fabri- 
cius i  Løjt,  afgik  H.  1706  til  Pædagogiet  i  Halle.  Fra  Hjemmet  af  var 
han  af  Faderen  vænnet  til  Arbejdsomhed  og  selvstændig  Tænkning, 
noget,  der  blev  af  største  Betydning  for  hans  følgende  Liv.  1  Be- 
siddelse af  et  hurtigt  Hoved  og  stor  Flid  gjorde  han  derfor  raske 
Fremskridt.  1707  gik  han  over  til  Universitetet  i  Halle  og  gav 
sig  til  at  studere  Medicin,   som  han  selv  siger,  af  Helbredshensyn, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hoj'er,  Andr,  coo 

da  han  fra  Barndommen  af  havde  været  noget  svagelig.  Men 
skjønt  han  i  den  berømte  Stahl  og  hans  Discipel  Alberti  fandt 
Lærere  efter  sit  Sind,  der  indviede  ham  i  «den  praktiske  Medicins, 
kunde  den  Sysselsættelse  med  Menneskets  legemlige  Natur,  som 
Lægevidenskaben  førte  ham  ind  paa,  dog  ingenlunde  tilfredsstille 
hans  søgende  Aand;  samtidig  studerede  han  derfor  ogsaa  Moral, 
Historie,  Natur-  og  Statsret,  og  i  Professor  Christian  Thomasius 
fancjt  han  en  Vejleder  til  rationel  Betragtning  af  Livet  i  Staten  og 
Folket,  som  bidrog  til  at  udvikle  den  ham  iboende  Drift  til  at 
gjøre  sig  uafhængig  af  videnskabelige  Avtoriteter  og  at  se  med 
egne  Øjne.  I  Pietismen  saa  han  ogsaa  en  Forbundsfælle  i  Kampen 
mod  den  da  endnu  herskende  orthodox-lutherske  Theologi,  af  hvil- 
ken han  følte  sig  frastødt,  vistnok  fordi  han  allerede  fra  Hjemmet 
var  paavirket  af  den  konfessionelt-indifferente,  ethiske  Retning,  der 
i  sin  Tid  havde  haft  en  kraftig  Talsmand  i  Sønderjyden  Georg 
Calixt  i  Helmstedt  (III,  338). 

Udbruddet  af  den  nordiske  Krig  1709  bragte  imidlertid  For- 
styrrelse i  H.s  Studieplan.  Af  økonomiske  Grunde  maatte  han 
tænke  paa  at  begive  sig  hjem.  Dog  fik  han  Lejlighed  til  et  Op- 
hold ved  Universitetet  i  Wittenberg.  Fra  Hjemmet  gjorde  han 
forskjellige  Rejser,  altid  med  et  aabent  Øje  for  det  politiske  og 
sociale  Livs  forskjellige  Forhold  og  baade  hjemme  og  ude  sysselsat 
med  Studier  af  forskjellig  Art.  17 13  kom  han  til  Kjøbenhavn,  som 
han  for  øvrigt  ogsaa  tidligere  synes  at  have  besøgt,  og  i  Juni  17 14 
blev  han  immatrikuleret  ved  Universitetet.  Som  ved  et  Tilfælde 
blev  han  af  Gehejmeraad  J.  G.  Holstein  antaget  til  Lærer  for  hans 
2  yngre  Sønner,  og  derved  knyttedes  han  for  bestandig  til  Danmark, 
hvis  Historie  og  Sprog  han,  skjønt  tysk  dannet  og  levende  i  et 
tysk  talende  Hus,  kom  til  at  omfatte  med  en  Kjærlighed,  der  er 
saa  meget  mærkeligere,  som  han  var  født  gottorpsk  Undersaat. 
Ved  Flid  og  Duelighed  og  sin  i  den  inderste  Grund  brave  og  ret- 
sindige Tænkemaade  vandt  H.  snart  en  Yndest  og  Agtelse  i  det 
Holsteinske  Hus,  der  senere  blev  af  stor  Betydning  for  ham  som 
Værn  mod  de  heftige  Angreb,  som  hans  noget  fremfusende  og  selv- 
bevidste Brud  med  tilvante  Synsmaader  udsatte  ham  for.  H.  var 
nemlig  en  ung  Mand,  der,  følende  sig  i  Besiddelse  af  betydelige 
Evner  i  forskjellig  Retning  og  rig  paa  reformatoriske  Ideer,  havde 
Lyst  til  at  gjøre  sig  gjældende  og  at  komme  frem.  Et  Forsøg, 
han  17 17  gjorde  paa  at  blive  Professor  i  Medicin  ved  Kjøbenhavns 
Universitet,  mislykkedes,  da  Kongens  Livlæge,  Justitsraad,  Dr.  med. 


Digitized  by  VjOOQIC 


eio  Hbjer,  Andr, 

Johs.  de  Buchwald  (III,  225),  der  af  Alder  kunde  være  H.s  Fader, 
sejrede  i  Konkurrencen,  som  rimeligt  kunde  findes.  H.  vandt  dog 
ved  denne  Konkurrence  Adkomst  til  at  praktisere  som  Læge,  skjønt 
han  ikke  havde  taget  Doktorgraden.  Kort  efter  rejste  han  til 
Universitetet  i  Helmstedt  med  sine  adelige  Elever.  Her  stiftede 
han  nøje  Bekjendtskab  med  flere  af  Tidens  videnskabelige  Cele- 
briteter. Men  efter  et  Aars  Tids  Forløb  kom  han  atter  tilbage  til 
Kjøbenhavn,  i  Haab  om  at  faa  en  Ansættelse  i  Statens  Tjeneste. 
Det  gik  imidlertid  ikke  saa  let,  navnlig  fordi  han  samtidig  kom  i 
to  slemme  litterære  Fejder,  som  nær  havde  forstyrret  hans  Fremtids- 
udsigter. 

Til  Brug  for  de  unge  Holsteiner  havde  H.  nemlig  forfattet 
sin  «Kurtzgefasste  dånnemarkische  Geschichte»  (Flensb.  17 18),  et 
Skrift,  der  i  flere  Henseender  viser  Forfatterens  fortræffelige  Evner 
og  sunde  Dom  over  historiske  Personer  og  Begivenheder,  men 
hvori  han  tillige  om  forskjellige  Forhold  havde  udtalt  sig  med  en 
da  uvant  Dristighed,  der  fremkaldte  megen  Harme  og  paadrog  ham 
langvarige  Ubehageligheder.  Navnlig  optraadte  Holberg  (imder 
«Poul  Rytters »  Navn)  meget  skarpt  og  haanlig  imod  ham,  da  han 
havde  følt  sig  personlig  krænket  ved  H.s  Udtalelse  om  et  af  hans 
Skrifter.  Endnu  større  Forargelse  vakte  H.s  naturretlige  Afhandling 
«De  nuptiis  propinqvorum»,  der  udkom  17 18  i  Tyskland.  Thi  da 
adskillige  vovede  Paastande  i  dette  Skrift  kunde  fortolkes,  som  om 
Forfatteren  gjorde  sig  til  Forsvarer  af  Ægteskab  mellem  de  aller- 
nærmeste blodsbeslægtede,  saa  opstod  der  en  sand  Storm  imod 
ham  baade  hjemme  og  ude.  Ved  sin  rolige  Holdning  og  sin  ufor- 
trødne Besvarelse  af  alle  Indvendinger  lykkedes  det  dog  H.  endelig 
at  faa  Stormen  til  at  lægge  sig.  Dog  vilde  han  vel  næppe  have 
naaet  dette  Resultat,  hvis  formaaende  Venner  ikke  havde  taget 
ham  under  deres  Vinger,  og  hvis  han  ikke  selv  med  en  god  Sam- 
vittigheds uforstyrrelige  Ro  midt  under  Stormen  havde  arbejdet 
videre  og  ved  en  Række  til  Kongen  og  Kronprins  Christian  rettede 
finansielle,  statsøkonomiske  og  historiske  Skrifter  og  Afhandlinger 
—  trykt  blev  kun  «Continuatio  annalium  Alberti  Stadensis»  (1720)  — 
havde  vidst  at  bibringe  de  højeste  Myndigheder  den  Anskuelse, 
at  han,  trods  sine  Særmeninger,  var  en  brugbar  og  talentfuld 
Mand. 

Imidlertid  havde  H.,  for  at  leve,  praktiseret  som  Læge.  Tillige 
var  han,  om  end  uden  at  navngive  sig  for  Offentligheden,  traadt  i 
Forbindelse  med  Bogtrykker  Jochum  Wielandt  om  Redaktionen  af 


Digitized  by 


Google 


Hojer,  Andr.  cil 

Nyheds-  og  Litteraturblade  (lExtrait  des  nouvelles»  og  «Novalitte- 
raria»),  hvorved  H.,  som  altid,  lagde  Talent  for  Dagen,  men  ogsaa 
ved  uforbeholdne  Ytringer  vakte  en  saadan  Opposition,  at  han 
maatte  standse.  Hans  gjentagne  Forsøg  paa  at  blive  Professor  i 
Medicin  mislykkedes,  hvilket  af  kyndige  beklages,  da  han  uden 
Tvivl  vilde  have  kunnet  tilføre  det  medicinske  Fakultet  en  betydelig 
Kraft  og  nye  Impulser;  heller  ikke  fik  han  paa  denne  Tid  sit  Ønske 
om  Ansættelse  ved  det  kgl.  Bibliothek  opfyldt.  Derimod  blev  han, 
støttet  af  den  bekjendte  Hans  Nobel,  1721  Sekretær  i  den  af  Re- 
geringen nedsatte  norske  Matrikkelkommission  og  Aaret  efter  kongelig 
Historiograf. 

Den  Formodning  er  udtalt,  at  H.  skyldte  Dronning  Anna 
Sophies  Gunst,  at  han  blev  Historiograf;  men  om  det  end  var  saa, 
er  H.  dog  meget  langt  fra  at  være  en  almindelig  Lykkejæger. 
Tvært  imod  se  vi,  at  han  ved  Siden  af  sine  Forretninger  i  Matrikkel- 
kommissionen,  der  en  Tid  førte  ham  til  Norge,  varetog  Historiograf- 
embedet  med  overordentlig  Energi.  Hans  Opgave  var  nærmest  at 
fortsætte  de  af  Amthor  (I,  197)  paabegyndte  tyske  Aarbøger  over 
Kong  Frederik  IV's  Regeringshistorie,  og  han  sparede  ingen  Møje 
for  at  skaffe  de  fornødne  Kilder  tilstede.  Navnlig  foretog  han  1723 
omfattende  Arkivimdersøgelser  i  Hertugdømmerne,  og  naar  han  havde 
faaet  det  nødvendige  Materiale  tilvejebragt,  gik  det  rask  fremad 
med  Udarbejdelsen,  saa  der  i  Løbet  af  8  Aar  fra  hans  Haand 
forelaa  en  Række  skrevne  Foliobind,  hvori  Kong  Frederiks  Re- 
geringsaarbøger  vare  førte  til  17x1. 

I  Dec.  1724  ophævedes  den  norske  Matrikkelkommission  uden 
at  have  naaet  sit  Maal,  da  der  var  rejst  en  stærk  Uvilje  imod  den 
paatænkte  Omregulering  af  Matrikkelvæsenet.  For  H.  blev  Sagen 
dog  ikke  uden  Betydning,  ikke  blot  fordi  han  havde  faaet  Lejlighed 
til  at  lægge  sin  Forretningsdygtighed  for  Dagen  og  var  bleven  godt 
kjendt  med  norske  Forhold,  men  ogsaa  fordi  han  var  kommen  i 
nøje  Forbindelse  med  indflydelsesrige  Mænd,  særlig  Overhofmarskal 
og  Præses  i  Kommercekollegiet  C.  F.  Holstein  og  Biskop  B.  Deich- 
man  i  Christiania.  Da  H.,  vistnok  efter  den  sidstnævntes  Forslag, 
blev  udset  til  at  indtræde  som  Sekretær  i  «den  gehejme  Kommis- 
sion»,  som  nedsattes,  samtidig  med  at  den  ovennævnte  Matrikkel- 
kommission opløstes,  med  det  Hverv  at  undersøge,  hvorvidt  flere 
højtstaaende  Embedsmænd,  som  Rygtet  gik,  havde  taget  imod  Be- 
stikkelse (s.  IV,  236),  var  han  dog  saa  forstandig  at  frabede  sig 
dette  odiøse  Hverv.      Imidlertid  var  han   ikke  ledig.     Hans  store 


Digitized  by  VjOOQIC 


c  12  Hojer,  Andr. 

historiske  Arbejde,  der  stadig  skred  fremad,  var  dog  ikke  Syssel- 
sættelse nok  for  ham.  Rig  paa  Reformideer,  som  han  var,  indgav 
han  fra  Tid  til  anden  til  Regeringen  forskjellige  Forslag,  som  vel 
ikke  alle  vare  af  lige  V^rd,  men  som  dog  viste,  hvor  varmt  han 
interesserede  sig  for  Statens  og  Samfundets  Vel,  og  hvor  nøje  han 
var  inde  i  mangfoldige  offentlige  Forhold.  Regeringen  gjorde  da 
ogsaa  Brug  af  hans  Indsigt.  Med  Forbigaaelse  af  mindre  vigtige 
Sager  kan  saaledes  nævnes,  at  H.  i  Okt.  1726  beordredes  til  at 
indtræde  i  en  Kommission,  der  skulde  undersøge  det  ostindiske 
Kompagnis  Tilstand  og  Udsigter.  Kort  efter  blev  han  Medlem  af 
en  Møntkommission  og  udnævntes  samtidig  til  Justitsraad.  Da  han 
havde  syslet  en  Del  med  Handelsspørgsmaal  og  navnlig  interesserede 
sig  for  den  danske  Stats  Frigjørelse  for  Hamborgs  Handelssupremati, 
var  det  ham  uden  Tvivl  kjært  1729  at  blive  udnævnt  til  Kommitteret 
i  Politi-  og  Kommercekollegiet.  Omtrent  samtidig  fik  han  et  længe 
næret  Ønske  opfyldt,  i  det  han  beskikkedes  til  adjungeret  og  suc- 
cederende Bibliothekar  ved  det  kgl.  Bibliothek  (Formanden  døde 
27.  Juni  1730),  en  Opgave,  som  i  høj  Grad  interesserede  ham, 
hvorfor  han  ogsaa  i  den  korte  Tid,  han  havde  dette  Hverv,  viste 
stor  Iver  for  Bogsamlingens  Ordning  og  Fremvæxt. 

H.  stod  saaledes  i  en  udstrakt  Virksomhed  som  Historiograf, 
Bibliothekar  og  Kollegieembedsmand,  da  Frederik  IV's  Død  (Okt. 
1730)  medførte  en  brat  Standsning  i  alt  dette.  H.  betragtedes 
nemlig  af  Efterfølgeren,  Christian  VI,  som  knyttet  til  Dronning 
Anna  Sophies  Parti,  hvorfor  han  kort  efter  Tronskiftet  mistede  alle 
sine  offentlige  Hverv,  i  det  der  dog  tillagdes  ham  en  anstændig 
Pension.  Her  viste  sig  imidlertid  den  mærkelige  Elasticitet,  der 
var  H.s  Karakter  egen.  Det  var  meget  langt  fra  ham  at  trække 
sig  surmulende  tilbage.  Rig  paa  Udveje,  som  han  var,  søgte  han 
strax  at  vinde  sig  en  Position  hos  den  nye  Regering.  Han  indgav 
173 1  et  Udkast  til  en  værdig  Skildring  af  Christian  VI's  Salvings- 
højtid,  og  da  han  efter  at  have  mistet  Historiografstillingen  ikke 
længere  havde  den  Opgave  at  fortsætte  de  vidtløftige  Aarbøger 
over  Frederik  IV's  Regering,  benyttede  han  sit  Otium  til  at  forfatte 
en  sammentrængt,  overordentlig  indholdsrig  og  velskreven  Skildring 
af  denne  Konges  Historie,  som  han  i  Haandskrift  overrakte  Chri- 
stian VI  med  en  Tilegnelse,  dat.  31.  Marts  1732. 

Dette  Værk,  «Konig  Friedrich  des  IV  glorwiirdigstes  Leben », 
der  viser  os  H.  som  en  af  vore  mest  fremragende  Historieskrivere, 
var  næppe  bestemt  for  Offentligheden,    i  alt  Fald  kunde  det  ikke 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hejer,  Andr^  ei^ 

komme  for  Lyset,  med  mindre  Christian  VI  selv  tog  Initiativet  i 
saa  Henseende.  Skriftet  blev  da  ogsaa  henliggende  utrykt  i  mange 
Aar.  I  «Fortsetzung  der  AUgem.  Welthistorie»  XXXIII  (Halle  1770) 
blev  vel  den  allerstørste  Del  deraf  trykt,  men  uden  at  Forfatterens 
Navn  kom  til  sin  Ret.  Først  1829  blev  det  hele  som  selvstændigt 
Skrift  udgivet  af  N.  Falck,  skjønt  ingenlunde  saa  korrekt,  som 
ønskeligt  var. 

Saa  udmærket  et  Vidnesbyrd  dette  Historieværk  end  aflagde 
om  H.s  Evner  og  Dygtighed,  blev  det  dog  næppe  det,  der  gjen- 
erhvervede  ham  den  Tillid  og  Yndest,  han  i  tidligere  Tid  havde 
nydt  paa  de  højeste  Steder,  men  dels  personlig  Forbindelse  med 
Mænd  som  J.  L.  Holstein  og  J.  B.  Bluhme,  som  Christian  VI  satte 
højt,  dels  et  fortræffeligt  handelspolitisk  Skrift,  H.  1734  anonymt 
udgav  under  Danmarks  længe  verserende  Strid  med  Hamborg.  Thi 
fra  nu  af  gik  det  atter  i  en  rivende  Fart  med  hans  Forfremmelse 
fra  den  ene  Embedsstilling  til  den  anden,  eller  rettere:  han  blev 
i  den  Grad  overvældet  med  offentlige  Hverv,  at  vi  ikke  kunne 
fatte,  hvorledes  én  Mands  Kræfter  kunde  forslaa  til  alt  dette.  Først 
maa  dog  omtales,  at  han  1734  paa  meget  gunstige  Vilkaar  forpag- 
tede den  inddragne,  forhenværende  hertugelig -gottorpske  Hoved- 
gaard  Satrupholm  i  Angel  med  tilhørende  skjønne  og  udstrakte 
Gods,  deriblandt  flere  store  Avisgaarde.  15.  Avg.  s.  A.  beskikkedes 
han  til  Medlem  af  Overretten  paa  Gottorp  og  den  lokale  Regering, 
og  saaledes  havde  han  vundet  en  anselig  og  indflydelsesrig  Stilling 
midt  iblandt  sine  nærmeste  Venner  og  Frænder,  der  saa  op  til 
ham  som  Slægtens  berømte  Mand.  Og  dog  lød  han,  da  Kongen, 
just  som  han  havde  sat  sig  til  rette  i  sin  Hjemstavn,  kaldte  ham 
bort  fra  alt  dette  tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  vidste,  at  mange 
betragtede  ham  som  en  fremmed,  der  vilde  trænge  sig  ind  i  noget, 
der  ikke  kom  ham  ved.  3.  Dec.  1734  udnævntes  han  til  Professor 
i  Natur-,  Folke-  og  Statsret  ved  Universitetet  og  14  Dage  efter 
tillige  til  Medlem  af  MissionskoUegiet,  Direktør  for  Waisenhuset  og 
Sekretær  i  ovennævnte  Kollegium,  hvortil  senere  lagdes  det,  som 
det  synes,  underordnede,  i  ethvert  Tilfælde  brydsomme  Hverv  som 
Inspektør  ved  Waisenhuset  med  tilhørende  vidtløftige  Administration 
og  Korrespondance. 

20.  Jan.  1736  blev  H.  ved  kgl.  Bulle  kreeret  til  Dr.  juris. 
S.  A.  fik  han  Sæde  i  Kancellikollegiet  og  Højesteret  og  blev 
Generalprokurør.  1737  udnævntes  han  til  Medlem  af  det  nyop- 
rettede General-Kirkeinspektionskollegium  og  blev  Etatsraad  —  alt 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Sept.  1893.  33 

Digitized  by  VjOOQIC 


^14  Hejer,  Andr. 

med  Bibehold  af  de  Embeder,  han  tidligere  havde.  Kun  for  Sekre- 
tariatet i  Missionskollegiet  og  for  Inspektoratet  i  Waisenhuset  slap 
han  fri  1738.  Ogsaa  var  han  desuden  Medlem  af  en  Række  vig- 
tige og  omfattende  kgl.  Kommissioner  vedrørende  Kirke-,  Skole-, 
Rets-  og  Medicinalvæsen,  ligesom  han  flere  Gange  med  Held  var 
Regeringens  Advokat  i  vanskelige  Sager  over  for  Udlandet.  I 
næsten  alt,  hvad  H.  havde  at  gjøre  med,  var  det  ham,  der  maatte 
trække  Læsset;  særiig  spillede  han  en  vigtig  Rolle  i  Kirkeinspek- 
tionskollegiet,  hvis  Virksomhed  afspejler  hans  energiske,  men  noget 
urolige  og  til  Pietismen  hældende  Aandsretning.  Overalt  arbejdede 
H.  paa  Indførelse  af  Tilstande,  som  han  ansaa  for  Forbedringer, 
og  som,  om  end  ganske  vist  ikke  altid  saa  dog  i  de  fleste  Tilfælde, 
ogsaa  vare  det.  Navnlig  kan  det  fremhæves,  at  det  laa  ham  paa 
Sinde  at  skaffe  det  danske  Folkesprog  i  Sønderjylland  bedre  Vilkaar, 
end  det  hidtil  havde  haft  og  efter  hans  Død  fik. 

Men  « hvorledes  skulde  denne  overmaade  flittige  Mand  vel 
kunne  mage  det  saa,  at  Dagen  bestod  af  mere  end  24  Timer?* 
Det  kunde  kun  ske  ved  et  forøget  Forbrug  af  Oljen  i  Livslampen. 
Ofte  følte  H.  sig  derfor  yderlig  svag,  men  han  vilde  ikke  give  efter; 
saa  snart  det  blev  lidt  bedre,  tog  han  fat  med  fornyet  Kraft.  Men 
under  en  Rejse  i  Slesvig  overvældede  Sygdommen  ham,  og  28.  Avg. 
1739  døde  han  i  Byen  Slesvig,  endnu  ikke  50  Aar  gammel. 

1735  havde  H.  ægtet  Eisabe  Margrethe  f.  Ambders,  en  Præste- 
datter fra  Biu-kal  i  Mellemslesvig,  Enke  efter  Andreas  Nissen,  Ejer 
af  « Frigodset*  Store  Tønde  i  Hostrup  Sogn.  Him  overlevede  H. 
i  mangfoldige  Aar.  Da  han  kort  før  sin  Død  havde  faaet  For- 
pagtningen af  Satrupholm  og  Gods  fornyet  paa  sin  og  sin  Hustrus 
Levetid,  sad  Etatsraadinde  H.  siden  i  over  30  Aar  som  en  mægtig 
Frue  paa  Ahlefeldtemes  gamle  Borg,  indtil  Regeringen  endelig  1770 
tingede  hende  ud  for  at  udparcellere  Godset. 

H.  var  en  stor  Bogven,  og  skjønt  hans  Samlinger  et  Par  Gange 
bleve  forstyrrede  ved  Ild,  sidst  ved  Hovedstadens  Brand  1728,  efter- 
lod han  dog  et  stort  Bibliothek,  hvori  der  navnlig  fandtes  mange 
Haandskrifter  til  Fædrelandets,  særlig  Slesvigs,  Historie  og  Rets- 
forfatning.  —  Saa  længe  H.  levede,  var  der  mange,  der  følte  sig 
trykkede  af  hans  rastløse  Energi  eller  krænkedes  ved,  at  han 
skulde  med  til  nassten  alt,  hvad  der  paa  Statens  Omraade  skulde 
udrettes.  Da  han  var  ung,  sagdes  der  om  ham,  at  han  var  en 
forvoven  Karl,  begjærlig  efter  nyt.  Fra  hans  ældre  Aar  er  Biskop 
P.  Herslebs  Dom  om  ham  bekjendt,  at  han  var  «en  klog  og  skarp- 


Digitized  by  VjOOQIC 


HojeTt  Andr,  cjc 

sindig,  men  derhos  meget  farlig  og  entreprenant  Mand».  Da  han 
ikke  mere  gik  nogen  i  Vejen,  kom  hans  Fortjenester  efterhaanden  til 
deres  Ret,  og  det  blev  mere  og  mere  erkjendt,  hvilken  sjælden  For- 
ening af  udmærkede  Evner,  Virkelyst  og  kraftigt  Initiativ  denne  Mand 
havde  besiddet  ved  Siden  af  Egenskaber,  der  vidnede  om  en  ret- 
sindig og  gudhengiven  Karakter  samt  en  ualmindelig  Embedstroskab. 
Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Studier  I.  J.  Petersen,  Den  danske  Lægevidenskab 
1700-50.  j£,  jr,  Rørdam, 

t 

—  A.  Hojers  egentlige  juridiske  Forfattervirksomhed  begynder 
med  hans  Professur.  I  1735  og  1736  fremkom  Dissertationerne  «De 
eo,  qvod  jure  belli  licet  in  minores*  og  «Idea  jiuisconsulti  Danici» 
(overs,  og  udg.  af  Sommer  1737).  Dette  sidste  Værk,  der  var  be- 
regnet paa  at  udgjøre  13  Kapitler,  hvoraf  kun  de  3  første  udkom, 
indeholder  Programmet  for  H.s  Virksomhed  som  retslærd.  I 
3.  Kapitel  udtaler  han:  < Efter  Naturens  og  den  guddommelige 
Rets  Kundskab  bør  en  Jurist  hos  os  for  alle  Ting  gjøre  sig  den 
danske  og  norske  Ret  vel  bekjendt  og  deraf  retteligen  danne  sig 
en  ret  Sammenhæng  af  vores  indenlandske  Lovkyndigheds,  og  det 
bemærkes  endog,  at  «den  romerske  Ret  intet  hjælper  til  at  lære 
den  danske  Jurisprudens,  men  snarere  hindrer  et  rent  og  akkurat 
Begreb  deraf  og  indvikler  den  i  alle  Haande  af  den  romerske  Ret 
laante  unyttige  Spidsfindigheder  og  Fiktioners.  Endelig  var  det 
gaaet  op  for  en  retskyndig  med  fremragende  Evner  —  hvad 
allerede  Holberg  havde  udtalt  — ,  at  en  videnskabelig  Behand- 
ling af  det  nationale  Lovstof  maatte  være  Retsvidenskabens  Op- 
gave, og  i  denne  Opfattelse  støttedes  H.  af  Mænd  som  L  Rosen- 
krantz  og  H.  Gram.  Ved  Gjennemførelsen  af  dette  sit  Program 
blev  H.,  som  det  tidlig  erkjendtes,  den  dansk -norske  Retsviden- 
skabs Stifter.  Hans  Kollegier  over  den  danske  og  norske  Proces 
(udg.  af  Hagerup  1742,  af  Hedegaard  1764,  1769)  og  forskjellige 
utrykte  Forelæsninger  —  særlig  omtaler  Eftertiden  hans  exegetiske 
Forelæsninger  over  Lovens  i.  Bog,  Kap.  i — 9  — ,  til  Dels  ogsaa 
hans  Forelæsninger  over  Jus  publicum  (« Statsret  for  Danmark, 
Norge  og  Fyrstendømmerne*,  overs,  og  udg.  af  Bredsdorflf  1783) 
ere  i  den  af  ham  anviste  Retning  banebrydende  og  overraskende 
ved  en  for  Tiden  usædvanlig  Friskhed,  Klarhed  og  naturlig  Skarp- 
sindighed. Det  er  ikke  at  undres  over,  at  saadanne  Arbejder  frem- 
kaldte Disciple  som  Kofod  Ancker  og  Stampe.  H.s  Interesse  for 
Retsvidenskaben  antages  ogsaa  at  have  fundet  Udslag  i  væsentlig 

33* 

Digitized  by  VjOOQIC 


ci6  Hej  er t  Andr. 

Medvirken  til  den  for  Retsplejen  saa  betydningsfulde  Refonn  af  det 
juridiske  Studiiun,  som  gjennemførtes  ved  Forordningen  af  lo.  Febr. 
1736,  der  indførte  den  fuldstændige  juridiske  Embedsexamen  og 
som  Nødhjælp  den  juridiske  Examen  for  ustuderede. 

Kjøbenhavns  Skilderi  LI,  673  fif.  /l^.  Lassen. 

Hejer,  Andreas,  — 1752,  Rektor,  var  en  slesvigsk  Præstesøn. 
Han  blev  Rektor  ved  Domskolen  i  Slesvig  1725  og  indsat  i  Em- 
bedet af  sin  nære  Frænde  Generalsuperintendent  Hojer  Dette 
Embede  beklædte  han  til  sin  Død  1752.  Skolen  havde  i  mange 
Aar  været  i  slet  Forfatning,  og  H.  blev  ved  sin  Ansættelse  mod- 
taget med  lyse  Forventninger.  Han  søgte  at  vække  Interesse  for 
Skolen  i  videre  Kredse  ved  regelmæssig  Udgivelse  af  en  Lektions- 
plan og  ved  tyske  Programmer.  I  hans  Embedstid  (1736)  blev  det 
Disciplene  forbudt  at  bære  Kaarde.  Han  var  en  anset  Mand  af 
mange  Kundskaber  og  syslede  gjæme  med  historiske  Æmner.  Hans 
Hustru  var  en  Broderdatter  af  den  bekjendte  historiske  Samler 
Ulrich  Petersen  (f  1735),  hvis  omfangsrige  Manuskripter  om  Byen, 
Bispedømmet  og  Fyrstendømmet  Slesvig  gik  i  Arv  til  hende.  H. 
har  i  et  Par  Skoleprogrammer  (1743  og  1744)  udgivet  Brudstykker 
af  Ulr.  Petersens  Arbejde  og  bebudede,  at  hele  Værket,  særlig 
Byen  Slesvigs  Beskrivelse,  snart  vilde  udkomme  i  Trykken;  men 
han  naaede  ikke  at  faa  Løftet  indfriet,  lige  saa  lidt  som  nogen 
anden  senere.  —  Under  Besøg  i  H.s  Hjem  døde  Historikeren 
Etatsraad  Andreas  Hojer  1739  (s*  ovfr.). 

Sach,  Gesch.  der  Stadt  Schleswig,  1875,  S.  212.  Danske  Saml.  2.  R.  IV^ 
343  f.     Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Studier  I,  513  ff.  A,  Jantzen. 

Holbech,  Carl  Frederik,  181 1 — 80,  Billedhugger,  født  27.  Febr. 
181 1,  var  Søn  af  Proprietær  F.  H.  og  kom  som  Dreng  til  Kjøben- 
havn  for  at  uddanne  sig  ved  Kunstakademiet.  Dette  besøgte  han 
fra  1824,  vandt  1832  den  mindre  og  1835  den  store  Sølvmedaille 
for  Modellering.  I  Mellemtiden  vandt  han  en  Pengepræmie,  og 
derpaa  konkurrerede  han  2  Gange  uden  Held  for  den  mindre 
Guldmedaille.  Det  lykkedes-  ham  dog  at  komme  til  Berlin  strax 
efter,  og  Kammerater  traf  ham  der  i  1838  jublende  glad  over  at 
være  udenlands  og  over  den  Velvilje,  BDledhuggeren  Rauch  viste 
ham.  Der  fra  tog  han  til  Miinchen,  og  endelig  naaede  han  i  1841 
Rom,  fuld  af  store  Forventninger,  som  sørgelig  skuffedes,  og  for- 
blev der  hele  sit  øvrige  Liv,  levende  i  største  Nøjsomhed,  brav  og 
hjælpsom,  saa  snart  han  saa  nogen  fattigere  end  han  selv,  til  sidst, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Molbech t  Carl  Fred.  ciy 

da  hans  Syn  svækkedes,  under  yderst  ugunstige  Kaar,  indtil  en 
Indsamling  og  en  Aarpenge  fra  Staten  paa  600  Kr.,  foruden  Ud- 
stillingsfondens  Understøttelse,  sikrede  ham  (fra  1877)  en  forholdsvis 
sorgfri  Alderdom.  Han  døde  ugift  23.  Juli  1880.  H.  var  en  alvorlig, 
tænkende  Kunstner,  men  lidet  produktiv.  Af  hans  Arbejder  kan 
nævnes  «Euridice»,  som  ved  en  Bortlodning  tilfaldt  Professor 
M.  Hammerich,  «En  img  Bacchant*  og  «Bacchus  som  Bam»,  der 
begge  i  1872  bleve  kjøbte  til  Skulptursamlingen,  samt  en  Gruppe, 
« Sovende  Bøm»,  som  han  udførte  flere  Gange. 

Weilbach,  KonstDerlex.  Ph,  Weilbach. 

Holbech,  Jens  Andreas  Christian,  1815 — 85,  Skolemand, 
var  Søn  af  Grosserer  Jens  Jørgen  H.  (f  1848)  og  Vilhelmine  Louise 
Dorothea  f.  Fischer  og  blev  født  i  Kjøbenhavn  6.  Dec.  1815.  Da 
Forældrene  hørte  til  Petri  Menigbed,  gik  han  først  i  dennes  Real- 
skole og  derpaa  i  Metropolitanskolen,  hvorfra  han  blev  Student 
1833.  I  nogle  Aar  informerede  han,  men  studerede  samtidig  Theo- 
logi,  uvis,  om  han  vilde  være  Præst  eller  Skolemand.  Tilbøjelig- 
heden for  den  sidste  Stilling  sejrede  dog,  og  efter  at  han  var 
bleven  theologisk  Kandidat  1838,  konstitueredes  han  s.  A.  som 
Lærer  ved  Randers  Latinskole,  blev  Aaret  efter  Adjunkt  her,  1844 
ved  Metropolitanskolen  og  1855  Overlærer  ved  sidstnævnte  Skole. 
Fra  1860  indtil  sin  Død,  23.  Dec.  1885,  var  han  Direktør  for  Borger- 
og  Almueskolevæsenet  i  Kjøbenhavn.  Hans  Virksomhed  her  faldt 
i  en  Periode,  hvor  det  offentlige  Skolevæsen  udviklede  sig  meget 
stærkt;  Børnetallet  steg  i  hans  Tid  til  det  3dobbelte,  og  en  Række 
Forbedringer  indførtes,  især  efter  Forslag  af  den  i  1873  nedsatte 
Reformkommission:  Undervisningen  udvidedes.  Børnetallet  i  Klas- 
serne blev  nedsat,  Lønningerne  forbedrede  og  Lærerinder  efter- 
haanden  anvendte  gjennem  hele  Skolen.  I  Udførelsen  af  disse 
Reformer  tog  H.  virksom  Del,  og  især  har  han  Fortjeneste  af 
Lærerindeinstitutionens  Udvikling.  Han  var  tillige  Formand  i 
Examenskommissionen  for  Skolelærere  og  Skolelærerinder  fra  dens 
Oprettelse  1869,  Ministeriets  Konsulent  i  Skolespørgsmaal  og  For- 
mand i  den  af  Ministeriet  1882  nedsatte  hygiejniske  Skolekommis- 
sion. H.  havde  et  anset  Navn  som  Lærer,  og  som  Chef  for 
Hovedstadens  Skolevæsen  gjorde  han  sig  afholdt  ved  sin  Retsindig- 
hed og  Velvilje.  I  Examenskommissionen  var  han  en  mild  og 
human  Dommer.  1863  udnævntes  han  til  titulær  Professor  og  1885 
til  Etatsraad.     Gift  i.  (7.  April  1841)  med  Henriette  Frederikke  f. 


Digitized  by  VjOOQIC 


5i8  Holbtch,  Jens  Andr.   Chr. 

Sødring  (f.  22.  April   1820  f   27.  Juni  1844)   og    2.  (18.  Okt.  1860) 

med  Birgitte  Sophie  f.  Larsen  (f.  8.  Jan.  1840).    Hun  overiever  ham. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Joakim  Larsen. 

Holbechy  Niels  Peter,  1804 — 89,  Maler,  var  født  14.  Sept. 
1804  paa  Rejsen  fra  Ostindien  til  Danmark,  i  det  Faderen,  P.  H., 
var  Skibsfører;  Moderen  hed  Marie  f.  Thayssen  (f  4.  Marts  1850). 
Paa  en  senere  Sørejse  med  Forældrene  blev  Skibet  opbragt  af 
Englænderne,  og  han  maatte  som  Barn  være  Krigsfange  i  2  Aar. 
Som  isaarig  kom  han  paa  Kunstakademiet  i  Kjøbenhavn  og  blev 
1824  Elev  af  Modelskolen.  Til  Maler  havde  han  uddannet  sig  først 
hos  Lorentzen,  senere  hos  C.  V.  Eckersberg,  men  efter  Faderens 
Ønske  havde  han  ogsaa  lært  Haandværket  og  var  bleven  Maler- 
svend. Den  herværende  engelske  Statsafsending  A.  Forster  rev 
ham  imidlertid  bort  fra  hans  Studier  ved  i  1824  at  tage  ham  med 
som  Privatsekretær,  først  til  England,  senere  til  Italien,  hvor  Forster 
var  bleven  Afsending  i  Turin.  Endelig  i  1830  tog  H.  til  Rom  og 
begyndte  at  male  igjen.  Trods  en  Anbefaling  af  Thorvaldsen  fik 
han,  efter  at  Akademiet  havde  set  nogle  Portrætter  som  Prøve, 
ikke  nogen  Rejseunderstøttelse.  I  1834  kom  han  tilbage  til  Kjøben- 
havn og  fik  da  Tilladelse  til  at  oprette  en  Tegneskole;  men  han 
nedlagde  den  snart  efter,  da  han  fik  nok  at  gjøre  som  Portræt- 
maler. Han  var  gift  med  Caroline  Louise  Amalie  f.  Gamborg  og 
døde  under  et  Ophold  i  Carlshamn  11.  Jan.  1889.  Han  udstillede 
kun  sjælden,  mest  Portrætter  i  mindre  Størrelse. 

Weilbach,  Konstnerlex.  Ph,  Weilboch. 

Holberg,  Christian  Nielsen,  — 1686,  Officer,  er  uden  Tvivl 
født  paa  en  Gaard  af  dette  Navn  i  Throndhjems  Stift  (maaske 
Holberg  i  Skogn),  tjente  først  som  Soldat,  blev  under  Hannibals- 
fejden,  senest  i  Maj  1645,  Sergent  og  allerede  i  Avg.  s.  A.  Fæn- 
drik ved  throndhjemske  Regiment.  1653  blev  han  Lieutenant  ved 
akershusiske  og  kort  efter  ved  bergenhusiske  Regiment  og  erholdt 
som  saadan,  formentlig  s.  A.,  Tilladelse  til  med  Bibehold  af  sin 
Gage  at  foretage  en  Udenlandsrejse  til  sin  videre  militære  Ud- 
dannelse. Han  vides  at  have  staaet  i  maltesisk  og  venetiansk 
Tjeneste  (i  Juni  1656  var  han  i  Venedig)  samt  at  have  gjennem- 
vandret  hele  Italien.  Formodentlig  er  han  vendt  hjem  i  Anledning 
af  Krigen  med  Sverige  og  bleven  udnævnt  til  Kapitajn  ved  sønden- 
fjordske  Kompagni,  hvilket  han  var  i  Sept.  1658.    Han  deltog  med 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg,  Chr,  Nielsen.  eio 

Berømmelse  i  Throndhjems  Tilbageerobring  i  dette  Aar  og  var  i 
Begyndelsen  af  1660  tilstede  under  Svenskernes  Belejring  af  Halden, 
hvor  hans  Folk  lede  meget  af  Feltsygdomme,  og  hvorfra  han  vendte 
hjem  i  April  1660.  Allerede  i  Maj  s.  A.  blev  han  Major  og  i  1667 
Oberstlieutenant.  Som  saadan  deltog  han  i  Indfaldet  i  Sverige  1676 
under  Statholder  U.  F.  Gyldenløve,  af  hvem  han  var  meget  yndet. 
Han  boede  baade  før  og  siden  i  Bergen,  hvor  han  undertiden 
fungerede  som  Vicekommandant  paa  Bergenhus.  1679  erholdt  han 
Afsked  med  Pension,  men  fik  under  et  Ophold  i  Kjøbenhavn  i 
1684  paa  Ansøgning  —  under  Tilbud  om  Opgivelse  af  sin  Fordring 
paa  resterende  Gage  —  Inspektion  over  Bøndernes  Armatiur  i  Bergen- 
hus  Amt,  uden  at  han  dog  erholdt  den  ligeledes  ansøgte  Karakter 
som  Oberst.  Han  afgik  ved  Døden  i  Bergen  29.  Marts  1686,  efter- 
ladende en  Del  Formue,  der  dog  for  største  Delen  gik  tabt  ved 
Bergens  Brand  i  Sept.  s.  A.  Hans  Hustru,  Karen  Lem  (f  1695), 
var  en  Datter  af  Mag.  Peder  Nielsen  L.,  Lector  theol.  i  Bergen  og 
Sognepræst  til  Fane,  samt  dennes  Hustru,  Abel  Ludvigsdatter  Munthe. 
Af  deres  12  Børn  levede  ved  Faderens  Død  de  6,  blandt  hvilke 
nedennævnte  Ludvig  H.  var  det  yngste. 

(Norsk)  Hist.  Tidsskr.  II,  244  ff.  H.  J.  Hmtfcldl-Koas. 

Holberg,  Ludvig,  1684 — 1754,  Digter  og  Lærd,  er  født  i 
Bergen  3.  Dec.  1684.  Hans  Fader, .  ovennævnte  Oberstlieutenant 
Christian  Nielsen  H.,  døde  2  Aar  efler  Ludvigs,  den  yngste  Søns, 
Fødsel.  Samtidig  mistede  Familien  sin  Velstand  ved  Bergens  Ilde- 
brand; men  Moderen  evnede  dog  at  give  sine  mange  Børn  en  god 
Opdragelse.  Efter  hendes  Død  (1695)  ^^^^  H«  som  Officerssøn  først 
bestemt  til  Militærstanden  og  sendt  til  en  Slægtning,  der  var  Præst 
i  Gudbrandsdalen.  Kort  efler  kom  han  dog  tilbage  til  Bergen,  hvor 
hans  Morbroder  Peder  Lem  tog  ham  i  Huset,  og  han  gjennemgik 
Latinskolen  under  den  senere  Professor  Søren  Lintrups  Rektorat. 
Skolen  hørte  til  Tidens  bedre,  og  H.  afgik  vistnok  vel  forberedt 
til  Kjøbenhavns  Universitet  1702,  men  maatte  strax  efter  tage  Hus- 
lærerplads hos  en  Provst  paa  Voss,  hvor  han  ogsaa  øvede  sig  i  at 
prædike.  Stillingen  egnede  sig  dog  ikke  for  ham;  1703  drog  han 
atter  til  Kjøbenhavn  og  tog  i  Løbet  af  et  Aar  filosofisk  og  theo- 
logisk  Examen,  foruden  at  han  lagde  sig  efter  nyere  Sprog;  men 
derefter  maatte  han  paa  ny  tjene  som  Huslærer,  denne  Gang  hos 
Lektor  Smith  i  Bergen,  hvis  Rejsedagbøger  vakte  H.s  egen  Rejse- 
lyst.    Han   skrabede   en   lille   Sum    sammen    og   afirejste   endnu  i 


Digitized  by  VjOOQIC 


C20  Holberg,  Ludv. 

Aaret  1704  til  Holland,  som  stod  i  livlig  Handelsforbindelse  med 
Bergen.  Rejsen  var  dog  uoverlagt;  H.s  Penge  slap  snart  op.  og 
hans  Haab  om  at  kunne  leve  af  Sproginformationer  slog  fejl,  lige- 
som hans  meget  ungdommelige  Ydre  udsatte  ham  for  ubehagelige 
Misforstaaelser.  For  sit  Helbred  tog  han  til  Badene  i  Aachen  og 
til  Fods  tilbage  til  Holland;  men  Pengetrang  nødte  ham  til  at  føre 
en  Art  Vagabondliv,  hvorpaa  han  i  sin  Levnedsbeskrivelse  aaben- 
bart  ikke  vil  nærmere  ind.  Efter  et  Aars  Fraværelse  naaede  han 
med  Nød  og  næppe  hjem,  dog  ikke  til  Bergen,  hvor  han  frygtede 
sine  Slægtninges  Kritik,  men  til  Christianssand.  I  denne  By  mang- 
lede han  heller  ikke  Forbindelser;  han  ernærede  sig  som  Sproglærer 
og  havde  her  sin  muntreste  Ungdomsperiode,  hvor  end  ikke  en 
Forelskelse  synes  at  have  manglet.  Men  H.  havde  aabenbart  Uro 
i  Blodet;  efter  mindre  end  et  Aar  slog  han  Følge  med  en  Student 
Brix  og  gik  til  Søs  til  England,  hvor  han  tilbragte  Aarene  1706 — 8, 
især  ved  Universitetet  i  Oxford.  Her  befandt  han  sig  i  det  hele 
vel,  underviste  i  Fransk  og  Musik  og  lærte  den  filosofiske  Empirisme 
saa  vel  som  den  engelske  Parlamentarisme  at  kjende,  uden  dog  at 
hylde  noget  af  disse  Systemer,  maaske  til  Dels  fordi  Aanden  ved 
selve  Universitetet  var  konservativ.  Imidlertid  førtes  hans  Studier 
her  i  mere  moderne  Retning,  end  det  var  almindeligt  hjemme.  Ved 
Hjælp  af  det  vel  forsynede  Bibliothek  paabeg)mdte  han  sin  171 1  ud- 
givne « Introduktion  til  de  eyropæiske  Rigers  Historie*,  den  første 
Udsigt  over  Verdenshistorien  paa  Dansk,  anlagt  efter  Pufendorfe 
Methode  og  17 13  forøget  med  et  ufiildendt  « Anhang »  om  Rigernes 
indre  Forfatning. 

1708  rejste  H.  til  Kjøbenhavn  og  gjensaa  fira  nu  af  ikke  mere 
sit  Fødeland  Norge.  I  Steden  for  at  gaa  Embedsvejen  forsøgte 
han  at  gjøre  Erfaringerne  fira  sine  Rejser  frugtbringende  ved  at 
holde  private  Forelæsninger,  men  da  dette  ikke  indbragte  noget, 
maatte  han  snart  efter  som  Hovmester  for  en  Søn  af  Professor 
Vinding  gjøre  en  lille  Rejse  til  Dresden  og  Leipzig,  hvor  han  dog 
følte  sig  langt  mindre  tiltalt  af  den  tyske  Videnskabelighed  end 
tidligere  af  den  engelske.  Efter  Hjemkomsten  blev  han  atter  Hus- 
lærer, hos  Admiral  F.  E.  Gjedde  (VI,  29),  men  fik  kort  efter  Borchs 
Kollegium  og  opgav  da  Pladsen  for  udelukkende  at  vie  sig  især 
til  historiske  Studier.  Samtidig  synes  han  ved  Fodvandringer  at 
have  erhvervet  sig  den  Kundskab  til  Sæder  og  Befolkning  i  Dan- 
mark, som  han  i  sine  senere  Skrifter  lægger  for  Dagen.  I  Steden 
for  de  Alumnerne  paalagte  Disputationer,  hvis  Ørkesløshed  H.  under 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg,  Ludv.  521 

sit  Ophold  i  Udlandet  havde  lært  at  indse,  holdt  han  i  de  5  Aar, 
han  laa  paa  Kollegiet,  4  Taler  eller  Foredrag,  som  des  værre  ere 
tabte,  men  hvis  Æmner  vise  Retningen  af  hans  Interesser:  om 
Rejser,  om  Historieskrivning,  om  Musik  og  om  Sprogstudium.  For- 
uden de  ovenfor  nævnte  Skrifter  forfattede  han  her  sin  utrykte 
« Introduktion  til  det  forrige  Seculi  danske  Historie*,  som  han  senere 
delvis  benyttede  i  Danmarks.  Historie  og  Beskrivelse.  Haandskriftets 
Tilegnelse  til  Kongen  skaffede  ham  17 14  Udnævnelse  til  extraordinær 
Professor,  en  Exspektancestilling  uden  Forpligtelser  og  uden  Løn, 
som  imidlertid  nødte  ham  til  at  fraflytte  Kollegiet.  Alligevel  fandt 
mange  Udnævnelsen  utilbørlig,  fordi  H.  aldrig  havde  disputeret  paa 
Latin  eller  erhvervet  det  officielle  Lærdomsmærke :  Magistergraden. 

H.  stod  nu  foreløbig  atter  uden  Subsistensmidler,  men  op- 
naaede  et  lille  Stipendium,  med  hvilket  han  i  Foraaret  17 14  til- 
traadte  sin  4.  og  længste  Udenlandsrejse.  Denne,  som  han  for  en 
stor  Del  gjorde  til  Fods,  gik  over  Holland  og  Belgien  til  Paris, 
hvor  han  levede  i  iV«  Aar,  først  et  ensomt  Studereliv,  senere  i 
livlig  Omgang,  ogsaa  med  Landsmænd,  hvoraf  mange  vare  Kon- 
vertiter, saa  at  Religionsdisputer  spillede  en  stor  Rolle.  Her  gjorde 
H.  Bekjendtskab  med  nyere  fransk  Litteratiur,  deriblandt  med  Skepti- 
cismens Hovedarsenal,  Bayles  berømte  «Dictionnaire».  Men  ved 
Siden  af  Bøgerne  ses  dog  Livet  og  de  fremmede  Nationers  Sæder 
at  have  tildraget  sig  en  Hovedpart  af  hans  Interesse.  Trods  de 
smaa  Midler  kunde  han  ikke  modstaa  Lysten  til  at  udstrække  sin 
Rejse  til  Italien.  1715  gik  han  til  Fods  eller  i  Trækskøjte,  til  Dels 
i  temmelig  blandet  Selskab,  gjennem  hele  Frankrig  til  Marseille  og 
til  Søs  til  Genua,  hvor  han  ensom  og  forladt  var  Døden  nær  af 
Feber.  Endelig  naaede  han  til  Rom  og  tilbragte  Vinteren  17 15 — 16 
især  med  at  bese  Staden  og  dens  Mindesmærker,  medens  den 
katholske  Intolerance  vanskeliggjorde  ham  Brugen  af  Bibliothekeme. 
Naturen  synes  H.  som  hele  Samtiden  ikke  at  have  haft  meget  Øje 
for;  derimod  har  sikkert  Bekjendtskabet  med  den  italienske  Folke- 
komedie, ligesom  tidligere  med  det  franske  Theater,  haft  Betydning 
for  hans  senere  Virksomhed.  Næste  Foraar  vandrede  han  over 
Florents,  Bologna,  Turin  og  Lyon  til  Paris  igjen,  stadig  plaget  af 
Feber,  som  først  i  Amsterdam  paa  en  mærkelig  Maade  blev  for- 
dreven ved  Musik. 

Over  Hamborg  kom  han  hjem  17 16,  aabenbart  trods  Sygdom 
og  Nød  stærkt  udviklet  ved  sine  Rejser;  men  med  Hensyn  til  Ud- 
kommet var  han  lige  nær.     Han  maatte  leve  af  Understøttelser  for 


Digitized  by  VjOOQIC 


c 22  Holbergt  Ludv. 

fattige  Studenter  og  udgav  (allerede  17 15?)  sin  paa  Borchs  Kollegium 
skrevne  « Introduktion  til  Natur-  og  Folkeretten*,  hvor  han  først  i 
Danmark  hævder  moderne,  verdslig  filosofiske  Retsgrundsætninger 
over  for  de  theologiske,  og  en  national  Retsvidenskab,  støttet  paa 
dansk  og  norsk  Lov,  mod  Romerretten.  Original  er  H.  naturligvis 
ikke  paa  dette  ham  fjæmere  liggende  Omraade;  det  er  de  nyere 
Retsfilosofers,  Grotius',  Pufendorfs  og  Thomasius',  Anskuelser,  han 
i  populær  Form  overfører  paa  Modersmaalet.  Foreløbig  indbragte 
Skriftet  ham  ikke  meget,  skjønt  det  senere  fandt  stor  Afsætning. 
Imidlertid  blev  der  1717  et  Professorat  ledigt,  som  H.  efter 
Tidens  Skik  tiltraadte,  uden  Hensyn  til  at  Faget,  Metafysik,  var  det, 
der  laa  hans  Studier  og  Interesser  allerfjærnest  og  blev  drevet  i  den 
mest  gammeldags,  skolastisk  spidsfindige  Aand.  Hans  Tiltrædelses- 
tale, « snarere  en  Ligtale  end  en  Lovtale »  over  Metafysikken,  synes 
at  have  vakt  Anstød,  men  er  tabt,  og  natiurligvis  udrettede  han  intet 
i  denne  Stilling,  som  han  allerede  1720  ombyttede  med  Professoratet 
i  (latinsk)  Veltalenhed.  17 19  blev  han  indviklet  i  en  temmelig  bitter 
og  personlig  Polemik  med  den  senere  bekjendte  Jurist  og  Historiker 
Andreas  Hojer  (S.  508),  der  i  Fortalen  til  sin  cDåtnnemarkische  Ge- 
schichte*  paa  forskjellig  Maade  havde  saaret  den  danske  National- 
følelse og  bl.  a.  antydet,  at  H.s  c  Introduktion  til  de  evropæiske 
Rigers  Historie*  var  Plagiat  af  Pufendorf.  H.s  Angreb  paa  ham 
under  den  berygtede,  i  Anledning  af  den  thistedske  Besættelsessag 
relegerede  Student  Poul  Rytters  Navn  saa  vel  som  et  følgende 
Stridsskrift,  da  Hojer  havde  givet  sig  en  Blottelse  ved  at  forsvare 
Ægteskab  i  forbudne  Grader,  vare  imidlertid  lovlig  nærgaaende 
og  billigedes  ingenlunde  af  alle;  men  for  H.  selv  synes  de  at  have 
faaet  Betydning  ved  at  gjøre  ham  klar  over  sit  Talent  til  Satire- 
skrivning.  Omtrent  samtidig  gav  han,  der  indtil  sit  35.  Aar  aldrig 
havde  syslet  med  Poesi,  sig  til  at  bearbejde  Juvenals  6.  Satire  paa 
danske  Vers,  og  endnu  samme  Aar,  17 19,  udgav  han  Begyndelsen 
af  «En  sandfærdig  ny  Vise  om  Peder  Paars*.  Med  rette  har  han 
selv  fremhævet,  at  dette  komiske  Epos  førte  den  danske  Skjøn- 
litteratur  ind  i  den  moderne,  almenevropæiske  Bevægelse;  thi  havde 
denne  end  i  et  Hundredaar  været  kjendt  og  efterlignet  hos  os,  saa 
blev  den  først  nu  virkelig  selvstændig  og  nationalt  tilegnet.  I  det  H. 
her  følger  Tassonis  og  Boileaus  Spor,  giver  han  med  det  samme  i 
den  kalundborgske  Kræmmers  Rejsebeskrivelse  et  af  den  frodigste 
Komik  gjennemstrømmet  satirisk  Billede  af  hele  Aandslivets  og  Kul- 
turens forældede  Tilstand  her  hjemme,  et  Galleri  af  skarpt  opfattede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg t  Ludv.  c  23 

Og  glimrende  tegnede  Tidstyper,  der  indeholde  Spiren  til  Karak- 
tererne i  mange  af  hans  Komedier  og  gjøre  os  den  forbavsende 
Frugtbarhed  forklarlig,  ved  hvilken  han  senere  paa  nogle  faa  Aar 
evnede  at  skabe  en  dansk  Nationalskueplads.  Særlig  rettes  Angrebet 
mod  det  ufrugtbare  Lærdomspedanteri,  som  altid  var  H.  en  Pest, 
og  som  allerede  snærtes  ved  Digtets  i  og  for  sig  dristige  ydre 
Anlæg  som  Parodi  paa  de  forgudede  klassiske  Epikere  og  deres 
Kommentatorer.  Den  forlorne  Pathos  i  dens  kostelige  Modsætning 
til  Æmnets  Filistrøsitet  bliver  i  alt  Fald  for  Eftertiden  endnu  mere 
slaaende  ved  det  højtidelige  alexandrinske  Versemaal,  og  selv  bortset 
fra  Satirens  dybe  og  omfattende  Sigte  indeholder  Digtet  en  Fylde 
af  enkelte  komiske  Træk  og  Replikker,  der  strax  maatte  gjøre  det 
til  en  yndet  Folkelæsning  og  lader  det  straale  i  lige  frisk  Liv  ned 
til  vore  Dage.  At  det  paa  den  anden  Side  maatte  vække  stort 
Anstød,  var  naturligt.  Satiren  er  aldrig  velset  af  dem,  den  gaar 
ud  over,  særlig  i  en  Tid,  der  endnu  ikke  var  udviklet  nok  til  at 
skjelne  mellem  almindelig  Satire  og  personligt  Skandskrift.  Mange 
følte  sig  med  rette  eller  urette  ramte,  og  Psevdonymet  c  Hans 
Mikkelsens  var  kun  et  gjennemsigtigt  Slør  over  det  uhørte,  at  det 
var  en  Universitetsprofessor,  der  gav  sig  af  med  den  Slags  Poesi. 
Det  er  bekjendt,  hvor  grovt  H.s  Kollega  Hans  Gram  misforstod 
Digtet,  hvorledes  Hojer  her  fandt  Lejlighed  til  at  sige  H.  Tak  for 
sidst,  og  hvorledes  Øen  Anholts  Ejer,  den  indflydelsesrige  Fr.  Rost- 
gaard,  endog  vilde  have  ham  draget  til  Ansvar,  saa  at  kun  Kong 
Frederik  IV's  sunde  Sans  reddede  Forfatteren.  Ligesom  Ængstelsen 
over  disse  Angreb  spores  i  de  sidste,  svagere  Bøger  af  « Peder  Paars », 
bidrog  den  vel  til  at  give  hans  næste  poetiske  Arbejde,  de  «Fire 
Skjæmtedigte*  (1722),  dets  mere  gammeldags  Præg  af  generelt  mo- 
raliserende Satire  i  Laiurembergs ,  Vilh.  Helts  og  Falsters  Aand, 
skjønt  H.  ved  Siden  af  Klassikerne  ogsaa  her  tager  Boileau  til  For- 
billede. De  forsk jellige  Fortaler  og  « Kritikken  over  P.  Paars*  søge 
at  retlede  Samtidens  Opfattelse  af  Satirens  Væsen  og  Berettigelse; 
de  øvrige  Digte  rettes  dels  mod  menneskelige  Daarskaber  i  Alminde- 
lighed, dels  mod  Vægelsind,  som  H.  senere  og  mindre  overlegent 
behandlede  i  dramatisk  Form,  dels  mod  Gammelmandsægteskaber 
i  den  ovennævnte  Efterligning  af  Juvenals  Satire  mod  Kvindekjønnet, 
medens  H.  i  «Sille  Hansdotters  Forsvarsskrift »  for  dette  Kjøn  ud- 
vikler sine  egne,  for  den  Tid  lidt  besynderlige  Pebersvendedoktriner 
om  Kvindens  Natur  og  Bestemmelse. 

Endnu  i  samme  Aar  begyndte  H.  sit  Livs  Storværk,    Grund- 


Digitized  by  VjOOQIC 


524  Holberg,  Ludv, 

læggelsen  af  den  danske  Skueplads.  Hidtil  var  der  hos  os  kun 
spillet  Skolekomedier,  tyske  Haupt-  und  Staatsactionen  og  fransk 
Hofkomedie.  Da  denne  maatte  vige  for  tysk  Opera,  og  Theater- 
maleren  Capion  havde  faaet  Privilegium  paa  at  lade  opføre  Kome- 
dier, mente  ansete  Patrioter,  hvoriblandt  H.s  tidligere  Modstander 
Rostgaard,  at  man  burde  benytte  Lejligheden  til  at  fremkalde  Skue- 
spil i  Modersmaalet.  Tanken  faldt  ganske  naturlig  paa  H.,  som 
maaske  allerede  den  Gang  var  begyndt  at  sysle  med  dramatisk 
Digtning,  og  efter  nogen  Betænkning  overlod  han  den  imidlertid 
dannede  danske  Trup  sin  « Politiske  Kandestøber*,  som  opførtes 
sidst  i  Sept.  1722  og  inden  Aarets  Udgang  fulgtes  af  «Den  vægel- 
sindede*, «Jean  de  France*,  « Jeppe*  og  «Gert  Westfaler*,  som 
opførtes  afvexJende  med  Oversættelser,  især  af  Moliére,  og  i  det 
hele  bleve  optagne  med  Bifald,  om  det  end  kun  var  faa,  der 
fattede,  hvilket  Skridt  Danmark  hermed  havde  gjort  ind  paa  den 
moderne  Kulturs  Bane.  Det  var  imidlertid  kun  Foretagendets  Ny- 
hed, som  trak;  snart  vakte  ogsaa  her  Satiren  Anstød  i  alle  Stænder; 
Hoffet  holdt  sig  efter  Datidens  Etikette  borte,  og  med  det  de  for- 
nemme; Universitetet  vilde  ikke  taale,  at  Truppen  rekruteredes  af 
Studenter,  og  Fallitten  hang  stadig  over  Nationaltheatrets  Hoved. 
Forgjæves  indledede  H.  i.  Tome  af  sine  Komedier  (1723)  med  et 
Forsvar  for  Skuespil  og  Skuespillere;  forgjæves  skjænkede  han  i 
Aarenes  Løb  Theatret  i  alt  nogle  og  tyve  Komedier,  som  dog  ikke 
alle  opførtes:  karakteristisk  nok  vare  de,  der  for  en  Tid  gjenvakte 
Publikums  Interesse,  «Den  11.  Juni*,  paa  Grund  af  de  burleske 
Optrin,  og  Parodien  «Melampe*,  som  Folk  misforstode  og  bleve  rørte 
over.  Men  i  Febr.  1727  kunde  Theatret  ikke  holdes  oppe  længer 
og  maatte  slutte  med  «Den  danske  Komedies  Ligbegængelse*. 
Under  den  kortvarige  Gjenaabning  1728  kom  ingen  Holbergske 
Stykker  til  Opførelse,  hvorpaa  Kjøbenhavns  Ildebrand  i  Okt.  og 
Tronskiftet  1730,  der  bragte  den  pietistiske  Aandsretning  til  Magten, 
for  lange  Tider  gjorde  Ende  paa  alt  Komediespil  i  Danmark. 

H.  selv  var  træt  af  de  idelige  Bryderier  med  Skuespillerne  og 
med  Publikum.  Allerede  i  Sommeren  1725  tiltraadte  han  en  Re- 
kreationsrejse  til  Badene  i  Aachen,  men  betænkte  sig  undervejs, 
og  efter  at  være  gaaet  over  Land  til  Holland  tog  han  til  Paris. 
Skjønt  han  her  mødte  Dyrtid  og  alskens  Optrækkeri  og  i  det  hele 
nu,  i  sit  41.  Aar,  havde  mindre  let  ved  at  finde  sig  i  en  Rejses 
Besværligheder,  befandt  han  sig  dog  aandelig  og  legemlig  vel  i 
denne  Stad  med  dens  store  Bibliotheker  og  berømte  lærde,    hvem 


Digitized  by  VjOOQIC 


HoWerg,  Ludv,  C25 

han  nu  kunde  omgaas  mere  paa  lige  Fod.  Han  lægger  Mærke  til, 
hvor  meget  den  religiøse  Interesse  er  aftagen  under  Ludvig  XV 's 
Regering,  og  maa  tillige  sande,  at  den  litterære  Smag  havde 
vendt  sig  bort  fra  hans  eget  klassiske  Mønster,  Moliére.  Man 
lagde  nu  mest  Vægt  paa  Dans,  Sang  og  Udstyr  og  vilde  ikke  mere 
se  længere  Stykker  eller  Almuesfolk  paa  Scenen.  H.  havde  over- 
sat et  Par  af  sine  Komedier  paa  Fransk  og  indsendte  «Den  po- 
litiske Kandestøber«  til  de  italienske  Komedianter,  som  rivaliserede 
med  de  franske.  Men  de  holdt  sig  helst  til  Harlekinader  og  sendte 
Stykket  tilbage  med  en  høflig  Undskyldning:  man  frygtede  ogsaa 
her  for  personlige  Udtydninger.  Rimeligvis  har  der  dog  ligget 
noget  andet  bagved:  H.  har  lige  saa  lidt  som  andre  Digtere,  der 
have  næret  den  Ærgjerrighed  at  ville  skrive  for  fremmede  Nationer, 
ret  betænkt,  hvor  meget  af  sin  Saft  og  Kraft  et  Digterværk  taber 
ved  at  overflyttes  paa  et  fremmed  Sprog,  mere,  jo  stærkere  natio- 
nalt udpræget  det  er,  og  mest,  naar  det  tilhører  en  lille  Nation, 
hvis  Aandsliv  end  ikke  i  sine  Hovedtræk  kan  forudsættes  alment 
bekjendt  og  forstaaet.  —  Et  andet  Forsøg,  som  han  gjorde  1741 
med  at  lade  sine  Komedier  oversætte  paa  Fransk,  lykkedes  ikke 
bedre. 

Paa  Tilbagerejsen  gjennem  Holland  og  Friesland  i  Foraaret 
1726  mødte  H.  ikke  faa  Ubehageligheder,  og  dette  blev  hans  sidste 
Udenlandsrejse.  S.  A.  udgav  han  «Metamorphosis  eller  Forvand- 
linger»,  en  Travesti  af  Ovid,  hvori  Dyr  forvandles  til  Mennesker 
af  tilsvarende  Naturejendommelighed.  Det  er  altsaa  en  moralsk 
Satire  i  parodierende  Tone,  hvilken  imidlertid  her  som  oftere 
jævnlig  slaar  Klik  for  H.  Alexandrineme  virke  noget  trættende, 
og  de  personlige  Udtydninger  udebleve  som  sædvanlig  ikke.  Kort 
efter  foranledigede  en  Strid  med  den  lærde  Stiftsprovst  Tychonius 
i  Viborg,  hvis  Navn  H.  tilfældig,  som  det  synes,  havde  givet  Pe- 
danten i  « Jacob  V.  Thyboe»,  Satiren  «Den  jyske  Fejde* ,  ligesom 
en  Udtalelse  af  den  hollandske  Filolog  Burman,  hvilken  H.s  let 
pirrelige  Patriotisme  opfattede  som  et  Angreb  paa  dansk  Viden- 
skabelighed, affødte  det  latinske  Stridsskrift  « Holger  Danskes  Brev 
til  Burman*,  der  ogsaa  fremkom  paa  Dansk,  men  misbilligedes 
bl.  a.  af  Gram. 

Imidlertid  følte  H.  med  Alderen  mere  og  mere  sin  <  poetiske 
Raptus*  svinde  og  vendte  sig  atter  til  videnskabelig  Virksomhed. 
Dette  er  aabenbart  ikke  alene  eller  nærmest  en  Følge  af  ydre  For- 
hold,   af  Theatrets   uheldige  Skæbne  og  endelige  Lukning  eller  af 


Digitized  by  VjOOQIC 


c  26  Holberg,  Ludv, 

den  mørke  Tidsaand  under  Christian  VI.  Allerede  før  havde  han 
følt  sig  træt  og  delvis  udtømt,  og  han  afslutter  tydelig  nok  en 
Periode  af  sit  Liv,  da  han  sidst  i  1727  skriver  sin  første  «Epistola 
ad  virum  perillustrem*,  Begyndelsen  til  de  lunefulde  og  ejendom- 
melige Memoirer,  hvori  han  paa  lige  saa  ejendommelig  Latin  giver 
os  et  Indblik  i  sit  Liv  og  sin  Karakter.  Dette  i.  Brev  offentlig- 
gjordes mod  hans  Vilje  af  den  unævnte  Adressat,  hvem  man  har 
søgt  i  næsten  alle  de  fremragende  Personligheder,  til  hvilke  H.  har 
staaet  i  nærmere  Forhold:  Rostgaard,  Stiftamtmand  Reitzer  o.  a. 
I  nyeste  Tid  er  man  i  Henhold  til  en  endelig  opdaget  Meddelelse 
fra  Rostgaard  til  Langebek  standset  ved  den  senere  Statholder  i 
Norge,  Grev  Chr.  Rantzau,  som  ligeledes  var  Falsters  Mæcen,  og 
med  hvem  H.  ogsaa  ellers  vides  at  have  korresponderet.  Efter  at 
H.  i  1728  havde  givet  Bevis  for  sine  mangesidige  Interesser  i  et 
Par  Piecer  om  Handels-  og  Industriforhold,  « Samtaler  hinsides 
Elben*,  udkom  1729  hans  «Danmarks  og  Norges  Beskrivelse*,  ikke 
nogen  egentlig  Topografi  eller  Statistik,  men  en  kulturhistorisk 
Skildring  af  Folkekarakteren  og  Institutionernes  Udvikling.  Næste 
Aar  ændredes  hans  Stilling  ved  Universitetet  paa  en  Maade,  der 
maatte  opfordre  ham  til  mere  at  vie  Videnskaben  sin  Tid,  i  det 
han  overtog  Lærestolen  i  Historie  i  Steden  for  den  i  klassiske 
Sprog.  Til  egentlig  Universitetslærer  egnede  H.  sig  imidlertid  lige 
saa  lidt  som  tidligere  til  Privatlærer.  Hans  Personlighed  har  næppe 
haft  noget  vindende  for  Ungdommen,  og  den  Maade,  hvorpaa  Under- 
visningen meddeltes,  ansaa  han  for  ufrugtbar,  ikke  blot  Disputere- 
øvelseme,  men  ogsaa  Forelæsningerne,  ligesom  han  ikke  vides  at 
have  haft  det  mundtlige  Ord  særlig  i  sin  Magt.  Han  klager  over, 
at  Theologien  var  den  herskende  Videnskab,  medens  ingen  brød 
sig  om  Jura  og  Statsvidenskaberne,  som  han  havde  søgt  at  frem- 
drage. Den  praktiske  Filosofi  og  Moralen  forsømtes  for  Logik  og 
Metafysik,  og  i  Sprogstudiet  var  pedantisk  Syslen  med  « Skolemester- 
gloser* Hovedsagen.  Allerede  1720  i  et  latinsk  Program,  som  hans 
Kolleger  fik  undertrykt,  forklarer  han  Universitetets  ringe  Frekvens 
af  dets  forældede  Methoder,  og  lignende  Grundsætninger  kom  ved 
Slutningen  af  hans  Universitetsvirksomhed  til  Orde  i  hans  Rektor- 
tale 1736.  Som  Lærer  i  Historie  samlede  han  næppe  heller  mange 
Tilhørere,  og  da  efter  7  Aars  Forløb  hans  økonomiske  og  praktiske 
Sans  bragte  ham  til  at  overtage  Universitetskvæsturen,  blev  han  fri 
for  at  holde  Forelæsninger,  men  beholdt  Titel  og  Sæde  som  Pro- 
fessor og  Assessor  consistorii. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg,  Ludv,  C27 

Det  var  altsaa  som  Skribent,  H.  gjorde  sig  fortjent  af  Viden- 
skaben, vistnok  ikke,  som  hans  Kollega  Gram,  ved  at  grave  sig 
ned  i  den  og  bringe  nye  Fund  for  Dagen,  men  snarere  ved  sin 
Lydhørhed  for  Tidens  Strømninger  og  Tanker,  sin  fransk  uddannede 
Evne  til  at  tilegne  sig  dem  personlig  og  sætte  dem  i  Omløb  langt 
ud  over  de  lærdes  Kreds.  Dette  viser  sig  ikke  blot  i  hans  for  den 
Tid  fortjenstlige  latinske  Skolelærebøger  i  Historie  og  Geojgrafi  (1733) 
og  i  de  historiske  og  politiske  Haandbøger,  han  alt  havde  udgivet, 
men  langt  mere  i  hans  Manddoms  selvstændigere  Værker,  hvor  han 
i  en  her  hidtil  ukjendt  Grad  anvendte  Modersmaalet  i  videnskabelig 
Fremstilling  og  formaaede  at  give  denne  et  individuelt  Præg  og 
en  tillokkende,  almenforstaaelig  Form,  der  stillede  sig  i  den  mest 
slaaende  Modsætning  til  Pedanteriets  Exklusivitet.  Det  var  i  denne 
Henseende  mere  end  som  Digter,  han  dannede  Skole:  efter  Uni- 
versitetets og  Undervisningens  tidsmæssige  Reform  (1732  og  39) 
træder  en  hel  Kreds  af  yngre  Mænd  i  hans  Fodspor  ved  at  lægge 
Vægten  paa  let  og  underholdende  Stil,  optage  Tidsinteresseme  til 
videnskabelig  Drøftelse  og  drage  hele  det  dannede  Publikum  med 
ind  i  denne. 

Af  sin  første  officielle  Optræden  i  den  nye  Stilling  havde  H. 
nærmest  Ubehageligheder  som  af  sine  fleste  Universitetstaler,  i  det 
hans  varme  Mindeord  over  den  afdøde  Kong  Frederik  IV  ikke 
faldt  i  god  Jord  under  den  forandrede  Stemning  ved  Hoffet  og 
først  efter  Christian  VI's  Død  kunde  trykkes.  Desto  heldigere  var 
han  med  sit  næste  Arbejde,  « Danmarks  Riges  Historie »  (til  og  med 
Frederik  III,  1732 — 35).  Her  udførte  H.  et  Værk,  som  alle  vore 
tidligere  Historikere  vare  strandede  paa.  Det  kan  da  naturligvis 
ikke  være  anlagt  med  en  Vedels  Udførlighed  eller  en  Grams  kri- 
tiske Grundighed,  om  end  navnlig  den  nyere  Tid  er  behandlet  efter 
Førstehaands  Kilder.  Men  det  er  heller  ikke  som  hos  Huitfeldt  en 
blot  Stofsamling;  H.  er  den  første,  der  hos  os  hævder  Historie- 
skrivningen som  Fremstillingens  Kunst  og  sætter  det  som  Kritikkens 
Opgavq  ikke  blot  at  prøve,  men  at  vælge  og  ordne  sit  Stof.  I  det 
han  lægger  Hovedvægten  paa  Rigets  indre  Udvikling  og  fortæller 
med  sit  ejendommelige  Lune  og  sin  Evne  til  at  karakterisere  Tider 
og  Personer,  lykkes  det  ham  at  give  vort  Folk  den  første  almen- 
læselige og  almeninteressante  Fremstilling  af  dets  eget  Levnedsløb 
paa  Modersmaalet.  Med  sædvanlig  Lethed  i  Arbejdet  frembragte 
H.  nu  i  hurtig  Rækkefølge  andre  historiske  Værker,  alle  mindre 
udmærkede  ved  Fremdragelse  af  nye  Kjendsgjeminger  end  ved  den 


Digitized  by  VjOOQIC 


528  Holberg,  Ludv. 

livfulde  Stil  og  det  nye  Lys,  hvori  det  allerede  bekjendte  stilles: 
Beskrivelsen  af  hans  Fødeby  Bergen  (1737),  « Almindelig  Kirkehistorie* 
(1738 — 40),  hvor  han  rigtignok  som  hele  Samtiden  viser  sig  at 
mangle  Blik  for  Middelalderens  historiske  Ret  og  af  en  let  for- 
staaelig  Forsigtighed  standser  ved  Reformationen,  men  hvor  hans 
Domme  ellers  røbe  Frisind  og  en  for  den  Tid  sjælden  Upartiskhed. 
Hertil  slutter  sig  1742  «Den  jødiske  Historie*,  medens  han  i  «Be- 
rømmelige  Mænds  og  Heltes  sammenlignede  Historier*  (1739)  og 
« Heltindehistorier*  (1745)  fulgte  Plutarchs  Mønster  i  Sammenstilling 
af  historiske  Biografier  til  gjensidig  Belysning  og  moraliserende 
Behandling.  Skjønt  han  i  det  første  Værk  jævnlig  vælger  noget 
fjæmt  liggende  Æmner,  og  skjønt  hans  Karakterskildringers  psyko- 
logiske Dybde  ikke  altid  svarer  til  det  stilistiske  Liv,  hørte  disse 
Skrifter  til  hans  mest  læste.  Hans  Omtale  af  Dronning  Christina 
bragte  ham  i  Polemik  med  Tyskeren  Arckenholtz.  —  Af  hans 
historiske  Smaaskrifter  skal  her  kun  fremhæves  Indledningen  til  Over- 
sættelsen af  den  græske  Historiker  Herodian  (1746),  om  Aarsageme 
til  Roms  Fremvæxt,  Hvor  han  behandler  et  ogsaa  af  Montesquieu 
fremdraget  Æmne.  I  nogle  af  Epistlerne  polemiserede  han  ogsaa 
mod  dennes  « Esprit  des  lois*  og  udgav  1753  begge  Afhandlinger 
paa  Fransk,  et  Bevis  paa  den  levende  Interesse,  hvormed  han 
endnu  i  sin  Alderdom  fulgte  Dagens  Spørgsmaal  i  Udlandet. 

I  disse  Aar  samlede  og  fortsatte  H.  en  Del  af  sine  Smaa- 
skrifter: 1737  og  43  i  «Opuscula  Latina*  de  selvbiografiske  Breve, 
som  snart  bleve  oversatte  paa  Dansk,  tillige  med  Epigrammer  m.  m. ; 
1746  i  « Mindre  poetiske  Skrifter*  Metamorfoserne,  Skjæmtedigtene 
og  Smaasatirer,  hvoraf  kun  «Det  daphniske  Blodbad*,  en  mod 
Hykleriet  rettet  ubetydelig  Fabel,  var  utrykt.  Imidlertid  lagde  han 
ikke  ganske  Digtekunsten  paa  Hylden;  han  havde  vistnok  alt  i 
adskillige  Aar  syslet  med  « Niels  Klims  underjordiske  Rejse*,  før 
han  paa  Grund  af  de  vanskelige  Forhold  her  hjemme  udgav  den 
i  Leipzig  1741,  anonymt  og  paa  Latin;  men  næste  Aar  blev  den 
oversat.  Atter  her  valgte  H.  en  i  Danmark  saa  godt  som  ukjendt, 
men  i  Udlandet  meget  yndet  Form  for  sin  Satire:  Prosaromanens, 
særlig  den  vidunderlige  Rejseromans.  Den  lange  Række  af  op- 
digtede og  fantastiske  Rejsebeskrivelser  begynder  allerede  i  Oldtiden 
(Lucian),  men  havde  især  siden  Renæssancen  fulgt  og  populariseret 
de  store  geografiske  og  naturvidenskabelige  Opdagelser  og  tjente 
ofte  tillige  som  en  gjennemsigtig  Indklædning  for  dristig  Samfunds- 
satire   og    utopiske    Reformforslag.       Den    kulminerede    i    Defoes 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holbergs  Ludv.  C29 

«Robinson»  (1719),  Montesquieus  «Lettres  Persanes*  (1721)  og  Swifts 
« Gullivers  (1726),  hvilke  alle  i  Forbindelse  med  mange  mindre  be- 
tydende Fiktioner  af  samme  Art  have  paavirket  « Niels  Klim»  og  givet 
Romanen  dens  noget  aforistiske  Form.  Ligesom  i  «P.  Paars »  ud- 
vider det  vedkjendte  polemiske  Sigte  —  her  mod  Rejsebeskrivemes 
Løgne,  hist  mod  den  episke  Pathos  —  sig  til  en  omfattende  social 
og  moralsk  Satire,  og  det  ikke  blot  over  danske,  men  over  almen- 
evropæiske  Daarligheder  (franske  Sæder  og  Moder).  Viddet  er 
rigtignok  ikke  saa  frodigt  som  i  H.s  Ungdomsværk,  den  poetiske 
Ramme  er  mere  søgt  og  den  moralske  Hensigt  mere  haandgribelig. 
Paa  den  anden  Side  griber  Satiren  fuldt  saa  dristig  ind  i  Tidens 
brændende  Spørgsmaal,  især  de  religiøse,  og  Forargelsen  udeblev 
heller  ikke.  Men  denne  Gang  havde  den  allerede  højt  ansete 
Forfatter  den  offentlige  Mening  paa  sin  Side,  og  Pietisterne  vovede 
ikke  at  sætte  nogen  Forfølgelse  i  Scene. 

I  det  H.  i  « Niels  Klim»  søger  at  bryde  alle  Fordomme  og 
al  Vanebetragtning  ved  at  stille  de  tilvante  Forhold  paa  Hovedet 
og  belyse  dem  gjennem  deres  Modsætning,  snart  gjennem  Idealet, 
snart  gjennem  Karikaturen,  danner  Bogen  en  Overgang  til  de  kort 
efter  udgivne  < Moralske  Tanker »  (1744),  hvis  Maal  ligeledes  er  at 
vække  til  Eftertanke  ved  at  opstille  Paradoxer  og  uvante  Synsmaader 
efter  Montaignes  og  Erasmus'  Mønster.  Som  Filosof  er  H.  mere 
en  livlig  end  en  dyb  Tænker;  han  hævder  den  praktiske  Filosofi 
mod  Spekulationen  og  stiller  snarere  Problemerne,  end  han  løser 
dem.  H.  knyttede  de  moralske  Tanker  som  nærmere  Forklaring 
til  et  Udvalg  af  sine  latinske  Epigrammer  og  fortsatte  dem  senere, 
endnu  tvangløsere  og  mere  tilfældig,  i  Brevform  med  Indblanding 
af  rene  Bagateller  og  personlige'  Forhold,  i  « Epistlerne »  (I — IV, 
1748 — 50;  V  efter  hans  Død  1754).  Medens  Filosofien  tidligere  i 
et  barbarisk  Latin  og  inden  for  det  fastslaaede  aristoteliske  Skema 
havde  bevæget  sig  i  Kreds  om  tørre,  abstrakte  Begreber,  tog  den 
her  ganske  socratisk,  i  let,  spøgende  Samtaleform  paa  Modersmaalet, 
sit  Udgangspunkt  fra  rent  dagligdags  Fænomener  og  førte  derved 
langt  dybere  ind  i  Forstaaelsen  af  Livet  og  Menneskene;  men  det 
er  intet  Under,  at  Tiden  stod  noget  desorienteret  over  for  denne 
pludselige  Overgang:  det  gamle  var  Trivialitet,  det  nye  syntes  at 
være  det.  Det  var  atter  her  den  engelske  og  franske  Videnskabe- 
lighed, der  med  H.  afløste  den  tyske,  og  fra  Renæssancefilosofien 
naar  hans  Blik  gjennem  Grqtius  og  Bayle,  Locke  og  Spinoza  — 
der  have  paavirket  ham  i  Methoden   og  i  Enkeltheder,    men   hvis 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Sept.  1893.  ^4 

Digitized  by  VjOOQIC 


e^o  Holberg,  Ludv, 

religiøse  Standpunkt  han  bekæmper  —  ned  til  Malebranches  Modi- 
fikation af  Cartesianismen,  til  la  Bruyéres  populære  Moraliseren  og 
den  spirende  fransk-materialistiske  Retning.  Skjønt  H.  i  moderne 
Aand  arbejder  paa  at  verdsliggjøre  Livsanskuelsen  og  lægger  Vægten 
paa  Livet  over  for  Læren,  Moralen  over  for  Dogmet,  vender  hans 
Filosoferen  dog  stadig  tilbage  til  de  religiøse  Spørgsmaal,  som  endnu 
vare  Tidens  store  Livsinteresse.  Selv  er  han  vel  nærmest  Rationalist, 
men  ingenlunde  indifferent;  han  hævder  Tænkningen  og  den  reli- 
giøse Kritik  deres  Ret  og  fordrer  fremfor  alt  Tolerance.  Den  frem- 
mede Fritænkning  gjør  han  bekjendt,  men  billiger  den  ikke  og 
føler  sig  navnlig  frastødt  af  dens  yderliggaaende  Former.  I  det 
hele  er  han  aldrig  afgjort  Oppositionsmand,  men  paa  alle  Omraader 
besindig  Reformator,  religiøst,  politisk  og  socialt.  I  det  han  saa- 
ledes  forsigtig  beredte  den  gryende  Tidsaand  Vejen,  vakte  han 
stor  Opsigt  og  øvede  betydelig  Indflydelse  uden  egentlig  at  bryde 
Tænkningen  nye  Baner  eller  blive  Filosof  af  Fag. 

Efter  Christian  VFs  Død  tabte  Pietismen  sin  Magt,  og  et 
lysere  Livssyn  blev  herskende,  som  bl.  a.  medførte  Gjenaabningen 
af  den  danske  Skueplads  1747.  H.,  som  hilste  denne  Forandring 
med  Glæde,  bistod  ogsaa  de  nye  Skuespillere  med  sin  Erfaring  og 
førte  i  nogle  Aar  et  privat  Tilsyn  med  Theatret,  uden  dog  at  ville 
indtræde  i  dets  Bestjrrelse;  i  Virkeligheden  havde  han  ogsaa  kun 
Ærgrelse  af  Skuespillernes  indre  Strid  og  idelige  Pengenød.  «Den 
politiske  Kandestøber »  var  det  første  Stykke,  der  ppførtes;  men 
det  mærkedes  snart,  at  Smagen  var  bleven  forfinet  og  fordrede 
franske  Konversationsstykker.  De  6  Komedier,  H.  nu  skrev  i  sin 
Alderdom,  hævede  heller  ikke  hans  Ry.  Han  vendte  sig  bort  fra 
Virkelighedsskildringen  til  en  allegoriserende  og  filosoferende  Ret- 
ning, hvor  han  blev  mat  og  blodløs  («Plutus»,  «Sganarels  Rejse », 
«Philosophus  udi  egen  Indbildnings,  « Abracadabra*,  « Republikken*, 
«Den  forvandlede  Brudgom*;  den  sidste  opførtes  ikke  før  1882). 
Her  spores  undertiden  aristophanisk  Indflydelse,  medens  hans 
Blomstringstids  klassiske  Mønstre  vare  Terents  og  især  Plautus. 
Disse  Forbilleder  har  han  imidlertid  til  fælles  med  Moliére,  som  jo 
ubetinget  har  haft  størst  Indflydelse  paa  hans  Digtning.  Er  Moliére 
end  den  dybere  Aand,  der  trænger  mere  til  Bunds  i  Sjæleskildringen, 
saa  ejer  H.  til  Gjengjæld  et  umiddelbarere  og  mere  ægte  folkeligt 
Lune,  der  gjør  ham  til  alle  Klassers  Digter,  ikke  blot  de  dannedes. 
Medens  Moliére  lader  sine  sammensatte  Karakterer  udvikle  sig  for 
vore  Øjne,  skaber  H.  snarere  Typer  i  den  italienske  Maskekomedies 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg,  Ludv.  cxi 

Spor;  men  han  varierer  disse  Typer  ganske  anderledes  rigt  og 
individuelt  end  Italienerne,  efter  Tid,  Sted  og  personlige  Forhold, 
saa  at  de  dog  til  sidst  blive  hans  og  hans  Folks  egentligste  Ejen- 
dom. En  saa  frugtbar  Digter  som  H.  maa  nødvendigvis  laane  sine 
Motiver,  og  næsten  hele  Evropas  Litteratur  har  i  saa  Henseende 
ydet  ham  Tribut,  endog  det  kluntede  tyske  Drama  (i  €  Jacob  v. 
Thyboen  og  «Ulysses»).  Æmneme  har  han  taget  overalt,  hvor  han 
fandt  dem,  og  Komediernes  Digtform  er  den  fransk-klassiske,  som 
han  først  gjorde  os  bekjendt  med,  uden  dog  at  lade  sin  Genialitet 
indsnævre  ved  pedantisk  Overholdelse  af  dens  Regler,  over  for 
hvilke  Komedien  som  Virkeligheds-  og  Samtidsskildring  jo  altid  maa 
stille  sig  friere.  Den  omhyggelige  franske  Teknik  har  H.  aldrig 
tilegnet  sig;  Handlingen  er  hos  ham  imderordnet  og  ofte  forsømt; 
det  er  gjennem  Situationer  og  Replikker,  at  hans  Vid  udfolder  sig 
i  den  rigeste  Komik;  derigjennem  giver  han  et  Billede  af  sin  Tids 
hele  Liv  og  Færden,  dens  Brydninger  mellem  gammelt  og  nyt,  saa 
livagtigt  og  slaaende,  at  det  aldrig  forældes,  saa  ejendommeligt,  at 
han  trods  sine  Laan  er  en  blandt  alle  Tiders  originaleste  og  natio- 
naleste  Digtere,  saa  omfattende  og  indgaaende,  at  Oehlenschlåger 
har  kunnet  sige:  «Hvis  Kjøbenhavn  var  forgaaet  paa  H.s  Tid  og 
kun  hans  Komedier  blevne  reddede,  vilde  vi  gjennem  dem  have 
en  lige  saa  klar  Forestilling  om  Datidens  hele  Liv,  som  Udgrav- 
ningerne give  os  af  Livet  i  Pompeji.* 

H.s  sidste  og  svageste  Alderdomsværk  var  « Moralske  Fabler* 
»  (175 i)  i  Prosa,  til  Dels  kun  moralske  Exempler  og  Historier.  Hans 
betydelige  Indtægter,  bl.  a.  som  Forlægger  af  sine  egne  Skrifter, 
i  Forbindelse  med  hans  tarvelige  Levemaade  og  økonomiske  Sans 
tillode  ham  1740  at  kjøbe  Godset  Brorup,  1745  Tersløse  og  Ødemark. 
Disse  store  Ejendomme  styrede  han  med  Dygtighed  og  fandt  meget 
Behag  i  Landlivet  om  Sommeren.  Da  der  blev  Tale  om  Gj en- 
oprettelsen  af  Christian  IV's  1665  nedlagte  Akademi  i  Sorø,  be- 
sluttede H.  i  fuld  Overensstemmelse  med  nogle  af  sit  Livs  Grund- 
tanker at  skjænke  Akademiet  sine  Godser  tillige  med  sit  Bibliothek 
og  en  Del  Kapitalformue  til  Fremme  af  en  friere  og  modemere 
Videnskabelighed  end  den,  der  trivedes  ved  Universitetet,  og  tillige 
i  det  Haab  derved  at  modvirke  Ungdommens  skadelige  Udenlands- 
rejser. 1  denne  Anledning  oprettedes  hans  Godser  til  et  Baroni 
1747,  kort  for  Akademiets  Indvielse.  At  Fortællingerne  om  den 
Tilsidesættelse,  der  ved  den  Lejlighed  skulde  være  vist  mod  H.s 
Ønsker  og  Person,  i  alt  Fald  ere  i  hoj  Grad  overdrevne,  er  nylig 

34* 


Digitized  by  VjOOQIC 


CX2  Holberg,  Ludv. 

gjort  sandsynligt.  Gaven  fuldbyrdedes  dog  først  175 1,  og  faa  Aar 
efter  døde  H.  efter  længere  Tids  Svagelighed  af  Brystsyge,  28.  Jan. 
i754»  og  blev  begravet  i  Sorø. 

Der  har  endog  i  vore  Dage  vist  sig  Tendens  til  at  uddanne 
en  Legende  om,  at  vor  store  Digter  henlevede  sin  meste  Tid  under 
Fattigdom,  Forfølgelse  og  Miskjendelse.  Sandheden  er  tvært  imod, 
at  hans  ydre  Stilling  i  største  Delen  af  hans  Liv  var  glimrende. 
Sin  Ungdoms  Pengenød  synes  han  at  have  baaret  med  let  Sind; 
i  sit  30.  Aar  blev  han  extraordinær,  i  sit  33.  virkelig  Professor,  og 
hans  praktiske  Forretningsdygtighed  gjorde  ham  det  muligt,  hvad 
der  før  og  vel  ogsaa  siden  var  ukjendt  i  Danmark,  temmelig  hurtig 
at  samle  endog  betydelig  Formue  ved  Skribentvirksomhed.  1740 
blev  han  Godsejer;  1747  fulgte  hans  for  en  Videnskabsmand  ganske 
usædvanlige  Ophøjelse  til  Baron,  og  i  sin  Ligtale  over  ham  kunde 
Professor  Lysholm  endog  sammenligne  ham  med  Sorøs  første  Stifter, 
Absalon.  At  hans  Satire  i  Forbindelse  med  hans  vanskelige  Sind 
skabte  ham  Uvenner,  er  kun  naturligt,  ligesom  det  er  en  Selvfølge, 
at  det  Væld  af  nye  Ideer,  der  brød  ind  med  ham,  ikke  strax  blev 
fuldt  vurderet  og  hans  populære  Videnskabelighed  ikke  forstaaet  af 
de  gammeldags  lærde.  Men  allerede  hans  første  Optræden  mod- 
toges dog  ogsaa  med  varm  Anerkjendelse,  og  paa  sin  ældre  Alder 
var  han  beundret  baade  i  Ind-  og  Udlandet.  Ingen  anden  dansk 
Forfatter  havde  den  Gang  set  sine  Værker  udkomme  i  saa  mange 
Oplag,  og  ingen  er  lige  til  vore  Dage  bleven  oversat  paa  saa  mange 
Sprog,  maaske  med  Undtagelse  af  H.  C.  Andersen.  Om  Forfølgelse 
kan  der  højst  være  Tale  ved  «P.  Paars*  og  «N.  Klim>,  og  det  blev 
ikke  til  mere  end  nogle  Ubehageligheder,  som  enhver  Banebryder 
maa  være  forberedt  paa.  Snarere  undres  Baden  o.  a.  med  rette 
paa,  at  hans  dristige  Udtalelser,  f.  Ex.  i  « Moralske  Tankere,  gik 
saa  uanfægtede  hen,  og  at  han  saa  godt  som  ikke  generedes  af 
Censur,  hvad  der  vel  maa  tilskrives  hans  Stilling  i  det  filosofiske 
Fakultet,  der  selv  øvede  Censuren. 

Noget  andet  er,  at  H.  næppe  hverken  i  Livet  eller  i  Døden 
vakte  nogen  varm  personlig  Sympathi.  Grundtonen  i  hans  Værker 
er  den  mest  ægte  « festivitas »,  men  som  Menneske  var  han,  i  alt 
Fald  i  Manddoms-  og  Alderdomsaarene,  en  saare  pirrelig  Hypo- 
kondrist,  hvis  Særhed  var  fremkaldt  af  legemlig  Svaghed  og  næret 
ved  hans  ugifte  Stand.  Det  var  af  eget  Valg  og  Tilbøjelighed,  at 
H.  stod  som  en  ensom  Mand,  ligegyldig  for  sin  Familie  og  uden 
selskabelig  Trang,    til  sidst  egentlig  kun  knyttet  til  andre  gjennem 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holberg,  Ludv,  c^x 

sin  Kjærlighed  til  Musikken.  Disse  Livsvaner  havde  ogsaa  en  Grund 
i  hans  unægtelige  Paaholdenhed,  især  i  Smaating,  medens  han  ikke 
skyede  Ofre  for  store  Almenformaals  Skyld.  Ikke  blot  ved  at 
skjænke  hele  sin  Formue  til  Sorø  og  til  Udstyrslegater  viste  han 
sig  som  en  « nyttig  Borger »,  men  maaske  endnu  mere  ved  den 
storartede  Gave  af  sit  bedste  aandelige  Eje,  Komedierne,  til  den 
danske  Skueplads  og  ved  de  Præmier,  ved  hvilke  han  i  Aarene 
1738 — 40,  rigtignok  med  ringe  Resultat,  søgte  at  fremkalde  smukke 
danske  Vers.  I  sin  Alderdom  klager  han  selv  over  aftagende 
Popularitet,  som  han  tilskriver  Misstemningen  over,  at  han,  den 
honnette  Ambitions  afsagte  Fjende,  havde  ladet  sig  baronisere  og 
efterladt  sit  Gods  til  et  adeligt  Akademi.  Men  N.  M.  Petersen 
henviser  med  større  Ret  til,  at  H.  nu  var  udtømt,  og  at  Tiden  var 
løbet  ham  forbi,  hvor  meget  han  end  fordum  havde  været  forud 
for  den. 

Naturligvis  maa  det  indrømmes,  at  H.s  digteriske  Syn  har  sin 
væsentlige  Begrænsning.  Lige  fra  Reformationen  ned  gjennem  Op- 
lysningsperioden  var  Nyttebetragtningen  herskende  i  vor  Litteratur; 
Renæssancens  og  siden  den  franske  Klassicismes  Bestræbelse  for 
at  hævde  Poesien  som  sit  eget  Maal  trængte  aldrig  igjennem  hos 
os,  og  i  denne  Henseende  var  H.  sin  Tids  Barn.  Som  det  17.  Aar- 
hundredes  Digtere  skriver  han 

efor  Folk  ej  ene,  men  for  Sproget  at  polere*, 
o:  i  Belæringens  og  Sprogopdyrkningens  Tjeneste.  Digtningen  er 
ham  én  blandt  flere  Maader  at  moralisere  paa;  Komedierne  regner 
han  blandt  sine  moralske  Skrifter;  de  «have  tvende  Sigter,  som  er 
at  forlyste  og  undervise  tillige*,  det  gamle  «utile  dulci».  Den 
poetiske  Form  betragter  han  som  noget  tilfældigt,  Forgyldning  paa 
den  moralske  Pille,  og  særlig  i  den  bundne  Stil  ser  han  en  Tvang, 
der  kun  fører  til  Svulst  og  Uklarhed;  selv  var  han  jo  ingen  stor 
Versifikator.  Derfor  kan  han  heller  ikke  ret  finde  sig  i  den  franske 
Tragedie.  Han  er  Forstandsdigter  uden  Sans  for  lyrisk  Sving, 
Erotik  eller  Naturstemning;  han  hylder  efter  Tidens  franske  Smag 
Regelen,  ikke  Fantasien  i  dens  Frihed.  Men  heldigvis  rive  Inspira- 
tionen og  Lunet  ham  ofte  med  sig  langt  ud  over  de  Grænser,  hans 
Theori  vilde  afstikke.  Saaledes  allerede,  naar  han  først  af  alle 
lærte  sit  Folk  at  sondre  mellem  Lærdom  og  Aand,  at  tillægge 
Æmnets  smagfulde  og  underholdende  Behandling  selvstændigt  Værd. 
Men  uden  ret  at  klare  sig  det  aner  han  ogsaa  noget  højere,  gud- 
dommeligt bag  Formen  og  Nyttevirkningen  i  Poesien: 


Digitized  by  VjOOQIC 


C34  Holbergt  Ludv. 


Og: 


«Et  kunstigt  Arbejd,  skjønt  det  er  af  ingen  Nytte, 
med  lærde  Skrifter  dog  en  Kjender  ej  vil  bytte*, 

«En  sig  af  Lærdom,  en  af  Gejst  sig  viser  rig, 
en  klog,  skarpsindig  er,  en  er  guddommelig  I  > 


Det  gj ælder  om  H.,  mere  maaske  end  om  nogen  enkelt  For- 
fatter i  noget  andet  Land,  at  han  har  skabt  en  Nationallitteratur 
og  et  helt  læsende  Publikum: 

c  Før  var  der  knap  skrevet  paa  Dansk  en  Bog, 
som  ret  kunde  Hjærterne  hue.> 

Han  frembragte  her  hjemme,  om  ikke  af  intet  saa  dog  af  højst 
ubetydelige  Spirer,  alle  Poesiens  Hovedgrene,  undtagen  Lyrikken, 
og  derhos  en  populær,  især  historisk  og  filosofisk.  Videnskabelighed. 
Men  dette  Storværk  var  kun  muligt  ved  at  bringe  Fædrelandet  i 
frugtbar  aandelig  Vexelvirkning  med  det  øvrige  Evropa,  ved  i  rigt 
Maal  at  benytte  fremmede  Ideer  og  fremmede  litterære  Former. 
Thi  i  vort  eget  Aandsliv  var  der  den  Gang  ingen  Kim  til  ny 
Udvikling,  i  alt  Fald  ingen,  som  endnu  vare  modne,  og  det  Aands- 
liv, som  havde  udviklet  sig  uden  om  os  siden  Renæssancen,  kjendte 
vi  kun  paa  anden  Haand,  gjennem  Tyskernes  uselvstændige  og 
plumpe  Efterligning.  Først  H.  fører  os  til  Kilderne,  ind  under 
fransk  og  engelsk  Indflydelse,  og  det  med  saadanne  Kæmpeskridt, 
at  han  i  vor  Litteratur  repræsenterer  paa  en  Gang  Renæssancens 
Fuldendelse,  den  franske  Klassicisme  og  Oplysningstidens  Begyndelse, 
de  3  store  Faser,  som  den  evropæiske  litterære  Bevægelse  havde 
gjennemløbet  fra  det  i6.  til  først  i  det  i8.  Aarhundrede,  i  3  Genera- 
tioners Levetid  og  gjennem  mangfoldige  Forfatteres  Arbejder.  Fra 
H.  af  kan  den  danske  Litteratur  fortsætte  sin  Gang  Haand  i  Haand 
med,  om  end  lidt  bag  efter,  det  øvrige  Evropas. 

For  saa  vidt  fortsatte  og  uddybede  H.  dog  kun  et  allerede 
indslaaet  Spor,  som  han  især  dyrkede  den  moraliserende  Forstands- 
digtning  og  her  kunde  slutte  sig  til  noget  af  det  bedste  og  livs- 
kraftigste i  vor  gamle  Litteratur.  Hvor  meget  han  end  skylder 
Moliére,  er  han  dog  aandelig  langt  mindre  beslægtet  med  Fransk- 
mandens ætsende  Vid  end  med  det  godmodige  Lune  hos  vor  egen 
Fortids  Satirikere,  og  med  dem  har  han  ofte  baade  Syn  og  Æmner 
til  fælles,  især  paa  sine  ældre  Dage,  da  han  stod  betænkelig  over  for 
den  af  ham  selv  vakte  Bevægelse  og  vendte  sin  Satire  mod  alt  det 
fremmede,  forlorne  Væsen.  Ej  heller  var  det  det  nye  hos  ham, 
at    han    uddannede   Litteratur    og    Modersmaal    efter   udenlandske 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holbergf  Ludv,  535 

Mønstre:  Indførelsen  af  det  øvrige  Evropas  Ideer  og  Litteratur- 
former var  begyndt  over  Tyskland  100  Aar  før,  med  Arrebo,  men 
Tilegnelsen  var  raa  og  ufordøjet.  Forgængerne  lode  sig  overvælde 
af  den  fremmede  Kultur  og  vilde  snøre  dansk  Aandsliv  ind  i  dens 
Former  i  Steden  for  at  lempe  den  efter  vort  Behov.  Derfor  trængte 
de  aldrig  ned  i  Folket,  og  deres  Virksomhed  blev  uden  Resultat. 
Først  H.  forstod,  at  Opgaven  ikke  var  at  lave  os  selv  om  paa 
evropæisk,  men  at  omsætte  de  fremmede  Tanker,  ikke  blot  i  vort 
Sprog,  men  i  vor  Aand.  National  i  Sind,  om  ikke  i  Dannelse, 
vidste  han  at  bringe  en  Nationallitteratur  ud  af  den  udvortes  Efter- 
ligning, en  populær  Videnskab  ud  af  den  til  enkelte  Kredse  ind- 
skrænkede Lærdom,  at  sprede  Ideerne  gjennem  alle  Folkets  Lag 
ved  let  og  smagfuld  Fremstilling.  Dette  er  hans  ejendommelige 
Fortjeneste,  der  har  Værd  for  alle  Tider,  og  som  i  hans  egen  Tid 
gjør  ham  til  Hovedfiguren,  i  hvem  Fortid  og  Fremtid  mødes,  i 
hvem  næsten  alle  Videnskabens  og  Litteraturens  Grene  samles  og 
faa  deres  Fuldendelse,  hvem  alle  andre  Forfattere  enten  forberede 
eller  fortsætte,  i  alt  Fald  paa  det  populærvidenskabelige  Omraade. 
Holberg,  III  Epistolæ  ad  virum  periUustrem  (og  Ep.  447).  Schdbe,  H.s 
Levned,  i  den  tyske  Overs,  af  P.  Paars  1764  (dansk  ved  C.  Ewald  1883).  Wel- 
haven,  Om  L.  H.,  1854.  Smith,  H.s  Levnet  og  populære  Skrifter,  1858.  Brandes, 
L.  H.,  1884.  Winkel  Horn,  L.  H.,  1884.  Daae,  L.  H.,  1886.  Rahbek,  H. 
som  Lystspildigter,  18 15— 17.  Werlauflf,  Antegnelser  til  L.  H.s  18  første  Lyst- 
spil, 2.  Udg.,  1858,  og  Oplysninger  til  N.  Klim,  i  Dorphs  Udg.,  1857.  Skavlan, 
H.  som  Komedieforfatter,  1872.  Bruun,  H.  som  Lærer  i  Historie,  1872.  Palu- 
dan, Om  H.s  Niels  Klim,  1878.  E.  Holm,  H.s  Betydning  for  Aandsliv  og  Viden- 
skab, 1884.     Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV,  35  ff.  y.  Paludan, 

Holberg,  Ludvig,  f.  1847,  Retshistoriker.  H.,  Søn  af  Sogne- 
præst D.  A.  H.  og  Henriette  Sophie  f.  Worsaae,  er  født  3.  Juni  1847 
i  Skaarup  ved  Svendborg.  1865  dimitteredes  han  fra  Sorø  Akademi 
til  Universitetet,  og  187 1  tog  han  juridisk  Embedsexamen.  I  1875 
beskikkedes  han  til  Overretssagfører,  i  hvilken  Stilling  han  endnu 
virker,  og  ægtede  26.  Maj  1876  Betty  Juliane  Sofie  Mathilde  Caroc, 
Datter  af  fhv.  Proprietær  C.  —  I  Forbindelse  med  sin  praktiske 
Livsgjeming  har  H.  drevet  flittige  retsvidenskabelige  Studier,  særlig 
vedrørende  den  offentlige  Rets  Historie.  En  første,  fortjenstfuld  Frugt 
deraf  er:  « Engelsk  Parlamentarisme*  (1884).  Fra  Studiet  af  Englands 
middelalderlige  Statsret  førtes  H.  gjennem  nærliggende  Sammen- 
ligninger til  Granskningen  af  tilsvarende  offentlige  Retsforholds 
Udvikling  i  Danmark.  Derved  fremkom  1886  Afhandlingen:  < Leges 
Waldemari  regis,  Kong  Valdemars  Lov,  et  Bidrag  til  Oplysning  om 


Digitized  by  VjOOQIC 


^36  Holbtrgy  Ludv. 

Danmarks  Statsret  i  det  13.  Aarhundrede»,  hvilken  Afhandling  er- 
hvervede H.  den  juridiske  Doktorgrad.  Til  denne  Afhandling 
sluttede  sig  i  1889:  « Dansk  Rigslovgivning;  Forholdet  mellem  Veder- 
lagslov  og  Rigslov;  Rigslovene  i  Perioden  1241 — 1282».  —  Disse 
H.s  retshistoriske  Arbejder  have  den  særlige  Fortjeneste  at  have  hen- 
ledet Opmærksomheden  paa  Rigslovgivningens  Fremkomst,  Udvikling 
og  Betydning  ved  Siden  af  Landslovgivningen.  De  virke  vækkende 
og  oplysende  i  Henseende  til  alle  de  Æmner,  som  de  behandle, 
og  læses  med  Interesse  baade  af  Jurister  og  Historikere.  Paa  den 
anden  Side  have  Forfatterens  Anskuelser  og  Udviklinger  dog  ogsaa 
udæsket  Kritikken  og  fundet  Modsigelse  paa  væsentlige  Punkter, 
saaledes  navnlig  hans  Fortolkning  af  Ordene  « Leges  Waldemari*, 
der  endnu  kun  kan  anses  som  en  dristig  Hypothese,  hvilken  For- 
fatteren dog  vedblivende  med  Styrke  har  forsvaret  i  et  nyt  Skrift: 
« Dansk  og  fremmed  Ret»  (1891),  som  forude^  en  yderligere  Drøf- 
telse af  tidligere  behandlede  Æmner  ogsaa  indeholder  en  interessant 
og  oplysende  Afhandling  om  « Biskop  Knud  Mikkelsen  og  hans 
Gloser  til  Jyske  Lov». 

Universitetsprogr.  til  Reformationsfesten  1886.  ff,  Matzen, 

Holbøll,  Carl  Peter,  1795 — 1856,  Koloniinspektør  og  natur- 
historisk Samler,  var  Søn  af  den  efterfølgende  og  fødtes  i  Kjøben- 
havn  31.  Dec.  1795,  ^^^^  i  182 1  Sekondlieutenant  i  Søetaten  og  fik 
det  følgende  Aar  kongelig  Understøttelse  til  en  2aarig  Rejse  til 
Grønland  for  at  gjøre  sig  bekjendt  med  Hvalfangsten  og  for  at 
foretage  Indsamlinger  til  det  kgl.  naturhistoriske  Musæum.  Dette 
sidste  Hverv  udførte  han  med  stor  Interesse  og  Dygtighed  saa  vel 
paa  den  nævnte  Rejse  som  senere,  efter  at  han  i  1825  var  afgaaet 
fra  Søetaten  med  Kapitajnlieutenants  Karakter  og  var  bleven  kgl. 
Inspektør  for  de  grønlandske  Kolonier  og  Hvalfangsten  samt  Skifte- 
forvalter i  det  nordlige  og  (1828)  i  det  sydlige  Grønland.  I  1826 
ægtede  H.  Hanna  Theresia  Sophie  Petersen  (f.  i  Kjøbenhavn  13.  Maj 
1810,  f  21.  Juni  1856).  Efter  al  Sandsynlighed  ér  H.  forulykket 
1856  paa  Rejsen  til  Grønland  med  Skibet  «Baldur»,  som  maa 
antages  at  være  gaaet  under  med  Mand  og  Mus.  H.s  litterære 
Arbejder  indskrænke  sig  hovedsagelig  til  nogle  faa  Notitser  om 
den  grønlandske  Dyreverden;  mest  bekjendt  er  haiis  «Omithologiske 
Bidrag  til  den  grønlandske  Favna»  (1843),  der  oversattes  paa  Tysk. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Jcnas    ColUn. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holbøll,  Fred.  Lttdv,  c^i 

Holbøll,  Frederik  Ludvig,  1765 — 1829,  Gartner,  blev  født 
14.  Okt.  1765  paa  Lystslottet  Frydenlund  (ved  Vedbæk),  hvor  hans 
Fader,  Peder  H.,  en  Bondesøn  fra  Vraa  i  Ribe  Stift,  var  kongl. 
Gartner  og  Slotsforvalter.  Moderen  hed  Marie  Elisabeth  f.  Buch- 
holtz. Faderens  Tid  var  stærkt  beslaglagt  af  hans  mange  Embeds- 
pligter, og  han  kunde  derfor  ikke  tage  sig  af  Sønnens  Undervisning, 
men  til  Trods  herfor  lykkedes  det  H.  under  sin  Opvæxt  paa  Grund 
af  sin  Lærelyst  og  gode  Nemme  at  erhverve  sig  ret  fyldige  Kund- 
skaber i  fremmede  Sprog  og  Naturvidenskaberne,  særlig  Botanik. 
Sin  første  Uddannelse  som  Gartner  fik  han  hos  Gartner  Krause 
paa  Sophienberg  og  var  derefter  « Svend »,  som  det  den  Gang 
kaldtes,  hos  sin  Fader,  indtil  han  ved  dennes  Død  (3.  Avg.  1788) 
blev  udnævnt  til  hans  Efterfølger.  I  5  Aar  bestyrede  han  den  for 
sine  fortrinlige  Frugter  bekjendte  Have,  men  i  1793  blev  Slottet 
solgt  og  H.  afskediget.  Da  imidlertid  til  samme  Tid  Pladsen  blev 
ledig  som  Gartner  ved  Universitetets  botaniske  Have  i  Kjøbenhavn, 
og  den  daværende  Statsminister  Grev  C.  D.  Reventlow  havde  lagt 
Mærke  til  H.s  Dygtighed  og  for  den  Tid  ualmindelige  grundige 
Kundskaber,  udvirkede  denne,  at  H.  blev  udnævnt  til  botanisk 
Gartner  s.  A.  Samtidig  med  Udnævnelsen  blev  der  bevilget  ham 
en  Understøttelse  til  en  Udenlandsrejse,  som  han  strax  tiltraadte. 
Først  besøgte  han  Holland,  hvor  han  navnlig  opholdt  sig  længere 
Tid  ved  de  botaniske  Haver  i  Leiden  og  Amsterdam,  ligesom  han 
ogsaa  gjorde  sig  bekjendt  med  Blomsterløgkulturen  i  Haarlem. 
Næste  Aar  rejste  han  til  London,  hvor  han  af  den  danske  Legations- 
sekretær Schønbom  blev  indført  hos  den  berømte  Botaniker  Joseph 
Banks,  som  gav  ham  fri  Adgang  til  sit  store  Bibliothek  og  rige 
Samlinger  og  anbefalede  ham  til  Forstanderen  for  den  store  kongl. 
botaniske  Have  i  Kew,  W.  T.  Acton.  I  Efteraaret  1794  forlod 
han  England  og  tiltraadte  strax  ved  Hjemkomsten  sit  Embede  som 
Gartner  ved  den  botaniske  Have.  Denne  Have  var  paa  den  Tid 
i  en  temmelig  maadelig  Forfatning,  men  det  lykkedes  H.  forholdsvis 
hiurtig  at  hæve  Havens  Renommé  til  Ligestilling  med  de  bedre 
botaniske  Haver  i  Udlandet.  Hans  grundige  Kjendskab  til  Plan- 
terne satte  ham  i  Stand  til  at  yde  disse  en  mere  formaalstjenlig 
Kultur,  og  hans  store  Ordenssans  og  utrættelige  Flid  bragte  snart 
Frøindsamlingen  og  Sorteringen  ind  i  et  langt  bedre  Spor,  end  det 
nogen  Sinde  før  havde  været.  Foruden  at  have  Embedet  ved  den 
botaniske  Have  var  han  tillige  fra  1799  ansat  som  Gartner  ved 
Frederiksborg  Slotshave.     I  34   Aar   røgtede    han   med  ufortrøden 


Digitized  by  VjOOQIC 


538  Holbøll,  Fred,  Ludv. 

Iver  og  levende  Interesse  sin  Gjeming  som  botanisk  Gartner.  H. 
døde  30.  Jan.  1829.  19.  Okt.  1792  ægtede  han  Juliane  Friderica 
KompfFe  (f.  1771  f  1801). 

Skjønt  H.  havde  en  udmærket  Iagttagelsesevne,  parret  med  en 
sjælden  Hukommelse,  og  han  som  Følge  deraf  maa  have  samlet 
en  rig  Erfaring  paa  sin  lange  og  virksomme  Livsbane,  er  det  for- 
holdsvis kun  lidet,  han  har  efterladt  sig  af  litterære  Arbejder.  I 
« Landøkonomiske  Tidender »  (VIII)  skrev  han  «0m  den  pomologiske 
Tryllering  eller  Ringsnittet»,  i  «Nye  landøkonomiske  Tidender*  (IV) 
«Bemærkninger  ved  R.  W.  Assens'  Frugttræer  af  Kjæmer»,  i  « Have- 
tidende* (I)  «Beskrivelse  over  de  her  i  Landet  almindeligst  dyrkede 
Meloner*.  Desuden  har  han  skrevet  et  Par  Boganmeldelser  og 
leveret  Anmærkninger  og  mindre  Bidrag  til  nogle  gartneriske  og 
botaniske  Bøger. 

Have-Tidende  I.     Erslew,  Forf.  Lex.  X.  Hehweg, 

Holch,  Hans  Christian,  f.  1837,  Politiker.  H.,  der  er  en 
Søn  af  Skolelærer  Hans  Peter  Christopher  H.  og  Dianore  Lovisa 
Sophie  f.  Fich,  er  født  i  Landerslev  ved  Jægerspris  12.  Avg.  1837. 
Han  dimitteredes  fra  Frederiksborg  lærde  Skole  1856  og  blev  juri- 
disk Kandidat  1862.  Efter  i  en  Aarrække  at  have  været  Amts-  og 
Sagførerfuldmægtig  nedsatte  han  sig  i  1867  som  Prokurator  i  Helsinge, 
virkede  som  saadan  indtil  1881,  da  han  udnævntes  til  Byskriver  i 
Hillerød,  og  blev  i  1890  Borgmester,  By-  og  Herredsfoged  i  Ny- 
kjøbing  paa  Falster.  H.  kom  tidlig  ind  i  det  offentlige  Liv  i 
Frederiksborg  Amt.  I  187 1  valgtes  han  til  Formand  for  Helsinge- 
Valby  Sogneraad,  i  Aarene  1874 — 81  var  han  Medlem  af  Frederiks- 
borg Amtsraad  og  fra  1885 — 90  Medlem  af  Hillerød  Byraad  og 
Overligningskommissær.  I  det  politiske  Liv  indtraadte  han  ved 
Valgene  3.  Jan.  1879,  da  han  som  Højres  Kandidat  valgtes  til 
Medlem  af  Folketinget  for  Frederiksborg  Amts  4.  Valgkreds  (Frede- 
riksværk), hvor  han  i  1876  forgjæves  havde  søgt  Valg.  Han  gjen- 
valgtes  her  indtil  1892,  da  han  af  Helbredshensyn  traadte  tilbage. 
H.  har  i  Rigsdagen  sjældnere  deltaget  i  Diskussioner  af  almen- 
politisk Karakter,  men  har  taget  virksom  Del  i  mange  større  Sagers 
Behandling,  særlig  i  Arbejdet  paa  Reformer  af  socialpolitisk  og  hu- 
man Natur,  saaledes  Forslagene  om  Alderdomsforsørgelse,  Ulykkes- 
forsikring, Sygekasser,  Fattigvæsenet,  uforskyldt  Varetægtsfængsel, 
Helligdagsordningen  o.  1.  Ved  Alderdomsunderstøttelses-  og  Fattig - 
lovene  var  han  Højres  Ordfører  og  øvede  betydelig  Medvirken  ved 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holch,  Hans  Chr.  cy^ 

det  humane  Fremskridt,  som  disse  Love  betegne.  I  Overenskomsten 
af  7.  Marts  1891  mellem  Højre  og  det  forhandlende  Venstre  var 
han  en  virksom  Deltager.  Baade  i  Udvalgsværelset  og  i  Folketings- 
salen har  H.  hørt  til  Højrepartiets  dygtigste  og  sikreste  Medlemmer. 
—  Han  ægtede  1868  Marie  Christiane  Niemann,  Datter  af  Bager- 
mester N.  og  Hustru,  f.  Randleff,  af  Kjøbenhavn,  og  i  1879  <iennes 
Søster  Hansine  Henriette  Vilhelmine  N.  M,  F,  Friis, 

Holck,  Anne,  1602 — 60,  Datter  af  nedennævnte  Ditlev  H., 
blev  født  7.  Dec.  1602  paa  Tryggevælde,  hvor  hendes  Fader  den 
Gang  var  Lensmand,  og  opdroges  i  en  stor  Del  af  sin  Barndom 
hos  sin  Mormoder,  Fru  Birgitte  Skave  paa  Eskildstrup.  I  Juli  162 1 
trolovedes  hun  med  den  daværende  Kammerjunker  hos  Hertug 
Ulrik,  Vincents  Steensen  til  Stensgaard  paa  Langeland;  Brylluppet 
stod  i  Kjøge  2.  Nov.  1623.  Det  historiske  Moment  i  hendes  Liv 
blev  det  Heltemod,  hvormed  hun^  skjønt  henved  60  Aar  gammel, 
i  April  1659  ledede  Forsvaret  af  Langeland,  efter  at  hun  2  Maaneder 
før  havde  haft  den  Sorg  at  se  sin  Ægtefælle  dø  som  Følge  af  Saar 
under  en  Kamp,  hvorved  det  var  lykkedes  at  afslaa  et  svensk  An- 
greb. Denne  Gang  blev  Fjenden  Sejerherre,  og  A.  H.  skal  endog 
være  bleven  fængslet.  Et  sikkert  uhjemlet  Sagn  har  lagt  til,  at 
hun  blev  bunden  med  en  Lænke  til  Hundehuset,  men  ved  et  Vink 
til  en  Pige  fik  Svenskerne  lokket  ned  i  en  Vinkjælder  og  nedhugget 
af  Gaardens  Folk  og  Bønder.  Hendes  Portræt  gjør  et  sjældent 
kraftigt  og  djærvt  Indtryk.    Hun  døde  paa  Stensgaard  5.  Juni  1660. 

lUustr.  Tid.  XI,  124  f.  J,  A,  Fridericia. 

Holck,  Carl  Georg,  1834 — 68,  Retslærd,  Søn  af  Etatsraad, 
Herredsfoged  i  Elbo,  Holmans  og  en  Del  af  Brusk  Herreder  Peter 
Carl  Christian  H.  og  Adelaide  Emilie  Caroline  f.  Laub,  fødtes 
3.  Jan.  1834  i  Aalborg,  hvor  hans  Fader  den  Gang  var  Avditør. 
1849  ^^^v  han  Student  og  1855  juridisk  Kandidat.  Han  gav  sig 
derefter  strax  ind  paa  Studiet  af  slesvigsk  Ret  i  den  Tanke  at 
knyttes  til  den  slesvigske  Administration  eller  Judikatur,  blev  alle- 
rede i  s.  A.  ugageret  Volontær  i  det  slesvigske  Ministerium,  tog 
1856  ved  Appellationsretten  i  Flensborg  den  slesvigske  Embedsexamen 
og  blev  1858  Kancellist  i  Ministeriet  for  Slesvig.  1856  og  1857 
fungerede  han  som  dansk  Hjælpesekretær  ved  den  8.  ordentlige 
Samling  af  de  slesvigske  Provinsialstænder  i  Flensborg,  og  i  1857 — 59 
studerede  han  paa  det  Hurtigkarlske  Rejsestipendium  i  Udlandet, 
navnlig  i  Bonn,    Munchen  og  Paris.     I  1859  blev   der  overdraget 


Digitized  by  VjOOQIC 


c^o  Holck,   Carl  Georg, 

ham  det  Hverv  som  extraordinær  Docent  for  et  Tidsrum  af  3  Aar 
at  holde  Forelæsninger  ved  Kjøbenhavns  Universitet  over  slesvigsk 
Ret.  1861  udnævntes  han  til  Fuldmægtig  i  det  slesvigske  Mini- 
sterium. Efter  F.  C.  Bomemanns  Død  i  1861  rettedes  der  af  det 
juridiske  Fakultet.  Opfordring  til  H.  om  at  indtræde  i  dette,  og  han 
blev  i  s.  A.  konstitueret  som  og  i  1862  udnævnt  til  Professor  i  det 
rets-  og  statsvidenskabelige  Fakultet  ved  Kjøbenhavns  Universitet. 
Medens  han  tidligere,  navnlig  under  sin  Udenlandsrejse,  særlig  havde 
studeret  Civilret  og  Civilproces,  overtog  han  som  Professor  Stats- 
retten og  Kirkeretten,  men  holdt,  foruden  Forelæsninger  i  disse  Fag, 
tillige  for  Begyndere  kortfattede  Forelæsninger  over  Tingsret  og 
Obligationsret.  I  1861  ægtede  han  Christiane  Frederikke  Andresen, 
Datter  af  Proprietær  Jens  Christian  A.  til  Ømfeld  og  Frederikke 
Sørine  f.  Thomsen.  Efter  hendes  Død  i  1864  ægtede  han  1868  i 
Munchen  Louise  Therese  Schmitt,  Datter  af  Wagenmeister  Martin  S. 
i  Aschaffenburg  og  Karoline  Maria  f.  Zeller.  Faa  Dage  derefter, 
14.  Avg.   1868,  døde  han  pludselig  i  Dresden. 

Efter  H.s  Død  bleve  af  hans  Arbejder  «Den  danske  Statsforfat- 
ningsret« og  «Den  danske  Statsforvaltningsret»  udgivne  af  Goos  og 
Nellemann  (1869  og  1870),  hvorimod  hans  Forelæsninger  over  For- 
mueretten og  hans  som  Noter  til  Kolderup-Rosenvinges  Værk  givne 
Fremstilling  af  kirkeretlige  Æmner  ikke  ere  blevne  trykte.  H.s 
udgivne  Arbejder  indeholde  den  første  Fremstilling  af  den  danske 
Statsret  efter  Grundlovsforandringen  i  1866.  Paa  Grundlag  af  en 
omhyggelig,  til  det  yderste  samvittighedsfuld  Gjennemgang  af  det 
omfattende  Materiale  giver  H.  en  Fremstilling  af  den  danske  Stats- 
rets Udvikling  fra  Kongelovens  Tid  og  af  de  gjældende  statsretlige 
Institutioner.  Som  Arbejdets  Væsensmærke  fremhæves  den  nøjagtige, 
lidenskabsløse  og  nøgterne  Afvejelse  af  de  forskjellige  Anskuelser 
og  Argumenter,  dets  afgjort  objektive  Karakter.  Forfatningslivets 
Kampe  om  Grundlovens  Forstaaelse  havde  endnu  ikke  sat  Sindene 
i  den  stærke  Bevægelse,  som  paa  den  ene  Side  giver  Skarpsynet 
for  dybere  liggende  praktiske  Hensyn,  der  maa  være  bestemmende 
ved  Grundlovens  Fortolkning,  men  som  paa  den  anden  Side  ogsaa 
blinder  for  Hensyn,  man  ikke  ønsker  at  se.  H.s  Fortolkning  af 
Grundloven  giver  i  det  hele  det  Billede  af  den,  som  den  kyndige 
Samtid  den  Gang  havde  og  maatte  have,  og  allerede  denne  Egen- 
skab vil  bevare  Arbejdets  Værdi  gjennem  Tiderne.  Som  Universi- 
tetslærer var  H.  meget  afholdt. 

Holck,  Den  danske  Statsforfatningsret,  Fortalen.  JuL  Lassen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Chr,  C41 

Holck,  Christian,  1558 — 1641,  Rigsraad,  til  Højgaard  og  Bu- 
strup, Søn  af  nedennævnte  Henrik  H.  (f  1579),  blev  født  29.  Maj 
1558  paa  Gaarden  Rønhave  paa  Als.  Han  blev  1582  Sekretær  i 
Kancelliet,  var  1589 — 95  øverste  Sekretær  og  forlenedes  1590  med 
Domprovstiet  i  Roskilde  og  senere  med  et  Kanonikat  sammesteds. 
Der  er  Vidnesbyrd  om,  at  han  i  Formynderregeringens  sidste  Dage 
har  staaet  i  et  vist  Modsætningsforhold  til  det  herskende  Parti  blandt 
Rigsraademe,  og  det  hænger  sandsynligvis  sammen  hermed,  at  han 
i  Juni  1596  optoges  i  Rigsraadet,  samtidig  med  at  Christian  IV  selv 
overtog  Regeringen.  1598  blev  han  Lensmand  paa  Tryggevælde, 
hvilket  Len  han  1601  ombyttede  med  Hald  for  atter  161 1  at  faa 
Silkeborg  i  Steden.  Som  Rigsraad  sendtes  han  flere  Gange  (1599, 
1616,  1618  og  1622)  til  Herredage  i  Norge  og  1597  til  Øsel  for  at 
holde  Retterting;  men  han  benyttedes  desuden  i  flere  vigtige  Ge- 
sandtskaber til  Udlandet.  Saaledes  gik  han  1600  til  Sverige  for  at 
klage  over  svenske  Orlogsskibes  Overgreb  paa  de  danske  Strømme; 
Kongen  var  dog  ikke  ret  fornøjet  med  den  Maade,  hvorpaa  han 
udrettede  dette  Ærende,  i  det  Hertug  Carl  af  Sødermanland  fik 
ham  afholdt  fra  efter  den  ham  givne  Ordre  at  rejse  til  Rigsdagen 
i  Linkøping.  1602  var  han  en  af  de  Rigsraader,  der  ledsagede 
Kongens  Broder  Hertug  Hans  paa  hans  ulykkelige  Rejse  til  Rus- 
land (s.  VI,  567);  han  kom  først  hjem  i  Juli  1603.  Fra  Nov.  1604 
til  Marts  1605  var  han  paa  en  Sendelse  til  Kongen  af  Polen  for 
at  klage  over  Kaperier.  1621  deltog  han  i  det  vigtige  Møde  i 
Segeberg  mellem  Kongen  og  flere  protestantiske  tyske  Fyrster,  og 
1624  var  han  Kommissarius  ved  et  Grænseraøde  med  svenske  Rigs- 
raader. Under  Kongens  Fraværelse  beskikkedes  han  flere  Gange 
til  at  deltage  i  Regeringen,  saaledes  1606  under  Christian  IV's 
Rejse  til  England,  1612  under  Kalmarkrigen  og  1626 — 27  under 
Kongens  Deltagelse  i  Kampene  i  Tyskland.  Han  var  end  videre 
Medlem  af  flere  vigtige  Kommissioner,  saaledes  af  den,  der  1621 
foranledigede  Udstedelsen  af  nye  Konstitutioner  for  Universitetet, 
og  af  den,  der  1624  gjennemsaa  Gaardsretten ;  161 2  var  han  Krigs- 
kommissær  i  Sverige  under  Kalmarkrigen  og  bemyndigedes  1629  til 
at  undersøge  Tilstanden  i  Jylland,  hvor  Krigens  Ødelæggelser  ogsaa 
i  høj  Grad  havde  medtaget  hans  eget  Gods.  Som  Lensmand  paa 
Silkeborg  maatte  han  1613  finde  sig  i  en  Undersøgelse  i  Anledning 
af  Klager  over  ham  fra  Bønderne. 

En  vis  litterær  Interesse  viste  han  ved  at  støtte  Lyskanders 
Udgave  af  de  danske  Kongers  Slægtebog;  han  var  desuden  Konser- 


Digitized  by  VjOOQIC 


c  42  Holck f   Ckr, 

vator  for  Universitetet.  31.  Juli  1630  fritog  Kongen  ham  efter  An- 
søgning paa  Grund  af  hans  Alder  fra  hans  Stilling  som  Rigsraad, 
men  han  vedblev  at  være  Lensmand  paa  Silkeborg  og  døde  først 
18.  Marts  164 1.  Han  ægtede  i.  (20.  Juli  1595)  Karen  Eilersdatter 
Krafse  (f  26.  Juni  1602)  og  2.  (16.  Juni  1605)  den  lærde  Marie 
Henriksdatter  Below  (II,  46). 

Rørdam,  Kbhvns  Universitets  Hist.   1537— 162 1  III,  481  ff. 

J,  A,  Fridericia, 

Holck,  Christian  ChristoflFer  Greve,  1629 — 76,  Officer,  var 
en  Søn  af  den  nedennævnte  Henrik  Greve  H.  (f  1633).  Sammen 
med  en  yngre  Broder  sendtes  han,  18  Aar  gammel,  af  sin  Stiffader, 
Frands  Pogwisch,  udenlands,  bl.  a.  til  Universitetet  i  Leiden,  imder 
Ledsagelse  af  den  senere  Professor  Christian  Ostenfeldt.  Efter  sin 
Hjemkomst  fik  han  1656  Bestalling  som  Ritmester  over  et  Kom- 
pagni Sogneryttere  fra  Laaland  og  Falster,  men  under  den  paa- 
følgende Krig  gjorde  han  Tjeneste  som  Ritmester  og  Oberstvagt- 
mester ved  det  Regiment  sjællandske  Sogneryttere,  som  under  U.  C. 
Gyldenløves  Kommando  sendtes  til  Skaane.  Efter  Fredslutningen 
blev  Regimentet  hjemforlovet,  men  da  Fjendtlighederne  fornyedes, 
indkaldtes  Regimentet  paa  ny,  nu  under  Anførsel  af  Ove  Thott,  og 
H.  stod  da  atter  derved  indtil  i  Nov.  1660.  I  en  Aarrække,  til 
167 1,  var  han  derefter  Drabanthauptmand,  men  ved  Omdannelsen 
af  Rostjenesten  til  2  Regimenter  betroedes  Kommandoen  over  det 
sjællandske  Regiment  ham  som  Oberst  i  1675.  ^^^  ^s.oxa  dog  ikke 
strax  til  at  deltage  i  den  paafølgende  Krig,  thi  hans  Regiment  laa 
1675  paa  Sjælland  blandt  de  Afdelinger,  der  vare  underlagte 
Kommandanten  i  Kjøbenhavn,  Jørgen  Bielke;  men  i  Juli  1676 
sendtes  han,  600  Heste  stærk,  over  foran  Malmø,  hvor  han  tilbagé- 
slog  et  større  Udfald  af  de  belejrede  svenske,  i.  Okt.  blev  hans 
Afdeling  afløst  fra  denne  Stilling  og  sluttede  sig  til  Hovedhæren, 
med  hvilken  den  deltog  med  Udmærkelse  i  det  store  Slag  ved 
Lund  4.  Dec.  1676,  hvor  H.  fandt  Heltedøden;  hans  Lig  blev  ikke 
fundet.  25.  Marts  1676  havde  han  og  hans  Broder  erholdt  Naturalisa- 
tion som  danske  Grever.  H.  var  gift  med  Sophie  Plemmingsdatter 
Ulfeldt  til  Orebygaard  (f.  25.  Jan.  1636).  Hun  trolovede  sig  efter 
hans  Død  med  hans  Fætter  Oberstlieutenant  Hans  Ditlev  Steensen, 
men  da  ogsaa  han  faldt  1677,  forblev  hun  Enke  til  sin  Død, 
24.  April  1698.  Hun  efterlod  Orebygaard  til  sin  Datter  Hilleborg, 
der  atter  testamenterede  den  til  sin  nedenstaaende  Brodersøn, 
Christian  Christoffer  Greve  H.  Thiset 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,   Chr.  Christ. 


543 


Holck,  Christian  Christoffer  Greve,  1698 — 1774,  Officer, 
fødtes  24.  Avg.  1698  og  var  en  Sønnesøn  af  den  foregaaende.  Kun 
3  Aar  gammel  mistede  han  sin  Fader,  Flemming  Greve  H.,  Amt- 
mand i  Nyborg,  der  myrdedes  i  en  Baad  paa  Store  Bælt;  Moderen, 
Margrethe  Rodsteen,  døde  171 1.  Ved  Kjøb  erhvervede  han  allerede 
1 7 18  et  Kompagni  i  3.  jyske  Kavalleriregiment  og  udnævntes  til 
Ritmester;  1730  blev  han  Sekondmajor,  1737  Major  med  Oberst- 
lieutenants  Karakter,  1746  virkl.  Oberstlieutenant,  1758  Oberst  og 
Chef  for  2.  jyske  Kavalleriregiment  og  erholdt  s.  A.  Generalmajors 
Karakter.  1763  blev  han  hvid  Ridder,  og  Aaret  efter  fik  han  Enke- 
dronningens Orden.  Efter  1766  at  have  taget  sin  Afsked  udnævntes 
han  1768  til  GeneraDieutenant  af  Kavalleriet.  H.,  der  af  Samtiden 
ansaas  for  at  være  en  jævnt  dygtig  Officer,  arvede  1724  efter  en 
ugift  Faster  Orebygaard,  men  om  hans  Virksomhed  som  Godsejer 
vides  kun,  at  han  led  af  en  meget  fremtrædende  Mani  for  at  drive 
Krybskytteri  paa  sine  Naboers  Ejendomme.  H.  døde  23.  Sept.  1774  i 
Nyborg;  han  havde  8.  Sept.  1723  ægtet  Ermegaard  Sophie  Baronesse 
Winterfeldt  (f.  i.  Nov.  1702),  der  alt  døde  25.  Marts  1756.        Thiset 

Holck,  Ditlev,  1556 — 1633,  til  Rønhave,  Højgaard  og  Eskild- 
strup,  er  født  21.  Jan.  1556  paa  Rønhave  paa  Als  og  Søn  af 
nedennævnte  Henrik  H.  Han  opdroges  hjemme  og  kom  i  sit 
14.  Aar  til  Enkedronning  Dorotheas  Hof,  tjente  efter  hendes  Død 
Hertug  Hans  af  Sønderborg  og  blev  1574  af  Kong  Frederik  II 
forskrevet  til  Markgrev  Georg  Frederik  af  Brandenborg,  hvis  Yndest 
han  vandt,  og  som  ofte  brugte  ham  i  Sendefærd  til  fremmede  Hoffer, 
især  til  det  polske.  1580  tog  Frederik  II  ham  i  sin  Tjeneste  og 
udnævnte  ham  til  Hofjunker,  1585  blev  han  Kammerjunker  og 
sendtes  til  Sverige  for  at  repræsentere  Kongen  ved  Johan  IIFs 
Bryllup.  1585  forlenedes  han  med  Udsten  Kloster  i  Norge  (til  1597), 
og  1586  blev  han  Hofmester  hos  Dronning  Sophie.  1588  forlenedes 
han  med  Kjøbenhavns  Slot,  1595  fik  han  Kronborg  Len,  havde 
derefter  1600 — i  Lysekloster  i  Norge,  1601 — 14  Tryggevælde  og  til 
sidst,  1614 — -19,  Gulland,  hvor  han  skal  have  bragt  god  Orden,  « efter 
at  det  før  hans  Tid  var  gaaet  sælsomt  tib.  Han  var  en  praktisk 
Mand  og  roses  i  det  hele  taget  for  sin  gode  Lensstyrelse.  Han 
var  velvillig  over  for  Kieresiet  og  Præsterne  og  bar  særlig  Omhu  for 
Kirkernes  Udsmykning  og  Vedligeholdelse.  Ved  Siden  af  sin  Stil- 
ling som  Hofembedsmand  og  som  Lensmand  havde  han  kun  faa 
offentlige  Hverv.     I  Kalmarkrigen  var  han  Krigskommissær  og  laa 


Digitized  by  VjOOQIC 


544  Hoi<^^»  ^''^• 

i  Rostock  og  Wamemiinde  og  modtog  Krigsfolk,  som  han  sendte 
til  Kalmar  og  Elfsborg.  1613  sendte  Christian  IV  ham  til  Wolfen- 
biittel  til  Hertug  Henrik  Julius'  Begravelse.  I  religiøs  Henseende 
hørte  han  til  Niels  Hemmingsens  Retning,  og  efter  at  han  1619 
havde  trukket  sig  tilbage  til  Privatlivet,  synes  han  at  have  ofret 
sin  Tid  til  religiøs  og  historisk  Læsning.  Han  har  ogsaa  bekostet 
Udgivelsen  af  flere  religiøse  Skrifter,  deriblandt  2  af  Niels  Hemming- 
sens, som  han  lod  oversætte  fra  Latin  paa  Dansk.  Sin  sidste  Tid 
tilbragte  han  hos  sin  Svigerdatter  Hilleborg  Krafse  paa  Ravnholt 
i  Fyn.  Her  døde  han  22.  Sept.  1633.  Han  ægtede  i.  (1591)  Inger 
Rosenkrantz  fra  Stensballe  (f  1592),  2.  (1595)  Margrethe  Krabbe  fra 
Eskildstrup  (f  1656).  Af  sidste  Ægteskab  vare  de  ovfr.  og  i  det 
følgende  omtalte  Børn,  Anne  og  Henrik  H. 

Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV,  631  ff.     H.  Mikkelsen,  Ligpræd.  ov.  D.  H. 

S.  M,  GjeUerup. 

Holck,  Eiler  Baron,  1627 — 96,  Officer,  Søn  af  Eiler  H.  til 
Gjedsholm  (f.  1595  f  1648)  og  Rigborg  Bille,  blev  født  4.  Juni  1627. 
Om  hans  Ungdom  vides  kun  lidet.  Han  studerede  i  Sorø  og  blev 
senere  Hofjunker,  hvilket  han  var  i  1648  og  vedblev  at  være  indtil 
Efteraaret  1655.  I  1650  fik  han  Tilladelse  til  at  rejse  2  Aar  i  Ud- 
landet, og  i  denne  Tid,  ligesom  muligvis  allerede  tidligere,  var  han 
i  fremmed  Krigstjeneste.  I  1653  blev  det  ham  tilladt  at  indgaa 
Ægteskab  med  Lisbet  Høg  til  Skjærgaardsholm  (f.  27.  Dec.  1633), 
en  Datter  af  Mogens  H.  og  Helvig  Ottesdatter  Lindenov,  og 
29.  Sept.  1655  blev  han  viet  til  hende  i  Viborg. 

E.  H.  fik  dog  ikke  længe  Lov  til  at  sidde  hjemme  i  Ro.  Da 
Krigen  i  Jan.  1657  stod  for  Døren,  blev  han  udnævnt  til  Overvagt- 
mester ved  det  skaanske  Regiment  til  Fods,  men  han  kom  ikke 
til  at  tiltræde  denne  Stilling,  thi  i  Febr.  fik  han  Tilladelse  til  at 
gjøre  Tjeneste  ved  det  gevorbne  Infanteri,  og  i  Marts  findes  han 
som .  Overvagtmester  ved  Oberst  Beenfeldts  Regiment.  Med  dette 
rykkede  han  ved  Krigens  Udbrud  ind  i  Landskabet  Bremen  og 
erobrede  Leheskansen,  og  i  Juli  Maaned  deltog  han  som  Oberst- 
lieutenant  med  Regimentet  i  Belejringen  af  Bremer^'ørde.  Ved  den 
svenske  Hærs  Fremtrængen  trak  han  sig  med  sit  Kompagni  ind  i 
Gluckstadt,  hvorfra  han  i  Sept.  med  sine  Folk  overførtes  til  Skibs 
til  Danmark.  En  Del  af  hans  Kompagni  blev  taget  til  Fange  ved 
Indtagelsen  af  Frederiksodde,  men  det  vides  ikke,  om  han  selv  var 
tilstede  i  Fæstningen.    I  Nov.  og  Dec.  var  han  paa  Fyn,  men  kort 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Eiler. 


545 


efter  (30.  Jan.  1658?)  blev  han  vistnok  taget  til  Fange.  24.  Maj 
1658  blev  han  udnævnt  til  Oberst  ved  Ulrik  Christian  Gyldenløves 
Dragonregiment;  men  efter  at  Krigen  var  begyndt  igjen,  maa  han, 
som  det  synes,  paa  ny  være  falden  i  Fangenskab,  thi  i  Maj  1659 
gaves  der  Befaling  til,  at  han  skulde  udvexles  imod  en  svensk 
Oberst.  Naar  det  fortælles,  at  han  under  Kjøbenhavns  Belejring 
har  været  Kommandør  for  Garden,  er  dette  næppe  rigtigt,  men 
under  alle  Omstændigheder  har  han  sikkert  gjort  god  Fyldest  under 
Krigen;  derpaa  tyder  ikke  alene,  at  han  fik  Gyldenløves  Regiment 
efter  dennes  Død  (i  Dec.  1658),  men  ogsaa  det,  at  Regimentet,  der 
nu  kaldtes  E.  H.s  Regiment,  19.  Okt.  1659  fik  Navn  af  Dronningens 
Livregiment  Dragoner.  Dette  Æresnavn,  der  blev  stadfæstet  efter 
Christian  V's  Tronbestigelse,  viser  tillige,  at  E.  H.  stadig  har  ved- 
ligeholdt sine  Forbindelser  med  Hoffet  og  har  forstaaet  at  bevare 
dets  og  ikke  mindst  Dronningens  Gunst.  Særlig  har  han  vistnok 
været  nær  forbunden  med  Ulrik  Christian  Gyldenløve,  denne  Hofiets 
glimrende  Repræsentant  i  Hæren;  de  vare  omtrent  jævnaldrende, 
og  der  er  en  ikke  ringe  Lighed  imellem  deres  Karakterer:  E.  H. 
synes  at  have  haft  sin  Del  af  den  hensynsløse  Raskhed  og  Dristig- 
hed, tilsat  med  en  god  Portion  Raahed  og  Voldsomhed,  der  var 
saa  fremtrædende  hos  Gyldenløve. 

Efter  Krigen  blev  E.  H.  7.  Juli  1660  udnævnt  til  Kommandant 
paa  Kronborg  og  modtog  Fæstningen  af  Svenskerne,  og  samtidig 
blev  han  forlenet  med  Kronborg  Len.  Det  var  en  baade  vigtig 
og  vanskelig  Post,  han  her  fik,  og  i  de  11  Aar,  han  tilbragte  paa 
Kronborg,  havde  han  rig  Lejlighed  til  at  sande,  at  om  det  end 
var  en  stor  Tillid,  der  vistes  ham  fra  Kongens  Side,  en  Tillid, 
som  han  kun  delte  med  meget  faa  af  sine  Standsfæller  af  den 
gamle  Adel,  saa  var  det  til  visse  ikke  en  Sinekure,  der  var  be- 
troet ham.  Det  var  ikke  den  militære  Side  af  hans  Funktioner,  der 
voldte  ham  Vanskeligheder:  han  sørgede  med  Iver  for  Fæstningens 
Forbedring,  og  Disciplinen  opretholdt  han  med  Jæmhaand.  Men 
Kommandantposten  paa  Kronborg  var  tillige  en  halv  diplomatisk 
Post,  og  diplomatisk  Takt  og  Behændighed  var  ikke  E.  H.s  stærke 
Side.  Han  kom,  fornemmelig  om  Etikettespørgsmaal  imellem  Fæst- 
ningen og  de  forbisejlende  Skibe,  i  idelige  Stridigheder  med  de 
fremmede  Ministre,  og  det  var  kun  undtagelsesvis,  at  han  optraadte 
saa  besindig,  som  da  han  i  1669  gav  den  engelske  Ambassadør, 
Lord  Carlisle,  med  hvem  han  ikke  kunde  bhve  enig  om  Honnøren 
for  Slottet,  det  Raad,  at  han  skulde  sejle  forbi  om  Natten,  saa  at 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Sept.  1893.  ^^ 

Digitized  by  VjOOQIC 


546  HolcK  Eiler. 

de  kunde  undgaa  at  komme  i  Strid.  I  Regelen  holdt  H.,  i  øvrigt 
i  god  Overensstemmelse  med  Aanden  i  hans  Instruktioner,  stift  paa, 
hvad  han  ansaa  for  Fæstningens  Ret,  og  flere  Gange  kom  det  til 
saa  stærke  Kollisioner,  at  han  var  paa  Nippet  til  at  faa  sin  Afsked 
eller  i  hvert  Fald  til  at  blive  fjæmet  fra  Kommandantskabet.  Han 
sad  dog  saa  fast  i  Kongens  Yndest,  at  al  Gesandternes  Pression 
var  forgjæves,  og  lige  saa  lidt  Indtryk  gjorde  det,  at  der  i  1664 
rejstes  nogle  graverende  Beskyldninger  imod  ham  for  at  have  staaet 
i  Forbindelse  med  en  fransk  Æventyrer  ved  Navn  la  Roche  og 
have  villet  forraade  Kronborg  til  Ludvig  XIV.  Hvor  liden  Vægt 
Frederik  III  lagde  paa  disse  Beskyldninger,  viste  han  ved  kort  efter 
at  være  E.  H.s  Gjæst  og  staa  Fadder  til  hans  Søn  paa  Kronborg. 
Ved  en  bestemt  Lejlighed  fik  H.  god  Brug  for  Kongens  Velvilje. 
Det  var  ved  en  Strid,  han  havde  med  den  hollandske  Oberst  Capel. 
Striden  endte  med  en  Duel  i  Nærheden  af  Hamborg,  i  hvilken 
Capel  faldt  (1662),  men  skjønt  H.  synes  nærmest  at  have  været 
Ophavsmanden,  og  Kongen  i  Begyndelsen  var  meget  vred,  endte 
det  med,  at  H.  efter  kort  Tids  Forløb  blev  pardonneret  og  fik  Lov 
til  at  vende  tilbage  til  sin  Post.  Muligvis  er  Dronningen  gaaet  i 
Forbøn  for  ham;  det  vides  i  det  mindste,  at  hun  gjorde  det  ved 
en  anden  Lejlighed,  hvor  Kongen  var  i  høj  Grad  forbitret  paa 
ham,  fordi  han  var  gaaet  uden  for  sine  Instruktioner. 

At  H.  slap  saa  godt  fra  alle  de  Vanskeligheder,  han  blev 
indviklet  i,  medens  han  var  paa  Kronborg,  skyldes  sikkert  nok 
ogsaa  det  gode  Forhold,  han  stod  i  til  Griffenfeld.  De  vare  paa 
den  Tid  meget  gode  Venner  —  H.  var  saaledes  indbuden  til  at 
overvære  Griffenfelds  Bryllup  — ,  og  Griffenfelds  Indflydelse  maa 
have  været  H.  en  god  Støtte,  især  i  Konflikterne  med  Diplomaterne. 
Senere,  efterhaanden  som  Griffenfeld  steg  højere  og  højere,  blev 
Forholdet  imellem  ham  og  H.  mere  som  den  mægtige  Patrons 
over  for  den  undergivne,  men  de  vedbleve  dog  at  staa  paa  en  god 
Fod  med  hinanden  lige  til  Griffenfelds  Fald.  Da  blev  H.  en  af 
Dommerne  over  sin  fordums  Ven  (1676). 

Efter  Christian  V's  Tronbestigelse  beholdt  E.  H.  endnu  sin 
Stilling  paa  Kronborg  i  1V2  Aar.  Det  er  ikke  klart,  om  han  selv 
ønskede  en  Forandring,  men  i  hvert  Fald  led  han  intet  Tab,  da 
han,  der  allerede  i  1664  var  bleven  Generalmajor  til  Fods  og  havde 
faaet  Sæde  i  Krigskollegiet,  i  1671  blev  udnævnt  til  højstbefalende 
paa  Fyn  og  samtidig  blev  gjort  til  Baron  og  Ridder  af  Danebrog. 
Kort  efter  fik  han  sin  Gaard  Nygaard,  Ulfeldternes  tidligere  Ejen- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Eiler.  547 

dom,  som  han  nylig  haVde  kjøbt,  oprettet  til  et  Baroni  under  Navn 
af  Holckenhavn,  og  han  boede  nu  enten  der  eller  i  Nyborg,  hvor 
han  havde  Overkommandoen,  og  hvor  en  Del  af  hans  Regiment 
laa.  Hans  militære  Myndighed  maa  imidlertid  ikke  have .  været 
bestemt  defineret,  eftersom  han  snart  kom  i  Strid  med  den  egent- 
lige Kommandant,  Oberst  Cicignon,  om  deres  indbyrdes  Kompetence. 
Det  var  i  sig  selv  en  ubetydelig  Sag,  men  den  antog  til  sidst  saa- 
danne  Dimensioner,  at  der  blev  nedsat  en  Kommission  til  at  paa- 
dømme den,  og  det  endte  med,  at  de  ?  stridbare  Herrer  fik  et 
Tilhold  af  Kongen  om  at  slutte  Fred  og  forliges  bedre  for  Frem- 
tiden. H.  ønskede  meget  at  blive  Stiftamtmand  over  Fyn  ved  Siden 
af  sin  militære  Gouvemørværdighed ,  men  dette  Ønske  blev  ikke 
opfyldt,  hvorimod  han  i  1675  blev  gjort  til  Assessor  i  Højesteret. 
Hans  Helbred  var  i  disse  Aar  ikke  godt  —  han  klager,  især  efter 
hans  Hustrus  Død  (29.  Nov.  1672),  stadig  over  sin  « Melankoli*  — , 
og  skjønt  han  deltog  i  Lejrsamlingen  ved  Alminde  i  1674,  bad  han 
selv,  da  Krigen  nærmede  sig  til  næste  Aar,  om  kun  at  blive  an- 
,  vendt  indenlands.  Han  forblev  da  ogsaa  i  Fyn,  hvor  han  ivrig 
virkede  for  at  sætte  Øen  og  særlig  Nyborg  i  Forsvarsstand,  medens 
hans  Regiment  under  Joachim  Schacks  Kommando  gik  til  Tyskland. 
H.  kom  saaledes  ikke  til  at  tage  aktiv  Del  i  Krigen,  og  fra  nu  af 
indskrænker  hans  offentlige  Virksomhed  sig  til,  at  han  var  Medlem 
af  forskjellige  Kommissioner,  saaledes  bl.  a.  af  den,  der  i  1678  blev 
nedsat  til  at  paadømme  Fr.  v.  Arenstorflfs  Sag  (I,  322  f.).  Under 
Krigen  blev  han  udnævnt  til  Gehejmeraad,  rimeligvis  samtidig  med 
at  han  fik  sin  endelige  Afsked  fra  Krigstjenesten. 

Med  sin  første  Hustru  synes  E.  H.  at  have  levet  meget  lykkelig. 
6.  Nov.  1678,  da  han  var  en  Mand  paa  over  51  Aar,  ægtede  han 
den  2oaarige  Ingeborg  Dorothea  Vind  (f.  29.  Juni  1658  f  1729),  en 
Datter  af  Holger  V.  og  Margrethe  Gjedde.  Det  pragtfulde  Bryllup 
fejredes  i  Kongens  og  Dronningens  Nærværelse,  men  Ægteskabet 
blev  meget  ulykkeligt  og  blev  omsider  ophævet  i  1696  efter  en  Skils- 
misseproces, der  stod  paa  i  flere  Aar.  —  E.  H.  døde  28.  Juni  1696. 

A.  Leigh' Smith, 

Holck,  Frederik  Vilhelm  Conrad  Greve,  1742 — 1800,  Hof- 
mand, Søn  af  ovfr.  anførte  Generallieutenant  Christian  Christoflfer 
Greve  H.,  kom  i  en  ung  Alder  til  Hoffet  som  Kammerpage,  blev 
1764  Vejadjudant  med  Hofjunkers  Rang  og  snart  efter  Kammer- 
junker.    Ved  Tronskiftet   1766    begyndte    det   korte   Afsnit  af  H.s 

Digitized  by  VjOOQIC 


548  ^o^k,  Fred,  Vilh,  Conr, 

liv,  der  har  knyttet  hans  Navn  til  Christian  VII's  Historie;  «han 
dansede  godt  og  løj  med  Fripostighed »,  siger  Reverdil,  men  an- 
erkjender  derhos  hans  Vittighed  og  Omgængelighed,  der  snart  vandt 
ham  Kongens  Yndest,  og  hans  Magt  over  sin  Herre  viste  sig  alle- 
rede i  Sommeren  1767  saa  stærk,  at  han  kunde  hindre  Dronningens 
Deltagelse  i  Kongens  Rejse  til  Holsten.  Efter  Hjemkomsten  fra 
denne  lykkedes  det  H.  at  faa  Reverdil  afskediget,  og  fra  nu  af 
synes  det  vanvittige  Liv,  hvortil  Kongen  under  H.s  Vejledning 
hengav  sig,  først  ret  at  have  floreret;  de  vildeste,  natlige  Udskej- 
elser i  berygtede  Huse,  Slagsmaal  med  Vægtere  og  Pøbel,'  Prygle- 
scener mellem  Kongen  og  H.  i  Slottets  Gemakker  udfyldte  Tiden. 
Inden  Aarets  Udgang  belønnede  Kongen  sin  Mentor  ved  at  ud- 
nævne ham  til  Hofmarskal.  H.s  Indflydelse  var  nu  overordentlig, 
des  værre;  thi  forlystelsessyg  og  letsindig,  som  han  var,  ben)^tede 
han  den  •  i  fuldt  Maal  til  sin  egen  Fordel  og  til  Kongens  Skade. 
Det  lykkedes  ham  saaledes  1768  at  sætte  igjennem,  at  Kongen  fore- 
tog den  særdeles  bekostelige  Udenlandsrejse,  paa  hvilken  Struensee 
knyttedes  til  Hoffet.  Forinden  fik  H.  saa  vel  l'union  parfaite  som 
Danebrogsordenen,  og  under  Rejsen  udnævntes  han  til  Grand  mattre 
de  la  garderobe  med  Gehejmeraads  Rang.  For  at  ophjælpe  sine 
trods  Kongens  rigelige  Gaver  forfaldne  Afiærer  ægtede  H.  20.  April 
1768  Christiane  Stockfleth  (f.  7.  Maj  1751),  Datter  af  Stiftamtmand 
Christian  S.  til  Brahesholm;  hun  døde  imidlertid  meget  hurtig  af 
Smaakopper,  12.  Maj  s.  A.,  og  de  80000  Rdl.,  hun  havde  bragt  H., 
havde  han  snart  forødt.  Et  nyt  godt  Parti  skulde  hjælpe  ham  paa 
Fode  igjen,  og  efter  forgjæves  at  have  friet  til  2  fornemme  uden- 
landske Damer  indgik  han  28.  Sept.  1769  Ægteskab  med  Grev 
Christian  Conrad  Danneskjold-Laurwigens  Datter  Juliane  Sophie,  der 
endnu  var  et  Barn  (f.  17.  Jan.  1757).  Paa  sin  Bryllupsdag  blev  H. 
Gehejmekonferensraad,  men  hermed  var  hans  glimrende  Periode  til 
Ende;  Kongen,  der  nu  havde  vænnet  sig  til  Struensees  Selskab, 
kjededes  ved  H.s,  og  paa  en  Rejse  til  Holsten,  som  H.  selv  havde 
arrangeret  for  at  adsprede  Kongen,  modtog  han  af  dennes  egen 
Haand  i  Juli  1770  sin  Afsked  med  2000  Rdl.  i  Pension  og  maatte 
aflevere  det  skriftlige  Tilsagn,  han  havde  ladet  sig  give  paa  Over- 
ceremonimesterposten. 

Resten  af  sit  Liv  til  sin  Død,  7.  Dec.  1800,  tilbragte  H.  i 
Stilhed,  dels  paa  sin  Gaard  Eckhof,  dels  i  Bordesholm,  efter  at  han 
1789  havde  opnaaet  Embedet  som  Amtmand  over  Kiels,  Cronshagens 
og  Bordesholms  Amter.     Efter  sin   2.  Hustrus  Død,    11.  Jan.   1790, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Fred.  Vilh.  Conr. 


549 


ægtede  H.  en  hannoveransk  Dame,  Anne  Elise  v.  Ende.  Mærk- 
værdigt er  det  at  se  H.  paa  sine  gamle  Dage  næsten  som  Patriark 
i  Bordesholm,  elsket  og  æret  af  sin  Familie  og  sine  undergivne, 
men  stadig  trængt  af  sine  Kreditorer.  Sin  Letsindighed,  sit  for- 
nøjelige Humør  og  sin  Elskværdighed  i  Omgang  bevarede  han  til 
det  sidste  og  formaaede  endnu  at  bedaare  dem,  der  kom  i  Berø- 
ring med  ham;  J.  G.  Rist,  der  besøgte  ham  i  hans  sidste  Leveaar, 
skildrer  ham  som  en  Type  paa  en  fuldendt  Kavaller  fra  Frederik  V's 
og  Christian  VIl's  letsindige  Hoffer,  en  Type,  som  allerede  den 
Gang  begyndte  at  blive  en  Sjældenhed.  Man  har  dømt  H.  strængt, 
men  sikkert  for  strængt;  der  fandtes  næppe  Ondskab  hos  ham, 
Hovedtrækkene  i  hans  Karakter  vare  en  utrolig  Lethed  og  en 
grænseløs  Godmodighed. 

Reverdil ,  Mémoires.  Hist.  Tidsskr.  3.  R.  IV.  Rist ,  Lebenscrinnerungen 
I»  143  ff.  G.  Z.  Wad. 

Holck,  Hans,  — 1565,  Søn  af  Manderup  H.  til  Barritskov 
og  Anne  Lykke,  har  gjort  sit  Navn  berømt  ved  sit  tapre  Forsvar 
af  Varberg  Slot  1565.  Efter  Faderens  Død  1560  arvede  han  Fædrene- 
gaarden;  s.  A.  forlenedes  han  med  Ulvskov  i  Kjær  Herred,  og  1561 
tiltraadte  han  Bestyrelsen  af  Varberg  Len.  Som  Befalingsmand  her 
har  han  efterladt  sig  Ry  for  human  og  velvillig  Optræden  lige  over 
for  Almuen.  Paa  hans  Opfordring  trak  Dan.  Rantzau  sine  Tropper 
tilbage  fra  Varbergs  Omegn  i  Juli  1565,  for  at  Befolkningen  ikke  skulde 
blive  fuldstændig  udpint.  H.  H.  afviste  endog  et  Tilbud  om  Be- 
sætningens Forstærkning  paa  Varberg  Slot.  En  Maaned  efter  ryk- 
kede imidlertid  den  svenske  Hær  ind  i  Halland,  og  efter  at  have 
erobret  og  opbrændt  Varberg  By  indesluttede  den  Slottet  10.  Sept. 
3  Dage  efter  begyndte  Beskydningen,  og  da  H.  nægtede  at  over- 
give Slottet,  stormede  Svenskerne  d.  15.,  og  efter  2  Timers  Kamp 
blev  Slottet  indtaget.  H.,  der  var  haardt  saaret,  blev  tagen  til 
Fange  tillige  med  sin  Hustru,  Margrethe  Nielsdatter  Rotfeldt,  og  sine 
2  Børn,  Manderup  og  Anile.  Han  døde  kort  efter  i  Fangenskabet 
af  Pest.     Hans  Hustru  og  Børn  bleve  udløste  Aaret  efter. 

Mdller,  Bidr.  t.  Hallands  hist.  I,  212  ff.  Mollerup, 

Holck,  Hans,  1726 — 83,  Filanthrop,  Journalist  og  Forfatter, 
blev  født  i  Nyborg  12.  Marts  1726.  Da  Forældrene,  Peter  Nielsen 
Dyrhauge  og  Margrethe  f.  Bolt,  vare  ubemidlede  og  havde  7  Børn, 
blev  Sønnen   sat  i  en  Regne-  og   Skriveskole,    uagtet   han   havde 


Digitized  by  VjOOQIC 


5^0  Holck,  Hans. 

Lyst  til  Studering.  Ved  Læsning  i  sin  Fritid  erhvervede  han  sig 
dog  en  Del  spredte  Kundskaber  og  udvidede  dem  som  ældre,  uden 
dog  paa  noget  Omraade  at  opnaa  solid  Dannelse.  Efter  at  have 
lært  Handelen  i  Nyborg  tog  han  Tjeneste  som  «Kjøbmandskarb, 
først  i  Flensborg  og  siden  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  jævnlig  søgte 
de  opvaktes  Forsamlinger.  Her  etablerede  han  sig  1754,  og  ved 
at  han  optog  en  Kompagnon  i  Forretningen,  fik  denne  et  betydeligt 
Opsving.  Handelen  alene  kunde  dog  ikke  tilfredsstille  hans  mange- 
sidige Interesser.  Han  ønskede  at  udgive  et  Blad,  og  da  han 
savnede  Midler  dertil,  gik  han  en  Omvej.  Af  Kammerjunker 
V.  Ostens  Arvinger  lejede  han  1759  Privilegiet  paa  at  holde  Adresse- 
kontor og  kjøbte  det  senere.  I  Begyndelsen  udsendte  han  kun  én 
Gang  om  Ugen  et  skrevet  Uddrag  af  de  Bekjendtgjørelser,  der 
indkom  paa  Kontoret,  men  snart  efter  lod  han  sin  Adresseavis 
trykke,  den  udkom  siden  4  Gange  ugentlig,  og  Antallet  af  Sub- 
skribenter voxede  fra  30  til  flere  Tusende.  Det  lille,  2spaltede 
Blad  i  Kvart  indeholdt  ikke  blot  Bekjendtgjørelser,  men  ogsaa  for- 
skjellige  Lister,  Dagsnyheder,  Digte  m.  m.  Herover  mødte  H. 
Indsigelse,  ikke  blot  fra  de  2  andre  Hovedstadsaviser,  men  fra 
mange  flere,  lige  til  Stodderkongerne,  der  tidligere  havde  været 
ene  om  at  meddele  Prædikantlisten.  Til  Trods  for  Modstanden 
udvidede  han  dog  stadig  Avisens  Indhold.  For  at  udbrede  den 
uden  for  Kjøbenhavn  søgte  han  om  at  faa  den  sendt  med  den 
ridende  Post,  men  dette  blev  afslaaet,  da  Pladsen  i  Postsækken 
var  optagen  af  «Den  Berlingske  Tidende ».  Herover  triumferede 
denne  og  antog  Titelen  «De  til  Forsendelse  med  Posten  alene 
privilegerede  kjøbenhavnske  Tidenders.  H.  fik  dog  den  agende 
Post  til  at  besørge  hans  Avis  og  kaldte  den  nu  «den  med  Posten 
forsendende*.  1767  fik  Avisen  et  ugentlig  Tillæg,  der  siden  for- 
andredes til  en  kritisk  Journal  over  udkomne  Bøger. 

Af  filanthropisk  Iver  fremkaldte  H.  en  Række  godgjørende 
Institutioner.  1765  oprettede  han  en  Sygekasse  og  1769  en  Bespis- 
ningskasse  for  at  skaffe  Fattigfolk  varm  Mad  om  Vinteren.  Af 
Medlidenhed  med  de  mange  tiggende  Børn,  som  ofte  bleve  moralsk 
fordærvede  ved  deres  vagabonderende  Liv,  oprettede  han  5  Friskoler 
for  fattige  Børn  1771,  en  Foranstaltning  af  stor  Betydning  i  Betragt- 
ning af  Skolevæsenets  daværende  TDstand.  TD  alle  disse  Fore- 
tagender paakaldte  han  den  private  Velgj ørenhed.  For  Børn  af 
bedre  Klasser  fik  han  Gratistskolen  i  Gang  1775  og  Aaret  efter  Ind- 
fødsskolen.     H.  bevirkede,  at  Husene  i  Kjøbenhavn  bleve  numme- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Hans.  cci 

rerede,  og  udgav  1765  « Kjøbenhavns  Handelsspejb,  Byens  første 
Vejviser.  For  sin  gavnlige  Virksomhed  blev  han  1763  Agent,  og 
4  Aar  efter  blev  han  Grosserer.  177 1  fik  han  Bevilling  paa  at 
anlægge  et  Bogtrykkeri. 

Over  sine  mange  andre  Foretagender  forsømte  han  imidlertid 
sin  Forretning  og  maatte  for  at  rejse  Penge  overlade  Adressekontoret 
og  Avisen  til  et  Interessentskab.  Desuagtet  fallerede  han  1773.  Nu 
oprettede  han  et  Avisudsalg  og  en  Boghandel  baade  for  de  Bøger 
og  Tidsskrifter,  han  selv  udgav,  og  for  dem,  han  tog  paa  Forlag 
efter  at  have  faaet  andre  til  at  skrive  dem  efter  hans  Ideer. 
Emanuel  Balling  (s.  I,  466)  og  Niels  Prahl  vare  hans  vigtigste 
Medarbejdere.  Af  de  henved  50  litterære  Foretagender,  der  vare 
Frugten  af  denne  Samarbejden,  og  som  omhandlede  Økonomi, 
Statistik,  Historie,  Moral,  praktisk  Filosofi,  populær  Medicin  og 
Læsning  for  Børn,  opnaaede  kun  « Aftenposten »  nogen  Betydning. 
Dette  Blad  begyndte  at  udkomme  17.  Jan.  1772,  da  der  efter  H.s 
Mening  aabnede  sig  en  ny  Æra  for  Danmark  ved  Struensees  og 
Brandts  Fald.  I  den  i.  Aargang  indeholder  Bladet  en  Mængde 
Opl)^ninger  om  Hofrevolutionen,  men  rigtignok  yderst  ensidige. 
For  øvrigt  havde  « Aftenposten »  et  meget  broget  Indhold:  Nyheder 
fra  Ind-  og  Udland,  et  «Handelsarkiv»,  et  «Bømespejl»,  endog 
«Byrygter»,  notable  Forlovelser,  Anekdoter  og  Gaader.  Senere 
blev  Indholdet  ordnet  i  bestemte  Rubrikker:  «Landvæsenspost», 
«Kommercepost»,  « Kirkepost »,  «Huspost»  osv.  Den  sidste,  der 
som  Regel  havde  dialogisk  Form,  giver  en  ret  anskuelig  Skildring 
af  Samfundsforhold  og  huslig  Levevis  i  den  Tids  Kjøbenhavn.  I 
det  hele  var  Avisen  kvikt  skrevet,  og  med  Hensyn  til  journalistisk 
Teknik  var  H.  langt  forud  for  sin  Samtid.  «Aftenposten»  indeholdt 
ogsaa  Digte  ved  Familiebegivenheder  og  versificerede  Taksigelser 
for  indkomne  Gaver  til  H.s  filanthropiske  Foretagender.  Disse 
poetiske  Udgydelser,  snart  pathetiske  og  snart  sentimentale,  ud- 
mærke sig  næsten  alle  ved  en  komisk  Naivitet  og  en  yderst  ube- 
hjælpsom Form,  der  gjorde  dem  til  Skive  for  Samtidens  Vittighed. 
Almindelig  bekjendt  er  Wessels  Railleri  over  « Sygekassens  Patriarks. 
Herved  fik  Ht  et  Skjær  af  Latterlighed  over  sin  Person,  og  dette 
har  for  Eftertiden  stillet  hans  fortjenstlige  Virksomhed  i  Skygge. 
Vel  fik  han  som  Folkeskribent  ingen  blivende  Betydning,  men  hans 
Dygtighed  som  Journalist  i  Forening  med  den  menneskekjærlige 
Iver,  hvormed  han  søgte  at  hjælpe  syge  og  fattige  og  modarbejde 
Raahed  og  Uvidenhed,  gjør  ham  fortjent  til  et  hæderligt  Eftermæle. 


Digitized  by  VjOOQIC 


552  Holck,  Hans. 

H.  døde  2.  Marts  1783.  Han  ægtede  i.  (14.  Okt.  1754)  Bolette 
Thrane  (f  12.  Maj  1764)  og  2.  (12.  Nov.  1764)  Charlotte  Sophie  Topp. 
(N.  Prahl,)  Agent  H.  H.s  Levnetsløb,  1783.  J.  H.Wessels  saml.  Digte  ved 
Levin  S.  318  f.  J.  Davidsen,  Fra  vore  Fædres  Tid  S.  180  ff.  J.  Larsen,  Bidrag 
til  Kjøbenhavns  offentl.  Skolevæsens  Hist,  S.  39  f.     Nyenip,  Lit.  Lex. 

Joakim  Larsen. 

Holck,  Henrik,  — 1579,  til  Rønhave,  af  en  sønderjysk  Adels- 
slægt, var  Søn  af  Bertel  H.  til  Rønhave  (f  1535)  og  Cathrine  Liindt 
Efter  at  have  studeret  i  Tyskland  (1528  i  Wittenberg)  fik  han  An- 
sættelse som  Sekretær  i  Kancelliet.  Som  Belønning  for  sin  Tjeneste 
her  forlenedes  han  ikke  alene  1536  med  Degnedømmet  i  Bergen 
(som  han  formentlig  sad  inde  med  sin  hele  Levetid),  men  ogsaa 
1538  med  Hellig  tre  Kongers  Kapel  i  Roskilde  (som  han  beholdt 
til  sin  Død)  mod  samtidig  at  opgive  et  andet,  tidligere  erhvervet 
Præbende  i  Roskilde.  Han  forblev  endnu  nogle  Aar  i  Kancelliet, 
vel  omtrent  til  1546,  da  han  holdt  Bryllup  med  Magdalene  Revent- 
low, en  Datter  af  Anders  R.  til  Søbo,  men  trak  sig  derefter  tilbage 
til  Privatlivet,  opholdende  sig,  som  det  synes,  mest  paa  sin  Gaard 
Rønhave  paa  Als.  Desuden  ejede  han  Ballegaard  i  Sundeved,  og 
med  sin  Hustru  fik  han  en  Part  i  den  fynske  Gaard  Søbo.  Han 
døde  1579.  Af  hans  Børn  ere  Christian  og  Ditlev  nævnte  ovenfor. 
.  Danske  Mag.  4.  R-  IH,  48  f.  C.  F.  Bricka, 

Holck,  Henrik  Greve,  1599 — 1633,  kejserlig  Feltmarskal,  til 
Eskildstrup,  Egholm  og  Ravnholt,  er  født  paa  Kronborg  i8.  April 
1599  og  Søn  af  ovennævnte  Ditlev  H.  Han  opfødtes  i  sin  første 
Barndom  hos  sin  Mormoder,  Birgitte  Skave,  paa  Eskildstrup,  hvor 
«hans  meste  Leg  var  af  Holger  Danskes  Krønnike  og  Kæmpeviserne*. 
Sin  egentlige  Skolegang  afsluttede  han  paa  Herlufsholm,  som  han 
forlod  1614  for  at  studere  i  Udlandet.  Han  besøgte  Strasburg 
Gymnasium,  studerede  derefter  ved  Heidelberg  Universitet  og  op- 
holdt sig  1617  en  Tid  i  Sedan,  hvis  reformerte  Akademi  den  Gang 
var  Samlingsstedet  for  en  stor  Del  lutherske  og  reformerte  Adels- 
junkere,  som  her  uddannede  sig  til  at  blive  den  evangeliske  Unions 
Stridsmænd  i  den  store  Religionskrig,  hvortil  man  »forberedte  sig 
fra  alle  Sider.  1618  rejste  han  til  Paris,  hvor  han  øvede  sig  i  den 
højere  Ridekunst  og  lærte  Mathematik  og  Befiæstningskunst.  1619 
opholdt  han  sig  i  Italien,  hvor  han  især  besøgte  de  berømteste 
Fægteskoler,  og  rejste  derefter  over  Frankrig  til  England,  hvorfra 
han  1620  vendte  tilbage  til  Danmark,    Dermed  var  hans  Uddannelse 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Henr, 


553 


foreløbig  afsluttet.  Trediveaarskrigen  var  i  fuld  Gang,  og  H.  higede 
efter  Stordaad.  Men  Faderen  tillod  ham  ikke  at  drage  ud,  og  han 
maatte  derfbr  meget  imod  sin  Vilje  søge  Ansættelse  i  Kancelliet. 
Det  stille,  ensformige  Liv  tilfredsstillede  ikke  den  livslystne  Adels- 
junker.  Han  forfaldt  til  Svir  og  mange  Haande  Udskejelser,  og 
for  at  rive  ham  ud  af  disse  uheldige  Forhold  tillod  Faderen  ham 
162 1  at  deltage  i  den  saakaldte  schaumburgske  Fejde.  Men  Felt- 
toget var  ublodigt,  og  H.  fik  endnu  ikke  sin  krigerske  Trang  til- 
fredsstillet. Samtidig  hermed  søgte  man  at  binde  ham  paa  anden 
Maade.  Man  vilde  vælge  ham  en  Brud.  Men  den,  man  tiltænkte 
ham,  vilde  han  ikke  have.  Han  valgte  derfor  selv  og  friede  til 
Hilleborg  Krafse,  Datter  af  Christoffer  K.  til  Egholm  og  Dorthe 
Banner.  Kæmpeviserne,  der  allerede  havde  haft  Betydning  for 
hans  Barndomslege,  kom  ogsaa  ved  denne  Lejlighed  til  at  danne 
Baggrunden  for  hans  Drømme.  Jomfruen  gav  ham  sit  Ja,  men 
han  skulde  derefter  søge  hendes  Slægts  Samtykke,  og  da  han  paa 
sit  Bejlertog  kom  til  Egholm,  drømte  han  den  første  Nat,  at  «der 
i  Steden  for  hende  blev  givet  ham  et  blottet  Sværd,  dermed  at  drage 
af  Gaarde  og  komme  siden  igjen».  Slægtens  Samtykke  fik  han, 
men  Drømmen  gik  dog  for  saa  vidt  i  Opfyldelse,  som  han,  førend 
han  hjemførte  sin  Brud,  fik  Lejlighed  til  at  tilfredsstille  sin  Trang 
til  krigerske  Bedrifter. 

1  Begyndelsen  af  1622  fik  han  Orlov  og  drog  ud  for  at  træde 
i  Tjeneste  hos  Hertug  Christian  af  Brunsvig.  Som  Oberst  for  en 
Rytterafdeling  fulgte  han  Hertugen  paa  hans  æventyrlige  Tog  til 
Pfalz  og  Tilbagetog  igjennem  Nederlandene.  Ved  Høchst  bleve  de 
slaaede  af  Tilly.  Kampen  indlededes  med  en  Rytterfægtning,  hvori 
H.  første  Gang  fik  Lejlighed  til  at  vise  sin  Tapperhed.  2  Heste 
bleve  skudte  under  ham,  men  selv  slap  han  uskadt  ud  af  Kampen. 
Da  Tilly  ikke  forfulgte  sin  Sejer,  lykkedes  det  Hertugen  at  forene 
sig  med  Ernst  af  Mansfeld  og  naa  frem  til  Pfalz.  Men  Pfalzgrev 
Frederik  turde  ikke  modtage  deres  Hjælp  af  Frygt  for  Kejseren, 
og  de  traadte  derfor  i  Morits  af  Oraniens  Tjeneste.  Ved  Fleurus 
stødte  de  sammen  med  en  stor  spansk  Hær  i  Avg.  1622.  Ernst 
af  Mansfeld  blev  slaaet,  men  ved  et  fortrinligt  Rytterangreb,  hvori 
H.  deltog,  sprængte  Hertugen  den  spanske  Hær,  der  i  vild  Flugt 
efterlod  sin  Lejr  med  hele  Krigskassen  til  Sejerherrerne,  som  der- 
efter forenede  sig  med  Morits  og  ophævede  den  spanske  Belejring 
af  Bergen  op  Zoom.  Kort  efter  udtraadte  Hertugen  af  hollandsk 
Tjeneste  og  samlede  sine  Tropper  i  Weser-Egnene,  men  hans  Hær 


Digitized  by  VjOOQIC 


554  Holck,  Henr, 

blev  fuldstændig  slaaet  af  Tilly  ved  Stadtlohn  i  Sommeren  1623.  H. 
kom  derefter  hjem  og  blev  Hofjunker  (1623 — 25).  I  den  nedersach- 
sisk-danske  Krig  tjente  han  som  Oberst  under  General  W.  Baudissin 
(I,  606)  og  udmærkede  sig  1626  ved  Erobringen  af  en  Række  Fæst- 
ninger i  Schlesien.  Wallensteins  Fremrykning  nødte  de  danske  til 
at  trække  sig  tilbage  og  1627  modtage  Kampen  ved  Bernstein.  Her 
var,  som  det  berettes,  H.  den  eneste  danske  Fører,  der  holdt  Stand. 
En  stor  Del  af  de  kejserlige  Folk  blev  paa  Pladsen,  men  kort 
efter  blev  han  omringet  af  en  Afdeling  Kroater  og  fanget.  Han 
maatte  betale  4000  Thlr.  for  at  komme  ud  af  Fangenskabet. 

Da  han  kom  tObage  i  Foraaret  1628,  sendte  Christian  IV  ham 
med  Hjælpetropper  til  Stralsund,  der  belejredes  af  Wallensteins 
Tropper.  Midt  under  Belejringen  sejlede  han  til  Danmark,  for- 
handlede med  Kongen  og  holdt  derefter  22.  Juni  Bryllup  paa  Eg- 
holm. Stralsunds  Borgerskab  sendte  ham  i  Brudegave  en  stor  Sølv- 
pokal med  100  rhinske  Gylden.  Men  Bryllupsrejsen  havde  en  poli- 
tisk Betydning.  Den  betød,  at  det  danske  Parti  havde  mistet 
Overtaget  i  Stralsund,  som  nu  sluttede  sig  til  Svenskerne.  H.  kom 
dog  tids  nok  tilbage  til  at  hindre,  at  Byen  overgav  sig  til  Wallen- 
stein.  1  Okt.  1628  overleverede  han  Stralsund  til  Svenskerne.  I 
Maj  1629  deltog  han  med  Christian  IV  i  et^ Indfald  i  Slesvig  og  slog 
en  af  Wallensteins  Troppeafdelinger,  der  vilde  undsætte  Gottorp. 
Efter  Fredslutningen  tjente  han  en  Tid  med  et  Par  Regimenter  i 
Holland,  hvorhen  hans  Hustru  fulgte  ham.  Men  i  Foraaret  1630 
traadte  han  i  kejserlig  Tjeneste  som  Oberst  for  3000  højtyske 
Knægte  til  Fods.  Førend  han  drog  ud,  kjøbte  han  for  Penge, 
Kongen  var  bleven  ham  skyldig  under  Krigen,  Ravnholt  Gaard  og 
Gods  i  Fyn,  hvis  Styrelse  han  overdrog  til  sin  Hustru.  H.  havde 
naaet  sine  Ønskers  Maal,  at  komme  til  at  tjene  under  Wallenstein. 
Men  den  nærmeste  Tid  bragte  ham  store  Skuffelser.  I  Avg.  1630 
maatte  Wallenstein  afgive  Overbefalingen  og  trække  sig  tilbage  til 
Privatlivet.  H.  maa  dog  forinden  være  traadt  i  personligt  Forhold 
til  ham,  da  han  fra  den  Tid  af  indledede  en  fortrolig  Brevvexling 
med  ham,  som  han  fortsatte  til  sin  Død.  Han  klager  i  sine  Breve 
over  den  planløse  Krigsførelse,  over  de  øverstbefalendes  Uduelighed 
og  indbyrdes  Skinsyge,  men  særlig  over  den  grænseløse  Plyndring, 
der  drev  Folk  af  Lande  og  kun  lod  Krøblinger  tilbage,  som  ikke 
kunde  ernære  sig  selv,  endsige  dyrke  Jorden. 

1631  tjente  H.  under  Tilly  og  deltog  i  Erobringen  af  Magde- 
burg,   men    efter    Gustav    Adolfs    Fremrykning    fulgte    en    Række 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Henr. 


555 


Nederlag  for  de  kejserlig-liguistiske  Tropper,  og  Kampen  frembød 
kun  faa  Lyspunkter,  f.  Ex.  Sammenstødet  med  Gustav  Adolf  ved 
Landsbyen  Angem,  hvor  H.  blev  staaende,  som  tidligere  ved  Bern- 
stein, medens  de  øvrige  Afdelinger  flygtede.  Skjønt  han  til  sidst 
maatte  vige,  tilføjede  han  dog  Fjenden  store  Tab,  og  Svenske- 
kongen beundrede  hans  personlige  Tapperhed.  Ogsaa  i  Bøhmen, 
hvorfra  han  fordrev  Sachserne,  fik  han  Lejlighed  til  at  vise  sin  stra- 
tegiske Dygtighed,  og  da  Wallenstein  atter  overtog  Overbefalingen, 
blev  H.  i  Febr.  1632  udnævnt  til  Generalvagtmester  og  fik  Befaling 
til  at  oprette  et  Kyrasserregiment,  de  saakaldte  « Holckske  Ryttere*. 
Han  indtog  derefter  Fæstningerne  Eger  og  Elbogen  og  banede  der- 
ved Vejen  for  Wallenstein,  saa  at  han  kunde  gaa  imod  Gustav 
Adolf  ved  Niimberg.  Da  Sachserne  i  Sommeren  1632  gjorde  et 
Plyndringstog  ind  i  Schlesien,  fik  H.  Befaling  til  at  rykke  ind  i 
Sachsen  og  udnævntes  samtidig  hermed  til  Feltmarskal-Lieutenant. 
Under  sin  Fremrykning  blev  han  saaret  i  en  mindre  Træfning  og 
mistede  Synet  paa  sit  venstre  Øje.  Han  indtog  det  meste  af  Landet 
og  naaede  frem  til  Dresden,  men  medens  han  selv  roses  for  den  gode 
Mandstugt,  han  holdt  i  sine  egne  Regimenter,  maatte  han  i  sine 
Breve  til  Wallenstein  klage  over,  at  han  ikke  kunde  hindre  de 
øvrige  Afdelingers  Udskejelser.  For  at  faa  en  Ende  paa  de  for- 
færdelige Plyndringer,  hvorfor  han  maatte  bære  Ansvaret,  opfordrede 
han  gjentagne  Gange  til  at  søge  en  Afgjørelse  igjennem  et  Feltslag. 
Imidlertid  kaldte  Kurfyrsten  af  Sachsen  Gustav  Adolf  til  Hjælp, 
og  han  rykkede  frem  til  Liitzen,  hvor  Slaget  stod  6.  Nov.  1632. 
H.  opstillede  Wallensteins  Tropper  i  Slagorden  og  fuldendte  Op- 
stillingen om  Natten  ved  Fakkelskin.  Han  førte  den  venstre  Fløj, 
over  for  ham  stod  Gustav  Adolf  paa  sin  højre  Fløj.  Kongen  faldt, 
og  H.  blev  saaret,  men  holdt  Stand.  Da  Sachserne  imidlertid  truede 
med  at  falde  de  kejserliges  højre  Fløj  i  Ryggen,  trak  Hæren  sig 
tilbage  til  Bøhmen.  I  Vinteren  1632 — ^^  opholdt  H.  sig  hos  Wallen- 
stein i  Prag  og  var  den  eneste,  der  havde  fortrolig  Omgang  med 
ham.  «Han  er  Faktotum »,  hed  det,  «og  kan  faa  det  med  ham, 
som  han  vil.»  Den  danske  Yndling  var  almindelig  forhadt.  I  Dec. 
1632  blev  han  udnævnt  til  Feltmarskal,  i  Foraaret  1633  ophøjedes 
han  til  Rigsgreve  og  fik  Løfte  paa  nogle  Godser  i  Bøhmen.  Chri- 
stian IV,  der  brugte  ham  i  diplomatiske  Forhandlinger  baade  med 
Wallenstein  og  med  KejserhofFet,  udnævnte  ham  samme  Aar  til 
Lensmand  paa  Møen.  Da  Wallenstein  i  Sommeren  1633  indledede 
Fredsforhandlinger  med  Svenskerne  og  Sachserne,  befalede  han  H. 


Digitized  by  VjOOQIC 


cc6  Holck,  Henr, 

at  besætte  Sachsen  for  at  fremtvinge  en  Afgjørelse.  I  Løbet  af 
8  Dage  var  Befalingen  udført,  og  Leipzig  havde  for  tredje  Gang  i 
Løbet  af  2  Aar  maattet  overgive  sig  til  H.  Han  havde  holdt  sin 
sidste  « Leipziger -Messe*.  Kort  Tid  derefter  døde  han  af  Pest  i 
Troschenreuth  ved  Adorf  i  Voigtland  30.  Avg.  (9.  Sept.)  1633. 
Christian  IV  maatte  i  et  helt  Aar  forhandle  med  Kurfyrsten  af 
Sachsen  for  at  faa  Tilladelse  til  at  føre  H.s  Lig  til  Danmark.  Det 
blev  med  stor  Højtidelighed  bisat  i  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn  og 
der  fra  ført  til  Herrested  Kirke  ved  Ravnholt. 

Godserne,  i  Bøhmen  fik  hans  Arvinger  aldrig,  og  en  stor 
Pengesum,  som  den  kejserlige  Regering  skyldte  ham,  var  endnu 
ikke  udbetalt  dem  1650  og  blev  det  maaske  aldrig.  En  Række 
Smædeskrifter  om  H.  udkom  i  Tyskland  før  og  efter  hans  Død. 
En  dansk  Adelsdame,  Fru  Marie  Below  (II,  46),  der  var  gift  med 
hans  Farbroder,  traadte  i  Skranken  for  hans  Ære.  Hun  udgav  et 
lille  djærvt  Modskrift,  der  udkom  kort  efter  hans  Død. 

Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV,  640  ff.  Archiv  d.  hist  Vereins  f.  Niedersachsen, 
N.  F.,  1845,  S.  I  ff.  Zober,  Gesch.  d.  Belager.  Stralsunds  1628.  Mittheilungen 
von  dem  Freiberger  Alterthumsverein  1877,  S.  135 1  ff.  Allg.  Deutsche  Biographie 
XII.     Schlegel,  Saml.  zur  dan.  Gesch.  II,   i,  133  ff.   148  ff.      S.  M,  GjelUrup. 

Holck,  Iver  Baron,  1701 — 81,  Stiftamtmand,  Søn  af  Oberst- 
lieutenant  Frederik  Christian  Baron  H.  til  Holckenhavn  og  Mette 
Margrethe  f.  Rosenkrantz,  var  født  14.  Avg.  1701,  uddannede  sig 
inden-  og  udenlands  til  «at  tjene  Gud,  Kongen  og  Fædrelandet », 
blev  1 73 1  Kammerjunker,  1732  Kammerjunker  hos  Dronning  Sophie 
Magdalene,  1736  Stiftamtmand  over  Aalborg  Stift  samt  Amtmand 
over  Aalborg  Amt,  1741  Ridder  af  Danebrog,  1749  af  l'imion  par- 
faite,  s.  A.  Gehejmeraad,  1764  Gehejmekonferensraad,  tog  1773  sin 
Afsked  og  døde  i  Aalborg  31.  Dec.  1781.  1777  efterfulgte  han  sin 
Brodersøn  i  Besiddelsen  af  Holckenhavn,  der  efter  hans  Død  gik 
over  til  en  Brodersøns  Søn,  da  han  ingen  Børn  havde  med  sin 
Hustru,  Anne  Sophie  f.  Baronesse  Juul  (f.  28.  Avg.  1707,  gift  9.  Okt. 
i739»  t  14'  Marts  1788),  Datter  af  Ove  Henrik  Baron  J.  til  Ba- 
roniet Rysensten  og  Ide  Anne  f.  Rantzau.  En  Fuldmægtigs  Bort- 
rejse uden  at  aflægge  Regnskab  voldte  H.  en  Del  Bryderier  og 
foranledigede  Nedsættelsen  af  en  Kommission  til  at  undersøge  Stifts- 
øvrighedens Regnskaber;  men  H.s  Hæderlighed  og  Redelighed  blev 
næppe  omtvistet. 

Tauber  og  Nielsen,  Embedsmænd  i  Aalborg  S.  67  ff.  Q,  L,  Wdd. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holck,  Jok.   Ckrist,  cey 

Holck,  Johan  Christopher,  f.  1824,  Præst.  Han  er  født 
5.  Sept.  1824  i  Skovlænge  paa  Laaland  og  Søn  af  Præsten  Søren 
Hagerup  H.  og  Laurine  Dorthea  f.  Jørgensen.  H.  blev  Student 
1844  fra  Nykjøbing  Skole  og  theol.  Kandidat  1849.  1  1848  gjorde 
han  som  frivillig  Tjeneste  i  Hæren.  Efter  at  have  været  Kateket 
ved  Garnisons  Kirke  i  Kjøbenhavn  i  over  10  Aar  (1852 — 63)  blev 
han  resid.  Kapellan  ved  vor  Frelsers  Kirke  og  i  1880  Sognepræst 
ved  samme  Kirke.  I  30  Aar  har  han  paa  det  forholdsvis  fattige 
Christianshavn  udfoldet  en  trofast  Virksomhed  som  Præst  og  Sjæle- 
sørger, og  navnlig  har  han  vundet  et  godt  Navn  ved  sit  Arbejde 
for  de  fattige.  Ved  hans  Initiativ  stiftedes  i  1866  « Christianshavns 
Understøttelsesforenings,  der  bl.  a.  har  bygget  Arbejderboliger  for 
200  Familier;  i  1874  blev  den  en  Afdeling  af  den  store  kjøben- 
havnske  Understøttelsesforening,  til  hvis  Dannelse  den  i  væsentlig 
Grad  havde  givet  Impulsen,  og  i  hvis  Hovedbestyrelse  H.  stadig 
har  siddet.  For  « Sygeplejeforeningen  for  Christianshavn  og  Sund- 
byerne* har  han  ligeledes  været  Formand  siden  dens  Oprettelse  i 
1875,  ligesom  han  er  Medlem  af  Bestyrelserne  for  « Christianshavns 
Bespisningsforening»  og  for  «Arbejdsstuer  for  Børn».  Fra  1878  har 
han  været  Formand  for  « Forening  mod  Lovbeskyttelse  for  Usæde- 
lighed* og  fra  1891  for  « Præmieselskabet  for  Plejemødre*.  —  1869 
udgav  han  «0m  Godgjørenhed  og  frivilligt  Fattigvæsen  i  Kjøben- 
havns, og  han  har  jævnlig  i  Bladartikler  taget  Ordet  for  den 
samme  Sag;  i  «Filanthropisk  Tidsskrift*  (for  1877)  har  han  givet 
et  « Bidrag  til  Belysning  af  det  sociale  Spørgsmaal  og  Socialismen*. 
Om  Salmebogssagen  har  han  udtalt  sig  i  Kalkars  « Theol.  Tidsskrift* 
(for  1873);  i  i^i  var  han  virksom  for  Dannelsen  af  og  indtraadte 
selv  i  den  Komité,  der  har  udgivet  « Salmebog  for  Kirke  og  Hjem*, 
som  nu  foreligger  i  3.  Udgave.  —  I  1853  ægtede  han  Thyga  Elisa- 
beth Christine  Thomine  Thaning,  Datter  af  Konsistorialraad  Vilhelm 
T.  i  Hunseby. 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.   1869—84  S.  277.  K.  Schousboe, 

Holck,  Ole  Elias,  1774 — 1842,  Officer,  født  i  Sogn  6.  Jan.  1774, 
blev  1789  ansat  ved  bergenhusiske  Regiment,  hvor  han  siden  tjenst- 
gjorde til  18 18,  alene  med  en  kort  Afbrydelse  i  Kjøbenhavn.  1818 
blev  han  Chef  for  søndfjordske  Musketerkorps,  1828  Oberst  og  1834 
Generaladjudant.  1841  fik  han  Afsked  og  døde  paa  Alvæm  i  Ladvik 
14.  Juli  1842.  I  1814  var  H.  valgt  Repræsentant  for  sit  Regiment 
ved    Rigsforsamlingen    paa    Ejdsvold,    hvor    han    sluttede    sig    til 


Digitized  by  VjOOQIC 


558  ^olck,   Ole  Elias. 

Christian  Frederiks  Parti,  hvad  han  allerede  viste  ved  Behandlingen 
af  den  første  Grundsætning  for  Konstitutionen  i6.  April.  Seriere 
repræsenterede  han  Nordre  Bergenhus  Amt  paa  Stortingene  1818, 
1824  og  1839  og  var  1818  Medlem  af  Stortingets  Deputation  til  Carl 
Johans  svenske  Kroning. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  Yngvar  Nielsen, 

Holck-Winterfeldt,  Gustav  Frederik  Greve,  1733 — 76,  Amt- 
mand, ældre  Broder  til  ovfr.  anførte  Fr.  Vilh.  Conrad  Greve  H., 
traadte  ligesom  denne  tidlig  i  Hoffets  Tjeneste  og  var  Kammer- 
jimker  hos  Christian  VII  som  Kronprins,  efter  hvis  Tronbestigelse 
han  udnævntes  til  Kammerherre  og  Overskjænk.  Aaret  efter  blev 
han  Medlem  af  General-Land væsenskommissionen  og  traadte  1768 
tillige  ind  i  Administrationen  som  Deputeret  for  Finanserne  samt 
Medlem  af  Overskattedirektionen;  samtidig  vedblev  han  at  være 
Medlem  af  den  til  General-Landvæsenskollegiet  forvandlede  General- 
Landvæsenskommission.  Men  under  Struensees  Styrelse  afskedigedes 
han  i  Efteraaret  1770  fra  sine  Embeder  med  looo  Rdl.  i  Pension; 
1768  havde  han  faaet  Danebrogsordenen  og  1769  Gehejmeraads 
Titel.  Snart  aabnede  sig  dog  en  ny  Virkekreds  for  H.,  da  han 
1772  efter  en  ældre  Broder  arvede  Baroniet  Wintersborg  og  detmed 
Navnet  Winterfeldt,  hvorefter  han  solgte  sin  Ejendom  Gjedsergaard 
paa  Falster,  og  1773  udnævntes  han  til  Amtmand  over  Aabenraa 
og  Løgumklosters  Amter.  Baade  som  Godsejer  og  Amtmand  faar 
han  det  bedste  Lov;  med  stor  Omhu  fremmede  han  alle  Haande 
Forbedringer,  og  Bønderne  havde  i  ham  en  god  og  mild  Herre, 
der  vilde  deres  Vel.  Men  hans  Virksomhed  blev  kun  kort,  da  han 
døde  allerede  23.  Jan.  1776.  H.  blev  gift  i.  (28.  Marts  1760)  med 
Frederikke  Elisabeth  v.  d.  Liihe  (f.  3.  Jan.  1735  t  i^-  Febr.  1762), 
Datter  af  Kammerherre  Adolph  Andreas  v.  d.  L.  til  Svanholm;  ' 
2.  (18.  Marts  1763)  med  Frederikke  Louise  Komtesse  Ahlefeldt 
(f.  14.  Dec.  1736  t  13*  ^ec.  1793),  Datter  af  Adam  Christoph 
Greve  A.  til  Eskildsmark,  Overhofmesterinde  hos  Dronning  Juliane 
Marie  og  1785  Dekanesse  paa  Vallø,  hvor  hun  for  øvrigt  aldrig 
tog  Ophold. 

Baden,  Christian  VII's  Regjerings  Aarbog.  Rhode,  Saml.  til  Laalands  og 
Falsters  Hist.  I,  226  ff.  G,  L.   IVad. 

Holgersen,  Niels,  1637 — 17 11,  Præst,  var  født  24.  April  1637 
i  Malmø,  hvor  Faderen,  Holger  Jacobsen,  var  Borger.  Da  denne 
døde    tidlig,    maatte  Sønnen    under  megen   Fattigdom  arbejde  sig 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holgersen,  Niels.  ccg 

frem,  indtil  han  1656  af  Rektor  Matthias  Foss  i  Lund  (V,  266) 
blev  dimitteret  til  Universitetet.  Snart  vendte  han  dog  som  Horer 
tilbage  til  Skolen  efter  sin  Rektors  Ønske.  Efter  2  Aars  Tjeneste 
her  skaffede  Rektoren  ham  en  Plads  hos  sin  Svigermoder,  Drude 
Fincke,  Enke  efter  Professor  Hans  Rasmussen  Brochmand,  i  Kjøben- 
havn,  og  da  Ørslev  og  Bjerre  Sognekald  i  Sjælland  1663  blev  ledigt 
ved  den  bekjendte  Forfatter  M.  Hans  Ravns  Død,  var  det  atter 
en  Anbefaling  fra  M.  Foss  (nu  Slotspræst  i  Kjøbenhavn),  der  skaffede 
N.  H.  dette  Embede,  som  han  siden  forestod  med  megen  Anseelse 
i  48  Aar.  Efter  Indbydelse  af  Oluf  Borch  tog  han  1677  Magister- 
graden, og  1691  blev  han  Provst  i  Vester  Flakkebjærg  Herred.  Han 
døde  7.  Juni  171 1.  —  N.  H.  var  først  gift  med  ovennævnte  M.  Hans 
Ravns  Enke,  Karen  Andersdatter,  og  siden  med  Barbara,  Datter  af 
M.  Hans  Allesen  (Bunkefiod),  Sognepræst  i  Slagelse  (III,  252). 
Hans  Sønner,  hvoraf  3  bleve  Præster,  toge  Navnet  Olivarius  (en 
Latinisering  af  Holgersen). 

Treschow,  Jubel-Lærere  S.  185  ff.  Giessing,  Jubel-Lærere  III,  i,  301  ff. 
Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Studier  I,  96  ff.  ff^  J?^  Rørdam, 

Holk,  S.  Holck. 

V.  Holle,  Jfirgen,  15 14 — 76,  Landsknægthøvding,  Søn  af  Drost 
Rudolph  V.  H.  til  Hausbergen,  af  hildesheimsk  Adel,  protestantisk 
opdraget  ved  Kurfyrst  Frederik  den  vises  Hof,  var  en  af  sin  Tids 
berømteste  Landsknægtførere.  I  Spidsen  for  sine  hvervede  Skarer 
drager  han  i  en  lang  Aarrække  fra  Valplads  til  Valplads  under  de 
forskjelligste  Bannere.  1542  gjør  han  sin  Debut  som  selvstændig 
Chef  under  Kurfyrsten  af  Sachsen  med  2  Fænniker  Knægte;  1545 
er  han  med  en  større  Hob  i  Ærkebiskoppen  af  Bremens  Hær;  i 
den  schmalkaldiske  Krig  kæmpe  han  og  HDmer  v.  Miinchhausen, 
med  hvem  han  ofte  hvervede  i  Fællesskab,  med  ikke  færre  end  24 
Fænniker  under  Kejser  Carl  V  og  deltage  bl.  a.  1547  i  Slaget  ved 
Miihlberg;  1552  kæmper  han  i  Flandern,  hvor  han  mister  sit  ene 
Øje;  Aaret  efter  deltager  han  under  Henrik  af  Brunsvig  i  Slaget 
ved  Sievershausen ;  1557  tilfører  han  Philip  II  Tropper  i  Neder- 
landene og  deltager  med  Udmærkelse  i  Slaget  ved  St.  Quentin. 
Ved  dette  Tidspunkt  traadte  H.,  der  paa  en  eller  anden  Maade 
var  beslægtet  eller  besvogret  med  den  lærde  Henrik  Rantzau,  og 
som  i  øvrigt  havde  Tilkn)rtning  gjennem  det  sachsiske  Hof,  i  nær- 
mere Forbindelse  med  de  nordiske  Fyrster.  Hertug  Adolf  af  Hol- 
sten, der  forgjæves  havde  søgt  hans  Hjælp  til  Ditmarskens  Erobring, 


Digitized  by  VjOOQIC 


560  «'•  ^^^^*  y^^s- 

udnævnte  ham  til  sin  «Raad»,  og  1560  fik  han  Bestalling  af  Frede- 
rik Il  som  Oberst  og  Regimentschef  med  Forpligtelse  til  paa  nær- 
mere Forlangende  at  tilføre  Kongen  et  vist  Antal  tyske  Fænniker. 
Kapitulationen  fornyedes  de  følgende  Aar,  og  ved  Syvaarskrigens 
Udbrud  1563  traadte  den  i  fuld  Kraft.  H.  indfandt  sig  da  paa 
Sjælland  i  Spidsen  for  et  8000  Mand  stærkt  Fodfolksregiment,  der 
i  Juli  Maaned  mønstredes  ved  Roskilde  og  derpaa  indlemmedes  i 
den  ved  Helsingborg  forsamlede  Hovedhær.  Regimentet  medvirkede 
kraftig  ved  Elfsborgs  Erobring  5.  Sept.  og  i  Slaget  ved  Mared 
9.  Nov.  s.  A.  og  gjorde  i  det  hele  god  Fyldest,  saa  længe  det  fik 
sin  Sold.  H.  selv  viste  sig  som  en  særdeles  kyndig  Anfører,  og 
det  var  paatænkt,  da  Grev  Gunther  af  Schwarzburg  det  følgende 
Aar  fratraadte  Overkommandoen,  at  overdrage  denne  til  H.  Heraf 
blev  der  dog  intet.  Tvært  imod  blev  H.  ved  et  Møde,  som  han 
ved  Juletid  1564  havde  med  Frederik  II  i  Nyborg,  fritaget  for  per- 
sonlig Deltagelse  i  Krigen,  medens  Regimentet  under  Anførsel  af 
den  næstkommanderende.  Lazarus  Streckfuss,  skulde  forblive  indtil 
videre.  Regimentet  gjorde  i  det  følgende  Aar,  inden  det  opløstes, 
gjentagne  Gange  Mytteri,  hvorved  Varbergs  Fald  til  Dels  for- 
anledigedes, men  kæmpede  med  stor  Tapperhed  og  Udholdenhed 
i  det  berømte  Slag  paa  Axtoma  Hede. 

Efter  sin  Tilbagevenden  fra  Danmark  levede  H.  som  brunsvigsk 
og  sachsisk  Raad  mest  paa  sit  Slot  Himmelreich  ved  Minden  og 
førte  her  fra  en  levende  Brevvexling  —  fortsat  efter  hans  1576 
indtrufne  Død  af  3  med  Hustruen  Gertrude  v.  Horn  avlede  Døtre 
—  med  den  danske  Regering  for  at  erholde  sit  formentlige  Tilgode- 
havende, der  i  1580  ansloges  til  ikke  mindre  end  244000  Rdl. 

Neues  vaterULnd.  Archiv  II  (1822),  S.  322  ff.    Allg.  Deutsche  Biographie  XII. 

5.  A,  Sørensen. 

Holm,  Adam  Vilhelm,  f.  1824,  Præst.  H.  er  født  17.  April 
1824  i  Kjøbenhavn;  hans  Fader  var  nedennævnte  Konferensraad 
Chr.  Fred.  H.  (f  1879).  ^^^  blev  Student  fra  Borgerdydskolen  i 
Kjøbenhavn  1840  og  theol.  Kandidat  1845.  Efter  i  nogle  Aar  at 
have  været  Lærer  i  Hovedstaden  blev  han  185 1  Sognepræst  for 
Jersi  og  Skjensved,  hvorfra  han  i  1868  forflyttedes  til  Gladsaxe  og 
Herlev.  Ved  Siden  af  Arbejdet  i  sine  Menigheder  har  han  navnlig 
anvendt  sine  Kræfter  i  Hedningemissionens  Tjeneste.  Fra  1873 — ^9 
har  han  været  det  danske  Missionsselskabs  Formand  og  har  antaget 
sig  Selskabets  Anliggender  med  utrættelig  Omhu,  ligesom  han  ogsaa 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Adam   Vilh,  c^i 

Stadig  har  leveret  Meddelelser  om  Virksomheden  til  « Dansk  Missions- 
tidende*.  Det  vakte  Beklagelse  hos  mange,  da  han  i  1889  —  nær- 
mest af  Hensyn  til  den  Overvægt,  som  « Indre  Mission*  havde  faaet 
inden  for  Selskabet  —  mente  at  burde  afgive  Formandspladsen; 
han  forblev  imidlertid  efter  Opfordring  i  Bestyrelsen  og  er  senere 
bleven  gjenvalgt  til  Medlem  af  den.  I  Polemikken  mod  Romer- 
kirken har  han  deltaget  med  to  Smaaskrifter:  cAabent  Sendebrev 
til  J.  L.  Grev  Holstein*  (1873)  ^^  *Et  Bidrag  til  Belysning  af  den 
papistiske  Polemik*  (1874).  —  I  1853  ægtede  han  Ane  Kathinka 
Isidora  Johanne  Marie  Brunstz,  Datter  af  Bager  Joh.  B. 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  153.  y,  Schousbøe. 

Holm,  Alexander,  1740 — 1818,  Præst,  blev  født  14.  Maj  1740 
i  Stenstrup  (Jungshoved  Sogn)  ved  Præstø,  hvor  Faderen,  Eskild  H., 
paa  den  Tid  var  Skoleholder  (senere  Klokker  i  Skjelskør);  Moderen 
hed  Marie  Christiane  f.  Harring.  Han  blev  Student  1759  fra  Kjøge 
Skole  og  tog  Attestats  1763.  Derefter  ernærede  han  sig  i  mange 
Aar  ved  Undervisning,  udgav  ogsaa  (1773)  ^^  ^\^vl  til  en  Handels- 
eller  Realskole,  som  dog  ikke  blev  understøttet.  1775  blev  han 
ordineret  for  at  gaa  som  Præst  til  den  danske  Menighed  i  London, 
hvor  Forholdene,  ikke  mindst  i  økonomisk  Henseende,  i  de  Aar 
vare  meget  forvirrede  og  sørgelige.  Han  indvikledes  i  en  Mængde 
Stridigheder  og  holdt  ud  til  1779,  da  han  rejste  hjem.  Der  kla- 
gedes over  hans  Adfærd  til  den  danske  Regering,  som  resolverede, 
at  da  H.  var  bortrejst  fra  Menigheden  uden  Tilladelse,  maatte  han 
ikke  befatte  sig  videre  med  det  ham  hidtil  betroede  Embede,  men 
Menigheden  maatte  skride  til  et  nyt  Præstevalg.  Fra  hans  Ophold 
i  England  stamme  hans  1779  udgivne  « Skriftetaler*  (ogsaa  oversatte 
paa  Svensk),  som  ere  de  første  af  denne  Art  her  hjemme.  Da  der 
i  den  danske  Kirke  i  London  ikke  fandtes  Skriftestol,  benyttede 
han  den  nu  overalt  i  Danmark  herskende  Form  for  Skriftemaalet; 
men  dette  var  den  Gang  noget  ukjendt  her  i  Landet.  Efter  sin 
Hjemkomst  levede  han  i  3  Aar  i  Kjøbenhavn  som  engelsk  Sprog- 
lærer, indtil  han  1783  blev  Sognepræst  i  Nykjøbing  i  Sjælland.  Der 
fra  forflyttedes  han  1787  til  Kirke-Helsinge  og  Drøsselbjærg  Menig- 
heder (Holbæk  Amt),  hvorfra  han  søgte  Afsked  1817.  I  nogle  Aar 
havde  han  tillige  været  Provst  i  Løve  Herred.  Efter  sin  Entledi- 
gelse  bosatte  han  sig  i  Kalundborg,  hvor  han  døde  i.  Dec.  1818. 
I  sine  ældre  Aar  skrev  H.  —  mest  i  Ugebladet  « Politivennen*  — 
en   Mængde  Indlæg  i  Dagens  Anliggender  og  fremsatte  adskillige 

Dansk  biogr.  Lex.    VII.  Okt.  1893.  36 

Digitized  by  VjOOQIC 


c62  Holnit  AUx, 

Forslag,  beraabende  sig  paa  sine  Erfaringer  fra  England.  Forslagene 
omfattede  Agerbnig,  Kvægavl,  Træplantning,  Regeringskonsulenter 
i  Landvæsen  og  Forstvæsen,  Husflidsskoler  m.  m.  og  viste  i  det 
hele  taget  et  ganske  sundt  Blik  paa  Forholdene.  1785  havde  H. 
ægtet  Birgitte  Magdalene  Halboe  (f  1806),  Datter  af  kgl.  Kjælder- 
skriver  H. 

Erslew,  Forf.  L6x.     Kirkehist.  Saml.  3.  R.  IV,  775.  A,  Jantzen. 

Holm,  Andreas  Krag,  1767 — 1851,  Præst,  Søn  af  Snedker 
Henrik  H.  og  Charlotte  Sophie  f.  From,  er  født  i  Nakskov  17.  Sept. 
1767.  Han  dimitteredes  fra  Nakskov  Skole  1785,  blev  Lærer  ved  Borger- 
dydskolen i  Kjøbenhavn  1787  og  underkastede  sig  filologisk  Examen 
1788.  Fra  1789 — 92  var  han  Hører  paa  Herlufsholm,  medens  han 
tillige  1790  tog  theologisk  Attestats.  1792  ansattes  han  som  Sognepræst 
for  Holeby  og  Bursø  paa  Laaland  og  1797  som  2.  resid.  Kapellan 
ved  Holmens  Kirke,  med  hvilket  Embede  han  fra  1801  forenede 
Præsteembedet  ved  Søkvæsthuset.  Han  blev  1804  i.  Kapellan  og 
1823   Holmens  Provst    og  Medlem   af  Kjøbenhavns  Skoledirektion. 

1841  fik  han  Rang  med  Biskopper  og  blev  ved  sit  50  Aars  Jubilæum 

1842  Kommandør  af  Danebrog  og  Dr.  theol.  Han  tog  sin  Afeked 
1848  og  døde  13.  Maj  1851.  Han  ægtede  1793  Anne  Marie  Krøyer 
(f.  1772  t  1825),  Datter  af  Kjøbmand  Chr.  K.  i  Maribo. 

H.s  Ungdom  faldt  i  den  Tid,  da  næsten  alle  begavede  unge 
Mænd  saa  Middelet  mod  al  Brøst  i  en  forbedret  Undervisning,  og 
han  delte  til  ftilde  den  almindelige  Mening  om  Pædagogikkens  af- 
gjørende  Betydning  for  Folkenes  Fremtid.  Han  har  udgivet  en 
stor  Mængde  Skolebøger,  mest  Oversættelser  eller  Bearbejdelser, 
deriblandt  ogsaa  et  Par  af  den  bekjendte  Skolebogsforfatter  Thonboes 
Bøger.  Selv  skrev  han  1812  «Undervisning  i  Religionen  for  Ung- 
dommen med  Hensyn  til  den  anordnede  Lærebogs,  der  1813  og 
1818  udkom  i  nye  Oplag.  Ved  en  kongl.  Resolution  befaledes  det 
18 13,  at  der  skulde  uddeles  et  Exemplar  af  denne  Bog  til  hver 
Almueskole  i  Landet.  Han  var  tillige  med  F.  Plum  og  L.  C.  Sander 
Udgiver  af  Tidsskriftet  «Egeria»  (1804 — 8),  hvis  Opgave  det  især 
var  at  gjøre  Pestalozzis  Undervisningsmethode  bekjendt  i  Danmark, 
men  som  tillige  bestandig  klagede  over  Skolevæsenets  mangelfulde 
Tilstand  her  hjemme. 

Ogsaa  i  Forhandlinger  om  kirkelige  Spørgsmaal  deltog  han  i 
sine  yngre  Aar  flittig.  Han  stod  i  mange  Henseender  paa  den 
gamle    rationalistiske  Theologis  Standpunkt;    men    han    forandrede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Andr.  Krag.  ^63 

dog  sine  Anskuelser  ikke  lidt,  efterhaanden  som  den  almindelige  ' 
Opfattelse  af  Kristendommen  og  Kirken  blev  en  anden.  Da  Bibel- 
selskabet stiftedes,  indgav  han  1814  et  Forslag  til  Bestyrelsen  om 
at  forandre  Planen  for  dette,  saa  at  det  skulde  sørge  for  en  bedre 
Bibeloversættelse,  og  for  at  Steder,  der  kunde  misforstaas,  skulde 
oplyses  ved  Anmærkninger;  det  gamle  Testamente  skulde  trykkes 
i  Udtog.  Men  uagtet  der  intet  Hensyn  toges  til  hans  Ønske,  var 
han  dog  i  mange  Aar  (1815 — 39)  Bibelselskabets  Sekretær.  —  Da 
H.  N.  Clausen  1825  udgav  sin  bekjendte  Bog  «Katholicismen  og 
Protestantismens,  udtalte  H.  i  et  Brev  til  Grundtvigs  Ven  G.  Busch 
stærk  Misbilligelse  af  denne  « ukristelige  Bog»,  men  da  der  183 1 
gjordes  et  Forsøg  paa  at  danne  en  Frimenighed  med  Grundtvig  og 
Siemensen  som  Præster,  og  han  paa  Embeds  Vegne  skulde  erklære 
sig  derom,  fraraadede  han  at  gaa  ind  derpaa.  Som  Holmens  Provst 
blev  han  1823  tillige  Medlem  af  den  til  Kirkelovenes  Revision  1813 
nedsatte  Kommission,  hvor  han  var  med  at  udarbejde  Anordningen 
om  Daaben  af  20.  Maj  1828.  Kommissionen  ønskede  den  Gang  tillige 
at  forandre  Daabsritualet,  men  den  fik  et  afslaaende  Svar  paa  sit 
Andragende  derom,  og  faa  Maaneder  efter  fik  den  en  brat  Afgang 
ved  Kancelliskrivelsen  af  12.  Avg.,  der  paabød,  at  Præsterne  nøje 
skulde  følge  de  kirkelige  Formularer.  Som  der  var  mange  Mod- 
sigelser i  H.s  Anskuelser,  saaledes  ogsaa  i  hans  Praxis;  i  hans 
egen  Kirke  brugtes  der  særegne  Formularer  for  baade  Daab,  Alter- 
gang og  Vielser,  og  Ørsted  siger  med  rette  om  disse,  at  de  vare 
forfattede  i  en  ganske  anden  Aand  end  Alterbogens.  —  I  den 
sidste  Snes  Aar,  H.  var  i  Embede,  mærkes  der  kun  lidet  til  ham; 
da  det  faldt  ham  besværlig  at  gaa,  kom  han  næsten  aldrig  uden 
for  sit  Hus,  undtagen  naar  han  var  i  Kirken. 

Erslew,  Forf.  Lex.  Helveg,  Den  danske  Kirkes  Hist.  eft.  Reform.,  2.  Udg., 
II,  513  o.  fl.  St.  L.  Koch. 

Holm,  Anna  Sophie  Louise,  s.  Riise. 

Holniy  Christian^  1807 — 76,  Handelsmand.  H.  var  født  i 
Kjøbenhavn  21.  Juli  1807  og  var  Søn  af.  nedennævnte  Grosserer 
Jacob  H.  (t  1845).  Efter  at  have  modtaget  sin  Forre tningsuddan- 
nelse  hos  H.  P.  Hansen  paa  Christianshavn  indtraadte  han  1836 
sammen  med  et  Par  Brødre  i  Faderens  Firma,  i  hvis  Ledelse  han 
deltog  indtil  sin  Død.  1870  blev  han  udnævnt  til  Etatsraad.  Han 
var  gift  med  Sophie  Magdalene  f.  Corneliusen,  Datter  af  Gjæstgiver 
C.     Han  døde  8.  Okt.  1876.  E,  Meyer. 

36* 

Digitized  by  VjOOQIC 


564  Hohnt  Chr.  Christ.  Gøttsche. 

Holm,  Christian  Christopher  Gøttsche,  1796—1848,  Officer, 
er  født  23.  Marts  1796  paa  Donse  Krudtmølle  og  Søn  af  daværende 
Mølleejer  Christian  H.,  senere  Organist  og  Chef  for  et  Borger- 
kompagni i  Helsingør.  Moderen  hed  Frederikke  f.  Gøttsche.  H. 
fik  sin  første  Undervisning  i  Latinskolen  i  Helsingør  og  var  be- 
stemt for  Studeringerne,  men  det  viste  sig,  at  han  havde  en  ud- 
præget Lyst  til  Militærstanden,  og  i  sit  13.  Aar  fik  han  Tilladelse 
til  at  indtræde  som  Frikorporal  paa  Militærinstituttet,  hvorfra  han 
overgik  til  Kadetakademiet.  Efter  i  1812  at  have  taget  en  fortrinlig 
Examen  udnævntes  H.  til  Sekondlieutenant  ved  sjællandske  Jæger- 
korps, ved  hvilket  han  —  der  havde  nyttet  Tiden  efter  Fredslut- 
ningen i  Kiel  til  (1816)  at  underkaste  sig  Landmaalerexamen  og  i 
18 1 7  forrettede  Tjeneste  ved  Auxiliærkorpset  i  Frankrig  —  1823 
blev  Premierlieutenant  og  Adjudant,  1831  Kapitajn.  1842  blev  H. 
forsat  til  det  da  oprettede  i.  Jægerkorps,  der  garnisonerede  i  Kjøben- 
havn.  Han  gjorde  sig  her  bemærket  ved  sin  fremragende  Duelig- 
hed sotn  Troppefører  i  Marken  og  ved  sit  udstrakte  Kjendskab  til 
Tjenestens  forskjellige  Grene,  hvoraf  Krigsbestyrelsen  drog  Nytte 
ved  bl.  a.  at  give  ham  Sæde  i  de  Kommissioner,  der  havde  at 
tage  Spørgsmaalet  om  Infanteriets  Bevæbning  og  Udrustning  under 
Overvejelse.  Af  sine  undergivne  var  H.  i  høj  Grad  afholdt,  og 
Kammeraterne  saa  op  til  ham  med  Tillid.  Dette  viste  sig  paa  en 
opsigtvækkende  Maade  i  1846,  i  det  han  udvalgtes  til  selv  anden 
at  overbringe  Christian  VIII  et  Andragende  fra  Kjøbenhavns  Garni- 
sons Kapitajner  om,  at  der  i  Steden  for  de  gjældende  Avancements- 
bestemmelser  af  1842  maatte  blive  udarbejdet  nye.  Det  er  beteg- 
nende for  den  Anseelse,  H.  nød,  at  det  Rygte  fandt  Tiltro,  at 
Tscheming  ved  Krigens  Udbrud  i  1848  havde  tilbudt  ham  Over- 
befalingen over  den  aktive  Hær,  et  Tilbud,  H.s  Beskedenhed  dog 
havde  forbudt  ham  at  modtage.  H.  forfremmedes  til  Major  strax 
efter  Hærens  Indrykning  i  Sønderjylland  og  stilledes  til  Raadighed 
for  Avantgarden.  Under  dennes  berømte  Kamp  23.  April  i  Slaget 
ved  Slesvig  godtgjorde  H.,  der  overtog  Kommandoen  efter  Chefen 
Oberstlieutenant  Magius'  Fald,  paa  en  glimrende  Maade,  at  han 
ikke  var  bleven  fejlagtig  bedømt  i  Fredens  Dage.  Lige  som  Slaget 
næsten  var  endt,  ramtes  han  imidlertid  af  en  Geværkugle,  som  han 
selv  antog  hidrørte  fra  en  civil  Mand,  og  til  almindelig  Beklagelse 
i  Hæren  paafulgte  Døden  12.  Maj.  Nogle  Dage  efter  kom  Efter- 
retningen om,  at  han  uden  for  Tur  var  bleven  udnævnt  til  Oberst- 
lieutenant.    H.   var  en  lille,   firskaaren,    kraftig  bygget  Mand  med 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Chr,   Christ.  Gøttsche.  565 

et  aabent  og  djærvt  Ansigt,  sikker  og  støt  Optræden.  Han  var 
siden  1835  gi^  °^^^  Anna  Sophie  Cathrine  f.  Ølund  (f.  1802),  Datter 
af  Ejeren  af  Svanemøllen  og  Øliinds  Mølle  Christian  0. 

Selmer,  Nekrolog.  Saml.  I.  Den  dansk-tydske  Krig  1848 — 50,  udg.  af 
Generalstaben,  I,  1297  ff.  S.  A.  Sørensen. 

Holm,  Christian  Frederik,  1796 — 1879,  Departementschef,  en 
Søn  af  Kancelliraad  og  Korrespondancechef  ved  det  kgl.  Tallotteri 
i  Kjøbenhavn  Poul  Thoring  H.  (f.  1762  f  1822)  og  Ane  Marie 
f.  Theistrup  (f.  1772  f  1837),  fødtes  i  Kjøbenhavn  30.  Nov.  1796, 
blev  1813  privat  dimitteret  til  Universitetet,  tog  1817 — 18  juridisk 
Examen  og  vandt  1820  Universitetets  Guldmedaille  for  en  juri- 
disk Prisafhandling.  Allerede  forinden  han  havde  taget  Embeds- 
examen,  blev  han  1816  ansat  som  Volontær  i  Kammerkancelliet; 
1821  blev  han  Kopist  i  1.  sjællandske  Renteskriverkontor,  1822  2. 
og  1826  I.  Fuldmægtig  i  det  danske  Kammerkancelli.  Den  «Flid, 
Duelighed,  Orden  og  Nøjagtighed »,  han  lagde  for  Dagen  i  disse 
Stillinger,  havde  til  Følge,  at  han  1831  blev  udnævnt  til  Assessor 
i  Direktionen  for  Statsgjælden  og  den  synkende  Fond,  hvorfra  han 
ved  Begyndelsen  af  Aaret  184 1  overgik  som  Medlem  af  Finans- 
deputationen.  Ved  Kollegiernes  Omdannelse  i  1848  blev  han  Chef 
for  Finansministeriets  i.  Departement,  fra  hvilken  Stilling  han 
afskedigedes  1864  i  Anledning  af  den  ved  Hertugdømmernes  Tab 
stedfundne  Reduktion.  Derimod  vedblev  han  indtil  1878  at  være 
et  meget  skattet  Medlem  af  Livsforsikringsanstaltens  Bestyrelse,  i 
hvilken  han  var  indtraadt  1842,  efter  at  han  forinden  havde  været 
Medlem  af  den  i  1835  nedsatte  Komité,  der  skulde  tage  Oprettelsen 
af  en  Livrenteanstalt  under  Overvejelse,  ligesom  han  1867 — 70  var 
konstitueret  som  Chef  for  Departementet  for  Statsgjælden  og  Pen- 
sionsvæsenet.  1839 — 61  var  han  tillige  Medlem  af  den  Komité,  som 
førte  Tilsyn  med  private  Forsørgelsesforeninger  og  Understøttelses- 
selskaber,  fra  1862 — 71  Medlem  af  Direktionen  for  det  kgl.  Theaters 
Enkekasse.  1828  fik  han  Titel  af  Sekretær,  1831  blev  han  Justits- 
raad,  1836  Etatsraad,  1847  Konferensraad,  1850  Kommandør  og  187 1 
Storkors  af  Danebrog. 

Hvor  omfattende  hans  Embedsvirksomhed  end  var,  og  hvor 
samvittighedsfuldt  han  end  passede  denne,  var  han  dog  paa  Grund 
af  sin  sjældne  Arbejdsevne  i  Stand  til  ved  Siden  deraf  at  røgte 
forskjellige  mere  private  Hverv.  Han  var  saaledes  i  en  lang  Aar- 
række    Sekretær    ved   Vemmetofte    Kloster   og   Bogholder,    senere 


Digitized  by  VjOOQIC 


566  Holm,  Chr.  Fred, 

Direktør,  ved  den  Reiersenske  Fond.  Desuden  var  han  i  kortere 
eller  længere  Tid  Medlem  af  Kontrolkomiteen  ved  Kreditkassen 
for  Husejere  i  Kjøbenhavn,  af  Landhusholdningsselskabets  Handels- 
kommission og  af  Bibelselskabets  Bestyrelse,  ligesom  han  ogsaa  paa 
Grund  af  sin  anerkjendte  Kunstsans  og  musikalske  Interesse  var 
Medlem  af  Kunstforeningens  Bestyrelse  og  Musikforeningens  Admini- 
stration. Kun  for  aktiv  politisk  Virksomhed  syntes  han  ikke  at 
nære  nogen  Tilbøjelighed;  i  alt  Fald  bad  han  sig  i  1848  fritaget 
for  en  paa  ham  falden  Udnævnelse  til  kongevalgt  Medlem  af  Rigs- 
forsamlingen. Han  døde  27.  Maj  1879  i  Kjøbenhavn.  —  2.  Maj 
1823  blev  han  gift  med  Marie  Elisabeth  Engelbreth  (f.  i  Lyderslev 
13.  Marts  1802,  f  i  Kjøbenhavn  13.  Jan.  1865),  en  Datter  af  Dr.  theol. 
Wolf  Fred.  E.  (IV,  513). 

Erslew,  Forf.  Lex.  Q,  Kringelboch. 

Holm,  Christian  Frederik  Carl,  1804 — ^46,  Dyrmaler,  var 
født  i  Kjøbenhavn  18.  Febr.  1804  og  var  Søn  af  en  Guldsmed. 
Hans  Moder  var  fra  Skaane.  Som  eneste  Barn  uddannedes  han 
efter  Faderens  Ønske  til  dennes  Haandværk,  men  da  han  kom  paa 
Kunstakademiet,  brød  Lysten  til  at  blive  Kunstner  igjennem.  Først 
lagde  han  sig  hos  Kobberstikkeren  J.  F.  Clemens  efter  Kobberstikker- 
kunsten, begyndte  derefter  at  modellere,  men  gik  snart  over  til  at 
blive  Maler,  og  allerede  i  1823  udstillede  han  en  Kopi  efter  Porbus. 
2  Aar  efter  vandt  han  den  mindre  Sølvmedaille.  Samtidig  blev 
han  Elev  af  Gebauer,  i  det  hans  Hu  stod  til  at  blive  Bataillemaler, 
men  da  der  ingen  Lejlighed  tilbød  sig  til  at  studere  dette  Fag  i 
den  forhaand  en  værende  Fredsperiode,  førtes  han  under  Lærerens 
Paavirkning  mere  og  mere  over  til  at  blive  Dyrmaler.  Men  han 
udstillede  dog  flere  Billeder,  der  gave  ham  Navn  som  en  lovende 
Bataillemaler,  saaledes  « Gustav  Adolf  i  Slaget  ved  Lutzen»,  « Dron- 
ning Philippa  forsvarer  Kjøbenhavns,  « Slaget  ved  Heide »  o.  fl.;  men 
ogsaa  Æmner  af  anden  Art,  som  «Hippolyts  Død».  De  2  sidst- 
nævnte bleve  kjøbte  til  den  kgl.  Malerisamling.  Man  savnede  i 
disse  Billeder  Grundighed,  alvorlige  Studier,  Ro  og  Klarhed  i 
Tanken,  men  saa  dog  ogsaa  saa  meget  Talent  deri,  at  Akademiet 
varmt  anbefalede  ham  allerede  i  1829  til  Fonden  ad  usus  publicos, 
der  det  følgende  Aar  gav  ham  en  Rejseunderstøttelse  til  en  2aarig 
Udenlandsrejse.  Da  han  imidlertid  kun  var  i  Aar  borte  (1830),  blev 
Halvdelen  af  Summen  tilbageholdt  og  først  udbetalt  ham  under  en 
senere    Rejse.      Han    havde    vel    udstillet    nogle    Landskaber   med 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,   Chr,  Fred.   Carl,  567 

Heste,  men  det  var  dog  først  efter  denne  Rejse  (til  Dresden  og 
Miinchen  samt  Tyrol),  han  synes  i  større  Omfang  at  have  helliget  sig 
til  Dyrmaleriet;  saaledes  kjøbte  Malerisamlingen  i  1833  «2  Hunde », 
Motiv  fra  Tyrol.  I  1832  ægtede  han  Rosalie  Petit  (f.  1807  f  1873) 
og  rejste  i  1834  med  hende  til  Miinchen  for  ikke  senere  at  gjense 
sit  Fædreland.  Det  friske  Kunstnerliv  i  Bajems  Hovedstad  øvede 
aabenbart  en  befrugtende  Virkning  paa  hans  Talent.  Han  vovede 
sig  til  større  Opgaver  og  synes  at  have  behandlet  dem  med  mere 
Kraft  og  Sikkerhed.  Til  Senator  Jenisch  i  Hamborg  solgte  han  et 
stort  Billede,  «En  Rensdyrjagt*.  Under  en  Rejse  til  Rom  i  1838 — 39 
malede  han  « Daniel  Rantzau  erobrer  Tursby  Bro»,  hvilket  blev  kjøbt 
til  Malerisamlingen.  Efter  nogle  Aars  Ophold  i  Miinchen  tog  han 
atter  med  sin  Familie  i  1845  til  Rom,  i  det  Kongen,  Christian  VIII, 
i  Steden  for  at  give  ham  et  nyt  Stipendium  bestilte  2  større  Male- 
rier hos  ham.  Det  sidste  af  disse,  c  Romerske  Kampagnoler  ved  et 
Osteri »,  udstilledes  først  efter  hans  Død.  Thi  Overanstrængelse 
under  den  brændende  Sol  i  Roms  Kampagne  paadrog  ham  en 
Feber,  der  paa  faa  Dage  bortrev  ham  24.  Juli  1846  i  Tivoli  i  Hu- 
struens og  hans  Ven  Kiichlers  Nærværelse.  Hans  Enke  kom  i 
Slutningen  af  1846  til  Kjøbenhavn  med  de  faderløse  Børn.  Saa  vel 
H.  som  hans  Hustru  have  udført  nogle  Raderinger. 

Weilbach,  Konstnerlex.  Ph,  Weilboch, 

Holm,  Emily  f.  1819,  Landmand.  Han  er  født  paa  Christians- 
havn 2.  Nov.  1819  og  er  en  -Søn  af  ndfr.  nævnte  Jacob  H.  (f  1845). 
Bestemt  for  Farmacien  var  han  i  Aarene  1835 — 38  Discipel  paa 
Frederiks  Hospitals  Apothek;  1840  tog  han  farmacevtisk  Examen 
og  anlagde  og  drev  i  de  følgende  Aar  en  Stearinfabrik;  1844  kjøbte 
han  Apotheket  i  Nyborg,  men  10  Aar  efter  opgav  han  Farmacien 
for  at  kaste  sig  over  Landbruget.  Han  kjøbte  1854  Lerchenfeldt 
(ved  Kalundborg),  som  han  først  selv  drev  i  en  lang  Aarrække  og 
senere  har  bortforpagtet  til  en  Søn.  H.s  kemiske  Foruddannelse 
gjorde  det  let  for  ham  at  følge  med  i  Landbrugets  Udvikling,  og 
han  har  arbejdet  Lerchenfeldt  op  til  et  bekjendt,  fremragende,  inten- 
sivt drevet  Avlsbrug.  Af  de  Tillidsposter,  som  han  fra  Tid  til 
anden  har  beklædt,  kan  fremhæves,  at  han  er  Revisor  i  Landhus- 
holdningsselskabet og  var  Landbrugets  første  Repræsentant  i  Gros- 
serersocietetets Smømoteringsudvalg.  —  Han  ægtede  15.  Maj  1846 
Marie  Julie  Fritze  Bierfreund,  Datter  af  Byfoged  Fred.  Ludv.  B. 
1892  udnævntes  H.  til  Etatsraad.  H,  HerUL 


Digitized  by  VjOOQIC 


^68  Holm,   Georg  Tycho, 

Holm,  Georg  Tycho,  f  i759»  s.  Holm,  Jørgen  Tyge. 

Holm,  Gustav  Frederik,  f.  1849,  Søofficer  og  Opdagelses- 
rejsende, er  en  Søn  af  nedennævnte  Orlogskapitajn  Peter  Chr.  Holm. 
H.  fødtes  6.  Avg.  1849,  udnævntes  til  Sekondlieutenant  i  Flaaden 
1870,  til  Premierlieutenant  1873  og  til  Kapitajn  1885.  1876  deltog 
han  i  K.  J.  V.  Steenstrups  geologiske  Undersøgelsesrejse  til  Juliane- 
haabs  Distrikt,  og  i  Aarene  1880 — 81  ledede  han  en  selvstændig 
Expedition  til  Sydgrønland,  hvis  Hovedopgave  var,  ved  Siden  af 
en  almen  fysisk-geografisk  Undersøgelse  af  den  nævnte  Landsdel, 
at  rekognoscere  og  kortlægge  Oldtidsmindesmærkeme  i  Julianehaabs 
Distrikt  samt  at  indhente  Oplysninger  om  Rejsevilkaar  og  øvrige 
Forhold  paa  Østgrønlands  sydlige  Kyststrækninger.  Disse  Opgaver 
løstes  fortrinlig.  H.  er  den  første  Evropæer,  der  har  sat  Foden 
paa  Kap  Farvel,  han  trængte  desuden  frem  til  Prins  Christians 
Sund,  traadte  i  Forbindelse  med  Østlændinger  og  indsamlede  en 
Række  vigtige  Oplysninger  for  den  følgende  Rejse.  1883 — 85  var 
han  Chef  for  den  berømte  østgrønlandske  Konebaadsexpedition, 
den  bedst  ledede  og  resultatrigéste  Rejse,  som  nogen  Sinde  er  ud- 
gaaet  her  fra  Landet.  Ledsaget  af  Lieutenant  V.  Garde  (V,  570), 
den  norske  Geolog  H.  Knutsen  og  Kand.  P.  Eberlin,  nogle  dansk- 
grønlandske Tolke  og  indfødte  Roersker  undersøgte  han  Østkystens 
fjordrige  Kystland  ud  over  Kapitajn  Graahs  nordligste  Punkt  paa 
65°  i8'n.  Br.,  opdagede  Kong  Christian  IX's  Land  og  overvintrede 
1884 — 85  ved  Angmagsilik,  den  nordligst  beboede  Plads  i  Østgrøn- 
land (66^  n.  Br.).  Rejsens  Hovedresultater  ere  følgende:  Kapitajn 
Graahs  Kort  rettedes  og  udvidedes  ogsaa  til  Fjordenes  Indre,  til 
Fjældfremspringene  og  Indlandsisen,  Kong  Christian  IX's  Land 
kortlagdes,  og  Expeditionens  forskjellige  Medlemmer  gjorde  en  rig 
Høst  af  geografiske  og  fysiske  Iagttagelser  fra  Hav  og  Land  langs 
hele  Kystafsnittet.  Under  Vinteropholdet  i  Angmagsilik  studerede 
H.  de  hedenske,  af  Kulturen  helt  uberørte  Eskimoers  Liv,  Sæder, 
Skikke,  Sprog,  Sagn  og  Traditioner,  og  han  hjembragte  en  rig 
Samling  af  Redskaber  og  andre  ethnografiske  Gjenstande,  der  ere 
en  Pryd  for  Nationalmusæet.  End  videre  paaviste  han,  at  Øst- 
kysten kan  opsejles  formodentlig  hver  Eftersommer,  og  at  der  ikke 
er  Spor  af  Østerbygden  eller  overhovedet  af  nordiske  Mindesmærker 
i  denne  Del  af  Landet.  H.  har  beskrevet  sin  Rejse  i  « Meddelelser 
om  Grønland »  IX  og  X  samt  i  «Den  danske  Konebaadsexpedition 
til  Grønlands  Østkyst  1883 — 85*.    1890  modtog  han  fra  det  franske 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Gnst.  Fred,  569 

geografiske  Selskab  i  Paris  c  la  Roquette-Medaillen»,  der  uddeles 
hvert  4.  Aar  som  Belønning  for  videnskabelig  udførte  Rejser.  — 
For  Tiden  er  H.  Chef  for  Søkortarkivets  i.  Afdeling.  1886  ægtede 
han  Anna  Mathea  Rosenstand,  f.  Heiberg,  Datter  af  Kammerraad  H. 
og  Enke  efter  Kolonibestyrer  R. 

Meddelelser  om  Grønland  VI.  IX.  X.  p,  Lauridsen, 

Holm,  Hans,  — 1793 — ,  politisk  Flyveskriftforfatter.  H.,  der 
var  født  i  Odense,  hvor  hans  Fader,  Wolrad  H.  (f  1765),  var  Borg- 
mester, levede  først  som  Prokurator  paa  Langeland  og  bosatte  sig 
siden  i  Kjøbenhavn.  Han  fik  1783  Kancelliraads  Titel;  men  efter 
at  han  1786  havde  udgivet  et  lidet  betydeligt  Skrift  om  Embeds- 
væsenet,  kom  han  til  sin  Ulykke  ind  i  en  farlig  Skribentvirksomhed. 
Der  -faldt  en  stærk  Mistanke  paa  ham  for  at  staa  i  Ledtog  med 
Porcellænshandler  M.  Brabrand  (II,  580),  der  1793  blev  sat  under 
Tiltale  paa  Grund  af  et  Flyveskrift  imod  Regeringen.  H.  gjaldt 
for  at  være  Forfatter  til  en  Piece:  c  Til  Publikum  fra  Louise  Bra- 
brands, der  udkom  efter  den  nys  nævnte  Porcellænshandlers  Fængs- 
ling, og  han  blev  selv  sat  fast.  Sagen  imod  ham  trak  ud  Aar 
efter  Aar,  og  han  virkede  selv  efterhaanden  dertil  ved  fra  sit 
Fængsel  at  udgive  en  Række  lidenskabelige  Flyveskrifter,  rettede 
imod  Regeringsavtoriteteme.  Naturligvis  bleve  disse  Skrifter  dragne 
ind  under  hans  Sag.  Ved  en  Kommissionsdom  af  4.  Jan.  1799  blev 
han  dømt  til  at  miste  Ære  og  Gods;  men  Sagen  blev  indstævnet 
for  Højesteret.  Selv  nu  fortsatte  han  stedse  hidsigere  sin  ubesindige 
Forfattervirksomhed.  Han  erklærede  i  et  af  sine  Smaaskrifter,  at 
han  vilde  indstævne  Kancelliet  og  Højesteret  for  Landets  øverste 
Domstol.  Kronprinsen  blev  saa  forbitret  over  dette  Skriblervæsen, 
at  han  spurgte  Kancelliet,  om  det  ikke  kunde  hindres,  da  H.s  Sag 
ellers  aldrig  vilde  komme  til  Ende.  Dette  skete  dog,  da  Højesteret 
18.  Dec.  1799  dømte  ham  til  foruden  at  have  forbrudt  Ære  og 
Boslod  at  forvises  Kongens  Riger  og  Lande.  Han  tog  siden  Op- 
hold i  Tyskland.  H.  nød  kun  liden  almindelig  Agtelse;  men  hans 
Sag  vakte  ikke  ringe  Opsigt  og  gav  de  daværende  Oppositionsmænd, 
Gudenrath,  Malthe  Bruun  og  Heiberg,  Stof  til  Angreb  paa  Regeringen. 

Nyerup,  Lit  Lex-  £,  Hohn. 

Holm,  Hans  Jørgen,  f.  1835,  Arkitekt.  H.,  som  er  født  i 
Kjøbenhavn  9.  Maj  1835,  er  Søn  af  Etatsraad,  Administrator  i 
Kreditkassen  Carl  Jacob  H.  (f.  1796  f  1875)  og  Johanne  Henriette 


Digitized  by  VjOOQIC 


^yo  Holmt  Hans  Jørg. 

f.  Kierulf  (f.  1798  f  1867).  Han  blev  Student  1854,  Cand.  phil. 
1855  og  samme  Aar  Exam.  polyt.  Da  hans  Hu  stod  til  Kunsten, 
forlod  han  den  studerende  Vej  og  besøgte  Kunstakademiet,  som 
han  gjennemgik,  og  hvor  han  senere  (1868)  vandt  den  lille  Guld- 
medaille  for  «En  protestantisk  Kirke  for  en  større  Menighed*. 
Samtidig  tegnede  han  hos  Hetsch  og  senere  hos  Herholdt,  under 
hvem  han  bl.  a.  var  Konduktør  ved  Opførelsen  af  Universitets- 
bibliotheket  og  Studenterforeningsbygningen.  1866 — 79  var  han 
Assistent  ved  Undervisningen  i  Bygningskunst  paa  Akademiet,  fra 
1883  er  han  Professor  deri.  1872  var  han  konstitueret  som  Bygnings- 
inspektør, 1873  blev  han  Medlem  af  Akademiet.  1866  ægtede  han 
Anna  Dorothea  Nielsen  (f.  1841),  Datter  af  Sognepræst  til  Frørup 
Peter  Frederik  N.  (f.  1802  f  1876)  og  Lucie  Nicoline  f.  Fuglsang 
(f.  1808  t  1892). 

H.  har  foretaget  en  Række  Rejser  i  Udlandet  og  der  fra  hjem- 
bragt talrige  Studier;  1863 — ^5  foretog  han  med  offentlig  Under- 
støttelse sin  første  store  Udenlandsrejse,  1874  besøgte  han  i  specielle 
Øjemed  Holland  og  Tyskland,  1880  og  87  var  han  atter  for  kortere 
Tidsrum  i  Italien,  og  1887  deltog  han  i  Brygger  Carl  Jacobsens  Rejse 
til  Grækenland.  Men  han  har  derfor  ikke  forsømt  sit  eget  Land; 
paa  Kryds  og  tværs  har  han  gjennemstrejfet  det,  snart  alene,  snart 
som  Fører  for  Akademiets  Elever,  og  overalt  har  han  samlet  et 
betydeligt  Materiale,  i  det  han  rigtig  har  forstaaet,  at  vor  moderne 
Bygningskunst  maa  støtte  sig  til  vor  ældre,  naar  den  gode  Tradition 
skal  fortsættes,  og  naar  en  national  Kunst  skal  kunne  udvikle  sig 
her  hjemme.  H.  har  haft  en  sjælden  Evne  til  at  samle  Elever  om 
sig,  paavirke  og  lede  dem;  han  har  selv  haft  en  udmærket  Lærer 
i  Herholdt,  og  han  har  i  fuldt  Maal  givet  igjen,  hvad  han  har 
modtaget.  Hans  stærke  Sans  for  Enkelthedernes  Betydning  i  Kun- 
sten, hans  sikre  Smag  og  fine  Forstaaelse  have  sat  Frugter,  ikke 
alene  i  hans  egne,  men  ogsaa  i  hans  bedste  Elevers  Arbejder,  lige- 
som hans  omhyggelig  gjennemtænkte  Tegninger  altid  have  glædet 
Haandværkeme  og  gavnet  Arbejdet. 

Som  Resultater  af  sine  Studier  af  vor  hjemlige  Bygningskunst 
har  han  udgivet:  «Tegninger  af  ældre  nordisk  Arkitektur)^  (1872 — 84), 
« Studierejser  af  Kunstakademiets  Elever*  1 — ^11  (1873 — 87)  og  « Bom- 
holmske  Kirker*  (1878).  Desuden  foreligger  der  endnu  uudgivne 
Opraaalinger  af  Kronborg  og  Rosenborg  Slot  og  af  vore  ejendomme- 
ligste Herregaarde  fra  Middelalderen  og  Renæssancetiden,  foretagne 
under  hans  Ledelse,    ligesom  han  talrige  Gange  har  staaet  Avtori- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Hans  Jørg.  eyi 

teteme  bi  med  Raad  og  Daad  i  arkitektoniske  Spørgsmaal.  Som 
selvstændig  Bygmester  har  han  allerede  udfoldet  en  ualmindelig  rig 
Virksomhed.  Som  et  Udvalg  af  hans  Bygninger  skulle  følgende 
nævnes:  Diakonissestiftelsen,  den  Bygning,  som  i  første  Grad  viser 
hans  Evners  Ejendommelighed,  et  Arbejde,  hvor  Studiet  af  vor 
ældre  Bygningskunst  gaar  Haand  i  Haand  med  Hensynet  til  det 
moderne  Livs  Fordringer.  Han  har  end  videre  i  Kjøbenhavn  anlagt 
Vestre  Kirkegaard  og  opført  det  karakteristiske  Gravkapel  der;  han 
har  bygget  Kvægtorvet  1879,  Nørrebros  Brand-  og  Politistation  1884, 
Mineralogisk  Musæum  1890—93  og  Overformynderiet  1893  samt  hjulpet 
Ingeniørerne  med  forskjellige  Arbejder.  Han  har  for  Kjøbenhavns 
Kommune  opført  10  Skolebygninger  1873 — 85;  blandt  hans  Privat- 
huse i  Kjøbenhavn  kan  fremdrages:  Nørrevoldgade  Nr.  11,  1880, 
Brygger  Vogelius*  Villa,  1874,  Maleren  Frantz  Schwartz'  Villa,  1884, 
og  Kommunelærernes  Fribolig  paa  Blegdamsvej,  1888.  Han  har 
restavreret  vor  Frelsers  Kirke  samt  Kirke-Helsinge,  Hemmershøj  og 
Gjentofte  Kirker  og  bygget  nye  i  Sundby,  Ordrup  og  flere  Steder; 
han  har  i  Kjøbenhavn  ombygget  « Hafnias »  Gaard  og  D.  B.  Adlers 
Gaard,  paa  Laaland  Aalholm  Slot,  en  gjennemgribende  Ombygning 
i  middelalderlig  Stil,  Resultatet  af  et  omfattende  Kjendskab  til 
denne  Stils  Former  her  i  Landet.  Han  har  end  videre  i  Provin- 
serne opført  Herregaarden  Sanderumgaard  paa  Fyn  1870 — 82,  Aal- 
borg Sygehus  1878  og  tekniske  Skole  1881  samt  en  Del  mindre 
Arbejder  rundt  omkring.  Holmblads  nydelige  Mønsterbondegaard 
paa  Amager  ikke  at  forglemme.  Og  endelig  kan  af  hans  dekora- 
tive Arbejder  nævnes:  den  indre  Udstyrelse  af  4  Hovedværelser 
paa  Frijsenborg,  1865,  Møbler  for  Kunstflidslotteriet,  Gravmæler  over 
O.  B.  Suhr,  1876,  Isberg,  1878,  Grev  Råben,  1890,  Dr.  Lausen,  1891, 
og  Tesdorpf,  1892.  Ved  Konkursen  til  det  nye  kgl.  Theater  187 1 
vandt  han  sammen  med  Fenger  2.  Præmie. 

Hvor  ældre  dansk  Bygningskunst  ikke  har  været  Forbilledet 
for  H.s  Arbejder,  har  han  hentet  sine  Motiver  fra  den  reneste  og 
nobleste  italienske  Renæssancetid. 

Weilbach,  Konstnerlex.  Erik  SchiødU, 

Holm,  Hans  Peter,  1772 — 1812,  Søofficer,  Søn  af  Kapitajn  i 
det  ostindiske  Kompagnis  Tjeneste  Peter  H.  og  Christence  f.  Morslet 
(f.  3.  Juni  1744  f  21.  April  1819),  er  født  17.  Juni  1772.  Han  blev 
Sekondlieutenant  i  Marinen  1789,  avancerede  1797  til  Premierlieute- 
nant,  1805  til  Kapitajnlieutenant  og  181 1  til  Kapitajn.     Efter  i  sin 


Digitized  by  VjOOQIC 


572 


Holm,  Hans  Pet, 


Ungdom  at  have  gjort  de  sædvanlige  Togter  var  han  1804 — 6  an- 
sat som  Overlods  og  Havnemester  paa  St,  Croix;  efter  sin  Tilbage- 
komst udsendtes  han  som  næstkommanderende  for  et  af  de  franske 
Linjeskibe,  henhørende  til  Scheldeflaaden.  1807  blev  han  gift 
med  Marie  Heegaard  (f.  12.  Dec.  1791  f  i  Avg.  1860),  Datter  af 
en  Plantageejer  i  Vestindien.  Ved  hans  Hjemkomst  fra  fransk 
Tjeneste  var  Landet  indviklet  i  Krig  med  England;  H.  ansattes 
1811  ved  den  norske  søgaaende  Eskadre  som  Chef  for  Briggen 
«Laaland»  og  kom  hurtig  i  Virksomhed  her.  Efter  en  hæderlig 
Affære  i.  Maj  mod  en  Del  armerede  engelske  Fartøjer  i  Ekersund, 
af  hvilke  Fartøjer  han  erobrede  det  ene,  og  en  anden  i.  Juli  i 
Skagerak  med  en  engelsk  Brig  og  Kutter,  hvilke  han  tvang  dl 
Flugt,  lykkedes  det  ham  2.  Sept.  at  erobre  den  engelske  Brig 
«the  Manly*  i  aaben  Sø  uden  for  den  norske  Kyst.  For  disse 
kjække  Handlinger  belønnedes  han  Aaret  efter  med  Chefekomman- 
doen over  den  norske  Sømagts  største  Skib,  Fregatten  « Najaden*, 
med  hvilken  han  afgik  fra  Kjøbenhavn  i  Slutningen  af  Febr.  Strax 
paa  Henrejsen,  ligesom  ogsaa  i  Juni  Maaned,  bestod  han  med  dette 
Skib  hæderlige  Træftiinger  mod  Englænderne,  hvis  Handelsskibe 
han  desuden  tit  opbragte.  Tilstedeværelsen  af  en  saa  anselig  Or- 
logsmand som  « Najaden »  i  de  norske  Farvande  blev  efterhaanden 
Englænderne  saa  generende,  at  Linjeskibet  «Dictator»  blev  opsendt 
for  at  tilintetgjøre  den.  6.  Juli  laa  H.  med  sin  Fregat  og  3  Brigger 
ved  Sandøen,  hvor  de  troede  sig  ubemærkede.  «Dictator»,  som  havde 
forenet  sig  med  Briggen  c  Calypsos,  havde  imidlertid  faaet  Kig  paa 
de  høje  Toppe  over  Klippeøerne  og  gik  ind  efter  dem,  uagtet 
Sejladsen  var  meget  farlig  for  dem  i  det  smalle  Sund.  H.  trak 
sig  kæmpende  tilbage  med  sin  Styrke  til  det  indenfor  liggende 
Lyngør,  men  blev  stadig  fiilgt  af  Fjenden.  I  den  snævre  Vig 
udspandt  sig  nu  en  morderisk  Kamp,  som  varede  flere  Timer,  og 
hvori  de  danske  Orlogsskibe  uheldigvis  kom  til  at  ligge  i  Vejen 
for  hverandre.  Overmagten  var  saa  stor  paa  Englændernes  Side, 
at  H.  ikke  i  Længden  kunde  holde  Stand.  Et  glat  Lag  fra  Linje- 
skibet bortskød  alle  c  Najadens »  3  Master,  det  øverste  Dæk  styrtede 
sammen,  faldt  ned  over  Batteriet  og  bragte  Fregatten  til  at  krænge 
over,  saa  at  Kanonportene  kom  i  Vand.  Samtidig  udbrød  der  Ild 
i  Skibet.  H.  anvendte  herefter  al  sin  Energi  paa  at  redde  Mand- 
skabet, hvilket  ogsaa  til  Dels  lykkedes.  Da  han  kort  Tid  efter  fik 
Forstærkning  af  tililende  Kanonbaade,  gjenoptog  han  Kampen  med 
disse    og   Briggerne    og    tvang    omsider  Fjenden   til   at  vige.     De 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Hans  Pet.  573 

danske  mistede  i  denne  ulige  Kamp  foruden  Fregatten  o.  120 
Mand  som  fangne,  døde  og  saarede.  Lieutenanteme  G.  J.  Grodt- 
schilling  og  P.  Buhl  vare  blandt  de  faldne.  Den  kjække  Chef 
kom  derimod  som  ved  et  Under  uskadt  ud  af  Kampen.  Han 
overlevede  den  dog  ikke  længe,  i  det  han  26.  Okt.  1812  kæn- 
trede med  en  Jolle  i  den  norske  Skjærgaard  og  druknede.  Paa 
hans  Grav  ved  Langesund  have  Vaabenbrødre  rejst  ham  en  Minde - 
støtte,  ligesom  en  norsk  Orlogsmand,  der  løb  af  Stabelen  1813, 
blev  opkaldt  efter  ham.  I  « Arkiv  for  Søvæsen»  VII  læses  om 
ham:  cH.  var  den  braveste  af  de  brave,  med  Liv  og  Sjæl  sin 
Stand  hengiven,  elskelig  som  Menneske,  en  Gentleman  i  Ordets 
fuldeste  Betydning ». 

Danebrog  III,  443  ff-  C.   With. 

Holm,  Harald  Emil  Larsenius,  f.  1848,  Politiker.  Har.  H., 
født  19.  April  1848  paa  Christianshavn,  Søn  af  Musiker  Christian 
E.  H.  H.  (f.  1825  f  1880)  og  Rasmine  f.  Rasmussen  (f.  1822),  gik 
i  det  forenede  Velgjørenhedsselskabs  Drengeskole  og  blev  efter  sin 
Konfirmation  gratis  forberedt  af  dens  Lærere  til  Studenterexamen, 
som  han  tog  1867.  Han  blev  strax  efter  Lærer  i  S.  Høgsbros  Hus, 
og  her  udvikledes  hans  Interesse  for  det  politiske  Liv  og  for  Folke- 
højskolesagen videre;  senere  blev  han  en  jævnlig  Gjæst  i  Grundt- 
vigs Hjem,  til  hvis  kirkelige  Opfattelse  han  tidlig  havde  sluttet  sig. 
1875  t>lev  H.  theol.  Kandidat  og  søgte  i  April  1876  forgjæves  Valg 
til  Folketinget  i  Kjærteminde-Kredsen,  men  valgtes  i  Okt.  s.  A.  ved 
et  Udfyldnings  valg  i  Veminge-Kredsen  (Odense  Amts  7.  Kreds)  og 
er  senere  stadig  bleven  gjenvalgt  med  voxende  Stemmetal.  I  de 
første  Aar  tog  han  fortrinsvis  Del  i  Drøftelsen  af  Kirke-  og  Skole- 
spørgsmaal,  men  tiltrak  sig  snart  Opmærksomhed  som  en  livlig 
Taler  og  vandt  især  Indflydelse  ved  sin  Optræden  paa  politiske 
Folkemøder  (deltog  1885  i  C.  Bergs  Rundrejse  og  talte  1886  paa  over 
100  Møder).  Siden  1888  er  H.  Medlem  af  det  forhandlende  Ven- 
stres Bestyrelse  og  var  i  Samlingerne  1890 — 93  Medlem  af  26  Ud- 
valg, Formand  i  13  og  Ordfører  for  10  af  disse.  Han  valgtes  1891 
til  Medlem  af  Kjøbenhavns  Havneraad,  fik  1892  Sæde  i  den  store 
Kommission  om  de  offentlige  Arbejder  i  Kjøbenhavn  og  sendtes 
s.  A.  som  dansk  delegeret  til  Norge  i  Forhandlinger  om  Forfatterret. 
1893  blev  han  af  Folketinget  valgt  til  Statsrevisor.  Desuden  var 
han  1878 — 83  Medredaktør  af  c  Dansk  Folketidenden  og  skrev 
1884 — 92    en   Række   Flyveskrifter   om   den   politiske    Kamp   (c  Af 


Digitized  by  VjOOQIC 


c  74  Holntt  Har.  Emil  Larscnius. 

Højres  politiske  Børnelærdom »  o.  s.  fr.  under  Mærket  — d  — m.). 
Han  oprettede  1878  Kjøbenhavns  Højskoleforening  (stadig  Formand) 
og  styrer  siden  1887  dens  Højskolehjem;  tog  ogsaa  væsentlig  Del 
i  den  kjøbenhavnske  Valgmenigheds  Dannelse  1890.  —  H.  ægtede 
1877  Gudrun  Høgsbro  (f.  1856),  Datter  af  Folketingsmand  Sofus  H. 
Ringkjøbing  Amts  Avis  30.  Nov.   189 1.  JEmil  MWerUng, 

Holm,  Herman  Theodor^  f.  1854,  Botaniker.  Th.  H.  fødtes 
i  Kjøbenhavn  3.  Febr.  1854  (Faderen:  Bagermester  Christian  Zacha- 
rias H.,  t  1^2;  Moderen:  Amalie  f.  Holm).  Student  1880  fra  Ha- 
derslev Læreres  Skole  (Privatist).  Han  syslede  tidlig  med  dansk 
Floristik  og  fandt  forskjellige  interessante  eller  for  Danmark  nye 
Planter.  Deltog  i  Hovgaards  Togt  med  «Dijmphna»  til  det  kariske 
Hav  1882 — 83  og  gjorde  paa  det  en  Mængde  værdifulde  Indsamlinger, 
Grundlaget  for  det  smukt  illustrerede  Værk:  «Dijmphnatogtets 
zoologisk-botaniske  Udbytte*  (1887),  hvori  han  selv  har  bearbejdet 
Blomsterplanterne  m.  m.  Var  1884  og  1886  med  danske  Expeditioner 
i  Vestgrønland;  har  givet  zoologiske  og  botaniske  Meddelelser  her- 
fra i  €  Meddelelser  om  Grønland*  og  i  Englers  «Botan.  JahrbUcher* 
(VIII).  Han  udvandrede  1888  til  Nordamerika,  hvor  han  fik  An- 
sættelse ved  Nationalmusæet  i  Washington,  fra  Juni  1893  ved  De- 
partement of  agriculture.  Amerikansk  Borger  1893.  I  Amerika  har 
han  publiceret  en  stor  Del,  mest  morfologiske  og  anatomiske,  Af- 
handlinger i  forskjellige  Tidsskrifter,  og  1893  berejste  han  for  Re- 
geringens Regning  det  indre  af  Florida.  Eug.  Warming. 

Holm,  Jacob,  1543 — 1609,  Biskop,  var  født  i  Viborg  og  Søn 
af  Jens  H.,  der  var  Borger  sammesteds.  Han  skal  være  blevet 
Student  fra  Viborg  Skole  og  rejste  157 1  med  Absalon  Juel  fra  Mejl- 
gaard  til  Wittenberg,  hvor  han  fortsatte  sine  Studier  i  Samliv  med 
Melanchthons  Disciple.  1574  skal  han  have  taget  Magistergraden, 
og  s.  A.  udgav  han  en  græsk  Afhandling  om  c  Dyden ».  Efter  sin 
Hjemkomst  virkede  han  i  en  længere  Aarrække  i  Viborg,  først,  fra 
1574  af,  som  Rektor  og  senere,  fra  1582  af,  som  Sognepræst  ved 
Domkirken.  Iblandt  hans  Disciple  i  Viborg  Skole  maa  nævnes 
den  senere  bekjendte  Biskop  H.  P.  Resen.  1587  blev  han  Biskop 
i  Aalborg.  1604  var  han  med  de  øvrige  jyske  Bisper  hos  Christian  IV 
i  Haderslev,  vistnok  for  at  forhandle  om  en  ny  Skoleordning,  og 
1606  deltog  han  i  en  Forhandling  om  Exorcismens  Afskaffelse,  som 
han  bestemt  fraraadede.      Han  døde  29.  Maj  1609.     Han  ægtede 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Jac.  ^yg 

1.  (1577)  Else  (t  1591),    Datter  af  Biskop   P.  Thøgersen  i  Viborg, 

2.  (1595)  Elsebeth  (f  1641),  Datter  af  Borgmester  P.  Hegelund  i  Ribe. 
Hun  blev  siden  gift  med  H,s  Eftermand,  Biskop  Christen  Hansen 
Riber. 

Giessing,   Jubel-Lærere  III,  i,  254 f.      Kirkehist.  Saml.  3.  R.  III,   721  ff. 

S.  M.  Gjellerup. 

Holmy  Jacoby  1770 — 1845,  Handlende  og  Industridrivende,  er 
født  29.  Sept.  1770  i  Skafterup  ved  Næstved,  hvor  Faderen,  Knud 
H.,  var  Skoleholder;  Moderen  var  Christine  Sophie  f.  Kampmann. 
Faderen  døde  allerede,  da  H.  var  4  Aar,  og  da  Kaarene  i  Hjemmet 
kun  vare  smaa,  indskrænkede  hans  Undervisning  sig  til,  hvad  Lands- 
byskolen kunde  yde.  14  Aar  gammel  kom  han  i  Urtekræmmerlære 
i  Næstved,  og  efter  endt  Læretid  tog  han  (1790)  til  Kjøbenhavn, 
hvor  han  fik  Plads  hos  sin  ældste  Broder,  Henrik  H.  (f.  1761),  der 
var  Urtekræmmer  her.  1794  etablerede  han  sig  i  Torvegade  som 
Christianshavns  første  Urtekræmmer,  og  skjønt  han  begyndte  med 
fuldstændig  tomme  Hænder  —  alt,  hvad  Butikken  indeholdt,  var, 
paa  12  Pd.  Chokolade  nær,  taget  paa  Kredit  — ,  voxede  Forret- 
ningen dog  snart  endog  meget  betydelig  ved  hans  udholdende 
Arbejdsomhed  og  udmærkede  Blik  for  Handel,  der  bundede  i  store 
Evner.  Han  skabte  sig  saaledes  en  Provinsforretning,  der  hurtig 
nødvendiggjorde  et  selvstændigt  Pakhusrum,  hvad  der  førte  til,  at 
han  kjøbte  en  Ejendom  i  Strandgade,  og  det  blev  ikke  derved. 
Hans  Forretning  voxede  stadig,  og  nu  modnedes  den  Tanke  hos 
ham  selv  at  tilvirke  forskjellige  af  de  Varer,  som  han  førte  i  sin 
Handel.  Med  dette  for  Øje  kjøbte  han  i  1805  Ejendommen  cOlje- 
gren»  paa  Amager  uden  for  Christianshavn,  hvor  han  anlagde  en 
Oljemølle,  og  Tidspunktet  var  valgt  saa  godt,  at  den  i  sit  første 
Aar  bragte  H.  en  Indtægt  paa  30000  Rdl.  1808  føjede  han  en 
Limfabrik  til  Oljemøllen,  1809  anlagde  han  i  Dronningensgade  en 
Sejldugsfabrik,  1810  et  Sæbesyderi  for  grøn  Sæbe  paa  Demarkations- 
linjens  Grund  uden  for  Christianshavn  og  endelig  181 1  en  Reber- 
bane, som  han  gjorde  meget  for  at  faa  saa  fuldkommen  som  muligt. 
Og  her  som  altid  benyttede  han  udelukkende  danske  Kræfter.  Han 
lod  saaledes  det  Gamstske  Etablissement  gjøre  en  Tovslagnings- 
maskine  efter  den,  som  den  kongl.  Reberbane  havde  faaet  fra 
England.  Den  Dampmaskine,  som  M.  F.  v.  Wtirden  1827  for- 
færdigede til  en  af  H.  nyanlagt  Oljemølle,  var  den  første  af  en 
dansk  i  Danmark  byggede  Dampmaskine. 


Digitized  by  VjOOQIC 


576  Holm,  Jac, 

H.  blev  efterhaanden  en  stor  industridrivende,  men  derfor 
opgav  han  ikke  sin  Detailhandel  i  Torvegade.  Den  drev  han  lige 
til  1817.  I  det  hele  forstod  han  at  varetage  selv  smaa  Anliggender 
ved  Siden  af  sine  store  Foretagender  og  stærkt  voxende  Spekula- 
tioner. Efter  i  nogle  Aar  at  have  forpagtet  Vilders  Plads,  hvor  han 
drev  Skibsbyggeri,  kjøbte  han  i  1822  og  1824  de  tidligere  Kapitajn 
Jensen  og  Kommandør  Fabritius  tilhørende  Skibsværfter  i  Strand- 
gade, hvor  hans  Skibsbyggeri  udviklede  sig  i  væsentlig  Grad; 
her  byggedes  bl.  a.  Dampskibet  c  Frederik  VI »  for  L.  N.  Hvidts 
Regning.  1825  anlagde  han  en  Stivelsefabrik  i  Prinsessegade,  1827 
paa  Fabritius*  Plads  den  ovfr.  nævnte  Oljemølle  og  derefter  paa  Sand- 
øen vest  for  Jensens  Plads  et  Trankogeri,  som  2  af  hans  egne  Skibe 
bragte  Spæk  til  fra  Grønland;  ikke  at  tale  om,  at  han  i  1836  an- 
lagde den  første  Ophalingsbeding  i  Kjøbenhavn.  Han  udvidede 
sig  i  det  hele  mere  og  mere.  Allerede  1833  havde  han  kjøbt 
Appelbyes  Plads  ved  Langebro,  hvor  han  opførte  de  saakaldte 
« Holms  Huse»  for  at  skaffe  de  mange  Arbejdere,  han  beskæftigede, 
billigt  Husly;  1841  kjøbte  han  Asiatisk  Kompagnis  Plads,  hvor  der 
efter  lang  Tids  sørgelig  Stilhed  nu  kom  nyt  Liv,  og  endelig  i  1844 
Larsens  Plads,  særlig  til  Skibsreparationer.  H.  naaéde  at  blive 
Kjøbenhavns  største  Skibsreder.  1840  ejede  han  5  Barkskibe,  9 
Brigger,  2  Skonnerter  og  2  Kuffer,  der  besøgte  Grønland  samt 
Ost-  og  Vestindien,  ikke  at  tale  om  en  Række  evropæiske  Havne, 
og  det  skal  endnu  særlig  nævnes,  at  han  var  den  første,  der  her 
udrustede  et  Skib  til  Hvalfangst  i  Sydhavet  (1839).  Dristig  og 
foretagsom  veg  han  ikke  tilbage  for  at  vove  betydeligt  i  store 
Foretagender,  naar  han  først  nøje  havde  prøvet  dem.  Han  blev 
naturlig  en  af  de  ledende  paa  Kjøbenhavns  Børs,  og  den  rolige 
og  venlige  Mand,  der  bl.  a.  aldrig  afskedigede  nogen,  der  i  læn- 
gere Tid  havde  været  i  hans  Tjeneste,  øvede  i  flere  Retninger  stor 
Indflydelse.  Han  var  i  en  Aarrække  en  af  Kjøbenhavns  32  Mænd 
(d.  v.  s.  Borgerrepræsentant)  og  døde  agtet  og  anset  3.  Avg.  1845. 
I  sine  sidste  Aar  stod  han  for  øvrigt  ikke  alene  i  sin  Virksomhed. 

1.  April  1836  optog  han  sine  3  ældste  Sønner,  Georg  (f.  17.  Jan. 
1803  f  2.  Nov.  1867),  Ludvig  (f.  17.  Maj  1804  f  21.  Juni  1858)  og 
ovennævnte  Christian,  i  sin  Forretning,  der  derefter  dreves  under 
det  endnu  bestaaende  Firma  «Jacob  Holm  &  Sønner*. 

H.  var  3  Gange  gift:  i.  (9.  Dec.  1795)  med  Maria  f.  Lock 
eller  Lorck  (f  8.  Febr.  181 1),    Datter  af  Høker  Niels  Nielsen   L.; 

2.  (10.  Juni  181  i)  med  Christiane  f.  Schifter  (f.  6.  April  1785  f  10.  April 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,    Joe,  5yy 

1825),  Datter  af  Kapitajn  i  Asiatisk  Kompagni  Christen  S.;  3.  (11.  Marts 
1826)  med  Anne  Margrethe  Clausen,  f.  Kirkerup  (f.  12.  Sept.  1782 
t  15.  Dec.  1852),  Enke  efter  Grosserer  C.  og  Datter  af  St)^rmand 
Andreas  K. 

E.  Holm,  Et  Eftermæle  for  Grosserer  J.  H.,  1889.  Stamtavle  ov.  Fam. 
Holm,  1888.  C.  Nyrop, 

Holniy  Jakoby  f.  1845,  Præst,  er  en  Søn  af  Sognepræst  for 
Dollerup,  Finderup  og  Ravnstrup  Rasmus  Hansen  H.  og  Birgitte 
f.  Trap.  Han  blev  født  i  Fallesgaarde  Præstegaard  18.  April. 1845, 
og  efter  at  være  undervist  i  Randers  Latinskole  blev  han  Student 
1864.  1870  tog  han  theologisk  Attestats,  og  derpaa  var  han.  per- 
sonel Kapellan  hos  Dr.  W.  Rothe  i  Vemmelev,  indtil  han  1876 
fulgte  en  Kaldelse  som  Præst  for  de  danske  St.  Stephans  og  St. 
Michaels  Menigheder  i  Chicago.  Under  Opholdet  i  Amerika  redi- 
gerede han  den  danske  Kirketidende  « Kirkelig  Samler»  (1877 — ^) 
og  virkede  ogsaa  ved  Rejser  for  Evangeliets  Udbredelse  blandt  sine 
Landsmænd  hinsides  Atlanterhavet.  188 1  vendte  han  hjem  til  Dan- 
mark og  var  da  først  Medhjælper  hos  forskjellige  Præster,  blandt 
andre  hos  C.  Hostrup,  men  allerede  1882  blev  han  kaldet  til  Sogne- 
præst i  Vadum  ved  Nørre  Sundby,  hvorfra  han  1893  er  bleven  for- 
flyttet til  Tølløse  paa  Sjælland.  1872  ægtede  han  Jutta  Christiane 
Holst,  Datter  af  Sognepræst  E.  H.  H.  i  Borup.  Foruden  flere  Blad- 
artikler og  mindre  Skrifter  har  han  forfattet  en  større  opbyggelig 
Afhandling:  «Herlighedshaabet  til  kirkelig  Oplysning  om  de  sidste 
Ting*  (2.  Udg.  1883),  og  siden  1889  har  han  været  Udgiver  af  det 
dansk-amerikanske  Folkesamfunds  Organ:   «Kors  og  Stjæme». 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.   1869—84  S.  556.  pr.  Nielsen, 

Holm,  Jens  Albrecht  Leonhardy  1799 — 1861,  Præst,  var  en 
Søn  af  Kapitajn  i  det  asiatiske  Kompagnis  Tjeneste  Jens  Axel  H. 
og  Karen  Kirstine  f.  Abel.  Han  blev  født  paa  Christianshavn 
30.  Avg.  1799,  og  efter  at  have  modtaget  den  første  Undervisning 
i  Efterslægtselskabets  Realskole  kom  han  1810  i  Borgerdydskolen 
paa  Christianshavn,  i  samme  Klasse  som  P.  A.  Fenger,  med  hvem 
han  sluttede  et  Venskab  for  Livet.  1816  blev  han  dimitteret  til 
Universitetet,  og  da  han  1820  havde  taget  theologisk  Attestats, 
besluttede  han  sig  til  at  studere  videre.  1821 — 24  foretog  han  en 
Udenlandsrejse,  der  gik  over  Gøttingen,  Berlin  og  Wien  til  Italien 
og  der  fra  tilbage  over  Schweits  til  Paris,  hvor  han  lærte  Biskop 
Grégoire  at  kjende,    og  hjem  gjennem  Holland.     I  Berlin  tog  han 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Okt.  1893.  37 

Digitized  by  VjOOQIC 


eng  Hoim,  Jens  Albr,  Ltonhard, 

under  Neanders  og  Tholucks  Avspicier  den  theologiske  Licentiat- 
grad, og  efter  Hjemkomsten  fortsatte  han  under  et  3  Aars  Ophold 
i  Hovedstaden  sine  kirkehistoriske  Studier,  indtil  han  1827,  paa 
Forslag  af  Grev  F.  A.  Holstein,  blev  kaldet  til  resid.  Kapellan  for 
Hyllested,  Venslev  og  Holsteinborg;  1828  blev  han  Sognepræst  for 
Venslev  og  Holsteinborg  og  1840  tillige  Sognepræst  for  Hyllested 
med  Forpligtelse  til  at  holde  en  Kapellan.  Som  Præst  sluttede  H. 
sig  til  den  Kreds  af  troende  Præster,  dér,  med  P.  A.  Fenger  i 
Spidsen,  dannede  det  sydvestsjællandske  Broderkonvent.  Paa  Mis- 
sionsmøder og  ved  Smaaskrifter  og  Bladartikler  søgte  han  at  vække 
og  nære  Interessen  for  Missionen,  og  gjennem  sin  Udgave  af  Bror- 
sons « Salmer  og  aandelige  Sange*  (i.  Udg.  1830)  og  «Svanesang» 
(1838)  lærte  han  mange  at  skjønne  paa  den  Brorsonske  Salme- 
digtning, som  var  bleven  skudt  til  Side  i  Evangelisk -kristelig 
Salmebogs  Dage.  1844  satte  han  ved  en  udførlig  Biografi  sin 
faderlige  Ven  og  Velynder  Grev  F.  A.  Holstein  et  smukt  Mindes- 
mærke. Han  døde  i  Hyllested  i.  Dec.  1861.  1827  havde  han 
ægtet  Johanne  Jacobine   Caspersen,    Datter  af  Ankersmed   H.  C. 

(III,  417). 

Erslew,  Forf.  Lex.    Fenger,  Det  sydvestsjællandske  Broderkonvent  1837 — 54. 

Fr.  Nielsen. 

Holniy  Jesper  Johansen,  1748 — 1828,  Billedhugger  og  Me- 
daillør,  var  født  i  Kjøbenhavn  og  kom  i  en  Alder  af  15 — 16  Aar 
paa  Kunstakademiet,  hvor  han  i  Tiden  fra  1769 — 73  vandt  alle  4 
Medailler.  Samtidig  hermed  var  han  under  Wiedewelts  Haand, 
hvor  han  uddannedes  til  en  for  den  Tid  ikke  uhabil  Billedhugger. 
Men  da  det  var  saare  usle  Tider  den  Gang  for  Billedhuggerne, 
medens  man  endnu  i  Ny  og  Næ  slog  en  Medaille  eller  to,  kastede 
H.  sig  over  Medaillørfaget,  opnaaede  et  Rejsestipendium  og  drog 
1779  afsted  til  Frankrig  og  Italien  for  yderligere  at  uddanne  sig 
som  Medaillør.  Som  saadan  naaede  han  dog  aldrig  stor  Betydning, 
han  skar  kun  faa  Stempler,  og  over  hans  Medaille  over  H.  Gerner, 
paa  hvilken  han  i  1789  blev  Medlem  af  Akademiet,  fældedes  der 
ikke  lutter  gunstige  Domme.  Uden  Tvivl  vilde  H.  have  drevet 
det  videre  som  Billedhugger,  hvis  han  var  bleven  sysselsat,  men 
det  var  næsten  kun  Dekorationsgjenstande  og  Gravmæler,  det  faldt 
i  hans  Lod  at  gjøre.  Hans  Kaar  vare  derfor  trange.  Forgjæves 
søgte  han  en  Plads  ved  Mønten,  forgjæves  om  at  faa  frit  Billed- 
huggerværksted,   forgjæves  om  et  Professorat,  —  til   sidst  maatte 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holntt  Jesp.  Johatisen.  v*i^ 

han  af  Nød  og  Trang  tage  til  Takke  med  en  Plads  som  Model- 
lerer ved  den  kgl.  Porcellænsfabrik.  H.  var  aldrig  gift,  i  sine 
sidste  Aar  meget  svagelig.  Han  døde  i  Kjøbenhavn  7.  Jan.  1828. 
Weinwich,  Kunstens  Hist.  i  Danm.  og  Norge  S.  235.  Weilbach,  Konstnerlex. 
Meier,  Wicdewelt,  passim.  '^' J*  Meier* 

Holniy  Johan  Peter,  1805 — 84,  Borgmester,  er  født  i  Kjøben- 
havn 18.  Avg.  1805;  hans  Fader  var  Jens  H.,  Koffardikapitajn  i 
Asiatisk  Kompagnis  Tjeneste,  hans  Moder  Juliane  Henriette  f.  Ge- 
ding.  Han  blev  Student  fra  Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn  1823, 
tog  juridisk  Erabedsexamen  1828  og  gjorde  efter  flere  Aar  at  have 
været  Fuldmægtig  hos  Højesteretsadvokat  Treschow  en  længere 
Udenlandsrejse.  1833  blev  han  Avditør,  1839  Overavditør,  184$ 
Overretsassessor.  1842  var  han  bleven  Borgerrepræsentant  og  blev 
som  saadan  1843  Medlem  af  Direktionen  for  Fattigvæsenet,  tillige 
1844  Medlem  af  Direktionen  for  Borger-  og  Almueskolevæsenet. 
1846  valgtes  han  til  Suppleant  til  Provinsialstændeme,  blev  indkaldt 
1848  og  virkede  som  Sekretær.  1847  beskikkedes  han  til  Raadmand 
i  Kjøbenhavn  og  1858  til  Borgmester  for  Magistratens  3.  Afdeling 
(Fattigvæsenet).  Foruden  at  han  1864 — 6$  omtr.  et  Aar  udførte 
Overpræsidentens  Forretninger,  deltog  han  i  en  Mængde  Fore- 
tagender, saaledes  som  Medlem  af  Direktionen  for  Sparekassen,  af 
Bestyrelserne  for  det  søsterlige  Velgjørenhedsselskab,  for  Sygehjemmet, 
for  det  siden  nedlagte  Tjenestepigehjem  i  Store  Kongensgade,  for 
Plejestuen  for  spæde  Børn  og  dens  Fortsættelse,  Bømeplejeforeningen. 
Særlig  maa  nævnes  hans  Virksomhed  som  Medindbyder  til  Asyl- 
selskabets Dannelse  1835  ^%  som  stadigt  Medlem  af  dets  Bestyrelse. 
Han  havde  væsentlig  Del  i  Erhvervelsen  af  Grundene  og  Opførelsen 
af  Asylernes  Bygninger.  17.  Juli  1840  giftede  han  sig  med  Alvilda 
Davine  Ebbesen,  Datter  af  Isenkræmmer  Jørgen  August  E.;  hun 
døde  9.  Febr.  1869,  hvorpaa  han  tog  sin  Afsked  som  Borgmester 
og  udnævntes  til  Konferensraad ;  Justitsraad  var  han  bleven  1857, 
Etatsraad  1864.     Han  døde  27.  Marts  1884.  O.  Nielsen, 

Holm,  Johan  Theodor,  f  1793,  s.  Holmskjold. 

Hohn,  Just  Jean  Christian,  f.  1815,  Portrætmaler.  Just  H.  er 
født  i  Randers  8.  Maj  181 5  og  Søn  af  Regimentskirurg  Just  Christian 
H.  og  Jeannette  Margrethe  Strambou,  f.  Suenson.  Han  besøgte 
den  lærde  Skole  i  Randers,  men  opgav  Studeringerne  for  at  blive 
Maler,    særlig  Portrætmaler,    et  Fag,    han  viste  Anlæg  for.     Han 

37* 

Digitized  by  VjOOQIC 


580  Hokn,  Just  Jean  Chr, 

kom  derfor  til  Kjøbenhavn  og  fik  Adgang  til  Kunstakademiet,  hvor 
han  1835  avancerede  til  Modelskolen  og  1838  vandt  den  mindre 
Sølvmedaille.  I  Tiden  1840 — 43  var  han  for  egen  Regning  uden- 
lands og  opholdt  sig  navnlig  i  MUnchen  og  Paris.  Han  begyndte 
at  udstille  i  1837  og  var  i  en  lang  Aarrække  en  søgt  Portrætmaler; 
na\'nlig  yndedes  hans  Portrætter  i  halv  naturlig  Størrelse.  Blandt 
hans  Arbejder  kan  fremhæves,  foruden  en  Del  Bømeportrætter,  et 
Billede  med  en  Gruppe  af  11  den  Gang  yngre  Læger.  Ved  Siden 
heraf  malede  han,  navnlig  efter  Rejsen  i  Udlandet,  nogle  enkelte 
Genrebilleder.  Han  har  udstillet  sidste  Gang  i  1884.  Han  var 
Tegnelærer  ved  de  forenede  Kirkeskoler  1864 — 82.     H.  er  ugift. 

Weilbach,  Konstnerlcx.  /%.  Weilbach. 

Holm,  Jørgen  Tyge  (eller,  som  han  sædvanlig  blev  kaldt, 
Georg  Tycho),  1726 — 59,  Botaniker.  Hans  Fader  var  Wolf  Godske 
H.,  Præst  i  Korup  i  Fyn,  hvor  Sønnen  blev  født  3.  Jan.  1726. 
Han  blev  Student  fra  Odense  1743  og  theologisk  Kandidat  1746, 
men  gav  sig  derefter  til  at  studere  Medicin  og  Botanik,  som  han 
allerede  længe  havde  vist  afgjort  Tilbøjelighed  for.  I  1748  blev 
han  Alumnus  paa  Borchs  Kollegium,  og  her  skrev  han  en  anatomisk- 
fysiologisk Afhandling  om  Menneskets  Mave  (1749).  I  1750  fik  han 
paa  B.  J.  Buchwalds  Anbefaling,  trods  det  theologiske  Fakultets 
enstemmige  Erklæring  derimod,  kgl.  Understøttelse  til  at  foretage 
en  Rejse  til  Upsala  for  i  et  Aar  at  høre  Linnés  Forelæsninger, 
og  han  vendte  tilbage  «med  Udsigt  til  at  blive  en  Hæder  for  sit 
Fædreland »,  som  Linné  udtrykte  sig.  Efter  Hjemkomsten  blev  han 
af  Regeringen  sendt  til  Norge  i  Anledning  af  en  Epidemi;  nogle 
af  hans  Iagttagelser  og  Optegnelser  fra  denne  Rejse  bleve  efter 
hans  Død  offentliggjorte  i  Thaarups  « Magasin »,  medens  andre 
endnu  findes  som  Manuskript  i  det  store  kgl.  Bibliothek;  de  inde- 
holde dels  botaniske  Iagttagelser,  dels  landøkonomiske  Optegnelser, 
Anvendelse  af  vildtvoxende  Planter  og  nogle  mineralogiske  Under- 
søgelser, I  1754  fik  han,  trods  Theologen  P.  Holms  Modstand 
som  stridende  mod  vedkommende  Fundatsers  Bestemmelse,  atter 
Rejsestipendier  for  at  drage  til  Upsala,  hvor  han  studerede  i  3  Aar, 
og  hvor  han  skrev  et  Forarbejde  til  en  dansk  Flora  (1757),  hvilken 
Fortegnelse  over  danske  Planter  senere  optoges  i  Pontoppidans 
« Danske  Atlas*.  I  Upsala  modtog  han  i  1757  Doktorhatten  af 
Linnés  Haand  og  vendte  s.  A.  tilbage  til  Kjøbenhavn  med  de 
bedste  Vidnesbyrd  fra  Linné,  der  ansaa  H.  for  en  af  sine  ypperste 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm.  jMrg,    Tyge,  581 

Disciple.  Aaret  efter  foretog  han  en  botanisk -økonomisk  Rejse 
gjennem  en  stor  Del  af  Danmark,  blev  1759  ansat  som  Professor 
i  Økonomi  ved  Naturaliekabinettet  paa  Charlottenborg,  hvis  natur- 
historiske Musæum  han  havde  grundlagt  ved  Hjælp  af  sine  egne 
værdifulde  Samlinger,  men  døde  allerede  25.  Sept.  s.  A.  i  sit  34. 
Aar,  umiddelbart  før  han  paa  offentlig  Bekostning  skulde  tiltræde 
en  Rejse  til  England  for  at  undersøge  dette  Lands  Agerbrug  og 
Økonomi.  Han  var  udset  til  at  deltage  i  Udgivelsen  af  « Flora 
Danica»,  hvad  der  vidnede  om  hans  Anseelse  som  Botaniker,  og 
hans  tidlige  Død  maa  anses  for  et  Tab  for  den  botaniske  Videnskab. 
Naturhist.  Tidsskr.  3.  R.  VI.  E,  Rostrup. 

Holm,  Lars  Jess,  1791 — i8$i.  Kancellideputeret,  en  Søn  af 
Konferensraad  Ole  Pedersen  H.  (f  1751  f  1828)  og  Anna  Cathrine 
f.  Dytskov  (f.  1761  t  1835),  fødtes  i  Kjøbenhavn  17.  Marts  1791, 
blev  1808  dimitteret  fra  Borgerdydskolen  i  Kjøbenhavn  og  tog  181 1 
juridisk  Examen.  Faderen  (der  1766  havde  begyndt  sin  Embeds- 
bane  som  Skriver  i  Brandforsikringskontoret,  1780  var  bleven  Fuld- 
mægtig, 1786  Bogholder  sammesteds,  1791  Kommitteret  i  Økonomi- 
og  Kommercekollegiet  og  fra  1816 — 26  var  Deputeret  i  danske 
Kancelli  for  Brandforsikringssagemes  Vedkommende)  havde  allerede 
1809  faaet  ham  ansat  som  Kopist  i  Kontoret  for  Landbygningemes 
Brandforsikring;  1813  blev  han  Fuldmægtig  sammesteds,  fungerede 
1817 — 20  tillige  som  Chef  for  dette  Kontor,  blev  i  Begyndelsen  af 
1 82 1  Fuldmægtig  i  det  kort  forinden  oprettede  fælles  Kontor,  for 
Kjøbstædemes  og  Landets  Brandforsikringsvæsen,  men  udnævntes 
faa  U^er  efter  til  Assessor  i  den  kgl.  Landsover-  samt  Hof-  og 
Stadsret,  1837  til  Assessor  i  Højesteret  og  blev  1839  Deputeret  i 
det  danske  Kancelli,  Chef  for  dettes  i.  Departement  samt  tillige 
(indtil  Udgangen  af  Aaret  1840)  Decisor  for  de  under  Kancelliets 
4.  Departement  sorterende  Regnskaber  for  offentlige  Stiftelser  og 
Legater.  Ved  Kancelliets  Omordning  1848  afskedigedes  han,  da 
han  ikke  ønskede  at  overtage  den  ham  tilbudte  Stilling  som  De- 
partementschef i  Ministeriet  for  Kirke-  og  Undervisnings  væsenet. 
Han  var  tillige  fra  1839  til  sin  Død,  i.  Nov.  1851  i  Kjøbenhavn, 
med  en  kort  Afbrydelse  i  1848  Medlem  af  den  overordnede  Tiende- 
kommission og  fik  1841  Sæde  i  den  angaaende  Overbestyrelsen  af 
det  hele  Kirke-  og  Undervisningsvæsen  nedsatte  Kommission.  1816 
blev  han  Kancellisekretær,  183 1  Justitsraad  og  1848  Konferensraad. 
I  flere  Aar  (1833 — 39)  var  han  Medudgiver  af  »Juridisk  Tidsskrift* 


Digitized  by  VjOOQIC 


c82  Holm,  Lars  Jess, 

Og  leverede  Bidrag  saa  vel  til  dette  som  til  iNyt  juridisk  Arkiv ». 
Baade  som  Dommer  og  som  administrativ  Embedsmand  nød  han 
stor  Anseelse  og  var  i  høj  Grad  vurderet  af  sine  Kolleger  for  sin 
noble  Tænkemaade.  —  Han  var  i.  gift  med  Gjertrud  Cathrine  f. 
Aagesen  (f.  3.  Dec.  1801  i  Kjøbenhavn,  f  sammesteds  9.  Okt.  1843), 
en  Datter  af  Deputeret  i  Generalitets-  og  Kommissariatskollegiet 
Søren  A.  og  Megtele  Christine  f.  Riegelsen.  Derefter  ægtede  han 
19.  Juni  1846  Augusta  Christine  Aagesen  (f.  i  Kjøbenhavn  25.  Marts 
1822),  en  Datter  af  hans  afdøde  Hustrus  Broder,  Konferensraad 
Nic.  A.  (I,  10). 

Erslew,  Torf.  Lex.  Q,  Krmgelbach. 

Holniy  Mads  Christian ,  1827 — 92,  Skibsreder,  var  født  i 
Nykjøbing  paa  Mors  19.  Okt.  1827.  Moderen,  Maren  Nielsdatter, 
blev  senere  gift  med  Skibstømrer  Lars  Christensen  Holm,  efter  hvem 
han  antog  Na^^let  H.  Ligesom  Stiflfaderen  var  H.  oprindelig  Skibs- 
tømrer, først  i  Jylland,  senere  i  Helsingør.  Derefter  opholdt  han 
sig  længere  Tid  i  Amerika  og  Avstralien,  hvor  han  lagde  Grunden 
til  sin  Formue,  og  nedsatte  sig  efter  sin  Hjemkomst  som  Skibs- 
bygger i  Aabenraa.  1870  bosatte  han  sig  i  Kjøbenhavn,  hvor  han 
187 1  stiftede  Dampskibsselskabet  « Norden*,  som  han  ledede  til  sin 
Død,  og  som  stadig  har  indtaget  en  betydningsfuld  Plads  blandt 
danske  Dampskibsselskaber.  En  kort  Tid  overtog  han  Stillingen 
som  korresponderende  Reder  for  «de  forenede  Oplagspladser  og 
Værfter  i  Kjøbenhavn*.  1881  grundlagde  han  Aktieselskabet  «Hel- 
singørs  Jærnskibs-  og  Maskinbyggeri*,  hvis  Drift  han  styrede,  først 
sammen  med  V.  Dyhr,  senere  alene.  Til  Trods  for,  at  han*  stadig 
var  bosat  i  Kjøbenhavn,  ledede  han  i  alle  forretningsmæssige  De- 
tailler Driften  af  dette  Selskab,  der  efterhaanden  blev  et  af  vore 
betydeligste  industrielle  Foretagender.  I  det  hele  udfoldede  han  i 
sine  forskjellige  Forretningshverv  en  stor  Energi  og  en  ualmindelig 
Arbejdskraft.  Han  stillede  særdeles  betydelige  Fordringer  til  sine 
undergivne,  men  fordrede  endnu  mere  af  sig  selv.  Ligesom  hans 
Ydre  paa  én  Gang  røbede  betydelig  Intelligens  og  stor  fysisk  Styrke, 
saaledes  var  det  ogsaa  et  Særkjende  for  hans  Virksomhed,  at  han 
med  det  forretningsmæssige  Overblik  over  Helheden  forenede  Del- 
tagelse i  alle  Arbejdets  praktiske  Detailler.  H.  var  gift  med  Emilie 
f.  Bendixen,  Datter  af  Skibsreder  Boy  B.  fra  Nordslesvig.  Byerne 
Helsingør  og  Nykjøbing  paa  Mors  havde  udnævnt  ham  til  Æres- 
borger.    Han  døde  23.  Sept.  1892.  E.  Meyer, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Niels  Emil  Sev,  cgi 

Holm,  Niels  Emil  Severin,  1823 — 63,  Maler.  Emil  H.  var 
født  i  Aarhus  og  Søn  af  Organist  Peter  H.  og  Birgitte  f.  Stigsen. 
Faderen  var  oprindelig  Drejer,  men  viste  kunstneriske  Anlæg 
og  uddannede  sig  under  Gebauer  til  Landskabsmaler;  dog  dyrkede 
han  Musikken  som  sit  Hovedfag.  Efter  den  i.  slesvigske  Krig 
udstillede  han  i  Kjøbenhavn  nogle  Panoramaer  fra  forskjellige  af 
Kampene,  hvortil  han  havde  malet  Landskaberne,  Sønnen  Figurerne. 
Denne,  der  havde  lært  Begyndelsesgrundene  i  Prins  Ferdinands 
Tegneskole  i  Aarhus,  kom  1841  til  Kjøbenhavn,  blev  sat  i  Maler- 
lære og  besøgte  Kunstakademiet;  i  1844  vandt  han  den  mindre 
Sølvmedaille  i  Dekorationsklassen,  men  gik  derefter  over  til  Model- 
skolen og  vandt  1849  den  mindre,  1853  den  store  Sølvmedaille  og 
1854  en  Pengepræmie.  Han  begyndte  at  udstille  1854,  væsentlig 
Prospekter,  rejste  i  1857  udenlands  og  opholdt  sig  navnlig  paa 
Sicilien  indtil  Begyndelsen  af  1863.  Et  i  1859  hjemsendt  Billede, 
« Udsigt  fra  Taormina»,  vakte  saa  megen  Opmærksomhed,  at  han 
s.  A.  fik  en  Rejseunderstøttelse  paa  400  Rdl.  og  i  1862  200  Rdl., 
rimeligvis  til  Hjemrejse.  Efter  et  Besøg  i  sin  Fødeby  var  han  i 
Færd  med  at  gjenoptage  sin  Kunstnervirksomhed,  da  Døden  bort- 
rev ham  29.  Dec.  1863.     H.  var  ugift. 

Weilbach,  Konstnerlex.  J%.  Weilbach, 

Holm,  Niels  Johannes,  1778 — 1845,  religiøs  Forfatter,  er  født 
i  Sønder  Farup  ved  Ribe  3.  Marts  1778.  Faderen  var  Skrædder 
og  flyttede  senere  til  Sild,  hvor  han  levede  i  smaa  Kaar.  Sønnen 
maatte  tidlig  arbejde  strængere,  end  han  kunde  taale,  hvorved  han 
blev  forvoxen.  Efter  Konfirmationen  blev  han  først  sat  i  Lære  som 
Handskemager,  derefter,  da  han  ikke  kunde  udholde  Arbejdet,  som 
I^akerer.  Han  drog  til  Tyskland,  blev  Medlem  af  Brødremenigheden 
og  opholdt  sig  II  Aar  i  Neuwied.  Da  han  tiUige  med  en  Del  af 
Menigheden  var  blevet  smittet  af  Tidens  frivole  Tone,  blev  han 
ved  en  Visitats  udstødt  af  denne;  han  kom  da  1805  hjem  til  Fa- 
deren og  tog  siden  Arbejde  hos  en  Lakerer  i  Christiansfeld.  Paa 
Anbefaling  af  J.  F.  Boesen  i  Vigerslev  (II,  461)  blev  han  antaget 
som  Skolelærer,  og  efter  at  have  virket  som  saadan  10  Aar  og  1816 
underkastet  sig  en  Examination  af  Generalsuperintendent  Adler 
sendtes  han  til  England  for  at  være  Lærer  ved  Brødremenighedens 
Skole  i  Fulnek.  1820 — 34  var  han  Forstander  for  Brødremenigheden 
i  Christiania.  Her  fra  vendte  han  tilbage  til  Christiansfeld,  hvor 
han  virkede  som  Eftermiddagsprædikant  til  sin  Død,  26.  Maj  1845. 


Digitized  by  VjOOQIC 


584  ^olf^f  ^ifls  Joks, 

—  Især  i  den  Tid,  han  opholdt  sig  i  Norge,  skrev  han  mange 
Smaaskrifler,  mest  for  Børn,  stærkt  prægede  af  hans  hermhutiske 
Retning.  Han  udgav  ogsaa  i  flere  Aar  (1827 — ^35)  et  Missionsblad, 
der  var  et  Slags  Foreningsbaand  mellem  Herrnhuterne  og  Haugi- 
aneme.  Hans  betydeligste  Arbejde  er  en  Salmesamling,  €  Harpen » 
(1829),  der  bruges  meget  i  hermhutiske  Menigheder,  og  som  er 
oplagt  mange  Gange.  Der  er  flere  Salmer  af  ham  selv,  deriblandt 
«Hvor  salig  er  den  lille  Flok*;  andre  har  han  stærkt  bearbejdet. 
Under  sit  sidste  Ophold  i  Slesvig  sluttede  han  sig  til  en  der  dannet 
Forening  for  Kristendommens  Udbredelse,  der  især  virkede  i  Vest- 
indien. 1844  begyndte  han  Udgivelsen  af  en  evangelisk  Missions- 
tidende. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  Ugeskr.  f.  den  evang.  Kirke  i  Danm.  1853, 
S.  171  f.   177  f.     Skaar,  Salmehist  I,  241;  II,  445.  X.  Koch. 

Holm,  Ole  Pedersen ,  f  '^^8,  s.  under  Holm,  Lars  Jess 
(ovfr.  S.  581). 

Holm,  Peder,  1706 — 77,  Theolog,  blev  født  i  Norge,  men 
begge  hans  Forældre  vare  af  dansk  Herkomst  og  tilhørte  gamle 
danske  Præsteslægter.  Faderen,  Jacob  H.  (f  1738"),  var  Avktions- 
direktør  og  boede  paa  Gaarden  Moum  ved  Frederiksstad.  Her 
blev  H.  født  6.  Juni  1706;  hans  Moder  hed  Ida  Sophie  f.  Ølgod 
(t  17 16).  Han  sattes  i  Skole  i  Frederiksstad,  hvorhen  Forældrene 
vare  flyttede,  da  Krigen  med  Sverige  udbrød;  men  han  blev  privat 
dimitteret  1724;  og  da  han  rejste  til  Universitetet  i  Kjøbenhavn, 
forlod  han  Norge  for  bestandig.  Efter  at  have  taget  Attestats  1726 
blev  han  det  følgende  Aar  Alumn  paa  Valkendorfs  Kollegium  og 
boede  her  i  5  Aar.  Han  blev  efter  H.  Grams  og  Andr.  Hojers 
Anbefaling  Lærer  for  den  unge  Hielmstierne  og  blev  i  hele  sit 
senere  Liv  nøje  knyttet  til  denne  sin  Elev  og  hans  Familie.  1732 
fik  han  Magistergraden  og  begyndte  at  holde  theologiske  og  filo- 
sofiske Forelæsninger.  Rektoratet  i  Aarhus  blev  ham  tilbudt;  men 
efter  sine  Velyndere  Grams  og  Hojers  Raad  foretrak  han  at 
blive  i  Kjøbenhavn  for  at  søge  at  bane  sig  Vej  til  fast  Ansættelse 
som  Universitetslærer.  1735  ^^^v  han  Provst  paa  Kommimitetet  og 
omtrent  samtidig  Biskop  Worms  Vikar  ved  de  offentlige  Forelæs- 
ninger, 1738  Professor  extraordinarius  i  Theologi  og  Filosofi  og 
endelig  1746  ordentlig  Professor  i  Theologi  og  Medlem  af  Konsi- 
storium,   i  hvilket  Embede  han  virkede  til  sin  Død,    4.  Jimi  1777. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Ped,  585 

Ved  Jubelfesten  1749  for  det  oldenborgske  Kongehus  fik, han  den 
theologiske  Doktorgrad.     Han  levede  ugift. 

H.  har  næsten  intet  udgivet.  Naar  nogle  akademiske  EHspu- 
tatser,  hans  Fortale  til  J.  Hees  store  Prædikensamling  over  Jesu 
Lidelseshistorie  (1758)  og  hans  Deltagelse  i  Bibeloversættelsen  under 
Christian  VI  ere  nævnte,  er  dermed  hans  Forfattervirksomhed  udtømt; 
men  dog  har  han  sat  sig  et  varigt  Navn  ved  sin  Virksomhed  som 
Universitetslærer  i  over  en  Menneskealder.  Han  var  en  ivrig  Til- 
hænger af  den  gamle,  lutherske  Orthodoxi  og  var  selv  overbevist 
om,  at  det  dogmatiske  Kollegium,  han  meddelte,  var  den  ufejlbare 
Vej  til  Salighed.  Han  hadede  og  ivrede  imod  al  Nyhedssyge  og 
sporede  Kjætteri,  hvor  andre  vanskelig  vilde  kunne  opdage  sligt. 
Hans  Foredrag  var  uendelig  tørt  og  kjedsommeligt,  hans  Organ 
frastødende,  og  vanskeligt  var  det  for  ham  at  have  Tilhørere,  naar 
ikke  Hensynet  til  Examen  og  Haabet  om  Stipendium  gjorde  sig 
gjældende  hos  disse.  «Man  skulde  høre  mans  Kollegier,  saa  kunde 
man  nok  selv  hjælpe  dem  til  Stipendier*,  skal  han  oftere  have 
ladet  sig  forlyde  med  lige  over  for  de  studerende.  Men  i  øvrigt 
er  der  ikke  faa  blandt  hans  Disciple,  som  med  Paaskjønnelse  have 
erkjendt  den  Godhed  og  redebonne  Hjælpsomhed,  der  bleve  dem 
til  Del  fra  denne  grundhæderlige,  men  snæversynede  lærde. 

Langt  større  Betydning  end  hans  Virksomhed  fra  den  theo- 
logiske Lærestol  har  H.s  Deltagelse  i  Universitetets  økonomiske 
Anliggender  som  Medlem  af  Konsistorium  og  af  Kommunitetsdirek- 
tionen.  Her  arbejdede  han  med  den  utrætteligste  Flid  og  med  den 
største  Interesse  og  indlagde  sig  virkelige  Fortjenester;  men  paa 
disse  Felter  skaffede  han  sig  ogsaa  selv  ved  sin  Stridighed  og  Egen- 
sindighed, der  sørgelig  tiltoge  med  Alderen,  en  uendelig  Række 
Bryderier  og  Kvaler.  Hans  Indlæg  og  Vota  svulmede  op  til  lange 
Afhandlinger;  i  Kallske  Samling,  Fol.,  Nr.  148  findes  opbevaret  en 
tyk  Bunke  af  hans  Koncepter.  Han  er  bleven  kaldet  « Universitetets 
Aristides»  for  den  strænge  og  urokkelige  Retfærdighed,  hvormed 
han  hævdede  de  ham  betroede  Stiftelsers  Tarv;  og  vilde  nogen 
prøve  paa  at  indføre  Reformer  eller  røre  det  allermindste  ved  Be- 
stemmelserne i  en  eller  anden  Fundats,  saa  tordnede  han  mod  en 
saadan  formastelig  Adfærd  og  truede  med  Guds  Vrede  paa  Domme- 
dag; dette  fik  bl.  a.  hans  Kolleger  Janson  og  Balle  at  føle,  da  der 
i  1775  af  Guldberg  var  nedsat  en  Kommission,  hvori  ogsaa  han 
selv  havde  Sæde,  til  Indførelse  af  en  ny  Studieindretning  ved 
Kommunitetet  og  Regensen.     Guldberg  var  i  det  hele   taget  hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


586  ffolm,  Ped. 

bitreste  Modstander;  og  Balle,  som  i  sine  yngre  Aar  havde  været 
i  Kridthuset  hos  H.,  havde  senere  som  Professor  paadraget  sig 
hans  stærke  Fjendskab.  Det  har  været  et  almindeligt  Sagn,  at  H., 
der  i  1774  var  den  eneste  Doktor  i  det  theologiske  Fakultet,  skulde 
have  nægtet  at  kreere  Balle  ved  hans  Doktorpromotion  i  Anledning 
af  Arveprinsens  Formæling,  fordi  H.  skulde  have  Mistanke  til  hans 
Orthodoxi  og  derfor  skulde  have  ytret,  at  han  «ej  vilde  lægge 
Haand  paa  den  Kjætter»;  men  Anledningen  til  H.s  Modstand  ved 
denne  Lejlighed  var,  at  Balle  havde  injurieret  ham  og  ikke  vilde 
give  ham  Oprejsning  og  « derfor  levede  i  vitterlig  Synd».  H.  stod 
i  Kampen  for  det  gamles  Bevarelse  aldeles  isoleret;  og  næppe 
havde  Døden  lukket  hans  Øjne,  før  en  Række  af  de  Forandringer, 
han  havde  modarbejdet,  blev  gjennemført. 

J.  H.  Schlegel,  Oratio  in  memoriam  P.  H.;  overs,  af  Nyenip.  Nye  lærde 
Tid.  1750,  S.  73  ff.  J.  Møller,  Nyt  theol.  Bibi.  III,  37  fif.  Suhms  Saml.  Skrifter 
X,  33  f.  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  I,  324  f.;  II,  372  f.  385.  Steenstrup,  Dansk 
Maanedsskr.   1865,  I,  98  C  432  fif.    Jonge,  Kjøbenhavns  Beskriv.  S.  175. 

A.  Jantzen, 

Holm,  Peter,  1733 — 1817,  Amtmand,  formentlig  født  i  Nyborg 
og  Søn  af  Stads-  og  Gamisonskirurg  sammesteds  Thomas  Nicolai  H. 
og  Cathrine  Lucie  f.  v.  Lengerchen.  Han  blev  juridisk  Kandidat 
1751,  Assessor  i  Hofretten  i  Kjøbenhavn  1757,  Avskultant  i  General- 
Landøkonomi-  og  KommercekoUegiet  1761,  Kommitteret  sammesteds 
1764,  Justitsraad  1767  og  s.  A.  Amtmand  i  Nordlandene,  1771  Amt- 
mand i  Bratsberg  Amt  og  1773  i  Lister  og  Mandals  Amt,  1780 
Etatsraad.  Han  entlcdigedes  som  Amtmand  fra  i.  Jan.  1806  med 
fuld  Gage  og  døde  i  Christianssand  26.  Maj  1817.  Han  har  skrevet 
en  værdifuld  Beskrivelse  over  Lister  og  Mandals  Amt,  der  er  tr>'kt 
i  « Topografisk  Journal*  II — V,  samt  efterladt  betydelige  Samlinger 
til  et  dansk -norsk  Adelslexikon,  der  nu  bevares  i  Universitetsbiblio- 
theket  i  Christiania.  Af  det  genealogiske  og  heraldiske  Selskab 
var  han  Medlem  fra  dets  Stiftelsesaar  1777.  Han  blev  1768  gift 
med  Sara  Hornemann  (f.  22.  Maj  1745  f  1794),  Datter  af  Assessor 
Henrik  Carstensen  H.  til  Rejnskloster  og  Sara  f.  Hammond. 

Halvorsen,  Norsk  Forf.  Lex.  Meddel,  fra  Geh.  Arkivet  1886—88  S.  169. 
Richter,  Jurid.  Stat  S.  138.  Werlauff,  Det  kgl.  danske  Selskab  S.  134.  190.  267. 
Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  U,  51.  H,  J,  ffuitf ddt- Kaas. 

Holm,  Peter  Alberg,  1823 — 92,  Præst  og  Forfatter,  fødtes 
24.  Maj  1823  paa  Nordstrømø  blandt  Færøerne,  hvor  hans  Fader, 
Niels  Lassen  H.  (f  1839),    var  Sognepræst.     1832    sendtes   han   til 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Pet,  Alberg,  587 

Danmark  og  dimitteredes  1841  fra  Kjøbenhavns  Bor^erdydskole;  tog 
1847  theologisk  Embedsexamen.  Baade  som  Student  og  som  Kan- 
didat underviste  han  i  forskjellige  Fag  i  flere  af  Hovedstadens 
Skoler;  blev  1849  Adjunkt  i  Aarhus,  hvorfra  han  1855  forflyttedes 
til  Roskilde.  1862  blev  han  Sognepræst  i  Vetterslev  og  Hømb  ved 
Ringsted,  1869  i  Dalum,  og  1880  fik  han  sit  sidste  Kald,  Gamtofte 
paa  Fyn;  her  døde  han  2.  Maj  1892.  Han  nærede  stor  Kjærlighed 
til  og  Interesse  for  Færøerne,  som  han  besøgte  i  Sommeren  1844 
og  flere  Gange  senere,  og  som  han  jævnlig  har  skildret;  hans  første 
trykte  Værk  var  « Skildringer  og  Sagn  fra  Færøerne*  (1856);  3.  Udg. 
udkom  1887,  men  han  har  i  den  næppe  taget  tilstrækkeligt  Hensyn 
til  de  mange  Forandringer,  som  de  mellemliggende  Aar  havde  bragt 
paa  Færøerne.  Desuden  har  han  rundt  om  i  Dagblade  og  Tids- 
skrifter leveret  Artikler  af  religiøst,  sprogligt  og  naturvidenskabeligt 
Indhold,  ligesom  han  har  udgivet  en  Del  Salmer  og  Bønner.  — 
Gift  I.  (1851)  med  Petra  Conradine  f.  Stæger  (f  1869),  Datter  af 
Etatsraad,  Finanshovedkasserer  R.  S.;  2.  (1872)  med  Anna  f.  Fenger, 
Datter  af  Sognepræst  ved  Frelsers  Kirke  P.  A.  F.  (V,  119). 

Elvius,  Danmarks  Præstehist.  1869—84  S.  141.  Erslew,  Forf.  Lex.  Natio- 
naltid. 3.  Maj  1892.  Vilh.  Bang. 

Holm,  Peder  Andersen,  f.  1844,  Skolemand,  er  Søn  af  Snedker 
Niels  H.  i  Rynkeby.  Han  fødtes  12.  April  1844,  blev  dimitteret  fra 
Jelling  Seminariiun  1863,  Aaret  efter  Lærer  ved  Borgerskolen  i  Frede- 
ricia, 1866  i  Højbjærg  ved  Viborg  og  1878  i  Bjerge  ved  Horsens. 
1892  blev  han  udnævnt  til  Skoleinspektør  i  Kolding,  men  trak  sig 
strax  efter  tilbage  til  sit  forrige  Embede.  H.  deltog  1874  i  Op- 
rettelsen af  €  Danmarks  Lærerforening »  og  har  uafbrudt  haft  Sæde 
i  dens  Bestyrelse.  1880  var  han  med  at  stifte  « Lærerstandens 
Brandforsikring*,  hvis  Formand  han  siden  har  været.  Han  har 
flere  Gange  haft  offentlig  Understøttelse  til  pædagogiske  Rejser  i 
Tyskland,  Schweits  og  Sverige,  har  skrevet  nogle  Skolebøger  og 
været  Medudgiver  af  Ugebladene  «  Skoletidende »  1872 — 92  og  « Folke- 
skolen* fra  I.  April  1893.  Ægtede  14.  Juni  1867  Anna  Erikseh  fra 
Nymarksgaarden  ved  Kjærteminde.  Joakim  Larsen. 

Holm,  Peter  Christian,  1867 — 64,  Søofficer,  Søn  af  foran 
nævnte  Kapitajn  Hans  Peter  H.,  er  født  25.  Dec.  1807  paa  St.  Croix. 
Han  indtraadte  1826  som  Sekondlieutenant  i  Marinen,  avancerede 
1834  til  Premierlieutenant,    1842  til  Kapitajnlieutenant  og   1852   til 


Digitized  by  VjOOQIC 


588  Holm,  Pet,  Chr. 

Orlogskapitajn.  Efter  et  Togt  til  Vestindien  med  Korvetten  €  Na- 
jaden»  gik  han  1828  i  fransk  Orlogstjeneste,  hvor  han  forblev  til 
Marts  1833.  Foruden  at  deltage  i  forskjellige  lange  Togter,  hvor- 
iblandt kan  nævnes  et  med  Fregatten  «la  Themis»  til  Mexiko, 
hvor  han  overværede  Spaniernes  Forsøg  under  Grev  Barradas  paa 
at  besætte  Landet,  gjorde  han  ogsaa  Tjeneste  under  den  franske 
Expedition  til  Algier  1830  samt  ved  Eskadren,  der  i  Febr.  1832 
under  Gallois  overrumplede  og  besatte  den  italienske  By  Ancona. 
Man  tilbød  ham  efter  disse  Togter  fast  Ansættelse  i  den  franske 
Marine,  men  herpaa  ønskede  H.  ikke  at  indlade  sig.  Efter  Hjepa- 
komsten  til  Danmark  gjorde  han  Tjeneste  i  Fregatten  « Gaiathea >, 
som  hjemførte  Thorvaldsens  Arbejder  fra  Italien  1833.  Efter  nogle 
Togter  til  Vestindien  i  Tidsrummet  til  1841  udgik  han  paa  ny 
1842 — 43  som  næstkommanderende  paa  Briggen  «St.  Croix»  til  disse 
Kolonier  og  havde  her  det  Uheld  at  brække  sit  Ben,  noget,  han 
aldrig  fuldt  ud  forvandt  Følgerne  af.  I  i.  slesvigske  Krig  var 
H.  1848  Chef  for  samme  Brig,  med  hvilken  han  gjorde  74  Priser; 
1849  samme  Kommando  med  Station  ud  for  Danzig — Pillau.  Han 
bestod  her  med  Ære  en  5  Timers  Kamp  mod  den  preussiske 
Damper  «der  Adler »  27.  Juni.  1850  var  H.  Chef  for  Korvetten 
«Diana»  paa  Togt  til  Island,  de  2  paafølgende  Aar  Vagtskibschef, 
1853  Chef  for  Korvetten  «Valkyrjen»,  1854  for  Dampskibet  «Hekla» 
og  senere  konstit.  Havnekapitajn  i  Kjøbenhavn,  i  hvilken  Stilling 
han  forblev  til  1858.  1860  Chef  for  Fregatten  «Thetis»  og  det  paa- 
følgende Aar  for  Linjeskibet  «Danebrog»,  hvilket  paa  hans  For- 
slag senere  blev  omdannet  til  Panserfregat.  I  Krigen  1864  blev  H. 
Chef  for  Marinens  bedste  Skib,  Fregatten  «Jylland»,  med  hvilken 
han  6.  Maj  tog  en  overordentlig  hæderlig  Del  i  Affæren  ved  Helgo- 
land. Ved  Hjemkomsten  til  Kjøbenhavn  bragtes  han  i  Land  som 
syg  og  døde  2.  Okt.  s.  A.  af  Tyfus. 

H.  blev  gift  22.  Maj  1839  med  Konferensraad  •  P.  Pedersens 
Datter  Marie  Caroline,  som  døde  18.  Dec.  1842.  14.  Avg.  1846 
ægtede  han  Louise  Margrethe  Hetsch,  Datter  af  Professor  G.  F.  H. 
(s.  ovfr.  S.  434);  him  overlevede  ham  og  døde  21.  Jan.  1876.  —  Paa 
H.s  Grav  paa  Holmens  Kirkegaard  er  rejst  et  stort  Mindesmærke 
over  denne  almindelig  agtede  Officer.  C  With. 

Holm,  Peter  Edvard,  f.  1833,  Historiker.  Edv.  H.,  Søn  af 
foran  nævnte  Konferensraad  Chr.  Fr.  H.  (f  1879),  fødtes  26.  Jan. 
1833  i  Kjøbenhavn.     Allerede  i  Drengeaarene  følte  han  sig  hen- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Pet,  Edv,  589 

draget  til  historisk  Læsning,  men  Lysten  steg  især,  da  han  igjennem 
Forfatterlæsning  i  Afgangsklassen  fik  et  fyldigt  Indtryk  af  Oldtidens 
Liv.  Efter  1850  at  have  taget  Artium  (med  Udmærkelse)  var  H. 
derfor  ikke  i  Tvivl  om  at  ville  vælge  Filologien  som  det  Fag,  der 
bedst  beredte  Grunden  for  et  historisk  Studium.  I  øvrigt  begyndte 
han  allerede  i  Rusaaret  at  undervise;  Hjemmet  med  dets  store 
Interesse  og  Sans  for  Kunst  og  Musik  gav  ham  rig  Lejlighed  til 
en  almindeligere  Udvikling.  I  1855  tog  han  filologisk  Examen  og 
drog  derpaa  med  oflfentlig  Understøttelse  fra  Juli  1856  til  April  1857 
til  Italien;  Hjemvejen  lagdes  over  Paris. 

Oldtidens  Liv  havde  især  fængslet  H.,  og  paa  dette  Omraade 
skulde  ogsaa  hans  Studier  først  sætte  Frugt  i  videnskabelige  Ar- 
bejder. Han  disputerede  1860  for  den  filosofiske  Doktorgrad  ved 
et  Arbejde:  «De  græske  Undersaatters  politiske  Stilling  under  de 
romerske  Kejsere  indtil  Caracalla*.  Snart  efter  satte  H.  sig  den 
vanskelige  Opgave  i  et  stort  Værk  at  skildre  efter  Kilderne  '« Gejst- 
lighedens Optræden  lige  over  for  Staten  fra  Slutningen  af  Constantin 
den  stores  Regering  indtil  det  vestromerske  Riges  Fald»  (1864).  I 
en  Del  mindre  Afhandlinger,  optagne  bl.  a.  i  « Tidsskrift  f.  Filologi », 
hvoraf  han  var  Medredaktør,  belyste  han  forskjellige  Spørgsmaal  af 
Oldtidens  Historie.  Det  skulde  imidlertid  ikke  blive  disse  Tidsrum, 
men  netop  Historiens  nyeste  Tider,  til  hvilke  H.  især  skulde  vie 
sine  Kræfter.  Efter  Professor  Velschows  Død  overdroges  det  nemlig 
H.  som  Docent  at  holde  Forelæsninger  over  den  nyeste  Tids  Hi- 
storie for  de  statsvidenskabelige  studerende  (1865),  og  denne  Pligt 
har  paahvilet  ham,  ogsaa  efter  at  han  13.  Dec.  1867  blev  udnævnt 
til  Professor  ordinarius  i  Historie.  Ved  sine  livlige  og  grundige 
Forelæsninger  har  han  stadig  samlet  et  Avditorium  ft-a  en  langt 
videre  Kreds  end  de  studerendes  Verden. 

H.  maatte  nu  føle  sig  kaldet  til  at  dyrke  Danmarks  nyere 
politiske  Historie,  og  dette  Studium  har  sat  Frugt  i  en  Række 
betydningsfulde  Arbejder.  Stxmdum  har  han  forfulgt  vor  Politik 
under  bestemte  Kriser  (« Danmarks  Deltagelse  i  Forhandlingerne  om 
en  væbnet  Nevtralitet  1778 — 8o»,  1866;  iDanmarks  Politik  under  den 
svensk-russiske  Krig  1788 — 90,  1868),  stundum  betragtet  enkelte 
Ministre  (c Styrelsen  af  Danmark  -  Norges  Udenrigspolitik  under 
Struensee»,  187 1)  eller  Diplomater  (« Caspar  v.  Saldem  og  den  dansk- 
norske Regering »,  1872).  Et  større  Værk  fra  hans  Haand  udkom  187$: 
« Danmark-Norges  udenrigske  Historie  imder  den  firanske  Revolution 
og  Napoleons  Krige  fira  1791  til  1807 »  (2  Bind).     Saaledes  var  det 


Digitized  by  VjOOQIC 


590  Holm,  Pet,  Edv, 

saa  længe  forsømte  Studium  af  Enevælden  bleven  optaget  paa  ny, 
Dommen  over  de  absolutistiske  Kongers  ydre  Styrelse  fik  sikker 
Fodfæste  at  staa  paa,  og  den  store  evropæiske  Baggrund  traadte 
tydeligere  frem.  I  det  hele  bevarede  H.  under  al  sin  Virken 
Synet  for  Verdenshistorien  i  sin  Helhed;  et  Vidnesbyrd  herom  var 
ogsaa  den  af  ham  i  Forening  med  Ph.  Weilbach  besørgede  danske 
Udgave  af  Cantiis  Verdenshistorie,  af  hvilken  H.  omskrev  store 
Partier  og  særlig  forfattede  Nordens  nyere  Historie  (1871 — 79). 

Imidlertid  var  H.  bøjet  ind  paa  nye  Sider  af  vort  Lands 
Historie.  Et  interessant  Skrift,  « Holbergs  statsretlige  og  politiske 
Standpunkt*  (1879),  gjorde  Begyndelsen  og  fulgtes  af  en  Række 
Arbejder  af  lignende  Indhold,  alle  Universitetsprogrammer  ligesom 
hint:  fOm  det  Syn  paa  Kongemagt,  Folk  og  borgerlig  Frihed,  der 
udviklede  sig  i  den  dansk-norske  Stat  i  Midten  af  det  18.  Aarhun- 
drede  (1746 — 70)*  (1883),  « Nogle  Hovedtræk  af  Trykkefrihedstidens 
Historie  1770 — 73 »  (1885),  «Den  offentlige  Mening  og  Statsmagten 
i  den  dansk-norske  Stat  1784 — 99*  (1886),  og  end  videre  det  smukke 
Festskrift:  « Kampen  om  Landboreformerne  i  Danmark  1773 — 91 » 
(1888);  her  viste  Forfatteren,  at  Fremstillingens  Kunst  ikke  behøver 
at  svække  det  simple  og  naturlige  Sprog,  som  H.  ellers  sætter  som 
det  øverste.  —  Længe  havde  det  staaet  for  H.s  Tanke  at  give  en 
sammenhængende  Skildring  af  Tiden  fra  den  store  nordiske  Krigs 
Ophør  til  1814,  altsaa  et  Værk  af  lignende  monumental  Natur  som 
C.  F.  Allens  store  Værk  og  som  de  mange,  der  smykke  vore  svenske 
Naboers  Litteratur.  Forinden  maatte  han  dog  erhverve  den  fulde 
Indsigt  i  hele  det  absolutistiske  Regeringssystem,  saaledes  som  dette 
havde  virket  i  de  foregaaende  Menneskealdere  siden  1660.  Disse 
Udenværker  fuldførtes  i  det  store  Arbejde :  « Danmark-Norges  indre 
Historie  under  Enevælden  1660 — 1720»  (2  Bind,  1885 — 86);  og  der- 
paa  udkom  i.  Bind  af  « Danmark -Norges  Historie  fra  den  store 
nordiske  Krigs  Slutning  til  Rigernes  Adskillelse*  (1891),  der  om- 
fatter Tiden  indtil  1730. 

Saaledes  har  imder  H.s  Forfattervirksomhed  Arbejde  efter- 
haanden  knyttet  sig  til  Arbejde  og  Opgaverne  ført  hinanden  med 
sig,  indtil  det  hele  Tidsrum  er  bleven  inddraget  under  Belysning  af 
ham  eller  er  kommet  til  at  staa  klart  for  hans  Syn.  Han  kjender 
som  ingen  anden,  hvad  vore  Arkiver  indeholde  herom;  ved  sin 
omfattende  Hukommelse  og  store  Arbejdsléthed  har  han  gjennem 
en  hel  Bogrække  kunnet  belyse  Enevældetiden  og  i  en  Mængde 
Forhold  føre  nye  Opfattelser  igjennem;  exempelvis  kan  nævnes  hans 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Pet.  Edv. 


591 


Studier  over  « Frederik  IV's  Landmilits  og  dens  Indflydelse  paa 
Bondestandens  Kaar»  (1884).  Især  er  Rigets  Historie  som  Helhed 
bleven  klarere  betonet;  ingen  dansk  Historiker  har  som  H.  hævdet 
Norges  jævnbyrdige  Stilling  og  taget  dettes  indre  Vilkaar  med  i 
Betragtning,  ligesaa  har  han  taget  fuldt  Hensyn  til  vore  Besiddelser 
hinsides  Ejderen  og  Elben.  Overalt  mærkes  Bestræbelsen  for  at  se 
Tingene  fra  saa  mange  Sider  som  muligt  og  der\'ed  at  dømme 
humant.  H.  har  stundum  for  stærk  Frygt  for  at  vise  sin  egen 
Personlighed,  paa  den  anden  Side  have  aldrig  udenforstaaende 
Tendenser  blandet  sig  i  Betragtningen.  Ligesom  Interessen  for 
Begivenheder  og  Krige  i  H.s  Bøger  træder  tilbage  for  Skildringen 
af  Tilstande,  saaledes  beror  Fremstillingens  Ejendommelighed  mindre 
paa  den  dramatiske  Bevægelighed  end  den  rolige  og  ædle  Hvilen, 
de  klare  Linjer  og  den  overskuelige  Plan.  —  For  H.s  Arbejder, 
især  for  saa  vidt  de  angaa  Styrelsesmaaden,  de  økonomiske  og 
Retstilstandene  i  det  18.  Aarhundrede,  tilkjendtes  der  ham  1891  den 
A.  S.  Ørstedske  Prismedaille. 

Denne  omfattende  Forfattervirksomhed  har  ikke  hindret  H.  i 
at  udfolde  en  betydelig  praktisk  Virksomhed.  Som  erfaren  Skole- 
mand, i  det  han  i  en  Snes  Aar  havde  undervist  i  Skoler,  indtraadte 
han  1875  i  Undervisningsinspektionen  for  de  lærde  Skoler  og  højere 
Realskoler  og  virkede  her  med  stor  Iver  og  Indflydelse  indtil  1888. 
Ved  Universitetet  lagdes  der  stærkt  Beslag  paa  hans  Arbejdsdygtig- 
hed: 1876  valgtes  han  til  Medlem  af  Konsistorium,  1883  og  1891 
til  Universitetets  Rektor,  mange  akademiske  Hverv  ere  i  Tidens 
Løb  blevne  lagte  i  hans  Haand.  Siden  186$  er  han  Medlem  af 
Historisk  Forenings  Bestyrelse  og  var  Foreningens  Sekretær  1865 — 78, 
fra  1882  dens  Formand.  187 1  optoges  han  til  Medlem  af  Danske 
Selskab,  til  hvis  Formand  han  valgtes  1892.  1567  optoges  han  i 
Videnskabernes  Selskab.  1876  valgtes  han  til  Medlem  af  Direktionen 
for  Carlsberg-Fondet  (siden  1889  er  han  dens  Formand),  1878  til 
Medlem  af  Bestyrelsen  for  det  nationalhistoriske  Musæum  paa  Frede- 
riksborg Slot.  1887  blev  han  en  af  Direktørerne  for  den  Hielm- 
étieme-Rosencroneske  Stiftelse.  Saaledes  har  H.  haft  en  omfattende 
Gjeming  inden  for  det  akademiske  og  videnskabelige  Livs  praktiske 
Forhold  •—  i  det  politiske  Liv  har  han  ikke  deltaget  — ,  og  lige- 
som han  under  sin  Forfattervirksomhed  kun  sjælden  har  været  ind- 
draget i  Polemik,  have  hans  mæglende  Natiurel  og  Hensynsfuldhed 
ofte  været  af  Betydning  under  vanskelige  Forhold.     H.  udnævntes 


Digitized  by  VjOOQIC 


592  Båim,  /Vr.  E^. 

1892  til  Kommandør  af  2.  Grad  af  DaDebrog.  —  H.  ægtede  1859 

Frederikke  Catharina  Waage,  Datter  af  Etatsraad,  Dr.  theol.  G.  H.  W. 

Htmdrnp.  Biogr.  Efterr.  om  phiioL  Caodkbter,  2.  Udg.     Universitetets  Re- 

ÉwTnaiioosprogiaiii  1860.  Joharaus  C.  Æ  IL  Sieetisirup. 

Holm,  Peder  Thygesen,  f.  1848,  Politiker.  H.,  født  7.  Okt. 
1848  i  Idestrup  paa  Falster  og  Søn  af  Husmand  og  Væver  Thyge 
Pedersen  ^L  1818^  og  Dorthe  Jensdatter  (f.  1812  f  1859 ,  blev  1867 
Skræddersvend  i  Nykjøbing  paa  Falster  og  rejste  s.  A.  til  Kjøben- 
havn.  Her  arbejdede  han  som  Svend,  indtil  han  1874  blev  Be- 
styrer for  Skræddernes  Produktionsforening.  Da  denne  ophævedes 
1879,  begyndte  han  en  selvstændig  Forretning,  men  havde  mange 
Vanskeligheder  at  kæmpe  unod  paa  Gnmd  af  sine  politiske  Me- 
ninger. Efterhaanden  arbejdede  han  sig  op  til  Velstand  og  vandt 
1888  paa  Industriudstillingen  Medaille  for  sit  Arbejde.  Allerede 
tidlig  sluttede  H.  sig  til  den  socialistiske  Bevægelse  og  har  siden 
1876  hørt  til  dens  Ledere  samt  jævnlig  været  dens  Ordfører  paa 
offentlige  Møder.  1881  søgte  H.  2  Gange  forgjæves  Valg  til  Folke- 
tinget i  Kjøbenhavns  5.  Kreds,  men  valgtes  her  1884  og  er  siden 
stadig  bleven  gjen valgt  (1887  dog  kun  med  30  Stemmers  Overtal, 
men  1892  med  1300).  —  H.  ægtede  1890  Thora  Nielsen  (f.  1867 -, 
Datter  af  Smed  Rasmus  Chr.  N.  Emil  Elber&ng. 

Holm,  Poul,  1704 — 85,  Skolemand,  var  en  Bondesøn  fra  Maale 
paa  Hindsholm;  NaN-net  Holm  tog  han  efter  sin  Fødeegn.  1735 
blev  han  Hører  ved  Odense  Skole,  hvorfra  han  7  Aar  tidligere  var 
dimitteret;  1746  blev  han  Magister,  1757  Konrektor  ved  Skolen, 
1759  tillige  Professor  eloqventiæ  ved  Gymnasiet.  H.  har  skrevet 
en  Del  Skoleprogrammer,  især  om  Overtro,  hvortil  han  hentede 
Stof  fra  den  fynske  Almues  daglige  Liv.  1757  ægtede  han  Martha 
f.  Møller,  der  først  havde  været  gift  med  Kjøbmand  Laur.  Hyllerup, 
dernæst  med  Professor  i  Mathematik  ved  Odense  Gymnasium,  Mag. 
Peder  Zeuthen.  Hun  døde  1779,  ^-  selv  25.  Jan.  1785.  Han  skal 
have  været  en  dygtig  Skolemand  og  en  elskværdig  Personlighed. 

Taubcr,  Sørgetale  over  P.  H.,  Odense  1785.  Bloch,  Fyenskc  Geistligheds 
Hist.  I.  Hans  Obik. 

Holm,  Rasmus  Anton,  f.  1836,  Læge.  H.  er  en  Søn  af 
Skibsfører  Rasmus  Andersen  H.  og  Ane  Margrethe  Møller,  f.  Mad- 
vig (Søster  til  Johan  Nicolai  M.),  og  fødtes  i  Svaneke  paa  Bom- 
holm 2.  Avg.  1836.     Han  dimitteredes  1855  fra  Metropolitanskolen, 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,  Rasm.  ArU.  en^ 

tog  1861  I>ægeexamen,  var  derefter  Kandidat  ved  Frederiks  Hospital 
og  ved  Sindssygeanstalten  ved  Aarhus  og  nedsatte  sig  1863  som 
Læge  i  Haderslev,  hvorfra  han  1867  flygtede  for  at  undgaa  tysk 
Militærtjeneste  og  Edsaflæggelse.  S.  A.  blev  han  Reservelæge  ved 
Sindssygeanstalten  ved  Aarhus,  foretog  187 1  en  psykiatrisk  Studie- 
rejse i  Udlandet,  erhvervede  1873  Doktorgraden  ved  en  Afhandling 
paa  sit  Specialfags  Omraade  og  blev  1878  ved  Selmers  Afgang 
Anstaltens  Overlæge.  For  sin  Stands  Anliggender  har  han  vist 
levende  Interesse  og  i  en  Aarrække  været  Medlem  af  den  alminde- 
lige danske  Lægeforenings  Bestyrelse,  i  nogle  Aar  tillige  dens  For- 
mand. —  1865  ægtede  han  Bertha  Wigantine  Marie  Timm,  Datter 
af  Borgmester  og  Avktionsdirektør  i  Randers  Frederik  Ulrik  T. 

Carøe  og  Selmer,  Den  danske  Lægestand^  6.  Udg.  Jul^  Petersen, 

Holm,  Rasmus  Jensen,  f.  1838,  Seminarieforstander,  er  Broder 
til  ovennævnte  Peder  Andersen  H.  Født  23.  Nov.  1838  dimitteredes 
han,  20  Aar  gammel,  fra  Jelling  Seminarium  og  var  i  nogle  Aar 
Lærer  ved  Landsbyskoler  i  Fyn  og  Jylland,  indtil  han  1865  blev 
konstitueret  og  2  Aar  efter  fast  ansat  Lærer  ved  Jelling  Seminarium 
i  Historie,  Dansk  og  Pædagogik.  Sammen  med  Broderen  redigerede 
han  €  Skoletidende »  og  er  desuden  Forfatter  til  flere  Skolebøger,  af 
hvilke  en  Læsebog  og  en  Danmarkshistorie  ere  meget  udbredte. 
1887  deltog  han  i  Oprettelsen  af  « Dansk  Skoleforening»,  har  siden 
været  dens  Formand  og  udgivet  dens  Aarsskrift.  I  denne  Stilling 
optog  han  paa  ny  Tanken  om  Oprettelsen  af  Forskoler  som  Middel 
til  at  forbedre  Skolevæsenet  paa  Landet,  for  hvilken  Reform  han  tid- 
ligere gjennem  en  Aarrække  havde  virket  i  Tale  og  Skrift.  Efter  at 
han  1889  med  offentlig  Understøttelse  havde  gjort  sig  bekjendt  med 
de  svenske  Smaaskoler  og  de  for  samme  oprettede  Seminarier,  skrev 
han  « Forskolen  eller  Almueskolens  Reform*  (1890)  og  bidrog  til  at 
fremkalde  Lov  af  30.  Marts  1892  om  Oprettelse  af  en  Statsskole 
ved  Vejle  til  Uddannelse  af  Lærerinder  i  Forskolen.  S.  A.  ud- 
nævntes han  til  Forstander  ved  dette  Seminarium,  der  aabnedes 
I.  April  1893.  H.  ægtede  28.  Okt.  1862  Nielsline  Gregersine  Greger- 
sen fra  Kjærteminde.  Joakim  Larsen, 

Holm,  Viggo  Valdemar,  f.  1855,  Forfatter.  Viggo  H.  er 
født  i  Helsingør  25.  Okt.  1855  som  Søn  af  Chef  for  Translations- 
kontoret  ved  Øresunds  Toldkammer  Carl  Frederik  H.  og  Augustine 
Anna  Frederikke  Elisabeth  f.  Liebmann.     Student  fra   Herlufsholm 

Dansk  biogr.  Lex.     VII.  Okl.   1893.  38 


Digitized  by  VjOOQIC 


CQ4  Holm,    Viggo   Vald, 

1874,  theologisk  Kandidat  1881.  Skrev  s.  A.  i  « Nutiden*  en  Række 
Karakteristikker  af  danske  Forfattere  samt  i  «Vor  Ungdom*  Artikler 
om  dansk  Stil  og  Sprog.  Udgav  1884  « Drilske  Smaarim»,  nærmest 
paavirket  af  Heine  og  Richardt,  og  1887  «Fra  Hexernes  Tid»,  en 
Samling  «kuriøse  Historier*  af  «Woldemar».  1  Jan.  1891  opførtes 
hans  Fireakts-Skuespil  « Gregers*  første  Gang  paa  det  kgl.  Theater. 
I  Sæsonen  1893—94  ventes  opført  paa  Dagmartheatret  et  Treakts- 
Skuespil,  « Præsidenten*.  Hans  ejendommeligste  Arbejde  er  «Fra 
Hexernes  Tid*,  hvori  han  giver  smaa  Tidsbilleder  fra  det  16.,  17. 
og  18.  Aarhundrede  i  Form  af  fingerede  samtidige  Beretninger. 
J.  P.  Jacobsens  « Marie  Grubbe*  og  Petrus  Borels  «Dina,  la  belle 
juive*  have  nærmest  givet  Anledning  til  disse  Forsøg.  Det  er  Ka- 
binetsstykker  uden  store  Motiver,  men  gjorte  med  en  Kunst,  der 
ofte  skuffende  efterligner  længst  henfarne  Tiders  naive  Syn  og  Ud- 
tryksmaade.  En  korrekt  gjennemført  Sprogform  i  de  enkelte  Stykker 
er  ikke  tilsigtet.  Humoristisk  Sans  og  frisindet  Syn  i  Forbindelse 
med  en  ualmindelig  Evne  til  at  give  sine  Tanker  gammeldags  Form 
kjendetegne  ham  som  Forfatter.  M,  Galschiøt 

Holm,  Vilhelm  Christian,  1820—86,  Bratschist,  blev  født 
28.  Sept.  1820  i  Kjøbenhavn,  hvor  Faderen,  Peter  Fred.  H.,  var 
Opsigtsbetjent  i  Politiet;  Moderen  hed  Sophie  Margrethe  f.  Poulsen. 
Oprindelig  var  Violinen  hans  Hovedinstrument,  og  han  havde  gjennem- 
gaaet  en  god  Skole  hos  Koncertmester  Wexschall;  men  da  han  fra 
I.  Jan.  1848  havde  faaet  en  Bratschistplads  i  Kapellet,  blev  Bratschen 
hans  Yndling,  og  han  udviklede  sig  paa  dette  stilfærdige  og  dog 
for  Strygekvartetten  saa  betydningsfulde  Instrument  til  en  fortrinlig 
og  meget  benyttet  Kammermusikspiller.  1869  blev  han  tillige  Ballet- 
repetitør  ved  Theatret,  og  Bournonville,  der  allerede  tidligere  havde 
opdaget  den  beskedne  og  tilbageholdne  Mands  Talent  som  Kom- 
ponist, fik  ham  til  at  komponere  og  arrangere  Musikken  til  ad- 
skillige af  hans  Balletter,  nemlig:  «Pontemolle»  (1866),  < Livjægerne 
paa  Amager*  (1871),  «Et  Æventyr  i  Billeder*  (1871),  «Mandarinens 
Døtre*  (1873),  «Weyses  Minde*  (1874)  og  «Fra  det  forrige  Aar- 
hundrede* (1875),  hvoraf  navnlig  de  2  første  have  oplevet  mange 
Opførelser.  H.  døde  i  Kjøbenhavn  15.  Okt.  1886;  hans  Hustru, 
Adolphine  Mariane  Theodora  Augusta  Liittichau  f.  v.  Westen,  var 
allerede  død  1875.  —  En  Søn,  Ludvig  Sophus  Adolph  Theodor  H., 
f.  24.  Dec.  1858,  ansat  som  Violinist  i  Kapellet  1880,  er  ligesom 
Faderen  en  dygtig  Kvartetspiller.  S,  A.  E,  Hagen. 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holm,   Villads  Nielsen. 


595 


Holm,  Villads  Nielsen,  f.  1829,  Politiker.  V.  H.,  født  10.  Jan. 
1829  i  Nørre  Tranders  ved  Aalborg,  er  Søn  af  Gaardejer  Niels 
Villadsen  (f  1836)  og  kaldt  Holm  efter  sin  Stiffader.  1858  kjøbte 
han  en  mindre  Gaard  i  Nørholm  ved  Nibe,  fik  1866  en  større 
Gaard  i  Ferslev  (s.  for  Aalborg),  byttede  den  1880  for  en  Gaard  i 
Nabosognet  og  endelig  1890  denne  for  en  Gaard  i  Brovst  i  Øster 
Han  Herred,  hvor  han  1889  var  bleven  Branddirektør.  Allerede 
1862 — 66  var  H.  Medlem  af  Sogneraadet  samt  paa  ny  1883 — ^y 
end  videre  1875 — ^9  Repræsentant  i  Landbygningemes  almindelige 
Brandforsikring  (Næstformand  i  de  sidste  6  Aar)  og  1881 — ^  i  den 
jyske  Husmandskreditforening.  1866 — 90  var  han  Folketingsmand 
for  Aalborg  Amts  5.  Kreds  (Nibe),  1870 — 78  Medlem  af  det  for- 
enede Venstres  Bestyrelse;  tog  saa  vel  i  Marts  1875  som  i  Marts 
1887  Del  i  Forhandlingerne  med  Ministrene  om  et  Forlig  og  var 
ligeledes  1880  med  at  forberede  Overenskomsten  om  en  Hærordning. 
H.  ægtede  1858  en  Gaardmandsdatter,  Claudemine  Clausen  (f.  1836). 

Emil  Elberling, 

Holmberg;  Ludvig  Ferdinand,  f.  1826,  Ingeniør.  H.  er  født 
i  Kjøbenhavn  23.  April  1826  og  Søn  af  Fabrikmester  Arent  Holger 
H.  og  Ellen  Marie  f.  Gluud.  Efter  i  1845  ^*  y^rt  bleven  poly- 
teknisk Examinand  og  at  have  gjennemgaaet  Læreanstaltens  Værk- 
steder tog  han  i  1846  Landmaalerexamen  og  blev  i  1849  polytek- 
nisk Kandidat  i  Mekanik.  Af  Trang  til  Kundskaber  i  Kemi  stu- 
derede han  det  følgende  Aar  dette  Fag,  men  afbrød  et  videre 
Studium,  da  han  i  185 1  blev  ansat  som  Assistent  ved  Kjøbenhavns 
Havnevæsen  (særlig  ved  Ombygningen  af  Langebro  og  Stormbro) 
hos  daværende  Havnebygmester  Carlsen  (III,  377),  hvis  Efterfølger 
han  blev  i  det  følgende  Aar.  Naar  man  ser  hen  til  de  forholdsvis 
smaa  Forhold,  der  da  herskede,  fik  han  dog  Lejlighed  til  at  udfolde 
en  ret  betydelig  Virksomhed  i  denne  Stilling.  Efter  hans  Planer 
og  under  hans  Ledelse  ombyggedes  saaledes  Prinsens  Bro,  Kanalen 
paa  St.  Annæ  Plads  blev  fyldt  og  Dampskibsbroen  sammesteds 
bygget,  ligesom  de  endnu  existerende  Kajer  ved  Nordre  Toldbod- 
plads bleve  anlagte. 

Det  gik  ham  som  en  stor  Del  af  Datidens  polytekniske  Kan- 
didater: de  havde  modtaget  Uddannelse  i  Mekanik,  men  fandt 
Anvendelse  som  Civilingeniører.  Trangen  til  en  Undervisning  i 
Ingeniørvidenskab,  som  Pol)rteknisk  Læreanstalt  den  Gang  endnu 
ikke  havde   optaget,    viste   sig  stadig  voxende.     Der  havde  i  flere 

38* 


Digitized  by  VjOOQIC 


cgS  Holmbergt  Ludv.  Ferd. 

Aar  været  ført  Underhandlinger  mellem  de  forskjellige  Ministerier 
om  Indretningen  af  en  saadan  Undervisning;  men  det  var  ikke 
lykkedes  at  komme  til  Enighed  om,  hvorvidt  den  burde  indrettes 
ved  Læreanstalten  eller  ved  den  daværende  militære  Højskole,  eller 
om  den  overhovedet  var  nødvendig;  men  medens  de  officielle  For- 
handlinger ikke  førte  til  noget  Maal,  voxede  i  private  Kredse  Er- 
kjendelsen  af  Nødvendigheden  af  en  speciel  videnskabelig  funderet 
Ingeniøruddannelse  mere  og  mere,  saa  at  en  Del  pol)rtekniske 
Kandidater  i  1857  besluttede  at  sætte  Sagen  i  Gang  ad  privat  Vej 
ved  at  indsamle  Midler  til  Engagement  af  en  Lærer  i  Ingeniør- 
fagene, hvorpaa  de  anmodede  Læreanstalten  om  at  ordne  Under- 
visningen. Dette  Skridt  ledede  til,  at  der  blev  oprettet  en  med 
Læreanstaltens  øvrige  Examina  ligestillet  Examen  for  Ingeniører,  og 
at  Rigsdagen  Aaret  efter  paa  Monrads  Forslag  bevilgede  Lønning 
til  en  Lærer  i  Bygningsfagene.  Til  at  overtage  denne  Stilling 
valgtes  H.,  som  i  første  Halvdel  af  1857  foretog  en  Studierejse  til 
Udlandet  til  Dels  for  at  uddanne  sig  med  denne  Lærerstilling  for 
Øje.  Han  studerede  paa  denne  Rejse  en  kort  Tid  ved  École  des 
ponts  et  chaussées  i  Paris,  gjorde  sig  bekjendt  med  de  franske 
Havnebygninger  ved  Middelhavet  og  Kanalen  og  arbejdede  en  Tid 
hos  den  franske  Ingeniør  Oudry  paa  Brokonstruktioner.  Efter  Hjem- 
komsten begyndte  han  fra  Slutningen  af  1857  Forelæsninger  over 
Fundering,  Jordarbejde,  Vej-  og  Jærnbanebygning,  Brobygning, 
Havnebygning,  Digebygning,  Vanding  og  Udtørring  samt  Vandløbs- 
regulering.  Saa  vel  det  nævnte  store  Antal  Fag,  der  skulde  doceres 
af  én  Mand,  som  den  Omstændighed,  at  alle  Fagene  skulde  doceres 
for  første  Gang,  gjør  det  forstaaeligt,  at  det  var  et  kolossalt  Ar- 
bejde, der  blev  lagt  paa  ham,  og  da  den  Lønning,  der  kunde 
bydes,  selv  efter  den  Tids  Forhold  var  uanstændig  ringe  (600  RdL 
aarlig),  maatte  han  desuden  bibeholde  sin  Stilling  som  Havnebyg- 
mester. Opgaven  var  næsten  umulig,  men  det  maa  erkjendes,  at 
den  blev  løst  med  udmærket  Dygtighed,  og  det  Grundlag,  han  har 
givet  den  store  Mængde  Ingeniører,  der  til  Dato  ere  udgaaede  fra 
Læreanstalten,  i  de  nævnte  Specialfag  og  deres  rationelle  Begrun- 
delse, har  utvivlsomt  været  af  største  Betydning  for  Ingeniørvæsenets 
Udvikling  her  hjemme.  Det  er  næsten  forbavsende,  at  det  har 
været  muligt,  at  Undervisningen  i  disse  mange  Fag  med  den  rapide 
Udvikling,  der  netop  i  saadanne  Retninger  er  foregaaet  indtil  den 
seneste  Tid,  har  kunnet  magtes  af  en  enkelt  Lærer,  og  at  der  først 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holmberg,  Ludv,  Ferd,  cpy 

i  1892  er  sket  en  Deling  af  Fagene,  hvorved  H.  beholdt  sine  egent- 
lige Specialfag,  der  angaa  Vandbygningskunst. 

Da  Havnevæsenets  Organisation  i  1860  blev  forandret,  hvorved 
bl.  a.  Havnebygmesteren  blev  stillet  under  en  Havnekapitajn,  opgav 
H.  Embedet  som  Havnebygmester  og  blev  kort  efter  (s.  A.)  ved 
Siden  af  sin  Lærervirksomhed  ved  Polyteknisk  Læreanstalt  Docent 
i  Jord-  og  Vandbygningslære  ved  Landbohøjskolen,  en  Stilling,  som 
han  først  i  1883  fratraadte.  Disse  Hverv  levnede  selvfølgelig  ikke 
megen  Tid  til  praktisk  Virksomhed  som  Ingeniør,  dog  overtog  han 
enkelte  Arbejder,  saasom  Udarbejdelse  af  et  Projekt  til  Ombygning 
af  Flensborg  Havn  og  Udførelsen  af  den  større  Havn  ved  Faxe 
Ladeplads.  Dertil  kom,  at  der  paa  anden  Maade  blev  lagt  Beslag 
paa  hans  Tid  til  forskjellige  oflfentlige  Hverv:  fra  1856—90  som 
Meddirektør  ved  de  Massmannske  Søndagsskoler,  fra  1868 — 93  som 
Borgerrepræsentant  i  Kjøbenhavn,  fra  1872  som  Medlem  af  Havne- 
raadet,    ligesom   han  1861 — 65  var  Formand  for  Industriforeningen. 

H.s  litterære  Virksomhed  omfatter  en  Del  Artikler  i  Industri- 
foreningens Maanedsskrift,  Udgivelsen  af  en  Del  af  hans  Forelæs- 
ninger og  af  Planer  til  Brug  ved  Skovbrugs-  og  Havebrugselevernes 
Tegneundervisning  samt  sammen  med  Ad.  Steen  «De  mekaniske 
Grundlove  for  Bygningsvæsenet*  (187 1)  og  sammen  med  S.  C.  Borch 
« Lærebog  i  teknisk  Mekanik*  (1879). 

I  1864  ægtede  H.  Petra  Jensine  Berthelsen.  Han  blev  i  1869 
udnævnt  til  Professor  og  ved  Indvielsen  af  den  nye  Bygning  for 
den  polytekniske  Læreanstalt  i  1890  til  Kommandør  af  Danebrog 
(2.  Grad).  Ch.  Ambt 

Holmblad,  Andreas,  1810 — 83,  Justitiarius,  yngste  Søn  af 
Agent,  Farver  og  Sæbesyder  Lauritz  H.  (f.  1770  f  1827)  og  Berthe 
f.  Carlsen  (f.  1772  f  1822),  fødtes  i  Kjøbenhavn  18.  Nov.  1810. 
Efter  sin  Konfirmation  maatte  han  meget  mod  sin  Vilje  uddanne 
sig  til  delvis  at  overtage  den  store  Forretning,  Faderen  drev,  da 
denne  var  ubønhørlig  over  for  hans  Ønske  om  at  komme  til  at 
studere.  Sin  Trang  til  ædlere  Nydelser  søgte  han  da  efter  Dagens 
Slid  fremfor  alt  at  tilfredsstille  hos  Violinen,  der  ogsaa  i  senere 
Aar  var  ham  en  opmimtrende  Ven.  Først  efter  Faderens  Død  fik 
han  sit  Ønske  opfyldt,  blev  1832  privat  dimitteret  til  Universitetet, 
tog  1838  juridisk  Embedsexamen ,  var  1839 — 47  Fuldmægtig  paa 
Amager  Birks  Kontor,  bestyrede  1847 — 51  med  anerkjendt  Dyg- 
tighed imder  meget  vanskelige  Forhold  som  konstitueret  Embedet 


Digitized  by  VjOOQIC 


c(^  Holmbladt  Andr, 

som  Birkedommer  og  Skriver  samt  Politimester  i  Kjøbenhavns  Amts 
søndre  Birk  og  viste  sig  navnlig  i  Besiddelse  af  en  ualmindelig 
Evne  til  at  faa  Sager  forligte.  Han  var  derefter  1852 — 53  gjen- 
tagne  Gange  konstitueret  som  Assessor  i  Kriminal-  og  Politiretten, 
hvor  han  ikke  alene  « lagde  en  ufortrøden  og  samvittighedsftild  Flid, 
en  mønsterværdig  Orden  og  Dygtighed  for  Dagen  i  Behandlingen 
af  de  ham  betroede  Sager »,  men  ogsaa  af  egen  Drift  udarbejdede 
«et  omhyggeligt  Realregister  over  de  siden  Rettens  Begyndelse  paa- 
kjendte  civile  Sager ».  1854  blev  han  virkelig  Assessor  i  den 
nævnte  Ret,  1879  Justitiarius  sammesteds,  en  Stilling,  i  hvilken  han 
ogsaa  gjorde  fortrinlig  Fyldest,  og  1880  tillige  extraordinær  Assessor  i 
Højesteret.  Paa  Grund  af  sin  aabne  og  ærlige  Karakter,  sin  Hu- 
manitet og  Redebonhed  til  at  bistaa  andre  med  Raad  og  Daad, 
sin  sjældne  Sindsligevægt  og  sit  rige  Lune  var  han  en  i  det 
offentlige  og  private  Liv  overordentlig  afholdt  Mand.  Han  døde 
ugift  3.  Maj  1883  i  Kjøbenhavn.  G,  Kringelbach. 

Holmblad,  Lauritz  Peter,  1815 — 90,  Fabrikant,  nedstammer 
fra  en  i  sidste  Halvdel  af  det  18.  Aarhundrede  her  til  fra  Sverige 
indvandret  Farver  Jacob  H.  (f  1806),  der  fik  Ansættelse  ved  det 
kgl.  militære  Uldmanufaktur.  Hans  Søn  Lauritz  H.  (f  1827)  drev 
ogsaa  Farveri,  men  tillige  en  Sæbefabrik,  og  Farveriet  blev  i 
Famihen,  i  det  endnu  Sønnesønnen  Carl  Frederik  H.  (f  1861) 
virkede  som  Farver  og  Fabrikant.  Andre  Sønnesønner  gik  imid- 
lertid andre  industrielle  Veje.  Den  ældste  af  dem.  Agent  Jacob 
H.  (f  1837),  tilvirkede  Lak,  Lim,  Sæbe  og  Spillekort,  og  den 
næstældste,  Rasmus  H.  (f  1821),  drev  med  en  af  de  første  Damp- 
maskiner i  Kjøbenhavn  en  Melmølle  paa  Hjørnet  af  Nørrevold  og 
St.  Pederstræde.  Men  Slægtens  industrielle  Betydning  ligesom  sam- 
ledes i  L.  P.  H.,  født  8.  Juli  1815  i  Kjøbenhavn,  den  ældste  Søn 
af  ovennævnte  Agent  Jacob  H.  og  Christiane  Marie  f.  Schack. 
Han  blev  1833  Examinand  ved  Polyteknisk  Læreanstalt  og  1837 
polyteknisk  Kandidat  i  anvendt  Naturvidenskab,  men  der  levnedes 
ham  ikke  Tid  til  videre  theoretisk  Uddannelse,  thi  kort  efter  at 
han  havde  taget  sin  Examen,  døde  Faderen,  og  han  tiltraadte  nu, 
22  Aar  gammel,  for  sin  Moder  Bestyrelsen  af  Faderens  efterladte 
Fabrikker,  en  Spillekort-,  Sæbe-  og  Lakfabrik  paa  Hjørnet  af  Go- 
thersgade og  Regnegade  samt  en  Limfabrik  i  Forbindelse  med  et 
Marvoljekogeri  paa  Amagerbro.  Han  kom  tidlig  til  ansvarsftildt 
Arbejde,  hvad  der  hurtig  modnede  ham.     1841  forøgede  han  Virk- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holmblad,  Laur.  Pet.  599 

somheden  med  et  Trankogeri,  og  da  Moderen  1842  overdrog  ham 
Fabrikkerne,  havde  han  større  Planer.  Tiden  vendte  sig  fra  de 
gamle,  mangelftilde  Talglys,  og  en  Stearinlysfabrik  var  derfor  et 
tidssvarende  Foretagende.  Med  stor  Bekostning  anlagde  han  en 
saadan  efter  de  nyeste  Principper;  i  Febr.  1843  solgtes  første  Gang 
Lys  fra  den,  og  Afsætningen  voxede  saa  betydelig,  at  den  allerede 
i  1847  væsentlig  maatte  udvides.  Og  denne  Fabrik  blev  i  sin  Ret- 
ning den  centrale  her  i  Landet,  med  hvilken  Tid  efter  anden  for- 
skjellige,  af  andre  anlagte.  Fabrikker  forenedes.  1846  og  1861  kjøbte 
H.  saaledes  to  mindre  Lysfabrikker  og  i  1880  den  af  Etatsraad 
J.  C.  A.  Bock  anlagte  Aspske  Stearinlysfabrik  (s.  II,  455).  1845 
anlagde  H.  endnu  en  Dampoljemølle.  Det  var  en  ikke  ringe  Virk- 
somhed, han  saaledes  efterhaanden  kom  i  Spidsen  for,  og  i  det 
han  stadig  fulgte  med  i  tidssvarende  Udvikling  af  sine  Fabrikker, 
fik  hans  Forretninger  efterhaanden  et  saadant  Omfang,  at  han 
troede  det  rigtigt  at  tage  Borgerskab  som  Grosserer  (1858). 

Den  dygtige  Maade,  hvorpaa  han  ledede  sin  Virksomhed,  blev 
imidlertid  ikke  ubemærket.  Andensteds  vilde  man  ogsaa  nyde  godt 
af  hans  med  klog  Besindighed  forenede  betydelige  Forretningsdyg- 
tighed.  Fra  1846 — 59  var  han  saaledes  Borgerrepræsentant  i  Kjø- 
benhavn,  1857  blev  han  Kurator  ved  Waisenhuset  og  s.  A.  Medlem 
af  Kommissionen  til  Overvejelse  af  Foranstaltninger  i  Anledning  af 
Pengekrisen,  1860  Medlem  af  Komiteen  for  Frederiksborg  Slots 
Gjenopførelse,  1861  handelskyndigt  Medlem  af  Sø-  og  Handelsretten 
(til  1865)  og  1863  Medlem  af  Bankraadet  for  Privatbanken.  De 
ulykkelige  Begivenheder  i  1864  tyngede  hans  levende  Fædre- 
landssind,  men  da  det  efter  Fredslutningen  gjaldt  om  at  an- 
spænde alle  Kræfter,  holdt  han  sig  ikke  tilbage.  I  den  betyde- 
lige økonomiske  Udvikling,  som  efter  en  Tids  Forløb  indtraadte, 
blev  der  da  ogsaa  lagt  stærkt  Beslag  paa  ham.  1870  blev  han 
Medlem  af  Bestyrelserne  for  det  forenede  Dampskibsselskab  og  det 
store  nordiske  Telegrafselskab,  1872  for  Burmeister  &  Wains  Maskin- 
og  Skibsbyggeri  og  1874  for  de  danske  Sukkerfabrikker,  ikke  at 
tale  om,  at  han  i  1883  blev  Næstformand  og  1886  Formand  for 
Søforsikringsselskabet  «de  private  Assurandørers,  1885  Medlem  af 
Bestyrelsen  for  Svitzers  Bjærgningsen treprise  og  1886  for  Nye  danske 
Brandforsikringsselskab.  Overalt  lagde  man  Beslag  paa  ham,  og 
overalt  blev  den  høje  Mand  med  det  myndige,  lidt  strænge  Udtryk 
hørt.  Man  skattede  hans  Arbejdsomhed,  Retsindighed  og  Takt. 
Og    han    havde    endnu    andre    Egenskaber.      Omkring    den    efter 


Digitized  by  VjOOQIC 


6cx)  Holmblad^  Laur,  Pet. 

Faderen  arvede  Limfabrik  paa  Amagerbro  havde  han  ved  Kjøb  af 
en  Række  tilgrænsende  Jordstykker  efterhaanden  samlet  en  større 
Ejendom,  hvor  han  ikke  alene  drev  Jordbrug,  men  anlagde  en  stor 
Have.  Hans  Sans  for  alt  skjønt  viste  sig  her  ligesom  i  hans  smag- 
fulde, kunstnerisk  udstyrede,  gjæstfrie  Hjem.  Det  var  væsentlig 
hans  2.  Hustru,  der  her  stod  ved  hans  Side.  23.  Juni  1838  havde 
han  ægtet  Aurora  Rosalie  Therese  Emilie  Lindenberg  (f.  19.  Dec. 
1814),  Datter  af  Fabrikant  Chr.  L.  i  Leiden,  men  hun  døde  alle- 
rede 23.  Avg.  1839,  og  22.  Sept.  1846  indgik  han  2.  Ægteskab,  med 
Caroline  Marie  Elisabeth  Schack  (f.  24.  Febr.  1820),  Datter  af  Etats- 
raad,  Kammeradvokat  Gregers  S.  H.  elskede  sit  Hjem,  Familie- 
hjemmet med  de  gamle  Portrætter,  men  han  elskede  ogsaa  den  0, 
paa  hvilken  det  laa.  I  de  store  Foretagender,  hvortil  han  var 
knyttet,  regnede  han  ypperlig  med  de  store  internationale  Forhold, 
men  Udviklingen  af  Amagers  smaa  Forhold  laa  ham  desuagtet  altid 
paa  Sinde.  Han  var  Kirkeværge  for  Sundby  Kirke,  gav  rige  Gaver 
til  Asyler,  Skoler  og  Kirker  og  kom  tidlig  i  et  næsten  patriarkalsk 
Forhold  til  Øen  og  dens  Beboere,  hvis  gamle  Dragt  han  saa  gjæme 
vilde  se  bevaret.  Da  han  i  1885  fyldte  70  Aar,  kom  der  lykønskende 
Deputationer  til  ham  fra  alle  Øens  Byer.  Han  elskede  som  sagt 
Amager,  hvortil  hans  Virksomhed  saa  væsentlig  var  knyttet,  og 
efter  en  Ddebrand,  som  i  1880  overgik  hans  Fabrikker  her,  saa 
han  Lejlighed  til  at  flytte  endnu  en  af  sine  Fabrikker  her  ud.  Sæbe- 
fabrikken i  Gothersgade.  Men  hans  aabne  Haand  kjendtes  ogsaa 
andensteds  end  paa  Amager.  Han  gav  gjæme,  ja  arbejdede  per- 
sonlig i  velgjørende  Institutioner.  Nævnes  kan  saaledes  Waisenhuset 
i  Kjøbenhavn.  Efter  fra  1857  at  have  været  Kurator  ved  det  blev 
han  1870  den  ene  af  dets  3  Direktører,  og  han  lagde  1874  Grund- 
stenen til  dets  nye  Bygning  i  Nørre  Farimagsgade.  Her  skal  ogsaa 
nævnes  hans  Virksomhed  i  og  for  Foreningen  for  Erhvervelsen  af 
Kunstnerboliger  med  Ateliers  (Kunstnerhjemmet),  i  hvilken  han  1876 
blev  Formand.  Det  er  efter  hans  dygtige  Foretagsomhed  naturligt, 
at  han  blev  hædret  paa  forskjellig  Maade,  og  saaledes  blev  han  da 
Etatsraad  1866,  Kommandør  af  Danebrog  af  2.  Grad  1875  og  af 
I.  Grad  1880.  16.  Nov.  1890  døde  han.  Fra  1872  var  hans  ældste 
Søn,  Cand.  polyt..  Fabrikant  og  Grosserer  Jacob  Arnold  Christian  H. 
(f.  13.  Juli  1839),  hans  Kompagnon  i  Firmaet  L.  P.  H.  —  En  anden 
Søn,  Grosserer  Andreas  Julius  Lauritz  H.  (f.  28.  Okt.  1852),  blev 
1877  efter  at  have  ægtet  en  Datter  af  Etatsraad  O.  B.  Suhr,   Anna 


Digitized  by  VjOOQIC 


Hpltnblad,  Laur.  Pet,  6oi 

Dorothea  S.,    aktiv  Chef  i  Handelshuset  J.  P.  Suhr  &  Søn   og  er 
tillige  siden  1882  græsk  Generalkonsul. 

Illnstr.  Tid.  XXXII,  98.  Elvius  og  Hiort-Lorenzen,  Danske  patridske 
Slægter.  C  Nyrop. 

Holmboe,  Otto,  17 10 — 73,  Præst,  født  i  Vårdal  27.  Dec.  17 10. 
Faderen,  Sognepræst  Jens  H.  (f.  11.  Juni  1671  f  18.  Dec.  1743),  er 
Stamfader  til  den  betydelige  Holmboe-Slægt  i  Norge,  Moderen,  Marie 
Hansdatter  f.  Moss  (f.  1690  f  1721),  var  en  Kjøbmandsdatter  fra  Moss. 
Han  blev  undervist  i  Hjemmet  til  1727,  da  han  blev  Student.  Efter 
i  1728  at  have  taget  Exajnen  philos.  maatte  han  paa  Grund  af 
Kjøbenhavns  Ildebrand  vende  tilbage  til  Norge  og  blev  Huslærer, 
indtil  han  i  1731  kunde  rejse  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  s.  A.  tog 
Attestats.  Efter  et  længere  Ophold  hjemme  hos  Faderen  drog  han 
1733  til  Christiania,  hvor  han  vandt  Biskop  Herslebs  Yndest  og  paa 
hans  Forslag  1734  blev  ansat  som  resid.  Kapellan  til  Åker.  Her 
kjøbte  han  1735  ^^^  betydelige  Gaard  Vindem  og  giftede  sig 
25.  Jan.  1736  med  Maren  Ancher  (f.  21.  Juni  1708  f  24.  April  1783), 
Datter  af  Sognepræst  til  Land  Bernt  A.  og  Karen  f.  Tanche.  1742 
blev  han  Slotspræst  og  Sognepræst  til  Åker.  1760  blev  han  Dr.  theol. 
og  1762  Stiftsprovst  og  Sognepræst  i  Christiania,  i  hvilken  Stilling 
han  døde  i.  Okt.   1773. 

Han  var  en  venlig  og  meget  godgjørende  Mand,  havde  store 
Gaver  til  at  gjøre  sig  elsket  og  var  en  betydelig  Taler.  Han  har 
maaske  i  sin  Ungdom  hældet  til  Pietismen,  da  han  fik  sit  første 
Embede  ved  Bluhmes  Hjælp,  men  han  har  ikke  paa  sine  ældre 
Dage  hyldet  pietistiske  Anskuelser.  Tidlig  lagde  han  sig  til  Jord- 
ejendom, blev  en  dygtig  Jordbruger  og  har  udgivet  adskillige  Land- 
brugsskrifter.  Efterhaanden  lagde  han  sig  til  flere  Ejendomme,  men 
tabte  meget  af  sin  Formue  ved  Kavtion  og  paa  anden  Maade. 
Hans  hele  Liv  var  lykkeligt,  naar  undtages  Aarene  1759 — 62,  da 
hans  Stiftsprovst,  M.  A.  Haberdorph  (VI,  440),  gjorde  ham  det  surt. 
Efterslægten  skylder  ham  Tak  for  hans  flittige  Optegnelser  om, 
hvad  der  vedrører  hans  Familie  og  hans  Embedskreds.  Han  havde 
12  Børn.  Professorerne  Bernt  og  Christopher  H.  vare  hans  Sønne- 
sønner. 

(Norsk)  Hist.  Tidsskr.   2.  R.  II,    113  AF.     Personalhist.  Tidsskr.   V,  215  ff. 

D,  Thrap. 

Holmer,  Valdemar,  1833 — 84,  Læge,  fødtes  i  Kjøbenhavn 
5.   Sept.    1833    og  var   en   Søn   af  Kontorchef  under  Kjøbenhavns 


Digitized  by  VjOOQIC 


6o2  Holmer,    Vold. 

Magistrat,  senere  Borgmester,  Justitsraad  Johan  Peter  H.  og  Sophie 
Elisabeth  Ferdinandine  f.  Wiesener.  Privat  dimitteret  1851  tog  han 
Lægeexamen  1859,  var  derefter  Kandidat  paa  Frederiks  Hospital 
og  Fødselsstiftelsen,  foretog  1862  en  Rejse  til  Syden  som  Læge- 
ledsager af  en  syg  Ven,  blev  s.  A.  Underlæge  ved  Gamisonshospi- 
talet,  tjente  ved  Husarerne  i  Felttoget  1864  og  var  i  de  følgende 
Aar  atter  ansat  ved  Gamisonshospitalet.  Han  gjorde  et  Spedal- 
studium  af  Strubesygdomme  med  Anvendelse  af  det  den  Gang  nye 
Strubespejl  og  erhvervede  1866  Doktorgraden  ved  en  Afhandling 
derom.  S.  A.  blev  han  Reservekirurg  ved  Kommimehospitalet,  og 
denne  Stilling,  som  han  nærmest  havde  søgt  for  yderligere  at  habilitere 
sig  som  Militærlæge  (1867  udnævntes  han  til  Korpslæge),  blev  for 
ham  afgjørende  for  hans  Fremtid  i  dybeste  Forstand.  1867  ramtes 
nemlig  Kommunehospitalets  Overkirurg  Withusen  af  et  heftigt  Slag- 
tilfælde, og  H.  blev  derved  fungerende  Overkirurg.  Med  en  endnu 
kun  mangelfuld  Uddannelse  og  overhovedet  uforberedt  maatte  han 
nu  lede  hele  Behandlingen  af  den  paa  hin  Tid  uhyre  store  Af- 
delings syge  og  daglig  foretage  store  Operationer;  og  Withusens 
Sygdom  trak  ud  hele  det  følgende  Aar.  Yderlig  samvittighedsftild 
og  skrupuløs,  som  han  var,  trykkedes  han  i  høj  Grad  af  Ansvars- 
følelsen, men  han  gav  ikke  tabt.  Med  overordentlig  Energi,  med 
Opbydelse  af  alle  Evner  og  Kræfter  arbejdede  han  sig  avtodidaktisk 
ind  i  det  omfattende  Fag  baade  i  theoretisk  og  praktisk  Henseende, 
og  da  Withusens  Sygdom  ved  Slutningen  af  1868  viste  sig  uhel- 
bredelig, havde  H.  naaet  et  kirurgisk  Standpunkt,  der  gav  ham 
Tillid  til  sig  selv,  saa  at  han  turde  søge  om  at  erholde  Overkirurg- 
posten, hvilken  han  da  ogsaa  fik.  1869  udnævntes  han  tillige  til 
Docent  ved  Universitetet  i  kirurgisk  Klinik,  en  Stilling,  han  igjen 
nedlagde  1876,  da  2.  kirurgiske  Afdeling  paa  Frederiks  Hospital  var 
oprettet. 

En  stor  og  betydningsfuld  Virksomhed  laa  nu  aaben  for  H., 
og  han  glemte  ikke  de  Forpligtelser,  som  dertil  knyttede  sig;  hans 
Utrættelighed  og  Samvittighedsfuldhed  svækkedes  ikke,  og  et  vel- 
fortjent Held  fulgte  ham  i  den  Gjeming,  som  nu  blev  alt  for  ham. 
Og  han  havde  tilmed  det  store  Held  at  virke  i  en  for  Kirurgien 
særlig  banebrydende  Periode.  Den  Listerske  Antiseptik  kom  netop 
frem  omtrent  samtidig  med  hans  Ansættelse,  og  netop  som  den 
skæbnesvangre  Hospitalsinfektion  begyndte  at  optræde  ogsaa  i  det 
nye  Kommunehospital.  Med  Iver  tilegnede  han  sig  den  nye  For- 
bindingsmethode,    der    passede    saa    godt   til    hans   minutiøse   Paa- 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holmer,    Vald, 


603 


passelighed,  og  fandt  til  sin  Glæde  Listers  Forsikring  om  derved  at 
kunne  forebygge  Hospitalssygdommene  ftildt  bekræftet.  Efter  at 
han  havde  sat  sig  ind  i  Methodens  videre  Modifikationer  hos  Op- 
finderen i  Edinburgh  og  anvendt  den  paa  sin  Afdeling  i  stor  Ud- 
strækning, kunde  han  i  et  ved  sit  Æmne  epokegjørende  Foredrag 
(trykt  i  « Ugeskrift  f.  Læger*)  aflægge  udførlig  Rede  derfor  ved 
den  danske  Lægeforenings  Møde  i  Kjøbenhavn  i  1871,  ligesom  han 
i  den  følgende  Tid  i  Tidsskrifterne  publicerede  flere  Afhandlinger 
derom,  hvorved  ogsaa  en  meget  velkommen  Støtte  ydedes  Lister, 
der  den  Gang  endnu  fandt  megen  Kølighed  eller  endog  ligefrem 
Modstand  hos  de  konservative  Kirurger,  først  og  fremmest  i  hans 
eget  Land.  H.s  Afdeling  fik  saaledes  (ligesom  samtidig  Professor 
Saxtorphs  Afdeling  paa  Frederiks  Hospital)  en  ikke  ringe  Betydning 
for  hele  den  udenlandske  Kirurgi,  l'ilmed  var  H.  paa  ingen  Maade 
en  slavisk  Efterligner  af  fremmede  Kirurger,  men  optraadte  bestandig 
med  besindig  Kritik  og  holdt  navnlig  i  den  følgende  Tid  stærkt 
igjen  mod  den  af  Antiseptiken  fremkaldte  operative  Dristighed;  for 
hans  hiunane,  yderlig  skrupuløse  Samvittighedsfuldhed  laa  enhver 
saadan  vidtgaaende  Dristighed  fjæmt,  om  han  end  uden  Vaklen  og 
med  Talent  foretog  alle  de  indgribende  Operationer,  som  han  efter 
alvorlig  Overvejelse  fandt  forsvarlige  under  Antiseptikens  nye,  sikre 
Skjold. 

I  en  anden  Henseende  havde  han  ligeledes  Medbør  som 
Kirurg;  han  blev  ikke  alene  paa  Hospitalet  højt  skattet  for  sin 
Virken,  men  ved  sin  ægte  humane,  elskværdige  og  distingveret 
ridderlige  Personlighed  ikke  mindre  end  ved  sin  Dygtighed  og 
Utrættelighed  blev  han  hurtig  i  stor  Udstrækning  benyttet  som 
kirurgisk  Konsulent  i  privat  Praxis,  ikke  alene  i  Kjøbenhavn,  men 
rundt  om  i  Danmark.  Ogsaa  paa  anden  Maade  lagdes  der  Beslag 
paa  hans  Kræfter  og  Medvirkning.  1870  blev  han  Medlem  af 
Direktionen  for  det  Classenske  Litteraturselskab,  1872  Medlem  af 
Komiteen  for  Oprettelse  af  et  Kysthospital  for  kjertelsvage  Børn  og 
af  Bestyrelsen  for  Samfundet,  der  antager  sig  vanføre  Børn,  1875 
af  Bestyrelsen  for  det  da  oprettede  Hospital  paa  Refsnæs,  1876  af 
Bestyrelsen  for  Foreningen  til  syges  og  saaredes  Pleje  i  Krigstid, 
1880  af  Bestyrelsen  for  Sygehjemmet;  alle  disse  Hverv  varetog  han 
med  usvækket  human  Interesse.  1881  blev  han  end  videre  Medlem 
af  Sundhedskollegiet;  s.  A.  erholdt  han  Professortitelen. 

Men  hans  Helbred,  der  aldrig  havde  været  særlig  stærk,  led 
kjendelig   under   den    uafbrudte  hensynsløse  Overanstrængelse ,    og 


Digitized  by  VjOOQIC 


6o4  Holmert    Vald, 

tilstødende  alvorlige  Sygdomstilfælde  virkede  yderligere  forværrende. 
Paa  kortere  Afbrydelser  nær  arbejdede  han  dog  fremdeles  med  hele 
den  gamle  Kraft,  indtil  i  Begyndelsen  af  1884  en  tuberkuløs  Lunge- 
lidelse med  tiltagende  Fart  udviklede  sig;  han  sygnede  hektisk  hen 
og  bukkede  under  derfor  8.  Juli  s.  A.,  kort  forinden  Aabningen  af 
den  store  internationale  Lægekongres,  i  hvis  kirurgiske  Sektion  han 
skulde  have  fungeret  som  Præsident.  I  taknemmelig  Anerkjendelse 
af  hans  selvopofrende  Virken  og  Betydning  for  Kommunehospitalet 
rejstes  der  ham  i  Hospitalets  Gaard  ved  frivillige  Bidrag  en  Buste. 
Han  var  ugift,  og  i  Følge  hans  testamentariske  Bestemmelser  er 
hans  efterladte  Formue  efter  en  Søsters  Død  (1893)  for  største  Delen 
tilfalden  forskjellige  filanthropiske  Institutioner;  en  Sum  er  bestemt 
til  Præmie  for  monografisk  Besvarelse  af  et  praktisk  kirurgisk 
Spørgsmaal. 

Smith  og  Bladt,  Den  danske  Lægestand,  5.  Udg.  Bibi.  f.  Læger  6.  R. 
XIV,  639  fif.    Illustr.  Tid.  Nr.  1295.  Jul  Petersen, 

Dirckinck-Holmfeld,  s.  Dirckinck. 

Holmskjold,  Johan  Theodor,  1731 — 93,  Botaniker,  Gehejme- 
raad.  Th.  Holm  blev  født  14.  Juni  1731  i  Nyborg,  hvor  hans 
Fader,  Thomas  Nicolai  H.  (f  1761),  var  Kirurg;  hans  Moder  hed 
Cathrine  Lucie  f.  v.  Lengerchen  (f  1746).  Han  var  den  ældste  af 
8  Søskende.  H.  lagde  sig  først  efter  Kirurgi  under  Faderens  Vej- 
ledning, senere  studerede  han  Medicin,  hvori  han  tog  Examen  1760. 
Under  sin  Studietid  foretog  han  1757  en  3aarig  Udenlandsrejse  i 
Følgeskab  med  Professor  Friis  Rottbøll,  der  gav  ham  fri  Rejse.  De 
besøgte  en  Del  Universiteter  i  Tyskland,  Holland  og  Frankrig  og 
stiftede  her  mange  Forbindelser.  Under  sit  Ophold  i  Leiden  og 
Paris  indsamlede  H.  et  smukt  Herbarium,  som  senere  foræredes 
Kongen.  1762  blev  han  Læge  og  s.  A.  tillige  Professor  i  Medicin 
og  Naturhistorie  ved  Sorø  Akademi.  Han  blev  dog  kun  faa  Aar 
i  Sorø,  hvor  han  bl.  a.  opnaaede  at  faa  indrettet  en  botanisk  Have, 
og  da  han  1765  forlod  dette  Sted,  opgav  han  tillige  sin  medicinske 
Virksomhed  for  derefter  at  hellige  sig  til  forskjellig  administrativ 
Virksomhed  og  at  anvende  sit  Otium  til  botaniske  Studier  og  Ar- 
bejder. Han  fulgte  med  sin  Velgjører  Fr.  Danneskjold-Samsøe  til 
Aarhus,  hvor  han  forblev  et  Par  Aar,  i  hvilket  Tidsrum  han  for- 
trinsvis synes  at  have  beskæftiget  sig  med  Svampestudier;  derefter 
blev  han  1767  ansat  som  Generalpostdirektør  i  Kjøbenhavn  og  fra 
1772  tillige  som  Kabinetssekretær  hos  Dronning  Juliane  Marie,  som 


Digitized  by  VjOOQIC 


Holmskjoldt  Joh,   Tlieod,  605 

i  høj  Grad  yndede  ham,  og  efter  hvem  hans  Datter  blev  opkaldt; 
i  1792  blev  han  hendes  Hofchef.  Han  steg  hurtig  gjennem  de 
forskjellige  Grader  af  Titler  til  Gehejmeraad  (1784),  og  i  1781  blev 
han  baade  hvid  Ridder  og  ophøjet  i  Adelstanden  under  Navnet 
HoknsJgold,  Disse  og  flere  andre  kgl.  Æresbevisninger,  hed  det  sig, 
at  han  erholdt  for  sin  Virksomhed  ved  Indretningen  og  Bestyrelsen 
af  den  kgl.  Porcellænsfabrik,  for  at  have  bidraget  til  det  danske 
Postvæsens  Udvikling  og  for  den  Deltagelse,  han  havde  i  Indret- 
ningen af  den  botaniske  Have  ved  Charlottenborg,  hvorhen  den 
tidligere  Have  ved  Amalienborg  blev  overflyttet  i  1778.  I  For- 
bindelse med  Rottbøll  forestod  H.  den  botaniske  Haves  Bestyrelse 
indtil  sin  Død;  men  der  var  dog  ikke  ubetinget  Tilfredshed  med 
ham  i  denne  Egenskab,  og  navnlig  gav  den  Instrux,  som  gaves 
M.  Vahl  i  hans  Stilling  som  Lektor  ved  Haven,  Anledning  til  en 
Række  Stridsskrifter.  H.  var  21.  Dec.  1770  bleven  gift  med  Sophia 
Magdalena  de  Schrødersee  (f.  1746  f  1801),  Datter  af  Konferensraad 
Joh.  Chr.  de  S. 

H.  blev  i  1776  Medlem  af  Videnskabernes  Selskab,  og  i  dets 
Skrifter  har  han  publiceret  en  med  gode  Afbildninger  ledsaget  Med- 
delelse om  Mallen,  hvis  Levemaade  han  studerede  i  Sorø  Sø  under 
sit  Ophold  ved  Akademiet,  og  senere  en  Afhandling  med  flere 
til  Dels  nye,  især  paa  Insekter  snyltende  Svampe.'  Men  sin  Be- 
rømmelse, som  Svampekjender  erhvervede  han  ved  sit  værdifulde 
Pragtværk,  mest  bekjendt  under  Navnet  «Beata  ruris  otia  fungis 
Danicis»,  hvoraf  i.  Del  var  færdigtrykt  ved  hans  Død  (den  bærer 
Aarstallet  1790),  medens  2.  Del  blev  udgivet  flere  Aar  senere  (1799) 
af  Erik  Viborg.  H.  havde  Arbejdet  væsentlig  færdigt  i  over  20  Aar, 
før  han  besluttede  sig  til  at  udgive  det,  og  allerede  i  177 1  nævner 
J.  Worm  det  som  et  Værk,  hvoraf  i.  Del  snart  vilde  udkomme. 
Værket,  der  har  baade  dansk  og  latinsk  Text,  indeholder  Beskrivelse 
af  adskillige  nye  Svampe  og  mange  interessante  Iagttagelser;  mest 
berømt  er  det  dog  blevet  ved  sine  fortrinlige,  kunstnerisk  udførte, 
kolorerede  Afbildninger  og  ved  den  Elegance,  hvormed  det  paa 
alle  Maader  er  udstyret;  det  blev  ogsaa  fra  alle  Sider  modtaget 
med  stor  Anerkjendelse.  En  betydelig  Del  af  dets  Værd  skyldes 
dog  den  dygtige  Kunstner  Neander.  Paa  Grund  af  de  faa  Exem- 
plarer,  som  udkom  af  dette  Værk,  der  udgaves  med  kgl.  Under- 
støttelse og  først  kun  var  bestemt  til  at  foræres  bort,  foranstaltede 
den  bekjendte  Mykolog  Persoon  en  Udgave  af  i.  Dels  latinske 
Text,   som  udkom  i  Leipzig  1797,    ledsaget  af  et  Tillæg  af  nævnte 


Digitized  by  VjOOQIC 


6o6  Holmskjold,  Joh.   Theod, 

Forfatter.  Svenskeren  Retzius  har  opkaldt  en  pragtfuld  ostindisk  Busk, 
«Holmskjoldia»,  efter  ham,  hvad  der  passer  godt  til  «at  erindre  om 
Forfatteren  af  det  brillanteste  botaniske  Værk,  som  til  den  Tid  var 
udkommet*. 

Han  døde  15.  Sept.  1793,  ^g  Suhm  affattede  en  latinsk  Grav- 
skrift over  ham. 

Worm,  Lex.  ov.  lærde  Mænd.  Giessing,  Jubel-Lærere  II,  i,  114  f.  Kbhvnske 
lærde  Efterretn.  1793,  S.  544,  og  1794,  S.  241.  Baden,  Universitetsjournal  II, 
105  ff.  E,  Rostrup, 

Holmsted,  Frederik,  1683 — ^75^*  Borgmester,  var  Bogholder 
ved  Ostindisk  Kompagni,  da  han  17.  Avg.  1710  i  Nykjøbing  paa 
Falster  havde  Bryllup  med  Mette  Fischer;  hun  døde  17 18,  hvorpaa 
han  1720  giftede  sig  med  Martha  f.  Brinck,  Datter  af  Mag.  Iver  B. 
(s.  III,  59)  og  Enke  efter  Landsdommer  paa  Laaland  og  Rektor  i  Ny- 
kjøbing J.  T.  Fischer  (f  1758).  H.  fik  17 16  Eneret  paa  et  Kattun- 
trykkeri,  som  han  s.  A.  anlagde  paa  Blegdams  vejen,  men  da  Vandet 
i  Sortedamssøen  var  mudret,  og  han  ogsaa  besværedes  af  Bleg- 
mændenes Render,  kjøbte  han  1723  en  Have  ved  Enden  af  Sorte- 
damssø  og  flyttede  sit  Trykkeri  der  hen,  hvor  det  forblev  i  mange 
Aar.  I  Anledning  af  hans  Eneret  blev  Tolden  paa  indførte  Kat- 
tuner forhøjet,  hvilket  vakte  Kræmmernes  Misfornøjelse.  1738  blev 
H.  Medlem  af  Linnedspinderidirektionen  og  fik  s.  A.  Bevilling  paa 
et  Linnedspinderi  med  tilhørende  Væveri  paa  Christianshavn.  Han 
var  en  af  Ophavsmændene  til  det  1747  oprettede  almindelige 
Handelskompagni  og  var  sikkert  en  meget  virksom  Mand.  1733 
blev  han  Borgmester  i  Kjøbenhavn  og  var  som  saadan  Medlem  af 
Theaterdirektionen  1754 — 56.  1737  blev  han  Justitsraad,  1758  Etats- 
raad  og  døde  12.  Juni  1758. 

Giessing,  Jubel-Lærere  II,  2,  295.  Overskou,  Den  danske  Skueplads  II. 
Meddel,  om  Silke-,  Ulden-  og  Lærredskræmmerlavet  S.  72.   124.        Q^  Nielsen, 


J?!» 


Digitized  by  VjOOQ IC 


6o7 


RETTELSER. 


L  BIHB. 

S.  413  L.  6  f.  o.  Lillerød,  læs:  Søllerød. 

-    557    -    4  f.  n-   Casp.   Bartholin    var  ikke   Dekan   i   det   medicinske   Fakultet 
1704—38. 


n.  BIHD. 
S.  244  L.  1 2 —  II  f.  n.  Af  Steen  Billes  4  Børn  bleve  de  3  gifte. 

-  272    -    13 — II     —     J.  Bing  har  næppe  deltaget  i  Konkurrencen   1717. 

-  594    -    18  f.  n.   1857,  læs:   1836. 


m.  BIHD. 

S.     70  L.   17  f.  o.  Gottschalck,  læs:  Gotschalk. 

—  Ordene  c  Jens  Bing  sen.  og>  bør  vistnok  udgaa. 

—  Brodersøn,  læs:  Sønnesøn, 
f.  n.  i  Slutningen  af  Okt.,  læs:  30.  Nov. 
f.  o.  Ped.  Charisius  angives  i  sin  Gravskrift  at  være  født  20.  Maj 

1608  og  død  16.  Jan.   1685. 
530    -      9  f.  n.   1862   overførtes   Prins   Christian   af  Hessens  Lig  til   Slesvig 
Domkirke. 


70  L. 

17 

227  - 

6 

370  - 

9 

409  - 

14 

439  ■ 

I 

129 

L. 

16 

132 

- 

5 

133 

- 

12 

285 

. 

II 

288 

- 

20 

IV.  BIHD. 

f.  o.  Gregers  Daa  var  født  8.  Nov.  1658. 

f.  n.  (og  fif.).    1664   overdrog  Kongen  Hevringholm   til  Oluf  Daa, 

mod  at  denne  afstod  Holmegaard, 
f.  o.  Valdemar  Daa  skal  være  født  16.  Maj  16 16  og  død  5.  Febr. 

1691. 
f.  n.   28.  Febr.,  læs:  29.  Febr. 
f.  o.  vestlige,  læs:  østlige. 


Digitized  by  VjOOQ IC 


^^^^^To^^ 

^^^^^^H 

^H 

^^^^^^^^1 

^^H 

7  f.  n.  ru  hanå  Sosftcr   var  gift   mcdt  læs:  D*  ea  PttTe^^^^Si^^^^^^ 

^^^^B 

var  M^xter  lit,                                                                                           ^^H 

^^H 

11     —     De  latinske  Stibvdscjf  udkoin   først   1874*                                              ^^| 

^^^                     493    ' 

1     ^     17S9,  læs:    I7]§g.                                                                                             ^H 

-    57-^    ■ 

1    r    0,   C.  Gftutcke  døde    1757,   63   Ajit  gammeL                                                  ^^| 

VI.  BIHB.                                                                     ^1 

S,   113  l^' 

14  f»  0.  Smnø,  læs:  Svxt^ne.                                                                                     ^^M 

'    179    * 

5     --     Fædfelandet,   Ues:  Dagbladet.                                                                   ^^M 

-    499    - 

6     —     Rotwitt  tliJKJe^  S.  Febr,  1S60,  mrn  forst  34,  Febr.  aflastes  hans            ^^^ 

Ministerium  af  6et  Hall^kc.                                                                 ^H 

Va  BI¥D.                                                                        ^— 

S.     67  L. 

rt  f.  0.  H.  P.  HiDssÉTi  sad  kun  1853  og  1860  i  StT^ndeme.                         ^H 

-      93    ' 

II     —     sin  Søsterdatter,   læs:  sit  Soskcndebam.                                                    ^H 

109    ^ 

12  f  n,  Taarup,  la^si  Thaarup,                                                                                ^^^ 

-     123    - 

6     —    J.  H.  T.  Hasle  var  3  Gange  gift.     Efter  at  v»ere  skik  fra  sin            ^H 

2.  Hustru    ;»gtede    han    1872   Antuincite  StAbell    (f.   1K24            ^H 

t  iSSl),  Datter  af  Byfoged   N.  F   S.  S,                                              ^H 

'    161    - 

1  f   0.  Gutihilde  f.  Caéo,  læs:  Hetidetle  f.  Berling.                                     ^^| 

-    195    - 

6  f.  n.  Rasmus,  Iks;  Ramus.                                                                                    ^^H 

-     3IO     - 

4  f.  0.  F.  V.  Hegel  d»i!e  27.  Dec.  iSS?,                                                             ^H 

-     252 

19  f.  n.  og  tidligere  gift.  læs:  og  Anna  Margaretha  Hen  nette  t  Kun-            ^H 

niger^  ti  cl  lige  re  gift.                                                                             ^^M 

^     271      * 

17  t  0.  oldenborgske,  læ^:  holMt;n^kc.                                                                 ^^^ 

*     2SI      - 

15     —     7,  læs:  S,                                                                                                     ^H 

,       _       . 

16    —    55,  las:  59.                                                                                             ^| 

-     346     ' 

9  f.  a.  phiL,   læs:   pqlit.                                                                                               ^^M 

-     369     . 

15     —    s.  Henry,  læs:  s.  de  Cheusses.                                                               ^H 

-    377    ' 

to  1  0.  Votgt,  la^s:  Vogt,                                                                                          ^H 

-   40S    - 

5  f.  n.  Odense,  læs:  Bogcuiie.                                                                                 ^^| 

-    421    - 

3     —     Lassen,  læs;    Larsen.                                                                                       ^^M 

•    453    ^ 

7  f  0.  Gene  ral  konsiil,  læs:  Generalmajor.                                                               ^^M 

-    49«    - 

tS  f.  n.  Datter^  l^est  Adoptivdatter,                                                                          ^^M 

-    535    - 

"3     —     3'  Juni,   læs:  S    Juni.                                                                                      ^^| 

'    544    - 

13    __     Overragtmester,  l^s:  Oberst vugtinester.                                                  ^H 

L 

Digitized  by  V300Q1^^^^^^^^^| 

Digitized  by  VjOOQ IC 


-^»"L,-gJ.^-' 


■ini 

b89097338212a 


F^T-^i-  .■F-re— 


Digitized  by  VjOOQ IC 


Digitized  by  VjOOQ IC 


%» 


ft«lD17331212 


B89097339212A 


1. 


•f "  -  4 


■.V 


/•- 


f